Kirsten Baltzer & Poul Nissen. Berigede programmer for velbegavede og talentfulde elever i folkeskolen - en effektundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Baltzer & Poul Nissen. Berigede programmer for velbegavede og talentfulde elever i folkeskolen - en effektundersøgelse"

Transkript

1 Kirsten Baltzer & Poul Nissen Berigede programmer for velbegavede og talentfulde elever i folkeskolen - en effektundersøgelse 1

2 Abstract Der eksisterer kun minimal forskning om velbegavede og talentfulde elever i Danmark. Af en undersøgelse i begyndelsen af dette århundrede fremgår, at der ud af en elevgruppe højtpræsterende børn var en forholdsvis stor del, der mistrivedes. I de seneste år har der dog været en stigende interesse for også at gøre en særlig indsats for skolens mest kompetente elever i form af berigede programmer, hvor disse elever får mere komplekse og udfordrende opgaver at arbejde med end de øvrige elever i forbindelse med holddannelse. I fire berigede programmer på henholdsvis 2., og klassetrin i fagene dansk, matematik og projektarbejde, har der været arbejdet med potentialeorienteret undervisningsdifferentiering og beriget undervisning. Talentprojekterne lykkes, når lærerne er sensitive med hensyn til, at udfordringernes omfang afstemmes efter elevernes motivation. På mellemtrinnet er eleverne på samme tid glade for at møde ligesindede i programmerne, men også bekymrede over ikke at kunne følge med i klassens daglige liv i det pågældende fag eller over, at de kan blive betragtede som nørder, når de bliver tilbudt undervisning på højt niveau uden for klassens rammer. Dog er hovedkonklusionen, at læringsprocessen er blevet tricket hos flertallet af de deltagende elever. Keywords Berigede programmer, velbegavede og talentfulde børn, effektundersøgelse 2

3 Berigede programmer for velbegavede og talentfulde børn i folkeskolen en effektundersøgelse Introduktion Den danske folkeskole har gennem de seneste årtier været baseret på et enhedsskoleprincip, hvor alle elever skulle rummes, og dem, der havde vanskeligheder og ikke kunne følge med i undervisningen, fik tilbudt specialundervisning. Hvor mange, der aktuelt får tilbudt specialundervisning, vides ikke præcist, men det skønnes at være mellem 10 til 20 procent. Ligesom der således i den ene ende af normalfordelingen skønnes at være 10 til 20 procent, der ligger i den tunge ende, må det påregnes, at der er 10 til 20 procent i den anden ende af normalfordelingen, som rummer velbegavede og talentfulde elever. Hvorledes disse elever klarede sig i skolen, har der ikke tidligere været megen interesse for, men en øget interesse fra bl.a. medierne op gennem 90 erne gjorde, at tiden i begyndelsen af det nye årtusinde var moden til at fokusere på problemstillingen (Nissen, Baltzer, & Kyed, 2007). Der eksisterer kun minimal dansk forskning om højt begavede elever i folkeskolen. Dog fremgår det af et forsknings- og udviklingsprojekt, som er det forsøg første i Danmark på at gøre noget for de velbegavede og talentfulde elever, (Baltzer, Kyed, Nissen, & Voigt, 2006), at der ud af en elevgruppe højtpræsterende børn i skolevæsenet, var en forholdsvis stor del af eleverne, der mistrivedes. Næsten halvdelen af børnene havde flere eller langt flere vanskeligheder sammenlignet med danske børn i almindelighed, og stort set alle manglede faglige udfordringer i skolen. Nu er denne undersøgelse ikke repræsentativ for Danmark, og hvordan de velbegavede og talentfulde børn trives i de danske skoler vides ikke. Imidlertid er der en række erfaringer fra praksis, der tyder på en del velbegavede og talentfulde elever ikke har det godt i skolen (Kyed, 2007). I de seneste år har der vist sig en stigende interesse også at gøre noget for, at alle elever også de velbegavede og talentfulde trives i skolen. En række folkeskoler og kommuner har aktuelt igangsat talentprojekter og udviklet en overordnet strategi for talentudvikling og dannet netværk for erfaringsudveksling og gensidig inspiration (Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011). I denne artikel præsenteres resultaterne fra fire talentprojekter i form af berigede programmer ved tre skoler. De fire projekter er gennemført ved holddeling inden for den daglige undervisning i følgende fag og emner: Matematik 2. klasse, dansk i 2. klasse, matematik i klasse og projektarbejde i klasse. De forskningsspørgsmål, der ønskedes svar på, var at undersøge, i hvor høj grad elevernes faglige og sociale udvikling blev tilgodeset i disse programmer, samt at undersøge hvilke undervisningsmetoder, der blev anvendt og hvilken effekt, de havde. Design og metode Sampling Til dansk- og matematikprojekterne i 2. klasse blev der tilmeldt 10 elever. Senere blev der tilmeldt yderligere tre elever. Det forløb som en proces, hvor årgangens dansk- og matematiklærere i slutningen af 1. klasse udpegede de elever, der præsterede meget højt i både dansk og matematik. Eleverne blev udvalgt til projektet ud fra et tilmeldingsskema udfyldt af lærere og forældre. Der blev udtaget 10 elever til at deltage i begge berigede programmer, dvs. først i matematik- efterfølgende i dansk-projektet. 3

4 Grundlaget for tilmelding til matematikprojektet i klasse var standardiserede prøver og matematiklærernes skøn. I alt 15 elever fra 4. og 5. klassetrin, der både var dygtige og interesserede i matematik meldte sig på opfordring til projektet. Projektarbejdet på klassetrin blev gennemført med seks elever. De blev udvalgt efter drøftelser mellem klasselærerne og skolens ledelse. Udvælgelseskriterierne var, at eleverne skulle være fagligt dygtige og finde emnet interessant. Forskningsmodel Evalueringen blev tilrettelagt efter et prospektivt 1 præ-, post design, jævnfør nedenstående figur 1, hvor der udarbejdes en status 1 ved skoleårets start og en status 2 hen mod skoleårets afslutning med henblik på en vurdering af en eventuel forskel. Elevgruppen blev testet med en række prøver ved status 1, og ved status 2 var det så hensigten at gentage de samme prøver som ved status 1. Processen i projektforløbet bliver vurderet ud fra bl.a. rating scales og elevernes skriftlige evaluering. Danske normer Status 1 Status 2 Achenbach 1 ORS 1 SRS ORS n SRS n Achenbach 2 Raven 1 ISL 1 ISE ISL n ISE n Raven 2 Tjekliste Interview Spørgeskema Tilmeldingsskema Fig. 1. Grafisk fremstilling af det prospektive, præ- post design, hvor status 2 opgørelsen kan sammenlignes med status 1, og resultatet sammenlignes med danske børn i almindelighed. Dataindsamlingsinstrumenter Til belysning af hvordan eleverne havde det ved status 1 blev Achenbachs multiinformante assessmentsystem anvendt (Achenbach, 2009; Nissen, 2008, 2011). Det multiinformante består i, at der er udviklet et spørgeskema til forældrene, eleven og lærerne, hvor hovedparten af spørgsmålene er ens. Til materialet er der udviklet danske normer, således det bliver muligt at sige noget om, hvorledes eleverne fungerer i forhold til almindelige børn og unge på samme alder (Bilenberg, 1999). Materialet indfanger både oplysninger om kompetencer og eventuelle problemområder. 1 Fremadrettet modsat bagudrettet retrospektivt 4

5 For at finde en praksisnær og relevant forståelse af begrebet virkning eller effekt af den pædagogiske indsats er Miller og Duncans analoge rating scales (ORS, SRS se figur 1) valgt (Duncan, et al., 2003; Miller & Duncan, 2004). Skalaerne måler bl.a. hvordan eleverne har det, alliancefaktorer ( kemien mellem lærer og elev ) og elevfaktorer (om læring finder sted). Til dokumentation af undervisningsforløb blev lærerne bedt om at udfylde et spørgeskema (ISL 2 og ISE 3, se figur 1) om bl.a. formålet, interventionen, hvad der skete i praksis og evaluering. Forældre og elever blev i forbindelse med tilmelding til talentklasserne bedt om at udfylde et tilmeldingsskema, hvor de skulle anføre begrundelse for at søge optagelse, beskrive elevens faglige interesser og hobbyer mv. Forældrene blev også ved status 1 bedt om at udfylde en tjekliste til identifikation af højtbegavede børn (Silverman, 1984). Alle eleverne blev desuden testet med en intelligensprøve (Raven, Raven, & Court, 1998b), og ved status 2 blev eleverne interviewet om deres oplevelse af skolegangen i skoleåret. Interventionen Undervisningen eller de interventioner, eleverne blev udsat for, har været karakteriseret ved, at der har været elementer af færdighedsarbejde, men arbejdet med tilegnelsen heraf har kun taget den tid, der var nødvendig for at nå færdighedsmålet for den enkelte elev eller gruppe. Derefter har færdighederne skullet anvendes, både på opgaver af almindelig sværhedsgrad og på opgaver, der virkelig bød på udfordringer. Undervisningen kan således karakteriseres som potentialeorienteret undervisningsdifferentiering, se boks 1, hvor vidensniveauer (basisfærdigheder, almindeligt og ekspertniveau) medtænkes konsekvent i udformningen af opgaver, gearet til de enkelte elevers potentialer (Kratwohl, Bloom, & Masia, 1964; Ziener, 2008). Niveau A (Basisfærdigheder) Basisfærdigheder er mindstemålene for, hvad eleverne skal vide og kunne om det pågældende emne- eller fagområde på deres klassetrin. Basisfærdigheder omfatter det, der i forhold til elevens alder og fagets indhold er ubetinget nødvendigt at tilegne sig. Undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever så vidt det overhovedet er muligt tilegner sig basisfærdighederne. Niveau B (Det almindelige niveau for færdigheder og kompetencer) Som udgangspunkt er det ikke muligt at arbejde videre på det almindelige niveau, før mindstemålene er nået. Flertallet af elever kan nå meget mere end mindstemålene både kvantitativt og kvalitativt. Det almindelige niveau skal være realistisk elevernes alder taget i betragtning. Der vil være elever, der præsterer over og under det almindelige niveau. Undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever, der har opfyldt mindstemålene, får mulighed for at opfylde målene på det almindelige niveau. Niveau C (Det usædvanligt høje færdighedsniveau og ekspertkompetencer) De usædvanligt høje færdighedsniveauer og ekspertkompetencer beskrives i forhold til taksonomier, eventuelt taksonomier for specifikke emne- eller fagområder. Blooms taksonomi (Kratwohl, et al., 1964) er et eksempel på en anvendelig taksonomi til beskrivelse af akademiske kompetenceniveauer. Undervisningen skal tilrettelægges, så elever der i til fulde har opfyldt målene på det almindelige niveau, skal have mulighed for at møde udfordringer på ekspertniveau. Boks 1. Model for potentialeorienteret undervisningsdifferentiering 2 InterventionsSkema for Lærere 3 InterventionsSkema for Elever 5

6 Beriget undervisning I tre af de fire berigede programmer har der været arbejdet med tilegnelse af færdigheder. Det er karakteristisk, at både færdighedsmål og målene på det almindelige niveau hurtigt opfyldes. Det giver tid til at berige undervisningen ved at arbejde med læseplanens stof på andre måder eller inddrage helt nyt stof. I beriget undervisning inden for læseplanen arbejdes med klassetrinnets mål, men med differentiering, der kræver intellektuel kompetence på ekspertniveau. Undervisningen kan også beriges ved, at eleverne i et fag får adgang til at arbejde med stof inden for faget, som ikke på noget tidspunkt indgår i de normale læseplaner. Igen stiller arbejdet krav på ekspertniveau, der matcher elevernes intellektuelle potentiale. Endelig kan beriget undervisning bestå i, at der arbejdes med stof helt uden for læseplanerne. Holddeling De fire berigede programmer blev organiseret ved holddeling: Projekterne i 2. klasse som en del af holddelt arbejde på tværs af hele 2. årgang, medens matematikprojektet i klasse og historieprojektet på klassetrin blev organiseret ved, at de tilmeldte elever gik ud af deres respektive klasser for at deltage i programmerne. Resultater Dansk og matematik i 2. klasse I matematikforløbet arbejdede projektklassen med tilegnelse af færdigheder i multiplikation og design af multiplikationsspil. Undervisningen blev beriget inden for den obligatoriske læseplan. Færdighedsarbejdet blev gennemført på kort tid, og derefter blev undervisningen beriget med projekt Isbrydermatematik. I dette projekt arbejdede holdet med matematiske emner og indhold, der svarer til kravene fra 7. klasse, men som i øvrigt ikke er en del af indholdet i de obligatoriske læseplaner for folkeskolen. Ingen af de 10 udvalgte elever stoppede i programmet efter matematikforløbet. Efterfølgende udvalgte skolen yderligere tre elever til projektet i dansk, da matematikklassen havde en meget skæv kønsfordeling med otte drenge og to piger. Det berigede program i dansk havde således i alt 13 deltagere, ni drenge og fire piger. Der blev anvendt de samme to berigelsesformer som nævnt under matematikforløbet, idet der arbejdedes med læsestof med højt lix-tal, store krav til tekstanalyse og kompleksitet i egne skriftlige arbejder. Matematik i klasse I en 10 ugers periode arbejdede eleverne i 19 moduler á to lektioner med matematiske emner, eksempelvis, brøker, statistik, sandsynlighed, anvendt matematik, problemformulering, brug af regneark, projektarbejde om matematik-emner, søgning efter oplysninger på internettet, etc. Undervisningen blev beriget inden for årgangenes almindelige stof. Projektarbejde i klasse Renæssancen en fantastisk periode i Europas historie blev valgt som ramme for et tværfagligt undervisningsforløb på tværs af klassetrin. Projektet blev planlagt og ledet af en gæstelærer og foregik på skolen i skoletiden en gang ugentligt på skiftende dage for ikke at belaste de samme fag hver gang. Projektet omfattede syv undervisningsgange fordelt over en 10 ugers periode. Undervisningen blev tilrettelagt som et fordybelsesstudie med mulighed for at opsøge eksterne eksperter inden for området. Deltagerne fik mulighed for at beskæftige sig med deres egne specifikke interesser. De var litteratur, filosofi, arkitektur, naturvidenskab, politik og beklædning. Det var berigelse af undervisningen uden for læseplanerne. 6

7 Diskussion Dansk- og matematikprojekt i 2. klasse Samlet set peger resultaterne på, at der er tale om en gruppe velbegavede elever; nogle få er sandsynligvis også højtbegavede. Både forældre og lærere beskriver talentprojekternes elever som intellektuelt stærke og videbegærlige. Et par af eleverne har symptomer på problemer ved projektets start, for den enes vedkommende er de ophørt ved projektets afslutning. Ved tilmeldingen fremhæver både forældre og lærere behovet for faglige udfordringer. Det er nærliggende at antage, at proceduren og udformningen af tilmeldingsskemaet lægger op til at understrege dette behov. Ved status 1 ca. tre måneder senere i begyndelsen af 2. klasse finder forældrene, at skolens undervisning stort set eller fuldstændig matcher elevens behov. Status 1 er gennemført umiddelbart før talentprojektet starte, så forældrene har udsigt til, at behovet for faglige udfordringer opfyldes. Eleverne i talentprojektet adskiller sig fra resten af 2. årgang på den pågældende skole ved at præstere markant bedre i Raventesten. Talent-eleverne har på dette tidspunkt i deres skoleliv større intellektuel kapacitet af den type, der iagttages med Raventesten. Forskellen er både kvantitativ og kvalitativ. Ved status 2 er den kvalitative forskel i Ravenpræstationerne stort set udjævnet. Det er et forventeligt resultat. Der er ifølge forældre og lærere generelt tale om velfungerende elever, som med nogle få undtagelser godt kan lide at gå i skole. Eleverne i talentprojektet har venner og er vellidte af deres klassekammerater og lærere. Der er indsamlet informationer om, hvad eleverne selv synes om deres skolegang. Børnenes fritidsinteresser spænder vidt de omfatter fysiske og kreative aktiviteter, computerspil, læsning og andre intellektuelle aktiviteter. Børnene adskiller sig primært fra deres jævnaldrende ved det niveau, hvorpå de er aktive med deres interesser. De tænker dybt over tingene, de skaber intellektuelle udfordringer i form fx ved at designe spil, eller de drøfter livets store spørgsmål med de voksne. Årgangen har været delt i hold på tværs af klasserne, og der er ikke data, der tyder på, at eleverne har været kede af eller på anden måde har oplevet det problematisk at være væk fra klassekammeraterne en gang om ugen. Talenteleverne har trivedes fagligt, socialt og personligt under hele danskforløbet. Det er lykkedes for projektlæreren, der ikke har klassen til daglig, at etablere en god relation til eleverne. Danskprojektet i 2. klasse Talentprojektet byder på flere former for faglige udfordringer. Eleverne arbejdede med Nils Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige, så læsekravene blev sat rigtig højt. De fik deres klassetrin taget i betragtning store mængder svært læsestof som hjemmearbejde, og det oplevedes positivt i starten. De kørte træt efter ca. fem ugers forløb, og det førte til nedjustering af omfanget af selvstændig læsning som hjemmearbejde. Til gengæld blev kravene om at arbejde analyserende med bogens problemstillinger eller handlingsstrukturer ikke sænket. Der blev gennem hele forløbet differentieret, så der var opgaver på niveau C ekspertniveauet - tilpasset 2. årgang, jævnfør boks 1. Danskprojektet stillede krav, der matchede holdets kompetencer i at arbejde med helhedsstrategier, dvs. flere principper eller regler på samme tid. Projektlæreren evaluerede forløbet og fandt, at eleverne magtede udfordringerne. Eksempler på skriftlige arbejder fra forløbet viser, at en del elever formulerer sig skriftligt på et højt niveau for deres klassetrin, ligesom de anvender ganske komplicerede opbygninger af deres narrativer. Det er konkrete udmøntninger af, at holdet generelt vurderet magter at arbejde med helhedsstrategier. Selv om eleverne havde behov for faglige udfordringer, skulle de afpasses elevernes mæthedspunkt, og det blev nået i danskprojektet. Det løstes ved at stille andre udfordringer på ekspertniveau, ikke at sænke det. 7

8 Matematikprojekt i 2. klasse Talentprojektet blev kaldt Turbomatematik, og der blev gennem hele forløbet differentieret, så der var opgaver på niveau C ( se boks 1) ekspertniveauet - tilpasset 2. årgang. Det har passet projektklassens elever rigtig godt at tilegne sig færdighederne inden for multiplikation i en fart, og der blev differentieret på ekspertniveau inspireret af elevernes spontane opdagelser. Undervisningen blev beriget med emnet Isbrydermatematik, hvor indhold og sværhedsgrad svarede til 7. klassetrin. Eleverne var dybt interesserede i at lære om maritime mål og arbejde med meget store tal. De arbejdede også med sejlruter og skulle finde ud af, hvor mange grader skibene drejede ved kursændringer. Det gav anledning til drøftelser af, hvordan kursændringer på et kort omsættes til kursændring for et skib. Berigelsen består i, at holdet arbejder med et emne uden for undervisningsplanen og arbejder på højere færdighedsniveauer med hensyn til talområder og vinkler. Arbejdet med skibenes kursændringer kræver vekslen mellem forskellige principper: at aflæse et kort og at styre et skib. Det må samlet set placeres på niveau C: ekspertniveau (se boks 1). Eleverne blev udfordret med hensyn til udvidet viden om tal, mål og begreber fra geometri både kvantitativt og kvalitativt. Begge matematikemner har opfyldt elevernes behov for faglige udfordringer med hensyn til omfang og sværhedsgrad. Matematikprojekt i klasse Det er en gruppe velfungerende elever som godt kan lide at gå i skole, der deltager i matematikprogrammet. På trods af, at to tredjedele af eleverne scorer i den højeste gruppe i Raventesten, er der kun to ud af i alt 15 elever, der ønsker at deltage i et lignende projekt. Det har taget for meget af deres fritid, og de vil også have tid til deres fritidsinteresser. De synes også, at det er alt for længe at være ude af deres egen klasse. Der er her tale om en gruppe velbegavede elever, der er tilfredse med og trives godt i den almindelige matematikundervisning. 60 % af eleverne har været glade for projektundervisningen og kunnet bruge den til noget i deres skoleliv uden dog at ville deltage i nye projekter. Flere elever udtrykker, at det vigtigste resultat er, at de har fået mere selvtillid i forhold til matematik. Nu ved de, at de kan finde ud af fagets opgaver. 40 % har ikke oplevet virkelig at få noget ud af talentprojektet. Elevernes egen evaluering i logbøgerne giver forklaringer på resultaterne. Matematik Morgener var matematik på en helt anden måde, end de er vant til. Det første forløb, der skulle sikre de nødvendige færdigheder, var de tilfredse med. Det var matematik, som de kendte det. Alle elever udtaler sig positivt om den første del. Selve hovedforløbet var fremmedartet. Eleverne har tilsyneladende på dette tidspunkt i deres skoleliv en oplevelse af, at matematik handler om at løse opgaver. Det var fremmed for dem selv at skulle arbejde med et projekt, hvor de selv skulle stille opgaver, der kunne løses ved anvendelse af matematik. Det har været lige så uvant at skulle kommunikere resultaterne ved brug af matematiske udtryksformer. Projektarbejdet i matematik har stillet krav på ekspertniveau, og for en del elever har det har været en for stor udfordring. Flere elever har fået selvtillid med hensyn til matematik de ved, at de kan klare fagets opgaver. Det indgår også som en del af forklaringen på, at kun få elever ønsker at deltage i et lignende projekt igen. Set fra en matematikfaglig synsvinkel springer det i øjnene, at kun fire elever skønnes at have forbedret deres standpunkt status 1 til 2. Flertallet er blevet stående på samme standpunkt. Man kunne have forventet, at flere ville have forbedret deres standpunkt. Det skal sammenholdes med, at eleverne ikke har 8

9 arbejdet med det stof, klassen har gennemgået i perioden. De har et reelt fagligt efterslæb at indhente efter talentprojektet. Eleverne har i en længere periode ikke arbejdet med den form for matematik, de selv og deres daglige matematiklærer vurderer dem på. Set i et fremadrettet perspektiv er det vigtigt, at alle elever fik lejlighed til at fremlægge projektets resultater for deres egne klasser. Det betyder, at forståelsen af, hvad faget matematik kan indeholde inden for delområderne anvendt matematik og matematik kommunikation, er blevet delt med alle skolens 4. og 5. klasser. Historieprojekt i klasse Samlet er det en gruppe velbegavede og højtbegavede elever. De kan lide at gå i skole, er gode til at ræsonnere, lærer hurtigt og fremsætter ofte vurderinger, der er meget modne i forhold til deres alder. Eleverne har kunnet bruge Renæssanceprojektet til deres egen faglige udvikling. Nogle af dem giver udtryk for, at det var dejligt at være sammen med ligesindede og fordybe sig i et projekt uden at blive betragtet som underlig. Samtidig har de oplevet det problematisk at blive taget ud af den almindelige undervisning, både fordi man mister fælles oplevelser med klassekammeraterne, og fordi der er risiko for at fremstå som en nørd. En af eleverne peger direkte på, at undervisningsdifferentiering i egen klasse kunne være en løsning på problemet. Alt i alt peger eleverne på, at undervisningsdifferentiering skal give dem mulighed for at fordybe sig i diskussioner og finde ud af, hvor diskussionerne fører dem hen i forhold til deres emne eller problem. De peger også på, at hvis det skal indarbejdes i hjemklassernes arbejde, så skal læringsmiljøet i klassen være accepterende overfor denne arbejdsform. Elevernes ønske om at blive i egen klasse med berigelsesprojekter skal sammenholdes med, at det i praksis kan være vanskeligt at danne grupper af højtfungerende, ligesindede inden for en enkelt klasse. Til det foreliggende projekt var der på forhånd aftalt en maksimal gruppestørrelse på 10 elever. Hvis dette antal tages som en indikator for potentielle deltagere, skal projektet sandsynligvis organiseres på tværs af en eller flere årgange for at opnå en rimelig gruppestørrelse. Gruppen formulerer sine pædagogiske behov helt i tråd med aktuel international forskning ( De fire projekter under et Forskningsspørgsmålet, som skulle besvares, var, i hvor høj grad elevernes faglige og sociale udvikling tilgodeset blev tilgodeset i de berigede programmer, samt hvilke undervisningsmetoder, der blev anvendt med hvilken effekt? besvares ud fra læsning på tværs af de fire talentprojekter. Det er fælles for de fire talentprojekter, at undervisningen været opbygget efter modellen for potentialeorienteret undervisningsdifferentiering, og der har uafhængigt af klassetrin har været stillet krav om at arbejde sig frem mod og på ekspertniveau. Der har i alle fire projekter været arbejdet med en form for beriget undervisning. Fagligt er det for de tre projekters vedkommende ikke muligt at vurdere forskelle i standpunkt før og efter talentprojekterne. I matematik på mellemtrinnet har en mindre del af eleverne forbedret deres i forvejen gode standpunkt. I alle projekter har eleverne trivedes ved talentprojekterne, idet de har fundet udfordringerne spændende, sjove eller oplevet tilfredsstillelse ved at diskutere med jævnbyrdige uden at blive anset for at være nørder. På 2. og klassetrin har en vigtig effekt været, at flere elever har fået faglig selvtillid. Med hensyn til sociale relationer blandt talentprojekternes elever og mellem projekteleverne tegner sig nogle forskellige billeder. På 2. klassetrin har hele årgangen det samme vilkår; de indgår i grupper sam- 9

10 mensat på tværs af klassetrin. Hvis de har savnet kontakt til klassekammeraterne under de holddelte timer, har vilkåret været gældende for alle; men som nævnt er der ingen tegn i den retning. På både og klassetrin er det meget fremtrædende, at projekteleverne er dobbelte med hensyn til de sociale relationer. På klassetrin har de både skullet vænne sig til at samarbejde med nye kammerater og været bekymrede for, at der var vigtige ting i hjemklassen, de ikke fik kendskab til, når de var i talentprojektet. Det har trods alt kun drejet sig om 4 lektioner om ugen, en lille del af ugens samlede timetal. Det samme gør sig gældende på det lille hold på klassetrin, hvor der også nævnes en bekymring for at blive betragtet som nørder. Elever på Klassetrin udtrykker direkte, at de ville foretrække at projektet kunne gennemføres inden for rammerne af undervisningen i deres egne klasser. Perspektivering De fire projekter omfatter få elever, således at materialet ikke tillader næppe generalisering. De fire casestudier giver ikke desto mindre ideer til fortsat arbejde med talentudvikling: At arbejde med modellen for potentialeorienterede undervisningsdifferentiering i alle forløb i skolens daglige undervisning ud fra top-down perspektiv At bruge holddeling på tværs af en eller flere årgange som fælles vilkår for alle elever, når der etableres talentprojekter for dygtige elever På alle årgange i alle skoler vil der forventeligt være nogle få særdeles dygtige eller højt begavede elever. De trives som hovedregel fagligt og socialt godt under talentprojekter Udfordringerne skal matche elevernes behov; ved mismatch skal der justeres hurtigt, hvis talentundervisningen skal fastholde elevernes interesse Talentprojekter kan kræve mere hjemmearbejde af eleverne, end den daglige undervisning i klassen. Det kan være med til at eleverne mister interessen, da de ønsker at opretholde fritidsinteresser og samvær med venner i sædvanligt omfang Det er vigtigt, at eleverne har realistiske forventninger til fagligt indhold, krav til selvstændighed og omfang af hjemmearbejde. Eleverne afstemmer deres vurderinger af talentprojekter med forventninger. Succes er således relateret til forholdet mellem forventninger og gennemførte forløb. Disse kendetegn kunne lige så godt være fundet ved undersøgelser af enhver form for god undervisning. Omdrejningspunkterne for succes i tilfældet talentprojekter er imidlertid undervisningsdifferentiering til ekspertniveau og beriget undervisning. Når alt dette er sagt, må det konkluderes at talentprojekterne har været en succes med hensyn til skolers og læreres kompetencer til at planlægge og gennemføre talentprojekter og med hensyn til elevernes personlige oplevelser af motivation, faglig og social udvikling. 10

11 Referencer Achenbach, T. M. (2009). The Achenbach System of Empirically Based Assessment (ASEBA): Development, Findings, Theory, and Applications. Burlington: University of Vermont. Baltzer, K., Kyed, O., Nissen, P., & Voigt, K. (2006). Skolens møde med elever med særlige forudsætninger - et forsknings- og udviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune. Lyngby: Lyngby-Taarbæk Kommune. Bilenberg, N. (1999). The Child Behavior Checklist (CBCL) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinical based samples. Acta Psychiatrica Scandinavica, 100(398), Duncan, B. L., Miller, S. D., Sparks, J. A., Claud, D. A., Reynolds, L. R., Brown, J., et al. (2003). The Session Rating Scale: Preliminary Psychometric Properties of a "Working" Alliance measure. Journal of Brief Therapy, 3(1), Kratwohl, D. R., Bloom, B. S., & Masia, M. B. (1964). Taxonomy of educational objectives: the classification of educational goals. New York: David McKay. Kyed, O. (2007). De intelligente børn. København: Aschehoug. Miller, S. D., & Duncan, B. L. (2004). The Outcome and Session Rating Scales - Administration and Scoring Manual. Chicago: Institute for the Study of Therapeutic Change. Nissen, P. (2008). Achenbachs empiribaserede assessmentsystem. Psykolog Nyt, 62(8), Nissen, P. (2011). Achenbachs Child Behavior Checklist og relatederede instrumenter - Vurdering af kompetencer og problemfelter hos børn, unge og voksne. København: Forlaget Skolepsykologi. Nissen, P., Baltzer, K., & Kyed, O. (2007). High ability education in Denmark. In K. Tirri & M. Ubani (Eds.), Policies and programs in gifted education (pp ). Helsinki: Studia Paedagogica University of Helsinki Nissen, P., Kyed, O., & Baltzer, K. (2011). Talent i skolen - Identifikation, undervisning og udvikling. Frederikshavn: Center for Grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet/Dafolo. Raven, J. H., Raven, J. C., & Court, J. H. (1998b). Standard Progressive Matrices. Oxford: Oxford Psychologist Press. Silverman, L. K. (1984). The Silverman/Waters Checklist for Identifying Gifted Children Denver, Co: The Gifted Child Testing Services. Ziener, G. (2008). Bildungsstanddards in der Praxis. Minden: Klett-Kallmeyer. 11

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Poul Nissen & Kirsten Baltzer. Talentklasser i folkeskolen en effektundersøgelse

Poul Nissen & Kirsten Baltzer. Talentklasser i folkeskolen en effektundersøgelse Poul Nissen & Kirsten Baltzer Talentklasser i folkeskolen en effektundersøgelse 1 Abstract Der eksisterer kun minimal forskning om velbegavede og talentfulde elever i Danmark. Af en undersøgelse i begyndelse

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

De 56 items blev udsat for en validitets analyse (Cronback s Alpha), som resulterede i de 25 items, som vægtede mest se fig. 1.

De 56 items blev udsat for en validitets analyse (Cronback s Alpha), som resulterede i de 25 items, som vægtede mest se fig. 1. Poul Nissen The Danish Student Giftedness Checklist Betegnelsen begavede børn (gifted children) dækker over børn med en række karakteristika herunder kompetencer til at præstere intellektuelt, kreativt

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Dygtige børn for børnene og for fremtiden

Dygtige børn for børnene og for fremtiden Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse... 3 Talentspor er fag på

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Fornyelse af overskolen

Fornyelse af overskolen Fornyelse af overskolen Undervisningen i overskolen (9. klasse og de tre videregående trin) antager nye former fra og med skoleåret 2013-14. Læs om de vigtigste forandringer her. Sådan gør du når du går

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Idrætsskole i Gentofte

Idrætsskole i Gentofte Idrætsskole i Gentofte - et tilbud til unge talenter GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Velkommen på idrætsskolen! Det er med stor glæde, at jeg indbyder unge talenter i Gentofte Kommune til at søge

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen.

Tilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03 Nick Stær Anderien Mail: nicksandersen@yahoo.dk Tlf: 50 43 4676 Tilsynserklæring Skolen Skolens navn Skolekode Nørrebro Lilleskole L0tL32 Skolens

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Junglebog for gymnasieelever

Junglebog for gymnasieelever Junglebog for gymnasieelever Af Jakob Dreyer og Lau Skovgaard 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2011 Forlagsredaktør: Henrik Larsen, hl@nyttf.dk Omslag: Nils Thobo-Carlsen Fotos: Colourbox: s.13, 16, 18,45,

Læs mere