Beretning for året 2008

Transkript

1 Beretning for året 2008 Indledning Ensomhed, angst og et uopfyldt behov for at dele sine oplevelser med andre er desværre følelser, som præger hverdagen for alt for mange mennesker til Linien i 2008 taler deres tydelige sprog der er hårdt brug for et tilbud om medmenneskelig samtale og kontakt. Det var derfor fantastisk glædeligt, at Velfærdsministeriet ved udgangen af året valgte at forlænge Liniens bevilling med yderligere fire år og dermed gjorde det muligt at fortsætte og udvikle den værdifulde indsats for mennesker, der af forskellige årsager oplever, at sindet og livet kan gøre ondt. Den væsentligste forudsætning for Liniens succes er et stort antal frivillige medarbejdere, der dagligt bemander telefonerne med stort engagement og menneskelig indføling. En vigtig del af de ansattes arbejde omhandler derfor uddannelsen af og omsorgen for Liniens frivillige. Linien skal ganske enkelt være et rart sted at komme, og man skal som frivillig føle sig klædt ordentligt på til trygt at kunne fungere som samtalepartner. Konkurrencen om frivillige medarbejderes gunst synes at blive stadigt større, og det har betydet, at der skal ydes en særlig indsats for at tiltrække de frivilliges opmærksomhed, og at man samtidig skal stille nogle rammer til rådighed, som de frivillige ønsker at forblive i. På Linien har respekten for de frivillige altid været i højsædet, og der lægges vægt på, at frivillige føler det samme ejerskab til stedet som de lønnede medarbejdere. Med ejerskab følger også indflydelse, og dette kommer blandt andet til udtryk ved, at de frivillige er repræsenteret i Liniens bestyrelse og udvalg. Alligevel bør man løbende stille spørgsmålet: Kan det gøres endnu bedre?. Og i 2008 har Liniens frivillige og lønnede medarbejdere sat særligt fokus på rekruttering af nye frivillige og fastholdelse af gamle. Liniens brugere På Linien indhentes løbende data om mængden og indholdet af de samtaler, som finder sted. Statistikken anvendes som et vigtigt pejlemærke i det daglige arbejde. 1

2 Statistik for samtalernes varighed, frekvens, brugertyper og indhold Helt overordnet modtog Linien i Heraf var af meget kort varighed eller så godt som uden kontakt, og disse indgår følgelig ikke i det statistiske materiale. Efterfølgende er derfor baseret på de evalueringsskemaer, som samtalepartnerne har udfyldt umiddelbart efter hver af de resterende samtaler Samtalernes varighed Under 20 minutter % 37 % Mellem 21 og 40 minutter % 43 % Mellem 41 og 60 minutter % 16 % Over 60 minutter % 4 % Nye eller gamle brugere Ny er % 7 % Ringer sjældent % 10 % I mellem ringer sjældent og fast % 26 % bruger Fast bruger % 45 % Vides ikke % 12 % Køn Kvinder % 70 % Mænd % 30 % Alder Personer under 20 år 71 1 % 1 % år % 13 % år % 34 % år % 39 % Over % 1 % Vides ikke % 12 % 2

3 Hvem ringer? Sindslidende mennesker % 87 % Pårørende 98 1 % 2 % Vides ikke/andet % 15 % Hvor ringes der fra? Sjælland % 62 % Fyn og øer % 2 % Jylland % 21 % Vides ikke/andet % 16 % Boform Gift eller samlevende % 6 % Bor alene % 81 % Ene voksen med barn/børn 75 1 % 1 % Bor hos forældre/anden familie 69 1 % 1 % Psykiatrisk botilbud % 3 % Vides ikke/andet % 9 % Social status I arbejde % 8 % Under uddannelse % 3 % Kontanthjælpsmodtager 35 ½ % 2 % Pensioneret % 70 % Arbejdsløshedsunderstøttelse 39 ½ % 1 % Vides ikke/andet % 15 % Temaer i samtalen Ensomhed % 48 % Glæde % 5 % Fortælle om hverdagen % 58 % Sorg % 7 % Krise % 7 % Behov for sparring % 14 % Familiære problemer % 11 % Fysisk sygdom % 15 % Psykisk sygdom % 21 % 3

4 Seksualitet % 4 % Incest % 4 % Økonomiske/juridiske % 2 % problemer Klage over behandling % 3 % Problemer med medicin % 5 % Tilfredshed med medicin % 2 % Angst % 18 % Hallucinationer % 4 % Tvangstanker, - handlinger % 5 % Depression % 7 % Selvmordstanker % 5 % Spiseforstyrrelser 77 1 % 1 % Selvskadende adfærd % 4 % Misbrugsproblemer % 8 % Filosofi og livets store % 2 % spørgsmål Søgte konkrete oplysninger 61 1 % 1 % Andet % 18 % Generelle udviklingstendenser Blandt de generelle udviklingstendenser kan fremhæves følgende: Den gennemsnitlige samtaletid er faldet fra 29,2 minutter i 2007 til 26,7 minutter i Dette ses som effekten af en målrettet indsats for at gøre plads for flere brugere af Liniens tilbud. En anden målsætning for Linien har været at nedbringe antallet af faste brugere med henblik på at øge antallet af nye brugere. Det er lykkedes at reducere antallet af faste brugere, idet denne gruppe udgjorde 44,9 % i 2007 mod 41,3 % i Desværre har det ikke resulteret i en stigning i antallet af nye brugere. Antallet af nye brugere er derimod faldet fra 7,2 % i 2007 til 5,6 % i Det vil derfor være et vigtigt indsatsområde for Linien i Til gengæld er der sket en stigning i antallet af brugere, der ringer sjældent. I 2007 tegnede de sig for 10 % af samtalerne, i 2008 for 12 %. Den største udvikling i forhold til samtalernes indhold ses for temaet angst, der får en stadig mere central placering i ene. Her er således sket en stigning fra 17,9 % i 2007 til hele 28,4 % i Et illustrativt eksempel: 4

5 Lene er i starten af 20 erne. Når hun ringer til Linien, er hun sommetider midt i et anfald af angst. Hun har svært ved at få ordene frem, og de frivillige samtalepartnere beskriver, hvordan angsten på det nærmeste forplanter sig gennem telefonrøret. Det kan være en temmelig voldsom oplevelse. Lene kan ikke selv forklare, hvad det er, der fremkalder hendes angstanfald. Det var dog tydeligt, at anfaldene blev hyppigere, da Lene valgte at forlade sin hjemby for at studere i en af de større byer. Alene - uden sine bedsteforældres støtte og samværet med veninderne - blev Lenes behov for at bruge Liniens samtaletilbud langt større. Og der er meget at forholde sig til, når Lene fortæller om sit liv, der har været præget af moderens misbrug og sindslidelse. Alligevel har Lene flere gange forsøgt tage initiativet i sin tilværelse, som eksempelvis ønsket om at tage en uddannelse. Men det er en hård kamp, og angsten har indtil videre været skyld i, at meget har måttet opgives også studierne. Undersøgelse af kønsspecifikke forskelle blandt brugerne Undertiden udvælges særlige fokusområder, såsom vægtningen i henvendelsesårsag, samtalernes længde eller antallet af nye eller faste brugere. I 2008 har Liniens frivillige og ansatte blandt andet iværksat en miniundersøgelse med henblik på at skabe et klarere billede af, om der synes at være kønsspecifikke forskelle i henvendelsesmønster og samtaleindhold inden for brugergruppen. Undersøgelsen tog udgangspunkt i et evalueringsskema, som de frivillige i løbet af en periode udfyldte efter hver samtale. Resultatet af undersøgelsen viste umiddelbart, at der er en klar overvægt af henvendelser fra kvinder dog fremgår det af Liniens øvrige statistiske materiale, at der er en jævn stigning i antallet af fra mænd. Henvendelser fra mandlige brugere udgjorde således 24 % i 2006, 30 % i 2007 og 34 % i Der kunne desuden registreres en forskel i samtalernes længde, idet samtalerne med kvinderne generelt er længere. Ligeledes er der en tendens til, at kvinderne ringer oftere. 5

6 Også i aldersfordelingen kunne der konstateres forskelle, idet Linien får flest henvendelser fra kvinder i alderen år, hvorimod den største gruppe af mandlige brugere findes i aldersgruppen år. Hvad angår boform, så tyder undersøgelsen på, at langt flere kvinder end mænd vælger forskellige former for botilbud. Mændene bor typisk alene. Derimod synes der ikke at forekomme de store kønsspecifikke forskelle i forhold til brugernes sociale status dog er mændene mindre meddelsomme med hensyn til dette punkt end kvinderne. Ud fra undersøgelsen kunne det desuden konkluderes, at der set i et generelt perspektiv var forskel i vægtningen af temaer i samtalerne. Mændene taler hovedsageligt om sorg, psykiske sygdomme, seksualitet, tvangstanker/handlinger, medicin, misbrug samt økonomiske og juridiske problemer. Mens kvindernes samtaler i højere grad kredser om ensomhed, familiære relationer, hverdags- og følelsesliv. Liniens frivillige Ved udgangen af 2008 havde Linien 68 aktive og særdeles engagerede frivillige. Blandt dem havde hele 22 været frivillige på Linien mellem 5 og 10 år, 13 i tre til fire år og 12 frivillige havde været her ca. to år. I løbet af året rekrutterede og uddannede Linien 27 nye frivillige af dem er seks siden fratrådt. Det er dog interessant, at hovedparten af dem, der vælger at fratræde, trækker sig i indkøringsperioden. For nogens vedkommende har det handlet om, at opgaven har været for overvældende. Ud over de to frivilligindtag der gennem flere år har været afholdt henholdsvis forår og efterår, blev der i 2008 afholdt et tredje indtag. Dette blev afviklet over 3 sammenhængende hverdage og en søndag i juni måned. Generelt har alle tre indtag resulteret i små hold på mellem 6 10 frivillige pr. hold. Indtagene har derfor som noget nyt været afviklet i Liniens egne lokaler. Det har haft den positive effekt, at de nye frivillige meget hurtigt er blevet integreret i huset. Men det har krævet ekstra ressourcer fra de lønnede medarbejdere, som ud over undervisningen også har skullet sørge for diverse praktiske opgaver. Hvad angår ideen med tre årlige optag, har det for både husets øvrige frivillige og Liniens brugere været meget at skulle forholde sig til, at der så jævnligt kom nye mennesker i huset. Det skal derfor nøje overvejes, om der fremover igen kun skal være to årlige indtag. 6

7 Som nævnt skal der gøres en særlig indsats for at skaffe nye frivillige. I forbindelse med et weekend-kursus for frivillige, der havde været ansat i 2 år eller mere på Linien, blev der etableret et lille udvalg, der skulle arbejde videre med nye ideer til rekruttering. Det resulterede bl.a. i nogle flyers som blev uddelt på steder som kulturhuse, biblioteker og cafeer. Herudover blev der i samarbejde med Dansk Biblioteksreklame fremstillet nogle bogmærker med Liniens logo og en lille tekst med opfordring til at blive frivillig på Linien. Bogmærkerne blev distribueret til biblioteker i København og på Frederiksberg. De frivilliges motivation Såvel bestyrelse som lønnede medarbejdere kan jo have rigtig mange ideer om, hvad man lægger vægt på som ny frivillig på Linien. Men dybest set er vel ingen bedre til at svare på det end de frivillige selv. Derfor gives her stemme til en af Liniens nye frivillige: Jeg startede på Linien i efteråret 2008, og det var for mig en naturlig udløber af min personlige udvikling, samt et udtryk for mit personlige ansvar som samfundsborger i et samfund, hvis opfattelse af næstekærlighed er i voldsomt forfald. Rent fagligt passer det at være frivillig på Linien perfekt til den samtaledel, der indgår i den terapeutiske uddannelse, jeg er i gang med. Jeg responderede på et opslag i en af gratisaviserne. Opslaget fangede min opmærksomhed, da jeg længe havde puslet med tanken om noget frivilligt arbejde. Ansættelsesproceduren var enkel og seriøs. Først kom jeg til et informationsmøde, hvor Solvej på bedste vis informerede om Linien, dens arbejde og dens værdigrundlag. Så sendte jeg en ansøgning, kom til samtale og var sidenhen så heldig at blive tilbudt job som frivillig på Linien. Modtagelsen på Linien røbede jo straks, at her er vi en familie -atmosfære. Introweekenden foregik i en hyggelig/tryg atmosfære. Der blev diskuteret en del omkring værdigrundlaget en diskussion der i den grad synliggjorde dette. Så sku der leges rollespil - undertegnede havde en del skepsis til det autentiske niveau i disse spil. Denne skepsis blev dog hurtigt gjort til skamme efter, at jeg havde leget frivillig i en må jeg i dag sige- meget autentisk situation. Så det var en super weekend. I den aktive opstart som frivillig på Linien blev der taget rigtig godt hånd om mig. Bagvagten sad med ved telefonen i starten, og det gav mig en tryghed i det møde, jeg havde med brugeren. En tryghed der understøttedes af 7

8 bagvagten efter samtalen med brugeren, hvor der var tid til at tale samtalen med brugeren igennem. Hvad var godt? Hvad kunne gøres bedre? Perspektivering i forhold til ny bruger/fast bruger og mange andre ting. Det er jo svært at være forberedt på alt for ikke at sige umuligt. Det er jo også dér, at den store udfordring ligger som frivillig ny som gammel. Udover at jeg som frivillig får en masse ud af at tale med brugerne, er der en kæmpe gevinst for mig som person i at deltage i de tilbud, som Linien tilbyder. Det være sig kurser, foredrag, info-møder og supervision. En personlig udvikling, som ingen skole kan give mig. Jeg må sige, at der på Frederiksberg ligger en oase for brugerne, skabt af de frivillige. Og en oase for de frivillige skabt af de ansatte. Jan Jan er ingen undtagelse. Det generelle billede er, at de nye frivillige føler, at Liniens omfattende introduktionsforløb, som bl.a. består af to weekendkurser og flere lyttevagter har rustet dem særdeles godt til at påtage sig opgaven som samtalepartner. Desuden føler de en stor tryghed ved, at der altid er en ansat til stede på vagterne den såkaldte bagvagt. For at sikre at eventuelle frustrationer bliver taget i opløbet afholdes en medarbejdersamtale med hver enkelt tre måneder efter introduktionsforløbet. Ligesom det er vigtigt at tage godt imod de nye frivillige, er det mindst ligeså væsentligt at skabe de rammer, der motiverer dem til at blive. Som nævnt havde ca. 2/3 af de frivillige ved udgangen af 2008 været på Linien mere end to år. Linien har således stor succes med at fastholde de frivillige, og det tages som tegn på, at de frivillige oplever, at de til gengæld for deres indsats får noget værdifuldt tilbage. Ifølge de frivilliges egne tilbagemeldinger omfatter dette først og fremmest glæden ved at gøre en forskel for medmennesker, der har det svært. Derudover fremhæves Liniens omfattende uddannelses- og kursusprogram, de frivilliges inddragelse i diskussioner og ideudvikling, og deres aktive medvirken i oplæringen af nye. Det positive samvær med Liniens ansatte og øvrige frivillige spiller også en stor rolle. Der er ingen sladder i krogene. Tonen er varm og respektfuld. Endelig har Liniens sociale arrangementer stor betydning. 8

9 Det siger sig selv, at der kan være forskel på, hvad der motiverer de frivillige til at blive på Linien. Her et bud fra en frivillig, der har været på Linien siden 2004: Jeg har altid følt mig utroligt godt modtaget på Linien, og jeg tror, at det er en af grundene til, at jeg nu er frivillig på femte år. Der er altid en god stemning og et lyttende øre hos bagvagten, hvis en samtale har været svær. Vi ved aldrig, hvem der er i den anden ende, når vi løfter røret, og den nysgerrighed er drivkraften til at besvare endnu et. I min tid på Linien har jeg været i kontakt med mennesker, som jeg aldrig ville have mødt i mit eget liv og hørt beretninger om svigt, misbrug og overgreb, som jeg ikke troede mulige. Jeg har mødt massiv ensomhed, men også et utroligt overskud og livskraft hos dem, der ikke burde have det. Jeg kan godt blive bekymret for en bruger, hvis det er længe siden, jeg har snakket med vedkommende, og jeg glæder mig med dem, når der er godt nyt og bliver trist på deres vegne, når deres liv tager en negativ drejning. Sætter en samtale sig fast, har jeg mit gode supervisionshold, hvor meget er blevet vendt og drejet i årenes løb. Da jeg var ny og usikker, var det guld værd at suge erfaringer til sig fra de erfarne frivillige. Jeg har efterhånden besvaret rigtig mange på Linien, og det er min erfaring, at der i løbet af en vagt altid er en samtale, der skiller sig ud. En samtale, hvor jeg som frivillig føler, at jeg har gjort en forskel. Det er den samtale, jeg har i hovedet, når jeg cykler hjem efter en vagt, og det er den samtale, der gør, at jeg hiver mig selv op fra sofaens dyb en kold vinteraften og tager endnu en tørn på Linien. Vibeke En særlig gestus til de gamle frivillige Som en tak til de mange frivillige, der har bevaret en mangeårig tilknytning til Linien, blev der i 2008 planlagt et weekendkursus specielt for denne gruppe. Midler til afholdelse af kurset blev søgt via en særlig uddannelsespulje til frivilligt socialt arbejde, samt en række private fonde. Uddannelsespuljen havde desværre fået langt flere ansøgninger, end der var midler til, hvorfor der blev givet afslag på ansøgningen. Kurset blev dog anset for at være så vigtigt, at det i første omgang blev afholdt med midler fra det normale driftsbudget, og en del af udgiften blev efterfølgende dækket ind ved hjælp af en yderst velvillig donation fra J.L. Fonden. Weekenden blev afholdt i april måned på Tune 9

10 Kursuscenter med lektor Jørn Foss som ekstern underviser. Arbejdsformen var fremtidsværksted, og i løbet af weekenden kom der rigtig mange gode bud på dels nye veje til rekruttering af frivillige, dels ideer til fastholdelse af disse. Supervision Ud over den supervision, som de lønnede medarbejdere tilbyder på vagterne, har alle Liniens frivillige mulighed for supervision i grupper hos eksternt tilknyttede psykologer 10 gange om året. Oprindeligt har grupperne været sammensat med en blanding af gamle og nye frivillige. Imidlertid har flere og flere frivillige givet udtryk for et stigende behov for en større differentiering i sammensætningen. Eksempelvis har frivillige, der har været længe i huset, andre behov i supervisionen end de, der lige er startet som frivillige. Som en konsekvens af det etableredes i 2008 supervisionshold for frivillige, der har været i huset op til ca. 2 år, og andre for frivillige, der har været her mere end 2 år. En ordning der er blevet godt modtaget af de frivillige. Behov for personlig og faglig udvikling Selv om mange af Liniens frivillige er mennesker med travle liv, har de alligevel valgt uge efter uge at give af deres tid og overskud til de mennesker, der ringer. Men det varme hjerte og den gode vilje gør det ikke alene. De frivillige ønsker naturligvis også noget tilbage for deres indsats. Som nævnt prioriteres kurser og foredrag rigtig højt på Linien. Et udvalg af lønnede og frivillige medarbejdere udarbejder en kursusplan for et år ad gangen. I 2008 havde kursusplanen følgende tilbud: Samtalen som værktøj v. psykoterapeut Ea Vedel Emneløs dag hvor de frivillige på selve mødet fastlagde de emner(alle relaterede til arbejdet ved telefonerne), de ønskede at drøfte. Mødet blev ledet af en af de frivillige medarbejdere Hverdagens betydning v. forfatter Frederik Dessau Mennesker med borderlineforstyrrelse v. psykolog Mette Harpsøe Cutting v. psykiater Henrik Balch 10

11 Livshistoriefortælling v. psykolog Jonas Gustafsson De ovennævnte temaer blev alle afviklede som dagskurser. Herudover blev der afholdt to liniemøder, der fungerer som de frivilliges personalemøde. På møderne fortælles nyt fra Linien, og der gives mulighed for at drøfte, hvad der rører sig på Linien i øjeblikket. En af årets store kursusaktiviteter var det årlige weekendkursus, som fandt sted på Tune Kursuscenter. Lørdagen blev brugt til at arbejde med offerbøddel-frelser trekanten. Underviser var psykoterapeut Vibeke Dyhrcrone. Søndagen blev dækket af to af Liniens frivilllige, Rikke Aggernæs og Hanne Skipper, der fortalte om hhv. arbejdet som støttekontaktperson i socialpsykiatrien, og om det at leve med et fysisk handicap (blindhed). Lørdag aften blev som altid brugt til socialt samvær. Et andet festligt indslag var den årlige nytårskur for frivillige, ansatte og bestyrelse. En festlig aften med god mad og underholdning, hvor det sociale samvær er i fokus. Og en kærkommen anledning til at takke alle for deres indsats i det forløbne år. Arbejdsmiljø Linien har løbende foretaget arbejdsmiljøundersøgelser blandt såvel frivillige som ansatte medarbejdere. Undersøgelser der hver gang har vist, at både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø er rigtig godt. I efteråret 2008 kom Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg. Medarbejderen derfra gav udtryk for, at Linien på alle punkter lå højt indenfor såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Så besøget resulterede i en glad smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Udadrettede aktiviteter Liniens ansatte må efterhånden betragtes som en gammel personalegruppe. På nær en enkelt medarbejder, der kom til i 2006, har alle været ansat siden Alle har i årets løb ydet deres bedste i bestræbelserne på at vedligeholde og videreudvikle Linien og dens aktiviteter. Ud over de mange aktiviteter internt i huset, har søgelyset også været rettet ud i verden, bl.a. for at gøre stedet endnu mere kendt i den brede offentlighed. I foråret blev Linien kontaktet af Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. De holder til i Kolding, og yder gratis uvildig råd og vejledning til forskellige handicapgrupper. Årsagen til deres henvendelse var, 11

12 at de oplevede en stigning i antallet af sindslidende mennesker, der henvendte sig til dem, og de fandt det vanskeligt at etablere en god kontakt med denne gruppe. To af Liniens ansatte tog derfor over og holdt en temadag om dette emne. I efteråret var en anden af Liniens ansatte inviteret til et værested for psykisk syge mennesker, beliggende i Skjern. Anledningen var et ønske fra værestedets ansatte om, at deres brugere skulle få kendskab til Linien og have det som en yderligere kontaktmulighed. Herudover har Liniens leder medvirket i et par radiointerviews og endelig har en af de ansatte medvirket som oplægsholder ved en temadag afholdt af foreningen Forum for telefonrådgivning. En leder siger farvel Efteråret 2008 har for de ansatte været en både travl og bevæget tid. Liniens daglige leder, Lisbet Møller, valgte nemlig at gå på efterløn efter 10 års ansættelse. I december blev der holdt en afskedsreception, hvor bestyrelse, ansatte og frivillige fik mulighed for at sige en stor og velfortjent tak for de mange år og for Lisbets store bidrag til at gøre stedet til en lille organisation, som alle kan være stolte af. Samtidig skulle ny lederprofil tegnes og ansættelsesudvalg etableres. I november blev der gennemført ansættelsesinterview, og det lykkedes at opnå fuld enighed om ansættelse af Jessy Mikkelsen, som starter januar Alle ser frem til et godt og frugtbart samarbejde. Bestyrelsen Linien ledes af en bredt sammensat bestyrelse, hvoraf de fleste har været medlemmer, siden bestyrelsens etablering i I 2008 var bestyrelsen sammensat på følgende måde: Formand for bestyrelsen, direktør i SUS, Per Holm udpeget af velfærdsministeren Bodil Brask, Virksomhedsleder i Næstved kommunes socialpsykiatri. Udpeget af socialministeriet som særligt sagkyndig Johanne Bratbo, centerchef i Videnscenter for socialpsykiatri. Udpeget af velfærdsministeriet som særligt sagkyndig 12

13 Ellinor Palm Pedersen, lokalkredsformand i SIND. Udpeget af Landsforeningen SIND Anne Dorthe Sørensen. Konsulent. Udpeget af Danske Regioner Sigrid Fleckner. Fuldmægtig Udpeget af kommunernes Landsforening. Grundet jobskifte har pladsen siden efteråret været besat af Tina Levysohn, fuldmægtig Kjeld Ploug. Frivillig på Linien. Valgt af de frivillige medarbejdere Lilli Davids, konsulent på Linien og valgt af Liniens ansatte I bestyrelsens møder deltager som sekretær den daglige leder, som i 2008 var Lisbet Møller, og som referent, stedfortræder Solvej Eskildsen Bestyrelsens medlemmer er alle meget optagede af stedet, og fungerer som kompetente sparringspartnere i forhold til Liniens virksomhed, ligesom de gerne bidrager med inspirerende input fra deres faglige områder. Fokusområder i 2009 Der vil på Linien blive sat fokus på, at nye brugere kommer til at tegne sig for en langt større andel af de, som modtages i Det vil i den forbindelse blive drøftet, om der skal gøres en særlig indsats for at øge kendskabet til Linien blandt potentielle brugere med en specifik profil. Det kunne eksempelvis dreje sig om unge sindslidende i alderen 18 til 30 år, der ofte kommer i klemme i systemet. Desuden vil hvervningen af frivillige være et fortsat prioriteringsområde, hvor nye hvervningsmetoder vil blive afprøvet. Der vil her blive fokuseret på metoder, som tager udgangspunkt i den personlige kontakt, og det er bl.a. tanken at uddanne Liniens nuværende frivillige til at kunne holde oplæg i relevante foreninger, sammenslutninger og ved fyraftensmøder på udvalgte virksomheder og arbejdspladser. 13