Tilsynsrapport. Øsby Plejecenter, Haderslev. Øsbygade 89K Haderslev. Risikobaseret planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87

Transkript

1 Vurdering Tilsynsrapport Øsby Plejecenter, Haderslev Risikobaseret planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens Øsby Plejecenter, Haderslev Øsbygade 89K 6100 Haderslev VR- eller P-nummer: Dato for tilsynet: Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Syd Sagsnr.: /1 1

2 1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Øsby Plejecenter er en plejeenhed i Haderslev Kommune Der er 21 lejligheder fordelt på tre etager Det er et alment plejecenter med en blanding af borgere med både fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser Lis Østergaard Johansen er overordnet leder af plejeenheden og deler sin tid mellem Øsby Plejecenter og et andet plejecenter i kommunen, hvor hun er også er leder. Der er ansat en sygeplejerske på 30 timer som er daglig leder samt cirka 25 medarbejdere fordelt med halvdelen social- og sundhedsassistenter og halvdelen social- og sundhedshjælpere Øsby Plejecenter har et køkken, hvor der dagligt laves varmt mad til borgerne. Om tilsynet Der blev gennemgået tre borgerjournaler Der blev interviewet fire borgere og en pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o Lis Østergaard Johansen, centerleder, sygeplejerske o entersygeplejerske Der blev foretaget interview med fire medarbejdere o Social- og sundhedsassistenter o Social- og sundhedshjælper Der blev løbende foretaget observation i plejeenheden, blandt andet ved middagsbordet fsluttende opsamling blev givet til centerleder Lis Østergaard Johansen og centersygeplejersken Tilsynet blev foretaget af tilsynskonsulenterne Hanne Søgaard og Tina Kolding. 2

3 2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har i parthøringsperioden modtaget ændringer til de faktuelle forhold i rapporten i relation oplysninger fra behandlingsstedet om fordelingen af det ledelsesmæssige ansvar i plejeenheden og ændringerne er skrevet ind i rapporten. Styrelsen for Patientsikkerhed har ligeledes modtaget en handleplan af den 18. februar 2019, som opfylder styrelsens henstillinger. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 14. november 2018 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der på plejecentret var mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne: Selvbestemmelse og livskvalitet, orgernes trivsel og relationer, Målgrupper og metoder, Procedurer og dokumentation og ktiviteter og rehabilitering, som ikke var. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at der ikke var fastlagt en praksis for, hvordan ønsker til livets afslutning blev indhentet og kunne fremfindes, og at medarbejderne ikke systematisk delte viden om, hvordan borgere med kognitive funktionsnedsættelser bedst skulle hjælpes ud fra deres særlige behov, og hvordan magtanvendelse kunne forebygges. Der var desuden mangler i plejeenhedens dokumentationspraksis eksempelvis manglende beskrivelse af ændringer i borgernes funktionsevne eller mål for den personlige og praktiske hjælp. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke var fastlagt en praksis for systematisk opsporing og opfølgning af ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand, og at fastlagte arbejdsgange i forbindelse med forebyggelse af fald ikke var implementeret. 3

4 Styrelsen vurderer, at der i plejeenheden var et stort kendskab til borgerne, og at ledelsen var opmærksom på, at der var behov for at sikre bedre vidensdeling mellem medarbejdere. Det vurderes også, at der med implementeringen af TOS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) vil komme mere systematik i opsporingen og opfølgningen på borgernes tilstand, men styrelsen henstiller dog til, at plejeenheden skal udarbejde og fremsende en handleplan, hvor det fremgår hvordan: - orgernes ønsker til livets afslutning bliver indhentet og kan fremfindes ved behov (målepunkt 1.2) - Plejeenhedens dokumentationspraksis understøtter at aftaler med pårørende dokumenteres (målepunkt 2.1) - Plejeenhedens dokumentationspraksis understøtter, at beskrivelse af hjælp, omsorg og pleje for borgere i relevante situationer er beskrevet for borgere med særlige behov (kognitive funktionsnedsættelser, herunder demens, psykiske sygdom og/eller misbrug) (målepunkt 3.1) - Plejeenhedens dokumentationspraksis understøtter, at der findes beskrivelser af, hvordan magtanvendelse forebygges hos relevante borgere (målepunkt 3.2) - Plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne, og hvordan plejeenhedens vil sikre, at observation af ændringer og opfølgning herpå dokumenteres (målepunkt 3.3) - Plejeenhedens dokumentationspraksis understøtter dokumentation af funktionsevnetab og forringet helbred (målepunkt 3.3 og 3.4) - Plejeenhedens dokumentationspraksis understøtter at borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer beskrives i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger (målepunkt 5.1) - Plejeenheden fastsætter mål for personlig og praktisk hjælp (målepunkt 5.1) - Plejeenhedens dokumentationspraksis understøtter at afvigelser fra social- og plejefaglige indsatser dokumenteres (målepunkt 5.1) - Plejeenheden arbejder med at tilrettelægge helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål og hvordan borgerne inddrages i fastsættelsen af mål for hjælp med rehabiliterende sigte (målepunkt 6.1). Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden kan rette op på de ue målepunkter ved at efterkomme henstillingerne i handleplanen. Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at to målepunkter under dette tema ikke var. Ledelsen redegjorde for, at der ikke var en fast praksis for, hvordan borgernes ønsker til livets afslutning blev indhentet. Medarbejderne kendte borgerne godt og vidste, at mange af borgerne havde udfyldt Min sidste vilje, men der var ikke en fastlagt praksis for, hvordan denne viden blev delt, således at enhver medarbejder kunne fremfinde ønskerne, når det blev. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at det kan have betydning for den fornødne kvalitet, hvis eventuelle ønsker til livets afslutning ikke kan fremfindes, når det bliver, ligesom det er vigtigt, at alle borgere gives mulighed for at tale om eventuelle ønsker til livets afslutning. Det er styrelsens vurdering, at der herudover var gode procedurer og arbejdsgange i relation til en værdig død. Styrelsen har desuden lagt vægt på, at både borgere og pårørende udtrykte, at de følte sig medinddragede, og at borgerne havde indflydelse og selvbestemmelse i eget liv. Observationer af tone, adfærd og kultur i plejeenheden understøttede dette. Medarbejderne tog udgangspunkt i borgernes livshistorie og deres kendskab til borgerne ved tilrettelæggelsen af plejen og dagligdagen. Ved indflytningssamtalen blev livshistorien udfyldt i samarbejde med borger og pårørende, ligesom der blev talt om, hvordan borgeren ønskede klippekort brugt. 4

5 2. orgerens trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at et målepunkt under dette tema ikke var. I en ud af tre stikprøver manglede en beskrivelse af hvilke aftaler, der var med de pårørende hos en borger med demens. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at aftaler med pårørende er vigtige at kende for både borger og personale, da det fremmer samarbejdet og synliggør pårørendes indsats hos borgeren. lle andre målepunkter under temaet vurderes. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at både borgere og pårørende udtrykte, at personalet var meget hjælpsomme og havde fokus på, at borgerne skulle kunne leve det liv, de ønskede. Der var fast tilknyttede kontaktpersoner. Under middagsmaden blev det for eksempel observeret, at personalet var bevidste om at placere borgerne, så de indbyrdes relationer blev styrket, ligesom både medarbejdere og ledelse fremhævede, at de havde et tæt samarbejde med pårørende og vægtede dette højt. åde borgere og medarbejdere fremhævede ved interview, at de havde en god relation med hinanden. En humoristisk tone var fremherskende hos både medarbejdere og ledelse, og borgerne fortalte, at dette gav dem meget glæde i dagligdagen. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at seks målepunkter ikke var under dette tema. I forhold til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og forebyggelse af magtanvendelse: I en ud af tre stikprøver manglede der, hos en borger med demens, konkrete beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje i relevante situationer med hensyntagen til hendes særlige behov. I en ud af tre stikprøver, manglede der beskrivelse af, hvordan man kunne forebygge, at en borger med orienteringsproblemer forlod plejecenteret på egen hånd. For borgere med kognitive funktionsnedsættelser har det stor betydning, at alle medarbejdere er bekendt med, hvordan pleje, omsorg og kontakt bedst håndteres, så der tages hensyn til borgernes særlige behov og eventuel magtanvendelse forebygges. Det var tydeligt ved medarbejderinterview, at kontaktpersonerne hver især kendte borgerne rigtigt godt og kunne tolke adfærd og tilpasse hjælpen, men denne viden blev ikke systematisk delt med kollegerne. Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, hvis viden om, hvordan adfærd tolkes og hjælpen tilpasses ikke er tilgængelig for alle medarbejdere. Styrelsen har fundet, at der i øvrigt blev arbejdet struktureret og målrettet med indsatsen til borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Der blev afholdt tværfaglige koordinerende møder med deltagelse af sygeplejerske, kontaktperson og terapeuter hver 14. dag, hvor der blev lavet strukturerede aftaler om indsatser, som skulle afprøves. Der var en uddannet demensvejleder i plejeenheden, som var tovholder på disse møder. Der var e-læringskurser til personalet på demensområdet, og man havde mulighed for at tilknytte kommunens demenskoordinator ved svære problemstillinger. I forhold til fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand: lle de interviewede borgere og pårørende oplevede, at medarbejderne var opmærksomme på ændringer i deres sædvanlige tilstand, men ledelsen kunne ikke redegøre for en systematisk opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand. Der var endnu ikke fastlagte arbejdsgange, faglige metoder og redskaber til dette. Leder og medarbejdere redegjorde for, at der blev handlet på ændringer i funktionsevne og helbredstilstand, og at man i personalegruppen talte sammen om dette, og sammen fandt ud af hvilke handlinger, der skulle iværksættes. I to ud af tre stikprøver manglede opfølgning efter lavt blodtryk hos en borger samt opfølgning efter et fald hos en anden borger. Tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOS) var på vej til at skulle implementeres som metode. 5

6 Det er styrelsens vurdering, at manglende systematik i opsporing af ændringer, planlægning af handlinger og opfølgning på ændringer i borgernes funktionsevnetilstand og helbredstilstand kan have betydning for den fornødne kvalitet. Styrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at der med implementeringen af TOS vil komme mere systematik i opsporingen og opfølgningen på borgernes tilstand. I forhold til forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred: I en ud af tre stikprøver var der ikke taget stilling til forebyggelse af fald hos en borger med faldtendens. Det er styrelsens vurdering, at det kan have betydning for den fornødne kvalitet, hvis der ikke rutinemæssigt tages stilling til årsag til et fald, så fremtidige fald kan forebygges. Styrelsen har derudover fundet, at der var fastlagte arbejdsgange og faglige metoder til forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred. landt andet blev alle borgere rutinemæssigt vejet hver måned for at opdage eventuelle ernæringsproblemer, ligesom der var en ergonomivejleder i plejeenheden, som blev inddraget ved risiko for tryksår. For borgere med inkontinens var der beskrevet indsatsområder i journalerne. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at der var udpeget nøglepersoner med viden på flere forskellige områder for eksempel demens, diabetes, urininkontinens og ernæring. Der var tilknyttet en plejehjemslæge fra den lokale lægepraksis, som gennemførte undervisning. ften, nat og weekend kunne medarbejderne kontakte udekørende sygeplejerske ved behov. Der var udarbejdet et introduktionsmateriale til nye medarbejdere og elever. Lederen lagde vægt på at tilknytte en social- og sundhedsassistent som kontaktperson hos borgere med komplekse problemstillinger, og medarbejderne kendte deres ansvars- og opgavefordeling. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at to målepunkter under dette tema ikke var. I to ud af tre stikprøver manglede beskrivelser af samfundsliv og generelle oplysninger. I en ud af tre stikprøver manglede mål for personlig og praktisk hjælp. I en ud af tre stikprøver manglede dokumentation af afvigelser. Det er styrelsens vurdering, at det er af betydning for den fornødne kvalitet, hvis relevant baggrundsviden om borgerne ikke kan findes i journalen. Ligeledes har det betydning for den fornødne kvalitet, hvis der ikke er fastlagt mål for den personlige og praktiske hjælp, så medarbejderne kan tilrettelægge indsatsen ud fra målene. Herudover vurderes det at have betydning for den fornødne kvalitet, hvis afvigelser af de planlagte indsatser ikke rutinemæssigt dokumenteres i borgerens journal. Styrelsen har fundet, at der i øvrigt var aftalte arbejdsgange og en fastlagt praksis for dokumentation, som kunne sikre en forsvarlig og sammenhængende social- og plejefaglig indsats hos borgerne. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at fire målepunkter under dette tema ikke var. Hos en borger med demens var der opstillet mål om at blive mere selvhjulpen i relation til toiletbesøg. Det var uklart, om borgeren havde været inddraget i denne beslutning. Kontaktpersonen var ikke blevet inddraget i at fastsætte målet og mente ikke, at det var realistisk. Der blev arbejdet på at indføre en arbejdsgang for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte, men dette var endnu kun implementeret på enkeltstående fokusområder. 6

7 Styrelsen har fundet, at medarbejderne generelt arbejdede ud fra en rehabiliterende tilgang og forsøgte at inddrage borgerne så meget som muligt i dagligdagens aktiviteter. Der var desuden mulighed for at søge bistand hos fysioterapeuter og ergoterapeuter ved behov. Ved vurderingen er desuden lagt vægt på, at både borgere og pårørende oplevede, at der var gode muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter. åde ledelse, medarbejdere og frivillige i plejeenheden var opmærksomme på kontinuerligt at sikre forskelligartede og individuelle tilbud såvel som gruppeaktiviteter. Det er styrelsens vurdering, at det har betydning for den fornødne kvalitet, hvis der ikke er en fastlagt praksis for, at der opstilles klare mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte, da det ellers er vanskeligt for medarbejderne at tilrettelægge hjælpen, så målene kan nås. Der var ingen borgere i rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83a under tilsynet. 7

8 3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet D E t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt. t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker. t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden. 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning. 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet. 2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning. Der var ikke en fast praksis for, hvordan borgernes ønsker til livets afslutning blev indhentet. 8

9 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning. 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning. Der var ikke en fast praksis for, hvordan enhver medarbejder kunne fremfinde, eventuelle ønsker til livets afslutning. Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov. 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel. 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det. 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen. 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund. D t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret. I en ud af tre stikprøver manglede beskrivelser af aftaler med nærmeste pårørende. hos en borger med demens. Tema 3: Målgrupper og metoder 9

10 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov. t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov. t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug. D t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer. I en ud af tre stikprøver manglede der beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af en borger med demens i relevante situationer. E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur. 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås. t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse. t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse. I en ud af tre stikprøver manglede der beskrivelse af, hvordan man kunne forebygge, at en borger 10

11 med orienterings-problemer forlod plejecenteret på egen hånd 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber. Lederen kunne ikke redegøre for, at der blev arbejdet systematisk med opsporing og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand. t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber. Medarbejderne arbejdede ikke systematisk med opsporing af ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand. D t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen. I to ud af tre stikprøver fremgik opfølgning på borgernes ændringer ikke af dokumentationen. For eksempel manglede dokumentation af opfølgning hos en borger, som var faldet og opfølgning hos en borger, som havde haft for lavt blodtryk. 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, 11

12 dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. D t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet. I en ud af tre stikprøver var der ikke taget stilling til forebyggelse af fald hos en borger, som for nylig var faldet. Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver..2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere..3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer. t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen. 12

13 Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne..2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser. t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation..1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger..2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet. I to ud af tre stikprøver manglede beskrivelser af samfundsliv og generelle oplysninger..3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret. I en ud af tre stikprøver manglede mål for personlig og praktisk hjælp..4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede. I en ud af tre stikprøver manglede dokumentation af afvigelser. Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 13

14 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. Hos en borger med demens var der opstillet mål om at blive mere selvhjulpen i relation til toiletbesøg. Det var uklart om borgeren havde været inddraget. Kontaktpersonen var ikke blevet inddraget i at fastsætte målet og mente ikke, at det var realistisk. 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelægge helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål. 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. Der blev arbejdet på at få indført en arbejdsgang for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte, men dette var endnu kun implementeret på enkeltstående fokusområder. t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. Der var endnu ikke fastlagt arbejdsgange for dette. D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 14

15 D t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb. t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg. D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret. 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem. 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger. 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter. 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter. 15

16 4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 16

17 5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 17