Assens Kommunes Udviklingsudvalg er gået i gang med at udarbejde en samlet politik for Erhvervs- og turismeudviklingen i kommunen.

Transkript

1 Udvikling og Kommunikation En statistisk profil af Assens Kommune som erhvervskommune

2 Indledning Assens Kommunes Udviklingsudvalg er gået i gang med at udarbejde en samlet politik for Erhvervs- og turismeudviklingen i kommunen. Denne redegørelse giver et billede af udvikling og status for den samlede erhvervsudvikling i kommunen. Redegørelsen baserer sig på tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, Region Syddanmark, diverse andre relevante kilder samt på en analyse udarbejdet for Assens Kommune om kommunens kreative potentiale. Analysen er udarbejdet af 11City Design for Assens Kommune. Statistik er taknemmeligt og ikke mindst bagud skuende. Det betyder især, at det kun i begrænset omfang har været muligt at sætte tal på betydningen af den aktuelle finans- og økonomiske krise for erhvervslivet i Assens Kommunes vedkommende. Hvor det er muligt, er det dog gjort. I en tid hvor konjunkturerne er for nedadgående, den økonomiske vækst negativ, arbejdsløsheden er stigende og tiltroen til fremtiden synes usikker, er det dog vær at bemærke, at konjunkturelle fluktuationer er en tilbagevendende del af vores moderne økonomi. Ikke mindst påvirkes erhvervslivet i en situation som i dag, hvor kapital, varer og tjenesteydelser indg i og påvirkes af den globaliserede verdensøkonomi. Den aktuelle krise viser sig ved en nedgang i efterspørgslen, og påvirker direkte de dele af erhvervslivet i Assens Kommune, som opererer og afsætter varer og tjenesteydelser på det globale marked (især industrierhverv), og de indenlandske konjunkturfølsomme erhverv som fx byggeriet. I det som af mange kaldes videnøkonomien, betyder faktorer som kompetencer og uddannelse, ny teknologi, innovation og iværksætteri meget. De kaldes for vækstdriverne. Disse faktorer er også forsøgt indfanget i redegørelsen. Redegørelsen giver afslutningsvis en opsummering af styrker og svagheder i forhold til erhvervsudviklingen i Assens Kommune. Redegørelsen skal anvendes til at give overblik over og en karakteristik af Assens kommunes erhvervsprofil. Den viser hvor erhvervslivet st stærkest, og giver et billede af relevante erhvervsrettede faktorer og rammebetingelser for erhvervsudvikling bredt set i kommunen. Endelig skal redegørelsen anvendes som grundlag for den efterfølgende drøftelse af, hvilke mål og indsatser Assens kommune skal igangsætte for at skabe bedre rammer for erhvervslivets udvikling og vækst. Et varieret og velfungerende erhvervsliv skaber lokale arbejdspladser og bidrager væsentligt til at skabe velstand i Assens Kommune. 2

3 1. Vækst og velstand i Assens Kommune Assens Kommune har i de seneste, i hvert fald indtil 2007, været i en positiv vækstspiral. Det afspejler sig i de to overordnede faktorer velstand og væksten i den erhvervsmæssige indkomst. Konjunkturerne har været positive, men er vendt fra 2008, som resultat af den internationale finans- og økonomiske krise. I dette afsnit giver vi et billede af Assens Kommunes velstands- og vækstniveau. 1.1 Velstand Erhvervsindkomsten pr. indbygger siger noget om, hvor stor velstand der er i kommunen ved at beskrive den gennemsnitlige borgers købekraft. De nyeste tal for erhvervsindkomst (2007) viser at Assens Kommune ligger lidt under niveau for Region Syddanmark og væsentligt under landsgennemsnittet. Erhvervsindkomst pr Placering i Region Kommune Syddanmark indbygger i 2007 Vejle Kolding Middelfart Fanø Billund Varde Fredericia Vejen Esbjerg Kerteminde Haderslev Assens Nordfyns Aabenraa Faaborg-Midtfyn Sønderborg Odense Tønder Nyborg Svendborg Ærø Langeland Hele landet Region Syddanmark Kilde: Statistikbanken, tabel INDKP1 og tabel BEF1A07 Velstanden målt som erhvervsindkomst pr. indbygger påvirkes især positiv eller negativt af følgende 5 faktorer: Demograf: (negativt ved mange unge eller ældre, positivt ved mange i den erhvervsaktive alder) Erhvervsfrekvens (Negativt: lav frekvens positivt: Høj frekvens) Beskæftigelsesgrad (Positivt ved højere beskæftigelsesgrad) Produktivitet (Positivt ved højere produktivitet) Pendling (høj udpendling skaber højere købekraft) 1.2 Erhvervsindkomst 3

4 Tabellen viser erhvervsindkomsten pr. beskæftiget med bopæl i den pågældende kommune i gennemsnit. Tallet fortæller noget om produktiviteten i den enkelte kommune forstået som værdien af borgernes udførte arbejde. Erhvervsindkomst Placering i Region Kommune Syddanmark pr. beskæftiget 2007 Vejle Middelfart Kolding Fredericia Fanø Kerteminde Haderslev Assens Billund Esbjerg Aabenraa Sønderborg Nyborg Varde Vejen Faaborg-Midtfyn Svendborg Nordfyns Odense Tønder Langeland Ærø Hele landet Syddanmark Kilde: Statistikbanken, tabel INDKP1 og RASB1 Da over 42 % af det samlede antal beskæftigede i Assens kommune pendler til job udenfor Assens Kommune, siger det dog ikke i sig selv noget om erhvervslivs produktivitet i Assens Kommune. Snarere fortæller det, at en stor del af borgernes indkomst og dermed velstand, hentes udenfor kommunens grænser. 2. Erhvervsstrukturen i Assens Kommune I dette afsnit beskrives erhvervsstrukturen i Assens Kommune. 2.1 Erhvervsstruktur 4

5 Beskæftigede efter branche i Assens Kommune og Region Syddanmark P r o c e n t a f s a m l e t a n t a l b e s k æ f t i g e d e i n d e n f o r d e f e m k a t e g o r i e r 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Assens Kommune Region Syddanmark Sammenlignet med resten af Region Syddanmark, er der forholdsvis mange beskæftiget indenfor industri og bygge og anlæg i Assens Kommune (2007). Tilsvarende er andelen af de beskæftigede, der arbejder med privat service relativt lav i kommunen, sammenlignet med Region Syddanmark under et. For Faaborg-Midtfyn og Nordfyns kommuner er billedet det samme, mens Middelfart ligger meget tæt på gennemsnittet for Region Syddanmark. Dog har Assens Kommune stadigvæk klart den største andel af beskæftigede indenfor industrien. Beskæftigede efter Branche i Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyns kommuner 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Middelfart Nordfyns Assens Kommune har tydeligvis særlige styrker indenfor industriområdet, som vi vil se på senere i form af specialisering på erhverv. Nedenstående figur viser udviklingen over tid i antallet af arbejdspladser fordelt på brancher i Assens Kommune. Udvikling i antal arbejdspladser fordelt på bancher i Assens Kommune År 2000 = indeks Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Bygge og anlæg Offentlige og personlige tjenester Privat service Note: Data fra Danmarks statistik I løbet af de seneste ti har råstof -erhvervene haft en klar nedadgående tendens i Assens Kommune hvad ang antallet af beskæftigede. Til gengæld har der især indenfor Bygge og anlæg, Privat service og Offentlige og personlige tjenester været en modsatrettet effekt, som har opvejet den faldende tendens. 5

6 Inden for industrivirksomhederne har tendensen været faldende siden 2001 dog med en stigning fra 2006 til Denne udvikling g igen i flere fynske kommuner med en overordnet nedadgående tendens for hele perioden. Så selvom Assens Kommune på nuværende tidspunkt har en forholdsvis høj andel af beskæftigede i industrisektoren, tyder udviklingen på, at denne andel vil falde over tid. Hvis man ser nærmere på kommunens nuværende specialisering og udviklingen gennem de sidste 5, f man et mere nuanceret billede af, hvilke typer af industri, der er fremherskende i kommunen og alternativt, hvilke privat service brancher, der er underrepræsenteret Kommunens specialisering Specialisering skal forstås som de områder, hvor kommunen har en forholdsvis høj andel af beskæftigede i forhold til hele landet. Assens Kommune primært er specialiseret indenfor fire ressourceområder: metalindustri, møbler/beklædning, fødevarer og energi og miljø, mens kommunen blandt andet indenfor områderne Videnservice, it/kommunikation og detailog engroshandel ligger væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Inddrager man udviklingen gennem de sidste 5, f man et billede af i hvilken retning erhvervsstrukturen i Assens Kommune bevæger sig sammenholdt med hele landet. 6

7 Figuren viser, at Assens Kommune indenfor Metalindustri, Medico/sundhed og IT/kommunikation har en meget positiv udvikling set i forhold til resten af landet, mens kommunen indenfor fødevarer og møbel- og beklædningsindustrien oplever fald i beskæftigelsen sammenlignet med udviklingen i resten af Danmark. Sammenholder man disse udviklingstendenser med de aktuelle beskæftigelsesprofil, f man et billede af en kommune, som er stærkt repræsenteret indenfor industrien med følgende iøjnefaldende udvikling: Specialisering, der forstærkes indenfor metalindustri og medico/sundhed, og energi og miljø Tilbagegang indenfor specialiserede områder som fødevarer og møbler/beklædning Vækst i nye erhvervsområder IT/kommunikation og til dels også operationel service og turisme. 2.3 Iværksættere i Assens Kommune En vigtig parameter for en dynamisk udvikling i erhvervsstrukturen og fremvækst af nye erhvervsområder, er evnen til at fostre nye virksomheder iværksættere - som skaber fremtidige arbejdspladser. 7

8 Figuren viser, at iværksætterne i Assens Kommune har en bedre overlevelsesrate end landsgennemsnittet og at iværksætterne i Assens Kommune ligeledes er bedre til at skabe arbejdspladser end landsgennemsnittet. Der findes ikke kommuneopdelte opgørelser over iværksætterraten dvs. antallet af nystartede virksomheder pr. 100 virksomheder. De seneste opgørelser er fra 2003 og er på amtsniveau. Fyns Amt lå her under landsgennemsnittet. I regi af erhvervssamarbejdet i Region Syddanmark arbejdes der på at få etableret kommunalt funderet statistik på iværksætterområdet, som gør, at kommunerne og erhvervsserviceaktørerne løbende kan overvåge og dokumentere udviklingen. 2.4 Vækstmiljø og væksterhverv i Assens Kommune I Ernst og Youngs (EY) benchmarkanalyse af det kommunale vækstmiljø fra 2008 er Assens Kommune placeret på en 63. plads ud af landets 98 kommuner. Til sammenligning er gennemsnittet for alle kommuner i Region Syddanmark på 46. Placeringen er baseret på en undersøgelse af dels de eksisterende vækstvirksomheder i kommunerne og dels de vilk som kommunerne tilbyder potentielt nye vækstvirksomheder. Assens udmærker sig ved at have en relativt stor andel af vækstvirksomheder og ved at have forholdsvis gode erhvervsmæssige rammebetingelser (udgifter til erhvervsrettede aktiviteter, beskæftigelse i væksterhverv og kommunalskat (grundskyld og dækningsafgift)). Til gengæld klarer kommunen sig markant dligt n det gælder borgerrettet tiltrækningskraft (kommuneskat, skat/service, udgifter til kultur og udgifter til sport og fritid), samt på indikatorer, der måler viden og innovationskraften i erhvervsvirksomhederne. Viden og innovation i virksomhederne Viden og innovation er to væsentlige parametre i den globale økonomi. N viden omsættes til innovation, kan der skabes vækst og nye jobs. Det er dog ikke så enkelt at måle, men EY har givet deres bud ved at måle på uddannelsesniveau (andel med videregående uddannelse), patenter i virksomheder og registrerede varemærker og design i virksomheder. Assens ligger her midt i feltet af danske kommuner på en 54. plads. 8

9 I forhold til viden og innovation i virksomhederne er der her stor forskel på virksomhederne i de danske kommuner. Virksomhederne i kommunerne i Region Hovedstaden scorer markant højest. Vækstvirksomheder og væksterhverv Ifølge Ernst & Youngs definition1 er der 12 vækstvirksomheder i Assens Kommune med i alt 711 ansatte og med en værditilvækst på 390 mio. kroner fra Til sammenligning er der 68 virksomheder med mere end 20 ansatte med til sammen godt 4000 ansatte og en værditilvækst på ca mio. kroner fra I den samme analyse af det kommunale vækstmiljø fremg det også, at Assens Kommune ligger på en 22. plads hvad ang væksterhvervenes andel af den samlede beskæftigelse. 34% af beskæftigelsen i Assens Kommune, ligger indenfor det, der betegnes som væksterhverv. Væksterhverv betegner de brancher, der afsætter produkter og ydelser udenfor lokalområdet og dermed skaber grundlag for spredning af indkomst til andre dele af lokalområdet fx via underleverandører og indkomst til de beskæftigede. Væksterhverv udgør derfor en form for motor i den lokale økonomi. 2.4 Turisme eller oplevelsesøkonomi Det er mere end 10 siden, at forskere for første gang forudså, at oplevelser ville blive et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre. I dag indg oplevelser som et vigtigt element i mange danske virksomheders forretningsudvikling. Og der er verden over kommet stigende fokus på betydningen af kreativitet og oplevelser som kilder til vækst, innovation og jobskabelse i hele samfundet. Oplevelsesøkonomien er en vigtig brik på en erhvervspolitisk dagsorden, der handler om at ruste Danmark til den globale konkurrence. I Erhvervs- og boligstyrelsens analyse om oplevelsesøkonomi i Danmark fra 2008, opgøres oplevelsesøkonomien som erhverv til at udgøre lidt over 10 pct. af den samlede økonomiske værdiskabelse i Danmark, svarende til mere end 4 gange så meget som bidraget fra landbrug, gartneri og skovbrug. Oplevelsesøkonomien defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af produktet eller serviceydelsens værdi. Oplevelsesøkonomi udgør derfor både klassiske og tilknyttede turismebrancher, samt en række andre erhvervs- og produktområder. Figuren nedenfor illustrerer dette. Som vi så ovenfor, var ressourceområdet turisme i vækst. Både i Danmark som helhed, men også i Assens Kommune, selvom erhvervet rent beskæftigelsesmæssigt ikke fylder meget (396 arbejdspladser i 2007). Men området er et potentielt væksterhverv, også for Assens Kommune. 1 Vækstvirksomhed er defineret som ejerledede, danske aktie- eller anpartsselskaber, der er mindst tre gamle, har mindst 20 ansatte og er vokset med mindst15 pct. enten i bruttoavance eller omsætning. Se mere i Benchmark af det kommunale vækstmiljø Entrepreneurship i Danmark

10 Turisme i Assens Kommune Ser vi på tal for det primære turismeerhverv i Assens Kommune, giver antallet af overnatninger også en indikator for erhvervets tyngde. Der ses en stigende tendens for i antallet af overnatninger i Assens både for de danske og udenlandske turister. Overnatninger i Assens Kommune A n t a l p e rs o n o v ern a t n in g er i År Udenlandske overnatninger Danske overnatninger Kilde: Danmarks statistik, temapublikation om turisme 2008 For de udenlandske overnatninger er der i de seneste sket et skift i gæsternes nationalitet. Der er sket et fald i gæster fra Tyskland mens der er sket en stigning i antallet af gæster fra øvrige lande. 10

11 'Udenlandske' overnatninger i Assens Kommune Antal personovernatn in ger i År Øvrige lande Tyskland Nordiske lande Kilde: Danmarksstatistik temapublikation om turisme 2008 Overnatninger af danske gæster er dog den mest markante målgruppe med over 80% af overnatningerne. 3. Arbejdsmarkedet i Assens Kommune beskæftigelsen, arbejdsstyrken og vidensog uddannelsesniveauet 3.1. Beskæftigelsen Gennem de seneste to er ledighedsprocenten for Assens Kommune faldet fra knap 5 % i jan til ca. 1,5 % midt i 2008 for nu i marts måned 2009 at være tilbage tæt på 5 %. Assens Kommune er sammen med Nordfyns- og Kerteminde kommuner de kommuner i Region Syddanmark med den højeste ledighed. Ledighedsprocent i Assens Kommune Procent jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 Måned Kilde: Data fra Beskæftigelsesregion Syddanmark, Specialiseringen indenfor industri viser sig nu med en markant stigende ledighed i Assens kommune. Den stigende ledighed rammer især indenfor industri, byggeri og transport, og især unge samt ikke-faglærte mænd. Beskæftigelsesregion Syddanmark beskriver udfordringen for Assens kommune, som en udfordring på den korte bane rettet mod at fastholde arbejdsmarkedsind- 11

12 satsen, men også på længere sigt ifht., at sikre at flere unge kommer i uddannelse og sikres kompetenceudvikling. Det sidste skal ses i lyset af arbejdsmarkedets stigende kvalifikationskrav. Endelig så viser beregninger fra Beskæftigelsesregionen, at den stigende arbejdsløsning også vil lægge et pres på den kommunale økonomi i form af stigende udgifter og vigende indtægter Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvensen2 i Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet og over tallene for både Fyn og Region Syddanmark. Assens Kommune Landsgennemsnit Region Syddanmark Fyn 79,2 79,1 78,5 76,6 Kilde: Statistikbanken tabel RAS1F1 Som nævnt tidligere i forbindelse med faktorerne for skabelse af velstand, indg erhvervsfrekvensen som en af faktorerne til at øge velstandsniveauet. Udbuddet af arbejdskraft, eller erhvervsfrekvensen, bidrager altså relativt set til at skabe mere velstand i Assens Kommune end for Fyn som helhed. En af Assens Kommunes udfordringer bliver, i lyset af den aktuelle krise, at fastholde arbejdskraftudbuddet og undgå, at der sker en forstærket tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som påvirker erhvervsfrekvensen i negativ retning Viden - Virksomhedernes råstof Undersøgelser fra OECD og andre viser, at menneskelige ressourcer i form af relevente kompetencer og viden er en helt central faktor for vækst og erhvervsudvikling: Det er en af de fire vækstdrivere. Vi vil derfor i dette afsnit se nærmere på videns- og uddannelsesniveauet blandt borgere i Assens kommune. Den gennemsnitlige borger i Assens er ikke så godt uddannet som gennemsnittet i Region Syddanmark. Dette kan være en udfordring i forhold til at tiltrække virksomheder til kommunen, da udbuddet af arbejdskraft i forvejen er lavere end i kommuner med flere indbyggere og/eller større byområder. 2 Erhvervsfrekvens: Andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som st til rådighed for arbejdsmarkedet. 12

13 Uddannelsesniveau på aldersgrupper Sammenlignet med hele landet og Region Syddanmark, har Assens Kommunes borgere et lavere uddannelsesniveau. Ser man på andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som har grundskolen som det højeste afsluttede uddannelsesniveau, ser man, at Assens Kommune ligger over lands- og regions gennemsnittene i alle aldersgrupper. Grundskole højeste afsluttede uddannelse 60% 50% 40% 30% 20% Hele landet Region Syddanmark Assens 10% 0% Alder i alt Kilde: Statistikbanken, tabel KRHFU1 En anden markant iagttagelse er, at der især er en overrepræsentation af unge ige og ige, som endnu ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det udtrykker antageligt, at unge fraflytter kommunen i disse to aldersgrupper, for netop at bosætte sig tættere på en uddannelsesinstitution, beliggende i Odense eller et andet sted i landet. Det kan man bl.a. se af næste figur. 13

14 Til sammenligning er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse lavere i Assens Kommune, end for Region Syddanmark og hele landet. Her er det værd at bemærke, at spændet mellem områderne falder jo ældre aldersgrupperne bliver. Dette kan ses som udtryk for, at borgerne er nødt til at flytte væk fra Assens for at få de videregående uddannelser. Herefter vælger en del af dem at flytte (tilbage) til Assens Kommune, hvilket til dels kan forklare, hvorfor forskellen bliver mindre. Videregåendeuddannelse højeste afsluttede uddannelse 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Alder i alt Hele landet Region Syddanmark Assens Kilde: Statistikbanken, tabel KRHFU1 Ser man på udviklingen fra 2000, er der en tydelig tendens, idet der er sket et markant fald i antallet af personer med grundskolen som det højeste uddannelsesniveau og i stedet er der en stigning i personer med erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der er tale om en generel tendens for hele landet, men Assens Kommune ligger lidt over gennemsnittet. Udviklingen fra 2000 til 2008 Assens kommune Hele landet GRUNDSKOLE -11% -10% ALMENGYMNASIAL -6% -2% ERHVERVSUDDANNELSER 7% 0% VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 26% 25% Kilde: Statistikbanken, tabel KRHFU1 Der er altså meget der tyder på, at der er en udvikling i gang, som indsnævrer kompetencegabet mellem Assens kommune og landsgennemsnittet. Dette ses også i analyser, udarbejdet af Region Syddanmark (2008), hvorfra nedenstående figur er hentet. Der er en overgennemsnitlig vækst i borgere med mellemlange eller lange uddannelser set i forhold til gennemsnittet i Region Syddanmark. Væksten kan med stor sandsynlighed tilskrives væksten i tilflyttere med højere uddannelser. 14

15 Uddannelsesniveau fremadrettet en strategisk udfordring Der er umiddelbart to muligheder for Assens, for at højne indbyggernes uddannelsesniveau. Den ene mulighed er at efteruddanne den eksisterende arbejdsstyrke og yde en ekstra indsats for at de unge mennesker f en uddannelse. Den anden mulighed er at fortsætte arbejdet med at tiltrække højtuddannede mennesker til kommunen, som ser Assens Kommune som et attraktivt bosted. Enten på grund af attraktive arbejdspladser eller på grund af gode bosætningsmuligheder som udgangspunkt for pendling. 15

16 3.4. Det kreative Assens findes det? Assens Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af erhvervs- og turismepolitikken samt den kommende kulturstrategi, fået udarbejdet en analyse af kommunens kreative potentiale. Analysen er udarbejdet af 11City Design og er vedlagt som et særskilt bidrag til analysen (foreløbig udgave). De kreative er opdelt i to grupper af henholdsvis særligt kreative og kreative professionelle. Opdelingen er baseret på en teori af den amerikanske professor Richard Florida. 3 De kreative borgere er som gruppe attraktiv for kommunen, da de i gennemsnit har en højere indkomst end de ikke kreative. I forhold til den gennemsnitlige erhvervsindkomst, ligger de kreative ca. 25% højere og hvis man sammenligner med de ikke kreative er forskellen ca. 40%. Hertil har flere undersøgelser vist, at de kreative er bedre til at sætte ting i gang og at de skaber liv og aktiviteter i deres nærmiljø. 4 Følgende er et kort uddrag heraf. Assens Kommune har samlet set en forholdsvis lav andel kreative bosiddende i Kommunen og en lav andel kreative arbejdspladser. Kommunens kreative er ikke orienteret mod bymiljøet i Assens, men bor spredt ud over kommunen med hovedvægten mod nordøst i retning mod Odense. I sammenligning med nabokommunerne klarer Assens Kommune sig godt med hensyn til aldersfordelingen af de arbejdende kreative. Hvis de unge kreative kan tiltrækkes som bosiddende borgere udgør de en vigtig ressource. 3 De særligt kreative er: forskere, ingeniører, beskæftigede med IT og software, undervisere, arkitekter og kunstere. De kreative professionelle er: jurister, forretningsfolk, markting, ansatte i sundhedssektoren og erhvervsaktive personer med mellemlange og lange uddannelser. 4 Tallene er taget fra rapporten Det kreative Assens

17 Assens Kommunes udfordring er at skabe mere byliv, for at fastholde de kreative arbejdstagere og bosatte der pendler frem og tilbage til eller fra Odense. Der skal være bymiljøer, der kan betjene de daglige behov og give en god oplevelse med en is eller kaffe lokalt, både for borgerne og de der har deres arbejdspladser i kommunen. 3.5 Assens Kommune et svagt brand Corcom har i foret 2008 gennemført en imageanalyse af en række kommuner i Danmark. 5 For Assens Kommune var konklusionen, at kommunen st helt overordnet - relativt utydeligt i respondenternes bevidsthed sammenlignet med de øvrige kommuner på Fyn, hvor det navnlig er kommuner som Odense, Svendborg, Nyborg og Kerteminde, der st stærkest i kendskabet. Det bedste kendskab til Assens Kommune findes (naturligvis) primært hos egne borgere og sekundært hos borgere fra nabokommunerne, især fra Faaborg- Midtfyn og Middelfart. Hos øvrige borgere på Fyn er kendskabet til kommunen primært af overordnet/generel karakter. 4. Pendling og tilflytning Væsentlige bidrag til velstand i Assens Kommune Der er som nævnt flere faktorer, der kan bidrage til at skabe vækst i Assens Kommune. Menneskelige ressourcer er et væsentligt bidrag, både i form af arbejdskraft med kompetencer, som lokal forbruger og skatteyder. 5 Analysen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse i 2007 og 2008 og omfatter borgere i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Fyn af respondenterne var fra Fynske kommuner, Langeland eller Ærø. 17

18 Dynamiske og attraktive kommuner og regioner kan lidt forsimplet, men ikke helt forkert, findes ved at se på områdets integration med sine naboområder i form af bytteforholdet gennem dels pendling og dels tilflytning. 4.1 Pendling Vi ser i dette afsnit først på pendlingsmønsteret. Kilde: Kontur, Region Syddanmark, 2008 Figuren viser, at der en klar overvægt i personer, der pendler ud af kommunen sammenholdt med personer, der pendler ind i kommunen for at arbejde. I det lys er Assens Kommune mere en bosætningskommune end en arbejdskommune, forstået på den måde, at folk bor i kommunen, men arbejder i en anden kommune. Næsten 43 % af de beskæftigede borgere i Assens Kommune arbejder uden for kommunegrænsen. Omvendt fremg det også, at de mange arbejdspladser i Assens Kommune, også er attraktive for borgere bosat i andre kommuner, idet 30% af jobbene i virksomhederne er besat af borgere bosat i andre kommuner end Assens. At der gennem de sidste ca. 10 har været en markant stigning i pendlingen ind og ud af Assens Kommune, siger mest noget om en generel samfundsudvikling: Man kører generelt længere i dag til arbejde end man gjorde tidligere. Arbejdsmarkedernes geografisk størrelse forøges gradvist, hvilket også betyder, at Fyn stort set i dag må betegnes som ét arbejdsmarkedsopland. Ser man så på, hvor de beskæftigede arbejder, pendler de fleste til Odense (53%), Middelfart (12%) og Faaborg-Midtfyn (10%). Resten fordeles på Trekantområdet og de øvrige fynske kommuner. Et lidt sjovt udtryk for det moderne arbejdsmarkeds pendlingsgeografi er, at der er flere fra Assens Kommune der pendler til København (120) for at arbejde, end til Nyborg (103). Set ud fra en strategisk synsvinkel betyder det, at Assens Kommune har en stor direkte interesse i at fremme erhvervsudvikling og jobudbud især i Odense og omegn, idet ca. 1/3 af de beskæftigede i Assens Kommuner finder arbejde og henter dermed deres indkomst i Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn. Vi er med 18

19 andre ord indspundet ind i et skæbnefælleskab med erhvervsudviklingen i og omkring Odense. Det samme gælder den anden vej rundt Befolkning - Hvem flytter til og hvem flytter fra? Assens Kommune har et ønske om at tiltrække nye borgere gennem en offensiv markedsføring og ved løbende at tilvejebringe attraktive byggegrunde. Der har i de seneste været en pæn nettovækst i befolkningstallet, som et resultat af en positiv tilflytning. Befolkningsvæksten i Assens Kommune har i perioden 2005 til 2009 været på 2,2%, svarende til en nettotilflytning på 927 borgere. Gennemsnittet for Region Syddanmark er på 1,3% i samme periode. Fra 2008 har det ikke været muligt at fastholde væksten, og i den seneste befolkningsprognose forudses en lille tilvækst i de kommende, som en konsekvens af finanskrisen og afmatning på boligmarkedet. Der er dog en forhåbning om, at Assens Kommune vil kunne genindtage sin plads som attraktiv bosætningskommune, n boligmarkedet har genfundet sit naturlige leje. I befolkningsprognosen fra 2009 er dette bygget ind fra 2011 og fremad. Indkomstinterval Assens Kommune procentvis fordeling < ,56% 14,72% ,52% 29,57% ,33% 27,82% ,06% 17,03% ,54% 10,86% Kilde Danmarksstatistik, tal fra 2006 Region Syddanmark procentvis fordeling Indkomstfordelingen i Assens Kommune adskiller sig ikke væsentligt fra fordelingen i resten af Region Syddanmark. Som figuren ovenfor viser, er der ikke nogen indkomstgruppe, som skiller sig markant ud. Det bliver mere interessant, n man ser på, hvem der er flyttet til Assens Kommune i Figuren viser, at det primært er personer med lave indkomster, der er flyttet fra kommunen, mens der er en klar overvægt i personer med en middelhøj indkomst 19

20 blandt tilflytterne. Forklaringen er, at hovedvægten af de personer, der flytter fra kommunen er unge mennesker, der eksempelvis flytter efter uddannelse, mens personerne, der flytter til kommunen allerede er etableret, hvilket bekræfter billedet fra pendlingsstatistikken, der viste, at Assens er en bosætningskommune snarere end en kommune, man flytter til, fordi man har fået arbejde i kommunen. Vi f borgere fra især Odense Kommune og Faaborg Midtfyn, og afgiver borger (netto) til Nordfyns og Middelfart Kommuner. 5. Øvrige erhvervsmæssige rammebetingelser 5.1. Fysiske rammer - salg af erhvervsjord Assens Kommune kan med fordel drage nytte af sin placering langs motorvejskorridoren E20 mellem Odense og Trekantområdet. Den attraktive placering sammen med positive konjunkturer betød en stigning i salget af erhvervsjord i 2006 og 2007, hvor det indtil videre toppede. Salget af erhvervsjord er nu tydeligt mærket af den økonomiske afmatning. Salget er faldet markant i 2008 og i 2009 er det indtil nu kun lykkedes at sælge 800 m2. Solgte m 2 erhvervsjord (jan-maj)

21 6. Konklusioner Udfordringer og handlemuligheder Styrker Fysisk placering mellem Odense og Trekantområdet positivt for erhverv (fysiske rammer for erhverv, samt arbejdspladser), rekruttering og bosætning Stabilt antal arbejdspladser over en lang tidsperiode Mange industriarbejdspladser Specialisering indenfor erhvervsområderne: Metal/mekatronik fødevarer Møbler Energi/miljø Nye væksterhverv : Energi og miljø Medico/sundhed IT/kommunikation og operationel service turisme God overlevelse og jobvækst for iværksættere Relativt mange virksomheder og beskæftigede i væksterhverv Assens Kommune er beskæftigelsesmæssigt (pendling/jobs) integreret i det fynske arbejdsmarked Vækst i uddannelsesniveauet Svagheder Nye serviceerhverv fylder relativt lidt i beskæftigelsen Traditionelle erhverv fylder meget, hvilket ses pt. som svaghed idet der tabes mange arbejdspladser indenfor især industri, transport og bygge/anlæg. De traditionelle erhverv - fødevarer og møbler - hvor Assens er specialiseret, er i beskæftigelsesmæssig tilbagegang i højkonjunktur ( ) Mange uden uddannelse og stadig relativt færre med videregående uddannelser Især en udfordring at få unge til at tage uddannelse Efterspørgslen efter højere uddannede er lavere, bl.a. på grund af den traditionelle erhvervsstruktur (infrastruktur: Ikke dækket i analysen!) Svagt brand kommunen er relativt ukendt uden for Fyn Muligheder Udvikling af fysiske rammer for erhverv langs motorvejen Understøtte omstilling (også i en krisetid), udvikling og vækst i specialiserede erhvervsområder og brancher Understøtte væksten og udviklingen i gryende erhverv og væksterhverv Iværksætteri jobs i nye erhverv Tilvejebringe god service til erhverv erhvervsservice og myndighedsopgaver Øge udbuddet af borgere med videregående uddannelser Flere unge i uddannelse Arbejde med viden og innovation til erhverv Udnytte bosætning som vækststrategi, bl.a. pga. det positive bidrag til velstand i Kommunen Gøre det let at bosætte sig og drive erhverv i Trusler Den stigende ledighed i den nuværende finanskrise kan netop pga. den traditionelle erhvervsstruktur forstærkes i Assens Kommune, ifht. vores omgivelser (DK/RSDK) Vores lave uddannelsesniveau vanskeliggør omstilling af erhvervsstruktur Konjunkturelt betingede effekter på befolkningstallet kan give dligt omdømme Ensidig satsning på bosætning kan gøre kommunen til en sove- kommune, hvor indbyggerne pendler til nabokommunerne for at arbejde 21

22 kommunen Samarbejde på Fyn om vækst og udvikling Få unge kreative til at bosætte sig i kommunen Vækst og Velstand Erhvervsindkomsten pr. indbygger ligger i Assens Kommune på gennemsnittet for de fynske kommuner, men ca. 8 % under landsgennemsnittet. Skal borgere i Assens Kommune bevæge sig i retningen af landsgennemsnittet, skal indkomsten hæves med ca kr. i priser. Hvad ang erhvervsindkomsten pr. beskæftiget ligger den lidt over gennemsnittet for Fyn, men ca kr. under landsgennemsnittet, svarende til ca. 6 % lavere. Erhvervsstruktur De traditionelle erhvervsområder dominerer billedet i Assens Kommune, således at der er flest beskæftigede inden for hhv. bygge/bolig- og fødevareområdet. Fødevareområdet er sammen med metalindustri, møbler/beklædningsområdet, energi/miljøområdet og medico/sundhed også de områder, hvor Assens Kommune er specialiseret. Det vil sige, at inden for disse områder har kommunen en større andel beskæftigede end på landsplan. Væksten i beskæftigelsen inden for de forskellige erhverv viser dog, at trenden g mod et skift i kommunens erhvervsstruktur, idet antallet af beskæftigede inden for møbler/beklædnings- og fødevareområdet har været faldende, mens beskæftigelsen inden for medico/sundhed, operationel service og metalindustri har været stærkt stigende. Generelt er beskæftigelsesstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, n man ser på fordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsdygtige alder, som er uden for arbejdsstyrken. Iværksætteri: I Assens Kommune startes der relativt få nye virksomheder, men til gengæld er kvaliteten af de nystartede virksomheder relativ god, således at overlevelsesraten og jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen er bedre end landsgennemsnittet. Turisme Området fylder ikke meget rent beskæftigelsesmæssigt, men er i vækst, og har potentialer. Beskæftigelse Assens Kommune er sammen med Nordfyns- og Kerteminde kommuner de kommuner i Region Syddanmark med den højeste ledighed. Specialiseringen indenfor industri viser sig nu med en markant stigende ledighed i Assens kommune. Den stigende ledighed rammer især indenfor industri, byggeri og transport, og især unge samt ikke-faglærte mænd. Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men til gengæld er væksten i andelen af højtuddannede borgere lidt højere end på regionsplan. Der er umiddelbart to muligheder for Assens, for at højne indbyggernes uddannelsesniveau. Den ene mulighed er at efteruddanne den eksisterende arbejdsstyrke og yde en ekstra indsats for at de unge mennesker f en uddannelse. Den anden mulighed er at fortsætte arbejdet med at tiltrække højtuddannede mennesker til kommunen, som ser Assens Kommune som et attraktivt bosted. Enten på grund af attraktive arbejdspladser eller på grund af gode bosætningsmuligheder som udgangspunkt for pendling. 22

23 Det kreative Assens findes det? Assens Kommune har samlet set en forholdsvis lav andel kreative bosiddende i Kommunen og en lav andel kreative arbejdspladser. Kommunens kreative er ikke orienteret mod bymiljøet i Assens, men bor spredt ud over kommunen med hovedvægten mod nordøst i retning mod Odense. Assens Kommune et svagt brand Assens Kommune st relativt utydeligt i respondenternes bevidsthed sammenlignet med de øvrige kommuner på Fyn, hvor det navnlig er kommuner som Odense, Svendborg, Nyborg og Kerteminde, der st stærkest i kendskabet. Pendling og befolkning Pendlingen over Assens kommunegrænser, og i særdeleshed indpendlingen, er steget betydeligt fra 1997 til Assens Kommune er dog stadig en udpendlingskommune, dvs. en kommune, som har flere bosatte borgere i beskæftigelse end arbejdspladser. Den største gruppe af pendlere pendler mellem Assens Kommune og Odense Kommune. Udviklingen fra 1997 til 2007 tyder på, at Assens Kommune har vendt en svag fraflytningstrend til en svag tilflytningstrend. Ikke nok med at kommunen har oplevet en nettotilflytning samlet set i 2007, men nettotilflytningen har samtidig været blandt borgere med de højeste indkomster. Ser man på den forventede befolkningsudvikling ses, at Assens Kommune har udsigt til en befolkningsudvikling, der ligger både over gennemsnittet for Region Syddanmark og hele landet, men n man ser på udviklingen for de enkelte aldersgrupper ses, at sagen til den forventede kraftige vækst i befolkningens størrelse er, at man i Assens Kommune kan se frem til en større forøgelse i andelen af ældre borgere end i regionen og resten af landet generelt. 23

24 [Overskrift] [Tekst] [Tekst] Udvikling og Kommunikation Willemoesgade Assens