NOTAT. Dato: Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg

Transkript

1 NOTAT Dato: Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Byg & Ejendom Dir. tlf.: Fax: Knudsvej Ry Skanderborg Kommune udbød i august 2012 et solcelleanlæg på Stilling Skole. Licitationen blev afholdt som en indbudt licitation, hvor der var udvalgt to lokale forsyningsselskaber, to lokale solcelleleverandører og én udenbys solcelleleverandør. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud som blev afgivet af SolarPanels fra Skanderborg. Opsætning af anlægget blev påbegyndt i november 2012 og afleveret i januar 2013.

2 Evaluering af projektet Udbud: Med udvælgelseskriteriet det økonomisk mest fordelagtige sikres at tilbudsgiver ikke udelukkende vægtes på prisen men også på kvaliteten af produkter og arbejdets udførelse. Udbudsformen stiller samtidig også større krav til udbyder, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale og efterfølgende forhandlingsrunder. Udbudsformen er dermed mere tidskrævende men sikre til gengæld mest værdi for pengene. Konklusion: Ved evt. fremtidige udbud anbefales at vælge samme udbudsform og udvælge et antal bydende evt. på baggrund af en forudgående prækvalificering. NB: Solcelleanlæg udbydes som et vareindkøb og skal derfor udbydes efter udbudsdirektivet (såfremt det overstiger tærskelværdien på ca. 1,5 mio. kr.) og ikke som bygge og anlæg efter tilbudsloven. Tagkonstruktion Alle tagflader på skolen er vandrette tage med papbelægning. Tagbelægningens restlevetid varierer fra 0-10 år eller mere jf. en tagrapport udarbejdet af Skantag på alle tagflader. To tagflader (hal og gangfløj) har begge nyrenoverede papbelægninger og samtidig et minimum af ovenlys m.m. Derfor blev de to tagflader medtaget i udbuddet. Statik Tagene har forskellige opførelsestidspunkter og er udført af hhv. trægitterspær, præfabrikerede tagkassetter og betonelementer. Beregninger på de forskellige tagkonstruktioner viste at kun taget på hallen opfyldte dimensioneringskravene efter gældende normer og kvalitetskrav til materialer. Det var dog en forudsætning at kun panelernes egenvægt blev medregnet. Panelernes vinkling i forhold til vandret blev ændret fra de udbudte 20 til 10, således det ikke medførte en øget beregningsmæssig snebelastning. Konklusion: Krav til tagbelægningens restlevetid på år begrænser selvsagt antallet af potentielle tage. Ved vandrette tagpapbelægninger hvor panelerne monteres vinklede på stativer vil det dog være muligt at foretage en renovering af tagbelægningen uden at afmontere solcelleanlægget dog ikke uden en merpris. Det bør i hvert enkelt tilfælde vurderes om der 2

3 skal foretages en renovering inden opsætning eller panelerne nedtages i forbindelse med en senere tagrenovering. Den største udfordring ved de flade tage på Stilling skole var statikken. Kun tagkonstruktionen på hallen var der med gældende normer og kvalitetskrav til materialer mulighed for at øge belastningen med anlæggets egenvægt. Der bør foretages statiske beregninger af tagkonstruktionen inden udbud, og endelig skal der i forbindelse med tilbudsgivning foreligge beregninger/dokumentation på panelernes bærende system herunder fastgørelse. Økonomi: Anlægget på Stilling Skole er udført efter den tidligere tilskudsordning den årsbaserede nettomålerordning som gælder i en overgangsperiode på 20 år. Anlægget er dimensioneret til en forventes årsproduktion på ca. 49,5 MWh hvilket svarer til ca. 1/6 del af skolens årlige elforbrug. Investeringen på 1.1 mio. kr. er finansieret med et 20-årigt fastforrentet lån. I projektet er indregnet to servicebesøg det første år som bl a inkluderer inspektion og evt. rensning af paneler og inverterfiltre. Herefter overgår servicering og vedligeholdelse til Skanderborg Kommune. Garantier: Panelerne har en ydelsesgaranti på minimum 90 % efter 12 år og 80 % efter 25 år. Der ydes 10 års produktgaranti på panelerne og 5 år på inverterne (4 stk. - forventet levetid år). Visualisering: I forbindelse med anlægget på Stilling Skole er etableret en vejrstation på taget. Registreringer herfra vises på en infoskærm som er placeret centralt over kantineområdet. Her kan elever, lærer og besøgende løbende følge temperatur, vindhastighed, solindstråling, solskinstimer samt hvor meget strøm der produceres her og nu, årsproduktion til dato - og hvad det svarer til i kr. og sparet CO2 udledning. Det sparede CO2 udledning vises både i kg. og hvad det svarer til i km kørt i en personbil. Registreringerne kan overføres til smartboards og øvrige pc er på skolen og dermed bruges i undervisningen. Anlægget er også oprettet i kommunens centrale energiovervågningssystem OMEGA så produktionen også her løbende kan følges. 3

4 Bemærkninger: Panelerne på Stilling Skole er vinklet 10 og orienteret -38 øst i forhold til syd. Dette medfører en reduktion på ca. 12 % i indstråling i forhold til en optimalflade (40 hældning,. Derudover medfører panelernes vinkling i forhold til tagfladen på hhv. 5 og 15 en skyggereduktion på hhv. 1 og 2 %. Fremtidige solcelleanlæg Støtteordning for fremtidige anlæg: D. 20. november 2012 blev støtteordningen til solceller ændret. Det medførte bl.a. at den årsbaserede nettomålerordning blev ændret til en timebaseret nettomålerordning. Det betyder, at man slipper for at betale afgifter og tariffer af den strøm, man bruger inden for den time, hvor den er produceret. Den strøm der sendes ud på el-nettet, afregnes for anlæg op til 400 kw, med 1,30 kr. pr. kwh i de første 10 år hvis anlægget bliver etableret inden udgangen af Hvis anlægget etableres efter 2013 falder tilskudssatsen årligt med 14 øre frem til Herefter afregnes til markedspris (pt. ca. 0,40 kr.) Prisforskellen mellem den strøm der bruges og den der sendes ud på nettet er i 2013 ca. 30 øre da den pris vi betaler er excl. moms. Det betyder en reduktion på max 20 % fra at aftage hele egenproduktionen til at sende det hele ud på nettet. Tilbagebetalingstiden påvirkes kun med ca. 1-1,5 år. Mere afgørende er det at tilbagebetalingstiden holdes indenfor 10 år eller at det pågældende produktionssted selv kan aftage/lagre så stor en del af egenproduktionen som muligt. Der er ikke i beregningerne indregnet en stigning i el-prisen, som afhængig af udviklingen vil få betydning for det beregnede disponible provenu. Ifølge Energistyrelsens seneste elprisprognose vil elprisen stige mere en den almindelige prisudvikling. Den nuværende tilskudsordning skal revurderes i 2015 for støttesatsen fra 2018 og årene frem, hvilket også kan få betydning for rentabiliteten efter det 10. år. Der er foretaget en førstehåndsscreening af kommunens bygninger og udvalgt 12 bygninger som vurderes bedst egnede ud fra tagfladernes orientering, vinkling, skygger og vedligeholdelsestilstand. 4

5 De 12 bygninger er opdelt i 3 grupper hvor gruppe 1 har den bedste ydelse og dermed mindste pris/kwh. Placeringen i grupperne er ikke prioriteret. Fordelingen mellem gruppe 2 og 3 er ud over pris/kwh også prioriteret i forhold til skygger og spredt placering af relevante tagflader. Tabellen viser de udvalgte bygningers arealer, der er egnet for solceller samt hældning og orientering. For hver bygning er der lavet et gennemsnit for de sidste tre års forbrug, og en teoretisk ydelse af solceller monteret som angivet. Solcelle areal [m²] Tagets hældning [Grader] Gennemsnit ligt forbrug [kwh] Beregnet ydelse [kwh] Azimut Bygning [Vinkel] Græshoppen Veng skole Stjær skole Stjær hal Voerladegård sk Samlet grp Gyvelhøj bh Skovbo Viften Samlet grp Knudsøskolen Borgernes hus Låsby skole Gyvelhøjskolen Samlet grp I alt Gruppe 1: Hældning > 20. Ingen skygger Græshoppen (hældning 20, orientering: 20 grader mod øst ift. Orientering mod sydøst Veng Skole (hældning 30, orientering: 10 grader mod øst ift. 5

6 Stjær skole og hal (hældning 25, orientering: 4 grader mod øst ift. Fordelt på to bygninger, men med fælles elmåler. Voerladegård Skole (hældning 45, orientering: 5 grader mod øst ift. Fordelt på to bygninger, men med fælles elmåler. Gruppe 2: Hældning 15. Gyvelhøjen (hældning 16, orientering: 3 grader mod øst ift. Skyggeforhold skal undersøges nærmere. Skovbo (hældning 15, orientering: 4 grader mod øst ift. Solcellerne fordeles over tre bygninger hvilket giver en øget udgift. Viften (hældning 15, orientering: direkte mod Skyggeforhold skal undersøges nærmere. Omkringliggende træer kan give et ekstra behov for rengøring af panelerne. Solceller fordeles over tre tage hvilket giver en øget udgift. Gruppe 3: Hældning max 15. Mulige skygger. Spredte installations muligheder Knudsøskolen (hældning 15, orientering: 10 grader mod vest ift. Solceller fordeles over tre tage, hvilket giver en øget udgift. Skyggeforhold skal undersøges nærmere. Omkringliggende træer kan også give et ekstra behov for rengøring af panelerne. Borgernes hus (hældning 13, orientering: 10 grader mod øst ift. Låsby Skole (hældning 15, orientering: 6 grader mod øst ift. Svært tilgængeligt tag Gyvelhøjskolen (hældning 13, orientering: 3 grader mod øst ift. Solcellerne skal placeres med et mellemrum, hvilket giver en øget udgift. 6

7 Skyggeforhold skal undersøges nærmere. Forhold som placering af hovedmåler, el-struktur i forhold til placering af solcellepaneler har betydning for udgifter til elentreprisen. Dette skal undersøges nærmere, ligesom der skal foretages statiske beregninger af tagkonstruktionen. I forbindelse med en mere detaljeret screening vil der kunne være bygninger ud over de nævnte hvor der vil kunne placeres solceller. Som reglerne er pt. anbefales det at etablere alle anlæg i år, da afregningen falder med 14 øre pr. år til og med 2018 Økonomi Anlægsudgiften til de 12 nævnte anlæg anslås til 6.5 mio. kr. Egetforbrug af den producerede el er i vedlagte beregninger sat til 30 % Der bør afsættes kr. pr. år af det beregnede overskud til service og vedligehold herunder til henlæggelser for senere udskiftning af invertere (forventet levetid ca år). Bemærkninger: Der forventes pt. ikke væsentlige prisfald på solcellepaneler Derimod kan der komme stigninger som følge af den verserende antidumpingundersøgelse og en antisubsidieundersøgelse i EU-regi i relation til kinesiske solpaneler Der bliver muligvis indført en registreringspligt på kinesiske solpaneler importeret til EU med henblik på at kunne opkræve den ekstra told af importørerne/forhandlerne med tilbagevirkende kraft, hvis den forhøjede toldsats vedtages i sommeren En ændring i elforsyningsloven i 2012 betyder at kommuner der ønsker at opsætte solcelleanlæg på kommunale bygninger med en produktionskapacitet, som svarer til bygningens elforbrug, ifølge loven skal oprette et selvstændigt selskab for hvert anlæg, hvor afregning efter nettomålerordningen kan ske. Energistyrelsen arbejder på at finde en generel ordning, der kan give kommunerne dispensation. 7

8 Bjarne E. Rasmussen 8