Referat fra generalforsamlingen i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, fredag den 5. november 2010 kl i KulturCenter Limfjord Skive

Transkript

1 Referat fra generalforsamlingen i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, fredag den 5. november 2010 kl i KulturCenter Limfjord Skive For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om Dansk Byggeri Midt- og Vestjyllands virksomhed i det forløbne år v/ formand Carsten Rokkjær 3. Indkomne forslag 4. Valg af bestyrelse a. Valg af formand (valgt for 2 år) b. Valg af 4 medlemmer til bestyrelsen (valgt for 2 år) c. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen (valgt for 1 år) 5. Valg af 11 repræsentanter og 3 suppleanter til Dansk Byggeris repræsentantskabs 6. Eventuelt Ad 1. Valg af dirigent Formanden Carsten Rokkjær bød velkommen til generalforsamlingen i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Formanden foreslog direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen som dirigent. Michael H. Nielsen blev valgt. Dirigenten takkede for valget og konstaterede herefter om generalforsamlingen var lovligt indvarslet og med en dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var indvarslet med indkaldelse dateret 7. oktober 2010 og med en dagsorden i henhold til vedtægternes 24. Forsamlingen godkendte herefter at det var et lovlig indkaldt møde med en dagsorden i henhold til vedtægterne. Ad 2. Beretning om Dansk Byggeri Midt- og Vestjyllands virksomhed i det forløbne år Velkommen til generalforsamling i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. De sidste 2 år har jeg talt om nedgang for bygge- og anlægsbranchen. Denne nedgang er desværre ikke stoppet, det ser ud til, at der er positiv vækst i Dansk økonomi. Denne vækst er indtil nu ikke stærk nok til at slå igennem i bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeri forudser, at nedgangen højst sandsynlig vil fortsætte ind i Til næste år vil der dermed være ca beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen mod i år 2007, som var rekordår. De ca beskæftigede svarer nogenlunde til det antal, som var beskæftiget i branchen før højkonjunkturen. Jeg kan dermed konkludere, at vi er tilbage til normale tilstande, hvad angår beskæftigede. Når jeg ser på prisniveauet, må jeg erkende, at der stadig gives priser der ikke levner plads til dækningsbidrag (hvis overenskomsterne skal overholdes). Hvilket tydeligt ses af de mange regnskaber med røde tal. Medlemsundersøgelse Dansk Byggeri har i 2010 gennemført en ny undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med organisationen. 1

2 Undersøgelsen viser, at Dansk Byggeris servicetilbud er vigtige for medlemmerne, og at der er tillid til kvaliteten af den rådgivning, som Dansk Byggeri yder. Vi har i år lanceret en række nye elektroniske nyhedsbreve, som er blevet godt modtaget. Hele 85 % af medlemmerne læser dem, hvilket er en markant forbedring siden målingen i 2007, hvor kun 19 % læste nyhedsmails fra Dansk Byggeri. Besvarelserne viser, at mange firmaer føler, de står alene med mange uoverskuelige love og regler, som de er glade for nogen tygger igennem for dem og er klar med hurtig og kompetent rådgivning enten via Cirkulært, andre publikationer eller via telefonrådgivning. Undersøgelsen viste også, at tre ud af fire af vores medlemmer mener, at de emner, som Dansk Byggeri tager op, er relevante for dem, og 70 procent svarer, at Dansk Byggeri er synlig, eller meget synlig i medierne. Det er Dansk Byggeris mål fortsat at være Danmarks tredje største erhvervsorganisation. Vi vil blive ved med at være den vigtigste stemme for byggeriet. Men vi arbejder også på at brede vores fokus ud og være med til at påvirke den generelle erhvervspolitiske dagsorden. Og vi skal fortsat prioritere nærhed og identitet i forholdet til medlemmerne. Sektioner og lokalforeninger Ved formandskonferencen i Billund den 2. september blev et arbejde om sektionernes fremtidige rolle i Dansk Byggeri skudt i gang. Målet er, at vi kan få styrket vores sektionsstruktur yderligere. På repræsentantskabsmødet den 14. maj 2009 blev det vedtaget, at der skulle nedsættes et lokalforeningskontaktudvalg. Repræsentant fra vores område er Tømrermester Jens Christian Christiansen fra Holstebro tømrermesterforening Udenlandsk arbejdskraft Den udenlandske arbejdskraft har gjort sit indtog på de danske byggepladser og er kommet for at blive. Dansk Byggeri har ikke noget imod konkurrence, men det skal være på lige vilkår. Udenlandske medarbejdere skal have overenskomstmæssig løn og udenlandske virksomheder skal betale moms og skat, som danske virksomheder. Derfor var udenlandske arbejderes løn- og arbejdsvilkår et af hovedpunkterne i forårets overenskomstforlig. Overenskomsten indeholder en aftale om, at sager med mistanke om brudte regler skal behandles hurtig. Aftalen er, at vi inden for 48 timer rykker ud på en byggeplads ved mistanke om, at reglerne er brudt. Inden for 48 timer bliver sagen belyst og afklaret. Dermed undgår vi, at sagerne som hidtil først afgøres, når den udenlandske underentreprenør er tilbage i hjemlandet igen. Overenskomsten indeholder også en anbefaling til Dansk Byggeris medlemmer om at sikre sig, at underentrepriser udføres i henhold til danske kollektive overenskomster. Parterne har nedsat et udvalg, der løbende skal overvåge og behandle brugen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og vurdere, om de initiativer, vi har taget, er tilstrækkelige. Desuden er reglerne i forhold til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere i daglig tale RUT blevet strammet efter Dansk Byggeris ønske. RUT-registeret skaber overblik over de udenlandske virksomheders aktiviteter og kontrollerer skat og arbejdsmiljø. RUT-registret fungerede ikke helt efter hensigten, så efter pres fra bl.a. Dansk Byggeri blev reglerne strammet. I første omgang udskød man dog de vigtigste stramninger til oktober i år, fordi man ønskede at have et elektronisk indberetningssystem klar, og midt i september meddelte ministeren så, at systemet alligevel ikke bliver klar til brug i år. Dansk Byggeri har gjort ministeren 2

3 opmærksom på, at det er helt uacceptabelt og har kraftigt opfordret til, at registreringen kommer i gang hvis det elektroniske system ikke virker, så må indberetningerne ske via telefax eller brev. OK10 I foråret indgik Dansk Byggeri forlig med 3F og TIB om fornyelse af overenskomsterne for en toårig periode. Som sagt var udenlandsk arbejdskraft det helt store tema. Ud over aftalen i forhold til udenlandsk arbejdskraft, betød overenskomsten også en moderat justering af mindstelønnen. Overenskomsten indeholder også mere bløde pakker. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, får pligt til pr. 1. september 2010 at etablere en sundhedsordning. Ordningen betales af arbejdsgiveren. Perioden for betalt forældreorlov udvides med 2 uger til i alt 11 uger, hvor hver af forældrene har ret til at holde 4 uger. Et af emnerne i DIs forlig med CO-Industri var fratrædelsesgodtgørelse. Aftalen indebærer, at der ved afskedigelse efter en vis anciennitet i virksomheden skal betales en særlig godtgørelse. Det lykkedes under forhandlingerne at få forbundene til at frafalde kravet på nær på TIBindustriområdet. Vi ville gerne helt have undgået fratrædelsesgodtgørelsen, men det kunne desværre ikke lade sig gøre. Det er beklageligt, at Dansk Byggeri ikke kunne få TIB-industriområdet til at frafalde kravet, men alternativet havde været værre. Havde vi ikke accepteret kravet, var der ikke blevet nogen aftale. I stedet var vi blevet en del af mæglingsforslaget, hvilket havde betydet, at alle Dansk Byggeris medlemmer havde fået fratrædelsesgodtgørelsen. De, der i første i omgang havde undgået fratrædelsesbetalingen, var så alligevel blevet omfattet, og samtidig havde det ikke stillet virksomhederne med ansatte i TIB-industriområdet bedre. På TIB-industriområdet blev der til gengæld ikke ændret i ancienniteten vedrørende ret til sygeløn, her gælder kravet om seks måneders anciennitet stadig. På de øvrige områder blev ancienniteten nedsat til tre måneder. Multimedieskat Multimedieskatten har fyldt en del på den politiske dagsorden og i mediebilledet. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at Dansk Byggeri mener, at multimedieskatten er et politisk fejlskud. Vi er i løbende dialog med SKAT om reglerne og vi har sendt en klar opfordring til Christiansborg om, at multimedieskatten skal fjernes - senest i forbindelse med vedtagelsen af næste års finanslov. BR10 Det nye bygningsreglement er kommet, og som tiderne foreskriver, er der fokus på grønt byggeri, energibesparelser og indeklima. Dansk Byggeri udbyder fra medio september en lang række kurser, hvor reglerne i det nye bygningsreglement gennemgås i detaljer. Bygningsreglementet stiller strengere krav til bygningers energiforbrug og isoleringsevne. Dansk Byggeri var med til at sikre, at det er praktisk muligt at udføre de planlagte ændringer af energirammer og U-værdier. 3

4 Helt konkret er de væsentligste ændringer og skærpelser i energiafsnittet følgende: - generel stramning med 25 % på energirammer og isoleringskrav for komponenter og bygningsdele - bygninger opvarmet til under 15 grader skal regnes efter regler for energirammer. Som noget nyt stiller BR10 krav til renoveringsarbejde. Nu skal man ved renoveringsarbejde bringe ejendommen op til tidssvarende energimæssig stand. De nye energikrav kan i nogle tilfælde gøre det mere kompliceret at løse en renoveringsopgave. Det kan betyde, at det kan blive nødvendigt at hente rådgivningshjælp, hvis der er komplicerede forhold. Indtil 1. januar 2011 kan der bygges efter både BR08 og BR10. Praktikpladspræmien Da jeg for et år siden aflagde beretning kunne jeg oplyse at praktikpladspræmien på ,- Kr. var blevet vedtaget samme dag. I dag kan jeg meddele, at man har vedtaget at sætte beløbet op til Kr ,- i Der skal fremover indgås en aftale af mindst 2 års varighed for at få det fulde tilskud. Der er intet, der er gratis, og vi kommer selv til at betale via et forhøjet AER-bidrag på 290,- kr. pr. fuldtidsmedarbejder de næste 3 år. Sociale klausuler Der har været talt meget om manglen på praktikpladser. Virksomhederne er ikke holdt op med at tage lærlinge, fordi de ikke længere gider uddanne unge mennesker. De er holdt op, fordi de ikke har noget arbejde at sætte lærlingene til. Derfor er den bedste kur imod for få lærepladser, at få gang i nogle af de kommunale bygge- og anlægsprojekter. Her kan politikkerne gøre en forskel for både de unge og for erhvervslivet. Hvis kommunalbestyrelserne er helt faste i kødet på at ville have sociale klausuler, så anbefaler vi dem en model, hvor virksomheder, der vinder et udbud skal have lærlinge beskæftiget, men ikke nødvendigvis skal nyansætte lærlinge. På den måde undgår vi, at sociale klausuler straffer de virksomheder, der allerede løfter et stort uddannelsesansvar. Og vi undgår, at virksomhederne venter med at tage lærlinge, til de vinder et udbud, hvor det er et krav. Jeg er ikke bekendt med at der er indført lærlinge klausuler i vort område for nuværende. Dansk Byggeri offentliggjorde i starten af april sin nye Uddannelsespolitik Her er et af målene at styrke erhvervsuddannelsernes image. Derfor er det vigtigt, at de unge har de rette kvalifikationer, når de starter. Dansk Byggeri vil arbejde for at, der opstilles vurderingskriterier for ansøgerne, så erhvervsskolerne ikke bliver holdeplads for skoletrætte unge. Klima og Energi Dansk Byggeri støtter regeringens mål om, at alle bygninger skal være C02-neutrale i Hvis vi skal nå målet, kræver det, at bygge- og anlægsbranchen løbende er i udvikling. Derfor er Dansk Byggeri særdeles glade for regeringens beslutning om at fastlægge energikravene i Bygningsreglementet 2020 allerede til næste år. Kravene er, at i år 2020 må nye bygninger kun bruge en fjerdedel af den energi, som de har brugt før. Med denne udmelding får byggeerhvervet rigtig gode muligheder for at udvikle de byggekomponenter og de kompetencer, som er nødvendige for at leve op til fremtidens krav. Vi får også chance for at producere løsninger, der kunne have interesse i udlandet. Der er ingen tvivl om, at referencemålene og fremtidens krav vil få betydning for alle, der skal bygge i de kommende år. Dansk Byggeri var i april medarrangør af konferencen Bygningernes bidrag til en fossilfri fremtid. Her blev de ambitiøse mål igen understreget af klima- og energiminister Lykke Friis. Hun sagde, Vi skal arbejde frem mod, at alle nye bygninger på sigt bliver energiproducerende. 4

5 I Dansk Byggeri samler den kommende indsats inden for klima og energi om nogle konkrete og handlingsorienterede anbefalinger. Dansk Byggeri anbefaler: Bedre energimærker som blandt andet synliggør CO2-belastning Skærpede komponentkrav til eksisterende bygninger Decentrale anlæg som supplement til det kollektive energisystem Det offentlige som frontløber for at modne markedet Ændringer i fjernvarmeværkernes tarifsystem Øgede kompetencer i erhvervet gennem uddannelse og forskning Anvendelse af økonomiske incitamenter for at stimulere markedet for energirenovering af bestående bygninger. Dansk Byggeri arbejder altså fortsat for at fremme en energi- og klimavenlig bygge- og anlægsbranche. Energivejlederuddannelsen Dansk Byggeri har i samarbejde med Teknologisk Institut lanceret en energivejlederuddannelse. Uddannelsen er et tilbud til de håndværkere og byggevirksomheder, som ønsker at blive bedre til at rådgive deres kunder om energiforbedringer. Og det er der rigtig mange, som gerne vil. Indtil nu har 550 virksomheder deltaget på uddannelsen. Det Digitale Byggeri Med udgangspunkt i et igangværende evalueringsarbejde i forhold til Det Digitale Byggeri planlægger Erhvervs- og Byggestyrelsen en modernisering af regelsættet i bekendtgørelsen om Det Digitale Byggeri. Hensigten er at tilpasse kravene til de praktiske erfaringer, der er gjort i forbindelse med de byggesager, der er gennemført efter bekendtgørelsen. Dansk Byggeri indgår i evalueringsarbejdet af Det Digitale Byggeri med erfaringer og tilbagemeldinger fra medlemmerne opsamlet siden iværksættelsen. Vi har bl.a. kunne konstatere, at Det Digitale Byggeri ikke har haft den forventede udbredelse, og at de forventede effekter for udførende virksomheder eksempelvis ved kalkulation/tilbudsgivning på ingen måde er slået igennem. Den reviderede bekendtgørelse forventes at træde i kraft ved udgangen af Arbejdsmiljø Den nye arbejdsmiljølov trådte i kraft her i efteråret. Loven lægger stadig vægt på sikkerhed og fejlfinding, men også i højere grad på forebyggelse. Dansk Byggeri er glad for den nye arbejdsmiljølov, hvor der er mulighed for mere fleksibilitet. Loven indebærer også, at virksomhedernes sikkerhedsrepræsentant skifter navn til arbejdsmiljørepræsentant. Han får ret til hurtigere grunduddannelse og løbende efteruddannelse. Desuden bliver reglerne moderniseret, så ledelse og ansatte i fællesskab kan tilrettelægge deres samarbejde. Loven åbner dermed op for nye muligheder i arbejdet med arbejdsmiljø, og Dansk Byggeri opfordrer alle virksomheder til at gøre brug af det. 5

6 AB-Forbruger AB-Forbruger er en standartaftale mellem en virksomhed og en forbruger, som sikrer, at alle aftaler er på plads inden byggeriet går i gang. AB-Forbruger trådte i kraft den 1. januar i år. Den kan findes på Dansk Byggeris hjemmeside sammen med en standardformular, som kan bruges ved indgåelse af aftaler. Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Tekniq, Forbrugerrådet og Dansk Byggeri. Vi vil stærkt opfordre vores medlemmer til at benytte AB- Forbruger, da vi ellers risikerer, at der laves en lov på området. Område Midt- og Vestjylland Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder med emner som: - Pressesynlighed - Borgmestermøder - Handlingsplan m.m. Bestyrelse og områdekonsulenten har deltaget i møder med vore samarbejdspartnere i bl.a.: - Lokale erhvervsråd - Tekniske skoler - Klimanetværk Vi har afholdt dialogmøder med de nyvalgte borgmester i vort område. Ved disse møder deltog fra kommunerne: borgmestre, kommunaldirektør, teknisk direktør m.fl. Fra Dansk Byggeri deltog: lokalforeningsformændene i kommunen, det lokale bestyrelsesmedlem, formanden og områdesekretæren. Hovedemnet ved disse møder har været arbejdsmarkedssituationen, hvor vi har forsøgt at få kommunerne til at fremrykke kommunale opgaver, såvel nybyggeri som vedligeholdelsesarbejder. Der har fra alle kommuner været en positiv og stor velvilje til at fremrykke opgaver, for så vidt der kunne findes finansiering. Vi har sammen med område Østjylland deltaget i et fælles dialogmøde med regionsformanden Bent Hansen. Det er store anlægsbudgetter regionen har de kommende år, ca. 15 milliarder. Jeg håber, at nogle af vore medlemsvirksomheder vil få del i nogle af disse opgaver. Foruden arbejdsmarkedssituationen har vi på møderne bl.a. drøftet: - Energibesparende foranstaltninger på kommunale bygninger - Vedligeholdelse af de kommunale veje og det offentlige kloaknet - Beskæftigelsesindsatsen sociale klausuler - Udbudsformers total-, hoved- og fagentrepriser - Fordeling af opgaverne. Medlemsmøder i Midt- og Vestjylland. Der har været afholdt medlemsmøder med emner som bl.a.: - Den ny overenskomst - Energivejlederuddannelsen - BR-10 - Kurser for nye medlemmer med en bred orientering om Dansk Byggeri. Der har til alle møder/kurser været stor deltagelse, det skal I have tak for. 6

7 Dansk Byggeri område Midt- og Vestjylland tegner for nuværende 626 medlemsvirksomheder. Der har siden sidst været 71 udmeldelser og 44 indmeldelser. Vort områdekontor er pt. bemandet med 2,5 mand, vi i bestyrelsen så gerne, at Dansk Byggeri flytter nogle opgaver til kontoret i Herning, så man kunne mande op skrivebordene står der. Dansk Byggeri må i disse tider ligesom os se på omkostningerne. Kontorplads i Vestjylland koster under det halve af, hvad de gør i Hovedstaden. Samtidig bevares nærhed og synlighed overfor medlemmerne. Til slut en tak til de mange medlemmer, der er med til at løfte opgaverne i de mange forskellige råd, nævn, udvalg og bestyrelser. En tak til medarbejderne på servicekontoret og på kontorerne i København og ikke mindst til mine bestyrelseskollegaer. Tak til alle for et godt og konstruktivt samarbejde. Formandens beretning blev sat til debat. Tømrermester Thorkild Olsen rejste en række spørgsmål i forbindelse med Byggeriets Beregnerservice, hvor han kunne konstatere, at der var nogle beregnere, der havde valgt at opsige deres stilling og forlade selskabet. Efter Thorkild Olsens opfattelse er det en uheldig udvikling, som skaber utryghed om beregnerselskabets fremtid. Thorkild Olsen pegede konkret på, at det kunne blive nødvendigt, at lokalforeningerne eller enkeltvirksomheder går ind og sikrer en fortsat drift af en beregnerservice i område Midt- og Vestjylland, hvis ikke der kommer styr på de aktuelle problemer. Tømrermester Henning Pedersen nævnte, at der i foråret havde været nogle sonderinger omkring sektionernes interesse for at overtage beregnerselskabet. Det var bl.a. diskuteret i Træsektionens bestyrelse, angiveligt foranlediget af en henvendelse fra et af Dansk Byggeris bestyrelsesmedlemmer. Michael H. Nielsen kunne oplyse, at der i foråret ikke har været nogen diskussion eller beslutning i Dansk Byggeris bestyrelse om ændring af ejerskab for Byggeriets Beregnerservice. Michael H. Nielsen noterede sig den utryghed, der knytter sig til den aktuelle drift af beregnerselskabet, og foreslog, at områdebestyrelsen mødes med ledelsen for beregnerselskabet med henblik på at drøfte de aktuelle spørgsmål og problemstillinger, som blev rejst ved områdegeneralforsamlingen, herunder diskussionen om det fremtidige ejerskab af beregnerselskabet. Murermester Jakob Friis Kriegbaum rejste spørgsmålet omkring anvendelse af sociale klausuler, herunder at sociale klausuler ikke må misbruges af kommunerne og skabe unfair konkurrencebetingelser. Michael H. Nielsen og Karl Højhus orienterede om Dansk Byggeris erfaringer og aktiviteter på området, hvor der dels er lavet en samarbejdsaftale med Herlev Kommune, som har mere fokus på vejledning og samarbejde mellem kommune og virksomheder om at skabe praktikpladser mod at kommunen udbyder opgaver i lokalområdet samt de erfaringer, der er omkring udformning af sociale klausuler, særlig den aftale som Københavns Kommune har valgt at anvende efter samråd med Dansk Byggeri. Beretningen blev herefter godkendt. 7

8 Ad 4. Indkomne forslag Til behandlingen under dette punkt havde bestyrelsen fremsat følgende forslag: At formanden og de 9 bestyrelsesmedlemmer i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland vælges som repræsentantskabsmedlemmer til Dansk Byggeri repræsentantskab. Eventuelle ekstra/flere repræsentantskabsmedlemmer samt suppleant vælges i henhold til Dansk Byggeris vedtægter 22. Michael H. Nielsen motiverede forslaget med, at bestyrelsen ønsker, at det er den til enhver tid siddende bestyrelse, der repræsenterer område Midt- og Vestjylland ved Dansk Byggeris repræsentantskab. Det betyder, at den valgliste, der er fremsendt forud for mødet kan ændres, hvis der sker nyvalg til områdebestyrelsen på områdegeneralforsamlingens dagsordenpunkt 4. Forsamlingen godkendte bestyrelsens forslag. Ad 4. Valg af formand til bestyrelsen og øvrige bestyrelsesmedlemmer a. Valg af formand. Murermester Carsten Rokkjær, Herning afgår efter tur og modtager genvalg. Carsten Rokkjær blev genvalgt for en 2-årig periode. b. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer valgt for 2 år Efter tur afgår Tømrermester Niels Hansen, Skive modtager genvalg Entreprenør Torben Jensen, Bøvlingbjerg modtager genvalg Tømrermester Kent S. Pedersen, Ådum, Tarm modtager genvalg Herudover er der en vakant plads i bestyrelsen efter, at Anders Laustsen, Viborg er udtrådt af bestyrelsen den 8. september Da der ikke var nogen forslag til nyt bestyrelsesmedlem, valgte dirigenten at suspendere mødet, med henblik på at få forslag til et nyt bestyrelsesmedlem. Efter en kort pause blev tømrermester Jørgen Sørensen, Viborg foreslået som nyt bestyrelsesmedlem. Alle foreslåede bestyrelsesmedlemmer blev valgt for en 2-årig periode, hvorefter de nye bestyrelsesmedlemmer er: Tømrermester Niels Hansen Entreprenør Torben Jensen Tømrermester Kent S. Pedersen Tømrermester Jørgen Sørensen. Herefter skulle der vælges en ny suppleant. Som suppleant blev genvalgt tømrermester Finn Madsen, Vemb. Ad 5. Valg af repræsentanter til Dansk Byggeris repræsentantskab Forud for mødet var fremsendt bestyrelsens valgliste. Der var ikke modtaget alternativ valgliste. Det kunne derfor konstateres, at følgende var valgt til at repræsentere Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland ved Dansk Byggeris repræsentantskab den 12. maj 2011: Carsten Rokkjær, Sunds Murerfirma ApS, Herning Niels Hansen, Tømrerfirmaet Niels Hansen ApS, Skive Kent S. Pedersen, Tømrer Snedker Træ & Byg Ådum, Tarm Torben Jensen, Entreprenørfirma Ib G. Jensen ApS, Bøvlingbjerg Bent Sørensen, Bent Sørensen ApS, Skive 8

9 Villy Jørgensen, Jørgensen & Kjærgaard ApS, Ringkøbing Kim S. Jensen Tømrer- og snedkerfirma Arne Danielsen A/S, Brande Per Yding Sørensen, Yding A/S, Tjele Jens Jørgen Holmgaard, Murermester Jens Jørgen Holmgaard, Holstebro Jørgen Sørensen, Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen A/S, Viborg Finn Madsen, Nees Tømrer & Snedker ApS, Vemb, suppleant Herudover er der forslag om valg af 3 suppleanter. Følgende blev valgt: 1.suppleant Kaj Romby, Kaj Romby Larsen A/S, Viborg 2.suppleant Jacob Friis Kriegbaum. Murermester Jacob Friis Kriegbaum, Viborg 3.suppleant Kuno Nygaard, KN Tagdækning A/S, Struer Ad 6 Eventuelt Ingen bemærkning. Mødet blev afsluttet kl Michael H. Nielsen dirigent 9