Vi har valgt Løven som vores gennemgående ikon i dette års skrift.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har valgt Løven som vores gennemgående ikon i dette års skrift."

Transkript

1

2

3

4 Vi har valgt Løven som vores gennemgående ikon i dette års skrift. Løven, som er hugget i rød granit, og som vi hver dag kan se og føle på i Sansehaven vest for hospicebygningen. Vi har valgt Løven, idet den i dens form og udtryk opleves stærkt sanselig. Ifølge billedhuggeren Claus Ørntoft berører løven som sindsbillede de egenskaber, som kan bruges på et hospice mod, styrke og tapperhed. Arkitektonisk lader den rummet, skaber retning i rummet og skaber rummet uden at skulle forandre noget. 2

5 05 07 Indledning Dorit Simonsen Hospiceleder AT TRÆDE INDENFOR Steen Fris bestyrelsesformand FRIRUM FOR FORTÆLLINGER HELLE DALBY SOUSCHEF EKSISTENTIEL LEDELSE JØRGEN KEINICKE CEO, KEINICKE mennesker/ udvikling/ledelse SANSERNE BESTEMTE MIN FREMTID SOM FRIVILLIG POUL ERIK SØRENSEN FRIVILLIG LANGSOMT TIL STEDE LOTTE JENSEN SYGEPLEJERSKE 09 AT FORNEMME FREMTIDEN Dorit Simonsen hospiceleder 32 HUSET I GRÆNSELANDET LEIF ERIK VAAG ÆGTEFÆLLE TIL PATIENT 51 AT SANSE OG BÆRE SMERTEN LINE KLODE FYSIOTERAPEUT 14 SANS EVIGHEDEN ANN MAJ LORENZEN SOGNE- OG HOSPICEPRÆST 35 MAVEFORNEMMELSEN BIRGITTE JENSEN SYGEPLEJERSKE 54 OVERFØRING OG MODOVERFØRING HELLE JOHNSEN PSYKOLOG SANS OG SAMLING MICHAEL STUBBERUP CEO, SYNerGAIA, chief of board, SustainableLeadership.dk TAKTIL STIMULERING IRENE KAYSEN OG VIBEKE EDSEN SYGEPLEJERSKER JEG SANSER KURT CHRISTENSEN PATIENT SANS FOR HELHED ERLING RASMUSSEN FORMAND FOR KUNSTUDVALGET STATISTIK FOR 2013 DORIT SIMONSEN HOSPICELEDER JEG KAN DUFTE FORÅRET ERIK SALOMONSEN FORMAND FOR STØTTEFORENINGEN 22 TIL GAVN OG GLÆDE TOVE MIKKELSEN FRIVILLIG 40 MAD FOR LIVET ANNEGRETE VENBORG UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE 63 FOR EN STUND JOHS JAKOBSEN FRIVILLIG 23 HUSK PAUSERNE HILDE SKRUDLAND MUSIKTERAPEUT 42 KØKKENSANSER PIA KRAG MORTENSEN KØKKENLEDER 66 EPILOG DORIT SIMONSEN HOSPICELEDER 3

6 4

7 Indledning Dorit Simonsen Hospiceleder Farvel, sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det. Hemmeligheden, som den lille prins får indsigt i, bliver betroet til ham i rævens afskedstale i eventyret Den lille prins af Antoine De Saint-Exupéry fra At det væsentlige er usynligt for øjet, og at det kun er med hjertet, man rigtigt kan se, er ikke en uvæsentlig lille hemmelighed. Det er for den lille prins, for mig og for mange andre en værdifuld hemmelighed at få indsigt i, idet den hjælper os til at skærpe opmærksomheden på, hvorfra vi hver dag får vores måske væsentligste sanseindtryk, fornemmelser og viden. I Årsskrift 2013, det sjette årsskrift som er udgået fra Hospice Djursland, har vi valgt at fokusere på det, som sanses på et hospice, og måden hvorpå det sanses. Vi vil forsøge at give en indsigt i dette univers mangfoldighed gennem forskellige fortællinger. Fortællinger fra forskellige vinkler, af forskellige mennesker og af forskellige sanser. Vi kender jo alle vores fem sanser, og vi har i dette årsskrift valgt også at inddrage sansen: at se med hjertet. Her på hospice er det på mange måder en væsentlig sans at kunne gøre brug af. Med hjertet kan man se den anden, det andet menneske, lidelsen, sorgen, kærligheden og det, som endnu ikke har vist sig fremtiden. Vi håber med dette årsskrift at give et mangfoldigt billede af det, som vi i 2013 har været optaget af. Vi ønsker at give indsigt i de tanker og oplevelser, der er i vores hverdag, og vi ønsker at bidrage med nye tanker, ideer og viden om, hvad der sker inden for det specialiserede niveau på hospiceområdet. Så ud over at læse med øjnene, så læs også dette årsskrift med hjertet, det kan give et større indblik i, hvad der egentlig forgår her på Hospice Djursland. 5

8 Nyt foto? 6

9 AT TRÆDE INDENFOR Steen Fris Bestyrelsesformand I årsskrift 2013 har vi valgt at sætte fokus på sansning og sansningens mange betydninger. Et rigtigt spændende tema jeg gerne sætter et par ord på. Min baggrund er som lægmand og bygger ikke på nogen større undersøgelse af emnet, men på egne oplevelser og erfaringer gennem livet. Jeg vil i mit indlæg holde mig inden for Hospice Djurslands rammer og forsøge at beskrive, hvordan mine og nok også andres sanser bliver påvirket ved ankomst til stedet og ved at træde indenfor. Uanset fra hvilken side og hvor ofte jeg kommer til Hospice Djursland, bliver mit syn altid fanget og positivt påvirket af den spændende bygning beklædt med egestave, omgivet af kunstværker og indplaceret i et naturområde med udsigt til mark, skov og strand. Straks jeg forlader min bil, er det ikke længere kun min synssans der påvirkes men også hørelsen og lugtesansen. Vindens susen, træernes knagen, fuglenes sang og de mange dufte fra græs, træer og blomster fanger mig. Når dørene åbnes til Hospice Djursland, bliver alle mine sanser påvirket. I receptionen fanges øjet af fine farvesammensætninger, kunstværker, blomster, dekorationer og sidst men ikke mindst et personale, der altid udstråler stor imødekommenhed. Disse oplevelser og sanseindtryk fortsætter gennem hele bygningen. Ja, flere kommer til. Fra køkkenet kommer dejlige dufte af hjemmelavet mad, fra Atriumgården og baderummet andre 7

10 dufte, der også er med til at påvirke ens velbefindende. Akvariet med smukke fisk og volieren med farvestrålende fugle, der kvidrer og giver god stemning. Sådan kan jeg blive ved! Følesansen, som jeg ikke har været inde på, har rigtig stor betydning både for patienterne, men bestemt også for de pårørende. Jeg tror, vi alle har behov for et venligt smil, et lille knus eller en berøring, når det gør allermest ondt! Ja, alt dette er godt nok, men det får kun betydning, hvis vi lader os påvirke af alle disse indtryk, vi dagligt bliver mødt af. Og det tror jeg, vi gør, i et eller andet omfang! Meget mere kan siges om vore sanser. Så glæd dig til at blive klogere på dette interessante emne, der kan anskues fra mange forskellige synsvinkler, og som vi mennesker kan få stor glæde af, når interessen og viljen er til stede. På Hospice Djursland vil vi fortsat arbejde med sanserne; vi er dybt afhængige af dem, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i. 8

11 At fornemme fremtiden og komme den i møde Dorit Simonsen Hospiceleder Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet. Således lød ordene fra ræven til den lille prins. Og hvad vil det så sige at se eller sanse med hjertet, og er det overhovedet noget, man kan bruge i ledelse? Til det er mit svar: Ja, i allerhøjeste grad, - og det kræver en del øvelse. Otto Scharmer, som er uddannet inden for økonomi og ledelse, og som i øjeblikket er en af de mest omtalte ledelsesteoretikere med sin præsentation af ledelsesteorien Teori U, anvender udtrykket presencing. Ordet er sammensat af ordene presence: at være nærværende, og sensing: at sanse eller fornemme. Presencing er egentlig en almen menneskelig evne, som vi mere eller mindre er gode til at gøre brug af. Som leder er det dog en evne, man med stor fordel kan fokusere på og udvikle, når det drejer sig om nytænkning og innovation i organisationen. Hvorfor er jeg nu egentlig så optaget af lige præcis Teori U og ikke en af de mange andre ledelsesteorier, jeg har stiftet bekendtskab med igennem min tid som leder? Det er ganske enkelt fordi, Teori U indfører et væsentligt nyt aspekt i ledelsestænkningen: sansning. Ikke kun sansning med de fem velkendte sanser, men også med en anden sans: presencing. Med fokus på og udvikling af denne sans forsøger man som leder at fornemme, hvad fremtiden kalder på, og hvor fremtiden bærer hen. De nye ideer, de nye tanker, kommer gennem os. De kan opstå i den enkelte, hvor som helst og når som helst; i morgenbrusebadet, på cykelturen eller i drømme. De nye ideer kan også opstå i samarbejdet med andre, og pludselig kan man sammen fornemme en retning, en sammenhæng, et potentiale i en gruppe, som med hjælp kan forløses og medføre noget, som er mere end gruppemedlemmernes indsats tilsammen. Når sådanne ideer opstår, er udfordringen at være nærværende, at gribe dem og holde fast. Jeg plejer selv at udtrykke det på denne måde: Alle de store tanker og gode ideer er derude. Det drejer sig om at sidde helt stille og vente, så lander der helt sikkert en god ide lige i hovedet på dig, og så er det bare om at holde fast i den. Når tanken er landet eller fornemmet, skal jeg have en skærpet opmærksomhed på, hvorfra den egentlig udspringer, idet det er vigtigt at kunne skelne mellem mine egne personlige følelser og den værdi, der ligger i selve tanken og dens levedygtighed. Det er i den forbindelse begrebet presencing kommer ind. Otto Scharmer udtrykker det således: Begrebet beskriver det at knytte forbindelse til kilden for den optimale fremtidige mulighed, at sanse fremtiden i nu et og bringe fremtiden ind i det nuværende øjeblik. 1) 1) Otto Scharmer: Teori U lederskab der åbner fremtiden mod en ny social teknologi presencing. Ankerhus

12 10

13 I 2013 besluttede vi på Hospice Djursland at arbejde med og udvikle den tværfaglighed, vi har, og den tværfaglighed, som vi har en fornemmelse af, at fremtiden kalder på. Der er mange gode grunde til, at det netop blev det tværfaglige samarbejde, vi ønskede at udvikle. For det første forventes det af os fra Sundhedsstyrelsens side, at vi arbejder tværfagligt, dog uden at det er beskrevet, hvad det vil sige. For det andet havde vi både i ledelsen og i medarbejdergruppen fornemmet, at der var overskudsenergi hos nogle faggrupper, energi som egentlig var stillet til rådighed, men som ikke blev omsat, mens der hos en anden faggruppe var underskud af energi til at løse opgaverne. Og ikke mindst så havde vi en klar fornemmelse af, at det at blive bedre til tværfagligt samarbejde og udnytte den synergi, der ligger i det, er noget, som får stor betydning for os i arbejdet med de faglige udfordringer fremover. Vi har gennem årene i perioder haft skarpt fokus på tværfaglighed og italesat de vanskeligheder og udfordringer, der indimellem er i dette samarbejde, uden dog at komme så meget videre. Da vi i 2007 åbnede hospice, sammensatte vi en medarbejdergruppe ud fra de erfaringer, som hospicerne før os havde. Den organisering, vi i dag har, tog også sit udgangspunkt i de andres erfaringer dog med enkelte tvist. På mange måder var det et ganske godt udgangspunkt, og alligevel er det en tanke værd, om vi med den aktuelle organisering, medarbejdersammensætning, faglige selvforståelse og afgrænsethed til fulde udnytter de potentialer, der ligger i intentionen: tværfaglig indsats på et højt specialiseret niveau. På den årlige visionsdag sammen med vores bestyrelse, april 2013, besluttede vi, at vi ville videre. Vi vil udnytte den synergi, der ligger i at være en tværfaglig gruppe, og vi vil være en organisation, som kan byde de fremtidige udfordringer velkommen. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel først og fremmest for de patienter og pårørende, vi møder her på Hospice Djursland, men også for vores arbejdsmiljø og for såvel egen faglig og personlig udvikling som organisationens udvikling. Det fordrede, at vi gravede et spadestik dybere og fik indsigt i den enkeltes intention, de forskellige faggruppers intention og ledelsens intention om, hvad vi på et dybere plan ønskede at opnå med vores tværfaglige samarbejde. Og så gik vi i gang. 11

14 I den proces, vi har været i gang med siden august 2013, og som vi forventer af afslutte i slutningen af 2014, har Otto Scharmers Teori U været en stor inspirationskilde for mig som leder og for os som organisation. Alle ved, hvor vanskeligt det kan være at ændre kulturen i organisationen, selv om man gerne vil. Vi downloader, hvilket betyder, at vi bliver ved med at gøre det samme igen og igen uden at give det en nærmere tanke. Når man, som vi, ønsker at ændre kulturen og skabe innovation i organisationen, må vi som udgangspunkt holde op med at downloade gammel viden og gamle tankesæt. For at komme videre med det, talte vi med hinanden om Otto Scharmers fire barrierer for organisatorisk læring og forandring: - Ikke at erkende, det man ser - Ikke at sige, hvad man tænker - Ikke at gøre, hvad man siger - Ikke at se, hvad man gør Disse barrierer ville vi fokusere på og arbejde seriøst med en proces vi er godt i gang med. I den videre proces var det derudover vigtigt, at vi havde opmærksomhed på og arbejdede med Scharmers tre niveauer hen imod egentlig innovation: åbent sind åbent hjerte åben vilje. Åbent sind betyder, at vi er åbne for, at virkeligheden kan opfattes på mange måder. Det betyder, at vi hver især er i stand til at se en sag fra forskellige vinkler, og at vi skal være fleksible i forhold til at erkende hinandens syn på tingene. Dette har bl.a. medført, at vi har ændret på form og indhold i vores ugentlige, tværfaglige konference. Åbent hjerte betyder, at vi hver især ikke kun er i stand til at betragte en situation fra forskellige vinkler, men også er i stand til at indleve os i den konkrete situation og i de andres perspektiv. At vi kan fornemme, hvad hinanden føler. Dette perspektiv har endnu brug for en del opmærksomhed. Jeg overvejer indimellem, om der her på hospice er for meget støj på senderen, og tænker her på alle de følelser, der til stadighed vælder op i os alle i vores daglige arbejde med alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende. Vi har klart et udviklingsområde her. 12

15 Åben vilje. Denne del af processen er den sværest tilgængelige, og dertil er vi endnu ikke nået. Det er her, vi tager den endelige afsked med det, vi allerede ved og gør, og har vilje til, at det nye kan fæste rod. Det er en meget krævende proces, som kan medføre en del angst i både den enkelte, i gruppen som i organisationen. Det er under disse betingelser presencing kan finde sted; det er her, fortiden slippes og giver plads til, at fremtiden kan tage form. Det er her, vi hver især skal fornemme, hvad det er, der giver mening for helheden, det er her, det skal bringes frem. Helt konkret har vores arbejde med tværfaglighed fokuseret på fem områder: - Visitation og modtagelse af nye patienter - Den tværfaglige konference - Tværfaglig supervision - Fredags refleksion med brug af narrative metoder - Læringsmøder Der har været nedsat en styregruppe med støtte af sociolog, Ph.D. i organisatorisk læring, Eva Just, som har beskæftiget sig med tværfaglighed i sundhedsvæsnet. Og der har været nedsat en undergruppe til at arbejde med struktur og form for den tværfaglige konference. Processen er blevet beskrevet løbende, og vi laver i processen pitstop i form af styregruppemøder og personalemøder, hvor formålet er at få overblik over, hvor langt vi er nået i de fælles anstrengelser og få et overblik over, hvilken vej vi nu skal følge. Vi er på vej rigtig godt på vej og vi har fortsat et stort arbejde foran os, og det uden præcis at vide, hvor vi ender, og hvornår vi er færdige, eller sagt på Scharmer-sprog: klar til at komme fremtiden i møde. Det drejer sig om innovation i bogstaveligste forstand. Når jeg som leder står lige her og nu og betragter organisationen, så tænker jeg: Wauw, denne proces er godt nok vigtig. Udviklingen af det tværfaglige samarbejde giver mening; den er væsentlig, og alle bidrager på bedste vis. Vi skal nok blive klar til at tage imod fremtiden. Og det siger jeg, uden at jeg med sikkerhed ved, hvad denne proces ender med. 13

16 Sans evigheden! Ann Maj Lorenzen sogne- og hospicepræst Vore sanser åbner til bevidstheden. Sansning åbner døren til erindringen. Sansning kan være et glimt af evighed. Jeg husker min sidste ridetur, som ligger nogle år tilbage. Det var en kølig, men lys dag i det tidlige forår. Glaumur, en smuk islandsk hest, var stadig klædt i sin gyldne vinterpels. Luften var klar og hestens ånde stod som små dampskyer ud af dens næsebor. Opmærksomt, som skulle hele verden indåndes, sitrede sanserne på det smukke dyr. Jeg red en tur, mens jeg sugede oplevelsen til mig, sansede naturen omkring mig; vinden i mit ansigt, farverne, himlen foroven og jordens faste underlag, der genlød af hestens taktfaste bevægelser. Da jeg igen satte fødderne på jorden, vidste jeg, at jeg aldrig ville komme til at sidde på en hest igen. Min hofte vil ikke, som jeg vil. Jeg aede den bløde, varme pels, lagde mit ansigt ind til dyrets hals og dvælede et øjeblik, mens duften af fugtig, varm hest fyldte mine næsebor. Hesten bøjede halsen, så på mig med et uudgrundeligt blik og udstødte en sagte, dyb vrinsken. I det øjeblik var vi som forenet. Og i den korte tid, favntaget med Glaumur varede, var det, som om alle de heste, jeg har kendt, og alle timerne, jeg har brugt i deres selskab, kom tilbage til mig. Det var som at sanse evigheden. Sansning åbner døren til erindringen. Når vi hører den sang, der blev spillet første gang vi dansede med den udkårne, vækkes der minder. Eller vi ser billeder fra ferieture og husker det hele, skønt vi har glemt årstallet. En duft af en bestemt parfume kan kalde mormor, der døde for mange år siden, frem fra erindringen, og en velkendt genstand, f.eks. en gammel, rød hovrenser, kan i et splitsekund fremkalde en lille, sort pony, der nægtede at løfte benet, medmindre den fik en gulerod for det. Sanserne hjælper os med at huske, og vi kan bruge sanserne helt bevidst, når noget skal bevares i erindringen. Det er derfor, at der i kirkens ritualer er knyttet helt håndgribelige elementer som f.eks vand og jord til dåbs- og begravelsesritualet. Og derfor er det vel, at Jesus, den sidste aften før sin død, bruger måltidet med dets brød og vin, for at hans venner fremover skal 14

17 15 ÅRSSKRIFT 2013

18 huske ham, når de spiser sammen. De har sunget, talt og spist sammen, da Jesus tager brødet, bryder det i stykker, og rækker det til dem med ordene: Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse. Han tager også bægeret med vin, takker og giver dem det, idet han siger: Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt i mit blod, som udgydes for Jer til syndernes forladelse. Gør dette hver gang, I drikker det, til min ihukommelse. Brød og vin var basis i måltidet på Jesu tid, og det er med vilje Han tager det helt basale og gør det til erindringsobjekt. Hver gang I spiser brød og drikker vin, skal I huske på mig, og jeg vil huske Jer, er Hans budskab. Siden har kristne over hele verden spist brød og drukket vin til erindring om den aften, hvor Jesus deler et måltid med sine nærmeste, før Han tager afsked med dem. I ritualet genoplever man så at sige afskedsmåltidet og får tilsagt syndernes forladelse præcis ligesom dengang, og nadveren er den dag i dag et måltid til påmindelse om Guds tilgivelse og forsoningens mulighed. På hospice er bordfællesskabet af stor betydning, og vi oplever alle, at måltider er mere end mad. Alle sanser er i brug. Vi nyder synet af maden, nyder duften og smagen. Vi hører lyden, når det sprøde brød brydes, og vi mærker konsistensen af maden, når den kommer i munden. Og alt imens vi spiser, er vi sammen og taler, ler, lytter og tænker. På den måde mættes vi både af maden og af fællesskabet med hinanden. Vi får noget af hinanden. Vi styrkes og mættes på flere måder. Det er ikke kun maven, der bliver mæt. I måltidsfællesskabet deler vi en stund med hinanden, som hæver sig ud over tiden. Ved nadverbordet på hospice har vi et lignende fællesskab. Nogen synes måske, at ritualet er underligt og fremmed, og alligevel ønsker mange at deltage i det, når vi f.eks. holder nadver i gudstjenesten. Jeg tror, det har at gøre med, at nadveren fortsat har karakter af måltid. Det er måske verdens mindste måltid, men ikke desto mindre er det et styrkende og livgivende måltid. Både fordi vi kommer hinanden nær og føler os forbundet med hinanden, men især fordi Gud kommer os nær og forener sig med os, sansbart i brødet og vinen. Nadveren er et måltidsfælleskab hen over tid og evighed, og i mange kirker er det gjort sansbart, ved at alterskranken med knæfaldet danner en halv cirkel. Resten af cirklen, den usynlige del, skal forestille at runde ind i evigheden. Ved alteret har vi således bordfællesskab med både de levende og dem, der ikke længere er iblandt os. Med de levende spiser vi sammen til liv og forsoning. Med vore døde deler vi et måltid til frelse og evigt liv. Ved nadverbordet bruges alle sanser. I nadverritualet er der rum for den dybe sansning. Men først og fremmest er nadveren et måltidsfællesskab. Til liv og glæde. Til frihed. Til ihukommelse. 16

19 SANS OG SAMLING Michael Stubberup CEO, SYNerGAIA chief of board, SustainableLeadership.dk Vi eksisterer i nuet fortid og fremtid er måder at fungere på nu. (Maturana og Varela 1987) Vi mennesker fødes med forudsætninger for kontakt; en lille nyfødt ankommer med for-programmeringer i højre hjernehalvdel for via sanserne at møde og opleve verden, gennem fx øjnene at tage kontakt, aflæse ansigtsudtryk, mimik og gestik. I løbet af de første par år samles og organiseres titusindevis af små og store kontaktoplevelser til et indre fokus, til et jeg. De mange plus- og minusoplevelser ordnes i hukommelsen efter mønstergenkendelse, dvs. det, der ligner, bundtes sammen og danner efterfølgende en mental model. Disse generaliseringer baseret på gentagne oplevelser skabes i de aktiveringsmønstre i hjernen, der er knyttet til sanserne (syn, hørelse, lugt, smag, berøring, osv.), og de skaber temaerne i de historier, som vi fortæller om os selv, og organiserer de måder, vi træffer beslutninger på. Man kan sige, at mentale modeller er en form for filter eller linse, der hjælper os til at forudsige fremtiden og forberede os til handling. Dette sker uden for den bevidste opmærksomhed, og præger vores perception, uden at vi har bevidst kendskab til det alt sammen skabt ud fra tidligere erfaringer. Evolutionshistorisk er menneskets nervesystem opbygget således, at det hele tiden i en rolig, jævn og automatisk rytme sanser og scanner indefra og ud og udefra og ind. Det autonome nervesystems to grene, sympaticus (evnen til opspænding) og parasympaticus (evnen til afspænding), koordinerer hjerterytmen i en jævn variation; sympaticus forøger hjerterytmen og skærper årvågenheden, mens parasympaticus sænker hjerterytmen og sørger for afspænding og regeneration. Denne stadige ud-ind- og ind-ud-rytme er koordineret med det at mærke kroppen og via sanserne mærke den ydre verden. Det er som et pendul eller som en åbne-lukke-mekanisme, der hele tiden veksler mellem at være klar til handling og derefter hvile, og hele tiden skifter mellem at sanse omgivelserne og at sanse sig selv. Denne stadige organiske opmærksomme lytten er en central del i det feedback-system, som siden tidernes morgen har sikret overlevelse og reproduktion; bæredygtighed. Nervesystemet handler i et og alt om at forbinde det indre og det ydre. Liv er bærer af mening og retning og har således et orienteringssystem, et selvorganiserende kompas, som motiverer til at leve, dvs. sikre overlevelse og belønningen i at reproducere og udfolde sig selv. I evolutionen er det selve meningen med livet. Vi sanser for at sikre dette. 17

20 Selve denne overordnede orienteringsevne foregår helt af sig selv, i ethvert nutids øjeblik bruges summen af vores fortids erfaringer til at forudsige den nærmeste fremtid. Eller udtrykt på en anden måde: musikken til livets dans spilles i en vedvarende dynamik mellem på den ene side øjeblikket og efterklangen af det øjeblik, der netop er gået, og på den anden side årvågenheden, der foregriber tonen og bevægelsen, som er på vej i det næste øjeblik. De historier, vi fortæller om vores liv, kan gøres eksplicitte og bevidste ved fokuseret selvrefleksion. En sådan bevidst proces ændrer selvforståelsen og er allerede derved i gang med at ændre de mentale modeller. Når man giver sig tid til at reflektere, åbnes døren til bevidst opmærksomhed, og dette giver mulighed for forstå og fordybe. Vi kan bruge evnen til eftertanke; vi kan tænke over, hvad der er vigtigere end andet, føle erfaringer af tidligere intense oplevelser, vi kan fra enhver nutid tænke over, hvad der har været vigtigt i dag/i disse måneder/i livet, og hvad der skal være mere af i den tid, vi har foran os. Vi kan med andre ord øve os i at skifte gear fra en automatisk sansemodus til opmærksomt nærvær. Hvad der er vigtigere træder i relief, når vi husker, at vi skal dø; igen og igen minder os selv om at glædes over og prioritere det, vi elsker. Vi kan så yderligere fordybe den eksplicitte og betydningsbærende proces ved at sætte ord på og kommunikere det, der er vigtigere til andre. Således kan meningen med livet være med til at forme porten til meningen i døden. En smagsprøve på en ekspliciteret sanseproces følger i denne lille øvelse, som skaber indre ro og samling: Sæt dig på en stol, med fødderne på gulvet, med hænderne i skødet, luk øjnene og MÆRK: KROPPEN som RUM i tre trin dvs. periferi, overflade, rum. Mærk kroppens periferi; fodfladerne, håndfladerne, toppen af hovedet efter hinanden fx 3 gange. Mærk derefter hele kroppens hudoverflade. Mærk nu KROPPEN som RUM. Skift til HJERTET som FOKUS: mærk det fysiske hjerte, som repræsenterer døren til nervesystemet. Åbn øjnene, se ud i RUMMET omkring dig uden at fokusere blikket og uden at tabe kontakten med hjertet og kroppen. Slut øvelsen af med at lukke øjnene - mærk hjertet mærk kroppen følg en ind- og udånding. 18

21 19 ÅRSSKRIFT 2013

22 Taktil stimulering Irene Kaysen og Vibeke Edsen sygeplejersker Sygepleje handler om faglighed og viden, erfaring og håndelag, men det handler i høj grad også om at sanse. For det er med vores sanser, vi er intuitive, empatiske og forudseende. Det er med vores sanser, vi opfatter, fanger og fortolker stemninger. Patienten og de pårørende kan forvente vores faglige ekspertise, når det gælder pleje og medicinsk behandling, og det er og bliver en væsentlig del af vores arbejde. Og når det er sagt, så kommer omsorgen for det menneske, vi har med at gøre, først rigtigt til udtryk, når vi har vores sanser og intuition med i spil. Da bliver det væsentlige spørgsmål: Hvordan kan jeg bidrage til at gøre en forskel for dig i dag? Måske er det en forløsende snak eller bare en snak om gamle dage, en hånd at holde i, et varmt spabad, en pude, der skal rettes, eller en tur ud i forårssolen på terrassen. En lille gestus eller en oplevelse kan have afgørende betydning for patientens dag og sindsstemning. I efteråret 2013 var vi to sygeplejersker, som tog en uddannelse i Taktil Stimulering. En metode, hvor man ved struktureret berøring og lette massagestrøg af huden, stimulerer de taktile sanser via hudens receptorer for tryk og vibrationer, smerte, kulde og varme. Taktil stimulering kan gives som en helkropsmassage, men mere almindeligt i vores arbejde på hospice gives det på en del af kroppen. På arme og hænder eller ben og fødder. Selv når det gives på et mindre område af kroppen, er effekten ganske mærkbar. Vi prøver gerne at sætte en stemning ved at have dæmpet belysning og stille, afstressende musik i baggrunden, da det bidrager til at have fokus på massagen og lukke omverdenen ude. Gennem taktil stimulering frigives der i kroppen det naturligt forekommende hormon, Oxytocin, som er modsætningen til vores stresshormoner og derved har fået betegnelsen ro-/hvile-hormon. Der er gennem forskning fundet evidens for metodens positive indflydelse på kroppen, 20

23 idet man har kunnet fastslå, at den øgede mængde Oxytocin i blodet medfører et fald i puls og blodtryk, øger blodcirkulationen i hjernen, dæmper angst og uro, og så fremmer det søvnen. Det, vi umiddelbart oplever ved behandlingen, er, at patienten slapper af, vejrtrækningen bliver rolig og dyb, og måske falder de i søvn. Patienternes tilbagemeldinger er flere: At det er en positiv kropslig oplevelse, en lindring i forhold til uro eller smerter, en fornemmelse af at kunne være i sin krop, eller blot en dejlig og dyb afslapning. Vi føler os privilegerede over at arbejde et sted, hvor der til stadighed er mulighed for udvikling og for at gå nye veje. Vi er ved at træde en ny sti til, og vi håber og tror, at flere vil følge efter. 21

24 Til gavn og glæde Tove Mikkelsen Frivillig Når man kommer indenfor på Hospice Djursland, og nu mener jeg som en af de mange frivillige, så kan man godt gå hen og blive lidt afhængig af det. Man bliver nemlig her en del af et hele, der vil forsøge at være til gavn og glæde for de patienter og pårørende, som kommer her. Det er sådan, jeg oplever det, når pårørende, patienter og medarbejdere påtaler, at mit arbejde med at sørge for, at der altid er friske blomster rundt om på hospice, giver opmuntring og glæde og får mennesker til at føle, at hospice snarere er et hjem, end et hospital. Højdepunkter er der mange af. Når det f.eks. lykkes at få de første grene til at springe ud, så patienterne kan fornemme, at de oplever endnu en bid af foråret. Når gran og juleroser pryder gangene. Da Rasmus fulgte efter mig i sin kørestol gennem hele hospice og gav mig gode råd om blomsterne. Eller den dag vi blev Kongelig Hof Leverandør i blomsterbuketter. Her kan jeg stadigt for mit øje se den lille skrøbelige dame, der afleverede buketten til Prinsesse Benedikte. Da Prinsessen, i lysegrøn dragt, modtog den gulgrønne buket, takkede hun den gamle dame for farvevalget, som jo fuldstændig stod til dragten, hun havde på, og den gamle dame rettede sig op i kørestolen og så meget stolt ud. Ja, hvor heldig kan man være! 22

25 Husk pauserne Hilde Skrudland Musikterapeut Jeg går ind til en patient på en stue på hospice, hun ligger i sin seng og kigger op på mig. Jeg mødte denne kvinde i går, hun fortalte mig da, at hun var uddannet pianist fra musikkonservatoriet i København. Hun ville gerne høre lidt klassisk musik, så jeg spillede nogle små stykker for hende. Kvinden er ud over sin kræftsygdom også præget af tegn på demens. Hun havde i går svært ved at sige, hvilke klaverstykker, hun kunne tænke sig at høre, og bad mig om at vælge. Jeg spørger, om hun har lyst til at høre klavermusik igen i dag. Hun smiler og siger, at det vil hun gerne. Jeg henter klaveret. Jeg spørger, om der er noget, hun har lyst til at høre, og hun beder om at se min nodebog. Denne bog, der har fulgt mig siden 1982, er fyldt med kopier af klassiske stykker og sange, jeg har spillet gennem årene. Hun læser i den håndskrevne indholdsfortegnelse og kommenterer: Poem, ja den var jo meget spillet engang. Pavane for en syg prinsesse, har du spillet den? Den er ikke nem at spille så flydende, som den skal være. Jeg kan kun give hende ret og indrømmer, at det er mange år, siden jeg har spillet den. Träumerei, den er jo altid smuk. Igen i dag beder hun mig om selv at vælge, hvad jeg vil spille. Jeg tager tråden op og foreslår at spille Träumerei. Ja, den kan vi starte med, men husk pauserne, siger hun og tegner en bue med sin hånd, der stopper i en lille pause. Jeg svarer, at hun gerne må inspirere mig ved at kommentere mit spil. Hun kigger på mig og siger, at det jo er lang tid siden, hun har kunnet sidde ved et klaver, så det er fint for hende det, jeg spiller. Hvortil jeg svarer, at jeg virkelig vil være glad for, hvis hun giver mig input. Jeg kan sandelig mærke mit hjerte banke lidt ekstra, da jeg pludselig bliver bevidst om, at det er en højt uddannet pianist, jeg sidder sammen med. Jeg husker klavertimer, hvor jeg ikke altid havde øvet nok Første takt. Jeg spiller koncentreret, og kvinden siger stop efter de første toner. Beder mig om at dvæle lidt efter optakten og første tone - give det tid. Jeg prøver igen og kan høre forskellen. Spiller lidt videre, ottendedelene op mod den høje tone i anden takt, kvinden stopper mig igen, siger, at jeg her godt må stræbe lidt fremad, tegner med armen bevægelsen i tonerne frem mod den høje tone. Jeg spiller det, hun smiler og jeg fortsætter. Sådan arbejder vi os videre og videre. Vi er begge ivrige, smiler, jeg sveder lidt, det er hårdt arbejde! 23

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere