SKOLEBLAD FOR KRISTRUP SKOLE NR Kristrup Skole ønsker elever, forældre og samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår

Transkript

1 SKOLEBLAD FOR KRISTRUP SKOLE NR Kristrup Skole ønsker elever, forældre og samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår

2 Madkassen Skoleblad for Kristrup skole Udkommer 4 gange årligt i 500 eksemplarer Redaktion: Mette Tougaard mette.tougaard1@skolekom.dk Hanne Daugaard hanne.daugaard1@skolekom.dk Lene Rytter Jensen lene.rytter@skolekom.dk Grafisk produktion: BUCHS.DK Sådan ringer man til skolen! Skolens kontor (der er herfra omstillingsmulighed til alle nedenstå ende numre, som dog også kan vælges direkte) Ved direkte opkald: Tryk det 8-cifrede nummer, afvent klartone og tryk de sidste 3 cifre. - Sekretærer Karin Fogtmann Sandra Rasmussen Skoleleder Søren Jakobsen Viceinspektør Torben Madsen Serviceleder Kaj K. Møller mobiltelefon Skolebiblioteket Skolevejleder Per Stenberg Lærernes arbejdsrum Skolefritidsordningens kontor Leder af fritidsordningen Karen Kannegaard Mobil Souchef Birgitte Rasmussen Mobil Afdelinger i Galaxen: Jorden Kometen Solen Stjernen Forsidefoto: Trolde og jul på Kristrup Skole. Kære Læsere Julen står for døren og skolen er blevet julepyntet. Det er en fornøjelse at gå gennem skolebiblioteket, hvor der bliver budt på pebernødder, og julehistorierne står i kø på smartboard, og der er i det hele taget er en god julestemning. Stemning vil være et tema på skolen i foråret. I uge 12 har vi emneuge på hele skolen. Klasserne blandes og målet er at forskønne skolen. Endvidere er vi i gang med at arbejde med undervisningsmiljøet på skolen. Elevrådet har peget på 3 områder, der fortjener opmærksomhed: Toiletterne, mobning og skolens undervisningsmidler. Skolens ældste og dårligste toiletter i skolegården bliver lukket. Skolens øvrige toiletter vil fremover blive rengjort oftere. Kristrup Skole har haft fokus på mobning i efterhånden nogle år, men vi kan ikke kalde os mobbefri. Vi vil i det kommende år øge vores indsats med det formål at øge trivselen på skolen. I forhold til skolens undervisningsmidler kræver det en mere langsigtet indsats at nå et tilfredsstillende resultat. Vi har øget bogindkøbet i de seneste år, især i de nye udtræksfag f.eks. kristendom, geografi og engelsk. Sliddet på undervisningsmaterialerne er ganske stort, det ligger på ca kr. om året ud af et samlet budget for undervisningsmidler på ca kr.. Dette slid kan med hjælp fra forældre reduceres betydeligt, eksempelvis holder en indbundet bog gennemsnitligt 7-8 år, mens en ikke indbundet bog, må kasseres efter den halve tid. Der er også planer for skolens udearealer. Vi har investeret mange ressourcer i legeområdet for indskolingen, nu kommer turen til resten af skolegården. Eleverne inddrages selvfølgelig i denne proces. Herefter skal planen føres ud i livet, og vi søger fondsmidler, så legepladsen forhåbentlig kan realiseres over en kort årrække. Jeg vil slutte med at ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Søren Bjørn Jakobsen Skoleleder SIDE 2 MADKASSEN KRISTRUP SKOLE

3 En æra er SLU T! Skolens ferielejr Kristruplejren har i flere år kæmpet for overlevelse, men er nu under afvikling. En ny lokalplan, som blev vedtaget i 2005 ændrede helt på vilkårene for at drive ferielejr ved Grenå strand. Området var ellers kendetegnet ved flere store ferielejre, som gennem mange år havde været mål for børn og voksne fra nær og fjern. Lokalplanen ændrede radikalt på betingelserne. De nye vilkår gav plads til 29 sommerhusgrunde klods op af de store ferielejre, og da de mange store sommerhuse efterhånden blev bygget var det umuligt at fortsætte udlejningen. 4. B PÅ KLAPJAGT Politiets Ungdoms Klub stoppede. Røde kors lejren blev revet ned. Saxogården, som var nærmeste nabo til Kristruplejren, blev revet ned i Nu har så Kristruplejren kastet håndklædet i ringen. Tirsdalens Skole og Kristrup Skole, som i fællesskab udlejede lejren har opsagt lejemålet, og om kort tid rives lejren ned. Èn lejr er tilbage i området. Måske kan Solhytten have gavn af at udleje Kristruplejren i en kort periode, men på et tidspunkt vil der sikkert blive bygget 2-3 sommerhuse der, hvor Kristruplejren har ligget i så mange år. I 1947 købte Kristrup Kommune den Vi skulle på klapjagt d.25/11 med 5.b. Vi gik der hen og man skulle havde godt med tøj på fx. hue, handsker og alt det varme man nu har på en kold vinter. Vi gik hen til Lykkeshøj skov. Der foregik klapjagten. Da vi kom derhen, skulle vi hilse på alle jægerne, og der skulle man havde huen af. Det gjorde man i gamle dage. Bagefter tog vi en bid mad. Nu skulle vi havde informationer og regler om jagten. Der var en som hed Grete, hun var også en af jægerne. Hun viste os et haglgevær, og hvordan det lød. Bagefter viste hun os en bænk med sikkerheds tøj, som vi skulle tage på. Vi gik ind til skoven og fik nogle poster. Når man havde fået en post, skulle man vente på at jagthornet lød. Der var i alt to dyr, der blev skudt og 4 såter, og en såt er selve jagtområdet. Der blev skudt en fasan og en hare, men man kunne også have skudt råvildt, men ikke lige denne gang. 4.b fik fasanen med hjem, og vi kiggede på, hvad den indeholdte. Til sidst fik alle en sodavand og en pølse med brød. Alle syntes nu, det var en spændende lærerig og sjov dag. Sådan en dag kunne vi godt foreslå igen. Lavet af: Camilla og Laura, 4.b tyskerbarak, som blev til Kristruplejren. Gennem årene har lejren været drevet af et repræsentantskab med skiftende lærere, forældre og elever. Hvert år har der været arrangeret arbejdsweekender, hvor den hårdt prøvede lejr fik nyt liv og forældre og lærere kunne få afprøvet mange gode ideer til forbedringer. I hyggeligt samvær og i bevidsthed om, at det var til stor fornøjelse for skolernes elever I de mange år, siden lejren blev bygget, har den dannet ramme om en mangfoldighed af oplevelser. Lejren skulle udlejes til de 2 skolers elever, så de kunne opleve de fantastiske rammer som fandtes ved Grenå strand: Heden og stranden, den store skov og de åbne vidder med et scenarie, som kunne minde om stenalderlandskabet. Fiskerihavnen hvor man kunne opleve en levende fiskeriauktion, hvis man kunne komme tidligt op. Færgehavn og en karakteristisk stationsby og meget meget mere. Spørger man de nu voksne elever, har de set dette, men de oplevelser, de har haft med kammerater og lærere, står først i erindringen. I gamle tider kunne klasserne være heldige at få en tur til Kristruplejren hvert år. En tilbagevendende begivenhed, som de elskede. Kjeld Vestergaard KRISTRUP SKOLE MADKASSEN SIDE 3

4 1. årgangs nye struktur Vi er 4 lærere, der med glæde har taget imod en udfordring om at starte nuværende 1. klasse op på en ny og anderledes måde. Vi vil her meget kort fortælle lidt om, hvordan vi arbejder, og hvordan vi har oplevet den nye hverdag. Ved skoleårets start blev de gamle 0. klasser slået sammen til én stor klasse på 52 elever. Vi har opdelt eleverne, så vi hver især har 13 primære elever og 13 sekundære elever. Det er primærlæreren, der har hoved ansvaret for eleven samt kontakten med forældrene. Vi har yderligere et samarbejde med de pædagoger, der er tilknyttet klassen. En dag om ugen holder vi team møde både lærere og pædagoger. At være 4 lærere tilknyttet klassen, giver os muligheden for at tænke bredere, når vi organiserer og tilrettelægger undervisningen Vi bruger hinanden meget både som faglige og sociale sparringspartner. Undervisningen i klassen er organiseret på flere måder, og børnene bevæger sig rundt i lokalerne alt efter fag og aktiviteter. Vi starter dagen i cirkelrummet med en morgensamling med sang, evt. bevægelse og fortælletid en gang om ugen. Dagens aktiviteter bliver derefter gennemgået på en stor tavle (se billedet). Her får eleverne at vide, hvad de skal lave - om de skal være i primær, basis, spise eller læsegruppe, samt hvilken lærer de skal undervises af. Grupperne er inddelt afhængig af fag og aktivitet, eksempelvis kan der være niveaudeling af eleverne, grupper med henholdsvis drenge og piger eller blandet hold med dreng/pige. I cirkelrummet har børnene puder at sidde på. I de to andre lokaler (firkant og trekant) er der stole og borde, her har børnene bl.a. deres faste spiseplads. Alle 3 lokaler bliver brugt til undervisning. Nogle elever arbejder bedst ved at ligge eller sidde på gulvet i cirklen. Andre arbejder bedst i firkanten, hvor man gerne må snakke lidt og hjælpe hinanden. Mens andre arbejder bedst i trekanten, hvor der skal være totalt arbejdsro. I den første tid valgte eleverne lokale, alt efter hvad de synes var hyggeligst, men de blev hurtig temmelig bevidste om, hvad der var bedst for netop dem selv. Vi arbejder traditionelt med 1.klasses lærebøger, læsning, lydlære osv. Men med den nye struktur har vi større mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Det at vi arbejder tæt sammen, og at vi kan være op til 4 lærer på klassen af gangen, giver os muligheden for, at én af os kan gå ud med nogle få elever og skrive i sandet, eller hoppe i hoppemand, eller give andre eleverne et kursus i rigtig blyantsgreb o.s.v. Mens andre lærere varetager undervisningen af de elever, der har brug for en anden faglig udfordring. Vi var meget spændte på, hvordan eleverne socialt ville fungere i den store klasse. Her oplever vi, at de har fået større mulighed for at kende og lege med andre børn, end de ville have haft mulighed for i mindre klasser. Vi ser børn lege med børn, de nok ellers aldrig ville have valgt. Børnene udtrykker deres begejstring for deres nye klasse. Vi har tillige fået et godt kendskab til eleverne og kan hurtig gribe ind når noget opstår i klassen. Eleverne har taget alt det nye med stor gå på mod, trods alle de omvæltninger de har været udsat for. Og de mestrer strukturen rigtig flot. Vi er meget stolte af og glad for den måde børnene, og deres forældre har taget imod os og alt det nye. Vi arbejder på og håber på, at vores faglige og sociale mål er med til at gøre klassen bedre, og at vi i fremtiden forhåbentlig kan være med til at gøre skolen til et endnu bedre sted at være og et endnu bedre sted at lære. Vi håber at ovenstående har været med til, at danne jer et billede af vores nye struktur. Med venlig hilsen 1. årgang Anja, Anne, Anne Mette og Lene SIDE 4 MADKASSEN KRISTRUP SKOLE

5 A + 2 2B - holder troldefest I starten af troldeemnet. Var vi i romaltbakker for at samle ting til troldeemnet. De ting vi fant i romaltbakker skulle bruges til vores troldelandskab. Et par dage sener filtede vi trolde. Et par dage sener igen fik vi lov til at lave troldboliger og så fik vi lov til at lege med vores trolde. så begyndte vi at fingerstikke haler og dusk. og så kom troldefesten de vorksne kom og så på vors troldelanskab og så skulle de de høre en sang. Så gik de voksne Hjem. Da de voksne var gået hjem. Skulle vi på de værksteder vi havde hvaldt dagen før. det var sjovt at være i værksteder. Så skulle vi spise mad med fingrene. Det var en god dag. Lavet af Camilla B, Victor, Rasmus B og Karoline - 2a og 2b Den Gode Fortælling - i stearinslysets skær! I uge 46 havde hele Norden en fælles biblioteksuge. Også her på skolen blev dette markeret med oplæsning og fortælling i skolebiblioteket af den islandske billedbog Flumbra - en islandsk troldemor i stearinslysets skær. Dette gav inspiration til at 0. klasserne både lavede stentrolde og udgav egne troldefortællinger. Flumbra var så uheldig, at både hende selv og de 8 troldeunger blev forvandlet til stentrolde, da den lille troldefamilie ikke nåede tilbage til troldefar, inden solen stod op. 3. års praktik på Kristrup Skole Mandag d mødte jeg op på Kristrup Skole med sommerfugle i maven. Jeg skulle mødes med Lisbeth Petersen og 4. c, som i håndarbejdslokalet skulle arbejde videre på stofservietter, kræmmerhuse, nisser etc. Lisbeth præsenterede mig, fortalte om dagens arbejde, og så var vi ellers i gang. Jeg hjalp til inde ved symaskinerne. Sikke nogle flotte ting de fik lavet og hvilken lyst til faget. Der var endda elever, som fortalte, at de hellere ville have håndarbejde end frikvarter. Et udsagn man som kommende håndarbejdslærer kun kan sætte stor pris på. Efter to travle timer gik turen videre til 7.b. Jeg skulle overvære deres afsluttende fremlæggelser om alkohol og rusmidler. De fortalte og viste flotte diasshows, som de havde lavet i grupper, og jeg var meget imponeret over, deres arbejde med emnet, fremlæggelserne og deres anvendelse af den elektroniske tavle. Således forløb min første dag som praktikant på Kristrup Skole, og det var starten på en 9 uger lang praktikperiode med håndarbejde i 4.c og dansk og engelsk i 7.b. Indtil juleferien foregår undervisningen sammen med klassens lærere. Men efter jul skal jeg alene stå for undervisningen i 4 uger, hvorefter praktikken afsluttes sammen med lærerne i den sidste uge. Når jeg er færdig på Kristrup skole skal jeg tilbage til Århus Lærerseminarium og mine eksamenerne i pædagogik, psykologi og didaktik. Men allerede nu ved jeg, at jeg kommer til at savne folkeskolelivet, og må trøste mig med at jeg kun har 1½ år tilbage på seminariet. Afslutningsvis vil jeg lige takke 4. c og 7. b og deres lærere Lisbeth Petersen, Hanne Daugaard og Jonas Daugaard for at have taget så godt imod mig. Jeg nyder at være sammen med jer, og jeg lærer så meget. Venlig hilsen Signe B. Østergaard KRISTRUP SKOLE MADKASSEN SIDE 5

6 Skolens IT-vejleder takker af Efter 39 år på Kristrup Skole har Poul Frits valgt at gå på efterløn/pension. Madkassen har bedt Poul om at kigge tilbage på udviklingen i den periode Min interesse for teknik er ikke af nyere dato. Som barn elskede jeg at skille ting ad og forsøge at samle dem igen. Det var ikke altid det lykkedes. Jeg erindrer endnu de skideballer jeg fik, når vækkeuret ikke kunne gå eller strygejernet sprang sikringerne efter at have været i hænderne på mig. Da jeg kom til Kristrup Skole pr. 1. januar 1970 skulle jeg jo for alvor til at bruge de mange muligheder, der var. Jeg husker endnu en af de første dage, hvor jeg kom med en stak papirer, der var duplikeret på en spritduplikator (skolen havde en med håndsving den gang). Da var der en dreng, der sagde: Har du drukket øl?. Jeg kunne dog berolige ham med, at det havde jeg ikke, men stakken af papirer lugtede umiskendeligt af sprit. I løbet af få år fik vi en række fornyelser: spritduplikatoren blev forsynet med motor, lysbilledapparatet blev udskiftet til en med slæde, så man ikke længere skulle sætte lysbillederne i en af gangen. Filmapparatet, som vist kun meget få havde været heldige at få til at virke blev udskiftet med et mere moderne nu også med lyd på. I mellemtiden med den voksende teknologi fik man også øjnene op for, at med den øgede satsning på AV teknologi, måtte skolen også have folk, der kunne vedligeholde apparaterne og hjælpe lærerne med at få dem til at virke. Elektronikken begyndte at vinde indpas i samfundet og til en vis grad også i skolen. Jeg husker endnu det tidspunkt, hvor lommeregnerne kom på markedet. Sådan nogle kunne jeg godt bruge i forbindelse med matematikundervisningen. De var dyre, men jeg havde en klasse på det tidspunkt, hvor både forældre og elever var med på, at vi sparede op i et helt år til at hver elev kunne få sin egen lommeregner oven i købet en matematik lommeregner med nogle matematiske funktioner indbygget. Prisfald og en god aftale med en lokal kontorforretning gjorde, at vi kunne få lommeregneren inden året var gået. En helt ny verden åbnede sig, men der var mange kritiske røster, der mente at nu lærte eleverne da ikke at regne mere, når maskinerne gjorde det for dem. Kort efter købte skolen det første klassesæt af lommeregnere en stor investering, der gjorde at vi måtte tænke os godt om. Pudsigt, når vi i dag kan købe en lommeregner for en flad tier. På et tidspunkt begyndte de såkaldte elektron hjerner at spøge i horisonten. Danmark havde jo været med i front ved at konstruere DASK en computer med radiorør som fyldte lige så meget som et klædeskab, og som vel knap kunne det som en moderne lommeregner kan i dag. Udviklingen kom så langt, at computere begyndte at dukke op i forretningerne. Mange kan sikkert huske en Commodore den første computer, der var til at komme til for penge. Computerne havde på det tidspunkt det problem, at de ikke kunne starte op af sig selv. Commodoren måtte have en båndstation (en slags båndoptager) til hjælp til at starte. Mit første computerkursus foregik i Ålborg på en IBM computer, der brugte hulstrimmel. Den havde ingen skærm, men en skrivemaskine så man på udskriften kunne se, hvad man lavede inden man til sidst gemte på en hulstrimmel af så vidt jeg husker flere hundrede meters længde rullet op på en rulle. Det var her man begyndte at snakke computere i skolen. Der var en voldsom diskussion om man skulle vælge den folkelige Commodore eller den meget kraftige (efter datidens forhold) Piccoline, der var dansk produceret af Regnecen- SIDE 6 MADKASSEN KRISTRUP SKOLE

7 tralen. Piccolinen var meget dyrere og folk sagde om det mulige indkøb af den maskine til skolerne: man køber da ikke en traktor til at lave havearbejde i en altankasse. Randersskolerne blev forsynet med Piccoliner. 4 stk. fik vi på Kristrup Skole. Mig bekendt blev de 4 maskiner aldrig brugt i egentlige undervisningsforløb på skolen, men vi var en meget snæver kreds, der morede os med at lege med dem. Piccolinerne blev ikke slidt op på Kristrup Skole, inden de blev sendt på pension. De var simpelt hen uanvendelige til skolebrug. Det helt store gennembrud også for skolerne kom da man havde opfundet harddisken. Vi er i begyndelsen af 90 erne og da blev det muligt at købe computere med indbygget harddisk: Pc en var opfundet. På det tidspunkt kom de første Pc er på Kristrup Skole. I den periode lagde vi grunden til det IT-system vi har på skolen i dag. Vi hjalp hinanden i starten med at bygge Pc er selv for at få så meget udstyr som muligt. Med flere maskiner skulle der også bruges flere printere, men for at hver maskine ikke skulle have sin egen printer måtte vi lave nogle små print netværk så flere Pc er kunne deles om en printer. Netværkstanken med de besparelser der kunne opnås ved at koble computerne sammen i netværk med en server udviklede sig. Vi købte en server og var på vej til at kunne automatisere vedligeholdelsen af computerne. Brug af Internet var også ved at blive mere almindeligt, men til en start havde vi blot et par Pc er, der var koblet op på Internettet via et gammeldags telefon modem. Det gik langsomt, men på Nettet var vi. På et tidspunkt var papirmængden så stort, at vi eksempelvis før hvert pædagogisk rådsmøde blev udstyret med en stak papirer så stort med dagsordener, bilag forslag mv. til at vi tænkte: Det må kunne gøres smartere. På det tidspunkt var begrebet Intranet lige kommet frem. Det måtte være løsningen på vores store papirforbrug. Der var nogle løsningsmuligheder på markedet, men umiddelbart ikke noget, der var oplagt til brug hos os. Vi var i den heldige situation på skolen at få deltidsansat en konsulent fra Pædagogisk Center (det nuværende Pædagogisk Udvikling) på skolen. På hans foranledning kom skolen med i et IT udviklingsarbejde mellem de 5 største byer i Danmark. Emnet var bl.a. Intranet. I den forbindelse besluttede vi os for at købe et koncept, der var udviklet af et par sønderjyske lærere. Vi blev meget glade for Intranettet: Ikke alene kunne i spare en masse papir og kopier. Der var kæmpemæssige fordele i Intranettet både hvad angår samarbejdet mellem lærerne, nye pædagogiske muligheder med et intranet for eleverne og ikke mindst meget forbedrede muligheder for at informere om skolen både til omverdenen og forældrene. Vi var heldige med valget af intranet (i modsætning til nogle af vore samarbejdspartnere i udviklingsarbejdet). I dag anvendes det pågældende intranet af over 90% af de danske folkeskoler. Nu har vi over 200 nyere Pc er på skolen. For mig har det det seneste 1 ½ år været fuldtidsarbejde at vedligeholde skolens Pc er, scannere, printere, SmartBoards og netværk samt administrere skolens Intranet. Herudover kommer der vejledning til lærere og elever samt afvikling af interne kurser. Vi har indgået i en række større projekter bl.a. det såkaldte ENIS samarbejde et Europæisk samarbejde til fremme af brugen af IT i skolerne. I den forbindelse har vi haft samarbejde dels med danske men også udenlandske skoler. Igennem de efterhånden mange år, jeg har beskæftiget mig med IT og undervisning er jeg blevet mere overbevist om, at anvendt på den rigtige måde er IT et utroligt effektivt redskab til at give børnene læring. Specielt børn med vanskeligheder med f.eks. at læse og skrive har vi nogle stærke værktøjer, som kompenserer for disse vanskeligheder, så disse børn et langt stykke hen ad vejen vil kunne tilegne sig den nødvendige viden. Når børnene møder i skolen i dag, ved Børn idag er vokset op med computeren. vi at langt de fleste er flasket op med en computer i hjemmet. Børnene går fuldstændig uimponeret til en PC som var det den naturligste ting af verden. Det betyder, at vi ikke behøver i særlig høj grad at bruge meget kostbar tid og energi på at lære dem grundlæggende IT færdigheder. Vi skal lære dem at bruge Pc en med omhu, åbne deres øjne for de uendelige muligheder, der er med IT samt at færdes med omhu og god etik blandt de mange farer, der er på Internettet. Hvis det kun gjaldt om, at få puttet en masse viden ind i børnene er vi teknologisk i dag derhenne, at børnene faktisk ikke behøvede at komme i skolen. Fagligt kunne vi lære dem det ved at de tændte deres PC hjemme om morgenen. Jeg er dog sikker på, at det blev nogle mærkelige børn, der kom ud af det. Sagt på en anden måde: Vi skal bruge IT der hvor det er effektivt, men IT kan aldrig erstatte det sociale samvær mellem børn og lærere på skolen. Her på falderebet synes jeg, vi er godt på vej her på Kristrup Skole. Meget kan dog stadig blive bedre. Tak til samarbejdet med elever, forældre, kolleger og ledelse på skolen. Nu sidder I med ansvaret for, at der bliver produceret et råstof af vidende, kreative og dygtige elever, så Danmark fortsat har råd til at sende sådan en som mig på passiv forsørgelse. Held og lykke med det! Jeg håber og tror, I klarer det! (forkortet af redaktionen) Poul Frits KRISTRUP SKOLE MADKASSEN SIDE 7

8 9. årgangs tur til BERLIN Turen startede mandag morgen på Kristrup skole. Vi skulle køre i bus i 8 timer, plus tissepauser og stop ved grænsen. Så det var en lang tur, men vi formåede at holde det gode humør oppe med en fællessang. Vi ankom til vandrerhjemmet, Jugendsgästehaus ved tiden, derefter havde vi halvanden time til at finde noget aftensmad, og det var lidt af en opgave, da vi ikke kendte området, men det lykkedes alligevel. Om tirsdagen var vi på sightseeing med dansktalende guide, men det vi var mest interesseret i var at finde en McDonald s. Turen tog tre timer, og derefter havde vi fri resten af dagen. De fleste af os tog til Kurfürstendamm med U-bahn, og ligegyldigt hvad lærerne sagde så er U-bahn-systemet svært at finde rundt i. Om aftenen var der dømt hygge på vandrerhjemmet, bl.a. syntes nogen af drengene, at det var sjovt at løbe i underbukser på gangene og på værelserne, andre sad og snakkede, spillede poker og hørte musik. Onsdag var vi på det Jødiske Museum. Selvom det hedder det Jødiske Museum, handlede det mest om arkitektur. Da vi var færdige på museet, blev vi delt op i to grupper, den ene gruppe var dem, der skulle på naturhistorisk museum, og den anden gruppe skulle på selvvalgt seværdighed. Om aftenen skulle vi mødes på Alexanderplatz, og derfra følges til Unsichtbar, som er en mørklagt restaurant, hvor maden bliver serveret af blinde tjenere. Det var en blandet oplevelse, der var forskellige meninger om det, bl.a. var der nogen der syntes, at det var ubehageligt, det ikke at kunne se noget, mens andre syntes det var en sej oplevelse. Mange endte med at spise med fingrene, da de ikke kunne styre deres knive og gafler i mørket, og det gav en god blanding af sovs og frugt på tøjet. Torsdag skulle vi alle sammen ind på Checkpoint Charlie, og efter det skulle den gruppe, som var på selvvalgt seværdighed, på naturhistorisk museum, og den anden gruppe havde fri. Om aftenen var der fællesspisning på vandrerhjemmet, menuen stod på spaghetti og kødsovs. Lærerne havde forberedt en lille Berlinquiz, som 9.y vandt. Da det var vores sidste aften på vandrerhjemmet, var lærerne så flinke, at de gav os en time ekstra til at hygge på værelserne og lave diverse sjove ting. Fredag var dagen, hvor vi skulle hjem, vi tog af sted om morgenen, og stoppede så ved Sachsenhausen, som var en koncentrationslejr. Det var igen en blandet oplevelse, og der var også forskellige meninger om stedet. Og så gik turen ellers videre hjem til Danmark med et stop ved McDonald s. Vi var tilbage på skolen kl , hvor forældrene stod og ventede. Turen var nu slut og det havde været en rigtig god oplevelse. Julie & Maiken 9.x SIDE 8 MADKASSEN KRISTRUP SKOLE