Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB"

Transkript

1 p Øresundsguide 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

2 Forord Vi har i denne folder redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Sverige, og som arbejder på den anden side af Sundet. De såkaldte øresundspendlere. Folderen er ikke udtømmende. Således er det i hvert enkelt tilfælde nødvendigt at foretage en beregning af de skattemæssige konsekvenser ved pendling. Dette gælder især, når lønmodtagerne arbejder i begge lande. Folderen kan derfor ikke anvendes som grundlag for konkret skatterådgivning, idet der for de enkelte pendlere er så mange forhold, der kan spille ind, at denne fremstilling ville være helt uoverskuelig, hvis vi skulle eksemplificere alle muligheder. Personskatterne er generelt nedsat både i Sverige og i Danmark. Dog er skatten nedsat mere i Danmark. Samtidig er der indført rentefradrag for renteudgifter i Sverige. For ægtefæller får dette imidlertid ikke stor betydning, idet dette blot indebærer, at uudnyttede rentefradrag ikke overføres til ægtefællen i Danmark, med mindre man vælger beskatning efter SINK-skatteordningen, der er en særlig bruttoskat på 25% for begrænset skattepligtige. Af andre ændringer i Sverige kan nævnes afskaffelse af fradrag for fagforeningskontingent og A-kassebidrag. For gifte grænsependlere bosiddende i Sverige er der sket den forringelse, at det særlige ægtefællefradrag eller ekstra personfradrag er blevet afskaffet. Generelt er det sådan, at nettoprovenuet ved at arbejde i Sverige er væsentligt mindre for medarbejdere i lavindkomst- og mellemindkomstgruppen, hvis virksomhedens samlede lønudgift skal være uændret. For højtlønnede vil provenuet i visse tilfælde være større, idet fordelen med SINK-skatten først for alvor bliver aktuel for denne indkomstgruppe. Vi ønsker med folderen at støtte overvejelserne om at arbejde, at flytte bopæl eller at etablere virksomhed på den anden side. Oktober 2011 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Skatteafdelingen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Øresundspendlere 4 2. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Sverige? 9 3. Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Sammenligning mellem danske og svenske regler Nyttige hjemmesider 30 3

4 Indledning 1. INDLEDNING 1.1. Øresundspendlere De fysiske rammer og forudsætninger for en succesfuld integration af Øresundsregionen har været til stede siden åbningen af Øresundsbroen. Skattemæssigt er der imidlertid fortsat en del barrierer, der skal overvindes, før integrationen af regionen kan blive en succes. Det skyldes ikke mindst, at Danmark har valgt at finansiere størstedelen af de sociale udgifter direkte over skatten. Det medfører, at skattesystemerne i Sverige og Danmark ikke er sammenlignelige. Det er eksempelvis meget væsentligt at være opmærksom på, at der påhviler den svenske arbejdsgiver en afgift på 31,42%, som ikke umiddelbart fremgår af lønsedlen, men som skal medregnes, når personaleomkostningerne i henholdsvis Sverige og Danmark skal sammenlignes. I værste fald kan en dansk virksomhed ved ansættelse af svenske lønmodtagere risikere at blive mødt med dels de høje danske personskatter og de høje svenske sociale afgifter. Vi har i denne folder redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Sverige, og som arbejder på den anden side af Sundet. De såkaldte øresundspendlere. Vi har udvalgt nogle emner og områder og beskrevet disse der er derfor ikke tale om en udtømmende beskrivelse. Der er dog efter vores opfattelse tale om meget dækkende generelle eksempler m.v. Men de konkrete forhold bør altid inddrages, således de korrekte skattemæssige konsekvenser i hvert enkelt tilfælde afdækkes. Især gælder dette, når der arbejdes både i Danmark og Sverige. Det må derfor tilrådes, at der søges konkret rådgivning. Af konkrete forhold, som man som rådgiver bør være opmærksom på, kan nævnes: Er lønmodtageren gift? Har lønmodtageren renteudgifter? Bijob i hjemlandet? Social sikring i bopælslandet? Bolig- og familiemæssige forhold? Indbetaling til pension? Arveregler? Sigtet med denne folder er at gøre opmærksom på de muligheder, som reglerne om øresundspendlerne rummer, således at vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer. 4

5 Indledning For overskuelighedens skyld har vi valgt at opbygge folderen i tre afsnit: 1. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2. Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 3. Generel oversigt over hovedregler i de to lande. De nævnte satser og beløbsgrænser er alle de for 2011-gældende. 5

6 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I DANMARK, DER ARBEJDER I SVERIGE 2.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Fuld skattepligt til Danmark En lønmodtager, der er bosiddende i Danmark og arbejder i Sverige, er fortsat omfattet af den fulde skattepligt til Danmark. Det indebærer som udgangspunkt, at lønmodtageren skal beskattes af hele sin indkomst i Danmark efter det såkaldte globalindkomstprincip. Begrænset skattepligt til Sverige Efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Sverige i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en svensk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver (herunder dansk) med fast driftssted i Sverige eller Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver i Sverige, og opholdet i Sverige overstiger 183 dage inden for 12 måneder eller Der er tale om arbejdsudleje. Normalt vil lønmodtageren kun være begrænset skattepligtig til Sverige af løn for arbejde udført i Sverige. Der er imidlertid indgået en særlig aftale mellem Sverige og Danmark, der medfører, at en lønmodtager, der normalt arbejder i Sverige, også bliver begrænset skattepligtig til Sverige af løn for arbejde udført i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren har kun én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Sverige Vederlaget for arbejdet fra den svenske arbejdsgiver ikke påhviler et fast driftssted i Danmark Arbejdet i Sverige udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders-periode Arbejdet i Danmark udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig, eller Arbejdet i Danmark/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Danmark og begrænset skattepligtig til Sverige af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt. Denne skal som udgangspunkt løses i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. Hvordan skal skatten beregnes i Danmark? I Danmark løses konflikten på en af to forskellige måder, alt afhængig af om lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i Danmark, eller om lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. 6

7 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 1. Hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark, indebærer aftalen, at lønmodtageren i realiteten bliver stillet nøjagtig på samme måde, som hvis der alene var skattepligt til Danmark af hele indkomsten. Der skal således betales dansk skat og dansk AM-bidrag af hele indkomsten. Som nævnt er der også betalt skat i Sverige. Denne skat giver Danmark lempelse for. Lempelsen er i dette tilfælde efter creditmetoden. Creditlempelse indebærer, at den svenske skat godskrives ved den danske skatteberegning, i det omfang denne ikke overstiger den danske skat - hvilket som altovervejende hovedregel ikke vil være tilfældet. 2. Hvis lønmodtageren bliver socialt sikret i Sverige, skal der betales skat og sociale bidrag til Sverige. I dette tilfælde lemper Danmark for svensk skat efter den såkaldte exemptionmetode med progressionsforbehold. Det indebærer, at der ikke skal betales skat eller AMbidrag i Danmark af den svenske indkomst. Den svenske indkomst kan imidlertid få progressionsvirkning på størrelsen af den skat, der skal betales af anden indkomst i Danmark. I afsnit nedenfor er vist konkrete eksempler på disse forskelle, således at der er et relevant sammenligningsgrundlag forud for en beslutning om arbejdsaftalens vilkår Hvor er lønmodtageren socialt sikret? At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 blev der indgået en ny aftale mellem EU landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Med de nye regler blev der indført et væsentlighedskrav. Væsentlighedskravet gælder kun, hvis arbejdet i hjemlandet udføres for den samme arbejdsgiver som arbejdet i arbejdslandet. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af bopælslandets regler om social sikring, hvis: Han/hun udfører en væsentlig del (mere end 25%) af sin beskæftigelse på bopælslandets område. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af reglerne om social sikring i arbejdsgiverens hjemland, hvis: 7

8 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Han/hun ikke udøver en væsentlig del (mindre end 25%) af sin beskæftigelse i bopælslandet. Hvis man arbejder i Danmark (mindre end 25%), skal man intet foretage sig. Der indeholdes svenske arbejdsgiverbidrag af hele lønnen. Hvis man forventer at arbejde i Danmark for den svenske arbejdsgiver (mere end 25%), skal der søges om at blive omfattet af de svenske regler om social sikring. Som supplement til ovenstående aftale, er der indgået en særlig grænsegænger aftale mellem Danmark og Sverige. Efter vores oplysninger kan disse regler fortsat anvendes både i Sverige og i Danmark. Grænsegængeraftalen har følgende indhold: En lønmodtager bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige, er socialt sikret i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren kun har én arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende i Sverige og Arbejdet i Sverige udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders-periode, og hvor enten Arbejdet i Danmark udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig i Danmark, eller Arbejdet i Danmark/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. For at blive omfattet af de svenske regler om social sikring ved arbejde i såvel Danmark som Sverige er det nødvendigt at indsende en ansøgning til Forsäkringskassan i Sverige, hvis arbejdet i Danmark overstiger 25% af arbejdstiden. Lønmodtageren vil fortsat være omfattet af social sikring i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en dansk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en dansk arbejdsgiver i op til tre år Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af dansk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i arbejdslandet. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal den svenske Försäkringskasse godkende aftalen. 8

9 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Sverige? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Danmark, skal betale skat til Sverige, kan der vælges mellem to beskatningsformer: Beskatning efter de almindelige svenske regler Beskatning efter svensk 25%-skattereglen (SINK) Beskatning i Sverige efter de almindelige regler Beskatning efter de almindelige regler indebærer, at der er mulighed for følgende fradrag i indkomsten: Personfradrag Befordring, herunder brobizz Lovpligtige obligatoriske udenlandske sociale bidrag Indskud på private pensionsordninger i Danmark eller Sverige. Der er bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning, som kan sidestilles med den svenske arbejdsgiverordning. Renteudgifter. Fradragsværdien for renteudgifter op til SEK er 30%. For renteudgifter over SEK er fradragsværdien 21%. Ovennævnte fradrag gives som hovedregel kun, hvis mindst 90% af lønmodtagerens indkomst beskattes i Sverige. I Sverige opgøres fradragene på følgende måde: Fradrag for befordring og brobizz er som udgangspunkt de faktiske udgifter, der overstiger SEK om året. Faktiske udgifter kan være udgifter til togkort m.v. For kørsel i egen bil er fradraget dog fastsat til SEK 1,85 pr. kilometer. Der stilles strenge krav til, hvornår det er muligt at få fradrag for befordringsudgifter efter kilometersatsen. Den praktiske hovedregel er, at man kun kan få fradrag for den billigste udgift til offentlig transport. I afsnit 3 har vi udarbejdet en generel oversigt over danske og svenske skatteregler. Renteudgifter Renteudgifter af boliglån er nu fradragsberettiget i Sverige. Fradragsretten forudsætter dog, at skatteyder ikke tillige har fået fradrag for renteudgifterne i hjemlandet. Hvis skatteyder er gift, vil det danske skatteberegningssystem automatisk overføre negativ skattepligtigt indkomst til ægtefællen, medmindre renteudgifterne er fratrukket i arbejdslandet. Dette indebærer, at hvis skatteyder ikke har anden indkomst i Danmark, vil renteudgifterne blive overført til ægtefællen. Dette kan være et incitament til at vælge 9

10 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige beskatning efter SINK-reglerne i stedet for beskatning efter de almindelige regler, se afsnit umiddelbart nedenfor. Vi har ikke vist dette forhold i vores beregningseksempler SINK-beskatning Som alternativ til den almindelige beskatning kan danske pendlere vælge at blive beskattet efter den såkaldte SINK-beskatning. Det er en endelig bruttobeskatning på 25%. Der er ikke muligheder for fradrag af nogen art. Hvis mindst 75% af indkomsten beskattes i Sverige, vil der dog også under denne ordning være bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning, når ordningen kan sidestilles med en svensk arbejdsgiverordning. Det er derfor meget vigtigt, at lønmodtagere, der arbejdere i Sverige og beskattes efter SINK-reglerne, ikke indbetaler på en privat pensionsordning, men alene foretager indbetaling på en arbejdsgiverordning. Bemærk dog at der alene opnås skattebesparelse på 25% nu mod en beskatning ved udbetaling senere på min. 40% ved bopæl i Danmark, hvilket taler imod overhovedet at indbetale til pensionsordning. Hertil kommer, at arbejdsgiver i Sverige skal betale en arbejdsgiverafgift på 24,26% af indbetalinger til en pensionsordning. I langt de fleste tilfælde vil det derfor bedre kunne betale sig at spare op af private midler i stedet for at indbetale penge på en skattebegunstiget pensionsordning. Det beror på en konkret vurdering, om det bedre kan betale sig at vælge beskatning efter SINK-reglerne eller de almindelige skatteregler. - Hvis skatteyder er gift og forholdsvis højtlønnet, taler meget for at vælge beskatning efter SINK-reglerne. Især hvis han kan udnytte de danske regler om overførelse af renteudgifterne til ægtefællen Sociale afgifter Arbejdsgiver skal altid indbetale en arbejdsgiverafgift på 31,42%, når lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. Denne afgift medregnes ikke ved beregning af skatten. Afgiften skal betales, uanset om lønmodtageren er omfattet af de almindelige skatteregler eller SINK-beskatningen Kørsel i Danmark med svensk indregistreret bil Det er i visse tilfælde muligt, for personer med bopæl i Danmark, at opnå tilladelse til at køre i en bil i Danmark uden betaling af dansk registreringsafgift. Bilen kan køre enten med danske eller udenlandske nummerplader. 10

11 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Afgiftsfritagelsen kan opnås af: Herboende lønmodtagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed. Reglerne om udenlandske firmabiler vil kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i Sverige. Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren. Kriterier For at kunne anvende reglerne skal den herboende lønmodtager opfylde enten et dagskriterium eller et kilometerkriterium for kørslen. Hvis ingen af kriterierne er opfyldt, skal der betales dansk registreringsafgift. Dagskriterium Bilen skal væsentligt varigt anvendes i udlandet. Dagskriteriet opfyldes, hvis bilen inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i udlandet. Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet, gælder følgende: Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium Hvis anvendelsen i udlandet alene er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk territorium. Anvendes bilen alene i udlandet, uden at den samme dag har været anvendt i Danmark, tæller denne dag ikke hverken med i Danmark eller udlandet. Kilometerkriterium Inden for en 12-måneders periode skal den erhvervsmæssige kørsel i udlandet (inkl. hele strækningen mellem bopælen i Danmark og arbejdet i udlandet) udgøre flere kørte kilometer end den samlede kørsel i Danmark (ekskl. kørsel mellem bopælen og grænsen til udlandet). Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen af antallet af kørte kilometer i udlandet. 11

12 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Sverige Hvis en lønmodtager er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Sverige og pendle mellem Danmark og Sverige, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Vi har i vores beregninger ikke taget højde for forskellen i lønniveauet. Dog har vi reduceret en svensk lønmodtagers løn med 31,42%, svarende til den svenske arbejdsgiverafgift, der ikke fremgår af lønsedlen. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at 10,21% af denne afgift (af en indkomst på op til SEK ) går direkte ind på en pensionsopsparing. Af løn over SEK indbetales der ikke på en pension. Der er med andre ord tale om en delvis solidarisk ordning. Den svenske offentlige pension er som følge af disse indbetalinger noget højere end den danske folkepension og ATP. Skema A viser den disponible indkomst efter skat for en enlig dansk lønmodtager bosiddende i København, der udfører arbejde for en svensk arbejdsgiver, hvor der er social sikring i henholdsvis Danmark eller Sverige (indkomståret 2011). Vi har i kolonne 1 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er omfattet af de almindelige skatteregler i Sverige. I kolonne 2 har vi vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er omfattet af den svenske SINK-beskatning. Endelig har vi i kolonne 3 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark. Skatten svarer i dette tilfælde til den skat, som lønmodtager skulle have betalt i Danmark ved arbejde i Danmark. Beregningen viser lønmodtageres disponible indkomst, når virksomhedens samlede lønudgifter inklusive sociale bidrag er på henholdsvis DKK og DKK Der tages afsæt i virksomhedens samlede lønudgift inkl. arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidrag i Danmark er ATP og AER m.v. er fastsat til DKK årligt. I rækken under arbejdsgiverbidrag fremgår lønmodtagerens løn, det vil sige den løn, som fremgår af lønseddelen efter svenske regler. Vi har taget udgangspunkt i, at de samlede lønomkostninger i Danmark og Sverige er de samme. Det vil medføre, at den løn, som fremgår af lønsedlen, alt andet lige vil være mindre, når lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. Det skyldes de høje svenske arbejdsgiverbidrag. Forskellen i arbejdsgiverbidraget er således en del af forklaringen på forskellen i lønniveauet i Sverige og Danmark. Ved beregningerne har vi taget højde for årlige fradrag til befordring, brobizz m.v. på DKK

13 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Skema A Bopæl i Danmark, arbejde i Sverige for svensk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2011 Sverige Danmark Alm. skat SINK-skat Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Disp. indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Disp. indkomst Skemaet viser, at begge lønmodtagere vil have en lavere disponibel indkomst, hvis de fik arbejde i Sverige frem for i Danmark. SINK-skatten er uinteressant for lavt lønnede. For lavt lønnede kan det således som hovedregel ikke betale sig at arbejde i Sverige, medmindre de bliver socialt sikret i Danmark. Det kan opnås ved at have et bijob for en dansk arbejdsgiver få dage om måneden. Alternativt kan de udsendes af en dansk arbejdsgiver i en to-årig periode. Ved at være socialt sikret i Danmark opnår lønmodtageren at blive stillet som en lønmodtager, der arbejder i Danmark. De svenske skatter har ingen reel betydning for den samlede skattebetaling, idet de samlede danske skatter overstiger de svenske, som dog creditlempes. Skema B viser en lønmodtager, hvor virksomhedens samlede lønudgift er henholdsvis DKK og DKK I begge tilfælde har lønmodtageren renteudgifter på DKK Hvis lønmodtageren ikke er gift, skal der blot ses bort fra ægtefællens rentefordel. I øvrigt vil beregningen være den samme. 13

14 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Vi har medregnet befordringsfradrag for i alt DKK Skema B Bopæl i Danmark, arbejde i Sverige for svensk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2011 Sverige Danmark Alm. skat SINK-skat Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Ægtefællens rentefordel Disp. Indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Ægtefællens rentefordel Disp. indkomst Skemaet viser, at når den danske lønmodtager har DKK i indkomst fra Sverige og et rentefradrag på i alt DKK , udgør den disponible indkomst i Sverige et noget lavere beløb, end hvis lønmodtageren havde haft en tilsvarende indkomst i Danmark på DKK Skemaet viser også, at denne lønmodtager ingen fordel har i at vælge beskatning efter SINK-ordningen. Danske lønmodtagere, der er gift, og som tjener DKK og samtidig har renteudgifter på DKK , har fordele ved at arbejde i Sverige, frem for at arbejde i Danmark, hvis de bliver beskattet efter SINK-ordningen. Det skyldes, at renteudgifterne overføres til ægtefællen. Beregningen forudsætter, at medarbejderen, som arbejder i Sverige, ikke har andre indtægter i Danmark, som modregnes i renteudgifterne. 14

15 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Ved beskatning efter de almindelige regler i Sverige overføres rentefradraget ikke, idet de får fradrag for renteudgifterne i Sverige. Konklusionen er, at lønmodtageren skal tjene omkring DKK om året, før det er en fordel at arbejde i Sverige. Fordelen skyldes i disse tilfælde SINK-beskatningen. For gifte lønmodtagere bliver fordelen endnu større, hvis de har renteudgifter, der ved valg af SINK-beskatningen kan overføres til ægtefællen. 15

16 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 3. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I SVERIGE, DER ARBEJDER I DANMARK 3.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Fuld skattepligt til Sverige En lønmodtager, der er bosiddende i Sverige, men som arbejder i Danmark, er omfattet af den fulde skattepligt til Sverige. Det indebærer som udgangspunkt, at hele indkomsten beskattes i Sverige efter det såkaldte globalindkomstprincip. Mange af de lønmodtagere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, er danskere, der er flyttet til Sverige. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark er fraflytterskat på aktier og obligationer, hvis beholdningen er på mindst DKK Det er muligt at få henstand med denne SKAT. Henstanden reguleres ved udbytter og ved delvis salg. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark skal beregnes fuld udbytteskat, så længe henstandssaldoen består. Dog med fradrag af udbytteskat betalt i Sverige. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvis aktierne er erhvervet i Danmark for mange år siden til en lav kurs, vil man i Sverige ikke have nogen indgangsværdi på disse aktier. Hvis aktierne sælges, mens man er bosiddende i Sverige, beregnes fuld svensk skat af hele fortjenesten. Eksempel En person har stiftet et anpartsselskab i Danmark ved at indskyde DKK Den 1. januar 2011 flyttede han til Sverige. På det tidspunkt havde selskabet en værdi på DKK Ved fraflytningen beregnes en fraflytterskat af avancen på 1 mio. DKK. Fraflytterskatten er ca. DKK Hvis aktierne sælges i 2015 for 10 mio. DKK, mens han fortsat er bosiddende i Sverige, beregnes en svensk skat af fortjenesten på 30%. Det vil sige 3 mio. DKK. Der bliver ligeledes beregnes en dansk skat af fortjenesten på DKK Denne reduceres med den svenske skat på 3 mio. DKK 2. Idet henstandssaldoen kun er på DKK , opkræves alene DKK Der er også regler for beskatning af ekstraordinære pensionsindbetalinger foretaget 5/10 år forud for fraflytningen 2 Der gælder særlige regler, hvis aktierne bringes med ud af Sverige ved fraflytningen 16

17 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Begrænset skattepligt til Danmark Efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale vil lønmodtageren samtidig være begrænset skattepligtig til Danmark i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark eller Arbejdet udføres i Danmark for en svensk arbejdsgiver, når opholdet i Danmark overstiger 183 dage inden for 12 måneder, eller Der er tale om arbejdsudleje. Normalt vil lønmodtageren kun være begrænset skattepligtig til Danmark af løn for arbejde udført i Danmark. Der er imidlertid indgået en særlig aftale mellem Sverige og Danmark, der medfører, at en lønmodtager, der normalt arbejder i Danmark, også bliver begrænset skattepligt til Danmark af løn for arbejde udført i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren har kun én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark Vederlaget for arbejdet, som den danske arbejdsgiver har i Sverige, ikke påhviler et fast driftssted i Sverige Arbejdet i Danmark udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders periode Arbejdet i Sverige udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig, eller Arbejdet i Sverige/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Sverige og begrænset skattepligtig til Danmark af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt, der som udgangspunkt skal løses i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. I Sverige løses konflikten ved, at Sverige helt bortser fra indkomst optjent i Danmark ved den svenske skatteberegning Hvor er lønmodtageren socialt sikret? At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 er der indgået en ny aftale mellem EU-landene om social sikring ved arbejde i udlandet. 17

18 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Hvis en lønmodtager bosiddende i Sverige arbejder i Danmark, vil han nu kunne arbejde i op til 25% af tiden for den danske arbejdsgiver i Sverige uden at blive omfattet af svensk social sikring. Hvis han arbejder mere end 25% i Sverige, vil han være socialt sikret i Sverige. Hvis man holder sig inden for de 25% i Danmark, skal man intet foretage sig. Der skal ikke indeholdes svenske arbejdsgiverbidrag af lønnen. Hvis man forventer at arbejde i Sverige for den danske arbejdsgiver i mere end 25%, skal der søges om at blive omfattet af de danske regler om social sikring. Som supplement til ovenstående aftale, er der indgået en særlig grænsegængeraftale mellem Danmark og Sverige. Efter vores oplysninger kan disse regler fortsat anvendes både i Sverige og i Danmark. Grænsegængeraftalen har følgende indhold: En lønmodtager bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark, er socialt sikret i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører udelukkende arbejde i Danmark eller Kun har én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark og Arbejdet i Danmark udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders periode, og hvor enten Arbejdet i Sverige udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig i Sverige, eller Arbejdet i Sverige/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. For at blive omfattet af de danske regler om social sikring ved arbejde i såvel Danmark som Sverige er det nødvendigt at indsende en ansøgning til Den Sociale Sikringsstyrelse, hvis arbejdet i Sverige overstiger 25% af arbejdstiden, men under 50%.. Der vil fortsat være tale om social sikring i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en svensk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en svensk arbejdsgiver i op til tre år. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af svensk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i Danmark. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal Pensionsstyrelsen godkende aftalen. 18

19 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 3.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Sverige, skal betale skat til Danmark, vil der ske beskatning efter følgende regler: Beskatning efter de almindelige regler Beskatning efter reglerne for grænsegængere Beskatning efter reglerne om arbejdsudleje Almindelig begrænset skattepligt til Danmark En lønmodtager, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er som udgangspunkt begrænset skattepligtig i Danmark. Det indebærer, at der skal betales fuld dansk skat og AM-bidrag. Som hovedregel har en lønmodtager, som er begrænset skattepligtig i Danmark, alene fradrag for udgifter, der knytter sig til indkomstens erhvervelse, typisk befordringsfradrag, fagforeningskontingent og visse tilfælde a-kassekontingent. Det skal bemærkes, at det særlige ægtefællefradrag, som gifte øresundspendlere - hvis ægtefælle ikke har indkomst i Danmark - havde ret til, er afskaffet fra og med indkomståret Dette ægtefællefradrag bortfaldt, hvis pendleren valgte beskatning efter grænsegængerreglerne. Dette kunne bevirke, at der i visse tilfælde var en fordel af fravælge grænsegængerreglerne. Denne fordel eksisterer derfor ikke mere. Der findes en særlig aftale mellem Sverige og Danmark om fradrag for bidrag til (bortse fra) en godkendt arbejdsgiveradministreret pensionsordning i såvel Sverige som Danmark, under forudsætning af at mindst 75% af indkomsten beskattes i Danmark Grænsegængerreglerne For delvis at sidestille lønmodtagere, der har hovedparten af deres indkomst i Danmark, med fuldt skattepligtige, er der indført særlige grænsegængerregler. Grænsegængerreglerne forudsætter, at mindst 75% af den globale årsindkomst beskattes i Danmark. Ved beregningen af indkomsten fragår de udgifter, der vedrører indkomsten, f.eks. fagforeningskontingent, befordringsfradrag samt danske sociale bidrag. Disse grænsegængere kan få yderligere fradrag for visse private udgifter, som ikke direkte vedrører indkomsterhvervelsen i Danmark. Følgende udgifter kan nævnes: Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende egen bolig, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen Renteudgifter m.m. af privat karakter Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasseindbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven Underholdsbidrag til ægtefælle og børn Bidrag til velgørende foreninger 19

20 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Obligatoriske sociale bidrag til udlandet. Sidstnævnte regler er især interessante for gifte lønmodtagere, der begge arbejder i Danmark, og som har renteudgifter i Sverige. Hvis blot den ene ægtefælle arbejder i Sverige, kan vedkommende fratrække samtlige renteudgifter i Sverige. Det skyldes, at den danske indkomst ikke reducerer fradragene i Sverige, da de danske indkomster ikke indgår i skatteberegning i Sverige. For en enlig svensk grænsegænger, der har op til 25% af sin indkomst fra Sverige, vil der efter omstændighederne være mulighed for rentefradrag såvel i Danmark som i Sverige. Til gengæld bliver der tale om social sikring i Sverige, hvilket vil medføre, at den danske arbejdsgiver skal indeholde svensk arbejdsgiverbidrag på 22,19% af den danske løn. Dette vil kun sjældent være interessant. Vi har derfor ikke medtaget dette i beregningseksemplerne Arbejdsudleje Lønmodtagere, som udlejes af en svensk arbejdsgiver til at arbejde for en dansk virksomhed i Danmark, er skattepligtige i Danmark. Ved arbejdsudleje opkræves en bruttoskat på 30%. Der foreligger arbejdsudleje i følgende tilfælde: Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiver Arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken hvervgiveren bærer ansvaret Vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får Hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren Udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer 30%-skatten er en bruttoskat, der kun kan vælges i forbindelse med arbejdsudleje. Der er ikke nogen form for fradrag ved beregning af skatten. Den enkelte lønmodtagers lønniveau og fradragsberettigede udgifter er derfor afgørende for, om det er en fordel at anvende den særlige arbejdsudlejeskat. Lønmodtageren kan alternativt vælge at blive beskattet efter de sædvanlige regler for begrænset skattepligtige. Ligesom den svenske SINK-skat er arbejdsudlejeskatten en endelig bruttoskat. Der skal således ikke indsendes selvangivelse ved arbejdsudleje. 20

21 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark AM-bidrag Lønmodtager skal betale AM-bidrag til Danmark, når indkomsten er skattepligtig til Danmark. Dette gælder uanset om han er socialt sikret i Sverige. AM-bidraget er 8%. Der skal også betales AM-bidrag, hvis lønmodtageren er omfattet af arbejdsudlejereglerne Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark For lønmodtagere, der er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Sverige og pendle mellem Danmark og Sverige, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Vi har i vores beregninger ikke taget højde for forskellen i lønniveauet. Dog har vi reduceret den svenske indkomst med 31,42%, der udgør den svenske arbejdsgiverafgift, der ikke fremgår af lønsedlen. Hvis den danske arbejdsgiver skal afholde arbejdsgiverafgiften, har vi kun reduceret indkomsten med 22,19%, idet den danske arbejdsgiver ikke skal betale den del af afgiften, der anses for en skat. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at en del af denne afgift (af indkomst op til SEK ) går direkte ind på en pensionsopsparing. Af løn over SEK indbetales der ikke på en pensionsordning. Den svenske offentlige pension er som følge af disse indbetalinger noget højere end den danske folkepension og ATP. Skema C viser rådighedsbeløbet for en enlig svensk lønmodtager bosiddende i Malmø, der udfører arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, og hvor den sociale sikring enten er i Danmark eller i Sverige. Beregningen viser lønmodtagerens disponible indkomst, når arbejdsgivers lønudgifter er henholdsvis DKK og DKK Vi har medtaget fradrag for befordring, A-kasse og faglige kontingenter på i alt DKK efter danske regler. Skemaet viser beskatningen efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, grænsegængerreglerne samt skat efter de særlige regler for arbejdsudleje. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste lønmodtagere kun har valget mellem de almindelige regler om begrænset skattepligt og grænsegængerreglerne, idet de ikke opfylder betingelserne for at være arbejdsudlejede. 21

22 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Skema C Socialt sikret Indkomstår 2011 Danmark Sverige Alm. skat Bopæl i Sverige, arbejde i Danmark for dansk arbejdsgiver Grænsegænger Arbejdsudleje Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat * Disp. indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Disp. indkomst Den danske skat bliver lavere, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Sverige, idet lønnen i vores eksempel nedsættes med det svenske arbejdsgiverbidrag. Skemaet viser, at der ikke er forskel på at anvende reglerne om grænsegængere eller de almindelige regler, idet lønmodtageren ikke har rentefradrag. Skemaet viser, at svenskerne skal være meget forsigtige med at tage et bijob i Sverige. Det vil medføre, at de vil blive omfattet af svensk social sikring. I disse tilfælde skal den danske arbejdsgiver indeholde et socialbidrag på ca. 22,19% til Sverige. Kombinationen af det høje svenske arbejdsgiverbidrag og den høje danske personskat kan medføre, at rådighedsbeløbet udhules væsentligt. Dette gælder især for de lavtlønnede. Skemaet viser også, at jo højere lønnen er, jo bedre kan det betale sig at blive omfattet af de danske regler om arbejdsudleje. Dette forudsætter en ansættelse hos en svensk arbejdsgiver, jf. afsnit Jo lavere indkomsten er, og jo større fradrag lønmodtageren har, jo mindre fordelagtigt vil det være at blive arbejdsudlejet. 22

23 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Vi har i skema D beregnet en tilsvarende indkomst og fradrag som i skema D, men vi har forudsat, at lønmodtagerne har rentefradrag på DKK , som de kun selv kan udnytte. Som omtalt ovenfor er det jo muligt, at en eventuel ægtefælle kan udnytte rentefradraget i Sverige. Beregningen viser tilfælde, hvor ægtefællen ikke kan udnytte rentefradraget i Sverige. Skema D Bopæl i Sverige, arbejde i Danmark for dansk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2011 Danmark Sverige Alm. skat Grænsegænger Arbejdsudleje Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat * Disp. Indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Disp. Indkomst Den danske skat bliver lavere, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Sverige, idet vi forudsætter, at lønnen bliver nedsat med det svenske arbejdsgiverbidrag. Det skal anføres, at den yderligere arbejdsgiverafgift påhviler den danske arbejdsgiver. Hvis lønmodtageren mod arbejdsgiver vidende tager bijob i Sverige, vil der i eksemplet ovenfor skulle beregnes 22,19% af hhv. DKK og DKK Vores eksempler tager imidlertid udgangspunkt i, at arbejdsgivers udgift skal være uændret på hhv. DKK og DKK Skemaet viser, at begge lønmodtagerne med fordel kan anvende grænsegængerreglerne, hvis de har renteudgifter på DKK Som omtalt forudsætter dette dog, at min. 75% af indkomsten beskattes i Danmark. Dette kriterium vil de fleste pendlere dog opfylde. 23

24 Sammenligning mellem danske og svenske regler 4. SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE OG SVENSKE REGLER I nedenstående oversigt er i oversigtsform vist de væsentlige skatte- og afgiftsmæssige forhold for lønmodtagere i de to lande (satserne er de fra 2011 gældende): Forhold Danmark Sverige Sociale afgifter Sociale afgifter Lønmodtager betaler bidrag til ATP med op til DKK 976 årligt. AM-bidraget er nu en almindelig indkomstskat/bruttoskat i Danmark Virksomheden betaler diverse sociale bidrag, herunder ATP med op til DKK årligt pr. lønmodtager Lønmodtager betaler eget socialbidrag med 7% af maksimalt SEK Bidraget godskrives over indkomstskatten Virksomheden betaler 31,42% af lønnen til lønmodtageren i sociale udgifter. Beløbet medregnes ikke til lønmodtagerens skattepligtig løn Indkomstskat Marginal lønskat Progressionsgrænser for løn Kapitalindkomst Ca. 55% ekskl. kirkeskat, men inkl. 8% AM-bidrag Topskat beregnes fra DKK Renteindtægter og renteudgifter medregnes i nettokapitalindkomsten Hvis lønnen ikke er skattepligtig i Sverige, er bidraget 22,19%. Ca. 57% ved en kommuneskattesats på 32%. Der er ikke medregnet arbejdsgiverbidrag Statsskat beregnes fra SEK SEK med 20%, derover er skattesatsen 25%. De kommunale satser ligger mellem ca.29% og 35%. Gennemsnitssatsen er 31,55% Renteindtægter og renteudgifter medregnes i nettokapitalindkomsten Positiv nettokapitalindkomst beskattes i 2011 med op til 47,5%. Nedtrappes frem til 2014 til 42%. Positiv nettokapitalindkomst beskattes med 30% Negativ nettokapitalindkomst giver nedslag i skat- 24

25 Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Personfradrag Skattepligtsregler Grænsegængere Forskere og nøglemedarbejdere Arbejdsudleje og øvrige regler for begrænset skattepligtige Løngoder Firmabil Negativ nettokapitalindkomst har en fradragsværdi på ca. 33%/25% 3 DKK for personer over 18 år. For børn og unge DKK Reglerne gælder for lønmodtagere, der er hjemmehørende i udlandet og har mindst 75% af deres løn i Danmark 26%-skatteordning for lønmodtagere, der tager midlertidigt ophold i Danmark samtidig med påbegyndelse af ansættelse. Maksimal periode på 5 år, månedsløn skal udgøre mindst DKK før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag m.v. 30%-skatteordning for begrænset skattepligtige lønmodtagere, der af udenlandsk virksomhed er udlejet til dansk arbejdsgiver. Der betales også arbejdsmarkedsbidrag, medmindre fritagelse herfor Bil stillet til rådighed af arbejdsgiver er skattepligtig. Beskatningsværdien opgøres som 25% af bilens nyvognspris op til DKK og 20% af overskydende beløb ten med 30% for beløb op til SEK , og 21% af den overstigende del Afhængig af indkomstens størrelse, SEK SEK Maksimumsbeløbet opnås ved SEK , hvorefter det nedtrappes til SEK Ingen særlige regler Ordning for udenlandske lønmodtagere, der midlertidigt arbejder i Sverige. Ordningen virker ved at 25% af lønnen er fritaget for beskatning/bidrag i maksimalt 3 år 25% beskatning af begrænset skattepligtige lønmodtagere (SINK). Der betales ikke eget socialt bidrag. Ordningen er valgfri og gælder ikke kun ved arbejdsudleje Bil stillet til rådighed af arbejdsgiver er skattepligtig. Beskatningen er baseret på en kompliceret beregning, som vi ikke vil redegøre for. På Skatteverkets hjemme- 3 Skatteværdien af rentefradraget udgør 25% i

26 Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Dette gælder for indregistreringsåret og de to næstfølgende indkomstår. Herefter reduceres grundlaget med 75%. Beskatningsgrundlaget skal mindst udgøre DKK Særlige regler, hvis bilen er over 3 år ved anskaffelse side er det muligt at foretage en nøjagtig beregning af rådighedsbeskatningen. Se nedenfor under nyttige adresser, hvor vi også har indsat linket til bilberegningen. Som tommelfingerregel er rådighedsbeskatningen ca. halvdelen af det beløb, som den danske skattepligtige værdi af fri bil. Hertil kommer beskatning af brændstof med markedsværdien gange med 1,2. Hvis arbejdsgiver betaler for broafgiften beskattes denne udgift også. Har den ansatte omfattende erhvervsmæssig kørsel (min km/årligt) ansættes skattemæssig værdi til 75% af det opgjorte beløb Fri bolig Bolig stillet til rådighed for lønmodtageren er skattepligtig. Skattepligtig værdi opgøres på grundlag af standardsatser, maks. - værdien er ca. DKK Forbrugsafgifter m.v. skal medregnes, hvis arbejdsgiveren også betaler herfor Brændstof til erhvervsmæssig kørsel beskattes ikke. Bolig stillet til rådighed for lønmodtageren er skattepligtig. Den skattepligtige værdi opgøres til markedsværdien. Der findes særlige tabeller til fastsættelsen af markedsværdien. Ingen beskatning i særlige tilfælde ved midlertidige ansættelsesforhold Der gælder særlige regler 26

27 Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Fri telefon Skattefrie godtgørelser Kørsel Fortæring. Rejser med overnatning for hovedaktionærer og andre, der har væsentlig indflydelse på egen aflønning Indgår i en særlig multimedieskat på DKK DKK 3,67 pr. km for kørsel indtil km pr. år, herefter DKK 2,00 DKK 455 pr. døgn i de første 12 måneder Værdien af fri telefon er skattepligtig med markedsværdien, dvs. de faktiske udgifter SEK 1,85 pr. km Ophold DKK 195 pr. døgn SEK 105 Fradrag Fradrag for brobizz/broafgift DKK 50 pr. passage med bil, DKK 8 med tog Befordring 0-24 km => DKK 0, km => DKK 2,00, >100 km => DKK 1,00 Færge Fradrag for persontransportudgiften Hvis lønmodtager har fri bil, SEK 0,65 pr. km for dieselbiler og SEK 0,95 pr. km for benzinbiler m.v. Kost SEK 210 pr. (indenrigs) døgn de første 3 måneder, Herefter SEK 147. Særlige satser for udlandet, Danmark for eksempel SEK 558 Fradrag for faktisk udgift, dog kan udgifter til befordring kun fratrækkes, når de samlede udgifter overstiger SEK Offentlig transport: Faktiske udgifter. Egen bil: Skal anvendes mindst 160 dage om året, eller strenge krav til tidsbesparelsen i forhold til offentlig transport, Satser: SEK 1,85 pr. km. Hvis lønmodtager har fri bil, SEK 0,65 pr. km for dieselbiler og SEK 0,95 pr. km for benzinbiler m.v. Fradrag for faktiske udgifter SEK grænsen Foræring. Rejser med over- DKK 455 pr. døgn i de før- SEK 210 pr. døgn de første 27

28 Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige natning ste 12 måneder 3 måneder, Herefter SEK 147. Særlige satser for enkelte lande, Danmark for eksempel SEK 558 Ophold DKK 195 pr. døgn Faktiske udgifter eller halvt kostbeløb, dvs. SEK 105 ved indenrigsrejser Andre forhold Fast ejendom, løbende skat Salg af bolig/fritidsbolig Egen ejendom beskattes med ejendomsværdiskat. Skatten beregnes med 1% af ejendomsværdien op til DKK , og 3% af overstigende værdi Der gælder særlige regler for pensionister og ejedomme ejet siden 1. juli 1998 Skattefri forudsat egen anvendelse som bolig Formueskat Ingen Ingen Fraflytningsbeskatning Pensionsforhold Ved ophør af skattepligt, eller ved flytning af skattemæssigt hjemsted til et andet land iht. regler i en dobbeltbeskatningsaftale, vil avancer på aktier, kursgevinster, udenlandske ejendomme m.v. samt ekstraordinære indskud på en pensionsordning skulle beskattes. Der vil være adgang til henstand uden forrentning. Inden for EU vil henstand blive givet uden sikkerhedsstillelse. Der skal opgøres henstandssaldo, og indsendes selvangivelse i årene herefter. Er nedsat til 0.75% af ejendomsværdien for en- og tofamiliehuse, dog maksimalt SEK For ejerlejligheder er satsen 0,4%, dog maksimalt SEK Særlige regler for nybyggede ejendomme. Ved salg beskattes fortjeneste med 30%, Dog er kun 22/30 af fortjenesten skattepligtig Som hovedregel ikke fraflytterbeskatning. Dog en 10-års karensperiode for aktier erhvervet mens man har været skattepligtig til Sverige 28

29 Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Folkepension Udbetalinger fra private pensionsordninger Indbetalinger til pensionsordninger i ansættelsesforhold Indbetalinger til private pensionsordninger Folkepension til lønmodtagere, der har haft bopæl i landet i mindst 40 år mellem det fyldte 15. år og det 65. år Grundbeløb på ca. DKK samt tillæg på DKK til enlige og DKK til ægtefæller. Reduktion hvis andre indtægter Beskattes som anden lønindkomst (u/am-bidrag) Mulighed for at indbetale til arbejdsgiveradministreret ordning med bortseelsesret. Dog er der indført en begrænsning på DKK for rateordninger. Intet loft på indbetalinger til livrenter Årlig indbetaling kan fradrages i personlig indkomst, dog maksimalt DKK på kapitalpension hhv. DKK på ratepension. Ved 10-årige indbetalingsforpligtelser på livrenter er der ikke maks. Folkepension til lønmodtagere, der har haft bopæl i landet mellem det fyldte 25. år og det 65. år (årene mellem 16 og 24 år kan medregnes, hvis indkomsten er tilstrækkelig) Størrelsen af pensionen afhænger af faktiske indbetalinger og samfundets økonomiske udvikling m.v. Beskattes som anden lønindkomst (u/sociale bidrag) Ved pensionsordninger i ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren betale en lønskat på 24,26% af pensionsudgifterne. Denne skat kan også pålægges en dansk arbejdsgiver, der bidrager til en svensk pensionsordning (hvis der er fast driftssted i Sverige). Arbejdsgiver kan indbetale op til 35% af den ansattes løn, dog maks. SEK Fradrag for årlig indbetaling på op til SEK Beskatning af pensionsordningen i ordningens løbetid 15% af afkastet af investeringer, realiserede og urealiserede 15% af et beregnet afkast. Dette gælder også for udenlandske ordninger, der anses for at være en pensionsförsäkring, andre beskattes med 27%. 29

30 Nyttige hjemmesider 5. NYTTIGE HJEMMESIDER SKAT Skatteministeriet Den Sociale Sikringsstyrelse Skat Øresund - Grænsegængercentret Skatteverket Försäkringskassan Særligt om beregning af fri bil eee html 30

31 31

32 Hjørring Læsøvej 5 A 9800 Hjørring Tel Dronninglund Slotsgade Dronninglund Tel Farsø Hadsund Frederik IX s Plads 4 Ringvejen 2 A 9640 Farsø 9560 Hadsund Tel Tel Aarhus Dusager Aarhus N Tel København Gribskovvej København Ø Tel Næstved Handelsskolevej Næstved Tel Frederikshavn Aalborg Suensonsvej 75 Voergaardvej Frederikshavn 9200 Aalborg SV Tel Tel Hobro Smedevej 1 B 9500 Hobro Tel Viborg Gl. Skivevej Viborg Tel Haderslev Gåskærgade Haderslev Tel Haslev Bregentvedvej Haslev Tel Slagelse Industrivej Slagelse Tel

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B p Øresundsguide 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen

Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? Indholdsfortegnelse Forord 1 Hvordan sammenligner

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Etablerings- og Iværksætterkontoordningen 2012

Etablerings- og Iværksætterkontoordningen 2012 Etablerings- og Iværksætterkontoordningen 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Kantineordninger 2010

Kantineordninger 2010 Kantineordninger 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord FORORD

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber SKAT & fradrag En folder om de grundlaggende begreber Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder, der skal hjælpe dig til at lære og forstå de grundlæggende regler om, hvad man skal betale

Læs mere

Kantineordninger 2012

Kantineordninger 2012 Kantineordninger 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord I mange

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation?

Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Personaleudgifter, reklame eller repræsentation? Indledning Den moms- og skattemæssige behandling af udgifter til personale, reklame eller repræsentation giver ofte anledning til usikkerhed. Dette skyldes,

Læs mere

Moms ved handel med udlandet

Moms ved handel med udlandet Moms ved handel med udlandet En praktisk vejledning Maj 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede

ORIENTERING. om franske forhold. De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede ORIENTERING om franske forhold April 2010 De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede I marts-nummeret af ORIENTERING om franske forhold oplyste jeg, at de nye regler, som

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Pensionsordninger, skatter og afgifter

Pensionsordninger, skatter og afgifter Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere