Salsa. megareksi. rådgivning. - mændenes spiseforstyrrelse LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. som selvværdsværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salsa. megareksi. rådgivning. - mændenes spiseforstyrrelse LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. som selvværdsværktøj"

Transkript

1 LMSnyt om spiseforstyrrelser, selvskade og selvværd Salsa som selvværdsværktøj Officiel åbning af åben personlig rådgivning Ny rådgivning for unge nydanske kvinder med spiseforstyrrelser megareksi - mændenes spiseforstyrrelse LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade August 2009 / nr. 28 / 9. årgang

2 mangfoldige muligheder Efter en dejlig sommerferie er vi nu klar med en masse spændende aktiviteter i efteråret med alt fra pårørendeworkshops til salsakurser. Fælles for alle aktiviteterne er, at de tager udgangspunkt i de ønsker og behov, vi hører fra vores medlemmer. Desuden er der nogle nye tiltag, der kan støtte og hjælpe de som i dag ikke har noget tilbud. Efteråret er også tidspunktet, hvor det bliver endeligt afklaret, om den længe lovede behandlingsret for voksne med spiseforstyrrelser eller selvskade nu også bliver til noget. Når vi ser på, hvordan det er gået med regionernes indførelse af behandlingsretten for børn og unge, der skulle gælde fra d. 1. januar, kan vi godt blive i tvivl om, hvordan og hvornår det kan lade sig gøre. Det er desværre kun et fåtal der har og får glæde af behandlingsretten, fordi den primært er rettet mod de hårdest ramte, og da der kun er kapacitet i det offentlige behandlingssystemet til de alvorligste tilfælde af spiseforstyrrelser, slipper få igennem visitationernes nåleøje,. Så lidt firkantet kan det siges, at det gælder om at blive syg nok, for at få behandling i offentligt regi. LMS nye åbne anonyme rådgivning i København er en succes - desværre. Desværre fordi det viser, at det offentlige system ikke har kapacitet og tilbud nok til mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade. I rådgivningen kan du tale med såvel en frivillig som en psykolog eller en socialrådgiver, og du kan vælge blot at komme forbi i åbningstiden eller bestille en tid. Den anonyme åbne LMS rådgivning er nu også klar i Århus, efter vores fusion med Forum for Spiseforstyrrede (tidligere Spiserøret). I nyetablerede lokaler kan vi tilbyde mange af de samme muligheder som i København. Vi glæder os til at se dig, hvis du skulle have behov for en snak eller rådgivning. Hjerneoperationer - det hvide snit mod fedme? Nu ser mange patientforeninger, politikere og læger gerne, at der gives mulighed for udføre hjerneoperationer på svært overvægtige danskere som supplement til eller erstatning for de nuværende maveindsnævringer eller tarmforkortelser. I LMS ved vi, at mange med overspisning har fået foretaget en af sidstnævnte operationer. Med meget forskelligt udfald. De fleste har oplevet, at deres overvægt ikke er blevet betragtet som et psykisk problem/en psykisk sygdom, men udelukkende som et fysisk problem, der kan afhjælpes med operation og støtte af en diætist. For alle de overvægtige der lider af overspisning (Binge Eating disorder) er en operation imidlertid ikke løsningen, hvis det ikke samtidig følges op af psykologhjælp. For baggrunden for overspisningen bliver jo ikke fjernet fordi maven bliver gjort mindre eller hjernen opereret. Vi vil derfor gerne opfordre de skæreglade kirurger til at beholde kniven i bæltet, når det gælder overspisere. Sørg i første omgang for, at alle der gerne vil opereres udredes for om de eventuelt lider af overspisning. Og hvis det er tilfældet, så brug hellere de kr. som en operation koster til psykologhjælp. Men desværre er det danske sundhedssystem sådan indrettet, at man hellere vil operere og give medicin end at give terapi. Selv når det gælder psykiske sygdomme. Det vækker bekymring hos blandt andet Etisk Råd, der frygter, at vi er tilbage til dengang, hvor man ville helbrede psykiske sygdomme med det hvide snit. Spiseforstyrrelser og selvskade rammer også voksne, men der er ingen hjælp at få Venlig hilsen Anne Minor Christensen Formand LMSnytUdgivet af LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade AUG / nr. 28 / 9. årgang Der har i mange år været den tese, at halvdelen af alle med en spiseforstyrrelse er ældre end 25 år. Medierne og indsatsen mod spiseforstyrrelser og selvskade har imidlertid primært været fokuseret på de unge. I LMS oplever vi i øjeblikket et stigende antal henvendelser fra folk over 30 år med en spiseforstyrrelse eller selvskade. Tendensen i mange af henvendelserne er den samme. Personerne har selv en oplevelse af, at de ikke bør udvikle en spiseforstyrrelse som voksen, eller de har fået noget lignende at vide fra den praktiserende læge. Flere har fået den besked, at de ikke kan have en spiseforstyrrelse, da de ikke kan udvikle fx bulimi, når de er over 30 år, hvilket er en alvorlig misforståelse. for at have udviklet en sygdom, der af mange opfattes som en ungpigesygdom, og dette skal de gøre samtidig med, at de er utrolig sårbare, har lavt selvværd og svært ved at håndtere deres egne følelser. Det er ikke svært at forstå, hvorfor mange voksne spiseforstyrrede ender med at gå meget længe med deres problemer uden at søge hjælp. Dette med fare for, at de udvikler endnu sværere symptomer og i værste fald en kronisk lidelse. For spiseforstyrrede og selvskadere er det meget vigtigt at få hjælpen så hurtigt som muligt, og vi skal hjælpe denne store gruppe af voksne til at føle, at det er ligeså legalt for dem at søge hjælpen som de yngre sygdomsramte. Rådgivning Mandag til torsdag. Telefontid: Kl Personlig åben rådgivning København: mandag, onsdag og torsdag mellem i Dronningens Tværgade 46, stuen Århus: mandag og torsdag mellem i Sankt Anna Gade 38-40, bygning C Sekretariat Mandag til torsdag. Telefontid: Kl Dronningens Tværgade 46 st Kbh. K Tlf Fax Giro Hjemmesider: Protektor HKH Prinsesse Benedikte Medlemskab Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt Familiemedlemskab kr. 250 årligt Firmamedlemskab kr. 600 årligt Ovenstående understreger, hvor meget mod det kræver for en voksen kvinde eller mand, at søge hjælp for deres spiseforstyrrelse eller selvskade. Personen skal for det første argumentere Spørgsmålet er, hvordan vi letter vejen for de voksne med spiseforstyrrelser eller selvskade? Vi hører meget gerne dit bud på Forside Ditlev Fynbo Nielsen, fotograf Skovdal & Skovdal Ansvarshavende redaktør formand Anne Minor Christensen. Redaktionen af dette blad er sluttet den 5. aug issn:

3 Foreningens formand Anne Minor Christensen byder velkommen. Vores nye lokaler i Dronningens Tværgade 46. En stor dag for LMS rådgivning LMS har siden 2008 kunnet tilbyde personlig og anonym åbne rådgivning i København. Den 15. juni blev rådgivningen officielt indviet. Samme dag slog også den personlige rådgivning i Århus for første gang dørene op. H. K. H. Prinsesse Benedikte holdt en tankevækkende indvielsestale. Et berørt publikum lyttede først til Anne-Mettes personlige beretning om anoreksi og selvskade. Derefter sang Sandra en sang fra hendes CD. H.K.H. Prinsesse Benedikte varetog den officielle åbning og nævnte blandt andet i sin tale indsatsen overfor de praktiserende læger. Med den nye rådgivning har lægerne nu også fået mulighed for at sende patienter videre, som de ikke mener passer til de tilbud, som ydes af det offentlige eller patienter, der må vente halve eller hele år på at blive hjulpet på grund af manglende tilbud og kapacitet i det offentlige system. Tilbuddet om personlig og anonym rådgivning er helt unikt og eneste af sin slags i Danmark og behovet har allerede vist sig at være stort. Efter blot et halvt år har vi i København haft mange personlige møder med såvel selvskader og spiseforstyrrede som pårørende. Personlig rådgivning er således sidste skud på stammen af tilbud om hjælp og støtte. Vi har længe kunnet tilbyde rådgivning over telefonen og pr. mail, men muligheden for at få en anonym personlig samtale med en frivillig rådgiver, der tidligere selv har stået med tilsvarende problemer, giver mulighed for at blive hørt og set på en ny måde. Her og nu rådgivning Det enestående ved tilbuddet ligger dels i muligheden for at få rådgivning, støtte og vejledning her og nu, men også i særdeleshed i, at det er muligt at booke en gratis samtale med en af vores frivillige rådgivere eller vores psykolog, terapeut eller socialrådgiver. På den måde er udgangspunktet for den hjælp LMS tilbyder både personlige erfaringer og faglig kompetence. Vi tilbyder ikke behandling og egentlig terapi, men målet er, at vi er til stede netop når behovet opstår, og når vores brugere har modet til at fortælle deres historie, siger formand Anne Minor Christensen. Vi har med lokalerne her fået en solid base for alle LMS aktiviteter og sekretariat. Rådgivningen kan ikke erstatte egentlig behandling og terapi, men kan være et supplement til behandling, et skub i den rigtige retning eller støtte ved tilbagefald. Med den anonyme personlige rådgivning imødekommes et mangeårige behov for at kunne få en personlig uforpligtende samtale. Rådgivningen er gratis og åben for alle, der har brug for at tale om spiseforstyrrelserne: anoreksi, bulimi, overspisning og ortoreksi eller om selvskade. Rådgivning i Århus Som en del af ønsket om at skabe flere og nye landsdækkende tilbud til spiseforstyrrede, selvskadere og pårørende, er den Århus baserede forening Forum for Spiseforstyrrede nu blevet en del af LMS. Foreningens viden om lokalområdet samt de dygtige frivillige arbejder nu til gavn for LMS aktiviteter. Denne sammenlægning har betydet, at vi nu også kan tilbyde personlig gratis rådgivning i Århus. Allerede på rådgivningens to første dage var der flere til personlige samtaler. Vores telefonrådgivere fortæller, at de har mærket behovet for at kunne tilbyde personlig åben rådgivning andre steder end i København, og det er meget tilfredsstillende, at det nu kan lade sig gøre. Lykke Mose er ansat som koordinator af Århus afdelingen, hun læser til psykolog og har siden 2006 arbejdet som rådgiver og været bestyrelsesformand for Forum for spiseforstyrrede (tidligere Spiserøret). Derudover er der foreløbig syv frivillige rådgivere tilknyttet i Århus. Man kan booke tider til personlige samtaler både i København og i Århus ved at ringe til vores landsdækkende telefonrådgivning på tlf.: , men det er også muligt blot at møde op indenfor åbningstiderne. Åbningstiderne for personlig henvendelse i København er mandag, onsdag og torsdag mellem kl i vores lokaler i Dronningens Tværgade 46, stuen, 1307 København K. I Århus holder rådgivningen åben mandag og torsdag mellem kl på adressen Skt. Anna Gade bygning C, 8000 Århus C. 5

4 Megareksi Mænd rammes også af spiseforstyrrelser Af A. R. Bach I bogen "Mænd og muskler" har Alice Riis Bach undersøgt mænds sygelige fokusering på fedtfri, pumpede og muskuløse kroppe. En fokusering, som i mange tilfælde fører til alvorlige misbrug af anabole steroider. Megareksi hedder lidelsen også kaldet omvendt anoreksi. Og ja ligestilling mellem kønnene gælder også, når det handler om at udvikle et forstyrret syn på egne krop. Ønsket om en større, tungere og mere muskuløs krop Selvom eksperter oftest kun taler om anoreksi hos teenagedrenge, er virkeligheden en helt anden. Tidligere elitesportsmænd beretter i medier og selvbiografier om vægtpineri, synlige blodårer på ballerne, brug af vandrivende midler og dopingmidler for at opnå en bestemt lav eller høj vægt. Men også andre mænd rammes af ønsket om at forandre kroppen og fastholdes i et diæt- og tvangstræningshelvede i årevis. At tale om at kroppens udseende hænger sammen med følelsesmæssige og psykiske problemer, er dog stadig et tabu for disse mænd. Megareksi en endnu ikke diagnosticeret lidelse Megareksi er en betegnelse for en spiseforstyrrelse, der særligt rammer mænd. Mænd, der lider af megareksi, oplever at deres krop er for tynd, let og ikke muskuløs nok. Derfor styrketræner de dagligt i timevis og er på en særlig fedtfri og proteinrig diæt. Nogle af disse mænd begynder endvidere, i forbindelse med styrketræning, at tage kunstigt fremstillede hormoner som anabole steroider. På trods af, at dette resulterer i en oppumpet vægtstigning og større muskler, føler de sig stadig ikke tilstrækkelig muskuløse. Steroider er den dårligst tænkelige problemløsning for megarektikeren. Mega - betyder stor og henviser til ønsket om at få en så stor, muskuløs og tung krop som mulig, samtidig med at bibeholde et slankt udseende. Musklerne skal være store, markerede og uden fedt. I Sverige og Norge anvendes begrebet allerede i den offentlige debat, og i Norge har man i flere år diskuteret mænds problemer med kroppens udseende og spiseforstyrrelser, men her hjemme er lidelsen endnu ikke anerkendt og dianosticeret. I Norge viser en undersøgelse fra i år at 20 procent af unge mænd har risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Overdreven styrketræning med tunge vægte Megarektikeren kan foretage tvangsmæssige handlinger som overdreven og fysisk skadelig træning styrketræning, som er blevet til tvangsmæssig træning, fornægtelse af mad, overdreven brug af slankemidler, fanatiske diæter og brug af anabole steroider. Det er i midlertidig vigtigt at understrege, at ikke alle mænd med symptomer på megareksi bruger anabole steroider. Og ikke alle mænd, der eksperimenterer med steroider, har en spiseforstyrrelse. Men risikoen for at udvikle et tvangsmæssigt fokus på kroppens vægt og muskuløse udseende er bestemt til stede blandt brugerne af anabole steroider. Brug af steroider giver ganske alvorlige bivirkninger og når brugerne efter flere år på kure med steroider og daglig styrketræning stopper med stofferne, oplever de både tab af styrke, vægttab og omdannelse af muskelvæv til fedtvæv. Der er ikke én bestemt forklaring eller årsag til sygdommen. Som hos de øvrige spiseforstyrrelser kan psykologiske problemer og følelsesmæssige konflikter have rod i svære opvækstbetingelser, mobning, seksuelle overgreb, vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed. Forhold som kan afstedkomme identitetsproblemer, social angst, depressioner, lavt selvværd, negativ selvfølelse, selvdestruktive tanker, selvhad og selvforagt. En kvindesygdom Under mit arbejdet med interviewbogen: Mænd og muskler en bog om styrketræning og anabole steroider, er det blevet tydeligt at disse mænd taler om kroppens udseende, spejlet, vægten (de vejer sig hver dag), fedtfattig diæt, proteinpulver og styrketræning og vægtrutsjeture på samme måde, som kvinder med spiseforstyrrelser har gjort det de seneste år. Overspisning, bulimi, megareksi og anoreksi rammer også mænd! Men mens kvinder er opdraget til at tale om følelser og kroppens udseende, falder det generelt ikke mænd lige så let. Tværtimod opfattes det af mange mænd som et udtryk for svaghed at tale om deres forhold til kroppens udseende, om deres følelser, om tvangstanker, skam og angst. Samtidig betragtes spiseforstyrrelser stadig ofte udelukkende som kvindesygdomme både i sundhedssystemet og blandt behandlere. Behov for øget fokus De seneste opgørelser viser at personer, heraf flest piger, lider af de kendte spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi og overspisning. Med hensyn til ortoreksi og megareksi, som er de nyeste spiseforstyrrelser findes der endnu hverken statistik eller grundig forskning. Af Lone Harlev Alle tal peger i retningen af, at piger rammes 10 gange så hyppigt af spiseforstyrrelser som drenge, det betyder imidlertid ikke at spiseforstyrrelser kun er et problem for piger. Op mod 3 % af alle drenge og unge mænd regulerer i overdrevet grad deres kost og motion, men tallet er efter alt at dømme noget større. Der er formentlig flere årsager til de lave tal i statistikkerne, når det handler om drenge/mænd og spiseforstyrrelser. Dels kender vi ikke omfanget af megareksi, som i højere grad rammer mænd, dels betragtes spiseforstyrrelser af mange som en pigesygdom, hvorfor meget information om spiseforstyrrelser og behandlingstilbud er rettet til piger og kvinder, og dels er der traditionelt større berøringsangst blandt mænd, når det handler om at erkende sammenhængen mellem spiseforstyrrelsen, følelser og selvværd. Kroppen som objekt, der skal leve op til et bestemt og oftest uopnåelig og urealistisk ideal, ikke længere er forbeholdt kvinder. Mændene har også gjort deres entré på denne scene, men som mand bliver man ikke opdaget så let, det ligner bare man dyrker meget motion eller har stor appetit. Meget tyder på at flere og flere danskere, både mænd og kvinder udvikler et unaturligt forhold til mad og krop. Men det er vigtigt at huske at det i bund og grund ikke handler om mad. Maden bliver blot et redskab til at afhjælpe indre uro, usikkerhed og følelsen af utilstrækkelighed, når man oplever, at man ikke kan leve op til omgivelsernes krav og idealer. Megareksi er et forholdsvis uudforsket område, der findes ingen statistikker og hersker meget tabu omkring lidelse. Det er nu, der kan gøres en proaktiv indsats ved at sætte fokus på området og fra politisk side iværksætte undersøgelser, der ikke alene klarlægger omfanget, men også ser nærmere på hvilke behandlingsindsatser der er mest hensigtsmæssige, når det handler om mænd og spiseforstyrrelser. Det første spæde skridt i retningen af øget opmærksomhed omkring mænd og spiseforstyrrelser er dog taget. AIDA har med støtte fra velfærdsministeriet udviklet en ny form for behandling tilrettet mænd med spiseforstyrrelser. Terapiforløbet suppleres med friluftsaktiviteter som roning, klatring eller vandreture for at hjælper mænd med at opbygge deres selvværd. Fælles for kvinder og mænd er, at det oftest handler om selvværdsproblemer. En del af de personer der lider af en spiseforstyrrelse har ofte stor selvtillid, det vil sige udadtil virker de som om de har styr på tingene, men inde bag facaden føler de sig intet værd, de har en oplevelse af at være dårlige mennesker. Derfor kan det være svært for omverden at se de har brug for hjælp. siger Lone Wittendorff fra AIDA der står bag den nye mande-bendling. Tanken er at mændene bliver udfordret gennem både individuelle- og teambuildingøvelser, fordi når mænd går i terapi, har de brug for noget andet, end kvinder har. Behandlingen er gratis og kan søges ved henvendelse til AIDA. Men faktum er, at vi stadig ved alt for lidt om spiseforstyrrelser blandt mænd, hvorfor vi i LMS kraftig opfordrer til politiske opmærks omhed. 7

5 13 år med megareksi Ditlev Fynbo Nielsen var i sine unge dage meget lille og spinkel. Et lavt selvværd og dårlige bekendtskaber blev begyndelsen på en hverdag med styrketræning, strenge kostplaner og et misbrug af steroider. Til sidste sagde kroppen fra. Nu hvor Ditlev er delvist lammet, ser han tilbage og fortryder det hele. Han er dog glad for at være i live, for en blodprop i hjernen, kunne nemt have kostet ham livet. havde efterfølgende hukommelsesbesvær. Men endnu engang mente Ditlev, at han vidste bedre end alle de fagfolk, der tilså ham, så han fortsatte sin usunde livsstil og dopingmisbrug. Han var jo ung og udødelig! Styrketræning blev til genoptræning Der skulle en blodprop i hjernen og endnu en indlæggelse til før at Ditlev forstod alvoren i det særdeles farlige misbrug han var ude i. Han døde ikke, men det var tæt på. Ditlev er nu delvist lammet, hvilket har sat en brat stopper for alt hvad der hedder styrketræning. Derudover har han svært ved at tale, har forstørret hjerte, som gør ondt, når han anstrenger sig og han lider af hukommelsestab. I en alder af kun 38 år, er Ditlev førtidspensionist, på grund af de skader han fik i forbindelse med brugen af doping. Ditlev skal hver dag bruge tid på at genoptræne, for at han kan holde førligheden i kroppen. Han kan dog arbejde i begrænsede omfang, og bruger meget tid på at rejser rundt i landet og holde foredrag om konsekvenserne ved brug af doping for skoler, foreninger og i forbindelse med uddannelsen af vagter. Og det virker. Af Anders Elvang Det hele begyndte dengang Ditlev var 19 år. På det tidspunkt var han meget tynd og spinkel og blev drillet. Det gik ham på, og han blev overtalt til at gå i træningscenter. Da jeg begyndte var jeg en rigtig bette skid, der kun kunne løfte selve vægtstangen. En rigtig splat-arm, for at sige det mildt. Efter et års tid, hvor han kun havde gjort små fremskridt, henvendte en stor bodybuilder sig og spurgte om han ikke havde lyst til hurtigt at vokse og blive større. De mødtes på en café og Ditlev blev tilbudt forskellige anabole steroider, der i bodybuildermiljøet bliver kaldt for havregryn, grøntsager og vitaminer, for at få det til at lyde sundt og få de unge til at hoppe på det, mener Ditlev. Cafébesøget endte med at Ditlev købte en kur og fra den dag begyndte han sit misbrug af anabole steroider. Han kendte ikke til de mange risici og bivirkninger, men Man lever i en konstant frygt for at tabe sig fik et indtryk af, at det var helt ufarligt og at der ikke ville ske noget ved at bruge det, og så hjalp det på selvværdet. Ditlev kan i dag godt se, at han var i risikozonen. Han blev mobbet gennem sin skolegang, følte sig for lille og spinkel og havde lavt selvværd. Stor fokusering på krop og kost Kosten er en vigtig faktor i bodybuilding. Man går helt amok i at skulle måle og veje sin kost. Der må ikke være et gram for meget eller et gram for lidt. Det skal passe lige nøjagtig, og det skal være lige på klokkeslæt. Man bliver syg af det, man får nogle syge tanker af det inde i hovedet. Man lever i en konstant frygt for at tabe sig. Da Ditlev var midt i sit steroidemisbrug, bestod hans kost hovedsalig af ris, pasta og proteinpulver og det var vigtig at undgå alt fedt. Til at begynde med arbejdede Ditlev som afrydder på en café. Her så han hvordan de noget større dørmænd, fik en masse opmærksomhed fra pigerne og respekt fra fyrene, hvilket virkede tillokkende. Senere blev Ditlev selv dørmand og har arbejdet i hele Danmark. Men vel og mærke dørmand på steroider. Man ændrer helt adfærd og tænker kun på sig selv og bliver irriteret på alle andre, når man er på anabole steroider. Så man skal kunne miste sin dørmandsautorisation, hvis man bliver testet positiv for brug af anabole steroider mener Ditlev. Mange bodybuildere sælger ifølge Ditlev anabole steroider og andre former for doping, for at kunne financiere deres eget forbrug. Når man bliver tilbudt præstationsfremmende midler, er det ikke for at hjælpe andre med deres træning, men simpelthen et spørgsmål om selv at tjene penge. Det er en ond cirkel. Efter tre år med intens træning og kostregulering var Ditlev blevet så stor, at mange i hans omgangskreds og familie begyndte at bemærke og bekymre sig over forandringen. Første advarsel Omkring tre år efter at Ditlev var begyndt at træne og fylde sig med steroider, skulle han have fornyet sit søfartsbevis, og skulle derfor igennem et sundhedstjek hos en søfartslæge, Lægen mente, at Ditlev var ved at dø der blandt andet skulle måle Ditlevs blodtryk. Til at begynde med modsatte Ditlev sig det, fordi han selv havde en fornemmelsen af at noget var galt, og han ønskede ikke at der skulle stå noget i en eller anden rapport om et skrantende helbred. Det viste sig, at Ditlev havde et meget højt blodtryk på over 100, hjerte, lever og nyre kan nemlig ikke følge med, når man træner så meget og tager steroider. Lægen mente, at Ditlev var ved at dø, men Ditlev fik overbevidst ham om, at det høje blodtryk blot skyldtes, at han var kommet lige fra et løbebånd. Det fortryder Ditlev i dag. Havde lægen skrevet sandheden, nemlig at Ditlev Nielsen var på anabole steroider og derfor var døden nær, havde det måske kunnet stoppe misbruget tidligere. Anden advarsel I en alder af 31 år fik Ditlev anden advarsel. En morgen han var i færd med at lave morgenmad, faldt han pludselig om. Han vågnede igen, på sygehuset i Holstebro, var meget forvirret og kunne intet huske. Han havde haft en hjerneblødning og fik af vide at hvis han ikke stoppede sit dopingmisbrug, så ville det koste ham livet. Han var indlagt i 14 dage og Man kan ikke selv se hvor stor man er Ditlev modtager fra tid til anden trusler fra andre i bodybuilder- og dørmandsmiljøet, fordi han tager ud og taler om de mange skadelige og farlige bivirkninger brugen af steroider og doping medfører. Han møder især modstand fordi han åbent fortæller om hans kendskab til, hvad steroiderne gør ved dørmænd og hans holdninger til dette. Ikke alle dørmænd er dog negative og kritiske. Ditlev har tidligere kollegaer, som i dag sidder i kørestol på grund af deres misbrug. De synes, det er godt, at han udbreder budskabet og lægger op til åben debat og diskussion omkring emnet. Trangen sidder i hovedet Misbruget har haft store økonomiske konsekvenser for Ditlev, og han har ikke kunne arbejde som han plejede. Mange misbrugere af anabole steroider, bliver førtidspensioneret, fordi deres hjerte, lever og nyrer ikke kan følge med og sætter ud af funktion fortæller Ditlev. Han havde en dørmandskollega, der også led af megareksi og havde dopingmisbrug. Han gik heldigvis til psykolog, for som Ditlev siger, det er oppe i hovedet at trangen er. Man kan ikke selv se hvor stor man er. Man er i en evig stræben efter at blive større. Ditlev skønner at dagligt bruger anabole steroider. Det svare til samtlige indbyggere i Randers, Danmarks 6. største by. 1Svagt selvbillede og manglende selvværd. 2Manglende følelse af at være en rigtig mand. Besat af tanken om, at kroppen ikke er stor og muskuløs nok. 3Angst for at blive lille og tynd med små muskler. 4Rigidt kostprogram, stor fokus på meget proteinrig og fedtfattig kost og indtagelse af måltider til helt faste tider i nogle tilfælde også om natten. 5Træner meget - ofte flere gange om dagen, på usædvanlige tidspunkter af døgnet, fx i den almindelige arbejdstid eller meget sent om aftenen og længe ad gangen med tunge vægte. Megareksi og brugen af steroider Det er vigtigt at understrege, at ikke alle, megaretikere har et steroidemisbrug og ikke alle der bruger anabole steorider udvikler megareksi, men, at der er et stort sammenfald, er der ingen tvivl om. Tre danske undersøgelser har vist, at doping er mest udbredt i motions- og fitnesscentre og i elitesporten. 3% af brugerne i motions- og fitnesscentrerne giver udtryk for selv at bruge eller have brugt anabole steroider. Hvis man kun kigger på de mandlige brugere af centrene, udgør andelen af dopingmisbrugere 5%. (Antidoping Danmark) Kendetegn for megareksi: 6Farerne og de kendte bivirkninger ved de anabole steroider bliver ofte slået hen som overreaktioner og useriøs skræmmekampagne. Det er en udbredt holdning blandt steroidbrugere, at man kun bliver ramt af bivirkninger, hvis man ikke forstår at gøre det rigtigt. 7Besættelsen af krop og træning fører til isolation og indvirker på sigt negativt på arbejds- og det sociale liv. 8Det altoverskyggende fokus på træning og spisning medfører stress, angst og kan i sidste ende føre til depression. 9

6 Bliv bedre rustet som pårørende workshop for pårørende til spiseforstyrrede En spiseforstyrrelse er en opslidende sygdom som tærer på hele familien. Psykoterapeut Theresa Abegg fortæller om forskellige metoder og livsstrategier for pårørende og deler hendes mangeårige erfaringer indenfor behandlingen af spiseforstyrrelser. Kampen for at blive helbredt for en spiseforstyrrelse kan være lang og ofte får den spiseforstyrrede tilbagefald i større eller mindre udstrækning. På workshoppen får du redskaber til at håndtere hverdagen og viden om, hvordan familien klarer situationen bedst fysisk og psykisk. Derudover får du mulighed for at udveksle erfaringer med andre pårørende i samme situation. Vores socialrådgiver Lis Zabinski vil endvidere give råd og vejledning i forhold til, hvilken hjælp det er muligt at få via det offentlige system og om lovgivningen vedr. skole, arbejde, behandling, arbejdsprøvning, pension mm. Få svar på, hvordan du får den hjælp, du har krav på, og hvordan du finder vej gennem regler og paragraffer. På workshoppen vil indgå både faglige oplæg, diskussionsforum og gruppearbejde. Aktivitetstilbud til personer med spiseforstyrrelser Abegg & Bro Center for spiseforstyrrelser har siden 2005 med støtte fra Velfærdsministeriet tilbudt forskellige aktiviter og behandling af personer med en spiseforstyrrelse. Et centralt tilbud hos Abegg & Bro er Væksthuset, som har til formål at skabe sociale netværk og aktiviteter som et værn mod tilbagefald. Væksthuset er et sted, hvor personer, der har haft spiseforstyrrelser eller været selvskader og som er i en genopbyggende fase, kan deltage i undervisningsaktiviteter og caféarrangementer. Der 0 KØBENHAVN lørdag den 19. september kl :30, Dronningens Tværgade 46, stuen, 1307 København K i LMS lokaler Prisen er 400 kroner for medlemmer og 600 kroner for ikke-medlemmer inklusiv forplejning, i form af morgenmad, frokost, kaffe og the samt kage og frugt. Tilmelding på eller på telefon Der er max plads til 14 deltagere, så hurtig tilmelding tilrådes tilbydes blandt andet kurser i kreativitet og maleri, Qigong og kropsbevidsthed, madlavning og spisning mv. Aktiviteterne bruges som et værktøj til at styrke selvværd og kropsbevidsthed, som er vigtige elementer i kampen mod spiseforstyrrelsen, men også som en platform for at udbygge sociale netværk og udveksle erfaringer med ligesindede. Du kan læse mere om aktiviteterne hos Abegg & Bro på www. abeggbro.dk Personlige beretninger udtrykt gennem ord, musik og billeder LMS har været vært for en række personlige foredrag med tre piger, der alle har erfaringer med anoreksi, bulimi og selvskade. I foråret har vi besøgt Århus, Odense, København og Bornholm. Og til efteråret går turen til blandt andet Odense, Ballerup, Espergærde og Aalborg. Pigerne fortæller deres personlige historier og beretter om egne sygdomsforløb og giver på den måde andre synsvinkler på spiseforstyrrelser og selvskade end man får, hvis man kun hører historien fra fagfolk. En betydningsfuld nødvendighed Selv udtaler en af foredragsholderne, at det at dele ud af sine erfaringer gennem foredrag nærmest føles som en nødvendighed. Vi er tre piger som tør, siger Anne-Mette. Jeg har aldrig selv kendt nogen med selvskade, det er jo meget tabubelagt, og dét at jeg tør stille mig op og snakke om alle de skamfulde og skjulte følelser omkring cutting gør det måske lettere for andre. Jeg ved det ville have gjort en forskel for mig - så det vil det forhåbentlig også for andre. Anne-Mette fortæller, at det at holde foredrag får hende til at føle sig betydningsfuld, men også i høj grad personlig beriget. Den respons vi får fra publikum, og den omsorg og tryghed jeg har fundet hos de mennesker jeg holder foredrag med betyder utrolig meget. Vi har snakket om, at vi er de tre musketerer og vi holder sammen i tykt og tyndt. Og det er ubeskriveligt dejligt. Jeg oplever, at jeg, på trods af den næsten ulidelige nervøsitet lige før et foredrag, kan gøre en forskel og har betydning. Så er alt det jeg har været igennem ikke helt spildt. Hvorfor spiser hun ikke bare normalt? Mille slutter sig til Anne-Mettes oplevelse, også hun er stolt over at kunne bidrage med sin historie på en positiv måde og gøre en forskel, hun glæder sig til hvert møde med nye mennesker. Mille ser på spiseforstyrrelser og selvskade både fra de pårørendes og egen side. Hun er klar over, at man som pårørende sidder tilbage med et væld af spørgsmål. Hvorfor kan hun/han ikke bare spise normalt? Hvorfor være så destruktiv? Er det min skyld? Hvad hjælper og hvad hjælper ikke?. Spørgsmål - der kan være svære at snakke med den syge selv om. Vi tre har alle sammen prøvet det på egen krop, og vi vil meget gerne dele vores oplevelser og erfaringer. Til vores foredrag kan du spørge alt det du vil. Også hvis du selv har en spiseforstyrrelse og ikke kan finde rundt i alle de underlige tanker og regler og ikke ved, hvad du skal gøre for at komme videre, kan pigerne give gode råd med på vejen. Som Mille siger: Vi kan give dig forståelse, kærlige spark, råd der har hjulpet os, og ikke mindst kan vi give dig håb! Sammen med de to andre piger har Mille gennem foredragene fået noget helt specielt. Jeg er stolt over at stå på scenen sammen med to så fantastiske og seje kvinder! Et kig bag facaden Een af grundene til, jeg synes at lige netop vores foredrag er en oplevelse værd, er fordi det er personlige historier og oplevelser. Vi giver på hver vores måde et kig ind bag facaden, vi åbner et vindue og lader de tilhørende se ind og forstå, hvad der foregår i den spiseforstyrredes/ selvskadendes indre. Og netop det at pigerne fortæller åbent og ærligt om deres hårdt lærte erfaringer fra deres eget liv, giver publikum en ganske særlig oplevelse af nærvær. Sandra mener, at de gennem deres foredrag Af Anders Elvang og Lone Harlev er med til at sætte ord på handlinger, som mange enten ikke forstår eller ikke tør snakke om. Vi åbner op for en dialog omkring et svært og tabubelagt emne. Hvad end man selv er syg, pårørende eller behandler, så kan man få noget ud af foredraget, og få svar på nogen af de spørgsmål, som man måske i andre sammenhænge brænder inde med. Jeg synes generelt, vi er rigtig gode til at give et fyldigt og meningsfyldt svar til især de pårørende. De repræsenterer alle forskellige indgangsvinkler i deres mundtlige præsentation, men har også fundet forskellige kunstneriske måder at udtrykke sig på, som helt konkret kommer til udtryk som foredraget skrider frem. Sandra udtrykker sig gennem sang og musik, som hun selv har skrevet og komponeret, Anne-Mette gennem malerier og Mille via uddrag fra sine dagbogudgivelser. Fælles for dem er, at de gennem foredragene har fundet et stærkt internt fællesskab og en mulighed for at hjælpe andre i samme situation på. En meningsfuld gerning i, hvad der kan synes som kaos. Foredragene er for alle interesserede, såvel personer med spiseforstyrrelser og selvskade som pårørende, fagfolk og alment interesserede. Se aktivitetskalenderen på bagsiden for oplysninger om tid og sted for planlagte foredrag i efteråret eller kontakt sekretariatet på for at bestille et foredrag. De Tre Musketerer, Sandra Kumiduni Larsen, Anne-Mette Juul Nielsen og Mille Eigard Andersen 11

7 Det er først nu jeg skal finde ud af at leve igen Jeg var fanget i min egen hverdag, styret af mit selvhad, hengivet til min selvskade og drevet af mit ønske om at være tynd. Mange år af mit liv blev brugt på at sulte mig selv til dødens rand, spise til jeg næsten sprak eller på at forsøge at skære følelserne, smerten, måske endda det onde i mig væk. Jeg led af både bulimi og anoreksi og var indædt selvskader, men mest af alt led jeg nok af, at skulle være mig. For det var lige netop det jeg slet ikke følte, jeg kunne finde ud af. Anne-Mette har lidt af anoreksi og har gennem flere år skadet sig selv. Læs hendes personlige og ærlige beretning om, hvor svært det er helt at slippe oplevelsen af ikke at være god nok og hvordan kunsten har hjulpet hende til at jage de mørke tanker på flugt. Svært bare at være mig I dag efter erfaringer som jeg ikke ville have været foruden og indblikket i, hvilke enorme styrker jeg rent faktisk indeholder, er jeg nået til det sted, der handler om at leve. Et sted, der har vist sig at være svært at være, meget sværere end jeg havde forestillet mig. Hele mit sygdomsforløb begyndte netop, fordi jeg ikke følte, jeg kunne finde ud af det at leve, men med alle de kampe, både indre og ydre, som jeg har gennem- og overlevet, så troede jeg fejlagtigt, at nu kunne jeg læne mig tilbage, nu var jeg rask. Jeg troede faktisk at efter alle kampene, for at overleve, for at dø, for at få hjælp og for at turde leve, ville vejen være banet. Men faktisk er det først nu, efter endt behandling, efter den uhyggelige normalvægt er indtrådt, efter den sidste antidepressive pille, og efter min hverdag næsten knapt nok længere indeholder spor af den syge Anne-Mette, at jeg skal finde tilbage til Anne-Mette ikke den gamle, men den nye. Ikke den syge, men heller ikke den raske, men den Anne- Mette, der befinder sig et sted i midten. I dag skal jeg gennemleve hele mit følelsesregister og alt hvad dette indebærer, hvilket føles temmelig voldsomt efter så mange års konstant bedøvelse. Først gav min spiseforstyrrelse mig mening, så blev selvskaden min redning. Nu, for måske første gang i mit liv, er det mig, der skal give mening. Et særligt motiv Af Anne-Mette Juul Nielsen (Red. Lone Harlev) Jeg holder stadig fast i visse ting. Mens jeg var syg og selv i dag, hvor jeg er et sted midt imellem, så er motiver af menneskefostre min særlige lidenskab. Igennem min sygdom har jeg brugt lang tid på at ønske, jeg var så lille, at jeg kunne ligge i min mors mave, hvor jeg ikke skulle tage stilling til noget som helst. Heller ikke til mad, hvilket virkeligt var en befrielse, samtidig var jeg i min mors mave omgivet af omsorg. Jeg var skrøbelig, men aldrig forkert. Jeg kan stadig ikke give slip på billedet af mig selv som et lille foster, men ved også, at jeg nu kan være skrøbelig, uden at være fysisk lille. Fostret som motiv er blevet en del af mig og et bevis på min kamp, på godt og ondt. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer helt ud på den anden side, og jeg ved, at jeg aldrig skal kigge langt bagud før jeg kan se både spiseforstyrrelsen og selvskaden, som ind i mellem bare venter på chancen til at vende tilbage. Jeg kan stadig, alt for ofte, føle mig alt for stor, og jeg kan stadig nære en brændende og altopslugende trang til at skade mig selv. Min udfordring er ikke at handle på tankerne, nogle gange klarer jeg det andre gange ikke. Selvskaden er det sværeste, for den afspejler stadig min manglende evne til at betragte mig selv som god nok. Men det vigtige er, at hverken spiseforstyrrelsen eller selvskaden længere repræsenterer mig eller giver mig mening. At finde ny mening Hvad har jeg så fundet i stedet? Blandt andet kunst. Jeg maler øjebliksbilleder af mine følelser, som regel på gulvet, med lærredet liggende foran mig og ofte med fingrene. Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være, fordi jeg har fundet et medie at udtrykke mig gennem, som giver mening. Men jeg maler ikke for at komme ud med følelser, jeg ikke kan udtrykke i ord eller for at kompensere for, at jeg ikke længere kan finde mening med min spiseforstyrrelse eller selvskade. Jeg maler nok mest for at komme væk fra overfladen. Overfladen er for mig det sted, hvor jeg stadig ikke helt kan finde ud af, hvem jeg er nu, og hvor jeg er nødt til at rationalisere mig ud af de selvdestruktive tanker, som stadig opererer i mit hoved på trods af, hvor langt jeg er nået. Når jeg maler, er disse tanker i eksil og synes pludselig aldrig at have fundet sted. At male for mig betyder, at jeg momentært kan leve uden frygt, at jeg kan gemme mig væk fra de mørke tanker, når de ikke er til at overvinde, og jeg har opdaget, at jeg faktisk kan male mig ud af eller væk fra meget. I dag giver livet mening Jeg kan bruge både spiseforstyrrelsen og selvskaden fremadrettet. Som foredragsholder er de mine bautasten, som andre kan støtte sig op af, når de ikke føler nogen kender netop deres smerte, frustration eller fortvivlelse. Som rådgiver giver mine oplevelser mig indlevelsesevne og empati og når jeg gør en forskel for andre, tager jeg hver gang et skridt i den rigtige retning og giver mit liv mening. På den måde giver livet i dag mening, uden at jeg behøver at straffe mig selv og uden jeg behøver være tynd. Jeg er måske stadig langt fra tilfreds med mig selv, men det er vel en proces. Ligesom det kan være det for alle andre når det handler om at elske og anerkende sig selv. Det meste handler nok i sidste ende om at finde det, man selv synes, man er god til, men også om at tage et valg og at kæmpe og leve i stedet for bare at overleve. Jeg er stadig ikke altid helt færdig med at vælge

8 Hvor ser du godt ud! Man kan da ikke se på dig, at du har haft anoreksi. Det er du da kommet dig godt over. Mille fortæller i sin seneste bog om, hvordan livet efter en spiseforstyrrelse er. Hvordan fortiden altid vil være nærværende, og hvordan der stadig skal kæmpes kampe, selvom alting udenpå ser fortryllende ud. Af Mille Eigard Andersen (red. Lone Harlev) Hvorfor bliver jeg ikke glad for at høre jeg ser godt ud? Eller jo, selvfølgelig er det rart at få komplimenter på det ydre, men når kommentaren falder lige efter, at jeg har fortalt min historie, gør den mig mere ked af det end glad. For den viser, hvor lidt folk forstår. Ja, jeg ser rask ud udenpå, og det er dejligt. Men hvad med indeni? Føler jeg mig rask? Er fortid helt fortid nu? Og er jeg helt normal og kæmper slet ikke mere? Nej til det hele. Folk forholder sig til det, de kan se, ikke til det indeni. Milles bog Lad mig bare forsvinde en anoreksipiges dagbog, der udkom i marts 2008, er bygget op omkring hendes dagbog fra Her fortæller hun sin historie om, hvordan anoreksien begyndte og om, hvordan hun kæmpede sig ud af den igen. I maj 2009 udkom så bogen: Hvor ser du godt ud! en rask anoreksipiges dagbog. Her fortæller Mille om, hvordan det er at være rask i andres øjne, men sandheden er, at det er hun stadig ikke helt endnu. Følgende er et uddrag fra Hvor ser du godt ud! : Fra halsen og nedefter Onsdag, torsdag og fredag i sidste uge var jeg på sexologuddannelsen. Dette modul handlede om kropsopfattelse, og vi skulle lære at mærke vores krop, forholde os til den osv. Meget svært tema for mig, så jeg var forberedt på, at det ville være hårdt. Men jeg havde slet ikke forestillet mig, hvad det kunne udløse. Jeg klarede onsdag og torsdag, men de øvelser vi lavede, var rigtig svære for mig, og at trække vejret ordentligt helt ned i maven, kunne jeg ikke. I en øvelse, hvor jeg skulle beskrive mig selv både negativt og positivt, begyndte jeg at græde, for jeg kan ikke forholde mig til, hvad der er fra halsen og nedefter. Jeg kan beskrive mit ansigt, men det er det. Når jeg kigger mig i spejlet, ser jeg faktisk også kun på mit ansigt, for jeg vil ikke kigge på resten. Jeg synes, at det er en deform klump, så jeg bliver altid trist, hvis jeg lader blikket falde på det. Fredag havde vi en kropsterapeut som underviser, og vi skulle bl.a. lave kropsmassage på hinanden. To og to skulle vi være sammen. Jeg lagde mig på gulvet, og min partner begyndte massagen. Der var intet seksuelt i det vi måtte røre og massere alle steder på kroppen på nær bryster og underliv. Jeg kunne slet ikke slappe af og spændte i hele kroppen, og jeg trak vejret helt oppe i halsen. Da der blev masseret på min mave, begyndte der at trille tårer ud ad øjenkrogene lige så stille. Jeg tænkte straks: Aj, Mille, tag dig lige sammen! Der sker jo ikke noget! Stop det flæberi. Men jeg kunne ikke. Det blev i stedet til mere og mere gråd, og til sidst tudbrølede jeg. Og jeg brød helt sammen. Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Jeg kunne slet ikke styre mig, og jeg græd, vred mig på gulvet og havde det så skidt med at være i mig selv. Der fik jeg en stærk følelse af, at hvis jeg kunne, havde jeg flået mig selv ud af min krop, for der var slet, slet ikke rart at være. Kropsterapeuten forsøgte at få ro på mig, men jeg kunne ikke stoppe. Det var, som om jeg var til stede og så alligevel ikke. I hvert fald havde jeg ikke kontrol over, hvad der skete. Der vældede en helt masse op i mig, en enorm smerte, som jeg ikke kan forklare. Efter en times tids sindssyge (nærmest), fik jeg nogenlunde ro på mig selv, og det gik over i hulk og snøft. Mit hoved var en ballon, mine øjne var tykke puder, og jeg lignede en panda (mascaraen sad ikke, hvor den burde). Og jeg var Milles dagbog: Hvor ser du godt ud! indeholder også en miniguide til andre spiseforstyrrede. Hendes håb er endvidere, at hendes bøger giver pårørende en bedre forståelse for, hvad der foregår, hvad man tænker, og hvordan man lever (eller rettere, overlever) som spiseforstyrret. Og Mille er positiv, som hun siger: Vi kan alle komme ud af madhelvedet, vi skal bare lære at bruge vores enorme styrke positivt i stedet for negativt. Så kan vi virkelig sparke røv! flov. Dybt flov. 21 klassekammerater havde set mig miste kontrollen fuldstændigt. Set mig være rigtig ynkelig og i smerte. Men de var alle sammen så søde og roste mig faktisk for, at jeg turde lukke det ud. Havde det været nogle år tilbage, ville jeg have formået at stoppe det ved tårerne, der trillede. Så var facaden blevet smækket på, og jeg havde ligget der og taget imod massagen, mens jeg svævede væk fra kroppen. Det kunne jeg ikke nu. For jeg er som sagt ved at krakelere helt, og jeg vil give slip og lade smerten indeni komme ud. Så det var faktisk et positivt tegn, at jeg gav slip og lod mig mærke, hvad massagen gjorde ved mig. Det var en ægte Mille, der lå der og rallede. Facaden var der slet ikke. Når det virkeligt sparker røv Efter den oplevelse har jeg været helt til rotterne. Jeg har grædt både lørdag, søndag og i dag. Jeg er rigtig ked af det. Det gør ondt indeni, uden at jeg præcis kan sige hvorfor. Eller jo, det kan jeg nok godt forklare. Jeg tror, at der er blevet åbnet for alle følelserne i maven. Den mave, hvor der er blevet begravet følelser de sidste mange, mange år. Hver gang jeg har mærket dem, har jeg jo dulmet dem, så der er blevet ophobet en hel del. Selv om jeg lukker følelserne mere ud nu, holder jeg hele tiden lidt kontrol med mig selv, for jeg må ikke være for ked af det, for svag, for usikker, for glad, for powerfuld, for alt muligt! Jeg må ikke være ægte, hvad enten det er triste eller glade følelser. Derfor kommer de aldrig rigtigt ud, og alle dem fra tidligere år, ligger der jo stadig. I fredags blev der så prikket hul på bylden, og der blev åbnet for års indeklemte gamle følelser. Jeg har fået det meste på plads i mit hoved. Men i mit hoved er ikke i min krop! Selve kroppen er ikke fulgt med. Jeg spiser nu nogenlunde normalt, fordi jeg ved, hvordan jeg vender tankerne i hovedet, så jeg ikke lytter til det destruktive (for det meste), og jeg ser derfor normal ud udenpå. Jeg ved med min fornuft, at jeg selvfølgelig skal have mad, og at jeg har fortjent det, men når min krop så stadig ikke er med på det, hænger det ikke sammen. Følelsen kan nok bedst beskrives ved, at jeg føler, jeg hælder mad ned i et hylster, som ikke er mig, fordi mit hoved nu er blevet programmeret til, at det er det rigtige. Giver det mening? På Milles hjemmeside kan du læse mere om Mille og hendes kamp mod spiseforstyrrelsen. 4 15

9 Boganmeldelser Hvor ser du godt ud! Mille Eigard Andersens udkom i maj 2009 med bogen "hvor ser du godt ud", der begynder hvor hendes forrige bog slutter. Bogen er som den forrige bygget op over hendes dagbogsnotater, men handler om tiden efter sygdommen og om, hvor svært det er at slippe sygdommen helt. Mille giver et hudløst ærligt indblik i de kampe, hun stadig kæmper indeni, og hvordan hun hele tiden øver sig i at turde være i sine følelser i stedet for at flygte fra dem. Bogen indeholder endvidere en selvhjælpsdel til alle unge med generelle selvværdsproblemer og særligt til anoreksipiger- og drenge. 6 GeneralforsamlinG 2009 Den 28. april blev der afholdt generalforsamlingen. Anne Minor Christensen fremlagde bestyrelsens beretning som den også fremgår af den udsendte årsberetning. Det reviderede regnskab for det forudgående kalenderår blev fremlagt og enstemmigt godkendt. Ligesom også det udsendte forslag til nye vedtægter blev vedtaget enstemmigt. För att överleva- om självskadebeteende Sofia Äkermans bog: "For at overleve" er skrevet ud fra et personligt perspektiv og giver med udgangspunkt i Sofias egne oplevelser en grundlæggende forståelse for og kendskab til, hvad det vil sige at være selvskader. Bogen er rettet mod både ramte, familie, skole og sundhedspersonale samt til studerende og andre, der ønsker oplysninger om, hvordan man bedst kan forstå og hjælpe en person, der skader sig selv. Sofia Akerman begyndte at skade sig selv, da hun var 14 år og brugte efterfølgende flere år på hospitalet. I dag er hun under uddannelse til sygeplejerske og arbejder aktivt for at øge bevidstheden om og forståelse af mennesker, der skader sig selv. e Tynd og perfekt en dokumentarroman om anoreksi af Henriette Kinch Udadtil er Liv er en ganske almindelig teenagepige, men hun er besat af tanken om ikke at blive for overvægtig, besat i en sådan grad at hun sulter sig, indtil hun til sidst mister fornemmelsen af virkeligheden omkring sig. Hele tiden må hun tælle kalorier, planlægge hvad hun spiser og veje sig. Det tager al hendes energi, der er ikke overskud til et socialt liv. Alt handler kun om at blive tynd og perfekt. Først da Liv er ved at dø af sin sygdom, kommer hun i behandling. Med en stærk familie bag sig, finder hun langt om længe modet til at tage det opgør med sig selv, der bringer hende ud af sygdommen. Tynd og perfekt er en barsk og dybt ærlig beretning af og om en pige, der på krop og sjæl har oplevet, hvilke konsekvenser anoreksi kan have for en. Anne Minor Christensen genopstillede og blev valgt uden modkandidat. Marianne Rosenkrands genopstillede ligeledes og blev valgt for en periode på 2 år. Camilla Papilio opstillede som ny kandidat og blev valgt for et år. Kim Sparre Andersson opstillede som suppleant og blev genvalgt. Støttegruppen mødes 12 gange i løbet af et halvt år for at dele erfaringer og oplevelser. Spiseforstyrrelse og diabetes LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade starter i samarbejde med Diabetesforeningen en støttegruppe for diabetikere med spiseforstyrrelser. Ifølge udenlandske undersøgelser udvikler hver tredje pige med sukkersyge en spiseforstyrrelse. På Skejby Sygehus er man i øjeblikket i gang med at indsamle data til den første store danske undersøgelse af omfanget af diabetespatienter med spiseforstyrrelser. Og meget tyder på at unge piger med diabetes kan have større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. En af årsagerne kan være at diabetikeren er meget opmærksomme på deres kost, fordi medicinen skal reguleres herefter. Derudover vejer piger med type 1 diabetes ofte i gennemsnit 5-6 kilo mere end deres jævnaldrende kammerater, hvilket kan være årsag til stærk utilfredshed med deres egen krop. Også fra behandlernes side er der stor fokus på mad og vægt og på den måde stigmatiseres pigerne i en tid, hvor det at være tynd er idealet. Pigerne finder hurtigt ud af, at de kan regulere deres vægt og opnå vægttab ved at tage for lidt insulin. Det kan imidlertid have alvorlige konsekvenser for både nyre, syn og hjerte og kan i sidste ende medføre dødsfald. Med samarbejdet mellem LMS og Diabetesforeningen får disse piger nu mulighed for at møde andre i samme situation og i støttegruppen sætter vi netop fokus på hvordan det er at have en spiseforstyrrelse, når man har diabetes og taler om hvilke særlige udfordringer det giver at balancere mad og blodsukker. Har du - eller er du på vej ud af en spiseforstyrrelse? Det er vores erfaring at et godt socialt netværk er af stor betydning for helbredelse og for, at du som diabetiker med en spiseforstyrrelse kan vende tilbage til en mere normal tilværelse. Støttegruppen i LMS giver dig tryghed til at dele alt det svære med andre i samme situation. Du møder nogen, som måske er nået længere på vejen mod helbredelse - og som kan give dig håb, gode råd og vejledning. Både i forhold til din spiseforstyrrelse og i forhold til din diabetes. Du skal være pige og have type 1 diabetes og være i alderen år for at deltage. LMS støttegruppe for diabetikere med spiseforstyrrelse mødes hver 14. dag. Der er en professionel leder af gruppen gennem hele forløbet, der strækker sig over ca. 12 gange. Det er gratis at deltage. Du skal blot være medlem af LMS eller Diabetesforeningen. Gruppen starter i august, eller så snart der er deltagere nok. Vil du tilmelde dig eller vide mere kan du kontakte LMS på eller telefon Se også eller hvor du kan deltage i debatten Diabetes og spiseforstyrrelse. 17

10 LMS Chat live rådgivning LMS Rådgivning Som noget nyt tilbyder LMS nu rådgivning gennem LMS Chat, et forum hvor alle emner indenfor spiseforstyrrelser og selvskade kan vendes med en af vores frivillige rådgivere. Der er tale om private chatrum, hvor man kan have personlige "samtaler" én til én med en rådgiver, der selv har personlig eller faglig erfaring med spiseforstyrrelser og/eller selvskade. Hensigten er at tilbyde et supplement til vores øvrige rådgivning. Chatten giver mulighed for en skriftlig her og nu dialog, hvor du kan stille kortere konkrete spørgsmål og få svar med det samme. Som det er tilfældet med vores telefonrådgivning er der mulighed for, at rådgiveren hurtig kan hjælpe med svar eller at samtalen udvikler sig og eventuelt fører til længere og flere samtaler indenfor andre af vores rådgivningsmuligheder. LMS chat er åben for alle og vi håber, vi med denne form for rådgivning kan tilgodese endnu flere, der har brug for råd og vejledning til at komme videre. n n n n LMS chat er etableret i et sikkert miljø, og ingen andre har adgang til den kommunikation, der foregår Du vælger selv dit login-navn og kan være helt anonym Data og kommunikationen slettes samme dag Dialogen er personlig og foregår kun mellem dig og rådgiver Du finder vores chatrum på Chat appellerer ikke overraskende til især de yngre generationer. En undersøgelse fra Danmarks statistik viser at 77 pct. af årige har erfaring med chat mod 34 pct. af hele befolkningen. Den yngste aldersgruppe ligger også noget foran årige, hvor 57 pct. har erfaring med chatrum. Aktivitetstilbud for spiseforstyrrede Under navnet positiv udfoldelse tilbyder Wenkina og LMS nu mulighed for at deltage i et gratis aktivitetsprojekt. Projektet er rettet mod unge under 30 år, som har en spiseforstyrrelse i form af enten anoreksi eller bulimi. Her er det muligt at deltage i en række sociale og faglige aktiviteter sammen med andre ligesindede og under ledelse af en projektansvarlig. Målet med aktiviteterne er, at skabe et forum for udveksling af erfaringer og at bidrage med personlig udvikling, øget livskvalitet samt støtte og omsorg. Deltagerne kan selv være med til at præge programmet og aktiviteterne kan tager udgangspunkt i alt lige fra foredrag om spiseforstyrrelser, udflugter, filmaftener, wellness, yoga, madlavning og kreativt værksted mv. Wenkina Weidner, som er projektansvarlig er 33 år og har selv personlig erfaring med anoreksi. Min personlige erfaring med lidelsen har givet mig en stor indsigt i hvad spiseforstyrrelser handler om og hvordan man vinder tilliden til livet igen udtaler Wenkina. Udover personlig erfaring er Wenkina certificeret mentorcoach og hendes indgangsvinkel er at forvandling skal ske gennem handling, hvilket også er udgangspunkt for aktiviteterne. Deltagelse er gratis, men for at sikre kontinuitet og tryghed i gruppen, tilmelder man sig for en periode på min. tre måneder. Der vil være max. otte deltagere i gruppen. Aktivitetsdage vil være onsdage fra kl i en periode på et år. Information og tilmeldning på tlf.: I LMS tilbyder vi forskellige former for gratis rådgivning og dermed en mulighed for at dele tanker og følelser med andre, der er eller har været i samme situation. Rådgivningen i LMS er forbeholdt personer, der lider af en spiseforstyrrelse, er selvskader eller på grund af manglende selvværd har risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse eller skade sig selv. Vi rådgiver også pårørende og personer der daglig er i berøring med området. Udgangspunktet for rådgivning i LMS er baseret på både personlige erfaringer og faglig kompetence. Rådgivningen Åben personlig rådgivning i København Mandag, onsdag og torsdag fra kl tilbyder vi samtaler i vores hyggelige lokaler i Dronningens Tværgade 46, 1302 København K. I telefonrådgivningen er det muligt at bestille tid til en samtale med vores frivillige rådgivere eller vores psykoterapeut, psykolog og socialrådgiver. Du er også velkommen til at komme forbi indenfor åbningstiden uden tidsbestilling, så kommer du til hurtigst muligt. Åben personlig rådgivning i Århus Vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde åbne personlig rådgivning i Århus. Forum for Spiseforstyrrede og LMS er blevet slået sammen og flyttet til nye lokaler på Skt. Anna Gade bygning C, 8000 Århus C. Pr. 15. juni tilbyder vi som i København åben personlig rådgivning hver mandag og torsdag mellem kl med vores frivillige rådgivere. Tidsbestilling kan ske via telefonrådgivningen , men du er også velkommen til at møde op inden for åbningstiden. Socialrådgiverlinien Du kan sende en mail til LMS socialrådgiverlinie og få anonyme råd om, hvilke rettigheder du har, hvilken hjælp det er muligt at få via det offentlige system, eller hvis du har spørgsmål i forhold til lovgivningen vedr. skole, arbejde, behandling, arbejdsprøvning, pension mm. I relation til spiseforstyrrelser eller selvskade. q varetages hovedsagligt af vores frivillige rådgivere, der alle er uddannet og løbende videreuddannes. Derudover har vi tilknyttet forskellige, en psykoterapeut, en psykolog og en socialrådgiver, der alle kan bidrage med faglig rådgivning. Rådgivningen i LMS kan ikke erstatte egentlig behandling og terapi, men kan være et supplement til behandlingen, et skub i den rigtige retning eller en støtte ved tilbagefald. Vores rådgivere tilbyder en medmenneskelig samtale og deres ekspertise indenfor området selvværd, spiseforstyrrelser og selvskade. Telefonrådgivningen Mandag-torsdag mellem kl Her kan du tale med en frivillig rådgiver, der altid giver sig god tid til at snakke. Rådgiveren er uddannet til at hjælpe med at sætte ord på de svære følelser og tanker, som du måske går rundt med. Mailrådgivningen Mailrådgivningen er åbent døgnet rundt. Du kan skrive til os, når du har modet til fortælle din historie, og vi vil besvare din mail så hurtigt som muligt. LMS Chat Chatten er åben mandag, onsdag og torsdag fra kl Her kan tunge og lette temaer indenfor spiseforstyrrelser, selvværd og selvskade vendes med en uddannet chatrådgiver. LMS Blog Gennem hjemmesiden kan man få adgang til vores forskellige blogs, der løbende tager relevante og aktuelle debatemner op. Her er mulighed for at udveksle erfaringer indenfor, selvværd, spiseforstyrrelser, selvskade og psykisk sundhed. 8 19

11 Etniske piger med spiseforstyrrelser Kulturforskelle har vist sig som en udfordring, når det handler om, at få etniske piger med spiseforstyrrelser til at åbne op for deres problemer. Derfor uddanner LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade i samarbejde med Forening af Unge Nydanske Kvinder (FUNK) rådgivere med forskellige etniske baggrunde. Af Lone Harlev Når vi i LMS har forsøgt at hjælpe unge nydanske piger med spiseforstyrrelser eller selvskader, har vi oplevet, at det har været usædvanligt svært at komme ind i deres miljø. Tilsvarende har det været en udfordring at få de unge nydanske piger til selv at kontakte os og indgå i vores sædvanlige støttegrupper. Rosa Forozan Faizzad, formand for FUNK kan nikke genkendende til dette billede. Hun mener at problemet omkring nydanske piger med spiseforstyrrelser er mere udbredt end det ser ud til ved første øjekast. Indvandrermiljøer kan være meget lukkede. Der er en tendens til, at man helst klarer problemerne selv. Kan den enkelte pige ikke det, bliver familien måske inddraget. Kun i allersidste instans søger man hjælp udefra, siger Rosa. En af grundende er, at man er bange for at vise sin sårbarhed og ikke ønsker at fremstå som forkert. Psykiske lidelser er stadig i høj grad tabubelagte, og Rosa mener at det endda er mere tabubelagt blandt nydanskere end blandt etniske danskere. En væsentlig grund til, at man ikke søger hjælp er også, at familierne ikke har tilstrækkelig kendskab til spiseforstyrrelser og selvskade og derfor frygter at blive stemplet som værende ikke-normale. Psykiske lidelser er naturligvis også tabu i danske familier, men hvorimod danske piger ofte betror sig til en veninde, går en del muslimske piger med deres problemer helt selv. Mette Fløjborg, som er rådgivningskoordinator i LMS blev sidste vinter kontaktet af en muslimsk skole, som havde opdaget, at en stor andel af eleverne var begyndt at skære i sig selv. Forældrenes første reaktion var vrede, hvilket sikkert skyldes uvidenhed og frygt. De kendte slet ikke til fænomenet cutting og troede, at deres barn havde forsøgt selvmord. Der ligger således en stor informationsopgave overfor såvel pigerne selv som deres pårørende. Øget fokus via nyt samarbejdet En radioudseendelse og en artikel om indvandrepiger, der gør skade på sig selv satte for alvor gang i tankerne omkring et samarbejde mellem LMS og FUNK. Mette Fløjborg og Rosa Forozan Faizzad deltog begge i udsendelsen som omhandlede psykiske lidelser blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det viste sig, at begge foreninger sideløbende arbejdede på at skabe et forum, hvor unge piger med spiseforstyrrelser kunne søge hjælp, men også at begge foreninger var stødt ind i forskellige forhindringer undervejs. I marts inviterede LMS forskellige parter med interesse og kompetencer indenfor områderne: Nydanske piger samt spiseforstyrrelser og selvskade til en konference, hvor der blev udvekslet erfaringer og ideer. Konferencen resulterede konkret i, at LMS netop nu er i gang med at uddanne en gruppe piger med anden etnisk baggrund end dansk, som skal varetage rådgivning af unge nydanske piger, der har en spiseforstyrrelser eller er selvskader. Som Rosa påpeger så har LMS ressourcerne, erfaringerne og kompetencerne til at underviser og uddanne og FUNK har pigerne, med forskellige etniske baggrunde og i rette alder, som måske nemmere kan nå de etniske piger med spiseforstyrrelser. FUNKs ønske til samarbejdet med LMS er at det kan være med til at placere psykiske sygdomme på lige linje med fysiske sygdomme, og at samarbejdet kan føre til øget viden om spiseforstyrrelser og selvskade blandt etniske unge og deres familier, så de får mod til at søge hjælp. På denne her måde når vi ud til rigtig mange piger, som længe har søgt nogle med samme kulturelle baggrunde, som de kan tale med. Det vil være muligt at tale med rådgivere fra vores etniske rådgivning fra tirsdag den 16. september. Se www. spiseforstyrrelser.dk for åbningstider. Rosa Forozan Faizzad, formand for FUNK. FUNK - fra Facebook til forening FUNK blev oprettet i juli 2008 som et lokalt netværk via Facebook for nydanske piger i Århus, siden har organisationen i januar 2009 haft stiftende generalforsamling og er nu en landsdækkende forening. Det begyndte egentlig mest som en impulsiv ide på Facebook for en lille gruppe piger i Århus, men straks var der interesserede fra hele landet der tilmeldte sig og gruppen fik hurtigt rigtig mange medlemmer. Det behov har nu ført til en forening, forklarer Rosa Forozan Faizzad, som er initiativtager og formand for foreningen. Nej tak til stereotype opfattelser Foreningen er et vigtigt samlingspunkt for unge nydanske kvinder i alderen år, der ikke har et tilhørssted i foreningslivet, kvinderne passer ikke ind i det klassiske billede af nydanske kvinder iført tørklæder. Det er netop foreningens mål at nedbryde de fastlåste billeder og stereotype opfattelser. Hvad enten det drejer sig om etniske danskeres billede af indvandrere, indvandreres billede af danskere - eller den ene etniske minoritets syn på den anden. Medlemmerne i foreningen har rødder i mindst 25 forskellige lande og er meget forskellige, hvad angår uddannelser og job. Foreningen er multietnisk, alle er velkomne og forskellighed betragtes som noget positivt. Foreningen har først og fremmest foreningsfællesskabet som et selvstændigt formål. Vi vil skabe et sammenhold mellem unge kvinder, der trods baggrund i vidt forskellige lande, religioner og kulturer, ofte har de samme problemer og møder de samme udfordringer. Derudover arbejder foreningen for at få flere unge nydanske kvinder til at engagere sig i samfundet og foreningslivet og dermed tage ansvar, eksempelvis via frivilligt arbejde. Et tredje formål er at bygge bro mellem forskellige kulturer for at opnå en større kulturforståelse blandt unge kvinder i Danmark uanset trosretning, etnicitet, kultur, bygrænse etc. samt at fremme integrationen i Danmark. Foreningen skal stadig, ligesom den oprindelige Facebook-gruppe, skabe netværk og styrke sammenholdet mellem nydanske kvinder i Danmark, og derfor er de sociale arrangementer og sammenholdet medlemmerne imellem vigtige, mener Rosa. At have et netværk betyder rigtig meget, hvad enten man skal finde arbejde, have en uddannelse eller noget helt tredje. Jeg har fået et kæmpe netværk, jeg kan trække på, hvis jeg har brug for det, og det samme har de andre piger. 0 21

12 x Empowerment For Anne Julie har salsa således fra dag ét handlet om at arbejde med selvværd og dermed livskvalitet. Hun arbejder i sin undervisning med at omsætte de negative betegnelser, som pigerne og kvinderne omtaler sig selv med til positive udsagn. Fedt på kroppen bliver eksempelvis til lykkeflæsk, hvilket hun er klar over måske er lidt provokerende, men mener det er vigtigt, at vi tør bryder nogle af den mange tabuer og åbne op for dialog i stedet for at forsøge at gemme de faktiske omstændigheder væk ved ikke at tale højt 2 s w Salsa som selvværdsværktøj Hoved, krop og selvværd Salsaunderviser Anne Julie Folkerman har mange års erfaring med at bruge salsaundervisningen til at fremme selvværd, både gennem traditionel salsaundervisning og gennem undervisning af særlig sårbare grupper, som piger og kvinder med spiseforstyrrelser. Baggrunden for at Anne Julie begyndte at arbejde med salsa som selvværdsværktøj er, at hun gennem mange års undervisning har mærket og set, hvad dansen har gjort for både hende selv og andre med hensyn til selvværd. Men det, der for alvor satte gang i ideen var, da hun selv gennem to bekendte fik brystkræft tæt ind på livet. Jeg kunne se, hvordan det påvirkede deres selvaccept og deres kvindelighed. Udover de skulle kæmpe med sygdommen, kæmpede de også med at deres krop ændrede udseende og en nyopstået følelse af manglende selvværd. Jeg har jo altid vist det og arbejdet med det, men med den oplevelse gik det for alvor op for mig, hvor meget krop og psyke påvirker hinanden, hvor meget det betyder, at vi har balance mellem hoved og krop og indre kontakt til os selv. Af Lone Harlev og Anders Elvang Matilde på 25 år har haft anoreksi, hun er ved at genfinde sit selvværd og det har blandt andet salsaundervisningen sat skub i. I undervisningen har hun turdet give slip på det indre barn, som ellers kun har fået lov at kigge frem i de sene nattetimer på en lørdag, og hun har turdet mærke sin krop. om dem. Det viser sig altid at være meget befriende at italesætte det tabuiserede og kunne grine lidt af det, siger Anne Julie. Og med undervisningen af kvinder med spiseforstyrrelser har dette element fået yderligere fokus og plads i undervisningen. Anne Julie arbejder endvidere med at lære pigerne og kvinderne, at det ikke er farligt at forholde sig til egen krop og vrikke lidt med numsen, men påpeger, at det er utroligt vigtig at finde den rette balance og at tilpasse udfordringerne. Jeg gør meget ud af at tilrette min undervisning til netop den målgruppe, jeg arbejder med, det er samme metode jeg bruger, men fokus er forskellig. Hun tager udgangspunkt i sygdommen, men mest af alt i mennesket bag og arbejder altid med det raske i mennesker og fokuserer på ikke at patientligøre og sygeliggøre pigerne og kvinderne. For mig handler det mere om empowerment og styrkelse af pigerne, at de får oplevelsen af, at de gjorde noget for dem selv, noget de selv valgte, og ikke noget de blev tvangsindlagt til. Og empowerment er netop hvad Matilde har fået ud af at deltage i undervisningen. Hun fortæller at hendes selvværd er steget markant. Min indre glæde er kommet frem igen, og jeg er mere i kontakt med min krop. Jeg er ikke bange for at give udtryk for mine behov, for jeg ved nu, at amit liv er lige så vigtigt, som alle andres. Med hovedet under armen Dansen kan give pigerne et tiltrængt frirum, hvor de glemmer sig selv og ikke skal tage stilling til sig selv som syge eller forkerte, men Salsainstruktør og undreviser Anne Julie Folkerman. hvor de blot skal være til stede, og hvor de er gode nok, præcis som de er. De kan slippe angsten gennem kreativ udfoldelse uden at skulle bruge hovedet. I vores vestlige verden lever vi generelt i en hovedkultur, vi er meget i vores hoveder og det handler i stor udstrækning om kontrol. Anorektikerne er så meget i deres hoved, at deres kroppe er holdt op med at eksistere, sige Anne Julie. Salsaen repræsenterer derimod en kropskultur. Anne Julie er i sit arbejde meget inspireret af forsker i positiv psykologi Mihály Csikszentmihalyi, som mener at kreativitet er en væsentlig kilde til at finde mening i vores liv. Han er arkitekten bag begrebet flow som er det kreative øjeblik, hvor en person er helt involveret i en aktivitet for aktivitetens egen skyld og hvor målet ikke er at skabe berømmelse eller ekstern anerkendelse, men hvor vi en stund fokusere 100 procent på aktiviteten. Mihálys forskning i, hvad der gør os glade viser, at det er i de øjeblikke, hvor vi glemmer os selv, at vi er mest tilfredse. Når vi kommer ind i en slags zone, hvor vi ikke lægger mærke til, at vi træffer valg, vi gør det bare. I den tilstand suser tiden af sted, og vi glemmer måske, hvor vi er, måske endda hvem vi er. Den oplevelse har fået navnet flow. Ifølge Anne Julie sker det nogle gange, når pigerne danser salsa, at de oplever et kortere eller længere tidsrum af flow, hvor de glemmer sig selv og glemmer andres holdninger. Og selvom det blot er få sekunder, så kan disse sekunders oplevelsers være med til at åbne op for et frirum og dermed langsomt ændre selvhad til selvglæde. Dans dig til bedre selvværd - Salsakursus til piger og kvinder med spiseforstyrrelser Vi fortsætter succesen med salsakursus tilrettelagt kun for piger og kvinder med spiseforstyrrelser. Salsaundervisningen handler om dans, kropskontakt, livskvalitet, sjov og ballade, og livsglæde. Og ideen er, at salsaundervisningen skal skabe en tryg ramme og give piger og kvinder med en spiseforstyrrelse mere selvværd og mod på livet. r Undervisningen foregår i lokaler på Anastasis Kursus- og behandlingscenter Sankt Knuds vej 36, 1903 Frederiksberg. Kurserne starter 1. september og vare i 14 uger. Der er efterårsferie i uge 42. Hele kurset koster 750 kr. for medlemmer af LMS og 1000 kr. for ikke-medlemmer. Du kan tilmelde dig på LMS hjemmeside: eller ved at ringe på Der oprettes 2 hold af max 15 deltagere på holdet, og der skal være mindst 12 deltagere for at holdet oprettes. Hold for overspisere, hver tirsdag kl Der er stadig få ledige pladser på holdet. Hold for anorektikere, bulimikere og ortorektikere, hver tirsdag kl Medbring tøj du kan bevæge dig og et par gummisko, som ikke er for voldsomme og som du kan glide lidt på. Det vigtigste er du befinder dig godt. Der er omklædningsfaciliteter. Du kan læse mere om Anne Julie og hendes undervisning på site 5 23

13 Efterårets foredrag Personlige beretninger om spiseforstyrrelser og selvskade Mille Eigard Andersen, Anne-Mette Juul Nielsen og Sandra Kumuduni Larsen fortæller om deres liv med anoreksi, bulimi og selvskade. Ved dette foredrag har du mulighed for at stille alle dine ubesvarede spørgsmål omkring spiseforstyrrelser og selvskade og høre tre meget personlige historier. ODENSE den 9. september kl , Rømersvej 3, 5200 Odense V, UCL Pædagoguddannelsen BALLERUP den 16. september kl , Biblioteket, Banegårdsplads 1, 2750 Ballerup ESPEGÆRE den 4. november kl :30, Biblioteket, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde AALBORG den 10. november kl :30, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg, Psykiatriens InformationsCenter Foredrag om selvskade Katrine Keller Sørensen, Psykolog på Projekt unge i psykiatriens grænseland vil fortælle om hendes møde med selvskadende unge, om de forskellige måder unge skader sig selv på og om hvilken funktion og behov selvskaden opfylder. Ligeledes vil hun sætte fokus på baggrund, udbredelse og tegn på selvskade samt give sine bud på alternative strategier til selvskade og gode råd til pårørende. Er du selvskader, pårørende eller arbejder professionelt med og kender til problematikken på anden vis, er her en oplagt mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere viden. ÅRHUS den 30. september kl. 18:30-20:30, Hovedbiblioteket i Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C, 1. sal Foredrag om overspisning Overspisning/Binge Eating Disorders (BED) er en af de mest udbredte spiseforstyrrelser og den rammer stadig flere og flere. Kendskabet til sygdommens årsager har dog været begrænset, hvilket har alvorlige konsekvenser både, hvad angår forebyggelse og behandling. Aftenen vil omhandle disse emner. Derudover vil der blive sat fokus på, hvorfor det er vigtigt at se på overspisning fra en ny vinkel og på, hvordan vi kan behandle overspisere fremover. Der vil også blive lejlighed til at stille uddybende spørgsmål. Fredragsholder, Rachel Santini er ernæringsfysiolog, psykoterapeut og hospitalsdirektør og har i mange år arbejdet med spiseforstyrrelser. Er du overspiser, pårørende eller arbejder professionelt med og kender til problematikken på anden vis, er her en oplagt mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere viden. KØBENHAVN den 6. oktober kl. 19:00-21:00, DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V, Mødelokale 3 Workshop for pårørende For oplysninger om workshoppen se side 10 inde i bladet PRIS Med mindre andet er angivet koster alle foredrag 50 kr. per deltager til støtte for vores arbejde, for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade og deres pårørende. EKSTRA TILBUD Du kan deltage gratis på ét foredrag, hvis du melder dig ind som nyt medlem i LMS for Se vores hjemmeside. Medlemskabet koster 150 kroner. INFO OG TILMELDING Tilmelding på vores hjemmeside hvor du kan læse mere om foredragene. Ellers ring på telefon STØT LMS Gavedonationer på over 500 kr. er fradragsberettiget. Når du støtter LMS, kan du delvist trække dit årlige bidrag fra i skat. Vær dog opmærksom på, at de første 500 kroner ikke er fradragsberettigede, og at du maksimalt kan trække kroner fra. Netop nu kan du ved donation på over 500 kr. få en Gratis - Beat eating disorders - t-shirt. LMS har i samarbejde med Klaus Samsøe og Danish Fashion Institute (DAFI) lavet tre t-shirts med anti-spiseforstyrrelses budskaber. T-shirts ne bliver fremstillet som et led i at sætte fokus på spiseforstyrrelser i forbindelse med modeugen i København og i forbindelse med implementeringen af det etiske modecharter og koster kr I december 2007 indgik DAFI og LMS en aftale der skal sikre danske modeller bedre trivsel. Formålet er at højne vidensniveauet og påvirke holdningerne til krop og idealer både i modebranchen, medierne og i samfundet generelt.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

om spiseforstyrrelser blandt unge

om spiseforstyrrelser blandt unge Per Straarup Søndergaard om spiseforstyrrelser blandt unge TURBINE forlaget Kampen mod kroppen om spiseforstyrrelser blandt unge 2010 Per Straarup Søndergaard & TURBINE forlaget 1. udgave, 1. oplag 2010.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013 psykisk sårbare unge, både viden og værktøjer til at løfte denne vigtige, men også udfordrende opgave. I oplægget vil Bjarke M. Jensen præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, som kan inspirere lærer,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere