DOMSTOLENS DOM 20. september 1988 *

Transkript

1 DOMSTOLENS DOM 20. september 1988 * I sag 302/86, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent R. Wainwright og J. Christoffersen, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg, sagsøger, støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, ved Treasury Solicitor S. J. Hay som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Britiske Ambassade, 14, boulevard Roosevelt, intervenient, mod Kongeriget Danmark, ved juridisk rådgiver i Udenrigsministeriet J. Molde som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Danske Ambassade, 11b, boulevard Joseph-Il, sagsøgt, angående en påstand om, at det statueres, at Kongeriget Danmark ved at indføre og anvende det ved bekendtgørelse nr. 397 af 2. juli 1981 fastsatte obligatoriske retursystem for emballage til øl og læskedrikke har undladt at opfylde de forpligtelser, som påhviler det i henhold til EØF-Traktatens artikel 30, har * Proccssprog: Dansk. 4627

2 DOM AF SAG 302/86 DOMSTOLEN, sammensat af præsidenten Mackenzie Stuart, afdelingsformændene G. Bosco, O. Due, J. C. Moitinho de Almeida og G. C. Rodríguez Iglesias, dommerne U. Everling, K. Bahlmann, Y. Galmot, C. N. Kakouris, R. Joliét og F. A. Schockweiler, generaladvokat: Sir Gordon Slynn justitssekretær: fuldmægtig B. Pastor på grundlag af retsmøderapporten og efter mundtlig forhandling den 15. marts 1988, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 24. maj 1988, afsagt følgende Dom i Ved stævning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 1. december 1986, har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af EØF-Traktatens artikel 169 anlagt sag med påstand om, at det statueres, at Kongeriget Danmark ved at indføre og anvende det ved bekendtgørelse nr. 397 af 2. juli 1981 fastsatte obligatoriske retursystem for emballage til øl og læskedrikke har undladt at opfylde de forpligtelser, som påhviler det i henhold til EØF-Traktatens artikel Det system, hvis forenelighed med fællesskabsretten anfægtes af Kommissionen, indebærer, at producenter af øl og læskedrikke kun må markedsføre disse produkter i emballager, der kan genanvendes. Emballagerne skal være godkendt af Miljøstyrelsen, der kan afslå at godkende en ny emballagetype, navnlig hvis den finder, at emballagen ud fra en teknisk vurdering ikke er egnet til at indgå i et retursystem, hvis det retursystem, der agtes etableret, ikke sikrer den faktiske genanven- 4628

3 delse af en tilstrækkelig emballagemængde, eller hvis der allerede er godkendt en til formålet anvendelig og tilgængelig emballage med den pågældende volumen. 3 Ved bekendtgørelse nr. 95 af 16. marts 1984 blev bestemmelserne ændret, således at det, på betingelse af, at der etableres et pant- og retursystem, blev tilladt at anvende ikke-godkendt emballage, med undtagelse af enhver form for metalemballage, inden for et maksimum på hl pr. producent på årsbasis, eller hvis der er tale om salg, som udenlandske producenter iværksætter med henblik på afprøvning af markedet. 4 Ved kendelse af 8. maj 1987 har Domstolen givet Det Forenede Kongeriges regering tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Kommissionens påstande. 5 Vedrørende sagens faktiske omstændigheder, retsforhandlingernes forløb samt parternes anbringender og argumenter henvises i øvrigt til retsmøderapporten. Disse omstændigheder omtales derfor kun i det følgende, såfremt det på de enkelte punkter er nødvendigt for forståelsen af Domstolens argumentation. 6 Ved pådømmelsen af denne sag må udgangspunktet i overensstemmelse med Domstolens faste praksis (dom af 20. februar 1979, Rewe, 120/78, Sml. s. 649, og dom af 10. november 1982, Rau, 261/81, Sml. s. 3961) være, at når der ikke findes fælles forskrifter vedrørende afsætningen af de pågældende produkter, må hindringer for den frie samhandel inden for Fællesskabet, der beror på forskelle i de nationale lovgivninger, accepteres i det omfang, sådanne bestemmelser, der skal gælde uden forskel for indenlandske og indførte produkter, er nødvendige for at varetage tvingende hensyn, som fællesskabsretten anerkender. De pågældende bestemmelser skal endvidere stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede formål. Har en medlemsstat valget mellem flere forskellige foranstaltninger, som kan opfylde det samme mål, skal den vælge det middel, som hindrer den frie samhandel mindst muligt. 7 Den danske regering har i sagen anført, at det i Danmark anvendte obligatoriske retursystem for emballage til øl og læskedrikke er begrundet i et tvingende hensyn til beskyttelse af miljøet. 4629

4 DOM AF SAG 302/86 8 Domstolen har allerede, i dom af 7. februar 1985 (Association de défense des brûleurs d'huiles usagées, 240/83, Smi. s. 531), anerkendt beskyttelsen af miljøet som»et af Fællesskabets grundlæggende formål«, der som sådant kan retfærdiggøre visse begrænsninger i princippet om de frie varebevægelser. Denne vurdering er i øvrigt bekræftet i Den Europæiske Fælles Akt. 9 Det må således lægges til grund, at miljøbeskyttelse er et tvingende hensyn, der kan begrænse anvendelsen af Traktatens artikel 30. io Kommissionen har gjort gældende, at den danske ordning er i strid med proportionalitetsprincippet, idet det forfulgte miljøbeskyttelsesformål kan nås ved midler, der er mindre hæmmende for samhandelen inden for Fællesskabet. n Det bemærkes i denne forbindelse, at Domstolen i den nævnte dom af 7. februar 1985 har fastslået, at foranstaltninger, der træffes med henblik på beskyttelse af miljøet, kun må indebære»sådanne absolut uundgåelige restriktioner, som er begrundet i det almene hensyn, som miljøbeskyttelsen udgør«. i2 Spørgsmålet er herefter, om alle de restriktioner, som de omtvistede bestemmelser pålægger de frie varebevægelser, er nødvendige for at nå de mål, der forfølges med bestemmelserne. 1 3 Hvad først angår kravet om, at der etableres et pant- og retursystem for tom emballage, bemærkes, at dette krav er et nødvendigt led i et system, der skal sikre, at emballagerne genanvendes, og at det således må antages at være nødvendigt for at nå de mål, der forfølges med bestemmelserne. På denne baggrund kan de restriktioner, som dette krav medfører for de frie varebevægelser, ikke anses for at være for vidtgående. 4630

5 14 Der må herefter tages stilling til kravet om, at producenter og importører skal anvende emballager, der er godkendt af Miljøstyrelsen. is Den danske regering har under sagens behandling for Domstolen anført, at det nuværende pant- og retursystem ikke vil kunne fungere, hvis antallet af godkendte emballager skulle overstige omkring tredive, idet de detailhandlere, der er med i returflaskesystemet, næppe vil acceptere et større antal flasketyper på grund af de dermed forbundne forøgede håndteringsomkostninger og større krav til lagerplads. Af samme grund har Miljøstyrelsen hidtil fulgt den praksis, at der ved meddelelse af nye godkendelser normalt samtidig er tilbagekaldt bestående godkendelser. i6 Selv om denne argumentation ikke er uden vægt, må det dog fastslås, at efter de gældende danske bestemmelser kan de danske myndigheder afslå at give godkendelse til en udenlandsk producent, selv om denne er villig til at sørge for, at returneret emballage genanvendes. i7 Ønsker en udenlandsk producent alligevel i en sådan situation at sælge i Danmark, vil han være tvunget til at fremstille eller indkøbe emballage af en allerede godkendt type, hvilket vil medføre betydelige meromkostninger og derfor i høj grad vanskeliggøre importen af hans produkter til Danmark. is For at råde bod på denne hindring ændrede den danske regering ordningen ved førnævnte bekendtgørelse nr. 95 af 16. marts 1984, således at det på årsbasis blev tilladt en producent at markedsføre indtil hl øl og læskedrikke i ikke-godkendte emballager, forudsat at der blev etableret et pant- og retursystem. i9 Kommissionen har kritiseret bekendtgørelsens bestemmelse om, at der kun må markedsføres hl øl og læskedrikke pr. producent på årsbasis i ikke-godkendt emballage, idet denne begrænsning efter Kommissionens opfattelse ikke er nødvendig for at nå de mål, der forfølges med ordningen. 4631

6 DOM AF SAG 302/86 20 Det er utvivlsomt rigtigt, at det retursystem, der består for godkendte emballager, sikrer en maksimal genanvendelsesgrad og dermed en meget mærkbar beskyttelse af miljøet som følge af, at den tomme emballage kan afleveres hos enhver drikkevaredetaillist. Ikke-godkendt emballage kan derimod kun returneres til den detailhandler, der har solgt drikkevarerne, da det ikke lader sig gøre at etablere et lige så omfattende system for sådan emballage. 2i Det må imidlertid bemærkes, at også retursystemet for ikke-godkendte emballager er egnet til at beskytte miljøet, og at det i øvrigt for indførte varers vedkommende kun omfatter en begrænset mængde drikkevarer i forhold til det samlede drikkevareforbrug i Danmark allerede på grund af den hæmmende virkning, kravet om et retursystem har på importen. En begrænsning af den mængde drikkevarer, som importørerne må markedsføre, står under disse omstændigheder ikke i rimeligt forhold til det forfulgte mål. 22 Det må herefter statueres, at Kongeriget Danmark ved i bekendtgørelse nr. 95 af 16. marts 1984 at begrænse den mængde øl og læskedrikke, der må markedsføres i ikke-godkendt emballage, til hl pr. producent på årsbasis, for så vidt angår indførsel af sådanne produkter fra andre medlemsstater, har undladt at opfylde de forpligtelser, som påhviler det i henhold til EØF-Traktatens artikel Kongeriget Danmark vil i øvrigt være at frifinde. Sagens omkostninger 24 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger. Domstolen kan dog i medfør af artikel 69, stk. 3, afsnit 1, ophæve sagsomkostningerne helt eller delvis, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Da sagsøgeren kun har fået delvis medhold, bør sagsomkostningerne ophæves. Det Forenede Kongeriges regering, der har interveneret i sagen, afholder sine egne omkostninger. 4632

7 På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer DOMSTOLEN 1) Kongeriget Danmark har ved i bekendtgørelse nr. 95 af 16. marts 1984 at begrænse den mængde øl og læskedrikke, der må markedsføres i ikke-godkendt emballage, til hl pr. producent på årsbasis, for så vidt angår indførsel af sådanne produkter fra andre medlemsstater, undladt at opfylde de forpligtelser, som påhviler det i henhold til EØF-Traktatens artikel 30. 2) Kongeriget Danmark frifindes i øvrigt. 3) Sagsomkostningerne ophæves. Intervenienten bærer sine egne omkostninger. Mackenzie Stuart Bosco Due Moitinho de Almeida Rodríguez Iglesias Everling Bahlmann Galmot Kakouris Joliét Schockweiler Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 20. september J.-G. Giraud Justitssekretær A. J. Mackenzie Stuart Præsident 4633