Regler om sprøjtemidler

Transkript

1 Regler om sprøjtemidler Definition: Sprøjtemidler er beregnet til at beskytte afgrøder mod ukrudt, insekter, svampe mm. Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider Kemikalieloven og bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven Miljøbeskyttelsesloven SIDE 1

2 Styrket indsats for at beskytte grundvandet International vurdering af godkendelsesordningen mm. Varslingssystem for udvaskning af sprøjtemidler til grundvand (VAP) særlig dansk indsats hvor godkendte sprøjtemidler testes på 5 forsøgsmarker ( 3 på lerjorder og 2 på sandjorder) Vaskepladser og sprøjteudstyr er mulige punktkilder Regler om vaskepladser 25 meter beskyttelseszoner om boringer Syn af sprøjter Kobling til grundvands- og drikkevandsindsatsen SIDE 2

3 Hvad kræver en skæbnevurdering i Danmark? Vurderingen baseres på laboratorieforsøg, feltstudier og matematiske modeller. Vurderingen indeholder: Skæbne i luft. Persistens i jord. Mobilitet i jord risiko for grundvandsforurening. Overfladevand.

4 Persistens i jord Persistente stoffer kan påvirke miljøet i lang tid de kan akkumuleres, spredes langt i miljøet og det er svært at vurdere effekterne på non-target organismer. Vurderingen bygger på laboratoriestudier af nedbrydningsveje og nedbrydningshastigheder. Feltstudier kan inddrages om nødvendigt. Vi vurderer både selve pesticidet og nedbrydningsprodukter (metabolitter).

5 Miljøstyrelsens godkendelsespraksis MSTs praksis ved vurdering af mobilitet i jord/udvaskning: Trin 0: Pesticidets iboende egenskaber, vurderet ud fra søjleforsøg, K d /K oc og R f Trin 1: Anvendelsesmæssige forhold, vurderet ud fra f.eks. lysimeterforsøg, feltundersøgelser, VAP, moniteringsdata og især modellering under danske forhold. ATV-møde 14. september pesticidindsats grundvand SIDE 5

6 Miljøstyrelsens godkendelsespraksis Brug af matematiske modeller i godkendelsesordningen: FOCUS PELMO Hamborg scenariet, alternativt MACRO eller MIKE-SHE med Karup eller Langvad scenarierne. 80 percentil værdi for nedbrydningsrater og sorption (1/n) og 20 percentil for K oc. Højeste dosering, forskellige applikationsdatoer indenfor den periode midlet ønskes anvendt. Resultaterne skal være årlige gennemsnit i 1 m dybde, der modelleres over 20 år. I 95 % af årene skal koncentrationen være under 0,1 µg/l. ATV-møde 14. september pesticidindsats grundvand SIDE 6

7 Miljøstyrelsens godkendelsespraksis Anvendelse af moniteringsdata: Relevante moniteringsdata inddrages Antal fund over grænseværdien sammenholdes med det samlede antal analyser Er der mere end bare sporadiske fund undersøges det nærmere Ikke faste retningslinier for anvendelse af moniteringsdata, men disse inddrages i en helhedsvurdering ATV-møde 14. september pesticidindsats grundvand SIDE 7

8 Sammenligning mellem EU og DK Nedbrydningsrate Sorptionsforhold EU Gennemsnits- eller medianværdi for halveringstiden Gennemsnitsværdier for sorptionsparametrene 1/n og K foc DK 80 percentil worst-case værdi for halveringstiden 80 percentil worst-case værdi for 1/n og 20 percentil worst-case værdi for K foc Resultater Anvendelse hver andet eller tredje år Metabolitter Der beregnes årlige gennemsnit for Der beregnes årlige gennemsnit for de de 20 år modellen køres. Der 20 år modellen køres. Hvis der er beregnes herefter en 80 percentil overskridelse af grænseværdien i mere worst-case værdi af de årlige end et ud af de 20 år kan stoffet ikke gennemsnit, som ikke må overskride godkendes. grænseværdien. Ved anvendelse hver andet år køres modellen i 40 år men applikation hver andet år, ved anvendelse hver tredje år køres modellen i 60 år med applikation hver tredje år. Herefter tages middelværdien over de 20 toårs eller treårs perioder så man ender med 20 værdier. Metabolitter, der er vurderet til ikke at være relevante, må gerne overskride grænseværdien. Ved anvendelse hver andet år køres modellen i 40 år men applikation hver andet år, ved anvendelse hver tredje år køres modellen i 60 år med applikation hver tredje år. Der ses på koncentrationen i hvert enkelt år og hvis der er overskridelse af grænseværdien i mere end 5 % af årene kan stoffet ikke godkendes. Alle metabolitter betragtes som relevante.

9 Varslingssytem for pesticider i grundvand Der er 5 forsøgsmarker fordelt over hele landet: Tylstrup fint sand JB 2 Jyndevad Sand JB 1 Silstrup lerjord JB 7 Estrup lerjord JB 5/6 Faardrup lerjord JB 5/6 Dyrkes i alm. landbrugsmæssig drift med maksimal dosering Oplæg 20. august 2014 SIDE 9

10 Varslingssystemet for grundvand 50 pesticidaktivstoffer og 50 nedbrydningsprodukter er testet i perioden Baseret på de 50 aktivstoffer er: 16 aktivstofferne og/eller nedbrydningsprodukter ikke fundet udvasket til grundvandsinstallationer i denne periode 16 stoffer og/eller deres nedbrydningsprodukter blev hyppigt fundet i prøver udtaget fra sugeceller og fra drænrør i 1 meters dybde over o,1 µg/l. Af disse 16 stoffer blev: 11 stoffer og/eller deres nedbrydningsprodukter i nogle tilfælde fundet i grundvandsinstallationer i koncentrationer over 0,1 µg/l. Heraf er metalaxyl-m, bifenox, rimsulfuron, metribuzin og terbuthylazin forbudt, mens fluazifop-p-butyl har fået væsentlige restriktioner på anvendelsen. Andre 18 pesticider og/eller dets nedbrydningsprodukt(-er) blev fundet i grundvandsinstallationer i koncentrationer under 0,1 µg/l. Oplæg 20. august 2014 SIDE 10

11 Overvågning GRUMO 21 pesticider (aktivstoffer og nedbrydningsprodukter), heraf er 15 forbudte. Måles i mindre dybde end tidligere Der er flere fund, men gennemsnitskoncentrationen falder for forbudte stoffer. Oplæg den 20. august 2014 SIDE 11

12 Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider Formål: Direktivet fastsætter en ramme, der skal sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet og ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker så som ikke-kemiske alternativer til pesticider. Medlemslandene skal etablere nationale pesticidhandlingsplaner. Alle jordbrugere skal anvende principperne om Integreret plantebeskyttelse senest den 1. jan Medlemslandene sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikekvandsforsyningerne mod pesticiders virkninger, herunder beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares Salg af sprøjtemidler til professionelle kræver autorisation Syn af sprøjter SIDE 12

13 Beskyttelseszoner Miljøbeskyttelsesloven 21» 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter 24, stk. 1, har udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 m fra vandindvindingsanlægget, og som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter stk. 1.«Der gives en årlig kompensation. SIDE 13

14 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Omkring en vandindvindingsboring kan der opstå en tragteffekt, som betyder at stoffer (f.eks. pesticider og nitrat) kan blive suget ned i det grundvand, der pumpes op i boringen. Udstrækningen af BNBO fastlægges ud fra oplysninger om grundvandsmagasinets egenskaber, vandindvindingens størrelse og analysefrekvenser for forsyningen. SIDE 14

15 Særligt pesticidfølsomme arealer Arealer der er mere følsomme end de jorder, der indgår i VAP. Konklusion følsomme sandjorder: Afgørende betydning er jordens indhold af humus, ler og silt. Rapport: Nygaard, E (red.) Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks JordbrugsForskning. Foreløbig konklusion lerjorder: Der skal arbejdes videre før et koncept om lerjorde kan færdigudvikles og bruges til et administrativt grundlag. Rapport: Gravesen, P og Per Rosenberg (red.) Særligt pesticidfølsomme lerområder, Datagrundlag og mulige veje mod zonering. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks JordbrugsForskning. SIDE 15

16 Relative leaching Relativ udvaskning Simulations of 175 sandjorder Modelled leaching out of root zone Nygaard Afskæring eksempel Afskæring eksempel 2 PLAP Jyndevad Profiler

17 Humus (kg/m 2 ) Humus (kg/m 2 ) Kupa-sand Udvælgelseskriteria Øverste jordlag Særligt sårbare Potentielt sårbare Mindre sårbare Særligt sårbare 20 Potentielt sårbare Ler + Silt Ler+silt (kg/m 2 Nygaard 2004 ) Mindre sårbare 17

18 Resultater - sand Zoneringskort Dyrket arealer Særligt sårbare Potentielt sårbare Mindre vulnerable

19 Projekter om sårbare arealer Projekt: Sandjorders følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler forventes offentliggjort af Naturstyrelsen i efteråret Projekt: Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data forventes offentliggjort af GEUS i efteråret 2014 SIDE 19

20 Afslutning Den samlede beskyttelse består af: Godkendelsesordningen for sprøjtemidler Obligatoriske dyrkningsfrie zoner og boringsnære beskyttelsesområder Indsatsplaner der konkret vurderer om der udover den generelle beskyttelser er særlige områder, der er særligt pesticidfølsomme SIDE 20

21 EU reglerne - pesticidforordningen Mulighed for zonegodkendelser og obligatorisk gensidig anerkendelse af plantebeskyttelsesmidler mellem medlemslande beliggende indenfor 3 zoner. Stadig mulighed for at nægte gensidig anerkendelse, hvis der en risiko Indførelse af cut-off kriterier for aktivstoffer Indførelse af princip om substitution af de mest problematiske aktivstoffer Opdeling af aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidler i flere kategorier: almindelige stoffer, lavrisiko stoffer og basisstoffer ATV-møde 14. september pesticidindsats grundvand SIDE 21