Årsregnskab 2012 Indholdsfortegnelse

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors erklæringer... 4 Ledelsens årsberetning Resultatopgørelsen TVIS i Anvendt regnskabspraksis Regnskabsopgørelse udgiftsbaseret 1. januar 31. december Supplerende resultatopgørelse 1. januar 31. december Balance 31. december Pengestrømsopgørelse Noter

4 VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Virksomhed Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS) Tonne Kjærsvej Fredericia Telefon Hjemmeside CVR-nr Oprettet 20. december 1982 Hjemsted Fredericia Regnskabsår 1. januar 31. december Direktion Bestyrelsen Interessenter Revision Pengeinstitut Adm. direktør Hans Bjørn Leif Skov, Vejle Kommune, formand Vagn Åge Jensen, Vejle Kommune, næstformand Finn Muus, Fredericia Kommune Henning Due Lorentzen, Fredericia Kommune Mads Lund, Fredericia Kommune Carl C. Poulsen, Kolding Kommune Charlotte Uhrskov, Kolding Kommune Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune Henning Lindved Jensen, Vejle Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Vejle Kommune BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen Aarhus C Danske Bank Fredericia afdeling Gothersgade Fredericia 2

5 LEDELSESPÅTEGNING Ledelsen har dags dato aflagt årsregnskabet for 2012 for TVIS. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Fredericia, den 15. marts 2013 Direktion Hans Bjørn Bestyrelse Leif Skov Vagn Åge Jensen Finn Muus Formand Næstformand Henning Due Lorentzen Mads Lund Carl C. Poulsen Charlotte Uhrskov Steen Dahlstrøm Henning Lindved Jensen 3

6 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen i TVIS Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for TVIS for perioden 1. januar til 31. december 2012, der omfatter, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter Årsregnskabet er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik jf. Lov om kommunernes styrelse. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for interessentskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af interessentskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne 4

7 kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af interessentskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2012 i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen TVIS har i overensstemmelse med Lov om kommunernes styrelse som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2012 medtaget det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Århus, den 15. marts 2013 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab 5

8 LEDELSENS ÅRSBERETNING Vision og væsentligste aktiviteter I Trekantområdet har Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner været bundet sammen af et underjordisk net af fjernvarmerør siden De mange forbundne rør vidner om et usædvanligt samarbejde om opvarmning af husstande og virksomheder billigt og miljøvenligt i 27 år. TVIS gør det muligt at transportere overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet (Shell), Skærbækværket og Trekantområdets Affaldsselskab I/S (TAS) rundt i fjernvarmenettet. De syv lokale fjernvarmeselskaber i de fire kommuner sørger for at sende varmen videre til borgerne, mens Vejle Sygehus, Gartneriet Gårslev A/S og Funktionærbyen ved Skærbækværket får varmen direkte fra TVIS. TVIS blev stiftet for at udnytte overskudsvarmen i stedet for at lade den gå til spilde, hvilket er til fordel for fjernvarmekunderne i hele området. TVIS transmissionsnet distribuerer i dag varme ud til over kunder, og vi leverer varme, der svarer til husstandes forbrug TVIS VISION STABIL LEVERING AF PRISBILLIG OG MILJØVENLIG VARME 6

9 TVIS binder det hele sammen TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af to parallelle fjernvarmerør på op til 650 mm i diameter, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. I alt en længde på 83 km, som er gravet ned i jorden. 5 pumpestationer og 27 varmevekslerstationer sikrer, at varmen overføres til de lokale fjernvarmesystemer i kommunerne. 26 spids- og reservelastanlæg sikrer, at der i særligt kolde perioder eller ved manglende leveringsmulighed fra grundlastproducenterne er tilstrækkelig varme hos fjernvarmeforbrugerne. Det sikrer en meget høj forsyningsstabilitet hele året. Vi udnytter varmen mere effektivt Ved at forbinde alle fjernvarmeselskaber i de fire kommuner opnår hele området markante økonomiske og miljømæssige fordele. I stedet for at lade overskudsvarmen gå til spilde bliver den ledt ud til fjernvarmekunder i hele Trekantområdet. Det betyder, at fjernvarmeselskaberne ikke skal producere så meget varme på lokale kedler og kun i særligt kolde perioder, når varmebehovet er ekstra stort. Tilsammen giver det et væsentligt mindre forbrug af fossile brændsler til opvarmning og vi høster alle gevinsten i form af mindre miljøbelastning og reduceret CO 2 -udledning. Set i forhold til individuel opvarmning, hvor husene er opvarmet af oliefyr, el eller naturgas, er fjernvarme langt mere energieffektiv. Fjernvarmen i TVIS forsyningsområde opvarmer fire huse med den samme CO 2 -udledning som ét oliefyret hus eller som to et halvt huse opvarmet med naturgas. 7

10 Resultatopgørelsen Omsætning og resultatet i 2012 er primært påvirket af et varmesalg lavere end budgetteret for et normalår, stigende energiafgifter og faldende brændselspriser specielt i 2. halvår Ud af en omsætning på 569 mio. kr. fik TVIS et driftsoverskud på 32 mio. kr. Selskabets balance pr. 31. december 2012 udviser materielle anlægsaktiver og omsætningsaktiver på 131 mio. kr. Hovedtal (mio. kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Over-/underdækning Solgte enheder/tj TVIS varmepriser TVIS rolle som transmissionsselskab betyder, at selskabet leverer varme til forbrugerne gennem lokale varmeselskaber. En lav pris hos TVIS betyder også besparelser for slutkunden. Forbrugerne kan glæde sig over, at varmepriserne i de tilsluttede selskaber stadig er i den lave ende, når vi sammenligner med fjernvarmepriserne i hele landet. 8

11 Driftsforhold Sammenlagt for hele 2012 har TVIS solgt TJ varme, hvilket er 2,9 % mindre end budgetteret. Målt i forhold til 2011 er der tale om en stigning på 5,7 %. Den primære varmeproduktion baseret på industri- og kraftvarme udgør TJ svarende til 93 % af totalproduktionen. Affaldsvarme udgør 4 % af totalproduktionen. Spids- og reservelastproduktionen baseret på olie- eller naturgaskedler er for hele 2012 begrænset til 3 %. Den meget begrænsede drift på de forholdsvis dyre olie- og naturgaskedler med høje CO 2 emissioner er særdeles tilfredsstillende. 66,9% 0,2% 3,8% 3,4% 25,8% Carlsberg TAS Spids- & reservelastproduktion Shell DONG Varmetabet i transmissionssystemet er opgjort til 152 TJ svarende til 2,81 % af total varmeproduktion. CO 2 -kvoter For året 2012 har TVIS anvendt kvoter på primære produktionsanlæg, hvoraf vi har fået tildelt kvoter relateret til produktionen på Skærbækværket. Til den sekundære varmeproduktion spidsog reservelastkedlerne er der anvendt kvoter, hvoraf TVIS har tilkøbt kvoter. 9

12 ÅRSBERETNING 2012 Årsregnskab

13 Strategisk energiplanlægning Potentiale for kollektiv forsyning Den kollektive forsyning af den samlede forsyning i området svarer til cirka 71 %, hvoraf fjernvarme udgør 48 %, og naturgas udgør 23 %. Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejle og Hedensted Kommuner har som del af EU-projektet North Sea Sustainable Energy Planning undersøgt mulighederne for fælles energiplanlægning. Samarbejdet forener lokale interesser og fokuserer på en fælles indsats om at skabe billig, stabil og miljøvenlig fjernvarme. Udgangspunktet er den danske regerings og EU s oplæg på klima- og energiområdet frem mod Kommunernes udfordring ved en fælles strategi omfatter, hvordan man anvender lokale ressourcer og samtidig tager hensyn til fællesskab, miljø, bæredygtighed og samfundsøkonomi. Det efterlader 29 % til individuel forsyning, hvilket også gælder for områder i åbent land med spredt bebyggelse. Optimistisk set vil potentielle ressourcer i de fem kommuner bidrage til dækning af det samlede behov. Desuden er ikke al overskudsvarme anvendt. Det gælder for eksempel for kølehusene i Vejle Nord. Kollektiv varmeforsynings andel i de fem kommuner indikerer potentialet for udvidelse. Efterspørgslen på varme i fremtiden samt lokale og fælles initiativer må udnytte potentielle ressourcer i kollektive varmeforsyningssystemer. TVIS-systemets udstrækning til alle forsyningsselskaberne vil kunne understøtte dette. 11

14 Nyt biomassekraftværk Siden foråret 2008 har TVIS set på mulighederne for alternativer til den nuværende aftale med DONG Energy/ Skærbækværket om levering af fjernvarme. Aftalen med DONG Energy/Skærbækværket har løbet siden 1995 og udløber 31. december Værket er baseret på naturgas, men har analyseret grundlaget for en ombygning til træflis. TVIS har løbende forhandlet med DONG Energy om leveringsbetingelser og pris fra det nye værk, men sideløbende har en alternativ aktør meldt sig på banen. Et konsortium af Trekantområdets fjernvarmeselskaber, under navnet 3KV, ønsker at afgive tilbud på levering af fjernvarme. 3KV vil bygge et nyt kraftværk i Kolding også baseret på biomasse - både træflis og halm. Begge selskaber afgiver deres tilbud til TVIS den 2. april 2013, og TVIS vil efterfølgende indlede en forhandlingsproces. Stabilitet, pris og miljø Det overordnede formål for TVIS bag en ny varmeleveringsaftale er at sikre en konkurrencedygtig, stabil og grøn varmeleverance. Den kommende proces giver TVIS mulighed for en sammenligning af forskellige produktionsalternativer, og DONG Energy og 3KV opnår klarhed over, hvad TVIS forlanger fra en ansvarlig forhandlingspart. Det giver TVIS mulighed for at vælge den bedste aftale, der tager hensyn til stabilitet, pris og miljøet. 12

15 Driftsoptimering TVIS fortsatte i 2012 det gode samarbejde med distributionsselskaberne om at optimere på driften, hvor det er muligt. De enkelte parter fik mulighed for at fremlægge deres ideer på det første af flere møder med målrettet fokus på den løbende driftsoptimering for hvert forsyningsområde. Driftsoptimeringen fortsætter i 2013 og vil især følge op på disse fokusområder: Energioptimeringer - hvad har virket, og hvad har ikke virket? Driftserfaringer Metoder til indsamling af data Opfølgning på ombygning til naturgas på stationer Autostart på kedler, iltstyringer, røggaskøling (Economizer) Energioptimering TVIS kan på baggrund af samarbejdet med distributionsselskaberne fremlægge positive erfaringer, da driften er optimeret på fremløbstemperaturen fra Skærbækværket for fyringssæsonen Kurverne for (Se figur 1) viser, at vi løbende optimerer driften på fremløbstemperaturen (grå kurve), blandt andet når vi hæver temperaturen, hvis udetemperaturen (rød kurve) falder. Det er en optimering, der har ført til, at varmetabet (forskellen mellem køb og salg) er faldet. Det betyder mindre brændsel til varmefremstilling på Skærbækværket, og forsigtigt vurderet er TVIS udgifter til brændsel reduceret med 1,2 % eller cirka 3,3 mio. kr. En lavere returtemperatur har givet mindre varmetab ved varmeselskaberne, og det betyder, at TVIS kan få mere overskudsvarme fra Shell. Det ser altså ud til, at den samlede strategi virker. Fremløbstemperaturen er sænket uden ringere afkøling. Det betyder, at de optimeringer, som distributionsselskaberne laver, også virker positivt på TVIS-nettets temperaturer. Figur 2 Figur 1 13

16 Morgenbadet blev grønnere og billigere En lille ombygning og en god aftale betød, at TVIS strategi om grønne initiativer, mindre CO 2 -udslip og lavere driftsomkostninger blev udbygget i august. En lidt større del af fjernvarmen vil om sommeren komme fra forbrænding af affald hos Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) i stedet for naturgas på Skærbækværket. Skærbækværket undgår at starte sit produktionsanlæg op for at opvarme vandet i korte perioder om sommeren, og TAS brænder lidt mere affald eller biomasse i deres anlæg, der alligevel kører døgnet rundt. Ændringen betyder, at hele produktionen af fjernvarme vil komme fra enten affald hos TAS eller overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet i sommerperioden. Varme, der ellers ville være gået til spilde. Varmt vand på kanden TVIS fjernvarmerør leder varme fra TAS forbrændingsanlæg ind i Skærbækværkets varmeakkumulator i løbet af natten. Da den i princippet fungerer som en stor termoflaske, er det en løsning, der sørger for behagelige morgenbade hos fjernvarmekunderne. Samtidig giver det en billigere drift. TVIS udsendte en pressemeddelelse med den gode nyhed, som Fredericia Dagblad bragte. 14

17 Ny rekord for varmebehov Den 6. februar 2012 var særdeles kold, derfor oplevede TVIS en ny rekord for varmebehov med et døgngennemsnit på 480 MW. Tidligere var den 26. december 2010 den dag, hvor vi leverede mest varme, og den holder stadig rekorden for vores varmekøb ved Skærbækværket og leverancen gennem vores rør. Beredskabsplan TVIS har i 2012 arbejdet med udarbejdelsen af en beredskabsplan, som blev indført den 1. januar Implementeringen af en beredskabsplan tager udgangspunkt i, at enhver organisation med ansvar for samfundskritiske funktioner bør have en beredskabsplan. Beredskabsplanen er beregnet som et praktisk redskab, som ledelse og medarbejdere kan bruge ved ekstraordinære situationer, for eksempel i tilfælde af brand. Planen skal ruste medarbejderne til at imødegå en uventet hændelse, hvor de almindelige ressourcer og rutiner ikke slår til. Beredskabsplanen beskriver udførligt, hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, og hvordan støtteberedskabet skal iværksættes. Beredskabsplanens indhold Vi har gennemgået og følger løbende op på drifts-, vedligeholds- og arbejdsinstruktioner - herunder information til håndværkere udefra. Vi har opstillet mål i beredskabsplanen for de sikkerhedstiltag, som vi udfører, og det er beskrevet i beredskabsplanen i hvilket interval, de udføres. Der er sat et skilt op i kontrolrummet, der definerer, hvem der er beredskabskoordinator og tilkaldevagt. Behovet for førstehjælpskurser, brandøvelser, hjertestartere, oversigtsplaner for bygninger og så videre vil løbende blive vurderet. 15

18 Vedligehold TVIS gennemgår løbende systemet for at optimere og vedligeholde stabiliteten i transmissionen af fjernvarme. På baggrund af en vedligeholdelsesplan foretager vi blandt andet undersøgelser af isolerede koblinger (fuldsvejste og flange). TVIS teknikere undersøger isolerede koblinger ved frigravning, hvor metoder og tids- og aktivitetsplan for udskiftning lægges fast. Nettets første utætte isolerede kobling siden etablering af rørnettet blev konstateret i Udskiftningen af den i 2013 kan potentielt give yderligere inputs til et fremadrettet forløb for udførelse af udskiftninger. Vi undersøgte i løbet af året andre kritiske anlægsdele, så som kompensatorer, udluftningshane, PURskum i rørene, kapperør og muffer. Der er, som i de sidste 15 år, udskiftet en del muffer. Derudover er 6 fastspændinger repareret. TVIS gennemfører i disse år også et stort renoveringsarbejde på alle regulerings- og afspærringsaktuatorer samt gear. 16

19 Termografi I vinteren 2012 foretog TVIS undersøgelser af ledningsnettets tilstand ved termografi fra fly. Undersøgelsen viste enkelte punkter, der krævede nærmere undersøgelser. Ud af cirka 300 punkter med varmeudstråling var der kun 18, der blev udpeget som punkter med kraftig varmeudstråling. Det kunne betyde rørskader, men en undersøgelse viste ingen utætheder. Der kunne dog ses skader i forbindelse med fastspændinger. De steder, hvor der blev registreret forøget varmeudstråling, vedrører eksempelvis fastspændingskonstruktioner eller brønde, hvor der normalt vil være forøget varmeudstråling. Udvidelse ved Mølholm TVIS gennemførte en udvidelse af vekslerkapaciteten til Mølholm Varmeværk i Vejle, så der i dag kan overføres 26 MW. Samtidig er rørledningen udvidet til Vinding, så det er muligt at forsyne området med fjernvarme. Ønsket om at udvide kommer af, at Vinding ved Vejle er et område, der bliver opvarmet med naturgas. Udvidelsen betyder en mere fleksibel varmeløsning, hvor 240 husstande nu er tilkoblet fjernvarme. 17

20 Benchmarking Siden 2009 har Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), Varmeplan Aarhus (VPA) og Trekantområdets Varmetransmissionsselskab (TVIS) arbejdet for en fælles model for benchmarking til nytte for de fire transmissionsselskaber. Indførelsen af fælles standarder har til formål at sikre gennemsigtighed og et brugbart sammenligningsgrundlag på tværs af de enkelte selskabers resultater. Formålet har også været at opstille et samlet resultat for 2009, som er det første år for analyse, og som giver de fire selskaber mere viden ved at sammenligne driften med hinanden. Fokus har i første omgang været at udvikle viden, som de enkelte selskaber kan benytte internt i det daglige arbejde. Det er også meningen på sigt at benytte resultaterne til en fælles ekstern kommunikation. Med tiden vil der blive tilføjet flere år, så det er muligt at beregne et gennemsnit for driften samt at analysere tendenser og resultater af målrettede tiltag. Benchmarking gør det muligt for CTR, VEKS, VPA og TVIS at sammenligne resultater for produktion, transmission, administration og tekniske parametre. 100% 80% 60% 40% 20% CO 2 emission i+. leveret mængde %BP TVIS har opnået best practice på 4 ud af 6 nøgletal for Især på parametre, der relaterer sig til omkostninger, miljø og CO 2 -emission. 0% AVA TVIS CTR VEKS Varmetab i forhold /l ledningslængde %BP 100% 80% 60% 40% 20% 0% AVA TVIS CTR VEKS 18

21 ÅRSBERETNING

22 Anvendt regnskabspraksis GENERELT TVIS er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriets i Budgetog Regnskabssystem for Kommuner. Som kollektivt varmeforsyningsselskab er TVIS underlagt reglerne i Varmeforsyningsloven, herunder Afskrivningsbekendtgørelsen. Det betyder blandt andet, at TVIS er omfattet af et økonomisk hvile-i-sig-selv princip, hvilket indebærer, at TVIS i forbindelse med sin prisfastsættelse skal sørge for, at interessentskabets indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. De driftsøkonomiske afskrivnings- og henlæggelsesprincipper er udført i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser. Der indgår supplerende opgørelse over resultat i overensstemmelse med Årsregnskabsloven og Varmeforsyningsloven. Årsregnskabet er aflagt i danske kroner. GOD BOGFØRINGSSKIK Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. ÆNDRINGER I ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS I FORHOLD TIL FOREGÅENDE ÅR Anvendt regnskabspraksis for indregning af småanskaffelser er ændret, således at anskaffelser under kr. udgiftsføres i det omkostningsbaserede regnskab. Effekt heraf har udgjort 2,7 mio. kr. i I regnskab efter Årsregnskabsloven samt Varmeforsyningsloven aktiveres småanskaffelser. SKATTER OG AFGIFTER Da TVIS er et fælleskommunalt interessentskab, er TVIS undtaget fra skattepligt, og årsregnskabet indeholder derfor hverken skat af årets resultat eller udskudt skat. TVIS er dog en fuld moms- og afgiftspligtig virksomhed. REGNSKABSOPGØRELSE: Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for selskabet inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori 20

23 aktivet er anskaffet eller endeligt færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgifts- og omkostningsregnskabet Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af Årsregnskabsloven, og er opgjort efter omkostningsbaserede principper. Regnskabet indeholder således blandt andet også afskrivninger på selskabets aktiver. BALANCEN Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi-og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes i resultatopgørelsen som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Indretning af lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edbudstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter, der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Bygninger og grunde indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver, der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg. Afskrivningsperioden fastsættes til forventet levetid. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg m.v. måles til nominel værdi eller en lavere nettorealisationsværdi opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under 21

24 aktiver omfatter blandt andet afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Resultat til indregning i kommende års priser Årets over-/underdækning opgjort som forskellen mellem omkostningerne og de fakturerede indtægter efter Varmeforsyningsloven. Beløbet er mellemværende med forbrugerne og optages i balancen enten som gæld eller tilgodehavender Egenkapital Fra den 1. marts 1981 og fremefter har fjernvarmeværker været omfattet af prisbestemmelserne i den gældende Varmeforsyningslov. Af denne lov fremgår det, at varmeforsyningsvirksomheder ikke må opspare overskud. Som følge heraf udgør egenkapitalen 0. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes, når TVIS som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et forbrug af TVIS økonomiske ressourcer. Forpligtelserne indregnes til de officielle kursværdier ultimo regnskabsåret. Kurstab/-gevinster på låneporteføljen indregnes i resultatopgørelsen. Anden gæld måles efterfølgende til amortiseret kostpris svarende til den nominelle restgæld. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Varmeprismæssige reguleringer består af langsigtede mellemværender med varmeaftagerne som følge af forskelle i regnskabsprincipper hovedsageligt vedrørende henlæggelser og afskrivninger. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelser er beregnet som 15 % af den ferieberettigede løn ultimo året og optages som en kortfristet gældsforpligtelse. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser virksomhedens pengestrømme for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte og opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og ekstraordinære poster. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter kapitalforhøjelser og -nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter bankindeståender og kontant kassebeholdning. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ministeriet har stillet krav om noteoplysning/ regnskabsbemærkning. 22

25 Supplerende resultatopgørelse efter Årsregnskabsloven og Varmeforsyningsloven. Årets realiserede over-/underdækning opgjort efter Varmeforsyningslovens regler indgår som en reguleringspost til nettoomsætningen under Årsregnskabsloven. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver, som indgår i opgørelsen af årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven og dermed i prisfastsættelsen er i henhold til Afskrivningsbekendtgørelsens bestemmelser opgjort, så de afspejler de materielle anlægsaktivers tekniske og økonomiske levetid dog minimum over 5 år og maksimum 30 år fra ibrugtagningstidspunktet. Henlæggelser Varmeforsyningsloven åbner mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige nyinvesteringer. Henlæggelsen kan pr. år maks. andrage 20 % af en af bestyrelsen udarbejdet investeringsplan, og henlæggelsens akkumulerede maksimum kan maks. udgøre 75 % af investeringsplanen. Bestyrelsen har besluttet at benytte denne mulighed, og til brug for investeringer indenfor de kommende 5 år er der ultimo indeværende regnskabsår i alt henlagt 6,3 mio. kr. til ovennævnte formål. 23

26 Regnskabsopgørelse udgiftsbaseret 1. januar 31. december Budget Regnskab Regnskab Note t.kr. kr. tkr. 1 Netto indtægter Andre driftsindtægter Andre eksterne udgifter Bruttoresultat Personaleudgifter Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle udgifter Årets resultat Omregningstabel til omkostningsbaseret resultatopgørelse Årets resultat i henhold til ovenstående Tilbageført salgssum anlægsaktiver Aktiverede anskaffelser Afskrivninger af materielle anlægsaktiver Feriepenge til senere afregning Årets resultat ifølge resultatopgørelsen

27 Supplerende resultatopgørelse efter Årsregnskabsloven 1. januar 31. december Note kr. tkr. 1 Nettoomsætning Andre driftsindtægter Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Afskrivninger af materielle anlægsaktiver Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før årsreguleringer Årsreguleringer Årets resultat

28 Supplerende resultatopgørelse efter Årsregnskabsloven (fortsat) Omregningstabel fra resultatopgørelsen til resultat i henhold til Varmeforsyningsloven kr. tkr. Årets resultat før årsreguleringer Tilbageførsel af afskrivninger indregnet i ovenstående Tilbageførsel af finansielle omkostninger i henhold til ovenstående Afskrivninger og henlæggelser i henhold til Varmeforsyningsloven Finansielle omkostninger i henhold til Varmeforsyningsloven Indregnet over-/underdækning efter Varmeforsyningsloven Årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven Over-/underdækning overført fra tidligere år Resultat til indregning kommende års priser Forslag til disponering: Overført resultat til indregning i kommende års priser Disponeret i alt

29 Balance 31. december Aktiver Note kr. tkr. Grunde og bygninger Produktionsanlæg og -maskiner Andre anlæg og driftsmateriel Anlæg under udførelse Materielle anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender 0 0 Deposita Periodeafgrænsningsposter Resultat til indregning i kommende års priser Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt

30 Balance 31. december Passiver Note kr. tkr. Egenkapital 0 0 Deposita Varmeprismæssige reguleringer Gæld til KommuneKredit Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Gæld til pengeinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Periodeafgrænsningsposter (forpligtelse) 0 0 Resultat til indregning i kommende års priser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Eventualposter mv. 28

31 Pengestrømsopgørelse Specifikation kr. tkr. Pengestrømme fra driftsaktiviteten Årets resultat a Reguleringer b Ændring af driftskapital Pengestrømme fra driftsaktivitet før finansielle poster Renteindbetalinger og lignende Renteudbetalinger Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Pengestrømme fra investeringsaktiviteten Køb af andre anlæg, driftsmateriel og inventar Salg af andre anlæg, driftsmateriel og inventar Pengestrømme fra investeringsaktiviteten i alt Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Afdrag på langfristet gæld Etablering af langfristet gæld 0 0 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt Årets pengestrøm Likvider 1. januar Årets pengestrøm Likvider 31. december

32 Specifikation a: kr. tkr. Reguleringer Afskrivninger Salg af anlægsaktiver Renteindtægter og lignende indtægter Renteudgifter og lignende udgifter Reguleringer i alt Specifikation b: Ændring i driftskapital Ændring i tilgodehavender Ændring i leverandørgæld m.v Ændring i driftskapital i alt

33 Noter kr. tkr. Note 1 Nettoomsætning Salg af varme (variabel drift) Fast anlægsafgift Fast produktionsafgift Fast driftsafgift I alt nettoomsætning udgiftsbaseret Årets resultat efter Varmeforsyningsloven Varmeprismæssige reguleringer - Henlæggelser I alt nettoomsætning Årsregnskabsloven Note 2 Andre eksterne omkostninger Varmekøb El til pumper Faste produktionsomkostninger Øvrige omkostninger, herunder renovering og vedligehold I alt udgiftsbaseret Aktiverede anskaffelser over 50 tkr I alt omkostningsbaseret Aktiverede anskaffelser under 50. tkr I alt efter Årsregnskabsloven Note 3 Personaleomkostninger De samlede personaleomkostninger udgør: Løn og gager Bestyrelseshonorarer, diæter mv I alt udgiftsbaseret Ændring i feriepengeforpligtelsen I alt efter omkostningsbaseret

34 Grunde og Produktions- Andre Anlæg Bygninger anlæg og anlæg og under -maskiner driftsmateriel udførelse Note 4 Materielle anlægsaktiver kr. kr. kr. kr. Kostpris 1. januar Tilgang Afgang til kostpris Kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar Årets afskrivning Afgang til kostpris Afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december / /12/2012 Afdrag Restgæld Gæld i alt Gæld i alt næste år efter 5 år Note 5 Langfristede gældsforpligtigelser kr. kr. kr. kr. til optagelseskurs KommuneKredit Samlet Kursværdien pr udgør kr Note 6 Anden gæld kr. tkr. Skyldig moms Feriepengeforpligtelser, afsat I alt Note 7 Varmeprismæssige reguleringer Forskel afskrivninger Henlæggelser I alt Varmeprismæssige reguleringer

35 Note 8 Eventualposter m.v. SKAT har i januar 2010 fremsendt kendelse om afkrævning af afgift af den varme, som Shell leverer fra gasturbinen fra og med En samlet opkrævning til TVIS på 65,1 mio. kr. for de historiske afgifter i perioden og en fremtidig afgiftsbelastning på 9-10 mio. kr. årlig. TVIS besluttede i marts 2010 at anke kendelsen til Landsskatteretten og vil søge afgørelsen ændret, idet gasturbinen udelukkende er etableret med det formål at afbrænde spildolie som led i raffinaderiprocessen. Det vides stadig ikke, hvornår der kan forventes at foreligge en afgørelse. 33

36 Vejle Fredericia Middelfart Kolding Ingen gode æbler uden vand i stamme og grene... og ingen boliger uden varmt vand i rørene