Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling
|
|
- Mia Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014
2 Kvalitetskredsløbet
3 Dagtilbud, skoler og FU Forår 2014: KVR for 2013 Sommer 2014: Samtale - UTP Efterår/vinter 2014: Udviklingsplan (LUP) Områderne Fælles funktionerne Forår 2014: KVR for 2013 Sommer 2014: Samtale UTP Sommer/efterår 2014: Strategiske drøftelser i området omsat i områdechefens strategipapir Efterår 2014: Områdevise drøftelser med direktør og forvaltningschefer Efterår/vinter 2014: Udviklingsplan (FFUP) Dec Dec Dec Dec Hele MBU Efterår 2014: KVR for 2013 (hovedrapport) Efterår 2014: Samtale (byråd) Efterår 2014: Udviklingsplan (byrådsbeslutning) Dec Dec Dec Dec. 2015
4 Målet med i dag Drøftelse af Hvad vi skal sætte særligt fokus på med den samlede kvalitetsrapportering for Børn og Unge til byrådet? Med afsæt i Indtryk fra de igangværende kvalitetssamtaler Aktuelt fokus hos rådmanden og i Børn og Unge-udvalget
5 De overordnede resultater for Børn og Unge som samlet organisation
6 Hvordan er det gået i 2013? overordnet status for Børn og Unge som helhed 79 % af forældrene er tilfredse med samarbejdet 0-18 år -9 mdr. 0 år Kommunale og nationale test sidste år 6 år Karaktergennemsnit 91 % påbegynder en over 7 og over ungdomsuddannelse landsgennemsnit 18 år Tandsundheden er rigtig høj både ved 3 og 15 år De unges alkohol-og tobaksvaner bliver stadigt bedre 98 % af eleverne trives og har en god ven -og 96 % oplever ikke mobning
7 Hvordan er det gået i 2013? overordnet status for Børn og Unge som helhed 97 % af børnene med dansk som andetsprog har ikke alderssvarende dansk som 3-årige -9 mdr. 0 år 70 % af børnene med dansk som andetsprog har ikke frit skolevalg ved skolestart 6 år Ej samme stigning i karaktergennemsnittet hos de lavest scorende 18 år 25 % af eleverne 9 % påbegynder ikke ungdomsuddannelse og nu udsigt til adgangskrav % af eleverne er overvægtige i 6. og 9. klasse og kun ca. 50 % af eleverne dyrker motion 4 timer om ugen Ca. 20 % af eleverne har opmærksomhedskrævende fraværsmønster
8 og de lokale variationer og sammenhænge, der gemmer sig under disse kommunale gennemsnit (udvalgte eksempler)
9 Sprogvurdering af 3-årige med dansk som modersmål
10 Indsats for at udfordre det enkelte barn - skoler Kommunegennemsnit: 56,4 % Budgetmål: 75 % Antal skoler Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn (2013)
11 Antal skoler Karaktergns. FSA 9. kl. lavest scorende fjerdedel Kommunegennemsnit: 3,3 Gabetmellem alle elever og lavest scorende fjerdedel var i 2013 på 3,7. Dette er en stigning fra 2012, hvor gabet var 3, Karaktergennemsnit lavest scorende fjerdedel (2013)
12 20 18 Opmærksomhedskrævende fraværsmønster Kommunegennemsnit: 18,1 % Budgetmål < 18,5 % Antal skoler Andel elever med opmærksomhedskrævende fravær (2012/13)
13 Hvormange og hvem kommer i gang med en ungdomsuddannelse?
14 og hvad gik forud herfor? Fx sammenhæng mellem fravær og fagligt niveau ved FSA og betydningen heraf ift. ungdomsuddannelse
15 16% og hvor tidligt kan vi se forskellene i fraværsmønstre og andre former for risikoadfærd? 14,5% 14% 12,6% 12% 10,8% Gennemsnitlig fraværsprocent 10% 8% 6% 6,5% 6,8% 4,3% 4,5% 8,4% 5,0% 4,9% 5,1% 5,1% 4% 2% 0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ikke adgang til EUD (266 elever) Adgang til EUD (2.175 elever)
16 30 25 Overvægt ved skolestart - dagtilbud Budgetmål < 15 % Kommunegns. drenge: 9,3 % Kommunegns. piger: 13,8 % Antal dagtilbud Andel børn i 0. klasse, der er overvægtige (2013) Drenge Piger
17 Sammenhæng mellem tidlig og senere overvægt 100% 6,4% Sammenhæng mellem overvægt i 6. og 8. klasse 90% 80% 70% 60% 72,1% 50% 40% 93,6% Overvægt 6. kl. Normalvægt 6. kl. 30% 20% 10% 27,9% 0% Normalvægt 8. kl. Overvægt 8. kl.
18 Antal skoler Motionsvaner i fritiden - skoler Budgetmål: 60 % Kommunegns kl.: 47,8 % Kommunegns kl.: 52,7 % Andel elever, der dyrker sport eller motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid (2013) klasse 9. klasse
19 Hvad er der særligt fokus på ved dette års lokale kvalitetsrapporter og samtaler?
20 De lokale kvalitetsrapporter for 2013 og de igangværende samtaler særligt fokus på Evaluering af de pædagogiske læreplaner (mål for de seks læreplanstemaer, dokumentation) Sprog og sprogvurderingspraksis Sundhed/tidlig overvægt Kommunikation til og med forældre Tilstrækkelige faglige udfordringer? Trivsel og sunde vaner Overgang til ungdomsuddannelse hvor mange klarer ikke FSA? Udvikling af udskolingen Pædagogisk IT 500 kommunale fritidsjob Målgruppeanalyse - har FUområdetfat i (alle) de rigtige unge? Skolerelevans Venskaber og de voksnes betydning Lektiecafeer, samarbejde med foreningsliv 500 kommunale fritidsjob
21 Betydningen af lokal medarbejderinddragelse
22 Den lokale ledelses tilgang er vigtig! Medarbejdernes fokus på og ejerskab til udviklingspunkterne er højere, når ledelsen signalerer at det er vigtigt med en klar planfor, hvor samtalen bevæger sig hen at udviklingspunkter skabes gennem dialog dvs. at de ikke er bestemt på forhånd
23 Medarbejderinddragelse er vigtigt! I forberedelsenaf samtalerne I omsætningenaf udviklingspunkter til konkrete tiltag i LUP erne som middel til at sikre fokus på og ejerskab til udviklingspunkterne hele vejen gennem ledelseslinjen
24 Kort om tilsyn ændret praksis i forhold til tilsynspunkter
25 Tilsynsopgaven kort fortalt Tilsynet skal undersøge og vurdere, om tilbuddet bliver udført på en økonomisk og fagligt forsvarlig måde Tilsynet skal ligeledes sikre, at tilbuddene efterlever kommunens vedtagne kvalitet og serviceniveau. Herudover skal tilsynet understøtte kvalitetsudviklingen af kommunens tilbud. ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
26 Tilsynspunkter besluttes : hvis et eller flere af følgende forhold er til stede: Institutionen overholder ikke lovgivning Institutionen overholder ikke byrådsbeslutninger Institutionen overholder ikke de generelle rammer og retninger for Børn og Unges virke. Institutionen har ikke fulgt op på et tidligere års udviklingspunkt. Eller hvis : en særligt bekymrende udvikling (eller mangel på udvikling) kan give anledning til et tilsynspunkt ud fra vurdering fra områdechefen efter inddragelse af relevant faglige afdeling ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
27 Sat lidt på spidsen kan man sige : at tilsynspunkter gives, mens udviklingspunkter aftales.
28 Et tilsynspunkt er Sådan følges der op et signal om, at der stilles krav til en skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed. indebærer et skærpet fokus fra fælles funktionerne og medfører en iværksættelse af intensiveret opfølgning, herunder med inddragelse af bestyrelsen. ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
29 Udviklingspunkter: Sådan følges der op Institutionens ledelse har herefter ansvar for at konkretisere udviklingspunkterne i mål og handlingsplaner, som indgår som strategiske udviklingsspor i den decentrale enheds LUP... ( Tilsyn i Børn og Unge 2010)
30 og hvad er der særligt fokus på i Børn og Unge-udvalget for tiden?
31 Uddannelse til alle - og forældresamarbejde herom
32 Opsamling på temadrøftelsen Uddannelse til alle Børn med svage sproglige forudsætninger ved skolestart debatten havde fokus på: Udfase busordning(da2) på langt eller kort sigt? Øje på alle børn, der har brug for sprogstimulering Børn som ej går i dagtilbud Unge, som ikke klarer folkeskolens afgangsprøver debatten havde fokus på: Ikke kun øje på unge, som ej går til prøve/ej får 02 men også på dem, som kun lige akkurat kommer igennem FSA Og på hvordan/hvor tidligt vi får øje Både øje på fagligt niveau, motivation og fravær/fremmøde i arbejdet med at løfte folkeskolen Super mover forløb (3-6 mdr. intensivt, ud af egen klasse, fokus på dansk og matematik, særlige rammer) 3-årig handleplan (skoleindsats + vejledningsindsats) Socialrådgivere på skolerne I øvrigt: Værdidebat hvordan omtaler vi det, at have anden etnisk herkomst? I øvrigt: Mentorordninger? Profilskoler? Differentiering? Gå-busser?
33 Opsamling på temadrøftelsen Uddannelse til alle Børn med svage sproglige forudsætninger ved skolestart hvor adresserer vi emnet? Udfase busordning(da2) på langt eller kort sigt? Øje på alle børn, der har brug for sprogstimulering Børn som ej går i dagtilbud Unge, som ikke klarer folkeskolens afgangsprøver hvor adresserer vi emnet? Ikke kun øje på unge, som ej går til prøve/ej får 02 men også på dem, som kun lige akkurat kommer igennem FSA Og på hvordan/hvor tidligt vi får øje Både øje på fagligt niveau, motivation og fravær/fremmøde i arbejdet med at løfte folkeskolen Super mover forløb (3-6 mdr. intensivt, ud af egen klasse, fokus på dansk og matematik, særlige rammer) 3-årig handleplan (skoleindsats + vejledningsindsats) Socialrådgivere på skolerne? Budget 2015 Bemærkninger Særlige indsatser Hensigtserklæringer Budgetforlig disponering af overskydende midler fra Regnskab 2013 byrådsdebatten om kvalitetsrapporterne for 2013 og på den længere bane (Budget 2016, 2017, )
34 Børnenes sundhed og trivsel - og forældresamarbejdet herom
35 Opsamling på temadrøftelsen Sundhed og trivsel Usunde vaner (overvægt, usunde mad-og måltidsvaner, fysisk inaktivitet) - debatten havde fokus på: Problemstilling: Overvægt 6-10 mdr. som væsentligste risikofaktor ift. senere overvægt Forslag: Mere specifik sundhedspleje -fokus på udsathed? Forslag: Mere praksisudveksling mellem sundhedspleje og dagtilbud? Forslag: Mere idrætspædagogik i dagtilbud? Problemstilling: Usunde vaner blandt de større børn og snart længere skoledag Forslag: Tilbud om morgenmad / eftermiddagsfrugt i skolerne? Alle steder eller der hvor udfordringerne er størst (lokalt råderum for skoleledelse & bestyrelse)? Forslag: samarbejde mellem skoler og foreninger om rekruttering til idræt og på tværs af disse temaer i debatten: Vi skal tænke mere i forebyggelse(hvad ligger bag de synlige tegn på mistrivselog usunde vaner?) Vi har brug for mere videnfor at kunne adressere udfordringerne præcist nok (lokale variationer, variationer over børnenes alder, sammenhænge mellem tidlige og senere udfordringer, omfanget af ulighed i sundhed/trivsel?) Vi skal styrke den tværfaglige videndelingog samarbejdet med forældreneomkring de børn og unge, der har det svært
36 Opsamling på temadrøftelsen Sundhed og trivsel Mistrivsel- debatten havde fokus på: Problemstilling: Unge især piger med ondt i livet ; mange forskellige tal der illustrerer problemstillingen (andel som er kede af det hver dag, tal fra børne-/ungepsykiatrien, andel som ikke er glade for klassen/skolen) Forslag: Mere viden om årsagerne hvor meget ved Sundhedsplejen her? Hvor meget betyder pubertet vs. andre forhold? Forslag: Mere viden om konsekvenserne? Er det varige problemstillinger eller går det over igen, som de bliver ældre? Forslag: Mere fokuseret sundhedspleje flere og hyppigere konsultationer til de unge, som har det sværest? Forslag: Mere systematisk videndeling mellem faggrupperne omkring de unge, der har det svært og styrket forældresamarbejde Forslag: Kommunal pulje til psykologhjælp? og på tværs af disse temaer i debatten: Vi skal tænke mere i forebyggelse(hvad ligger bag de synlige tegn på mistrivselog usunde vaner?) Vi har brug for mere videnfor at kunne adressere udfordringerne præcist nok (lokale variationer, variationer over børnenes alder, sammenhænge mellem tidlige og senere udfordringer, omfanget af ulighed i sundhed/trivsel?) Vi skal styrke den tværfaglige videndelingog samarbejdet med forældreneomkring de børn og unge, der har det svært
37 Opsamling på temadrøftelsen Sundhed og trivsel Usunde vaner hvor adresserer vi emnet? Mere systematisk opfølgning på tidlig overvægt nyt måltal i B2015 og et højere ambitionsniveau / en lavere tolerance ift. de unges rygning og alkoholforbrug Ønskerne om bedre belysning af variationer, sammenhænge, mv. Konkrete handlingsforslag Mistrivsel hvor adresserer vi emnet? Opfølgning på Folkeskolereformens mål vedr. trivsel nyt måltal i B2015 Ønskerne om mere viden -om årsager, konsekvenser, sammenhænge, variationer Konkrete handlingsforslag Budget 2015 Bemærkninger Særlige indsatser Hensigtserklæringer Budgetforlig Indstilling på vej: Tidlige forebyggende indsatser (socialfaglige medarbejdere, sundhedsplejen) byrådsdebatten om kvalitetsrapporternefor 2013 og på den længere bane (Budget 2016, 2017, ny børn-og ungepolitik )
38 Inklusion - og forældresamarbejde herom
39 Opsamling på temadrøftelsen Inklusion Selve inklusionsbegrebet debatten havde fokus på: behov for en klarere fælles afgrænsning af, hvem vi taler om, når vi taler om inklusion. Hvilke grupper af børn handler debatten egentlig om? (Udsathed = handicap, særlige behov, indlæringsproblemer, adfærdsproblemer, risikoadfærd, social udsathed, anden etnisk herkomst, fravær af beskyttende faktorer/ophobning af risikofaktorer,?) og tilsvarende behov for at skelne mellem inklusionsopgavens karakter, afhængigt af hvilken gruppe af børn, vi taler om... Har vi tilstrækkeligt fokus på fællesskabets betydning? Ser vi i tilstrækkelig grad forskellighed/mangfoldighed som en styrke?... Er inklusion en spareøvelse? (i Aarhus?) Hvornår/i hvilket omfang lykkes inklusion? Opbakning til MBU og MSBsfælles forståelse af, hvornår inklusion lykkes at det handler om, hvordan børnene trives, lærer og udvikler sig, ikke om hvor vi opbevarer dem Opbakning til MBU og MSBsforslag om at blive bedre til at gøre det op(så vi også kan fortælle de positive historier)
40 Tidlig indsats / Forebyggelse - og forældresamarbejde herom
41 Plenumdrøftelse
42 Plenumdrøftelse Hvad vi skal sætte særligt fokus på med den samlede kvalitetsrapportering for Børn og Unge til byrådet?
43 Vores forslag til fokus: Generelt: Lede efter interessante lokale variationerpå de vigtigste resultater og virkningsfulde indsatser, som andre kan lære af Forebyggelse hvis vi fx zoomer ind på de 9 %, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, de ca. 11 % som ikke klarer FSA, den gruppe unge som mistrives eller de børn, som allerede i indskolingen er overvægtige eller mangler de basale matematiskfærdigheder, hvad er så gået forud herfor? Kan vi blive klogere på de typiske mønstre og bruge denne viden til en tidligere, mere forebyggende indsats? Inklusion hvor godt lykkes vi med at sikre, at allebørn trives, lærer og udvikler sig, og at de har gavn af og gavner det fællesskab, de eri? (børn med handicap, særlige behov, foranstaltninger, etc. uanset om de er i almene og specialtilbud) Forældresamarbejde 0-18 år hvad skal der til for at styrke den gensidige forventningsafstemning, fremme samskabelse, etc.?
44 og efter byrådsdebatten: Skal vi mødes igen? I denne kreds? Under hvilken form?
45 Tak for jeres bidrag og tak for i dag
Hvor skal vi hen med Børn og Unge?
Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Fokuserede temadrøftelser i udvalget - som led i arbejdet med budgettet for 2015 og overslagsårene Fire temadrøftelser, som favner 30/4: Uddannelse til alle de gældende
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Læs mereHvor skal vi hen med Børn og Unge?
Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Fokuserede temadrøftelser i udvalget - som led i arbejdet med budgettet for 2015 og overslagsårene Fire temadrøftelser, som favner 30/4: Uddannelse til alle de gældende
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
Skjoldhøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
KVALITETSRAPPORT Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSektor 5.50 Børn og Unge
Sektor - 213 - Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18 årige. Således ligger ansvaret for drift
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereRegnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
KVALITETSRAPPORT Tilst Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET
Læs mereStatus og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 18. februar 2016 0BStyrket trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål
Læs mereom resultatbaseret ledelse og kvalitetsudvikling unge fælles forståelsesramme
om resultatbaseret ledelse og kvalitetsudvikling i børn og unge fælles forståelsesramme side 2 Kvalitet for børnene og de unge I 2007 besluttede Aarhus Byråd at indføre kvalitetsrapporter - ikke kun på
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereFolkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
KVALITETSRAPPORT Kragelundskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
KVALITETSRAPPORT Holme Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE
BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE HVOR GODT LYKKES DET I DAG AT SIKRE UDDANNELSE TIL ALLE? generelt ud til at have stadigt bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereNotat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt
Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/5 2015 Kopi til: Den 7/5 2015 Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B2016 - Oversigt Børn og Unges forslag til
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereFREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE
FREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE Generelle udfordringer ift. børn/unges sundhed Unge, der mistrives (faldende trivsel fra indskolingen over resten af skoleforløbet betydeligt fald hos piger i 6.-9. klasse) Børn
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereBudget Udvalgsmøde d. 27/2 2013
Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld
Læs mereKvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013. -status og perspektiver
Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 -status og perspektiver 1. Rapportens fokus Rapportens fokus Samlet set går det rigtigt godt, når vi ser på alle børn og unge under ét! Men en række velkendte
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE STILLINGSPROFILBESKRIVELSE FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER () Byrådet har den 27. august 2014 vedtaget en ny organisering af fritids- og ungdomsskoleområdet
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.
Læs mereHvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi
Læs mereLokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset
Lokal udviklingsplan for Mårslet dagtilbud Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKvalitetsrapport Udvalgsmødet den 8. november
Kvalitetsrapport 2017 Udvalgsmødet den 8. november Kvalitetsårshjulet Inddragelse af udvalg og organisationer i valget af fokus og analyser i næste runde temadrøftelser Byrådsbehandling af hovedrapport
Læs mereBehovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater
Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer
Læs merehttp://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...
KVALITETSRAPPORT Solbjerg dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mere1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2
1 1 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 2 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2 2 Fælles indsatser i Område Skanderborgvej... 3 3 Vores lokale indsatsområder...
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereLokal udviklingsplan for. Sødalskolen
Lokal udviklingsplan for Sødalskolen 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej...
Læs mereLokal udviklingsplan
Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2015 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5
Bavnehøj Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 7 TRIVSEL OG SUNDHED 15 RUMMELIGHED 20 FORÆLDRESAMARBEJDE 23 YDELSER 26 UDMØNTNING
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereIndstilling. Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 20.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 20. august 2014 Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Status og perspektiver på baggrund af kvalitetsrapporteringen for Børn
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereVARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN
SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
Viby Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereSkolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mere