Børn bor i opdelte nabolag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn bor i opdelte nabolag"

Transkript

1 Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er selv fra overklassen eller den højere middelklasse. Det er en meget høj overrepræsentation i forhold til hele befolkningen, hvor kun omkring pct. tilhører de to klasser. I skolerne ser vi samme opdeling gå igen. De sociale klasser i Danmark især i toppen og bunden lukker sig om sig selv. Det er problematisk for den gensidige forståelse på tværs af skel i samfundet, og det betyder, at vi risikerer at gå glip af den positive klassekammeratseffekt, som opstår i blandede skoleklasser. Af analytiker Sune Caspersen, stud.scient.soc Astrid Thilkjær Frier og stud.oecon Stine Toft Pedersen 1. april 1 Analysens hovedkonklusioner Omkring hver anden af overklassebørns tætteste naboer er fra overklassen eller den højere middelklasse. Overklassens børn har 25 pct. naboer, som tilhører arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. Kun hver. nabo til børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, er fra overklassen og den højere middelklasse. Næsten pct. af naboer til børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, er fra arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. Der er en stærk overrepræsentation af naboer fra klassen uden for arbejdsmarkedet. Børnenes naboer påvirker blandt andet, hvilke klassekammerater børnene får gennem deres skoletid. Her ses også et skævt billede, hvor de ressourcestærke i højere grad går i klasse med andre ressourcestærke og omvendt. Næsten halvdelen af overklassens klassekammerater er selv fra overklassen eller den højere middelklasse. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V

2 Nabolag som sociale spejlbilleder Vi har i denne analyse undersøgt, hvilke naboer et barn har som 6-årig på baggrund af klassetilhørsforhold. Barnets klasse er opgjort efter forældrenes klasse. Vi inddeler befolkningen i fem sociale klasser, som er henholdsvis overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og klassen uden for arbejdsmarkedet. I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 1-5 år. Klassernes størrelse fremgår i figur 1 opgjort på familieniveau. Ved opgørelse på familieniveau bliver familien tildelt den højeste klasse i familien. Det vil sige, at hvis en person fra arbejderklassen danner par med en person fra den højere middelklasse, så vil begge parter samt deres eventuelle børn blive kategoriseret som højere middelklasse. Som det fremgår af figur 1, så er arbejderklassen den største klasse og udgør knap 35 pct. af befolkningen, mens overklassen er den mindste på 3,3 pct. af befolkningen. Se mere om opdelingen af klasser og data i boks 1 og 2 sidst i analysen. Figur 1. De fem sociale klasser Anm.: De sociale klasser er opgjort på familieniveau. Se boks 2 for en nærmere definition af klasserne. Når vi dykker ned i, hvem klassernes nærmeste naboer er, ser vi tydelige klasseforskelle på tværs af alle sociale klasser. Børnenes nabolag består i høj grad af andre, som har en baggrund, der minder om deres egen. Der er en skæv fordeling i forhold til, hvem børnenes naboer er især når vi ser på overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Figur 2 viser nabolaget for et overklassebarn. Over pct. af overklassebørns naboer er selv i overklassen og den højere middelklasse. Samlet udgør de to klasser dog kun omkring pct. Der er altså tale om en stor overrepræsentation af familier, der ligner dem selv, for overklassens børn. 2

3 Figur 2. Nabolaget for et overklassebarn Modsat er det blandt børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, kun pct. af de tætteste naboer, som er fra overklassen og den højere middelklasse. Dermed er det kun halvt så sandsynligt for børn fra klassen uden for arbejdsmarkedet at møde overklassen eller den højere middelklasse blandt naboerne end for den gennemsnitlige dansker. Samtidig er der 2 pct. af naboerne til børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, der kommer fra klassen uden for arbejdsmarkedet. Det er en stærk overrepræsentation, da klassens størrelse kun er på ca. 13 pct. Figur 3 viser nabolaget for et barn med forældre uden for arbejdsmarkedet. Figur 3. Nabolaget for et barn med forældre uden for arbejdsmarkedet Den positive side af historien er, at danske børn bor sådan, at de potentielt kan møde børn fra alle sociale lag i samfundet. Alle klasser er nemlig repræsenteret i et eller andet omfang i de sociale klassers nabolag. Hos børnene af klassen uden for arbejdsmarkedet er overklassen dog et sjældent syn. Figur viser et barns nærmeste naboer fordelt efter de sociale klasser. 3

4 Figur. Et barns nærmeste naboer fordelt på sociale klasser Antal naboer Overklasse 2 32 Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet Antal naboer Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet Anm.: De nærmeste naboer er opgjort som andelen af naboer, der tilhører en af de fem klasser, inden for den mindst mulige geografiske enhed, der omfatter mindst personer. Findes der mere end personer inden for området,er tallene normeret, så de summer til. Ældre og studerende falder uden for klasserne og indgår ikke i opgørelsen. Se boks 2 for definition af de sociale klasser. Det nærmeste nabolag er præget af en klassepolarisering. Det er et udtryk for, at de enkelte klasser lukker sig om sig selv. Vi risikerer, at børnene mister forståelse og tillid på tværs af sociale forskelle, og det kan true sammenhængskraften i Danmark. De sociale spejlbilleder afspejles også i de opdelte skoler Som tallene for børnenes naboer viser, så bor de sociale klasser opdelt. Det påvirker blandt andet, hvilke klassekammerater børnene får gennem deres skoletid. Her ses også et skævt billede, hvor de ressourcestærke i højere grad går i klasse med ressourcestærke og omvendt. Af figur 5 fremgår det, hvem børnene går i klasse med. Næsten halvdelen af overklassens klassekammerater er selv fra overklassen eller den højere middelklasse. Omvendt er 5 af klassekammeraterne til børnene fra klassen uden for arbejdsmarkedet fra samme socialklasse, udregnet ud fra en klassekvotient på 2. Hvis man udregner, hvordan en gennemsnitlig skoleklasse på landsplan ser ud, er der 1 elev fra overklassen, 6 elever fra den højere middelklasse, elever fra middelklassen, elever fra arbejderklassen og 3 elever fra klassen uden for arbejdsmarkedet.

5 Figur 5. Antal klassekammerater fordelt på socialklasser Klassekammerater Klassekammerater Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet Anm.: Se boks 2 for definition af de sociale klasser, og boks 3 for datagrundlag og udregning til figuren. At der er en knap så blandet elevsammensætning, har betydning for den sociale mobilitet. Socialt blandede skoler skaber en klassekammerateffekt, hvor de uddannelsesvante løfter de knap så uddannelsesvante op. Boligformer betyder noget for, hvor opdelt vi bor En af grundene til de meget opdelte kvarterer, når vi ser på naboer og på skoleklasser, kan være, at forskellige boligformer ikke er blandet nok. Det vil sige, om man fx bor i en almen- eller ejerbolig. Vi undersøger, hvilke boligformer børn i de sociale klasserne bor i. Figur 6 viser, hvilken boligform børnene bor i som 6-årig. Figuren viser, at knap 55,1 pct. børn af klassen uden for arbejdsmarkedet bor i en almen bolig, mens nærmest ingen fra overklassen eller den højere middelklasse bor alment. Vi ser også, at 1,5 pct. af arbejderklassen er bosat i en almen bolig. 5

6 Figur 6. Hvilken boligform barnet bor i som 6-årig Pct. Pct Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet 11 Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsbolig Andet eller uoplyst Anm: Figuren viser, hvilken boligform, som barnet bor i på baggrund af ejendommens ejerforhold. Opgjort for børn født i. Andet eller uoplyst dækker hovedsageligt over kommunalt eller statsligt ejede ejendomme. Hvis den førte boligpolitik medfører, at de almene boliger ikke bliver blandet med f.eks. ejerboliger, så får klasserne svært ved at blive mere blandede i nabolaget. Den geografiske segregering afspejles blandt børns naboer, i skoleklasserne og i de boliger vi bor i. Vi ser altså en geografisk opdeling af de sociale klasser, som betyder, at vi i høj grad lever hver for sig. Vi møder ofte folk, som minder om os selv og i mindre grad folk, der kommer fra helt andre sociale lag. Det bliver således sværere for de børn, der vokser op i et nabolag, hvor en stor del af naboerne er sociale spejlbilleder af dem selv at have blik for, at folk kan leve på anden måde og være helt anderledes stillet. Den gensidige forståelse mellem klasseskel udfordres af de opdelte boligområder. Det samme gør den positive klassekammeratseffekt, som potentielt kan løfte børn fra ressourcesvage hjem, når de møder mere ressourcestærke klassekammerater i skolen. Boks 1. Sådan har vi undersøgt børnenes nærmeste naboer Kvadratnettet AE har udviklet en metode til at findele Danmarkskortet i små geografiske enheder. Først er der spændt et net udover landet bestående af kvadrater af x meter. Hvis der findes mindre end personer inden for et kvadrat, kobles det sammen med andre kvadrater, der grænser op til såkaldte naboer. Når processen er afsluttet, er Danmarkskortet inddelt i små geografiske enheder på ned til x meter, hvilket er langt mere detaljeret end fx kommuner. Da befolkningstætheden er størst i byerne, er det samtidig her, at størrelsen på de geografiske enheder er mindst det giver den største geografiske præcision. Uden for byerne og i landdistrikter kan de geografiske enheder strække sig over større områder. De kan dog aldrig gå over hav, hvorfor ø erne er velafgrænsede. Datagrundlag I analysen har vi undersøgt, hvem der er naboer til børn, der er født i. Datasættet indeholder i alt 5. børn. Børnene er opdelt på baggrund af, hvilken socialklasse deres forældre tilhører i længst tid fra barnet er til 6 år gammel. Falder forældrene uden for de fem socialklasser, fx hvis de er under 1 år eller over 5 år eller er under uddannelse, udgår barnet fra denne opgørelse. Områder, der hovedsageligt består af studerende (fx kollegier), er frasorteret. Vi har desuden frasorteret 1. børn, fordi de bor i et så tyndt befolket område, at det ikke giver mening at tale om de nærmeste naboer. Den endelige analyse er foretaget på baggrund af 51. børn. Heraf er 1. fra overklassen, 12. fra den højere middelklasse, 1. fra middelklassen, 15. fra arbejderklassen og. fra klassen uden for arbejdsmarkedet. 6

7 Boks 2. De sociale klasser I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 1-5 år. Er man studerende, udelades man fra de sociale klasser. De 1-5-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. De fem klasser er: 1. Overklassen 2. Den højere middelklasse 3. Middelklassen. Arbejderklassen 5. Klassen uden for arbejdsmarkedet Overklassen Overklassen består af topledere, selvstændige og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse som har en indkomst over 3 gange medianindkomsten. Overklassen kan inddeles i: Selvstændige med indkomst over 3 x medianindkomsten (defineret som samlet bruttoindkomst før skat for 1-5-årige, der er i beskæftigelse minimum halvdelen af året). Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. i 1-prisniveau. Topledere med indkomst over 3 x medianindkomsten. Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst over 3 x medianindkomsten. Højere middelklasse Den højere middelklasse består af topledere, selvstændige og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, som har en indkomst på 2-3 gange medianindkomsten. Den højere middelklasse kan inddeles i: Selvstændige med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten (i 1 svarende til en bruttoindkomst i intervallet mellem 5. og 1,2 mio. kr. før skat). Topledere med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten. Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten. Øvrige personer med en lang videregående uddannelse uanset indkomst Middelklassen Selvstændige med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (svarende til en bruttoindkomst under 5. kr.) Topledere med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten Andre personer, som har en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten Arbejderklassen Personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser Personer med gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser Ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser Klassen uden for arbejdsmarkedet Personer, som var i beskæftigelse i mindre end procent af året, og som ikke er selvstændige. De sociale klasser opgjort på familieniveau Da de sociale klasser kun er defineret for personer mellem 1 og 5 år, har børnene ikke deres egen socialklasse. De får derimod tildelt familiens socialklasse, hvilket er den højeste af forældrenes klasse. Det vil sige, at hvis en person i arbejderklassen danner par med en person i den højere middelklasse, og dette par sammen har to børn, så vil alle fire blive defineret som værende højere middelklasse, når klasserne bliver opgjort på familieniveau. Boks 3. Klassekammerater Vi har udregnet klassekammeraterne ved at se, hvordan fordelingen af de sociale klasser er på den gennemsnitlige skole for hver af de sociale klasser. Denne fordeling er derefter standardiseret til 2, da dette er den højeste klassekvotient, kommunerne må have, ifølge skoleloven. Vi har frasorteret skoler med under elever. Data indeholder 532. elever, der går i skole. Heraf 25. fra overklassen, 112. fra den højere middelklasse, 13. fra middelklassen, 1. fra arbejderklassen og 51. fra klassen uden for arbejdsmarkedet. Kilde:

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav

Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav I 2019 bliver der indført nye krav for at komme ind på landets gymnasier, og i løbet af de seneste år er der også indført krav for at blive optaget

Læs mere

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole

Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højest, når det kommer til andelen af elever, der går på privatskole. I dag starter godt 17 pct. af eleverne

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Topskat betales oftest af lønmodtagere med bijob

Topskat betales oftest af lønmodtagere med bijob betales oftest af lønmodtagere med bijob Antallet af topskattebetalere er blevet kraftigt reduceret i de senere år. I dag er det ½ mio. personer, der betaler topskat, mod 1 mio. personer i 2008, da tallet

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

børn ramt af skolelukninger

børn ramt af skolelukninger 24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift 9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Nulvækst rammer skævt

Nulvækst rammer skævt Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.

Læs mere

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere