Vi har valgt Løven som vores gennemgående ikon i dette års skrift.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har valgt Løven som vores gennemgående ikon i dette års skrift."

Transkript

1

2

3

4 Vi har valgt Løven som vores gennemgående ikon i dette års skrift. Løven, som er hugget i rød granit, og som vi hver dag kan se og føle på i Sansehaven vest for hospicebygningen. Vi har valgt Løven, idet den i dens form og udtryk opleves stærkt sanselig. Ifølge billedhuggeren Claus Ørntoft berører løven som sindsbillede de egenskaber, som kan bruges på et hospice mod, styrke og tapperhed. Arkitektonisk lader den rummet, skaber retning i rummet og skaber rummet uden at skulle forandre noget. 2

5 05 07 Indledning Dorit Simonsen Hospiceleder AT TRÆDE INDENFOR Steen Fris bestyrelsesformand FRIRUM FOR FORTÆLLINGER HELLE DALBY SOUSCHEF EKSISTENTIEL LEDELSE JØRGEN KEINICKE CEO, KEINICKE mennesker/ udvikling/ledelse SANSERNE BESTEMTE MIN FREMTID SOM FRIVILLIG POUL ERIK SØRENSEN FRIVILLIG LANGSOMT TIL STEDE LOTTE JENSEN SYGEPLEJERSKE 09 AT FORNEMME FREMTIDEN Dorit Simonsen hospiceleder 32 HUSET I GRÆNSELANDET LEIF ERIK VAAG ÆGTEFÆLLE TIL PATIENT 51 AT SANSE OG BÆRE SMERTEN LINE KLODE FYSIOTERAPEUT 14 SANS EVIGHEDEN ANN MAJ LORENZEN SOGNE- OG HOSPICEPRÆST 35 MAVEFORNEMMELSEN BIRGITTE JENSEN SYGEPLEJERSKE 54 OVERFØRING OG MODOVERFØRING HELLE JOHNSEN PSYKOLOG SANS OG SAMLING MICHAEL STUBBERUP CEO, SYNerGAIA, chief of board, SustainableLeadership.dk TAKTIL STIMULERING IRENE KAYSEN OG VIBEKE EDSEN SYGEPLEJERSKER JEG SANSER KURT CHRISTENSEN PATIENT SANS FOR HELHED ERLING RASMUSSEN FORMAND FOR KUNSTUDVALGET STATISTIK FOR 2013 DORIT SIMONSEN HOSPICELEDER JEG KAN DUFTE FORÅRET ERIK SALOMONSEN FORMAND FOR STØTTEFORENINGEN 22 TIL GAVN OG GLÆDE TOVE MIKKELSEN FRIVILLIG 40 MAD FOR LIVET ANNEGRETE VENBORG UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE 63 FOR EN STUND JOHS JAKOBSEN FRIVILLIG 23 HUSK PAUSERNE HILDE SKRUDLAND MUSIKTERAPEUT 42 KØKKENSANSER PIA KRAG MORTENSEN KØKKENLEDER 66 EPILOG DORIT SIMONSEN HOSPICELEDER 3

6 4

7 Indledning Dorit Simonsen Hospiceleder Farvel, sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det. Hemmeligheden, som den lille prins får indsigt i, bliver betroet til ham i rævens afskedstale i eventyret Den lille prins af Antoine De Saint-Exupéry fra At det væsentlige er usynligt for øjet, og at det kun er med hjertet, man rigtigt kan se, er ikke en uvæsentlig lille hemmelighed. Det er for den lille prins, for mig og for mange andre en værdifuld hemmelighed at få indsigt i, idet den hjælper os til at skærpe opmærksomheden på, hvorfra vi hver dag får vores måske væsentligste sanseindtryk, fornemmelser og viden. I Årsskrift 2013, det sjette årsskrift som er udgået fra Hospice Djursland, har vi valgt at fokusere på det, som sanses på et hospice, og måden hvorpå det sanses. Vi vil forsøge at give en indsigt i dette univers mangfoldighed gennem forskellige fortællinger. Fortællinger fra forskellige vinkler, af forskellige mennesker og af forskellige sanser. Vi kender jo alle vores fem sanser, og vi har i dette årsskrift valgt også at inddrage sansen: at se med hjertet. Her på hospice er det på mange måder en væsentlig sans at kunne gøre brug af. Med hjertet kan man se den anden, det andet menneske, lidelsen, sorgen, kærligheden og det, som endnu ikke har vist sig fremtiden. Vi håber med dette årsskrift at give et mangfoldigt billede af det, som vi i 2013 har været optaget af. Vi ønsker at give indsigt i de tanker og oplevelser, der er i vores hverdag, og vi ønsker at bidrage med nye tanker, ideer og viden om, hvad der sker inden for det specialiserede niveau på hospiceområdet. Så ud over at læse med øjnene, så læs også dette årsskrift med hjertet, det kan give et større indblik i, hvad der egentlig forgår her på Hospice Djursland. 5

8 Nyt foto? 6

9 AT TRÆDE INDENFOR Steen Fris Bestyrelsesformand I årsskrift 2013 har vi valgt at sætte fokus på sansning og sansningens mange betydninger. Et rigtigt spændende tema jeg gerne sætter et par ord på. Min baggrund er som lægmand og bygger ikke på nogen større undersøgelse af emnet, men på egne oplevelser og erfaringer gennem livet. Jeg vil i mit indlæg holde mig inden for Hospice Djurslands rammer og forsøge at beskrive, hvordan mine og nok også andres sanser bliver påvirket ved ankomst til stedet og ved at træde indenfor. Uanset fra hvilken side og hvor ofte jeg kommer til Hospice Djursland, bliver mit syn altid fanget og positivt påvirket af den spændende bygning beklædt med egestave, omgivet af kunstværker og indplaceret i et naturområde med udsigt til mark, skov og strand. Straks jeg forlader min bil, er det ikke længere kun min synssans der påvirkes men også hørelsen og lugtesansen. Vindens susen, træernes knagen, fuglenes sang og de mange dufte fra græs, træer og blomster fanger mig. Når dørene åbnes til Hospice Djursland, bliver alle mine sanser påvirket. I receptionen fanges øjet af fine farvesammensætninger, kunstværker, blomster, dekorationer og sidst men ikke mindst et personale, der altid udstråler stor imødekommenhed. Disse oplevelser og sanseindtryk fortsætter gennem hele bygningen. Ja, flere kommer til. Fra køkkenet kommer dejlige dufte af hjemmelavet mad, fra Atriumgården og baderummet andre 7

10 dufte, der også er med til at påvirke ens velbefindende. Akvariet med smukke fisk og volieren med farvestrålende fugle, der kvidrer og giver god stemning. Sådan kan jeg blive ved! Følesansen, som jeg ikke har været inde på, har rigtig stor betydning både for patienterne, men bestemt også for de pårørende. Jeg tror, vi alle har behov for et venligt smil, et lille knus eller en berøring, når det gør allermest ondt! Ja, alt dette er godt nok, men det får kun betydning, hvis vi lader os påvirke af alle disse indtryk, vi dagligt bliver mødt af. Og det tror jeg, vi gør, i et eller andet omfang! Meget mere kan siges om vore sanser. Så glæd dig til at blive klogere på dette interessante emne, der kan anskues fra mange forskellige synsvinkler, og som vi mennesker kan få stor glæde af, når interessen og viljen er til stede. På Hospice Djursland vil vi fortsat arbejde med sanserne; vi er dybt afhængige af dem, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i. 8

11 At fornemme fremtiden og komme den i møde Dorit Simonsen Hospiceleder Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet. Således lød ordene fra ræven til den lille prins. Og hvad vil det så sige at se eller sanse med hjertet, og er det overhovedet noget, man kan bruge i ledelse? Til det er mit svar: Ja, i allerhøjeste grad, - og det kræver en del øvelse. Otto Scharmer, som er uddannet inden for økonomi og ledelse, og som i øjeblikket er en af de mest omtalte ledelsesteoretikere med sin præsentation af ledelsesteorien Teori U, anvender udtrykket presencing. Ordet er sammensat af ordene presence: at være nærværende, og sensing: at sanse eller fornemme. Presencing er egentlig en almen menneskelig evne, som vi mere eller mindre er gode til at gøre brug af. Som leder er det dog en evne, man med stor fordel kan fokusere på og udvikle, når det drejer sig om nytænkning og innovation i organisationen. Hvorfor er jeg nu egentlig så optaget af lige præcis Teori U og ikke en af de mange andre ledelsesteorier, jeg har stiftet bekendtskab med igennem min tid som leder? Det er ganske enkelt fordi, Teori U indfører et væsentligt nyt aspekt i ledelsestænkningen: sansning. Ikke kun sansning med de fem velkendte sanser, men også med en anden sans: presencing. Med fokus på og udvikling af denne sans forsøger man som leder at fornemme, hvad fremtiden kalder på, og hvor fremtiden bærer hen. De nye ideer, de nye tanker, kommer gennem os. De kan opstå i den enkelte, hvor som helst og når som helst; i morgenbrusebadet, på cykelturen eller i drømme. De nye ideer kan også opstå i samarbejdet med andre, og pludselig kan man sammen fornemme en retning, en sammenhæng, et potentiale i en gruppe, som med hjælp kan forløses og medføre noget, som er mere end gruppemedlemmernes indsats tilsammen. Når sådanne ideer opstår, er udfordringen at være nærværende, at gribe dem og holde fast. Jeg plejer selv at udtrykke det på denne måde: Alle de store tanker og gode ideer er derude. Det drejer sig om at sidde helt stille og vente, så lander der helt sikkert en god ide lige i hovedet på dig, og så er det bare om at holde fast i den. Når tanken er landet eller fornemmet, skal jeg have en skærpet opmærksomhed på, hvorfra den egentlig udspringer, idet det er vigtigt at kunne skelne mellem mine egne personlige følelser og den værdi, der ligger i selve tanken og dens levedygtighed. Det er i den forbindelse begrebet presencing kommer ind. Otto Scharmer udtrykker det således: Begrebet beskriver det at knytte forbindelse til kilden for den optimale fremtidige mulighed, at sanse fremtiden i nu et og bringe fremtiden ind i det nuværende øjeblik. 1) 1) Otto Scharmer: Teori U lederskab der åbner fremtiden mod en ny social teknologi presencing. Ankerhus

12 10

13 I 2013 besluttede vi på Hospice Djursland at arbejde med og udvikle den tværfaglighed, vi har, og den tværfaglighed, som vi har en fornemmelse af, at fremtiden kalder på. Der er mange gode grunde til, at det netop blev det tværfaglige samarbejde, vi ønskede at udvikle. For det første forventes det af os fra Sundhedsstyrelsens side, at vi arbejder tværfagligt, dog uden at det er beskrevet, hvad det vil sige. For det andet havde vi både i ledelsen og i medarbejdergruppen fornemmet, at der var overskudsenergi hos nogle faggrupper, energi som egentlig var stillet til rådighed, men som ikke blev omsat, mens der hos en anden faggruppe var underskud af energi til at løse opgaverne. Og ikke mindst så havde vi en klar fornemmelse af, at det at blive bedre til tværfagligt samarbejde og udnytte den synergi, der ligger i det, er noget, som får stor betydning for os i arbejdet med de faglige udfordringer fremover. Vi har gennem årene i perioder haft skarpt fokus på tværfaglighed og italesat de vanskeligheder og udfordringer, der indimellem er i dette samarbejde, uden dog at komme så meget videre. Da vi i 2007 åbnede hospice, sammensatte vi en medarbejdergruppe ud fra de erfaringer, som hospicerne før os havde. Den organisering, vi i dag har, tog også sit udgangspunkt i de andres erfaringer dog med enkelte tvist. På mange måder var det et ganske godt udgangspunkt, og alligevel er det en tanke værd, om vi med den aktuelle organisering, medarbejdersammensætning, faglige selvforståelse og afgrænsethed til fulde udnytter de potentialer, der ligger i intentionen: tværfaglig indsats på et højt specialiseret niveau. På den årlige visionsdag sammen med vores bestyrelse, april 2013, besluttede vi, at vi ville videre. Vi vil udnytte den synergi, der ligger i at være en tværfaglig gruppe, og vi vil være en organisation, som kan byde de fremtidige udfordringer velkommen. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel først og fremmest for de patienter og pårørende, vi møder her på Hospice Djursland, men også for vores arbejdsmiljø og for såvel egen faglig og personlig udvikling som organisationens udvikling. Det fordrede, at vi gravede et spadestik dybere og fik indsigt i den enkeltes intention, de forskellige faggruppers intention og ledelsens intention om, hvad vi på et dybere plan ønskede at opnå med vores tværfaglige samarbejde. Og så gik vi i gang. 11

14 I den proces, vi har været i gang med siden august 2013, og som vi forventer af afslutte i slutningen af 2014, har Otto Scharmers Teori U været en stor inspirationskilde for mig som leder og for os som organisation. Alle ved, hvor vanskeligt det kan være at ændre kulturen i organisationen, selv om man gerne vil. Vi downloader, hvilket betyder, at vi bliver ved med at gøre det samme igen og igen uden at give det en nærmere tanke. Når man, som vi, ønsker at ændre kulturen og skabe innovation i organisationen, må vi som udgangspunkt holde op med at downloade gammel viden og gamle tankesæt. For at komme videre med det, talte vi med hinanden om Otto Scharmers fire barrierer for organisatorisk læring og forandring: - Ikke at erkende, det man ser - Ikke at sige, hvad man tænker - Ikke at gøre, hvad man siger - Ikke at se, hvad man gør Disse barrierer ville vi fokusere på og arbejde seriøst med en proces vi er godt i gang med. I den videre proces var det derudover vigtigt, at vi havde opmærksomhed på og arbejdede med Scharmers tre niveauer hen imod egentlig innovation: åbent sind åbent hjerte åben vilje. Åbent sind betyder, at vi er åbne for, at virkeligheden kan opfattes på mange måder. Det betyder, at vi hver især er i stand til at se en sag fra forskellige vinkler, og at vi skal være fleksible i forhold til at erkende hinandens syn på tingene. Dette har bl.a. medført, at vi har ændret på form og indhold i vores ugentlige, tværfaglige konference. Åbent hjerte betyder, at vi hver især ikke kun er i stand til at betragte en situation fra forskellige vinkler, men også er i stand til at indleve os i den konkrete situation og i de andres perspektiv. At vi kan fornemme, hvad hinanden føler. Dette perspektiv har endnu brug for en del opmærksomhed. Jeg overvejer indimellem, om der her på hospice er for meget støj på senderen, og tænker her på alle de følelser, der til stadighed vælder op i os alle i vores daglige arbejde med alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende. Vi har klart et udviklingsområde her. 12

15 Åben vilje. Denne del af processen er den sværest tilgængelige, og dertil er vi endnu ikke nået. Det er her, vi tager den endelige afsked med det, vi allerede ved og gør, og har vilje til, at det nye kan fæste rod. Det er en meget krævende proces, som kan medføre en del angst i både den enkelte, i gruppen som i organisationen. Det er under disse betingelser presencing kan finde sted; det er her, fortiden slippes og giver plads til, at fremtiden kan tage form. Det er her, vi hver især skal fornemme, hvad det er, der giver mening for helheden, det er her, det skal bringes frem. Helt konkret har vores arbejde med tværfaglighed fokuseret på fem områder: - Visitation og modtagelse af nye patienter - Den tværfaglige konference - Tværfaglig supervision - Fredags refleksion med brug af narrative metoder - Læringsmøder Der har været nedsat en styregruppe med støtte af sociolog, Ph.D. i organisatorisk læring, Eva Just, som har beskæftiget sig med tværfaglighed i sundhedsvæsnet. Og der har været nedsat en undergruppe til at arbejde med struktur og form for den tværfaglige konference. Processen er blevet beskrevet løbende, og vi laver i processen pitstop i form af styregruppemøder og personalemøder, hvor formålet er at få overblik over, hvor langt vi er nået i de fælles anstrengelser og få et overblik over, hvilken vej vi nu skal følge. Vi er på vej rigtig godt på vej og vi har fortsat et stort arbejde foran os, og det uden præcis at vide, hvor vi ender, og hvornår vi er færdige, eller sagt på Scharmer-sprog: klar til at komme fremtiden i møde. Det drejer sig om innovation i bogstaveligste forstand. Når jeg som leder står lige her og nu og betragter organisationen, så tænker jeg: Wauw, denne proces er godt nok vigtig. Udviklingen af det tværfaglige samarbejde giver mening; den er væsentlig, og alle bidrager på bedste vis. Vi skal nok blive klar til at tage imod fremtiden. Og det siger jeg, uden at jeg med sikkerhed ved, hvad denne proces ender med. 13

16 Sans evigheden! Ann Maj Lorenzen sogne- og hospicepræst Vore sanser åbner til bevidstheden. Sansning åbner døren til erindringen. Sansning kan være et glimt af evighed. Jeg husker min sidste ridetur, som ligger nogle år tilbage. Det var en kølig, men lys dag i det tidlige forår. Glaumur, en smuk islandsk hest, var stadig klædt i sin gyldne vinterpels. Luften var klar og hestens ånde stod som små dampskyer ud af dens næsebor. Opmærksomt, som skulle hele verden indåndes, sitrede sanserne på det smukke dyr. Jeg red en tur, mens jeg sugede oplevelsen til mig, sansede naturen omkring mig; vinden i mit ansigt, farverne, himlen foroven og jordens faste underlag, der genlød af hestens taktfaste bevægelser. Da jeg igen satte fødderne på jorden, vidste jeg, at jeg aldrig ville komme til at sidde på en hest igen. Min hofte vil ikke, som jeg vil. Jeg aede den bløde, varme pels, lagde mit ansigt ind til dyrets hals og dvælede et øjeblik, mens duften af fugtig, varm hest fyldte mine næsebor. Hesten bøjede halsen, så på mig med et uudgrundeligt blik og udstødte en sagte, dyb vrinsken. I det øjeblik var vi som forenet. Og i den korte tid, favntaget med Glaumur varede, var det, som om alle de heste, jeg har kendt, og alle timerne, jeg har brugt i deres selskab, kom tilbage til mig. Det var som at sanse evigheden. Sansning åbner døren til erindringen. Når vi hører den sang, der blev spillet første gang vi dansede med den udkårne, vækkes der minder. Eller vi ser billeder fra ferieture og husker det hele, skønt vi har glemt årstallet. En duft af en bestemt parfume kan kalde mormor, der døde for mange år siden, frem fra erindringen, og en velkendt genstand, f.eks. en gammel, rød hovrenser, kan i et splitsekund fremkalde en lille, sort pony, der nægtede at løfte benet, medmindre den fik en gulerod for det. Sanserne hjælper os med at huske, og vi kan bruge sanserne helt bevidst, når noget skal bevares i erindringen. Det er derfor, at der i kirkens ritualer er knyttet helt håndgribelige elementer som f.eks vand og jord til dåbs- og begravelsesritualet. Og derfor er det vel, at Jesus, den sidste aften før sin død, bruger måltidet med dets brød og vin, for at hans venner fremover skal 14

17 15 ÅRSSKRIFT 2013

18 huske ham, når de spiser sammen. De har sunget, talt og spist sammen, da Jesus tager brødet, bryder det i stykker, og rækker det til dem med ordene: Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse. Han tager også bægeret med vin, takker og giver dem det, idet han siger: Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt i mit blod, som udgydes for Jer til syndernes forladelse. Gør dette hver gang, I drikker det, til min ihukommelse. Brød og vin var basis i måltidet på Jesu tid, og det er med vilje Han tager det helt basale og gør det til erindringsobjekt. Hver gang I spiser brød og drikker vin, skal I huske på mig, og jeg vil huske Jer, er Hans budskab. Siden har kristne over hele verden spist brød og drukket vin til erindring om den aften, hvor Jesus deler et måltid med sine nærmeste, før Han tager afsked med dem. I ritualet genoplever man så at sige afskedsmåltidet og får tilsagt syndernes forladelse præcis ligesom dengang, og nadveren er den dag i dag et måltid til påmindelse om Guds tilgivelse og forsoningens mulighed. På hospice er bordfællesskabet af stor betydning, og vi oplever alle, at måltider er mere end mad. Alle sanser er i brug. Vi nyder synet af maden, nyder duften og smagen. Vi hører lyden, når det sprøde brød brydes, og vi mærker konsistensen af maden, når den kommer i munden. Og alt imens vi spiser, er vi sammen og taler, ler, lytter og tænker. På den måde mættes vi både af maden og af fællesskabet med hinanden. Vi får noget af hinanden. Vi styrkes og mættes på flere måder. Det er ikke kun maven, der bliver mæt. I måltidsfællesskabet deler vi en stund med hinanden, som hæver sig ud over tiden. Ved nadverbordet på hospice har vi et lignende fællesskab. Nogen synes måske, at ritualet er underligt og fremmed, og alligevel ønsker mange at deltage i det, når vi f.eks. holder nadver i gudstjenesten. Jeg tror, det har at gøre med, at nadveren fortsat har karakter af måltid. Det er måske verdens mindste måltid, men ikke desto mindre er det et styrkende og livgivende måltid. Både fordi vi kommer hinanden nær og føler os forbundet med hinanden, men især fordi Gud kommer os nær og forener sig med os, sansbart i brødet og vinen. Nadveren er et måltidsfælleskab hen over tid og evighed, og i mange kirker er det gjort sansbart, ved at alterskranken med knæfaldet danner en halv cirkel. Resten af cirklen, den usynlige del, skal forestille at runde ind i evigheden. Ved alteret har vi således bordfællesskab med både de levende og dem, der ikke længere er iblandt os. Med de levende spiser vi sammen til liv og forsoning. Med vore døde deler vi et måltid til frelse og evigt liv. Ved nadverbordet bruges alle sanser. I nadverritualet er der rum for den dybe sansning. Men først og fremmest er nadveren et måltidsfællesskab. Til liv og glæde. Til frihed. Til ihukommelse. 16

19 SANS OG SAMLING Michael Stubberup CEO, SYNerGAIA chief of board, SustainableLeadership.dk Vi eksisterer i nuet fortid og fremtid er måder at fungere på nu. (Maturana og Varela 1987) Vi mennesker fødes med forudsætninger for kontakt; en lille nyfødt ankommer med for-programmeringer i højre hjernehalvdel for via sanserne at møde og opleve verden, gennem fx øjnene at tage kontakt, aflæse ansigtsudtryk, mimik og gestik. I løbet af de første par år samles og organiseres titusindevis af små og store kontaktoplevelser til et indre fokus, til et jeg. De mange plus- og minusoplevelser ordnes i hukommelsen efter mønstergenkendelse, dvs. det, der ligner, bundtes sammen og danner efterfølgende en mental model. Disse generaliseringer baseret på gentagne oplevelser skabes i de aktiveringsmønstre i hjernen, der er knyttet til sanserne (syn, hørelse, lugt, smag, berøring, osv.), og de skaber temaerne i de historier, som vi fortæller om os selv, og organiserer de måder, vi træffer beslutninger på. Man kan sige, at mentale modeller er en form for filter eller linse, der hjælper os til at forudsige fremtiden og forberede os til handling. Dette sker uden for den bevidste opmærksomhed, og præger vores perception, uden at vi har bevidst kendskab til det alt sammen skabt ud fra tidligere erfaringer. Evolutionshistorisk er menneskets nervesystem opbygget således, at det hele tiden i en rolig, jævn og automatisk rytme sanser og scanner indefra og ud og udefra og ind. Det autonome nervesystems to grene, sympaticus (evnen til opspænding) og parasympaticus (evnen til afspænding), koordinerer hjerterytmen i en jævn variation; sympaticus forøger hjerterytmen og skærper årvågenheden, mens parasympaticus sænker hjerterytmen og sørger for afspænding og regeneration. Denne stadige ud-ind- og ind-ud-rytme er koordineret med det at mærke kroppen og via sanserne mærke den ydre verden. Det er som et pendul eller som en åbne-lukke-mekanisme, der hele tiden veksler mellem at være klar til handling og derefter hvile, og hele tiden skifter mellem at sanse omgivelserne og at sanse sig selv. Denne stadige organiske opmærksomme lytten er en central del i det feedback-system, som siden tidernes morgen har sikret overlevelse og reproduktion; bæredygtighed. Nervesystemet handler i et og alt om at forbinde det indre og det ydre. Liv er bærer af mening og retning og har således et orienteringssystem, et selvorganiserende kompas, som motiverer til at leve, dvs. sikre overlevelse og belønningen i at reproducere og udfolde sig selv. I evolutionen er det selve meningen med livet. Vi sanser for at sikre dette. 17

20 Selve denne overordnede orienteringsevne foregår helt af sig selv, i ethvert nutids øjeblik bruges summen af vores fortids erfaringer til at forudsige den nærmeste fremtid. Eller udtrykt på en anden måde: musikken til livets dans spilles i en vedvarende dynamik mellem på den ene side øjeblikket og efterklangen af det øjeblik, der netop er gået, og på den anden side årvågenheden, der foregriber tonen og bevægelsen, som er på vej i det næste øjeblik. De historier, vi fortæller om vores liv, kan gøres eksplicitte og bevidste ved fokuseret selvrefleksion. En sådan bevidst proces ændrer selvforståelsen og er allerede derved i gang med at ændre de mentale modeller. Når man giver sig tid til at reflektere, åbnes døren til bevidst opmærksomhed, og dette giver mulighed for forstå og fordybe. Vi kan bruge evnen til eftertanke; vi kan tænke over, hvad der er vigtigere end andet, føle erfaringer af tidligere intense oplevelser, vi kan fra enhver nutid tænke over, hvad der har været vigtigt i dag/i disse måneder/i livet, og hvad der skal være mere af i den tid, vi har foran os. Vi kan med andre ord øve os i at skifte gear fra en automatisk sansemodus til opmærksomt nærvær. Hvad der er vigtigere træder i relief, når vi husker, at vi skal dø; igen og igen minder os selv om at glædes over og prioritere det, vi elsker. Vi kan så yderligere fordybe den eksplicitte og betydningsbærende proces ved at sætte ord på og kommunikere det, der er vigtigere til andre. Således kan meningen med livet være med til at forme porten til meningen i døden. En smagsprøve på en ekspliciteret sanseproces følger i denne lille øvelse, som skaber indre ro og samling: Sæt dig på en stol, med fødderne på gulvet, med hænderne i skødet, luk øjnene og MÆRK: KROPPEN som RUM i tre trin dvs. periferi, overflade, rum. Mærk kroppens periferi; fodfladerne, håndfladerne, toppen af hovedet efter hinanden fx 3 gange. Mærk derefter hele kroppens hudoverflade. Mærk nu KROPPEN som RUM. Skift til HJERTET som FOKUS: mærk det fysiske hjerte, som repræsenterer døren til nervesystemet. Åbn øjnene, se ud i RUMMET omkring dig uden at fokusere blikket og uden at tabe kontakten med hjertet og kroppen. Slut øvelsen af med at lukke øjnene - mærk hjertet mærk kroppen følg en ind- og udånding. 18

21 19 ÅRSSKRIFT 2013

22 Taktil stimulering Irene Kaysen og Vibeke Edsen sygeplejersker Sygepleje handler om faglighed og viden, erfaring og håndelag, men det handler i høj grad også om at sanse. For det er med vores sanser, vi er intuitive, empatiske og forudseende. Det er med vores sanser, vi opfatter, fanger og fortolker stemninger. Patienten og de pårørende kan forvente vores faglige ekspertise, når det gælder pleje og medicinsk behandling, og det er og bliver en væsentlig del af vores arbejde. Og når det er sagt, så kommer omsorgen for det menneske, vi har med at gøre, først rigtigt til udtryk, når vi har vores sanser og intuition med i spil. Da bliver det væsentlige spørgsmål: Hvordan kan jeg bidrage til at gøre en forskel for dig i dag? Måske er det en forløsende snak eller bare en snak om gamle dage, en hånd at holde i, et varmt spabad, en pude, der skal rettes, eller en tur ud i forårssolen på terrassen. En lille gestus eller en oplevelse kan have afgørende betydning for patientens dag og sindsstemning. I efteråret 2013 var vi to sygeplejersker, som tog en uddannelse i Taktil Stimulering. En metode, hvor man ved struktureret berøring og lette massagestrøg af huden, stimulerer de taktile sanser via hudens receptorer for tryk og vibrationer, smerte, kulde og varme. Taktil stimulering kan gives som en helkropsmassage, men mere almindeligt i vores arbejde på hospice gives det på en del af kroppen. På arme og hænder eller ben og fødder. Selv når det gives på et mindre område af kroppen, er effekten ganske mærkbar. Vi prøver gerne at sætte en stemning ved at have dæmpet belysning og stille, afstressende musik i baggrunden, da det bidrager til at have fokus på massagen og lukke omverdenen ude. Gennem taktil stimulering frigives der i kroppen det naturligt forekommende hormon, Oxytocin, som er modsætningen til vores stresshormoner og derved har fået betegnelsen ro-/hvile-hormon. Der er gennem forskning fundet evidens for metodens positive indflydelse på kroppen, 20

23 idet man har kunnet fastslå, at den øgede mængde Oxytocin i blodet medfører et fald i puls og blodtryk, øger blodcirkulationen i hjernen, dæmper angst og uro, og så fremmer det søvnen. Det, vi umiddelbart oplever ved behandlingen, er, at patienten slapper af, vejrtrækningen bliver rolig og dyb, og måske falder de i søvn. Patienternes tilbagemeldinger er flere: At det er en positiv kropslig oplevelse, en lindring i forhold til uro eller smerter, en fornemmelse af at kunne være i sin krop, eller blot en dejlig og dyb afslapning. Vi føler os privilegerede over at arbejde et sted, hvor der til stadighed er mulighed for udvikling og for at gå nye veje. Vi er ved at træde en ny sti til, og vi håber og tror, at flere vil følge efter. 21

24 Til gavn og glæde Tove Mikkelsen Frivillig Når man kommer indenfor på Hospice Djursland, og nu mener jeg som en af de mange frivillige, så kan man godt gå hen og blive lidt afhængig af det. Man bliver nemlig her en del af et hele, der vil forsøge at være til gavn og glæde for de patienter og pårørende, som kommer her. Det er sådan, jeg oplever det, når pårørende, patienter og medarbejdere påtaler, at mit arbejde med at sørge for, at der altid er friske blomster rundt om på hospice, giver opmuntring og glæde og får mennesker til at føle, at hospice snarere er et hjem, end et hospital. Højdepunkter er der mange af. Når det f.eks. lykkes at få de første grene til at springe ud, så patienterne kan fornemme, at de oplever endnu en bid af foråret. Når gran og juleroser pryder gangene. Da Rasmus fulgte efter mig i sin kørestol gennem hele hospice og gav mig gode råd om blomsterne. Eller den dag vi blev Kongelig Hof Leverandør i blomsterbuketter. Her kan jeg stadigt for mit øje se den lille skrøbelige dame, der afleverede buketten til Prinsesse Benedikte. Da Prinsessen, i lysegrøn dragt, modtog den gulgrønne buket, takkede hun den gamle dame for farvevalget, som jo fuldstændig stod til dragten, hun havde på, og den gamle dame rettede sig op i kørestolen og så meget stolt ud. Ja, hvor heldig kan man være! 22

25 Husk pauserne Hilde Skrudland Musikterapeut Jeg går ind til en patient på en stue på hospice, hun ligger i sin seng og kigger op på mig. Jeg mødte denne kvinde i går, hun fortalte mig da, at hun var uddannet pianist fra musikkonservatoriet i København. Hun ville gerne høre lidt klassisk musik, så jeg spillede nogle små stykker for hende. Kvinden er ud over sin kræftsygdom også præget af tegn på demens. Hun havde i går svært ved at sige, hvilke klaverstykker, hun kunne tænke sig at høre, og bad mig om at vælge. Jeg spørger, om hun har lyst til at høre klavermusik igen i dag. Hun smiler og siger, at det vil hun gerne. Jeg henter klaveret. Jeg spørger, om der er noget, hun har lyst til at høre, og hun beder om at se min nodebog. Denne bog, der har fulgt mig siden 1982, er fyldt med kopier af klassiske stykker og sange, jeg har spillet gennem årene. Hun læser i den håndskrevne indholdsfortegnelse og kommenterer: Poem, ja den var jo meget spillet engang. Pavane for en syg prinsesse, har du spillet den? Den er ikke nem at spille så flydende, som den skal være. Jeg kan kun give hende ret og indrømmer, at det er mange år, siden jeg har spillet den. Träumerei, den er jo altid smuk. Igen i dag beder hun mig om selv at vælge, hvad jeg vil spille. Jeg tager tråden op og foreslår at spille Träumerei. Ja, den kan vi starte med, men husk pauserne, siger hun og tegner en bue med sin hånd, der stopper i en lille pause. Jeg svarer, at hun gerne må inspirere mig ved at kommentere mit spil. Hun kigger på mig og siger, at det jo er lang tid siden, hun har kunnet sidde ved et klaver, så det er fint for hende det, jeg spiller. Hvortil jeg svarer, at jeg virkelig vil være glad for, hvis hun giver mig input. Jeg kan sandelig mærke mit hjerte banke lidt ekstra, da jeg pludselig bliver bevidst om, at det er en højt uddannet pianist, jeg sidder sammen med. Jeg husker klavertimer, hvor jeg ikke altid havde øvet nok Første takt. Jeg spiller koncentreret, og kvinden siger stop efter de første toner. Beder mig om at dvæle lidt efter optakten og første tone - give det tid. Jeg prøver igen og kan høre forskellen. Spiller lidt videre, ottendedelene op mod den høje tone i anden takt, kvinden stopper mig igen, siger, at jeg her godt må stræbe lidt fremad, tegner med armen bevægelsen i tonerne frem mod den høje tone. Jeg spiller det, hun smiler og jeg fortsætter. Sådan arbejder vi os videre og videre. Vi er begge ivrige, smiler, jeg sveder lidt, det er hårdt arbejde! 23

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud.

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud. Dimissionstale 2008 Eventyr gør vores drømme til virkelighed, og vi kan ende med at blive en af de heldige, der lever lykkeligt til vores dages ende. Eventyret opfylder drømmen om lykke som en varig tilstand.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

3.s.e.påske 17. april 2016.

3.s.e.påske 17. april 2016. 3.s.e.påske 17. april 2016. Joh 14,1-11: Jesus er vejen, sandheden og livet. Der var engang, hvor verden bevægede sig langsomt fremad. Man havde ikke biler eller andre motorkøretøjer eller tog for den

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere