Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt"

Transkript

1 Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

2 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener virksomhederne 4 Udfasning af BST-pligt 8 Pligt til at søge rådgivning 9 Smiley-ordningen 11 Arbejdsmarkedet parter kan overtage tilsynspligten 13 Kvaliteten i Arbejdsmiljøuddannelsen 15 Sygefravær inddrages i APV 16 Bindende forhåndsbesked FAkta -12. årgang - nr. 1 Januar 2006 ISSN: Ansvarshavende: Steen A. Rasmussen Forfattere: Hans-Jørgen Steffensen, Lene Rosenmeier Oplag: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Store Kongensgade 81C Postboks København K Telefon: Fax:

3 Forord Et bredt politisk flertal aftalte i 2004 en arbejdsmiljøreform under titlen "Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder". Aftalen førte til ændringer i arbejdsmiljøloven fra 1. juli 2004 og 1. januar Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og medarbejdere, så de bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøreformen skal evalueres i Her vil både Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet se nærmere på dens effekter i virksomhederne. FA præsenterer i denne FAkta hovedelementerne i arbejdsmiljøreformen og giver et første bud på en evaluering. Bl.a. peges der på behovet for en mere rationel screening af virksomhedernes arbejdsmiljø. Vi har lagt hovedvægten på de elementer, der har størst betydning for finansielle virksomheder og deres medarbejdere. Steen A. Rasmussen 3

4 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Elementerne i arbejdsmiljøreformen Politikerne ønsker en arbejdsmiljøindsats, hvor omdrejningspunktet er virksomhedernes egen indsats på arbejdsmiljøområdet. Det skal ske ved, at Arbejdstilsynet gennemgår alle virksomheders arbejdsmiljø, mens Smileys synliggør virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Endelig vil Arbejdstilsynet gå i dybden med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. For at opnå disse ting bygger arbejdsmiljøreformen på følgende principper: - Fokus på den enkelte virksomhed. - Arbejdstilsynets ressourcer bruges på virksomheder, hvor arbejdmiljøet ikke er i orden. - Virksomheder, der har behov for rådgivning, skal også bruge rådgivning. - Virksomhederne kan vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet screener virksomhederne Alle virksomheder, der ikke har arbejdsmiljøcertifikat, skal have deres arbejdsmiljø gennemgået fra A til Z. Det foregår ved, at arbejdstilsynet screener alle ca danske virksomheder med ansatte i løbet af syv år. Herefter skal alle virksomheder screenes hvert tredje år. En screening er et uanmeldt besøg, hvor Arbejdstilsynet vurderer, om arbejdsmiljøet er godt eller mindre godt, og om virksomheden har behov for et tilpasset tilsyn, hvor arbejdsmiljøet ses efter i sømmene. Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø i stedet for, hvilken branche, den tilhører. Arbejdstilsynet kontrollerer, om sikkerhedsorganisationen (SiO) lever op til reglerne, om virksomheden har lavet sin arbejdspladsvurdering (APV), og om 44

5 arbejdsmiljøet i virksomheden lever op til lovens krav. Screeningen gennemføres uanset om sikkerhedsrepræsentanten er til stede eller ej. En screening er planlagt til at vare 1½ time i gennemsnit. Tilpasset tilsyn til dem med problemer Det er målet, at Arbejdstilsynets screeninger skal sortere virksomhederne, så det kun er dem med et utilfredsstillende arbejdsmiljø, der får et tilpasset tilsyn, som er relativt tidskrævende. Arbejdstilsynet gennemfører tilpassede tilsyn efter de samme procedurer som hidtil. Her foretager Arbejdstilsynet en omfattende gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø på et tidspunkt, der er aftalt med virksomheden. Ud fra gennemgangen indplacerer Arbejdstilsynet virksomheden på niveau 1, 2 eller 3. Virksomheder på niveau 1 og 2 har et godt eller et middelgodt arbejdsmiljø. Tilsynet genscreener visse virksomheder For at ingen virksomhed skal vide sig sikker, vil Arbejdstilsynet genscreene en vis del af de virksomheder, som allerede er blevet screenet, og som ikke er blevet udtaget til tilpasset tilsyn. Genscreeningen er en screening, som sker, inden der er gået tre år fra forrige screening. Screeninger i den finansielle sektor FA er grundlæggende tilhænger af screeninger, da de skaber overblik og giver grundlag for at rette Arbejdstilsynets indsats mod virksomheder med uorden i arbejdsmiljøet og med manglende evne og vilje til at gøre noget ved det. Erfaringerne med screeninger viser, at Arbejdstilsynet i langt større omfang end ventet har screenet finansielle virksomheder. Screeningerne er sket i det første år af en samlet screeningsperiode på syv år, hvor sektoren efter planen først skulle screenes fra Prioriteringen af tilsynsindsatsen i finansvirksomheder er uventet, fordi finanssektoren 5

6 Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke er BST-pligtig og heller ikke har særlige arbejdsmiljøproblemer på de prioriterede områder som dødsulykker og andre alvorlige arbejdsulykker, tunge løft, EGA og psykisk arbejdsmiljø. Antallet af screeninger FA vurderer, at de mange screeninger i finanssektoren i 2005 ikke har forbindelse med virksomhedernes arbejdsmiljøniveau eller deres arbejdsmiljøindsats. I stedet må grunden søges i den måde, som Arbejdstilsynet har organiseret og tilrettelagt screeningerne på. En mulig årsag er, at uventet mange virksomheder har vist sig at være uden ansatte - og derfor slet ikke skal screenes. Det giver Arbejdstilsynet en ekstra screeningskapacitet, som naturligvis skal udnyttes. En anden mulig forklaring er, at de tilsynsførende har måltal for antallet af screeninger, der skal nås. Er screening af BST-pligtige virksomheder mere tidskrævende end ventet, kan et måltal måske nås ved hjælp af lettere screeninger på kontor- og administrationsområdet. Finanssektorens medarbejdere er fordelt på mange arbejdssteder fx bankfilialer og skadecentre. Da enhederne er arbejdsmiljømæssigt meget homogene, kunne en stor ressourceindsats hos både Arbejdstilsynet og virksomhederne være sparet, hvis enhederne kunne screenes samlet. Det er dog ikke muligt efter den gældende lov, hvor det ikke blot er den juridiske person (fx et aktieselskab), der skal screenes, men alle "produktionsenheder" med medarbejdere, som selskabet har. Kvaliteten af screeninger i finanssektoren For den største del af de finansielle virksomheder, som er screenet i 2005, har resultatet været optimalt. De er ikke blevet udtaget til tilpasset tilsyn, og de er fortsat typisk niveau 1-virksomheder. Det bekræfter resultatet af den medlemsundersøgelse, som FA foretog i foråret 2005: De fleste finansvirksomheder er parat til screening. For en mindre del af virksomhederne har forløb eller resultat af screeningen ikke været acceptabelt. FA har derfor valgt at undersøge kvaliteten af nogle af screeningerne ud fra virksomhedernes erfaringer 66

7 for at præsentere dem for Arbejdstilsynet. FA mener, at screeningsbesøg bør foregå på en ensartet, retfærdig og troværdig måde. Screeningen bør som udgangspunkt have en positiv virkning på virksomhedens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Det gælder uanset varigheden af screeningen, og uanset om virksomheden bliver "godkendt" eller udtaget til tilpasset tilsyn. Tilbagemeldingerne viser stor variation i virksomhedernes erfaringer i det første år med screeninger. Ca. 85 % af de screenede produktionsenheder i finanssektoren har passeret screeningen uden bemærkninger, dvs. med optimalt resultat. Ca. 15 % er udtaget til tilpasset tilsyn. Under det tilpassede tilsyn er mindst 3/4 blevet placeret i de bedste klasser, dvs. enten på niveau 1 eller niveau 2. Det vil sige, at helhedsindtrykket er, at arbejdsmiljøet i virksomhederne er i orden. Tallene fra finanssektoren kan sammenlignes med, at på hele arbejdsmarkedet blev 60 pct. af de ialt screenede virksomheder udtaget til tilpasset tilsyn. I finanssektoren er den ene hovedårsag til tilpasset tilsyn, at man i nogle tilfælde har haft for mange medarbejdere dækket af samme sikkerhedsgruppe, uden at der var indgået lokal aftale om organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Den anden hovedårsag er problemer med APV'en. Typisk er registrerede arbejdsmiljøproblemer ikke blevet taget ind i handlingsplanen, eller også har APV'en ikke taget hensyn til nye regler fx. om at forebygge sygefravær. En tredie grund er utilstrækkelig viden hos medarbejderne om henholdsvis organisering af sikkerhedsarbejdet og APV. Irrationelle gentagelser Ikke alle besøg af Arbejdstilsynet har været lige vellykkede i finanssektoren. Et generelt problem er, at banker skal bruge tid på at gentage informationer til de tilsynsførende, når vedkommende kommer for at screene en ny filial, selvom forholdene i filialerne arbejdsmiljømæssigt er helt ens. For finanskoncerner med tre SE-numre (bank, realkredit og 7

8 Finanssektorens Arbejdsgiverforening forsikring) på samme adresse skal der efter reglerne ske tre screeeninger af det samme arbejdssted. Gentagelser er ikke en rationel måde at bruge ressourcerne på, hverken for virksomhederne eller Arbejdstilsynet. I nogle tilfælde har besøget fundet sted på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, hvor der har været stor travlhed med at betjene kunder. Herudover har tilsynsførende under screeninger brugt tid på overflødig og i nogle tilfælde misvisende råd og vejledning. Store forskelle på screeninger Landsdækkende virksomheder har oplevet store forskelle i tilsynscentrenes håndtering af opgaven, og selv indenfor samme tilsynscenter har der været stor forskel på de tilsynsførendes tilgang til opgaven. Variationen viser sig bl.a. ved, at screeningerne i en række tilfælde er oplevet som urimeligt pedantiske og i andre tilfælde som meget overfladiske. Pedanteri har fx vist sig ved, at en virksomhed er udtaget til tilpasset tilsyn, til trods for at arbejdsmiljøproblemet var løst. Men dette var bare ikke blevet registreret i APV'ens handlingsplan. Et andet eksempel er, at en virksomhed blev udtaget til besøg, fordi den kontaktede medarbejder ikke lige kunne finde mappen. Overfladiskhed har vist sig ved, at screeningen af bankfilialer i nogle tilfælde har taget under 10 minutter. Udfasning af BST-pligt Arbejdsmiljøreformen indebærer, at BST-pligten ophæves. I stedet får alle virksomheder pligt til at bruge arbejdsmiljørådgivning, hvis Arbejdstilsynet kræver det. For den enkelte virksomhed er det screeningen, der er afgørende for, hvornår den frigøres fra BST-pligten. For finansielle virksomheder med begrænset BST-pligt vil screeningen af den pågældende produktionsenhed medføre, at BST-pligten falder bort. 88

9 Pligt til at søge rådgivning Arbejdstilsynet kan kræve, at virksomheder får løst deres arbejdsmiljøproblemer med hjælp fra en autoriseret rådgiver. Påbud om rådgivning gives på to forskellige måder: - Virksomhederne kan få påbud om at bruge en autoriseret rådgiver til at løse et konkret alvorligt og kompliceret problem - fx med det psykiske arbejdsmiljø - et såkaldt problempåbud. - Virksomheden kan få påbud om at bruge en autoriseret rådgiver i en periode, et såkaldt periodepåbud, hvis virksomheden ikke kan løfte sit arbejdsmiljøarbejde og samtidig har problemer med det faktiske arbejdsmiljø. Det kan fx være tilfældet, hvis virksomheden ikke har en arbejdspladsvurdering (APV) og samtidig har komplicerede støjproblemer. Perioden vil være på henholdsvis 1 eller 2 år afhængig af virksomhedens størrelse. Virksomheden har brugspligt til rådgivning. Det betyder, at virksomheden skal kunne dokumentere, at den har etableret et samarbejde med rådgiveren. Hvad der nærmere udløser de forskellige rådgivningspåbud, fremgår af bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004) samt af bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004). Alle virksomheder med behov for rådgivning skal søge og bruge rådgivning. Hidtil har virksomhederne indenfor bestemte brancher haft pligt til at tilslutte sig en bedriftssundhedstjeneste og pligt til at betale til den. Men de har ikke haft pligt til at bruge den. 9

10 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Autoriserede arbejdsmiljørådgivere Der er etableret en autorisationsordning, som skal sikre, at arbejdsmiljørådgiverne kan yde rådgivning af høj kvalitet. Den skal sætte virksomhederne i stand til bedre at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, og bidrage til, at virksomheden bliver bedre til selv at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Virksomhederne har fri adgang til at vælge den rådgivning, der passer bedst til deres behov i forhold til de påbud om rådgivning, som Arbejdstilsynet giver. Derfor er der etableret et differentieret rådgivningssystem. En rådgiver kan blive autoriseret til at rådgive inden for ét eller flere arbejdsmiljøfaglige områder. Det kan være biologi, psykologi, ergonomi, kemi og fysiske/tekniske forhold. Rådgiveren kan også vælge at blive autoriseret til at rådgive på alle de nævnte arbejdsmiljøfaglige områder samt rådgive om virksomhedens samlede arbejdsmiljøindsats. Påbud om rådgivning i den finansielle sektor Finanssektoren har som branche ikke haft pligt til at tilslutte sig en bedriftssundhedstjeneste (BST). Kun få afgrænsede aktiviteter i finansielle virksomheder været BST-pligtige. Det gælder fx kantinedrift. Virksomhederne har derfor i al væsentlighed selv løftet deres arbejdsmiljøopgaver, uden at rådgivning fra eksterne rådgivere har været nødvendig. Derfor er det ikke overraskende, at finansielle virksomheder ikke hidtil har fået påbud om at bruge autoriseret problemrådgiver eller perioderådgiver. Den finansielle sektor har derfor indtil videre ikke noget erfaringsgrundlag, når det gælder påbud om rådgivning. Blandt de få finansielle virksomheder, som er udtaget til tilpasset tilsyn ved screeningen, har flere modtaget påbud, men uden påbud om brug af autoriseret rådgiver. Påbuddene skal blot opfyldes indenfor den fastsatte frist af virksomheden selv. Der er her typisk tale om påbud om at ændre opbygningen af sikkerhedsorganisationen eller gennemføre eller revidere arbejdspladsvurdering. 10

11 Smiley-ordningen Der er etableret en ordning med tre Smileyer på arbejdsmiljøområdet; grønne, gule og røde. Herudover får man et hvidt, neutralt screeningssymbol, når Arbejdstilsynet har screenet virksomheden. Grøn smiley - virksomheden arbejder seriøst med arbejdsmiljøet Grøn Smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det er planen, at virksomheder på sigt også skal kunne opnå en grøn Smiley hvis de har en anden godkendt dokumentation for et godt arbejdsmiljø. Smileyen signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer på den certificerede virksomhed, bliver den grønne Smiley gul, indtil påbudet er efterkommet. Når påbudet er efterkommet og certificeringsorganet har sagt god for arbejdsmiljøforholdene på virksomheden, kan virksomheden igen få en grøn Smiley. Gul smiley - virksomheden har fået et problempåbud Gul Smiley viser, at virksomheden har fået en frist til at løse et eller flere bestemte arbejdsmiljøproblemer dvs. et såkaldt problempåbud. Påbuddet kan også handle om, at virksomheden skal bruge ekstern rådgivning i relation til problemet. Gule Smileys gives, når Arbejdstilsynet under et besøg konstaterer, at arbejdsmiljølovgivningen er overtrådt og fastsætter en frist for, hvornår virksomheden skal have efterkommet påbudet. Virksomheden beholder den gule Smiley, indtil påbudet er efterkommet. Det gælder både påbud, der er givet ved et tilpasset tilsyn efter screening, og påbud der er givet ved fx en alvorlig ulykke, selvom virksomheden endnu ikke er blevet screenet og har fået et tilpasset tilsyn. Rød Smiley - virksomheden har fået et periodepåbud Rød Smiley viser, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for 11

12 Finanssektorens Arbejdsgiverforening en periode dvs. et periodepåbud. Den røde Smiley bliver gul, når de materielle problemer er løst. Den gule fjernes, når virksomheden har efterkommet påbuddet om at modtage rådgivning for en periode. Klager over Arbejdstilsynets afgørelser Virksomhederne får ingen gule eller røde Smileyer, før de har haft mulighed for at klage jf. arbejdsmiljølovens klagebestemmelser. Smiley'en er kun et symbol, så virksomheden kan ikke klage over selve smiley'en. Virksomheden kan derimod klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over den afgørelse, som udløser en gul eller en rød smiley. En klage over Arbejdstilsynets afgørelse skal sendes til Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at virksomheden har modtaget Arbejdstilsynets afgørelse. Klagen har opsættende virkning. Det vil sige, at virksomheden hverken får en gul eller en rød smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, før klagefristen er udløbet og klagen er behandlet. Smileyer og oplysning om screeningstidspunkt bliver lagt på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdsgiveren har efter loven pligt til at oplyse sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne om alle oplysninger fra Arbejdstilsynet. Virksomheden og medarbejderne er derfor altid informeret om, hvilken Smiley virksomheden har. Smiley-ordning med visse skavanker FA mener, at smileyordningen grundlæggende er et positivt instrument til at synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø. Den har dog visse skavanker set fra finanssektorens side. Den største er, at en grøn (glad) smiley fortsat er forbeholdt virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Dermed kan kun ganske få virksomheder faktisk få en grøn smiley. I dag er der ingen finansielle virksomheder der har et arbejdsmiljøcertifikat. Omkostninger og besvær er for 12

13 stort, og den internationale anerkendelse for lille. Samtidig er certifikatet ikke en sikkerhed for, at arbejdsmiljøet er forbedret. Virksomhederne, der har orden i arbejdsmiljøet, får kun tildelt det neutrale scree-ningssymbol. Mange finansielle virksomheder har et højt arbejdsmiljøniveau og en velfungerende egenindsats. Disse niveau 1 virksomheder burde tildeles en grøn smiley på linje med certificerede virksomheder, men uden at skulle opfylde administrative krav. FA mener, at smileyordningen bør justeres på den baggrund. Alternativt kunne smileyordningen udvides med en lysegrøn smiley af hensyn til disse virksomheder. Brug for bedre overblik på hjemmeside Et andet problem ved smileyordningen er indretningen af Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor tildelingen af smileys offentliggøres. Her er det vanskeligt at få et samlet overblik over forløbet af screeningerne. Det fremgår heller ikke tydeligt, hvad de enkelte tal udfor screeningssymbolerne reelt viser. FA anbefaler, at Arbejdstilsynet udvikler hjemmesiden, så den giver et bedre overblik over, hvordan screeningerne forløber, fordelt på brancher og eventuelt regioner. Arbejdsmarkedet parter kan overtage tilsynspligten Normalt kontrollerer Arbejdstilsynet, om virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. Men med arbejdsmiljøreformen har arbejdsmarkedets parter dog fået bedre muligheder for selv at varetage kontrollen. Arbejdstilsynet skal ikke tjekke, at reglerne overholdes, når en tilsvarende pligt følger af en kollektiv overenskomst. En sådan pligt kan aftales mellem Landsdækkende organisationer og en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Findes der en sådan aftale har Arbejdstilsynet ikke kompetence til at føre tilsyn på det arbejdsmiljøområde, som den kollektive overenskomst dækker. Aftalen skal indeholde en forpligtelse, som svarer til arbejdsmiljølo- 13

14 Finanssektorens Arbejdsgiverforening vens regler, og parterne skal med aftalerne følge det niveau, som Arbejdstilsynet har fastlagt. Arbejdsgiveren skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at der er indgået en aftale med minimum samme beskyttelsesniveau som arbejdsmiljølovens. Til gengæld fører Arbejdstilsynet ikke tilsyn. Overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen skal så behandles i det fagretlige system. Hvis den faglige organisation ikke vil rejse sagen i det fagretlige system, genindtræder Arbejdstilsynet. Partsaftaler er tænkt brugt på begrænsede områder og vil især være relevant på det psykosociale område, fx ved forebyggelse af stress. Der er i øvrigt tale om en videreførelse af den aftalemodel om mobning og sexchikane, som trådte i kraft den 1. juli FA foreslog under overenskomstforhandlingerne i 2005, at trivsel og psykisk arbejdsmiljø skulle ind i en aftale mellem overenskomstparterne. Herved kunne lokale ledelses- og medarbejderrepræsentanter overtage ansvaret for håndhævelsen af reglerne på området. Med forslaget ville virksomheder og medarbejdere selv kunne tage hånd om og løse problemet, fremfor at være afhægig af, hvordan Arbejdstilsynet i dagligdagen prioriterer det psykiske arbejdsmiljø i forhold til fx. arbejdsulykker og andre tilsynsopgaver. Baggrunden for FA's forslag var, at arbejdsmiljøreformen netop har skabt mulighed for flere partsaftaler på dette område. Det lykkedes dog ikke at blive enige, da et modforslag krævede, at virksomhederne generelt skulle forpligte sig til bestemte indsatser på området. En fordel med partsaftaler FA er tilfreds med, at aftaleadgangen er udvidet, så parterne kan påtage sig ansvaret for at håndhæve arbejdsmiljøreglerne. Ikke mindst indenfor det psykiske arbejdsmiljø, kan det være en fordel for parterne at benytte aftalemuligheden, så man hurtigt og effektivt kan løse problemerne lokalt i virksomhederne i samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter. 14

15 Kvaliteten i Arbejdsmiljøuddannelsen sikres Det er ikke nyt, at sikkerhedsorganisationernes medlemmer skal gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse. Men efter arbejdsmiljøreformen skal uddannelsen kvalitetssikres. Uddannelsens formål er at styrke det forebyggende arbejde og effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde. Uddannelsen består af en fælles modulopbygget uddannelse, som hidtil har varet 37 timer, uanset branche. Der undervises i arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal bl.a. medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde. Uddannelsen kan delvist gennemføres via fjernundervisning. Fokus på forebyggelse Med reformen styrkes forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer og arbejdet med at bringe arbejdsrelateret sygefravær ned. Arbejdsmiljøuddannelsen er ændret, så der er mere fokus på virksomhedernes arbejde med at forebygge sygefravær i arbejdspladsvurderingen (APV'en). Kortere arbejdsmiljøuddannelse Med reformen er arbejdsmiljøuddannelsen på kontor- og administrationsområdet reduceret fra 37 til 30 timer fra 1. januar Det afspejler, at der er færre arbejdsmiljøproblemer på kontor- og administrationsområdet end på andre områder. Godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen For at sikre en høj kvalitet i arbejdsmiljøuddannelsen er der etableret en godkendelsesordning for udbydere af uddannelserne. Godkendelsesordningen indeholder en løbende kvalitetssikring. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skal fra 2006 stå for at godkende udbydere og løbende kvalitetssikre uddannelsen. 15

16 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Arbejdsmiljøuddannelsen skal udvikles løbende Med arbejdsmiljøreformen er der taget vigtige skridt i retning mod at løfte kvaliteten på den arbejdsmiljøuddannelse, som medlemmerne af sikkerhedsgrupperne i de finansielle virksomheder skal gennemføre. Reformen forstærker de tiltag, som Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse i forvejen har iværksat for at forbedre kvalitet og øge deltagernes tilfredshed. Det er vigtigt, at uddannelsen til stadighed er relevant og værdifuld for deltagerne. Der skal derfor løbende sikres, at de arbejdsmiljøopgaver og belastninger, der findes i sektoren stemmer overens med indholdet af uddannelsen. Det kræver, at indholdet løbende tilpasses dagligdagen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere i de finansielle virksomheder. Der findes endnu ikke evalueringer fra udbydere eller deltagere for tiden efter ændringerne i arbejdsmiljøuddannelsen. Sygefravær inddrages i arbejdspladsvurdering Virksomhederne skal i højere grad end før reformen fokusere på at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Virksomhederne har fra 1. januar 2005 desuden pligt til at inddrage sygefravær, når den laver eller reviderer en arbejdspladsvurdering (APV). Virksomhederne skal vurdere de forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet. Det indebærer, at virksomhederne skal tage stilling til arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet. Der er ikke krav til statistikker eller analyser over sygefravær, ligesom virksomhederne ikke har pligt til at nedbringe sygefraværet som sådan. 16 Der er ingen formkrav til, hvordan sygefraværet skal inddrages i APV en, men det skal kunne dokumenteres, at der er sket en vurdering. Inddragelse af sygefravær kan fx ske ved: - at analysere sygefraværet på baggrund af den viden, som virksomhe-den har om sygefraværet (statistikker, samtaler, kortlægning e.l.)

17 - at vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet - at udarbejde en handlingsplan for løsningen af de arbejdsmiljøproblemer, der medvirker til sygefraværet. Virksomhederne bestemmer selv, hvordan de vil inddrage sygefraværet i APV en. Finanssektorens inddrager sygefraværet FA, Finansforbundet og DFL skrev januar 2006 en fælles vejledning om forebyggelse, sygefravær og APV, som blev sendt til virksomhederne og medarbejderrepræsentanterne. Virksomhederne har derfor haft ca. 1 år til at inddrage forebyggelse af arbejdsbetinget sygefravær i arbejdspladsvurderinger. FA vurderer, at arbejdet er sket uden problemer. Forebyggelse af sygefravær er i mange virksomheder et emne, som ledelse og medarbejderrepræsentanter sammen tager sig af i samarbejdsudvalget regi. Derfor kan der lokalt opstå visse afgrænsningsproblemer i forhold til indsatsen. Virksomheder kan få bindende forhåndsbesked Når en virksomhed står over for en investering, der har betydning for arbejdsmiljøet, er det nu blevet muligt for at få en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet om, at det opfylder arbejdsmiljølovens krav. Det betyder, at det er blevet lettere for virksomhederne at varetage hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed, samtidig med at de foretager holdbare arbejdsmiljøinvesteringer. I første omgang indgår følgende områder i ordningen: 1.Substitution ved produktvalg til overfladebehandling af bygninger og konstruktioner. Der vil alene kunne gives bindende for- 17

18 Finanssektorens Arbejdsgiverforening håndsbesked for en 2-årig periode. 2.Arbejde, der indebærer kontakt med asbest, fx ind- og udvendig asbestsanering af bygninger og konstruktioner. 3.Nedbrydning af bygninger og konstruktioner, - dog ikke delnedbrydning fx i forbindelse med ombygning. 4.Transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder. 5.Daglig løftemængde. 6.Opstilling af og arbejdets udførelse omkring maskiner, herunder den indbyrdes placering af maskiner, når dette ikke kræver sammenbygning og ikke indebærer indgreb i indretningen af maskinerne. 7.Transport af stilladsdele til vanskeligt tilgængelige opstillingssteder. 8.Indretning af fællesarealer i forbindelse med renovering af bygninger. 18 Der kan dog blive tale om at inddrage flere områder. Arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere kan bede Arbejdstilsynet om en bindende forhåndsbesked. Forhåndsbeskeden kan kun handle om et meget konkret afgrænset forhold. Det skal være klart for både virksomheden og Arbejdstilsynet, hvilke arbejdsmiljøforhold forhåndsbeskeden præcist dækker. Der er ikke tale om, at Arbejdstilsynet rådgiver virksomheden. En bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet er en afgørelse, som dog ikke afskærer tilsynet fra at føre tilsyn med virksomheden. Til gengæld kan Arbejdstilsynet ikke stille yderligere krav om det konkrete arbejde, hvis det foregår i overensstemmelse med forhåndsbeskeden. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig og indeholde de nødvendige oplysninger af betydning for Arbejdstilsynets afgørelse. Det vil sige, at en beskrivelse af arbejdsopgaven, fremgangsmåde samt den arbejdsmiljømæssige sikring af de ansatte skal fremgå af materialet. Arbejdstilsynet træffer alene afgørelse på bag-

19 grund af det skriftlige materiale, som virksomheden har sendt. En bindende forhåndsbesked falder bort ved ændring i regler, praksis eller forholdene på virksomheden. Ordningen, der er frivillig, er finansieret ved gebyrer. Virksomheden skal betale et grundgebyr, når den søger om en bindende forhåndsbesked. Fordel med bindende forhåndsbesked FA ser det som noget positivt, at virksomhederne nu på baggrund af en generel bestemmelse kan få en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet. Herved kan virksomhederne opnå en form for sikkerhed, før de kaster sig ud i større investeringer med konsekvenser for arbejdsmiljøet. Skal ordningen have reel gennemslagskraft, skal den dog ikke begrænses til de positivt oplistede områder, men udvides til at dække alle arbejdsmiljølovgivningens aspekter. 19

20 20 Finanssektorens Arbejdsgiverforening

21 21

22 Finanssektorens Arbejdsgiverforening FAkta-serien Nyt lønsystem for ansatte i pengeinstitutter, 1/1995 Weekend Work and the European Banking Sector, 2/1995 Europæiske virksomhedsråd, 3/1995 Dagpengemodel - et bud fra finanssektoren, 4/1995 Større afskedigelser i den finansielle sektor, 1/1996 Forandring og fleksibilitet, 2/1996 Distancearbejde, 3/1996 Virksomhedsoverdragelse, 4/1996 Europa-guide for det finansielle arbejdsmarked, 5/1996 The European Banking Sector and Weekend Work, 1/1997 Familievenlige virksomheder, 2/1997 Fagretlige afgørelser fra den finansielle sektor, 3/1997 Arbejdsmiljø - forebyggelse eller regeljungle, 1/1998 EF-direktiver - Det finansielle arbejdsmarked, 2/1998 Fratrædelse til pension, efterløn m.v., 3/1998 Fleksible ansættelsesformer, 4/1998 Sociale bestemmelser, 5/1998 Konkurrenceklausuler, 6/1998 Effektiv og fri voksen- og efteruddannelse, 1/1999 Send, surf - og sikkerhed, 2/1999 Reguleringsklausulen, 1/2000 Fagretlige afgørelser, 2/2000 Hjemme-pc - en ordning med fordele for alle, 3/2000 Aktieinstrumenter som aflønningsmiddel, 4/2000 Uddannelse i dag og i fremtiden, 5/2000 Fremtidens forhandlinger 6/2000 Viden om arbejdsmiljø 7/2000 Større afskedigelser i den finansielle sektor 8/2000 Lønsamtaler 9/2000 Arbejds- og familieliv 10/

Den 15. marts 2004 6WDWXVSnDUEHMGVPLOM UHIRUPHQ Regeringens arbejdsmiljøreform har afledt i alt 9 regeludvalg. Arbejdet i de sidste 6 regeludvalg er nu afsluttet som led i implementeringen af reformen.

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

Hvilket udsagn er du mest enig i?

Hvilket udsagn er du mest enig i? Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 1 Hvilket udsagn er du mest enig i? Arbejdsmiljøreformens virkemidler løfter primært de virksomheder med det dårligste arbejdsmiljø op i

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Udkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Udkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 30. oktober 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v. i arbejdsmiljøreformen "Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven Arbejdsmarkedsudvalget L 90 - Bilag 1 Offentligt Notat Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar vedrørende udkast til forslag

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Forslag 4. marts 2004 til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1 (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder mv.) 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 8.6.2007 Notat 15146 JAKA Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 Notat gennemgår de ændringer af Arbejdsmiljøloven, der er gennemført med det såkaldte "Serviceeftersyn".

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Slutrapport September 2010 i samarbejde med COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Arbejdstilsynet

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5 Rådgivningspåbud Oktober 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C. Rådgivningspåbud

Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C. Rådgivningspåbud Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C Tilsynscenter Nord Postboks 1228 900 København C Tlf 70121288 Fax 70121289 at@atdk wwwatdk CVR-nr 21481815 Rådgivningspåbud Arbejdstilsynet har truffet 19 afgørelser

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

1. Kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse 4. 2. Virksomheden har tre valgmuligheder 6. 3. Virksomheden kan lave sin egen statistik 7

1. Kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse 4. 2. Virksomheden har tre valgmuligheder 6. 3. Virksomheden kan lave sin egen statistik 7 Ligelønsstatistik Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold 1. Kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse 4 2. Virksomheden har tre valgmuligheder 6 3. Virksomheden kan lave sin egen statistik

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen Denne vejledning beskriver de forskellige former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfører, bl.a. screeningsbesøg og tilpasset tilsyn. Derudover finder du konkret information om, hvad det er Arbejdstilsynet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder

Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Regeringen: Juni 2003 2 Forord Langt flere skal opleve et langt og godt arbejdsliv. Et godt arbejdsmiljø kommer både virksomheder og medarbejdere til

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune

Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune 1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

FSISU Socialområdet. Indholdsfortegnelse. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-fsisusocialomraadet-2004.08.16.htm. Dato. 16. august 2004.

FSISU Socialområdet. Indholdsfortegnelse. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-fsisusocialomraadet-2004.08.16.htm. Dato. 16. august 2004. Page 1 of 10 Referat FSISU Socialområdet Ordinært møde Dato Tid Sted NB. Fraværende Til stede 16. august 2004 13:30 Mødelokale 8 Formøde kl. 12:30 Sten Jacobsen - i stedet møder Alice Reimann Petersen.

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Balance mellem job og fritid livet igennem

Balance mellem job og fritid livet igennem Balance mellem job og fritid livet igennem Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Alt at vinde 4 Belastning, tid og roller 6 BG Bank: Når virksomheden vil være familievenlig 7 Hvad står

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark

Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark Arbejdsmiljøpolitik for Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Forord Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt arbejdsmiljøpolitikken for hele regionen i juni 2007. Arbejdsmiljøet har vi alle ansvar

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Orientering om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg hos Næstved Kommunes virksomheder i perioden 16. marts maj 2010

Orientering om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg hos Næstved Kommunes virksomheder i perioden 16. marts maj 2010 Orientering om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg hos Næstved Kommunes virksomheder i perioden 16. marts 2010-10. maj 2010 Screening Arbejdstilsynet har været på screeningsbesøg hos Bo og Naboskab Næstved,

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Slut med One size fits all. Arbejdstilsynet har fokus på psykisk arbejdsmiljø. Det kan betale sig at klage. Pas på teambuilding

Slut med One size fits all. Arbejdstilsynet har fokus på psykisk arbejdsmiljø. Det kan betale sig at klage. Pas på teambuilding Slut med One size fits all Arbejdsmiljøarbejdet skal passe til den enkelte virksomheds behov s. 2 Pas på teambuilding Vær opmærksom på risikoen for eventuelle skader s. 8 Arbejdstilsynet har fokus på psykisk

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere