Folkemarngden i Kongeriget Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkemarngden i Kongeriget Danmark"

Transkript

1 DANMARKS STATSTK STATSTSK TABELVJERK FJERDE R/EKKE Litra A Nr Folkemarngden i Kongeriget Danmark den lste Februar SSO Med et BeEólkningekaart UDGVET AF DET STATSTSKE BUREAU KJHBENHAVN BANCO LUTOS KGL HOF- BOGTRYKKER 88

2

3 ndliolds-fortegnelse Pag Table des matières Forord ndledning Befolkningens Sterrelse og Tilvækst Befolkningens Tæthed Det numeriske Forhold mellem Bybefolkning og Landbefolkning V Befolkningens Fordeling efter Kjon og Alder Fordeling efter Kjon P L - - Alder - LX V Familier (Husstande) - Befolkningons Fordeling efter ægteskabelig Stilling Familier (Husstande) P LXV Fordeling efter agteskabelig Stilling - LXX V Fedesteder - Religion - Abnorme ndivider Fedesteder P LXXXV Religion - C 8 Abnorme ndivider - CV A Dovstumme P CV B Dove - CV C Blinde - CX D ndivider med abnorme Aandsevner - CX V Befolkningens Fordeling after Næringsvej og Stilling Ming Bema'rkninger til Kongeriget Danmarks Befolkningskaart for 880 for Staden Kjibenhavn Kjobenhavns Amt - Frederiksborg - Tabeller Folkemængdens Fordeling efter Alder Kjon og ægteskabelig Stilling i Kongeriget Danmark den late Februar 880 (efter hvert Aldersaar) Folkemængdens Fordeling efter Nnringsvej og Stilling i Kongeriget Danmark den Pte Februar 880 Tabel over Tabel over nelnlig Næringsvej : Alder m m og Stilling P P oo i0-8 - O XXX XL L LXV LXXXV CXV CL 99 Préface ntroduction Nombre des habitants Accroissement L Population spécifique Proportion des populations urbaine et rurale V Population par sexe et par âge popul par sexe - - âge V Familles (ménages) - Population par état civil familles (ménages) popul par état civil V Lieux de naissance - Confessions - Abnormités lieux de naissance confessions abnormités A sourd- muets B sourds C aveugles D aliénés V Population par profession Supplément Remarques sur la carte de la population du Danemark en 880 Tableaux La population du Royaume de Danemark au ler février 880 par âge par sexe et par état civil (par années d'âge) La population du Royaume de Danemark au ler février 880 par profession comprenant: Ville de Copenhague Bailliage de Copenhague - - Frederiksborg table par âge etc table par profession

4 Tabel over Tabel over Nmringsvej Alder m m og Stilling for Holbæk Amt P P - Soro Præsto Bornholm Maribo Odense - - Svendborg Hjorring Thisted - - Aalborg o Viborg - - Randers Aarhus - o - Vejle - - Ringkjobing - 8-7o - Ribe Oerne (uden Kbhvn) o Jylland Det egenlige Danmark Færoerne Kongeriget Danmark Pag Bailliage de Holbek - - Sorts - Præsto - Bornholm - Maribo - Odense - Svendborg - Hjorring - Thisted - Aalborg - Viborg - Randers - Aarhus - Vejle - Ringkjobing - Ribe les (sans Copenhague) Jutland Le Danemark proprement dit les de Féroé Royaume de Danemark table par âge etc table par profession Tilling A Folkemaengdens Fordeling i Aars Aldersklasser i Kongeriget Danmark den l8ee Februar 880 nemlig: for Staden Kjobenhavn P Oerne (uden Kbhvn) - Jylland - 8 Det egenlige Danmark Færoerne - -- Kongeriget Danmark - Supplément A La population du Royaume de Danemark au ter février 880 par classes d'âge comprenant cinq ans comprenant: Ville de Copenhague les (sans Copenhague) Jutland Le Danemark proprement dit les de Féroé Royaume de Danemark Tilling B Frederiksberg Kommune og Provins - Kjobsta;der hvis Folketal den late Februar 880 oversteg 0000 ndb Tabel over nemll Tabel over r Nmringsvej Alder m m og Stilling for Frederiksberg Kommune P 8 P - Aarhus Kjobstad Odense Aalborg - - o Randers Horsens Supplément B Villes d'au -dessus de 0000 habitants (non compris Copenhague) comprenant: table par âge etc table par profession Commune de Frederiksberg Ville de Aarhus - Odense - - Aalborg - Randers - Horsens Befolkningskaart Carte de la population

5 NDLEDNNG ntroduction Efter at de ved Folketællingen den Februar 880 optagne Lister ere blevne endelig gjennem- gaaede i det statistiske Bureau - for Staden Kjebenhavns Vedkommende i Magistratens statistiske Kontor - forelægges de udfundne Resultater herved for Offenligheden Om sammes Enkeltheder henvises til de i det Felgende S - trykte detaillerede Tabeller Disse falde væsenlig i to Hovedgrupper af hvilke den for ete S -97 fremstiller Folkemængdens Fordeling efter Alder (hvert enkelt Aldersaar særlig unfurl) K j e n og æ g t e s k a b e l i g Stilling saavel i hele Landet og dets Hoveddele som i hvert enkelt Overevrigheds- Distrikt med særlig Opgivelse for Kjobstæder og Landkommuner - medens den anden Række Tabeller S 99 - for de samme Omraader fremstiller Folkemængdens Fordeling efter N æ r i n g s v e j og Stilling Hertil slutte sig som Tillæg deis Tabeller over Befolkningens Fordeling efter A ar s A d er s k as ser i Kongeriget Danmark og dets vigtigste Underafdelinger (særskilt for By og Land) altsaa sammentrængte Uddrag af Hovedtabellerne for hvilke der ved mange Undersegelser vil være god Brug deis - hvad der ogsaa har nteresse - detaillerede Oversigter saavel med Hensyn til Alder m m som med Hensyn til Næringsvej og Stilling for de og Kjebstæderne Aarhus Odense Aalborg Randers og Horsens store Byer med over 0000 ndbyggere: Frederiksberg Kommune Man skai her meddele en Udsigt over Hovedresultaterne af de nævnte Tabeller idet man dog forudskikker den almindelige Bemærkning at det Folketal hvis Sterrelse er segt oplyst ved den her omhandlede Folketælling er Antallet af de paa selve Tællingsdagen t i s t e d e v æ r en de Personer saaledes at i hver enkelt Kommune de midlertidig Nærværende medregnes medens de midlertidig Fraværende holdes ude - a : den saakaldte faktiske Befolkning Hvad der i Modsætning hertil kan benævnes den hj e mm e- h o r ende Befolkning (som fremkommer naar man for de enkelte Tlingsdistrikter foj er Tallet paa deres midlertidig fraværende til Tallet paa deres hjemmeværende Beboere men derimod ser bort fra de Personer der kun vare midlertidig tilstede sammesteds) kan vel ligeledes opgjeres efter ndretningen af de udsendte Optællingslister idet disse foruden Hovedlisten over de paa Tællingsdagen hjemmeværende faste Beboere indeholdt to Tillgslister af hvilke den ene (A) opgav de midlertidig nærværende og den anden (B) de midlertidig fraværende Personer; - men ligesom den faktiske Befolkning er den mest brugbare ved Sammenligninger saavel med yore egne tidligere Folketællinger som med Forholdene i fremmede Lande af hvilke fiere og fiere benytte den som Udtryk for deres Folketal saaledes sikrer den formentlig ogsaa bedre end en Opgjerelse af den hjemmeværende Befolkning mod at et stone Antal ndivider bliver forbigaaet ved Tællingen Det kan nemlig ikke være Andet end at Tillægslisten over de midlertidig Fraværende - der -som ovenfor effort medregnes i den hjemmehærende Befolkning (medens de i jeblikket tilstedeverende Fremmede holdes ude af samme) - j evnlig maa were mangelfuld eftersom ikke faa midlertidig Bortrejste hverken selv have eller here til nogen Husstand i Hjemmet fra hvilke de kunne blive opgivne ved Folketrellingen; for- (A)

6 - - mentlig gjælder dette et Eks om en stor Del ældre ugifte Sofolk Da det dog altid vil have nogen nteresse i store Træk at kjende Storrelsen af den efter Folket eingslisterne hjemmeherende Befolkning har man imidlertid ogsaa opgjort denne om end kun summarisk og kun for de storre Dele af Landet og man vil i det Folgende finde Lejlighed til at meddele nogle korte Oplysninger om samme Befolkningens Storrelse og Tilvækst Population: Nombre et Accroissement Paa de den Februar 880 udfyldte Optællingslister - Hoved- og Tillægslister - opgaves felgende Folketal for Kongeriget Danmark: Tilstede paa de forskjellige Tællingssteder af sammesteds hjemmeherende Personer 97 (nemlig i det egenlige Danmark 9778 paa Færoerne 0988) Tilstede paa de forskjellige Tællingssteder of andetsteds hjemmehorende Personer 9 (nemlig i det egenlige Danmark paa Færoerne ) Fraværende fra de forskjellige Tællingssteder af sammesteds hjemmeherende Personer 899) (nemlig i det egenlige Danmark 798 paa Færoerne ) Medens den hjemmehorende Befolkning herefter var 97 ± 899 = 979 Mennesker hvoraf 97 i det egenlige Danmark og 9 paa Færoerne var den fa k ti s k e Befolkning = 9809 Mennesker hvoraf 9909 i det egenlige Danmark og 0 paa Færoerne For - skjellen mellem de to Udtryk for Folketallet er altsaa ikke stor - kun 9 ndivider for hele Kongeriget - og den vilde formentlig vise sig betydelig mindre hvis samtlige Fraværende vare optagne paa Listerne hvilket som ovenfor paavist ikke kan antages at være sket Virkeligheden synes der ogsaa at være Rimelighed for at der - ialfald i Vintermaaneden Februar - maa være omtrent ligesaamange Danske paa Rejse i Udlandet som der findes Fremmede med midlertidigt Ophold her i Landet Den faktiske Befolkning der som anfert er den man omhandler i den efterfelgende Fremstilling bestod altsaa den Febr 880 i Kongeriget Danmark of 9809 Mennesker Af disse levede 9909 i det egenlige Danmark og 0 paa Fmraerne Da den nærmest foregaaende Folketælling der i det egenlige Danmark afholdtes den Februar 870 og paa Færeerne den Oktober 870 udviste et Folketal i Kongeriget af 797 ndbyggere - hen - holdsvis 787 og var altsaa i Tidsrummet Befolkningen foroget med 8 Personer nemlig i det egenlige Danmark med 898 og paa Færeerne med 8 Personer Den anforte Tilvækst i Folketallet fra 870 til 880 er langtfra saa stor som Forskjellen mellem Fodslernes og Dodsfaldenes Antal i det Tidsrum der Jigger mellem de to Tællinger Tiaaret fra Februar 870 til Februar 880 forekom der saaledes i det egenlige Danmark 88 Here Fodder end Dodsfald og paa Færoerne var Fodslernes Overskud 0 i Tiden fra Oktober 870 til Februar 880 ') Heraf vare 80 fravxrende i ndlandet og 89 i Udlandet medens Opholdsstedet ikke kjendes for 0 (de Fravmrende fra Kjsbenhavn hvis Optællingslister ikke ere smrlig opgjorte med Hensyn til det her bererte Forhold)

7 - - For det egenlige Danmarks Vedkommende maa det herefter antages at der i Tiaaret mellem de to sidste Folketællinger er udvandret niesten 0000 Personer fiere end der samtidig er indvandret i Landet Hvorvidt Folkemængden virkelig har havt en saa betydelig Afgang ved Bortflytning lader sig ikke afgjore med fuld Sikkerhed efter de foreliggende Oplysninger om dette Forhold Om ndvandringens Storrelse vides nemlig aldeles ntel og hvad Udvandringen angaar kjendes kun Tallet paa de Personer der ere befordrede til fremmede Verdensdele ved avtoriserede Udvandrings -Agenter i Henhold til Loy af Maj 88 samt Tallet paa de Mormoner der i Aarene ere afrejste i samlede Selskaber fra Kj benhavn til England for af derværende Agenter at befordres til Nord -Amerika Naar det imidlertid ses at det Tal paa Udvandrere der saaledes kjendes for de 0 Aar lober op til c 700 Personer og det derhos tages i Betragtning at der til Amerika formentlig maa viere afrejst en ikke ringe Mangde danske Mormoner foruden de neunte og ligeledes en Del andre Udvandrere som ikke ere komne ind under Udvandrerlovens Bestemmelser bliver det sandsynligt at der alene til fremmede Verdensdele kan viere udvandret c 0000 Mennesker i det her omhandlede Tiaar medens ved Siden heraf Tallet af Bortrejste til fremmede Steder i Evropa kan antages i ialfald tilnermelsesvis at have svaret til ndvandringen sammesteds fra her til Landet Af evropaiske Lande er det naturligvis fornemlig Nabolandene altsaa Slesvig og Sverig samt i mindre Grad Norge og Tyskland der have Betydning for Udvandringen fra og ndvandringen til Danmark Forhold til Folketallet i 870 var Tilnaeksten fra 870 til 880: for Kongeriget Danmark 0 pct eller i aarligt Gjennemsnit 099 pct det egenlige Danmark Færoerne Saa anselig denne Tilvækst end maa edges at vare naade den dog saavel i hele Kongeriget som serlig i det egenlige Danmark ikke fuldt den samme Hojde som i Tiaaret ligesom ogsaa Tidsrummet naar det ses under Et frembed en noget mindre Tilvækst end de foregaaende 0 Aar 80-0 ; - paa Fareerne var derimod Forholdet i begge Henseender lige det modsatte Forbindelse her - med maa det imidlertid bemarkes at i det Hele er Befolkningen vokset starkt fra 80 lige ti! 880 i Sam - menligning med hvad der var Tilfældet i de forste 0 Aar af indeverende Aarhundrede - Folgende Over - sigter vise Folketallet ved Tællingerne i og 80 og sammes Tilvakst i hvert af de nysanforte Tidsrum : Folkemaengden : Population: Kongeriget Danmark nemlig: Det egenlige Danmark') F ereerne ) ') Tællingerne i og 80 ere omændrede i Overensstemmelse med de ved Fredstraktaten af 0 Oktbr 8 skete Forandringer i Landomraadet ')Fol awning paa Færaerne afholdtes i 880 d Febr i 870 og i 80 d Oktbr i 80 d Juni og i 80 d Febr (A *)

8 Ì --V - Folketallets Tilviekst i aarligt Gjennemsnit: Accroissement par an: pct pct pct pct pct pct Kongeriget Danmark 0s9 0 0 u Det egenlige Danmark Faerserne 9 0ss os 08 At Tilvmksten i Kongeriget Danmarks Folkemmngde fra 870 til 880 der soin anfert i aarligt Gjennemsnit udgjorde 099 pct langtfra kan regnes for at have vmret ringe fremgaar af folgende Oversigt over Befolknings- Tilvmksten i andre L an d e i nogenlunde samtidige Tidsrum i Norge Felketallets aarlige Gjem:emsaits - Tilviekst i forskjellige fremmede Lande: Accroissement de la population (par an) dans divers pays étrangers 8-7 0o pct - Sverig Finland Tyskland os deraf i Preussen pct Sachsen s Baiern Wurtemberg 089 Baden 0so - - Elsass- Lothringen Schweiz Nederlandene Storbritannien og rland deraf i England -Wales (med Kanaloerne og Man) pct Skotland os - rland Belgien Frankrig Spanien (med de kanariske Der) Portugal (med Azorerne og Madeira) talien O"sterig Ungarn Grmkenland De forenede Stater af Nord -Amerika Af de her anforte fremmede Lande udvise saaledes kun faa en stone Befolknings- Tilvmkst end Danmark nemlig - naar man bortser fra de forenede Stater af Nord- Amerika med deres belt ejendommelige

9 V - Forhold - alene Grækenland Nederlandene Tyskland (og af de enkelte tydske Stater endda kun Sachsen og Preussen) Storbritannien og rland (dog med stor Nedgang i sidstnævnte Del af Riget) samt Belgien medens de ovrige Lande i denne Henseende stode tilbage for Danmark tildels endogsaa langt tilbage de e n k el te H o v e d d el e af det egenlige Danmark er Folkemængdens Forogelse foregaaet efter et meget forskjelligt Forhold Til Oplysning herom meddeles folgende Oversigter : Rolketallet i det egenlige Danmark provindsvis: Population par provinces (Danemark proprement dit): Sjmlland med tilliggende mer Bornholm Lolland- Falster Fyn (Verne lait Jylland Det egenlige Danmark Folkem engdens Tilvaekst i aarligt Dieunemsnit : Accroissement par an: pct pct pct pct pct pct Sjmlland med tilliggende mer 0 os 078 Bornholm Lolland -Falster Fyn Herne lait Jylland os Det egenlige Danmark os 08

10 - V - Som det ses har Befolknings -Tilvæksten paa den sj sell andske ggruppe og paa Bornholm i Tiaaret været ikke lidet starre end i 80-70; i de sidste 0 Aar tagne som en Helhed var Tilvæksten her fremdeles starre end i de foregaaende 0 Aar 80-0 og i de sidste 0 Aar endelig betydelig stærkere end i Tidsrummet 80-0 de nævnte Landsdele maa derfor Folketallets Foragelse i indeværende Aarhundrede siges at vere foregaaet efter et stedse stigende Forhold Lige dot Modsatte har derimod været Tilf ]dot for den f y n s k e g g r u p p es Vedkommende; her er Befolknings- Tilvæksten i de anforte Tidsrum stadig bleven mindre og mindre idet den i dot sidste Tiaar kun var halvt saa stor som i de foregaaende 0 Aar i hale Aarrekken fremdeles en Del lavere end i de 0 Aar 80-0 og i Tidsrummet ligeledes lavera end i 80-0 Hverken paa Lolland -Falster eller i Jylland forekom der endelig en saa gjennemgaaende Stigning eller en saa gjennemgaaende Nedgang i Folkemængdens Foragelse som i de allerede nævnte Landsdele Paa Lolland - F a l s ter voksede saaledes Folketallet stærkere i end i men i de 0 Aar betydelig mindre end i 80-0 og i de sidste 0 Aar under Et netop lige saa stærkt som i Aarrekken 80-0 og i Jylland var 'Tilvæksten vel i ikke fuldt saa stor som i og i ligeledes noget mindre end i 80-0 men derimod i hale Tidsrummet en Del starre end i Sluttelig kan dot endnu anfores paa dette Sted at naar gerne tages som et samlet Hele var Stigningen her mærkelig ensartet i alle Tidsrummene efter 80 og i under Et ikke synderlig starre end i 80-0 Sammenlignes de enkelte Landsdele indbyrdes viser det sig at Befolknings- Tllveksten har været stærkere i Jylland end paa g e rn e som en Helhed i alle de her omhandlede Perioder alone med Undtagelse of det sidste Tiaar da Stigningen omtrent var den samme i begge de nævnte Hoveddele af Landet Af de enkelte Der udviser for 80 Fyn den Aerate Tilvækst -- omtrent i Hejde med Jyllands - og Bornholm den mindste Tilvækst medens baade Sjælland og Lolland -Falster staa omtrent midt imellem de nævnte Yderpunkter hvorimod efter 80 Rækkefalgen mellem Berne er en belt anden dette Tidsrum er det nemlig Sjælland som gjennemgaaende udviser den storste Tilvækst om end donne forst i den nyeste Tid var starre end Stigningen i Jylland (efter 80 naar man betragter de 0 Aars Tidsrum men ferst efter 870 naar man holder sig til de 0 Aars Perioder); - at Fremgangen her staar i Forbindelse med Kjebenhavns raske Udvikling toter af Sagens Natur og vil i det Folgende nermere blive paavist de samme 0 Aar efter 80 naar donne Aarrække ses under Et indtager Bornholm den anden Plads i Rækken blandt Herne ; men dette skyldes den stærke Tilvækst her i de 0 Aar (som allerede viser sig i men dog forst bliver iajnefaldende i ) hvorimod den bornholmske Befolknings Foragelse i de 0 Aar 80-0 ikke var stor og derhos var mindre end Tilvæksten baade paa Lolland- Falster og i Fyn De íiysnævnte to ggrupper havde nemlig i det sidst anfarte Tidsrum 80-0 en ret anselig Tilvækst i dores Folketal og forst efter 80 bliver Stigningen her ringere end paa de amigo Her og er endogsaa s erdeles lay (mindre end pct aarlig) paa Lolland- Falster i og i Fyn i de her nævnte Landsdeles Underafdelinger O v er o v r i g h e d s-kr e d s en e- a: Staden Kjebenhavn og Amterne - voksede Folketallet efter folgende Forhold fra 870 til 880 sammenlignet med dot foregaaende Tiaar

11 '' -- V - Volk dank i Overevrigheds- Hredsene eg sammes Tilvtekst: Population par bailliages et son accroissement par an: Folketal i Tilvakst aarligt Gjennemsnit Febr880) Febr Staden Kjobenhavn Kjobenhavns Amt s 87 Frederiksborg Holbæk Sore Fruste Bornholms Maribo Odense Svendborg Hjerring Thisted Aalborg o Viborg o 8 Randers Aarhus Vejle Ringkjobing Ribe - 77 Det ses of denn Oversigt i hvor hej Grad Sjolands foran omtalte store Befolknings -Tilvækst i den nyere Tid skyldes Hovedstadens Beliggenhed her Selve Staden Kjebenhavn og det umiddelbart tilgrænsende Kjobenhavns Amt (med Frederiksberg Kommune Sundbyerne paa Amager og St Steffens Sogn af Bronshoj Kommune der nærmest maa anses som Forstoder til Hovedstaden) ere de eneste Overovrigheds- ) Man troer her til Sammenligning at horde anfore Tallet paa den bjemmehorende" Befolkning i de enkelte Kredse den Febr 880 jfr foran S -: Hjemmehorende Befolkning (population domiciliée) Staden Kjobenhavn 9 Hjerring Amt 000 Kjobenhavns Amt 9 Thisted 9 Frederiksborg 890 Aalborg 98 Holbæk 97 Viborg 9079 Sore 8788 Randers 00 Proste Aarhus - 0 Bornholms - 8 Vejle 087 Maribo - 99 Ringkjobing Odense Ribe Svendborg - 89 Den hjemmehorende Befolkning var herefter paa Berne 0977 i Jylland 89 tilsammen 97 Personer medens den faktiske Befolkning var henholdsvis og 9909 Personer (jfr S H) ') Udsondres disse Distrikters Folketal af Amtets og lægges til Hovedstadens - hvilket for St Steffens Sogns Vedkommende dog forst er gjerligt for 880-0ss pct i medens Stigningen derimod i Staden Kjebenhavn 9 og o pct - udviser Kjobenhavns Amt kun en aarlig Befolknings- Tilviekst af 0 pct i og pct pct som paavist i det Folgende bliver henholdsvis

12 ' - V - Distrikter paa Sjælland hvis Folketal voksede stærkt saavel fra 80 til 870 som fra 870 til 880 hvor - imod cens evrige Amter i dot Hele kun udvise en j evn Fremgang i begge Tiaar Præsto Amt var Tilvæksten vel ikke ringe fra 80 til 870 men omvendt var samme endogsaa meget lille under / pct aarlig i Frederiksborg Amt i begge Tiaar og i Sore Amt i Af Amterne paa Fyen der i sin Helhed som det ses af Tabellen S V kun havde en halvt saa stor Befolknings -Tilvækst i som i staar i begge Tiaar Svendborg Amt lavest i denne Henseende (i med endogsaa kun 0o pct aarlig); formentlig har Staden Odense en lignende om end svagere Tiltnekningskraft for hole Fyn som Kjebenhavn har for hele Sjælland - Hvad endelig de jydske Amter angaar viser den sidst anforte Oversigt at i ikke fa rre end af disse havde en meget anselig Tilvækst i Folketallet 0 pct aarlig og derover medens Stigningen kun i et af de evrige Amter var mindre end pct aarlig (endda kun ubetydelig mindre) - hvorimod der i var Amter i Jylland hvis Befolknings -Tilvækst var ikke mere end c / pct aarlig og andre Amter hvor Stigningen var mellem / og pct - men kun Amter hvor den var mellem og 0 pct og kun Amter hvor Tilvæksten overskred dette sidstnævnte Forhold De jydske Amter hvis Folkemængde i de her omhandlede Tidsrum voksede i aarligt Gjennemsnit med o pct og derover altsaa meget stærkt vare: i Viborg Aarhus Ribe og Aalborg i Ringkjebing og Viborg; paa den anden Side var det Thisted og Vejle Amter som i det sidste Tiaar udviste den lave Tilvækst af c / pct aarlig Allerede disse Navne tyde paa at den jydske Befolknings i det Hele anselige Foregelse skyldes i begge Tiaar og fornemlig i det sidste kun i mindre Grad den frugtbareste Del af Landet det sydestlige Jylland og dette fremtræder ogsaa klart naar man sarcler de jydske Amter i store Grupper - en nordlig en sydestlig og en sydvestlig - og underseger Befolknings - Tilvæksten for hver af disse Man faar da felgende Resultat: Falketal i Tilva:kst aarligt Gjennemsnit Den nordllge Gruppe: (Hjerring Thisted og Aalborg Amter) Jutland du N pct 08 pct os Den sydestlige Gruppe: (Randers Aarhus og Vejle Amter) Jutland du S E ss a Den sydvestlige Gruppe: (Viborg Ringkjebing og Ribe Amter) Jutland du S O ' Denne Oversigt viser at medens Tilvæksten i begge Tiaar var lavest i den nordlige Gruppe var den omvendt i begge Tiaar hojest i den sydvestlige og at Amterne mod Syd -est vel i n ermede sig donne sidstnævnte Gruppe med Hensyn til Stigning i Folketallet men derimod i ikke udvise synderlig starre Tilvækst end de nordlige Amter Dette Forhold er saameget mere paafaldende som den sydestlige Gruppe indeslutter fiere starre Kjebst oder Aarhus Randers Horsens Fredericia Vejle og Kolding der alle - og i Særdeleshed den ferste - fik dores Folketal meget betydelig foroget fra 870 ti880 saa at Gruppens

13 - g - samlede Befolknings -Tilvækst i dette Tidsrum der som ovenfor vist i absolute Tal udgjorde 97 Mennesker fordeler sig med 79 paa disse Byer alene med paa Gruppens mindre Kjebstæder og Gondola - pladsen Silkeborg og med kun 0 paa Landdistrikterne - o: i de sidstnævnte en Tilvækst i aarligt Gjennemsnit af kun 09 pct Herefter synes det som om Landbefolkningen i den sydostlige Del af Jylland i den nyeste Tid har afgivet en betydelig Del af sin naturlige Tilvækst ikke alene til de nærliggende Kjebstæder men ogsaa i mindre Grad til de vestlige Egne i Provindsen Hvad særlig den sidstnævnte Bevægelse angaar bestyrkes Formodningen om nogen Flytning mod Vest derved at ogsaa indenfor Grænserne af Landdistrikterne i Randers Aarhus og Vejle Amter er Folketallet fra 870 til 880 i det Hele strkest foreget i den vestlige Del og er endogsaa vokset betydelig i fiere Sogne der stode umiddelbart op til Heden Til en From - stilling i det Enkelte af dette Forhold er der dog her ikke Anledning Forbindelse med foranstaaende Bemærkninger om Folkemængdens Tilvækst i de forskjellige Amter skai man endnu særlig fremstille det samme Forhold for de under enkelte af disse herende stone Hero) (med over 000 ndbyggere): Folketallet paa forskjellige Der og sammes aarllge Cjennemsnits- Tilvtekst: Population de quelques îles et son accroissement par an : Folketal Tilvaikst aarligt Gjennem :nit Febr 880 Febr Amager (uden Kristianshavn) Samoa Moen Lolland Falster Langeland Teasing Ere Lase Morse Fane pct pct Som det ses ere Lolland og Falster de eneste af de her nævnte Her hvor Befolknings- Tilvæksten var sterre i det sidste Tiaar end i det nærmest foregaaende; paa alle de andre voksede Folketallet i mindre gjennemgaaende betydelig mindre end i Naar man undtager Amager der omfatter den kjobenhavnske Forstad Sundbyerne med dens rask stigende Folkemengde) og tildels Falster og Morse var ) De med nogle af de anions 0er i retslig eller gejstlig Henseende forenede mindre 0er ere ikke medregnede her forsaavidt de udgjere selvstændige Kommuner ) Holdes Sundbyerne ude voksede Amagers Folketal i kun med 09 pct aarlig og i kun med pct aarlig (B)

14 -X- i det Hele Befolknings- Tilvæksten i kun j evn eller ringe paa de ovennævnte Ger; paa Moen Langeland og /Ere var endogsaa Fremgangen i Folketallet næsten forsvindende paa Laso stod det stille og paa Taasinge og Fane var det i Tilbagegang Det maa dog herved erindres at nogle af disse Ger iforvejen havde en meget tæt Befolkning saa at Bortflytning i stone Udstrækning let kan forklares sar naar man henser til at den egenlige Udvandring - til fremmede Verdensdele - der altid har noget Smitsomt ved sig vistnok i hejest Grad besidder denne Egenskab paa smaa skarpt afsondrede Lokaliteter og ialfald bliver mest bemærkelig her paa Grund af Forholdenes Lidenhed Uheldigvis har man kun ufuldstændige Oplysninger om de danske Udvandreres Hjemsted her i Landet - idet dette kun kjendes summarisk forsaavidt angaar Aarene 870 og 87 og for de ovrige 8 Aar af Tiaaret vol er opgjort i det Enkelte men alene for de v o k s n e m an d li g e Udvandrere filmed i det Væsenlige med Undtagelse af de i sluttede Rej seselskaber bort - dragne Mormoner - og det maa derhos fremhæves at disse Oplysninger ikke kunne anses for fuldt paalidelige da utvivlsomt ikke faa udvandrede Provindsboere have opgivet Kjebenhavn som deres sidste Opholdssted fordi de her have tilbragt de sidste Dage eller Uger for Bortrejsen Naar der alligevel efter de saaledes mangelfulde Oplysninger alene i de 8 Aar af Mandfolk over Aar er udvandret: fra Lolland (med Smaaoer) 998 fra Falster 7 fra Langeland og fra Taasinge 7 hvorefter det sikkert ter antages at hele Udvandrer- Massen fra disse ger i Tiaaret (altsaa indbefattet Udvandrerne i de Aar 870 og 87 Kvinder Born og Mormoner m m) har udgjort mellem det Dobbelte og det Tredobbelte af de anferte Tal - viser det sig ved Jævnforsel med den ovenfor meddelte Taber i hvor hej Grad Udvandringen har bidraget tir at standse en rask Befolknings -Tilvækst paa Lolland ) og Falster L) og tir at holde Folketallet paa Langeland og Taasinge neaten stillestaaende eller endogsaa nedadgaaende Særlig maa det fremhæves at der fra Langeland hvor der ved Folketællingen i 880 kun fandtes 7 fiere ndbyggere end ved Tingen i 870 i de mellemliggende 0 Aar formentlig er udvandret -00 Mennesker Det vil fremdeles have en ikke ringe nteresse at se hvorledes den i det Foregaaenhe fremstillede Befolknings- Tilvækst fordeler sig mellem By og Land der udvise betydelige Forskjelligheder i denne Henseende Bortser man forelobig fra Romano paa Grund af Forholdenes Uensartethed og holder man sig for det egenlige Danmark til den administrative Doling mellem By og Land idet man skiller mellem paa den ene Side de Kommuner der have Kjebstad- Rettighed ( Kjebenhavn Byer paa gerne og i Jylland) og paa den anden Side Landkommunerne og de saakaldte Handelspladser ( paa gerne i Jylland) - vare Tallene henholdsvis for By- og Landbefolkningen folgende: ) Den stærke Udvandring fra Lolland -Falster var allerede begyndt fer den her omhandlede Periode Aaret 89 for hvilket man har temmelig fuldstændige Oplysninger om Emigranternes Hjemsted udvandrede der saaledes herfra Kvinder og Barn medregnede ikke mindre end Personer o: 0 pct of Folketallet oiler betydelig mere end fra nogen anden Landsdel Hermed kan sammenholdes Lollands ringe Befolknings -Tilvækst i 80-70

15 f - X - Folketallet i Kjebstsederne og Landdistrikterne Population par villes et communes rurales 0erne: l Kjebenhavn Provinds-Kjobstaederne Samtlige Kjobstaeder (med Kjebenhavn) Landdistrikterne Jylland: j uden Kbh Berne lall S med Kbh l Provinds-Kjobstaederne Landdistrikterne Jylland lait Det egenlige Danmark: Kjebenhavn Provinda- Kjjebatederee Samtlige Kjebstaader (med Kjobenhavn) Landdistrikterne Det egenlige Danmark lait erne: Berefter var Befolknings- Tilveeksten i aariigt Vjennemsnit: Accroissement par an: pct pct pct put pct pct Kjebenhavn 7 os 8 0 Provinds-Kjobstaederne Samtlige Kjobstaader (med Kjobenhavn) Landdietrikterne Jylland: $erne laft mien Kbh med Kbh Provinds-Kjobstaederne 80 os 9 0 Landdistrikterne o 087 Det egenlige Danmark: - Jylland lait Kjobenhavn 7 os 8 0 Provinda- Kjebetedeme Samtlige Kjobstæder (med Kjobenhavn) Landdistrikterne Oat egenlige Danmark lait (W)

16 - X - Det vil bemærkes at K j o b en h a v n s Folketal i de her omhandlede Tidsrum er tiltaget i stedse stigende Forhold - fra kun 0 pct aarlig i 80-0 til pct i 80-0 til 7 pct i og endelig til pct i men at den samme Bevægelse i Stigningen hverken fremtræder i Provinds- Kjebstæderne eller i Landdistrikterne de forstnævnte var den aarlige Tilvækst vel betydelig storm i 80-0 end i pct mod pct men herefter dalede den i til 9 pct for igjen i at stige til 7 pct Nedgangen i Tilvæksten fra 80-0 til var dog fornemlig iojnefaldende i Der n e s K j o b s t æ der fra 7 pct tio pct og paa den anden Side var Stigningen her i endnu kun lidet hejere end det sidstnævnte Tal nemlig s pct ;- i J y a n d s K j o b s t æ der aftog derimod Tilvæksten fra 80-0 til kun fra 9 pct til so pct men steg derefter i til endogsaa pct Betragtes de 0 sidste Aar under Et var derfor ogsaa Forskjellen mellem Befolknings-Tilvæksten i dem og i de foregaaende 0 Aar 80-0 langt stone i Genies end i Jyllands Provinds-Kjobstæder nemlig i de forste mod 7 pct aarlig men i de sidste 08 mod 9 pct aarlig og hermed kan det sammen- holdes at i de 9 Aar 80-0 voksede Folketallet i de to nævnte Grupper af Kjobstæder henholdsvis med pct og 0 pct aarlig Kjobstad-Befolkningens Forogelse i den nyere Tid (80-80) har altsaa paa cerne været omtrent den selvsamme men i Jylland næsten dobbelt saa stor som i Hvad endelig L an d di s t r i k t er ne angaar forogedes vel fra 80-0 til 80-0 Stigningen i deres Folketal fra 08 pet til 097 pct aarlig men herefter formindskedes den gradevis i hvert af de folgende Tiaar cil 09 pct i og til kun 0 pct i Nedgangen i Tilvæksten i den nyere Tid var imidlertid langt mindre i Jyllands Landdistrikter end i Cornea hvor den desuden allerede begyndte at vise sig i 80-0; medens den nemlig for de sidstnævntes Vedkommende i 80-0 udgjorde 08 pct aarlig var den i pct i pct og i pct hvorimod den i Jyllands Landdistrikter i de samme Tidsrum var henholdsvis 087 pct pct 09 pct og 07 pet Sammenlignes særlig Kjobstadbefolkningens og Landbefolkningens Tilvækst indenfor hvert af de her omhandlede Tidsrum viser det sig af de ovenstaaende Tabeller at Tilvæksten i dem alle var betydelig sterre i Provinds - Kjebstæderne end i Landdistrikterne i de 0 Aar 80-0 endogsaa næsten dobbelt saa stor 9 pet mod 097 pet aarlig og i det sidste Tiaar næsten Gange saa stor 7 pet mod 0 pet aarlig Forskjellen fremtræder baade paa cerne og i Jylland i den nyere Tid dog stærkest i den sidstnævnte Landsdel hvor Tilvæksten i var so pet for Kjebstadbefolkningen mod 09 pet for Landbefolkningen og i pet for den forstnævnte mod 07 pct for den sidste medens Tilvæksten paa cerne i de samme to Tidsrum var henholdsvis 0 pct mod 07 pct og 8 pct mod 09 pct - Noget anderledes stiller Forholdet sig derimod mellem Kjobstaëdernes og Landdistrikternes Befolknings -Tilvækst naar man blandt de forste medregner Staden Kjebenhavn Her var Tilvæksten i 80-0 paafaldende lay kun 0 pct aarlig eller mindre end baade i Provinds - Kjobstæderne og i Landdistrikterne saavel i hele Riget som i dets to Hoveddele medens Hovedstaden i 80-0 da dens Tilvækst udgjorde pct vel betydelig havde overflojet Landdistrikterne men endnu stod tilbage for de evrige Kjobstæder baade paa Berne og i Jylland af hvilke den ikke naade over de forstnævnte forend i (7 pct) og ikke over de sidstnævnte forend i ( pct) M e d r e g n e s derfor K j o b e n h a v n s Folketal under Kjobstadbefolkningen voksede denne i 80-0 saavel paa cerne som i hele det egenlige Danmark mindre end Landbefolkningen - henholdsvis 07 mod 08 pct og 079 mod 08 pct aarlig - hvorimod Forholdet var det modsatte i de folgende Tidsrum dog saaledes at de samlede Kjobstæders Overvægt i Stigningsprocent over Landdistrikterne endnu i 80-0 ikke var saa stor som naar Kjobenhavn holdes ride men forst i blev noget sterre og endelig i meget

17 - X - sterre end under den nævnte Forudsætning de tre her nævnte Tidsrum voksede nemlig i aarligt Gjennemsnit den hele Kjebstadbefolkning sammenlignet med Landbefolkningen: paa erne med mod 08 pct (80-0) mod 07 pct (80-70) og 9 mod 09 pct (870-80) og i hele det egenlige Danmark med henholdsvis mod 097 pct 7 mod 09 pct og mod 0 pct (hvormed kan jævnferes det ovenfor Meddelte om Tilvæksten samtidig i Provinds -Kjebstmderne sammenlignede med Landdistrikterne) Som Folge af den her paaviste stærkere Befolknings-Tilvækst i Kjebstæderne end i Landdistrikterne siden 80 (eller endogsaa siden 80 naar Kjebenhavn ikke medregnes blandt de forstnævnte) var Forskjellen mellem begges Folketal langtfra saa stor i den nyere og nyeste Tid som tidligere Medens Landbefolkningen i 80 var / Gange saa stor som den samlede Kjebstadbefolkning og i 80 endogsaa næsten Gange saa stor som denne var Forholdet i 80 som '/ : i 870 som / til og i 880 som / : - Denne A ft a g e n i Landbefolkningens numeriske O ver vægt bliver endnu mere iojnefaldende naar man ser bort fra Kjabenhavn og alene sammenligner Landdistrikterne med Provinds- Kjobsixderne; det viser sig nemlig da at Forholdet mellem begges Folketal er gaaet ned fra c 8 : i 80 til 7/ : i 80 til : i 80 til í : ì 870 og til neppe / : i 880 Sterst var Forandringen i den her omhandlede Henseende i Jylland (hvor Landbefolkningen i 80 var henved 9 Gange og i 880 kun / Gange saa stor som Kjebstadbefolkningen) mindre paa cerne (hvor Forholdet i 80 var 7/ : og i 880 : ); men paa de sidstnævnte udever sely- felgelig Kjebenhavn en betydelig ndflydelse paa Befolknings-Tilvæksten saavel i Provinds- Kjebstrederne som i Landdistrikterne - Her er imidlertid ikke Stedet til i det Enkelte at undersege Befolkningens Fordeling mellem By og Land til forskjellige Tidspunkter der vil blive selvstændig omhandlet i et felgende Afsnit af nærværende Oversigt de hidtil meddelte Bemerkninger har man som det vil were set gjort Adskillelsen mellem Byog Landbefolkning efter den egenlig administrative Deling mellem Kjobstæder og Landdistrikter Herved drages imidlertid ikke den nejagtige Grænselinie mellem den Del af Folket som lever under Byvilkaar og den virkelige Landbefolkning Det maa nemlig erindres at der her i Landet fra andre eller nyere Tid findes nogle saakaldte Handelspladser om hvilke det ved særlige Lovbestemmelser om deres kommunale og Neringsforhold kan siges at vare anerkjendt at de ved Beskaffenheden af den Virksomhed der efterhaanden har udviklet sig i dem nærmest ere at anse som Kjobstæder eller - for den ene af disse Kommuner Frederiksbergs Vedkommende - som en Forstad til Kjebenhavn Hertil kommer endnu at Hovedstadens stærke Udvikling i den nyere Tid desuden har medfart at en ikke ringe Del af dens faste Befolkning fornemlig af Arbejderklassen har taget Bolig i de tilstedende Distrikter af Nabokommunerne Taarnby og Branshaj o : i Sundbyester og Sundbyvester paa Amager og i det nuværende St Steffens Sogn - De Kommuner eller Dele af Kommuner udenfor Kjebstmderne hvis ndbyggere saaledes rettest maa henregnes til By befo k ni n g en vare ved de foran nævnte Folketællinger felgende : i 80 Marstal og Logstar (hvortil endnu maa fajes Slangerup der ferst i 809 mistede sine Kjobstad- Bettigheder) ; i 80 Frederiksberg Marstal og Legster; i 80 og 870 Frederiksberg Sundbyerne paa Amager Frederiksvmrk Marstal Nerresundby Legster og Silkeborg; i 880 Frederiksberg Sundbyerne paa Amager St Steffens Sogn Frederiksvmrk Marstal Nerresundby Logstar og Silkeborg

18 877 - ' XV - efterstaaende Tabel har man udskilt Folketallet) i disse Kommuner aller Distrikter fra Land - befolkmngen og henfert samme til Bybefolkningen saaledes at Frederiksberg Sundbyerne paa Amager og St Steffens Sogn ere betragtede som Forst ceder til Kjebenhavn medens Frederiksv erk Marstal Norresundby Logstor og Silkeborg (ligesom selvfelgelig ogsaa Slangerup i 80) ere henregnede til Provinds- Kjobsta derne Egenlig Bybefolkning og Landbefolkning Population urbaine et rurale erne: Kjebenhavn De evrige Byer Samlet Bybefolkning ' Landbefolkning mien Kbh Herne salt { med Kbh Jylland: Bybefolkning Landbefolkning Jylland lait Det egenlige Danmark: Kjebenhavn De evrige Byer Samlet Bybefolkning Landbefolkning Det egenlige Danmark ialt ) Da fiere af de her omhandlede Folketal ikke tidligere have vmret trykte meddeles de her fuldstrendig: Frederiksberg Sundbyester og -vester (al Taarnby Komm) St Steffens Sogn (af Brgnshej Komm) Slangerup Frederiksvmrk Marstal Nerresundby Legator Silkeborg

19 -XV - Tilvaekstea i aarligt Gjennemsnit var herefter: Accroissement par an: Berne: pct pct pct pct pct pct Kjobenhavn De evrige Byer u Samlet Bybefolkning Landbefolkning Jylland: mien Kbh ' 087 $erne lait med Kbh Bybefolkning Landbefolkning 07 o Det egenlige Danmark: Jylland tali Kjobenhavn 9 o 7 o 0 De evrige Byer 7 9 o 78 Samlet Bybefolkning Landbefolkning Det egenlige Danmark fait Som det er en Selvfelge var efter disse Tabeller Tilvæksten i Bybefolkningen ikke lidet starre og i Landbefolkningen ikke lidet mindre end efter Tabellerne S X i hvilke som nys paavist et efterhaanden rask stigende Antal Personer der levede under Kjobstadvilkaar var henregnet til Landbefolkningen Forskjellen træder især frein i Tidsrummene efter 80 da Kjobenhavns Forstder begyndte at udvikle sig stmrkt samtidig med at der paa forskjellige Steder i Landet opstod nye Handelspladser Medens fra 80 til 880 samtlige Kjobsteeders Folkemængde voksede med 7 pet og samtlige Landdistrikters med 087 pet aarlig steg i det samme Tidsrum den hele virkelige Bybefolkning 89 pct og den hele virkelige Landbefolkning kun 080 pct aarlig og en lignende Forskjel viser sig i de mindre Tidsrum indenfor de her nævnte 0 Aar Undersager man saaledes Forholdet for de to 0 Aars Perioder 80-0 og viser det sig at i disse steg Folketallet i samtlige Kjabsteeder henholdsvis pct og 80 pct aarlig hele Bybefolkningen derimod henholdsvis 8 pct og 97 pct aarlig medens paa den anden Side Landdistrikternes Befolkning samtidig voksede med henholdsvis 097 pct og 077 pct aarlig den virkelige Landbefolkning derimod med henholdsvis kun 09 pct og 08 pct aarlig Deler man endelig de 0 Aar i de to Tiaar og give disse hvert for sig aldeles det samme Billede idet Kjabstadbefolkningen i dem steg henholdsvis 7 pct og pct aarlig hele Bybefolkningen derimod hen- holdsvis 7 pct og 8 pct aarlig og i de samme to Tiaar voksede Folketallet i Landdistrikterne med henholdsvis 09 pet og 0 pct aarlig men den virkelige Landbefolkning med henholdsvis kun 08 pct og 0 pct aarlig - Som Folge of det her Anfarte var der i de sidste 0 Aar en betydelig starre Afstand mellem Stignings- Procenterne for By og Land naar det forste Ord tages i sin mere udvidede Betydning end naar man holder sig fil den administrative Adskillelse mellem Kjobstæder og Landdistrikter hvorom foran er tait (S X -X) Fra 80 til 80 voksede saaledes den virkelige Bybefolkning dobbelt saa stmrkt som den

20 - XV - virkelige Landbefolkning og fra 80 til 880 endogsaa næsten Gange saa stærkt som denne (endnu i Tiaaret kun dobbelt saa stærkt men i Tiaaret mere end Gange saa stærkt) Det ses imidlertid tillige naar man sammenholder den sidst meddelte Tabel med den tilsvarende S X at Forskjellen mellem begge er langt mere iojnefaldende for bernes end for Jyllands Vedkommende den sidstnavnte Landsdel er egenlig Tidsrummet 80-0 det eneste i hvilket den virkelige Bybefolkning voksede betydelig mere i Sammenligning med Landbefolkningen end Kjobstadernes Folketal tiltog i Sammenligning med Landdistrikternes (henholdsvis 7 pct mod 0 pct aarlig og 9 pct mod pct aarlig) - en naturlig Folge af at de to Handelspladser Norresundby og Silkeborg fremstod i dette Tidsrum Paa berne var derimod den nævnte Forskjel meget stor gjennem alle Tidsrum efter 80; her steg nemlig i aarligt Gjennemsnit: Bybefolkningen pct Landbefolkningen pct Kjobsta;dernes Folketal pct Landdistrikternes Folketal pct o Den her paaviste i Sammenligning særdeles starke Forogelse i den nyere Tid af den virke- lige Bybefolkning paa Gerne - der i endogsaa naade op til at vare mellem 7 og 8 Gange saa stor som Landbefolkningens - skyldes dog selvfelgelig væsenlig Kjobenhavns og dens Forstaders over - ordenlige Tilvækst i dette Tidsrum Ser man bort fra Hovedstaden voksede nemlig den virkelige By- befolkning paa -Gerne i 80-0 kun ubetydelig mere og i endogsaa lidt mindre end den egenlige Kjobstadbefolkning men det maa ogsaa erindres at i disse 0 Aar er der her kun fremstaaet en ny og filmed lille Handelsplads Frederiksvnrk og at saavel Folketallet i denne som Tilvæksten i den eneste tidligere bestaaende Handelsplads paa Gerne (foruden Frederiksberg) nemlig Marstal er af forsvindende Betydning ligeoverfor Tilvaksten i de Provinds- Kjobstæder Som et Bevis paa hvor stor Rolle Kjobenhavn med dens Forstader i den nyeste Tid har spillet i bernes Befolkningsforhold skai man endnu kun fremh eve at i var Tilvæksten paa Berne 00 pct aarlig naar Hovedstaden medregnes men naar denne holdes ude kun 0 pct aarlig altsaa ikke engang det Halve ndbyggertallet i Kjobenhavn med Forstader voksede i dette Tiaar i absolute Tal med 879 Mennesker men bernes ovrige Bybefolkning kun med 77 og Landbefolkningen kun med 980 Mennesker Uagtet Hovedstaden maa antages ogsaa at eve en ikke ringe Tiltrakningskraft paa Befolkningen i Jylland voksede dog Folketallet her i de samme 0 Aar med 098 pct aarlig og i absolute Tal tiltog den jydske By- befolkning med 9 den jydske Landbefolkning med 079 Mennesker Det i det Foregaaende fremstillede Forhold at Befolknings- Tilvæksten i den nyere Tid er langt starre i Byerne end i Landdistrikterne er ikke ejendommeligt for Danmark; ogsaa i fiere andre Lande er det Samme iagttaget En Sammenligning i den bererte Henseende frembyder imidlertid Van - skelighed dels fordi der for fiere Landes Vedkommende ikke foreligger tilstr ekkelig detaillerede Oplysninger om deres seneste Folketællinger dels fordi Ordet (Beer har en hojst forskjellig Betydning i de enkelte Lande dels endelig fordi man nogle Steder er mere tilbojelig til at gjore Adskillelsen mellem starre og mindre Kommuner end mellem By og Land de enkelte Provinds- Kjobstæder og Handelspladser samt den kjobenhavnske Forstad Sundbyoster og Sundbyvester voksede (eller aftog) Folketallet fra 870 til 880 sammenlignet med det foregaaende Tiaar som folgende Tabel udviser:

21 -- XV - Provinds-Kjabstseder: Sjalland: Folketallet og gunmen Tilvaskst i de enkelte Provinds- lijobsta der og Handelspladser mn m Population urbaine par villes ; Folketal Tilvmkst aarligt Gjsnit son accroissement par an (sans Copenhague) Provinds-Kjsbstseder: Foiketal Tilvmkst Febr 880 Febr L Febr 880 Febr paa Fyn Langeland ogære pct pct (fortsat) pct pct aarligt Gjsnit Roskilde 89 Svendborg 78 9 Kjoge Faaborg 7 0 0ro 098 Helsingor Rudkjebing Hillerod Æroskjobing 78 8 : 00 -:- 079 Frederikssund 0 0 Jylland: HolbA 9 09 _ 0 Skagen Nykjebing 77 8 Frederikshavn 89 o9 7 Kallundborg Hjorring 08 0 s 8 Ringsted Sæby 0 Sore Thisted 8 9 Slagelse Nykjobing Korsor Aalborg 7 90 Skjaalskor Nibe Storehedinge Viborg Næstved Skive Præsto Hobro Vordingborg 7' 8 89 Mariager Stege Randers 7 7 Grenaa 9 s paa Bornholm: Æbeltoft 9 0so - 08 Ronne Aarhus 8 0 Hasle ee 0 Skanderborg Allinge Horsens Sandvig 79-0 Vejle 7 09 Svaneke 0 s 0 Nekso Aakirkeby Fredericia Kolding 7 00 e 0 Lemvig paa Lolland og Falster: Holstebro 9 07 Stubbekjebing Ringkjobing Nykjebing 0 s Varde Nysted Ribe Sakskjobing o Handelspladser: Maribo Sjaslland: Redby 79 ± Frederiksberg Nakskov 78 0 Frederiksværk _ 00 8 paa /Ero: paa Fyn Langeland og Are: Marstal 7 7-0o 0 Odense o 7 Jylland: Kjertemindo Norresundby s Bogense 97 9 _ Logstor :- 07 Middelfart Silkeborg Assens 9 ± 079 ± 0 Forstad til Kbhvn: Nyborg Sundbyoster og -vester (C)

22 - XV - Naar man vil sammenligne de enkelte Kjebstæder og Pladser efter deres her opferte Tilvækst maa det forud fremhæves at ikke faa Byer have undergaaet en Forandring i Omraade i Tiden mellem to Folketællinger idet de enten ere blevne udvidede ved ndlemmelsen af et tilstodende Landdistrikt eller omvendt formindskede ved Henheggelsen til Landet af nogle under Byen horendo Ejendomme Som oftest have dog disse Territorial -Forandringer veret uden videre Betydning og kun i nogle faa Tilfælde have de havt en saadan Udstrækning og medfort saa sift ekstraordinær Tilgang eller Afgang i Folketallet at den oven - for anforte Tilvækst for vedkommende By maa vare kjendelig paavirket deraf sidstnævnte Henseende skai man saaledes anfore at der i Lebet af Tiaaret (fra 87) i Aarhus er indlemmet en Del af Viby Sogn med henved 000 ndbyggere og (fra 877) i Hjorring det saakaldte Bistrup Landdistrikt med for - mentlig c 0 ndbyggere - ligesom i Lobet of Tiaaret (fra 88) Landsbyen Udesundby med vistnok -00 ndb blev indlemmet i Frederikssund og omvendt (fra 8) en Del af Kjebstadljorderne udskilt af Assens Kjebstad sidstnævnte ligeledes med et forholdsvis betydeligt Folketal hvis Storrelse dog ikke kan opgives blot nogenlunde nejagtig Bortser man fra saadanne ekstraordinære Forandringer i Folkemmngden og sammenligner man de enkelte Byer med Hensyn til deres faktiske Befolknings- Tilvækst i Tiaarene og som den er fremstillet i ovenstaaende Tabel viser det sig at de forskjellige Kjebstæder og Handelspladser have været hoist ulige stillede i den her bererte Henseende bliver nemlig Fordelingen folgende: Naar de samles i Grupper efter Tilvækst -Procentens Hejde Tilvækst i aarligt Gjennemanit accroissement par an Betel Byer nombre des villes de prou Over pct 7-9 ; Aftagot Folketal (popul diminuée) 7 7 Gjennemsnits -Tilvæksten der for de her neonate 7 Kjobstder og Pladser udgjorde i pct og i pct aarlig') blev i det forstn evnte Tiaar kun overskreden i 9 Byer og i det sidstnævnte Tiaar kun i 0 medens henholdsvis og Kjebstæder og Pladser havde en mindre Befolknings- Tilvækst end efter Gjennemsnittet Dette finder sin naturlige Forklaring deri at endel af de Byer der i den nys anforte Oversigt danne den forste Gruppe (med Tilvækst af over pct aarlig) here til de folkerigeste i Landet og at derhos Tilvæksten i nogle af disse betydelig overskred Grænsen pct voksede saaledes Folketallet i aarligt Gjennemsnit i Aarhus med pct (tildels paa Grund af ndlemmelsen af et stort Landdistrikt hvorom foran er tall) i Frederiksberg med pct og i Sundbyoster og -vester med ) En Del af Bistrup Landdistrikt borne dog allerede tidligere under Hjorring Kjebstad mon var udskilt derfra i det fore - gaaende Tiaar ) Naar donne Tilvækst fremtræder ikke lidet atom end den der i Tabellen S XV o fores for do evrige Byer" (uden Kjebenhavn) - henholdsvis 7 og 9 pct - hidrerer dette derfra at de kjebenhavnske Forstader Frederiksberg og Sund - byerne i den nævnte Tabel ikke som ovenfor vare stillede sammen med de andre Byer og Pladser men derimod henregnede til Hovedstaden

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 66. BIND 4. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 41ne SÉRIE TOME 66 41ne LIVRAISON HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1921 LOYER ET LOGEMENT EN NOVEMBRE 1921

Læs mere

.3, Forelebig Opgjerelse. lloydrsllhiatrllo of. den Iste Februar 1890. Kjobenhavn. o1kot11illgoll i Danmark. Udgivet of det statistiske Bureau. /?

.3, Forelebig Opgjerelse. lloydrsllhiatrllo of. den Iste Februar 1890. Kjobenhavn. o1kot11illgoll i Danmark. Udgivet of det statistiske Bureau. /? Forelebig Opgjerelse af lloydrsllhatrllo of o1kot11illgoll i Danmark den ste Februar 1890 Aperçu préliminaire des principaux résultats du recensement du ter Février 1890 en Danemark Udgivet of det statistiske

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Auflistung der Nummerkontingente der einzelnen Kreise ab 1903

Auflistung der Nummerkontingente der einzelnen Kreise ab 1903 Auflistung der Nummerkontingente der einzelnen Kreise ab 1903 BEZIRKE KOPENHAGEN und ROSKILDE: A 1-299 Kreis Frederiksberg A 300-499 Landkreis Kopenhagen Nord A 500-599 Landkreis Kopenhagen Süd A 600-699

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

FOL KE MIEN GD EN 5. NOVEMBER 1935

FOL KE MIEN GD EN 5. NOVEMBER 1935 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RIEKKE 101. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 101 '1 r LIVRAISON FOL KE MIEN GD EN 5. NOVEMBER 1935 I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1913 Indhold

Fra Lovtidende A. 1913 Indhold Fra Lovtidende A. 1913 Indhold 1913 Side 15 April Bekendtgørelse angaaende Mærkning af Motorkøretøjer... 1 11 Juni Bekendtgørelse om Kørsel med Motorkøretøjer... 1 16 Juni Bekendtgørelse om Hærens Kørsel

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland

Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED OKTOBER 2005 Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og sland Materiale oplysninger, der er anvendt i de følgende tabeller, stammer fra Danmarks Statistik. Tabellerne

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

FOLKEMNGDEN STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN I KONGERIGET DANMARK DANMARKS STATISTIK LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1930

FOLKEMNGDEN STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN I KONGERIGET DANMARK DANMARKS STATISTIK LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1930 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. R EKKE 86. BIND 2. H EFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 86 2d LIVRAISON FOLKEMNGDEN 5. NOVEMBER I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. ANDEN SAMLING. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. 1855. Ligfesom det statistiske Bureau i Aaret 1852 udgav endeel Tid efter anden af samme afgivne Betænkninger og

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1908 Indhold

Fra Lovtidende A. 1908 Indhold Fra Lovtidende A. 1908 Indhold 1908. Side. 31 Juli Bekendtgørelse om Mærkning af Automobiler og om Indskrænkning i Færdselen med saadanne... 1 Fra Lovtidende A. 1908 1 Bekendtgørelse om Mærkning af Automobiler

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Distrikt København i alt 3.270

Distrikt København i alt 3.270 Medlemstal i DBf-klubber pr. 31. december 2014 Antal Distrikt København: a fair bridge 21 Amager Bridge Club 15 Amagerlands Bridgeklub 84 Blakset-Klubberne 1.639 Bridgeafdelingen i Nationalbankens Idrætsforening

Læs mere

Forelobig Opgjorelse. 'Da 3. 22,5. llovirosll1tatrll of o1kt1lillgll i Danmark. den Tate Februar Udgivet of det statistiske Bureau. Kje'benhavn.

Forelobig Opgjorelse. 'Da 3. 22,5. llovirosll1tatrll of o1kt1lillgll i Danmark. den Tate Februar Udgivet of det statistiske Bureau. Kje'benhavn. Forelobig Opgjorelse af llovirosll1tatrll of o1kt1lillgll i Danmark den Tate Februar 1880. Udgivet of det statistiske Bureau. Kje'benhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof Bogtrykkeri. I880. DET STATISTISKE DEPARTEMENTS

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN STfiT-C-^T^KE DANMARK

UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN STfiT-C-^T^KE DANMARK STATISTISKE MEDDELELSER, TOLVTE BIND. UDGIVET AF DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTRTKKERI, 1875. DET STfiT-C-^T^KE DANMARK V. Soldaternes Skrive- og Læsefærdighed. 232 Efter Opfordring

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Detailhandels-arbejdssteder

Detailhandels-arbejdssteder ANALYSE Detailhandels-arbejdssteder Der er sket en væsentlig ændring i antallet af butikker i landets kommuner de senere år, men udviklingen har været temmelig ujævn. Hvis vi ser på yderpunkterne, dvs.

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Dato: 21.06.2019 Indholdsfortegnelse: A. Befolkningstal- og tilvækst i Aalborg Kommune... 2 1. Befolkningstal... 2 2. Fødselsoverskud... 2 3. Nettotilflytning... 2

Læs mere

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor.

Jeg kan derudover oplyse, at ledighedsydelsesmodtagere ikke er forpligtiget til at registrere, hvilke stillingsbetegnelser de søger job indenfor. Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Leif Lahn Jensen Leif.Jensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2017:5 Fraflytninger i den almene boligsektor 2012-2016 Der er 66.216 eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2016. Siden 2012 er antallet af fraflytninger faldet med 18 %. en er

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Ruteoversigt med dato for afvikling af turen Danmark rundt ad kystvejen. Fyn. Sjælland. D. 12 maj Yderby Rørvig 35 km 12 D. 13 maj Rørvig - 25 km 13

Ruteoversigt med dato for afvikling af turen Danmark rundt ad kystvejen. Fyn. Sjælland. D. 12 maj Yderby Rørvig 35 km 12 D. 13 maj Rørvig - 25 km 13 Ruteoversigt med dato for afvikling af turen Danmark rundt ad kystvejen Fyn D. 1 maj Fredericia - 30 km 1 Vejlby-Fed D. 2 maj Vejlby-Fed 30 km 2 Bogense D. 3 maj Bogense - Tørresø 30 km 3 D. 4 maj Tørresø

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere