Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt"

Transkript

1 Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

2 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener virksomhederne 4 Udfasning af BST-pligt 8 Pligt til at søge rådgivning 9 Smiley-ordningen 11 Arbejdsmarkedet parter kan overtage tilsynspligten 13 Kvaliteten i Arbejdsmiljøuddannelsen 15 Sygefravær inddrages i APV 16 Bindende forhåndsbesked FAkta -12. årgang - nr. 1 Januar 2006 ISSN: Ansvarshavende: Steen A. Rasmussen Forfattere: Hans-Jørgen Steffensen, Lene Rosenmeier Oplag: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Store Kongensgade 81C Postboks København K Telefon: Fax:

3 Forord Et bredt politisk flertal aftalte i 2004 en arbejdsmiljøreform under titlen "Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder". Aftalen førte til ændringer i arbejdsmiljøloven fra 1. juli 2004 og 1. januar Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og medarbejdere, så de bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøreformen skal evalueres i Her vil både Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet se nærmere på dens effekter i virksomhederne. FA præsenterer i denne FAkta hovedelementerne i arbejdsmiljøreformen og giver et første bud på en evaluering. Bl.a. peges der på behovet for en mere rationel screening af virksomhedernes arbejdsmiljø. Vi har lagt hovedvægten på de elementer, der har størst betydning for finansielle virksomheder og deres medarbejdere. Steen A. Rasmussen 3

4 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Elementerne i arbejdsmiljøreformen Politikerne ønsker en arbejdsmiljøindsats, hvor omdrejningspunktet er virksomhedernes egen indsats på arbejdsmiljøområdet. Det skal ske ved, at Arbejdstilsynet gennemgår alle virksomheders arbejdsmiljø, mens Smileys synliggør virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Endelig vil Arbejdstilsynet gå i dybden med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. For at opnå disse ting bygger arbejdsmiljøreformen på følgende principper: - Fokus på den enkelte virksomhed. - Arbejdstilsynets ressourcer bruges på virksomheder, hvor arbejdmiljøet ikke er i orden. - Virksomheder, der har behov for rådgivning, skal også bruge rådgivning. - Virksomhederne kan vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet screener virksomhederne Alle virksomheder, der ikke har arbejdsmiljøcertifikat, skal have deres arbejdsmiljø gennemgået fra A til Z. Det foregår ved, at arbejdstilsynet screener alle ca danske virksomheder med ansatte i løbet af syv år. Herefter skal alle virksomheder screenes hvert tredje år. En screening er et uanmeldt besøg, hvor Arbejdstilsynet vurderer, om arbejdsmiljøet er godt eller mindre godt, og om virksomheden har behov for et tilpasset tilsyn, hvor arbejdsmiljøet ses efter i sømmene. Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø i stedet for, hvilken branche, den tilhører. Arbejdstilsynet kontrollerer, om sikkerhedsorganisationen (SiO) lever op til reglerne, om virksomheden har lavet sin arbejdspladsvurdering (APV), og om 44

5 arbejdsmiljøet i virksomheden lever op til lovens krav. Screeningen gennemføres uanset om sikkerhedsrepræsentanten er til stede eller ej. En screening er planlagt til at vare 1½ time i gennemsnit. Tilpasset tilsyn til dem med problemer Det er målet, at Arbejdstilsynets screeninger skal sortere virksomhederne, så det kun er dem med et utilfredsstillende arbejdsmiljø, der får et tilpasset tilsyn, som er relativt tidskrævende. Arbejdstilsynet gennemfører tilpassede tilsyn efter de samme procedurer som hidtil. Her foretager Arbejdstilsynet en omfattende gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø på et tidspunkt, der er aftalt med virksomheden. Ud fra gennemgangen indplacerer Arbejdstilsynet virksomheden på niveau 1, 2 eller 3. Virksomheder på niveau 1 og 2 har et godt eller et middelgodt arbejdsmiljø. Tilsynet genscreener visse virksomheder For at ingen virksomhed skal vide sig sikker, vil Arbejdstilsynet genscreene en vis del af de virksomheder, som allerede er blevet screenet, og som ikke er blevet udtaget til tilpasset tilsyn. Genscreeningen er en screening, som sker, inden der er gået tre år fra forrige screening. Screeninger i den finansielle sektor FA er grundlæggende tilhænger af screeninger, da de skaber overblik og giver grundlag for at rette Arbejdstilsynets indsats mod virksomheder med uorden i arbejdsmiljøet og med manglende evne og vilje til at gøre noget ved det. Erfaringerne med screeninger viser, at Arbejdstilsynet i langt større omfang end ventet har screenet finansielle virksomheder. Screeningerne er sket i det første år af en samlet screeningsperiode på syv år, hvor sektoren efter planen først skulle screenes fra Prioriteringen af tilsynsindsatsen i finansvirksomheder er uventet, fordi finanssektoren 5

6 Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke er BST-pligtig og heller ikke har særlige arbejdsmiljøproblemer på de prioriterede områder som dødsulykker og andre alvorlige arbejdsulykker, tunge løft, EGA og psykisk arbejdsmiljø. Antallet af screeninger FA vurderer, at de mange screeninger i finanssektoren i 2005 ikke har forbindelse med virksomhedernes arbejdsmiljøniveau eller deres arbejdsmiljøindsats. I stedet må grunden søges i den måde, som Arbejdstilsynet har organiseret og tilrettelagt screeningerne på. En mulig årsag er, at uventet mange virksomheder har vist sig at være uden ansatte - og derfor slet ikke skal screenes. Det giver Arbejdstilsynet en ekstra screeningskapacitet, som naturligvis skal udnyttes. En anden mulig forklaring er, at de tilsynsførende har måltal for antallet af screeninger, der skal nås. Er screening af BST-pligtige virksomheder mere tidskrævende end ventet, kan et måltal måske nås ved hjælp af lettere screeninger på kontor- og administrationsområdet. Finanssektorens medarbejdere er fordelt på mange arbejdssteder fx bankfilialer og skadecentre. Da enhederne er arbejdsmiljømæssigt meget homogene, kunne en stor ressourceindsats hos både Arbejdstilsynet og virksomhederne være sparet, hvis enhederne kunne screenes samlet. Det er dog ikke muligt efter den gældende lov, hvor det ikke blot er den juridiske person (fx et aktieselskab), der skal screenes, men alle "produktionsenheder" med medarbejdere, som selskabet har. Kvaliteten af screeninger i finanssektoren For den største del af de finansielle virksomheder, som er screenet i 2005, har resultatet været optimalt. De er ikke blevet udtaget til tilpasset tilsyn, og de er fortsat typisk niveau 1-virksomheder. Det bekræfter resultatet af den medlemsundersøgelse, som FA foretog i foråret 2005: De fleste finansvirksomheder er parat til screening. For en mindre del af virksomhederne har forløb eller resultat af screeningen ikke været acceptabelt. FA har derfor valgt at undersøge kvaliteten af nogle af screeningerne ud fra virksomhedernes erfaringer 66

7 for at præsentere dem for Arbejdstilsynet. FA mener, at screeningsbesøg bør foregå på en ensartet, retfærdig og troværdig måde. Screeningen bør som udgangspunkt have en positiv virkning på virksomhedens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Det gælder uanset varigheden af screeningen, og uanset om virksomheden bliver "godkendt" eller udtaget til tilpasset tilsyn. Tilbagemeldingerne viser stor variation i virksomhedernes erfaringer i det første år med screeninger. Ca. 85 % af de screenede produktionsenheder i finanssektoren har passeret screeningen uden bemærkninger, dvs. med optimalt resultat. Ca. 15 % er udtaget til tilpasset tilsyn. Under det tilpassede tilsyn er mindst 3/4 blevet placeret i de bedste klasser, dvs. enten på niveau 1 eller niveau 2. Det vil sige, at helhedsindtrykket er, at arbejdsmiljøet i virksomhederne er i orden. Tallene fra finanssektoren kan sammenlignes med, at på hele arbejdsmarkedet blev 60 pct. af de ialt screenede virksomheder udtaget til tilpasset tilsyn. I finanssektoren er den ene hovedårsag til tilpasset tilsyn, at man i nogle tilfælde har haft for mange medarbejdere dækket af samme sikkerhedsgruppe, uden at der var indgået lokal aftale om organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Den anden hovedårsag er problemer med APV'en. Typisk er registrerede arbejdsmiljøproblemer ikke blevet taget ind i handlingsplanen, eller også har APV'en ikke taget hensyn til nye regler fx. om at forebygge sygefravær. En tredie grund er utilstrækkelig viden hos medarbejderne om henholdsvis organisering af sikkerhedsarbejdet og APV. Irrationelle gentagelser Ikke alle besøg af Arbejdstilsynet har været lige vellykkede i finanssektoren. Et generelt problem er, at banker skal bruge tid på at gentage informationer til de tilsynsførende, når vedkommende kommer for at screene en ny filial, selvom forholdene i filialerne arbejdsmiljømæssigt er helt ens. For finanskoncerner med tre SE-numre (bank, realkredit og 7

8 Finanssektorens Arbejdsgiverforening forsikring) på samme adresse skal der efter reglerne ske tre screeeninger af det samme arbejdssted. Gentagelser er ikke en rationel måde at bruge ressourcerne på, hverken for virksomhederne eller Arbejdstilsynet. I nogle tilfælde har besøget fundet sted på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, hvor der har været stor travlhed med at betjene kunder. Herudover har tilsynsførende under screeninger brugt tid på overflødig og i nogle tilfælde misvisende råd og vejledning. Store forskelle på screeninger Landsdækkende virksomheder har oplevet store forskelle i tilsynscentrenes håndtering af opgaven, og selv indenfor samme tilsynscenter har der været stor forskel på de tilsynsførendes tilgang til opgaven. Variationen viser sig bl.a. ved, at screeningerne i en række tilfælde er oplevet som urimeligt pedantiske og i andre tilfælde som meget overfladiske. Pedanteri har fx vist sig ved, at en virksomhed er udtaget til tilpasset tilsyn, til trods for at arbejdsmiljøproblemet var løst. Men dette var bare ikke blevet registreret i APV'ens handlingsplan. Et andet eksempel er, at en virksomhed blev udtaget til besøg, fordi den kontaktede medarbejder ikke lige kunne finde mappen. Overfladiskhed har vist sig ved, at screeningen af bankfilialer i nogle tilfælde har taget under 10 minutter. Udfasning af BST-pligt Arbejdsmiljøreformen indebærer, at BST-pligten ophæves. I stedet får alle virksomheder pligt til at bruge arbejdsmiljørådgivning, hvis Arbejdstilsynet kræver det. For den enkelte virksomhed er det screeningen, der er afgørende for, hvornår den frigøres fra BST-pligten. For finansielle virksomheder med begrænset BST-pligt vil screeningen af den pågældende produktionsenhed medføre, at BST-pligten falder bort. 88

9 Pligt til at søge rådgivning Arbejdstilsynet kan kræve, at virksomheder får løst deres arbejdsmiljøproblemer med hjælp fra en autoriseret rådgiver. Påbud om rådgivning gives på to forskellige måder: - Virksomhederne kan få påbud om at bruge en autoriseret rådgiver til at løse et konkret alvorligt og kompliceret problem - fx med det psykiske arbejdsmiljø - et såkaldt problempåbud. - Virksomheden kan få påbud om at bruge en autoriseret rådgiver i en periode, et såkaldt periodepåbud, hvis virksomheden ikke kan løfte sit arbejdsmiljøarbejde og samtidig har problemer med det faktiske arbejdsmiljø. Det kan fx være tilfældet, hvis virksomheden ikke har en arbejdspladsvurdering (APV) og samtidig har komplicerede støjproblemer. Perioden vil være på henholdsvis 1 eller 2 år afhængig af virksomhedens størrelse. Virksomheden har brugspligt til rådgivning. Det betyder, at virksomheden skal kunne dokumentere, at den har etableret et samarbejde med rådgiveren. Hvad der nærmere udløser de forskellige rådgivningspåbud, fremgår af bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004) samt af bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004). Alle virksomheder med behov for rådgivning skal søge og bruge rådgivning. Hidtil har virksomhederne indenfor bestemte brancher haft pligt til at tilslutte sig en bedriftssundhedstjeneste og pligt til at betale til den. Men de har ikke haft pligt til at bruge den. 9

10 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Autoriserede arbejdsmiljørådgivere Der er etableret en autorisationsordning, som skal sikre, at arbejdsmiljørådgiverne kan yde rådgivning af høj kvalitet. Den skal sætte virksomhederne i stand til bedre at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, og bidrage til, at virksomheden bliver bedre til selv at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Virksomhederne har fri adgang til at vælge den rådgivning, der passer bedst til deres behov i forhold til de påbud om rådgivning, som Arbejdstilsynet giver. Derfor er der etableret et differentieret rådgivningssystem. En rådgiver kan blive autoriseret til at rådgive inden for ét eller flere arbejdsmiljøfaglige områder. Det kan være biologi, psykologi, ergonomi, kemi og fysiske/tekniske forhold. Rådgiveren kan også vælge at blive autoriseret til at rådgive på alle de nævnte arbejdsmiljøfaglige områder samt rådgive om virksomhedens samlede arbejdsmiljøindsats. Påbud om rådgivning i den finansielle sektor Finanssektoren har som branche ikke haft pligt til at tilslutte sig en bedriftssundhedstjeneste (BST). Kun få afgrænsede aktiviteter i finansielle virksomheder været BST-pligtige. Det gælder fx kantinedrift. Virksomhederne har derfor i al væsentlighed selv løftet deres arbejdsmiljøopgaver, uden at rådgivning fra eksterne rådgivere har været nødvendig. Derfor er det ikke overraskende, at finansielle virksomheder ikke hidtil har fået påbud om at bruge autoriseret problemrådgiver eller perioderådgiver. Den finansielle sektor har derfor indtil videre ikke noget erfaringsgrundlag, når det gælder påbud om rådgivning. Blandt de få finansielle virksomheder, som er udtaget til tilpasset tilsyn ved screeningen, har flere modtaget påbud, men uden påbud om brug af autoriseret rådgiver. Påbuddene skal blot opfyldes indenfor den fastsatte frist af virksomheden selv. Der er her typisk tale om påbud om at ændre opbygningen af sikkerhedsorganisationen eller gennemføre eller revidere arbejdspladsvurdering. 10

11 Smiley-ordningen Der er etableret en ordning med tre Smileyer på arbejdsmiljøområdet; grønne, gule og røde. Herudover får man et hvidt, neutralt screeningssymbol, når Arbejdstilsynet har screenet virksomheden. Grøn smiley - virksomheden arbejder seriøst med arbejdsmiljøet Grøn Smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det er planen, at virksomheder på sigt også skal kunne opnå en grøn Smiley hvis de har en anden godkendt dokumentation for et godt arbejdsmiljø. Smileyen signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer arbejdsmiljøproblemer på den certificerede virksomhed, bliver den grønne Smiley gul, indtil påbudet er efterkommet. Når påbudet er efterkommet og certificeringsorganet har sagt god for arbejdsmiljøforholdene på virksomheden, kan virksomheden igen få en grøn Smiley. Gul smiley - virksomheden har fået et problempåbud Gul Smiley viser, at virksomheden har fået en frist til at løse et eller flere bestemte arbejdsmiljøproblemer dvs. et såkaldt problempåbud. Påbuddet kan også handle om, at virksomheden skal bruge ekstern rådgivning i relation til problemet. Gule Smileys gives, når Arbejdstilsynet under et besøg konstaterer, at arbejdsmiljølovgivningen er overtrådt og fastsætter en frist for, hvornår virksomheden skal have efterkommet påbudet. Virksomheden beholder den gule Smiley, indtil påbudet er efterkommet. Det gælder både påbud, der er givet ved et tilpasset tilsyn efter screening, og påbud der er givet ved fx en alvorlig ulykke, selvom virksomheden endnu ikke er blevet screenet og har fået et tilpasset tilsyn. Rød Smiley - virksomheden har fået et periodepåbud Rød Smiley viser, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for 11

12 Finanssektorens Arbejdsgiverforening en periode dvs. et periodepåbud. Den røde Smiley bliver gul, når de materielle problemer er løst. Den gule fjernes, når virksomheden har efterkommet påbuddet om at modtage rådgivning for en periode. Klager over Arbejdstilsynets afgørelser Virksomhederne får ingen gule eller røde Smileyer, før de har haft mulighed for at klage jf. arbejdsmiljølovens klagebestemmelser. Smiley'en er kun et symbol, så virksomheden kan ikke klage over selve smiley'en. Virksomheden kan derimod klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over den afgørelse, som udløser en gul eller en rød smiley. En klage over Arbejdstilsynets afgørelse skal sendes til Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at virksomheden har modtaget Arbejdstilsynets afgørelse. Klagen har opsættende virkning. Det vil sige, at virksomheden hverken får en gul eller en rød smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, før klagefristen er udløbet og klagen er behandlet. Smileyer og oplysning om screeningstidspunkt bliver lagt på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdsgiveren har efter loven pligt til at oplyse sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne om alle oplysninger fra Arbejdstilsynet. Virksomheden og medarbejderne er derfor altid informeret om, hvilken Smiley virksomheden har. Smiley-ordning med visse skavanker FA mener, at smileyordningen grundlæggende er et positivt instrument til at synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø. Den har dog visse skavanker set fra finanssektorens side. Den største er, at en grøn (glad) smiley fortsat er forbeholdt virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Dermed kan kun ganske få virksomheder faktisk få en grøn smiley. I dag er der ingen finansielle virksomheder der har et arbejdsmiljøcertifikat. Omkostninger og besvær er for 12

13 stort, og den internationale anerkendelse for lille. Samtidig er certifikatet ikke en sikkerhed for, at arbejdsmiljøet er forbedret. Virksomhederne, der har orden i arbejdsmiljøet, får kun tildelt det neutrale scree-ningssymbol. Mange finansielle virksomheder har et højt arbejdsmiljøniveau og en velfungerende egenindsats. Disse niveau 1 virksomheder burde tildeles en grøn smiley på linje med certificerede virksomheder, men uden at skulle opfylde administrative krav. FA mener, at smileyordningen bør justeres på den baggrund. Alternativt kunne smileyordningen udvides med en lysegrøn smiley af hensyn til disse virksomheder. Brug for bedre overblik på hjemmeside Et andet problem ved smileyordningen er indretningen af Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor tildelingen af smileys offentliggøres. Her er det vanskeligt at få et samlet overblik over forløbet af screeningerne. Det fremgår heller ikke tydeligt, hvad de enkelte tal udfor screeningssymbolerne reelt viser. FA anbefaler, at Arbejdstilsynet udvikler hjemmesiden, så den giver et bedre overblik over, hvordan screeningerne forløber, fordelt på brancher og eventuelt regioner. Arbejdsmarkedet parter kan overtage tilsynspligten Normalt kontrollerer Arbejdstilsynet, om virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen. Men med arbejdsmiljøreformen har arbejdsmarkedets parter dog fået bedre muligheder for selv at varetage kontrollen. Arbejdstilsynet skal ikke tjekke, at reglerne overholdes, når en tilsvarende pligt følger af en kollektiv overenskomst. En sådan pligt kan aftales mellem Landsdækkende organisationer og en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Findes der en sådan aftale har Arbejdstilsynet ikke kompetence til at føre tilsyn på det arbejdsmiljøområde, som den kollektive overenskomst dækker. Aftalen skal indeholde en forpligtelse, som svarer til arbejdsmiljølo- 13

14 Finanssektorens Arbejdsgiverforening vens regler, og parterne skal med aftalerne følge det niveau, som Arbejdstilsynet har fastlagt. Arbejdsgiveren skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at der er indgået en aftale med minimum samme beskyttelsesniveau som arbejdsmiljølovens. Til gengæld fører Arbejdstilsynet ikke tilsyn. Overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen skal så behandles i det fagretlige system. Hvis den faglige organisation ikke vil rejse sagen i det fagretlige system, genindtræder Arbejdstilsynet. Partsaftaler er tænkt brugt på begrænsede områder og vil især være relevant på det psykosociale område, fx ved forebyggelse af stress. Der er i øvrigt tale om en videreførelse af den aftalemodel om mobning og sexchikane, som trådte i kraft den 1. juli FA foreslog under overenskomstforhandlingerne i 2005, at trivsel og psykisk arbejdsmiljø skulle ind i en aftale mellem overenskomstparterne. Herved kunne lokale ledelses- og medarbejderrepræsentanter overtage ansvaret for håndhævelsen af reglerne på området. Med forslaget ville virksomheder og medarbejdere selv kunne tage hånd om og løse problemet, fremfor at være afhægig af, hvordan Arbejdstilsynet i dagligdagen prioriterer det psykiske arbejdsmiljø i forhold til fx. arbejdsulykker og andre tilsynsopgaver. Baggrunden for FA's forslag var, at arbejdsmiljøreformen netop har skabt mulighed for flere partsaftaler på dette område. Det lykkedes dog ikke at blive enige, da et modforslag krævede, at virksomhederne generelt skulle forpligte sig til bestemte indsatser på området. En fordel med partsaftaler FA er tilfreds med, at aftaleadgangen er udvidet, så parterne kan påtage sig ansvaret for at håndhæve arbejdsmiljøreglerne. Ikke mindst indenfor det psykiske arbejdsmiljø, kan det være en fordel for parterne at benytte aftalemuligheden, så man hurtigt og effektivt kan løse problemerne lokalt i virksomhederne i samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter. 14

15 Kvaliteten i Arbejdsmiljøuddannelsen sikres Det er ikke nyt, at sikkerhedsorganisationernes medlemmer skal gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse. Men efter arbejdsmiljøreformen skal uddannelsen kvalitetssikres. Uddannelsens formål er at styrke det forebyggende arbejde og effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde. Uddannelsen består af en fælles modulopbygget uddannelse, som hidtil har varet 37 timer, uanset branche. Der undervises i arbejdsmiljø og metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal bl.a. medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde. Uddannelsen kan delvist gennemføres via fjernundervisning. Fokus på forebyggelse Med reformen styrkes forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer og arbejdet med at bringe arbejdsrelateret sygefravær ned. Arbejdsmiljøuddannelsen er ændret, så der er mere fokus på virksomhedernes arbejde med at forebygge sygefravær i arbejdspladsvurderingen (APV'en). Kortere arbejdsmiljøuddannelse Med reformen er arbejdsmiljøuddannelsen på kontor- og administrationsområdet reduceret fra 37 til 30 timer fra 1. januar Det afspejler, at der er færre arbejdsmiljøproblemer på kontor- og administrationsområdet end på andre områder. Godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen For at sikre en høj kvalitet i arbejdsmiljøuddannelsen er der etableret en godkendelsesordning for udbydere af uddannelserne. Godkendelsesordningen indeholder en løbende kvalitetssikring. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skal fra 2006 stå for at godkende udbydere og løbende kvalitetssikre uddannelsen. 15

16 Finanssektorens Arbejdsgiverforening Arbejdsmiljøuddannelsen skal udvikles løbende Med arbejdsmiljøreformen er der taget vigtige skridt i retning mod at løfte kvaliteten på den arbejdsmiljøuddannelse, som medlemmerne af sikkerhedsgrupperne i de finansielle virksomheder skal gennemføre. Reformen forstærker de tiltag, som Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse i forvejen har iværksat for at forbedre kvalitet og øge deltagernes tilfredshed. Det er vigtigt, at uddannelsen til stadighed er relevant og værdifuld for deltagerne. Der skal derfor løbende sikres, at de arbejdsmiljøopgaver og belastninger, der findes i sektoren stemmer overens med indholdet af uddannelsen. Det kræver, at indholdet løbende tilpasses dagligdagen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere i de finansielle virksomheder. Der findes endnu ikke evalueringer fra udbydere eller deltagere for tiden efter ændringerne i arbejdsmiljøuddannelsen. Sygefravær inddrages i arbejdspladsvurdering Virksomhederne skal i højere grad end før reformen fokusere på at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Virksomhederne har fra 1. januar 2005 desuden pligt til at inddrage sygefravær, når den laver eller reviderer en arbejdspladsvurdering (APV). Virksomhederne skal vurdere de forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet. Det indebærer, at virksomhederne skal tage stilling til arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet. Der er ikke krav til statistikker eller analyser over sygefravær, ligesom virksomhederne ikke har pligt til at nedbringe sygefraværet som sådan. 16 Der er ingen formkrav til, hvordan sygefraværet skal inddrages i APV en, men det skal kunne dokumenteres, at der er sket en vurdering. Inddragelse af sygefravær kan fx ske ved: - at analysere sygefraværet på baggrund af den viden, som virksomhe-den har om sygefraværet (statistikker, samtaler, kortlægning e.l.)

17 - at vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet - at udarbejde en handlingsplan for løsningen af de arbejdsmiljøproblemer, der medvirker til sygefraværet. Virksomhederne bestemmer selv, hvordan de vil inddrage sygefraværet i APV en. Finanssektorens inddrager sygefraværet FA, Finansforbundet og DFL skrev januar 2006 en fælles vejledning om forebyggelse, sygefravær og APV, som blev sendt til virksomhederne og medarbejderrepræsentanterne. Virksomhederne har derfor haft ca. 1 år til at inddrage forebyggelse af arbejdsbetinget sygefravær i arbejdspladsvurderinger. FA vurderer, at arbejdet er sket uden problemer. Forebyggelse af sygefravær er i mange virksomheder et emne, som ledelse og medarbejderrepræsentanter sammen tager sig af i samarbejdsudvalget regi. Derfor kan der lokalt opstå visse afgrænsningsproblemer i forhold til indsatsen. Virksomheder kan få bindende forhåndsbesked Når en virksomhed står over for en investering, der har betydning for arbejdsmiljøet, er det nu blevet muligt for at få en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet om, at det opfylder arbejdsmiljølovens krav. Det betyder, at det er blevet lettere for virksomhederne at varetage hensynet til de ansattes sikkerhed og sundhed, samtidig med at de foretager holdbare arbejdsmiljøinvesteringer. I første omgang indgår følgende områder i ordningen: 1.Substitution ved produktvalg til overfladebehandling af bygninger og konstruktioner. Der vil alene kunne gives bindende for- 17

18 Finanssektorens Arbejdsgiverforening håndsbesked for en 2-årig periode. 2.Arbejde, der indebærer kontakt med asbest, fx ind- og udvendig asbestsanering af bygninger og konstruktioner. 3.Nedbrydning af bygninger og konstruktioner, - dog ikke delnedbrydning fx i forbindelse med ombygning. 4.Transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder. 5.Daglig løftemængde. 6.Opstilling af og arbejdets udførelse omkring maskiner, herunder den indbyrdes placering af maskiner, når dette ikke kræver sammenbygning og ikke indebærer indgreb i indretningen af maskinerne. 7.Transport af stilladsdele til vanskeligt tilgængelige opstillingssteder. 8.Indretning af fællesarealer i forbindelse med renovering af bygninger. 18 Der kan dog blive tale om at inddrage flere områder. Arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere kan bede Arbejdstilsynet om en bindende forhåndsbesked. Forhåndsbeskeden kan kun handle om et meget konkret afgrænset forhold. Det skal være klart for både virksomheden og Arbejdstilsynet, hvilke arbejdsmiljøforhold forhåndsbeskeden præcist dækker. Der er ikke tale om, at Arbejdstilsynet rådgiver virksomheden. En bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet er en afgørelse, som dog ikke afskærer tilsynet fra at føre tilsyn med virksomheden. Til gengæld kan Arbejdstilsynet ikke stille yderligere krav om det konkrete arbejde, hvis det foregår i overensstemmelse med forhåndsbeskeden. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig og indeholde de nødvendige oplysninger af betydning for Arbejdstilsynets afgørelse. Det vil sige, at en beskrivelse af arbejdsopgaven, fremgangsmåde samt den arbejdsmiljømæssige sikring af de ansatte skal fremgå af materialet. Arbejdstilsynet træffer alene afgørelse på bag-

19 grund af det skriftlige materiale, som virksomheden har sendt. En bindende forhåndsbesked falder bort ved ændring i regler, praksis eller forholdene på virksomheden. Ordningen, der er frivillig, er finansieret ved gebyrer. Virksomheden skal betale et grundgebyr, når den søger om en bindende forhåndsbesked. Fordel med bindende forhåndsbesked FA ser det som noget positivt, at virksomhederne nu på baggrund af en generel bestemmelse kan få en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet. Herved kan virksomhederne opnå en form for sikkerhed, før de kaster sig ud i større investeringer med konsekvenser for arbejdsmiljøet. Skal ordningen have reel gennemslagskraft, skal den dog ikke begrænses til de positivt oplistede områder, men udvides til at dække alle arbejdsmiljølovgivningens aspekter. 19

20 20 Finanssektorens Arbejdsgiverforening

21 21

22 Finanssektorens Arbejdsgiverforening FAkta-serien Nyt lønsystem for ansatte i pengeinstitutter, 1/1995 Weekend Work and the European Banking Sector, 2/1995 Europæiske virksomhedsråd, 3/1995 Dagpengemodel - et bud fra finanssektoren, 4/1995 Større afskedigelser i den finansielle sektor, 1/1996 Forandring og fleksibilitet, 2/1996 Distancearbejde, 3/1996 Virksomhedsoverdragelse, 4/1996 Europa-guide for det finansielle arbejdsmarked, 5/1996 The European Banking Sector and Weekend Work, 1/1997 Familievenlige virksomheder, 2/1997 Fagretlige afgørelser fra den finansielle sektor, 3/1997 Arbejdsmiljø - forebyggelse eller regeljungle, 1/1998 EF-direktiver - Det finansielle arbejdsmarked, 2/1998 Fratrædelse til pension, efterløn m.v., 3/1998 Fleksible ansættelsesformer, 4/1998 Sociale bestemmelser, 5/1998 Konkurrenceklausuler, 6/1998 Effektiv og fri voksen- og efteruddannelse, 1/1999 Send, surf - og sikkerhed, 2/1999 Reguleringsklausulen, 1/2000 Fagretlige afgørelser, 2/2000 Hjemme-pc - en ordning med fordele for alle, 3/2000 Aktieinstrumenter som aflønningsmiddel, 4/2000 Uddannelse i dag og i fremtiden, 5/2000 Fremtidens forhandlinger 6/2000 Viden om arbejdsmiljø 7/2000 Større afskedigelser i den finansielle sektor 8/2000 Lønsamtaler 9/2000 Arbejds- og familieliv 10/

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Forslag 4. marts 2004 til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1 (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder mv.) 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 8.6.2007 Notat 15146 JAKA Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 Notat gennemgår de ændringer af Arbejdsmiljøloven, der er gennemført med det såkaldte "Serviceeftersyn".

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5 Rådgivningspåbud Oktober 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen Denne vejledning beskriver de forskellige former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfører, bl.a. screeningsbesøg og tilpasset tilsyn. Derudover finder du konkret information om, hvad det er Arbejdstilsynet

Læs mere

1. Kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse 4. 2. Virksomheden har tre valgmuligheder 6. 3. Virksomheden kan lave sin egen statistik 7

1. Kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse 4. 2. Virksomheden har tre valgmuligheder 6. 3. Virksomheden kan lave sin egen statistik 7 Ligelønsstatistik Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold 1. Kønsopdelt lønstatistik eller ligelønsredegørelse 4 2. Virksomheden har tre valgmuligheder 6 3. Virksomheden kan lave sin egen statistik

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Slut med One size fits all. Arbejdstilsynet har fokus på psykisk arbejdsmiljø. Det kan betale sig at klage. Pas på teambuilding

Slut med One size fits all. Arbejdstilsynet har fokus på psykisk arbejdsmiljø. Det kan betale sig at klage. Pas på teambuilding Slut med One size fits all Arbejdsmiljøarbejdet skal passe til den enkelte virksomheds behov s. 2 Pas på teambuilding Vær opmærksom på risikoen for eventuelle skader s. 8 Arbejdstilsynet har fokus på psykisk

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn, differentierede

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2.

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2. Arbejdstilsynets reaktioner overfor Viborg Kommune 4. kvartal 2013 FORORD: Viborg Kommune samler løbende en række data om personaleforhold for de ansatte ved Viborg Kommune til brug for borgere, politikere,

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 MILJØSEKRETARIATET Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 Indhold Forord.......................................... 3 Indledning....................................... 4 Sikkerhedsorganisationen og arbejdsmiljøledelsessystemet...

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Side 1 af 9 Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 840 af 29. juni 2010 I medfør af 9, stk. 2, jf. 8, 19, 25 og 27, 73,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015 Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Februar 2015 BERETNING OM TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed

Kursuskalender. arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Kursuskalender arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed November 2009 Lovpligtige kurser Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den 37 timers lovpligtige arbejdsmiljøuddannel

Læs mere

Klar til screening i plastindustrien

Klar til screening i plastindustrien KLAR TIL SCREENING Klar til screening i plastindustrien - en screeningsvejledning for plastvirksomheder - en screeningsvejledning for plastvirksomheder Klar til screening... Forord Plastindustriens arbejdsmiljøudvalg,

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

ARBEJDSMILJØLOVEN - vær beredt

ARBEJDSMILJØLOVEN - vær beredt ARBJDSMILJØLOVN - vær beredt Leder 2 3 Screening Arbejdsmiljøcertificering 4 5 Smiley APV og sygefravær 6 7 Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljøaftaler 8 9 Rådgivningspåbud Bindende forhåndsbesked 10 11

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen Planlægning, Instruktion og tilsyn v/ Jan Møller Mikkelsen Spørgsm rgsmål l fra jer? TC3 dækker region Syddanmark + Horsensområdet Tilsynscenter I - IV Arbejdstilsynet som virksomhed Budget : 457 mill.

Læs mere

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN?

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? MILJØ- OG SOCIALSEKRETARIATET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? Arbejdsmiljøcertifikat hvorfor og hvordan? Der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på over halvdelen af virksomhederne inden for

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011 Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Byrådsindstilling. Udmøntning af arbejdsmiljøreformen fremtiden for Århus Kommunes BST. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Byrådsindstilling. Udmøntning af arbejdsmiljøreformen fremtiden for Århus Kommunes BST. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 3. august 2005 Udmøntning af arbejdsmiljøreformen fremtiden for Århus Kommunes BST Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 29. september 2009 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed m.v.) 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter

For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter For en sikkerheds skyld y Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter INDHOLD Arbejdsmiljøloven................... side 1 Fordeling af pligterne................ side 2 Sikkerhedsorganisationen............. side

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere