REGULERINGEN AF KOMMUNALE SOLCELLEANLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGULERINGEN AF KOMMUNALE SOLCELLEANLÆG"

Transkript

1 NYHEDSMAGASIN FOR KOMMUNER NR. 04/2013 HORTEN YDER FULL-SERVICE JURIDISK RÅDGIVNING TIL KOMMUNER, OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER LUFTKORREKTION KRÆVER LOVHJEMMEL DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV OG LIDT OM TRAIN THE TRAINER-KONCEPTET ØGET FOKUS PÅ ORDREGIVERS GENERELLE EGNETHEDSVURDERING VED OFFENTLIGE UDBUDSFORRETNINGER REGULERINGEN AF KOMMUNALE SOLCELLEANLÆG

2 Indholdsfortegnelse Side 4 Den nye offentlighedslov og lidt om Train the Trainer-konceptet Kommuner og kommunale selskaber forbereder sig på at kunne efterleve de nye regler, der gælder, når den nye offentlighedslov og den ændrede forvaltningslov træder i kraft den 1. januar Klavs V. Gravesen Side 6 Kommunalt tilsyn med almene boligorganisationer hvornår og hvordan? Vi ser nærmere på kommunernes rolle som tilsynsmyndighed på almenboligområder, herunder hvilke principper der gælder ved udøvelsen af tilsynsvirksomheden. Leder Side 8 Luftkorrektion kræver lovhjemmel Konkurrenceankenævnet slog den 19. september 2013 fast, at Forsyningssekretariatet ikke havde det fornødne grundlag til at foretage den såkaldte luftkorrektion af 136 selskabers prislofter. Når dette nummer af Ret & Indsigt kommer på gaden, er der netop afholdt kommunalvalg. De nye kommunalbestyrelser er ved at finde sig til rette. Nogle medlemmer har siddet i stolen før, og nye er kommet til. Medierne har den seneste tid haft fokus på, at kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, som træder ind i bestyrelser i kommunernes selskaber, skal være opmærksomme på det ansvar, de hermed påtager sig. Horten har i den forbindelse udviklet et intensivt brush-upkursus, der giver overblik over nyeste praksis og regler inden for de centrale juridiske områder. Kurset er oplagt som en del af introduktionen for en ny kommunalbestyrelse. Du kan læse mere om tilbuddet på Hortens hjemmeside. Fælles for landets kommuner er, at de skal forholde sig til den nye offentlighedslov, der træder i kraft ved årsskiftet. Mange kommuner og kommunale selskaber er allerede inden lovens ikrafttræden ved at forberede sig på de forandringer, loven medfører. Hos Horten har vi blandt andet haft fornøjelsen af at tilbringe to dage i selskab med 35 jurister fra Københavns Kommune. Juristerne, der allerede havde et godt kendskab til den nye offentlighedslov, blev klædt på til at kunne undervise sagsbehandlerne i kommunen i, hvordan den nye offentlighedslov skal administreres i praksis. Konceptet hedder Train the Trainer, og det var en succes! I dette nummer af Ret & Indsigt kan du læse mere om den nye offentlighedslov og Train the Trainer. Også inden for energi- og forsyningsretten har det været et spændende efterår. Blandt andet har Konkurrenceankenævnet truffet afgørelse i den principielle sag om vand- og spildevandsselskabernes prislofter. Læs om kendelsen, der illustrerer det vanskelige samspil mellem regulator og selskaberne. Et andet aktuelt emne inden for energi- og forsyningsretten er reguleringen af kommunale solcelleanlæg. Folketinget vedtog før sommerferien nye regler, som begrænser antallet af kommunale solcelleanlæg, der kan opnå dispensation fra kravet om selskabsgørelse af de kommunale solcelleanlæg. Læs om konsekvenserne, bl.a. for kommunernes bloktilskud. I dette nummer af Ret & Indsigt finder du endvidere en artikel om regeringens ressourcestrategi på affaldsområdet. Ressourcestrategien vil få stor betydning for kommunerne, og vi har i Hortens energisektorgruppe stort fokus på området. Du kan endelig læse et par artikler om to meget forskellige lovforslag, der begge har betydning for kommunerne. Den ene handler om en begrænsning af kommunernes mulighed for at give tilskud til biografer. Den anden handler om nye regler, der indebærer en generel regulering af det ulovbestemte underskriftskrav i afgørelsessager. God læselyst! Side 10 To konkrete prisloftsager To afgørelser af 8. oktober 2013 fra Konkurrenceankenævnet illustrerer, at Konkurrenceankenævnet giver Forsyningssekretariatet meget lang snor og tilsvarende stiller meget store beviskrav til selskaber, der prøver at komme igennem med synspunkter om f.eks. miljø- og servicemål eller særlige forhold. Side 11 Strammere regler for kommunal støtte til biografer på vej Fremover bliver det vanskeligere for kommunerne at støtte de lokale biografer. Nye regler vil nemlig begrænse kommunernes mulighed for at give tilskud til biografer. Side 12 Øget fokus på ordregivers generelle egnethedsvurdering ved offentlige udbudsforretninger Ordregiver har mulighed for at foretage en vurdering af tilbudsgiveres egnethed til at varetage en udbudt opgave, og det har givet anledning til flere sager ved Klagenævnet. Der klages bl.a. over, at ordregiver har afvist tilbudsgivere på baggrund af mere eller mindre skønsmæssige vurderinger. Side 14 Vandplaner forslag til nyt koncept for vandplanlægning Miljøministeriet har afsluttet den offentlige høring af et udkast til forslag til lov om vandplanlægning, som hvis det vedtages vil indebære et nyt koncept for vandplanlægningen. Side 16 Klimatilpasning i vandløb og over kommunegrænser Vi belyser nogle af de udfordringer og spørgsmål, der opstår når spildevandsselskaberne inddrager vandløb i arbejdet med at håndtere regnvand og begrænse oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Side 18 Reguleringen af kommunale solcelleanlæg Før sommerferien vedtog Folketinget nye regler, som begrænser antallet af kommunale solcelleanlæg, der kan opnå dispensation fra kravet om selskabsgørelse af de kommunale solcelleanlæg. Ret & Indsigt udgives af: Horten partnerselskab Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup, København Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Klavs V. Gravesen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Ret & Indsigt produceres af 727 Redaktionen er afsluttet den 18. november 2013 Titel: Ret & indsigt ISSN (Papirform): ISSN (Online): Side 20 Ændring af forvaltningsloven ift. opblødning af underskriftskrav på vej Et nyt lovforslag lægger op til, at der som et alternativ til personlig underskrift også kan accepteres andre former for tilstrækkelig identifikation ved afsendelse af afgørelser. Side 22 Kort nyt SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER SIDE 03 RET & INDSIGT/INDHOLDSFORTEGNELSE

3 Anders Valentiner-Branth Henrik Sauer Maria Kjer Hedegaard Den nye offentlighedslov og lidt om Train the Trainer-konceptet Den nye offentlighedslov og den ændrede forvaltningslov træder i kraft den 1. januar Loven indebærer en række nyskabelser og forandringer, som vi bl.a. har beskrevet i en tidligere artikel i Ret & Indsigt nr. 2 fra juni Derfor er mange kommuner og kommunale selskaber i øjeblikket ved at forberede sig på at kunne efterleve de nye regler. Vi vil i fortsættelse af vores tidligere artikel tage enkelte yderligere spørgsmål op, som den nye regulering kræver, at der er fokus på, lige som vi vil komme med eksempler på, hvordan kommuner med fordel kan gøre sig klar hertil. Det er vores vurdering, at kompleksiteten af den nye regulering sammenholdt med fristerne i den nye offentlighedslov er af en sådan karakter, at kommuner mv. særskilt må overveje, om der kræves særlige organisatoriske tiltag til at blive klar til at kunne efterleve den nye regulering. Den nye offentlighedslov vil i lighed med de gældende regler fastslå, at anmodninger om aktindsigt skal afgøres snarest. Lovens forarbejder bidrager til at fastlægge, hvad der skal forstås ved snarest. Det anføres i lovens forarbejder, at sagsbehandlingsfristen for de ukomplicerede sager, dvs. de sager, der er klart identificeret, indeholder et begrænset antal dokumenter, og som ikke kræver særlige overvejelser, er 1-2 arbejdsdage. Af lovforarbejderne fremgår desuden, at anmodninger om aktindsigt som udgangspunkt skal være færdigbehandlet 7 arbejdsdage efter, at anmodningen er modtaget. Det vil kun være undtagelsesvist, at en anmodning ikke vil kunne behandles inden for denne frist. En forlængelse af sagsbehandlingsfristen vil kunne være begrundet i f.eks. sagens omfang eller kompleksitet. Det er vigtigt, at den aktindsigtssøgende underrettes om grunden til fristoverskridelsen samt om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet, hvis anmodningen om aktindsigt ikke kan færdigbehandles inden for 7 arbejdsdage. Se den nye offentlighedslovs 36. Hvis der bruges mere end 14 dage på at behandle en aktindsigtssag, kan der klages særskilt over sagsbehandlingstiden. En klage over sagsbehandlingstiden skal sendes til den myndighed, der behandler aktindsigtsanmodningen, der herefter har yderligere 7 dage til enten at færdigbehandle sagen, eller til at give en nærmere begrundelse for sagsbehandlingstiden. Der indføres i øvrigt en ny bestemmelse om, at klageinstansen ved forsinkelser uden fyldestgørende grund kan træffe afgørelse om aktindsigt. Bestemmelsen forudsættes dog kun brugt undtagelsesvist. Se den nye offentlighedslovs 39. Som noget nyt vil der altid skulle gives vejledning i en kommunes afslag på aktindsigt, idet et sådant afslag enten kan påklages til en eventuel rekursinstans eller også vil kunne indbringes for det kommunale tilsyn i Statsforvaltningen. Se den nye offentligheds lovs 37 og 38. Vi anbefaler på denne baggrund, at kommuner mv. nøje overvejer, om det i almindelighed er muligt for dem at efterleve disse meget hårde frister, uden at der er iværksat nærmere tiltag, som f.eks. muliggør, at der kan træffes afgørelser om aktindsigt inden for 1-2 arbejds dage og således, at man som det klare udgangspunkt behandler aktindsigts anmodninger inden for de nævnte 7 arbejdsdage. Fristerne stiller i hvert fald i sig selv krav om, at myndigheden har en meget effektiv proces i forhold til at behandle sådanne sager. Det er som blot endnu et eksempel også vigtigt, at der bliver taget højde for ændringen af reglen om meroffentlighed. Det er vigtigt, at sagsbehandlerne kender til reglen, da ændringen af bestemmelsen om meroffentlighed betyder, at sagsbehandleren i hver enkelt afgørelse om aktindsigt ikke bare kan, men skal overveje, om der kan gives aktindsigt efter princippet om meroffentlighed i dokumenter og oplysninger, der kan undtages fra retten til aktindsigt efter loven. Vurderingen af, om der kan gives akt indsigt efter meroffentlighedsprincippet, skal i fremtiden ske af egen drift. Det er med andre ord ikke nødvendigt, at ansøgeren anmoder om meroffentlighed. Beslutningen om at give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet kræver, at udleveringen af de konkrete oplysninger ikke vil stride mod anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i persondataloven. Vurderingen af spørgsmålet om merakt indsigt kræver således, at de pågældende sagsbehandlere også har indsigt i disse regelsæt. Det er i øvrigt vigtigt at have sig for øje, at der ikke alene er pligt til at undersøge spørgsmålet om meraktindsigt, men at en afgørelse om, at der ikke kan meddeles meraktindsigt, skal begrundes nærmere. Der er i forarbejderne stillet mere præcise krav til indholdet af disse begrundelser. Train the trainer Vi har i Horten afholdt en række kurser om den nye regulering. Blandt andet har Horten afholdt et kursus med titlen Train the Trainer for 35 jurister fra Københavns Kommune. Kurset var skræddersyet til Københavns Kommune og havde til formål at klæde de 35 udvalgte jurister på til at kunne undervise i, hvordan den nye offentlighedslov skal administreres i praksis. På kurset, der varede to dage, gennemgik vi de ændringer og generelle problemstillinger, som den nye offentlighedslov mv. gør det nødvendigt at forholde sig til. Gennemgangen af de generelle problemstillinger blev brugt til at skabe et fælles udgangspunkt for kursusdeltagernes senere tilrettelæggelse af deres undervisning i forhold til offentlighedsloven mv., ligesom der blev arbejdet i brugen af administrationsgrundlag, skabeloner mv., med henblik på at sikre en tilstrækkelig effektiv og hurtig forvaltning. Tilrettelæggelse af undervisningen Formålet med kurset var at klæde deltagerne på til at kunne undervise sagsbehandlerne i kommunen i, hvordan den ny offentlighedslov skal administreres i praksis. På kurset fik deltagerne derfor også demonstreret, hvordan Horten ville undervise sagsbehandlere i et konkret kommunalt fagområde i den nye lov. På baggrund af tekst og standarder fra et administrationsgrundlag, Horten har udarbejdet, var der en dialog om, hvordan man bedst formidler loven i praksis, og hvordan man sikrer en effektiv implementering af denne. I Horten har vi gode erfaringer med anvendelse af administrationsgrundlag og standarder, og det er vores opfattelse, at udarbejdelsen af sådanne i høj grad effektiviserer og højner det faglige niveau i afgørelserne. Det er derfor også vores opfattelse, at man inden for en række forvaltningsgrene med fordel kan udarbejde administrationsgrundlag om aktindsigtsreglerne. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Henrik Sauer, eller advokat Maria Kjer Hedegaard, SIDE 04 RET & INDSIGT/DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV OG LIDT OM TRAIN THE TRAINER-KONCEPTET SIDE 05 RET & INDSIGT/DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV OG LIDT OM TRAIN THE TRAINER-KONCEPTET

4 Bjarne Becher Jensen Veronica Wolthers- Petersen Kommunalt tilsyn med almene boligorganisationer hvornår og hvordan? Almene boligafdelinger kan betegnes som mini-samfund med en meget forskelligartet beboersammensætning, og en ledelsesstruktur, som både er demokratisk og hierarkisk. I takt med, at de almene boligafdelinger vokser og udvikler sig, opstår der naturligt flere problemstillinger knyttet til driften og administrationen af de almene boligorganisationer og deres afdelinger. Det må i den forbindelse forventes, at kommunerne i fremtiden vil spille en stadig større rolle i sin egenskab af tilsynsmyndighed på almenboligområdet. Denne artikel beskriver i hovedtræk kommunernes rolle som tilsynsmyndighed, herunder hvilke principper der gælder ved udøvelsen af tilsynsvirksomheden. Det bemærkes, at kommunernes tilsyn ud over det generelle tilsyn med almenboligområdet også omfatter en lang række specialområder. De nævnte specialområder og -bestemmelser er i sagens natur for omfattende til at blive behandlet i nærværende artikel, men de nedenfor beskrevne principper for kommunens udøvelse af tilsynsvirksomheden gælder også for tilsynsvirksomheden i medfør af disse specialbestemmelser. Lovgrundlaget De overordnede regler om kommuners tilsyn med almene boligorganisationer findes i almenboliglovens kapitel 12. Det fremgår af almenboliglovens 164, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer. Tilsynet med boligorganisationens afdelinger udøves af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen er beliggende. Hvis boligorganisationen har hjemsted i én kommune, og samtidig har almene boligafdelinger, der er beliggende i andre kommuner, kan dette medføre nogle praktiske problemer for de tilsynsførende kommuner. Hjemstedskommunen og beliggenheds kommunen må i så fald aftale en koordinering af tilsynet. De involverede kommuner bør da løbende orientere hinanden om eventuelle dispositioner. Siden 2009 har det været at krav, at tilsynskommunen og boligorganisationen skal føre en styringsdialog i form af regelmæssige møder om boligorganisationens virksomhed. Kommunen skal derudover tage initiativ til, at der holdes et årligt dialogmøde. De nævnte værktøjer skal give kommunen og boligorganisationen bedre mulighed for at løse de boligsociale opgaver på en mere effektiv måde, idet parterne får større frihed til at udforme lokalt tilpassede løsninger. Der vil dog altid være en række sager, som ikke kan løses eller forebygges gennem dialog. Hvis kommunen som led i tilsynsudøvelsen bliver opmærksom på forhold, som kræver, at kommunen griber ind, findes den overordnede hjemmel til sådanne indgreb i almenboliglovens 165. Det fremgår af almenboliglovens 165, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger. Kommunalbestyrelsen vil også kunne udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration, jf. bestemmelsens stk. 2, eller en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligorganisationen, som i henhold til bolig organisationens vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse, jf. stk. 3. Principper for tilsynsvirksomheden og kommunens adgang til at gribe ind Det er kommunalbestyrelsen selv, som fastsætter retningslinjerne for udøvelsen af tilsynet med de almene boligorganisationer. Der er således ikke lovbestemte regler for, hvordan tilsynsvirksomheden skal gribes an. Det er dog klart, at kommunalbestyrelsen som hovedregel vil have pligt til at reagere, hvis kommunalbestyrelsen ved henvendelse eller på anden vis bliver opmærksom på forhold, som synes at stride imod almenbolig lovgivningen og principperne bag lovgivningen. De situationer, som kræver en reaktion fra kommunen, er mangeartede. Man kunne f.eks. forestille sig, at kommunen blev bekendt med, at en udlejningsejendom ikke blev vedligeholdt i overensstemmelse med de regler som gælder for almene boligbyggerier, eller at kommunen får en henvendelse om indeklimaproblemer i form af fugt og/eller skimmelsvamp i et eller flere beboelseslejemål. Man kunne også forestille sig en situation, hvor enten den almene boligorganisation eller en almen boligafdeling ikke respekterede kompetencefordelingen mellem de forskellige ledelsesorganer i den almene boligorganisation, herunder de beboerdemokratiske principper. Hvis kommunen bliver opmærksom på et forhold, som synes at stride imod almenboliglovgivningen og dens principper, vil kommunen indledningsvis være forpligtet til at undersøge sagen nærmere. Dette følger af det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip. Kommunen vil eksempelvis kunne iværksætte undersøgelser af en ejendom eller et lejemål, ligesom kommunen vil kunne anmode de involverede parter om at fremkomme med en udtalelse om et eller flere spørgsmål. Hvis kommunen på baggrund af de foretagne undersøgelser vurderer, at der kan være behov for et indgreb med henblik på sikre, at den videre drift af afdelingen er forsvarlig, kan kommunen overveje at anvende en eller flere af reaktionsmulighederne i almenboliglovens 165. Det er væsentligt at være opmærksom på, at kommunen ved udøvelsen af sin tilsynsvirksomhed til enhver tid er underlagt alle de almindelige, forvaltningsretlige principper, herunder princippet om proportionalitet. Proportionalitetsprincippet betyder i relation til almene boliger, at der skal rigtig meget til, før tilsynet kan gribe ind i afdelingernes drift. Tilsynsmyndigheden skal typisk først forsøge at anvende den mindst indgribende metode, for at få bragt forholdene i afdelingen i orden. Herunder kan man forestille sig, at en række problemer kunne løses gennem styringsdialog med boligorganisationen. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at kommunen bør overveje at udstede et påbud i medfør af almenboliglovens 165, stk. 1. Et typisk eksempel er sager om indeklimaproblemer i beboelseslejemål, hvor problemerne har et sådant omfang, at indeklimaet udgør en sundhedsrisiko for lejeren. Hvis kommunens dialog med boligorganisationen om en mulig løsning ikke fører til et acceptabelt resultat, kan kommunen vælge at udstede et påbud om udbedring. Påbuddet vil dog forinden skulle varsles over for boligorganisationen forud for udstedelse af påbuddet, og boligorganisationen skal have lejlighed til at udtale sig om indholdet af det påtænkte påbud (partshøring). Hvis kommunen, efter at have modtaget boligorganisationens bemærkninger, vælger at udstede et påbud, vil boligorganisationen kunne klage over det udstedte påbud i overensstemmelse med de almindelige regler om klager over kommuners afgørelser. Herunder kan boligorganisationen indbringe spørgsmålet om påbuddets lovlighed for domstolene. Ud over udstedelse af påbud, vil kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kunne udpege en forretningsfører, der midlertidigt kan varetage de funktioner i boligorganisationen eller i en af boligorganisationens afdelinger, som i henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse, jf. almenboliglovens 165, stk. 3. Denne mulighed kan herunder som følge af proportionalitetsprincippet dog alene anvendes i meget alvorlige tilfælde, typisk hvor et selskabs eller en afdelings videre drift er truet af økonomisk sammenbrud. Har du spørgsmål til kommunernes tilsyn med almene boligorganisationer, er du velkommen til at kontakte advokat Bjarne Becher Jensen, eller advokat Veronica Wolthers- Petersen, SIDE 06 RET & INDSIGT/KOMMUNALT TILSYN MED ALMENE BOLIGORGANISATIONER HVORNÅR OG HVORDAN? SIDE 07 RET & INDSIGT/KOMMUNALT TILSYN MED ALMENE BOLIGORGANISATIONER HVORNÅR OG HVORDAN?

5 Rikke Søgaard Berth Mogens Moe René Frisdahl Jensen Sine Marie Mohr fuldmægtig Baggrund Horten har også i år ført en række principielle klagesager over prislofterne for 2012 og Klagerne vedrørte i denne runde overordnet følgende tre forhold: --Spørgsmålet om, hvorvidt Forsyningssekretariatet havde det fornødne retlige grundlag til at nedsætte 136 vandselskabers prislofter ( luftkorrektion ). --Den høje andel af vandselskaber, der havde fået fastsat individuelle effektiviseringskrav. --Rækkevidden af Forsyningssekretariatets vejledningspligt og sekretariatets krav til vandselskaberne om dokumentation af selskabernes individuelle forhold. Hvordan fungerer prisloftreguleringen? Forsyningssekretariatet fastsætter årligt et prisloft for hvert vand- og spildevandsselskab. Prisloftet angiver en samlet maksimumgrænse for selskabernes indtægter. Det betyder, at selskabernes takster ikke må overstige prisloftet. Prislofterne skal i henhold til prisloftbekendtgørelsen fastsættes med udgangspunkt i det enkelte selskabs gennemsnitlige driftsomkostninger i en basisperiode, der er fastsat som Luftkorrektion kræver lovhjemmel Konkurrenceankenævnet har den 19. september 2013 afsagt kendelse i den generelle klagesag om vand- og spildevandsselskabernes prislofter for 2012 og Kendelsen fastslår, at Forsyningssekretariatet ikke havde det fornødne grundlag til at foretage den såkaldte luftkorrektion af 136 selskabers prislofter. Driftsomkostningerne korrigeres for et generelt effektiviseringskrav baseret på produktivitetsudviklingen i samfundet. Hvis et selskab har et særligt stort effektiviseringsbehov, kan Forsyningssekretariatet også fastsætte et individuelt effektiviseringskrav. Sidste års klagesager DANVA førte på vegne af sine medlemmer en række principielle sager om fastsættelsen af vand- og spildevandsselskabernes prislofter for Klagerne vedrørte særligt den benchmarkingmodel, som Forsynings sekretariatet havde anvendt til at tildele det enkelte selskab en ramme for driftsomkostningerne. Sagerne havde det udfald, at Konkurrenceankenævnet hjemviste Forsyningssekretariatets afgørelser om prislofter for 2012 til fornyet behandling. 1 Konkurrenceankenævnet udtalte i den forbindelse bl.a., at den anvendte benchmarkingmodel og den efterfølgende individuelle behandling ikke i tilstrækkeligt omfang tog højde for selskabernes reelle driftsomkostninger. Hvad er luftkorrektion? I forlængelse af Konkurrenceankenævnets kendelse fra maj 2012 genoptog Forsyningssekretariatet samtlige afgørelser om prislofter for I den forbindelse indførte Forsyningssekretariatet imidlertid en ny praksis, hvor de selskaber, der ikke havde udnyttet deres prislofter fuldt ud, fik foretaget en såkaldt luftkorrektion. Luftkorrektionen skete ved, at Forsyningssekretariatet sammenholdt selskabernes faktiske driftsomkostninger i 2010 med pris loftet for 2011, som det var beregnet på baggrund af basisperioden Hvis de faktiske driftsomkostninger i 2010 var lavere end det beregnede prisloft for 2011, karakteriserede Forsyningssekretariatet differencen som luft og reducerede prisloftet for 2012 med den pågældende difference. Forsyningssekretariatets nye praksis indebar således, at en lang række selskaber blev mødt af et skærpet effektiviseringskrav. DANVA valgte at indbringe denne nye praksis for Konkurrenceankenævnet, da hverken vandsektorloven eller prisloftbekendtgørelsen indeholder mulighed for at ændre basisperioden for at fastsætte driftsomkostningerne fra til at være Myndighedsindgreb kræver lovhjemmel Ved sin nye kendelse af 19. september 2013 har Konkurrenceankenævnet underkendt Forsyningssekretariatets nye praksis vedrørende luftkorrektionen. Konkurrenceankenævnets kendelse er således først og fremmest udtryk for det helt grundlæggende princip om, at det kræver hjemmel i lovgivningen, når en myndighed her Forsynings sekretariatet vil gøre indgreb i borgeres og virksomheders retlige forhold. Hvilken betydning har kendelsen? Konkurrenceankenævnets underkendelse af Forsyningssekretariatets nye praksis betyder, at Forsyningssekretariat skal genoptage de afgørelser om prisloft for 2012, hvori der er foretaget en luftkorrektion. Det drejer sig i alt om 136 sager, der skal behandles på ny for 2012, 2013 og 2014 i det omfang der er truffet afgørelse for Den arbejdsbyrde, der venter Forsyningssekretariatet, kan dog vise sig at være væsentlig større. Hvis omgørelsen af de 136 afgørelser for 2012 betyder, at fronten af selskaber (de mest effektive selskaber) ændres, kan Forsyningssekretariatet være nødsaget til at genoptage samtlige de afgørelser, som den nye front for 2014 har betydning for. Individuelle effektiviseringskrav Det fremgår af vandsektorlovens forarbejder, at der kan fastsættes individuelle effektiviserings krav for selskaber med særligt store effektiviseringsbehov. I kendelsen fra maj 2012 fastslog Konkurrenceankenævnet, at det ikke var i overens stemmelse med vandsektorlovens forarbejder, at Forsyningssekretariat havde fastsat individuelle effektiviseringskrav for op til 90 % af selskaberne. Forsyningssekretariatet fastsatte i 2012 og 2013 individuelle effektiviseringskrav for mellem 55 og 78 % af selskaberne. DANVA indbragte de nye afgørelser for Konkurrenceankenævnet med påstand om, at det også falder uden for rammerne i vandsektorloven, at der fortsat blev fastsat individuelle effektiviseringskrav for en større andel af selskaberne, end lovgivningen giver mulighed for. Konkurrenceankenævnet har i sin nye kendelse udtalt, at andelen af selskaber, der får fastsat individuelle effektiviseringskrav, ikke i sig selv er afgørende. Det afgørende er ifølge Konkurrenceankenævnet derimod, om Forsyningssekretariatets fremgangsmåde sikrer, at de individuelle effektiviseringskrav retter sig mod de selskaber, som har et effektiviseringspotentiale. Konkurrenceankenævnet ser således bort fra, at helt op til 78 % af selskaberne har fået fastsat individuelle effektiviseringskrav, og nævnet har herved lagt en markant anden linje i for hold til kendelsen fra Vejledningspligt og dokumentationskrav Selskaberne indberetter hvert år, hvilke individuelle forhold de ønsker, at Forsyningssekretariatet tager højde for i prisloftet. Det kan f.eks. være øgede udgifter som følge af særligt avancerede anlæg, komplicerede ledningsforhold mv. DANVA har i år klaget over en række sager, hvor Forsyningssekretariatet havde afvist at anerkende de indberettede forhold som individuelle under henvisning til, at forholdene ikke var tilstrækkeligt dokumenterede. DANVA har endvidere klaget over, at Forsyningssekretariatet ikke i tilstrækkelig grad havde vejledt selskaberne om, hvordan de enkelte forhold kunne dokumenteres. Det fremgår af Konkurrenceankenævnets nye kendelse, at Forsyningssekretariatet har en vejledningspligt over for selskaberne, men at det er det enkelte selskab, der har den nødvendige viden til at vurdere, om selskabet har omkostninger, der ikke allerede tages højde for i Forsyningssekretariatets benchmarking model. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at selskaberne opgør de samlede omkostninger ved et individuelt forhold selskaberne skal beskrive og dokumentere de samlede meromkostninger. Kendelsen må læses sådan, at der stilles ganske høje krav til selskabernes dokumentation af omkostninger og til selskabernes forståelse for, på hvilke punkter det kan lægges til grund, at Forsyningssekretariatet har den fornødne teknisk faglige viden til at vurdere og forstå de indsendte oplysninger. En vanskelig størrelse Forsyningssekretariatets prisloftafgørelser har nu tre gange været genstand for klager til Konkurrence ankenævnet. Det har haft den konsekvens, at vand- og spildevandsselskaberne reelt ikke har haft vished for deres økonomiske rammevilkår siden Prisloftreguleringen har altså vist sig at være ganske vanskelig at administrere i praksis både for selskaberne og for Forsyningssekretariatet. Dette billede underbygges af den arbejdsbyrde, der som følge af dette års kendelse venter Forsyningssekretariatet og på længere sigt selskaberne. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Rikke Søgaard Berth, advokat Mogens Moe, advokat René Frisdahl Jensen, eller advokatfuldmægtig Sine Marie Mohr, 1 Se Konkurrenceankenævnets kendelse af 31. maj SIDE 08 RET & INDSIGT/LUFTKORREKTION KRÆVER LOVHJEMMEL SIDE 09 RET & INDSIGT/LUFTKORREKTION KRÆVER LOVHJEMMEL

6 Mogens Moe Rikke Søgaard Berth Strammere regler for kommunal støtte til biografer på vej Fremover bliver det vanskeligere for kommunerne at støtte de lokale biografer. Nye regler vil nemlig begrænse kommunernes mulighed for at give tilskud til biografer, stille lokaler til rådighed mv. Rikke Søgaard Berth Sine Marie Mohr fuldmægtig René Frisdahl Jensen To konkrete prisloftsager To afgørelser af 8. oktober 2013 fra Konkurrenceankenævnet illustrerer, at Konkurrenceankenævnet giver Forsyningssekretariatet meget lang snor og tilsvarende stiller meget store beviskrav til selskaber, der prøver at komme igennem med synspunkter om f.eks. miljø- og servicemål eller særlige forhold. Miljø- og servicemål Hørsholm Vand ApS gennemfører efter beslutning i kommunalbestyrelsen en overløbs registrering. Overløbsregistreringen udgør en forberedelse af en senere reduktion af den forurening, som de væsentligste af overløbene udgør. Efter Hørsholm Vands opfattelse er aktiviteten en overvågning, som ifølge Natur styrelsens vejledning om miljø- og servicemål udgør et miljømål. Forsyningssekretariatet kunne imidlertid ikke se nogen aktuel miljøforbedring i aktiviteten og nægtede at give tillæg som miljømål. Konkurrenceankenævnet fulgte Forsyningssekretariatet med ordene: Den overløbsregistrering, som man på nuværende tidspunkt vil foretage, medfører således ikke, at man iværksætter aktuelle tiltag ved de enkelte overløb, som kan medvirke til en miljøforbedring, f.eks. i form af en formindskelse af mængden af urenset spilde vand. Hørsholm Vand har derfor ikke godtgjort, at omkostningerne til overløbsregistreringen er driftsomkostninger til miljømål. Konkurrenceankenævnet så heller ikke overløbsregistreringen som opfyldelse af et servicemål. Kendelsen synes at afvige fra Konkurrenceankenævnets hidtidige praksis vedrørende miljø- og servicemål. I Konkurrence ankenævnets kendelse af 23. september 2011 vedrørende Kolding Spildevand A/S godkendte nævnet således ledningsregistrering som et middel til opnå et servicemål om reduktion af antallet af oversvømmelser, selv om ledningsregisteringen ikke i sig selv indebar nogen aktuel serviceforbedring. Det er på den baggrund vanskeligt at se en klar linje i Konkurrenceankenævnets praksis på området. Særlige forhold Særlige forhold skal ifølge Konkurrence ankenævnets praksis være meget særlige. HOFOR Vand København A/S (tidl. KE Vand A/S) mente, at HOFOR havde et særligt forhold vedrørende en post på ca. 20 mio. kr. til grund vandsbeskyttelse. KE Vand havde allerede før 2003 indledt et stort grundvandsbeskyttelsesprogram. Da det var indledt før 2003, kunne det ifølge en kendelse fra 2011 ikke tælle som udgifter til miljø- og servicemål. En del andre vandforsyninger har efterhånden også fået udgifter til grundvandsbeskyttelse. Men i langt de fleste tilfælde ligger udgifterne efter 2005 og accepteres derfor af Forsyningssekretariatet som udgifter til miljø- og servicemål. I HOFOR s tilfælde mente Forsynings sekretariatet imidlertid, at udgifter til grund vands beskyttelse er sædvanlige for vandforsyningerne, og at de indgår i de costdrivere, der anvendes til at beregne driftsomkostningerne i prisloftet. Konkurrence ankenævnet fulgte Forsyningssekretariatet med følgende begrundelse: Forsyningssekretariatet har bl.a. henvist til, at costdriverne tager hensyn til selskabets forhold omkring grundvandsbeskyttelse, herunder tager costdriveren hensyn til arealrestriktioner og costdriverne boringer, trykforøgere og rentvandsledninger tager hensyn til vandsamarbejderne. Konkurrenceankenævnet finder, at HOFOR ikke har fremlagt den nødvendige dokumentation for, at udgifterne til grundvandsbeskyttelse udgør et særligt forhold, der ikke er taget højde for i costdriverne og de underliggende forhold, og selskabet har ikke fremlagt dokumentation for størrelsen af selve de øgede omkostninger. Vand- og spildevandsselskaberne kommer på arbejde, hvis de skal opfylde sådanne dokumentationskrav. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, advokat René Frisdahl Jensen, eller advokat Rikke Søgaard Berth, Baggrund Filmloven fra 1997 giver kommunerne mulighed for at støtte biografer. Det har en stor del af landets kommuner hidtil benyttet sig af bl.a. for at holde liv i de mindre lokal biografer, der ofte drives af frivillige kræfter. Baggrunden for det nye lovforslag og det tilhørende udkast til bekendtgørelse er, at en række større biografer har rettet henvendelse til EU-Kommissionen, idet de mener, at den kommunale støtte har en konkurrenceforvridende effekt. Kommissionen har tilkendegivet, at kriterierne for kommunal støtte til biografer bør præciseres. Det skyldes ifølge Kommissionen udviklingen inden for statsstøttereglerne, hvor bl.a. kriterierne for offentlig støtte til kulturel infrastruktur f.eks. støtte til sportsarenaer er blevet skærpet. Kunstbiografer Formålet med lovforslaget er altså at sikre, at den kommunale støtte ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til de kommercielle biografer. Det vil derfor særligt være de såkaldte kunstbiografer, der fremover kan modtage kommunal støtte. Det er Det Danske Filminstitut, som fremover skal vurdere, om en biograf kan betegnes som en såkaldt kunstbiograf. Ifølge udkastet til bekendtgørelse adskiller en kunstbiograf sig tydeligt fra kommercielle biografer ved at biografens repertoire har til formål at øge kulturel mangfoldighed, ligesom en kunst biografs repertoire ikke systematisk må konkurrere med kommercielle biografer i lokalområdet. Af høringssvarene fremgår, at der i dag er syv biografer, der antages at leve op til definitionen. Begrænsningen i at give støtte må derfor antages at få konsekvenser for mange mindre biografer. Der er ifølge lovforslaget mulighed for at fastsætte en overgangsordning, men det er der ikke lagt op til i udkastet til bekendtgørelse. EU s de minimis-forordning Kommuner vil fortsat kunne støtte de biografer, der ikke er kunstbiografer, så længe det sker inden for rammerne af EU s de minimis-forordning. Forordningen giver mulighed for at yde en samlet støtte på op til euro (ca. 1,5 mio. kr.) over en 3-årig periode. Det er derfor vigtigt, at en kommune sikrer sig, at biografen i alt, dvs. også fra andre myndigheder, ikke modtager støtte ud over støtteloftet. Hvis støtten f.eks. består i at stille lokaler eller medarbejdere til rådighed for biograferne, medregnes værdien af denne støtte. Hvis der ydes støtte i strid med statsstøttereglerne, skal biografen refundere støtten til staten og ikke til den, der har ydet støtten. Andre kulturelle aktiviteter Mange biografer bliver i dag også brugt til andre kulturelle aktiviteter end filmvisning, som f.eks. undervisning, teater og koncerter. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre ved dette. Kommunens støtte hertil skal fremover tilgå disse aktiviteter, og ikke biografvirksomheden. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Rikke Søgaard Berth, eller advokatfuldmægtig Sine Marie Mohr, SIDE 10 RET & INDSIGT/TO KONKRETE PRISLOFTSAGER SIDE 11 RET & INDSIGT/STRAMMERE REGLER FOR KOMMUNAL STØTTE TIL BIOGRAFER PÅ VEJ

7 Andreas Christensen Christian Bennetzen fuldmægtig Øget fokus på ordregivers generelle egnethedsvurdering ved offentlige udbuds forretninger I såvel begrænsede udbud som i offentlige udbud, har ordregiver mulighed for at foretage en vurdering af tilbudsgiveres egnethed til at varetage en udbudt opgave. Denne mulighed har hidtil ikke givet anledning til mange klagesager ved Klagenævnet for Udbud. Dette skyldes formentlig, at man almindeligvis har tillagt ordregivere et vidt skøn med hensyn til, hvem man anser som egnede til at indgå kontrakt med. Gennem den seneste tid har der dog været flere sager ved Klagenævnet, hvor ordregiver har afvist tilbudsgivere på baggrund af mere eller mindre skønsmæssige vurderinger, og hvor der efterfølgende er blevet klaget. Muligheden for at foretage en generel egnethedsvurdering Offentlige ordregivere er utvivlsomt berettigede til at foretage en vurdering af, om tilbudsgivere er egnede til at varetage den udbudte opgave, inden de foretager den konkrete evaluering af tilbuddene. Dette er fastslået i udbudsdirektivets artikel 44, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en sådan egnethedsundersøgelse skal udføres i overensstemmelse med kriterierne om økonomisk, finansiel, faglig og teknisk formåen som omhandlet i artikel Ordregiver kan således benytte denne egnethedsvurdering til at frasortere tilbudsgivere, som ikke kan antages at være i stand til at løfte opgaven. I forbindelse med denne vurdering kan ordregiver vælge at fastsætte visse saglige og objektive mindstekrav, som tilbudsgiverne skal opfylde for at være egnede, eksempelvis et mindstekrav om en egenkapital på minimum 5 mio. kr. eller krav om referencer for minimum tre tilsvarende opgaver. Der er dog ingen pligt til at fastsætte sådanne specifikke mindstekrav. Det har længe været et åbent spørgsmål, om offentlige ordregivere uafhængigt af fastsatte mindstekrav har mulighed for at foretage en generel egnethedsvurdering af tilbudsgivere på baggrund af den dokumentation, der fremsendes. Den generelle egnethedsvurdering skulle i givet fald være ordregivers redningsplanke i forhold til at frasortere virksomheder, der på baggrund af den fremsendte dokumenta tion utvivlsomt ikke vurderes egnede til at løfte den udbudte opgave. Eksempelvis som følge af en skrantende økonomi, eller fordi den fremlagte dokumentation ikke giver ordregiver vished for, at virksomheden besidder alle de tekniske kompetencer, der skal til for at kunne udføre eller levere den udbudte ydelse. Klagenævnets seneste praksis giver et værdifuldt, om end ikke helt klart billede af offentlige ordregiveres mulighed for at foretage en sådan generel egnethedsvurdering uafhængig af fastsatte mindstekrav. Tensid Danmark mod Aarhus Kommune I Klagenævnets kendelse af 1. februar 2012 nåede Klagenævnet frem til, at det var i overensstemmelse med udbuds reglerne, at ordregiver havde afslået at prækvalificere en virksomhed efter at have foretaget en generel egnethedsvurdering af denne. Der var tale om et begrænset udbud af en rammeaftale vedrørende fjernelse af graffiti, hvor ordregiver vurderede, at en virksomhed ikke havde den fornødne økonomiske kapacitet til at løse den udbudte opgave. Dette skyldtes, at det fremgik af en revisorpåtegning og ledelses beretning i virksomhedens årsregnskab, at en udvidelse af firmaets kreditter var nødvendigt for fortsat drift. På trods af, at der ikke var fastsat nogle specifikke mindstekrav til ansøgernes økonomi, fandt ordregiver ikke at kunne imødekomme den ellers konditionsmæssige ansøgning, da ansøgers økonomiske forhold var for usikre. Klagenævnet konkluderede, at udbuds direktivets artikel 44, stk. 2, kun fastslår en ret ikke en pligt til at opstille mindstekrav. Derfor er ordregiver ikke forhindret i at foretage en mere generel og skønsmæssig egnethedsvurdering af ansøgerne om prækvalifikation efter artikel 44, stk. 1. SOS International A/S mod Region Midtjylland I Klagenævnets kendelse af 5. juli 2013 havde Region Midtjylland udbudt et projekt med etablering og drift af en landsdækkende akut læge helikopterordning. Én ansøger, SOS International, blev ikke prækvalificeret med den begrundelse, at virksomheden efter regionens opfattelse måtte betragtes som teknisk uegnet til at varetage opgaven. Dette begrundede Regionen med, at SOS International havde angivet, at den operationelle del af kontrakten skulle udføres af en endnu ikke udpeget underleverandør. Af udbudsmaterialet fremgik det, at hvis ansøgere ønskede, at der skulle lægges vægt på underleverandørers tekniske eller økonomiske kapacitet ved prækvalifikationsvurderingen, skulle der vedlægges dokumentation herfor. Det fremgik dog også, at manglende vedlæggelse af disse oplysninger vedrørende underleverandører ikke ville føre til, at ansøgningen blev anset for ukonditionsmæssig. Regionen havde fastsat nogle mindstekrav til økonomiske og tekniske evner, herunder at ansøgerne skulle fremlægge minimum én reference på drift af helikopterberedskab inden for patienttransport. SOS International havde opfyldt de opstillede mindstekrav, men Regionen var af den opfattelse, at disse mindste krav ikke udtømmende bestemte, hvad Regionen kunne lægge vægt på ved egnethedsvurderingen. Under henvisning til formuleringen i udbudsmaterialet om, at tilbudsgiverne vil blive udpeget blandt de ansøgere, der utvivlsomt har en tilstrækkelig økonomisk samt teknisk kapacitet til at kunne udføre den udbudte ydelse, mente Regionen således, at man var berettiget til at lægge vægt på, at SOS International ikke havde anført en underleverandør med flyoperationelle kompetencer, og at SOS International derfor ikke var egnet til at udføre kontrakten fremadrettet. I kendelsen af 5. juli 2013 slår Klagenævnet indledningsvist fast, at ordregiver har et overordentligt vidt skøn, når betingelserne for egnetheden skal fastsættes. Formuleringen om, at tilbudsgivere utvivlsomt skulle have tilstrækkelig økonomisk samt teknisk kapacitet, var dog ikke udtryk for et mindstekrav til egnethed. Ansøgere måtte derfor gå ud fra, at de prækvalificerede ville blive udpeget blandt de virksomheder, der opfyldte mindstekravene, og ordregiver kunne derfor ikke foretage en mere generel vurdering af de ansøgere, som opfyldte de opstille mindstekrav eller inddrage nye mindstekrav. Klagenævnets konklusion var således, at det var i strid med udbudsreglerne, at Region Midtjylland havde afvist SOS Internationals anmodning om prækvalifikation på baggrund af en generel egnethedsvurdering. Hvad så nu? Efter kendelserne i Tensid Danmark og SOS International kan det være fristende at antage, at så længe ordregiver ikke fastsætter nogle mindstekrav, så er man som ordregiver frit stillet til at foretage en generel egnethedsvurdering ud fra de oplysninger, man har krævet i udbudsmaterialet. Præmisserne i kendelsen af 5. juli 2013 taler således for, at fastsættelsen af specifikke mindstekrav begrænser ordregivers mulighed for at foretage en generel egnethedsvurdering. Det forekommer ikke overbevisende, at en ordregiver skulle være afskåret fra at foretage en generel egnethedsvurdering af tilbudsgivere, blot fordi der er fastsat enkelte konkrete mindstekrav til den økonomiske eller tekniske kapacitet. Særligt ikke hvis muligheden for at afvise virksomheder på baggrund af en generel egnethedsvurdering begrænses til situationer, hvor det er helt åbenbart, at en virksomhed ikke har kapaciteten til at løfte den udbudte opgave. I lyset af Klagenævnets praksis bør man dog afstå fra at foretage en sådan generel egnethedsvurdering, når der er fastsat specifikke mindstekrav. Ordregivere bør fremadrettet være særligt opmærksomme på, hvilke dokumentationskrav og mindstekrav, der fastsættes i udbudsbekendtgørelse og udbudsbetingelserne. Der bør i lyset af seneste praksis være fokus på, om de fastsatte dokumentationskrav følges op af relevante og proportionale mindstekrav, der sikrer, at der kan ske en frasortering af virksomheder, der ikke har den tilstrækkelige kapacitet til at løfte den udbudte opgave. Der skal gøres opmærksom på, at Klagenævnet har afsagt en kendelse den 10. september 2013, som også i en vis udstrækning vedrører den generelle egnethedsvurdering, dog i forbindelse med et annonceringsudbud efter tilbudslovens afsnit II. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, eller advokatfuldmægtig Christian Bennetzen, SIDE 12 RET & INDSIGT/ØGET FOKUS PÅ ORDREGIVERS GENERELLE EGNETHEDSVURDERING VED OFFENTLIGE UDBUD SIDE 13 RET & INDSIGT/ØGET FOKUS PÅ ORDREGIVERS GENERELLE EGNETHEDSVURDERING VED OFFENTLIGE UDBUD

8 Mogens Moe Charlotte Kunckel Vandplaner forslag til nyt koncept for vandplanlægning Miljøministeriet har i begyndelsen af oktober afsluttet den offentlige høring af et udkast til forslag til lov om vandplanlægning, som hvis det vedtages vil indebære et nyt koncept for vandplanlægningen. Eksisterende regler De nugældende regler om vandplanlægning findes i miljømålsloven. Disse regler udgør den danske implementering af EU s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at sikre en god tilstand i alle vandforekomster gennem fastlæggelse af konkrete miljømål for vandforekomster og udarbejdelse af indsatsprogrammer med henblik på opfyldelse af miljømålene. Det overordnede mål efter vandrammedirektivet er således, at alle vandforekomster senest i december 2015 har opnået mindst en god tilstand eller kvalitet, medmindre der er grundlag for mindre strenge miljømål og lempede tidsfrister. Den første vandplan for hvert vanddistrikt skulle have været færdig senest december 2009, men planerne blev først offentliggjort i december Planerne er efterfølgende blevet ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet på grund af for kort supplerende høringsfrist. På nuværende tidspunkt er vandplanerne for planperioden i høring indtil december Da der på nuværende tids punkt derfor ikke foreligger vedtagne vandplaner i Danmark, har EU-Kommissionen i oktober 2013 i forlængelse af en tidligere åbningsskrivelse pga. forsinkelsen med vand planerne derfor nu modtaget en begrundet udtalelse med frist på to måneder til at reagere. Uanset presset fra EU har Miljøministeriet ingen reel mulighed for at fremskynde vandplanerne. Først et stykke inde i 2014, vil høringssvarene være bearbejdet, hvorefter staten endeligt kan udstede vandplanerne. Efter de statslige vand planer følger en periode, hvor kommunale vandhandleplaner skal justeres, høres og ved tages. I den fysiske verden vil der næppe ske ret meget i 1. planperiode, som udløber i december Nyt koncept for vandplanlægning Forslaget til lov om vandplanlægning indebærer en række væsentlige ændringer af de nugældende regler. Miljøministeriet (Naturstyrelsen) kalder også selv forslaget til lov om vandplanlægning for et nyt koncept for vandplanlægning. Det nye koncept skal dække 2. planperiode fra og efterfølgende planperioder. Miljøministeriet angiver, at de nye regler har til formål at styrke den lokale inddragelse. Et andet formål med de nye regler er, at vandplanlægningen i højere grad skal følge vandrammedirektivets systematik og fremgangsmåde og dermed være mere enkel og fleksibel. Og endelig ønsker man også, at de nye regler tydeliggør, hvilke dele af vandplanlægningen, der er juridisk bindende. Ifølge forslaget vil miljøministeren som hidtil være vandplanlægningsmyndighed. Styrkelse af den lokale inddragelse forslag om etablering af vandråd mv. En styrkelse af den lokale inddragelse vil ifølge lovforslaget ske ved fremover at lade kommunerne udarbejde forslag til hele eller dele af indsatsprogrammerne. Samme formål har lovforslagets nye bestemmelse om, at kommunerne kan (i bemærkningerne til lovforslaget står dog skal ) inddrage lokale vandråd i relation til kommunernes arbejde med indsatsprogrammerne. Der vil som udgangspunkt kunne oprettes et vandråd i hvert hovedvandopland. Vandrådene, der består af nærmere angivne interesseorganisationer, får således en konsultativ rolle i relation til kommunernes arbejde med indsats programmet. Kommunerne skal varetage sekretariatsbetjeningen af vandrådene. De nugældende regler om offentlig høring ophæves. Navnlig henset til indholdet af disse kan det anses for tvivlsomt, om lovforslaget i realiteten vil indebære en styrkelse af den lokale inddragelse. Forenkling af reglerne ophævelse af klageadgang Ønsket om at forenkle reglerne og i højere grad følge vandrammedirektivets systematik indebærer blandt andet, at processuelle regler, der ikke hidrører fra vandrammedirektivet, ophæves. Dette omfatter eksisterende regler om idéfase, teknisk forhøring, supplerende høring og kommunale vandhandleplaner. Her er der ingen tvivl om, at der sker en forenkling, og at processen bliver langt hurtigere end i 1. planperiode. Ved at benytte instrumentet bekendtgørelse, jf. nedenfor, opnår Miljøministeriet endvidere, at der ikke er nogen klageadgang, som bringer Natur- og Miljøklagenævnet ind i billedet. Kun domstolene kan prøve bekendtgørelser, og underkendelse forekommer sjældent stort set kun i situationer, hvor bekendtgørelsen savner hjemmel i en lov eller er i strid med EU-retten Herudover indebærer forslaget nye regler som giver mulighed for ændring af uhensigtsmæssige bestemmelser i planperioden. Bindende regler? De nye regler skulle gøre det mere tydeligt, hvilke dele af vandplanlægningen, der er juridisk bindende. De politiske beslutninger om miljømål og indsatser vil blive fastsat i bekendtgørelsen og vil dermed være bindende. Derimod vil vandområdeplanerne i overensstemmelse med vandrammedirektivet få karakter af et kommunikationsværktøj, som informerer offentligheden om regeringens planer vedrørende indsatser, der skal gennemføres for at leve op til direktivets mål om at opnå god tilstand i grundvand, vandløb, søer og kystvande. Vandområdeplanerne vil således ikke i sig selv være bindende. Processen og korte frister for kommunerne Processen for vandplanlægningen for planperioden og efterfølgende perioder vil ifølge udkastet til lovforslag overordnet set være således: 1. 3 år før planperiodens påbegyndelse: Miljøministeren skal offentliggøre et arbejdsprogram år før planperiodens påbegyndelse: Miljøministeren skal offentliggøre en basis samt en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver år før planperiodens påbegyndelse: Miljøministeren skal offentliggøre en vandområdeplan, der formidler regeringens planer om forbedring af vandmiljøet for den kommende planperiode, herunder blandt andet en gengivelse af mål og resumé af indsatsprogammer. 4. Op til ca. 1 år før planperiodens påbegyndelse: Offentlig høring af udkast til bekendtgørelse med målene, herunder brugen af undtagelser og indsatsprogrammer. Kommunerne skal være særligt opmærksomme på den tidsplan, der er fremlagt sammen med udkastet til lovforslaget (i et bilag til høringsbrevet), idet tidsplanen indebærer, at kommunerne får ganske kort tid til deres opgave med at udarbejde og fremsende forslag til indsatsprogrammernes vandløbsindsatser og herunder at inddrage oprettede vandråd i processen. Kommunens forslag i forhold til indsatsprogrammerne vil skulle udarbejdes mellem 1. april 2014 og 1. oktober 2014, hvilket der i den kommunale planlægning bør tages højde, navnlig når fristen løber hen over en sommerferieperiode. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, eller advokat Charlotte Kunckel, SIDE 14 RET & INDSIGT/VANDPLANER FORSLAG TIL NYT KONCEPT FOR VANDPLANLÆGNING SIDE 15 RET & INDSIGT/VANDPLANER FORSLAG TIL NYT KONCEPT FOR VANDPLANLÆGNING

9 Henriette Soja Line Markert Sine Marie Mohr fuldmægtig Klimatilpasning i vandløb og over kommunegrænser Medfinansieringsreglerne har fået kommuner og spildevandsselskaber til at samarbejde om klimaprojekter hen over kommunegrænserne. Når spildevandsselskaberne inddrager vandløb i arbejdet med at håndtere regnvand og begrænse oversvømmelser ved kraftige regnskyl, opstår der udfordringer og spørgsmål. Vi belyser nogle af disse spørgsmål i denne artikel. Hen over kommunegrænserne Vandets veje respekterer hverken kommuneeller oplandsgrænser. Derfor samarbejder kommuner og spildevandsselskaber i stigende omfang om klimaprojekter. De nye regler om medfinansieringsprojekter påvirker de forskellige samarbejdsmuligheder. Men et regnvandsprojekt kan også gennemføres med spildevandsselskaberne som projektejere, f.eks. i form af optimering af regnvandshåndteringen i vandløb. I denne artikel kaldes sådanne spildevandsprojekter for kvalitetsprojekter. Medfinansieringsprojekter Spildevandsselskaber kan via spildevandstaksterne finansiere udgifter til kommunale klimatilpasningsprojekter i det omfang, udgifterne er nødvendige til håndtering af regnvand. Denne mulighed er der stadig flere kommuner og spildevandsselskaber, der benytter sig af. Medfinansieringsprojekterne er kommunale anlægsprojekter, der som udgangspunkt finansieres af kommunerne. Det er en forudsætning i lovgivningen, at spildevandsselskaberne kun kan bidrage i det omfang, selskabet kan udnytte anlægget til håndtering af regnvand. Og så er det af betydning, om projektet placeres i land- eller byzone. For klimaprojekter i vandløb i landzone og i rekreative områder kan spildevands selskaberne alene afholde de meromkostninger, der er nødvendige til håndtering af regnvand. For projekter i vandløb i byzone og i/på veje kan spildevandsselskaberne derimod afholde alle omkostninger, der er nødvendige til håndtering af regnvand. Fra 1. januar 2015 kan spildevandsselskaberne dog alene finansiere indtil 75 % af de samlede investeringsomkostninger til klimaprojekter i vandløb i byzone og i/på veje, der er nødvendige af hensyn til håndtering af regnvand. Dette gælder imidlertid ikke, hvis aftalen om projektet er indgået inden den 1. januar Baggrunden er et ønske fra lovgivers side om at få sat gang i en række projekter allerede i ordningens første 2 år (2013 og 2014). Spildevandsselskabernes kvalitetsprojekter Mange steder oplever vi, at spildevandsselskaber og kommuner ser medfinansieringsreglerne som en udfordring snarere end et hjælpemiddel. Nogle kommuner ønsker ikke at investere i klimatilpasning i områder, hvor spildevandsselskaberne er ansvarlige for håndteringen af regnvand. Spildevandsselskaberne ser imidlertid en driftsmæssig fordel i at kunne udnytte vandløb og andre vandkorridorer til transport og håndtering af regnvandet på overfladen. Det er væsentligt billigere for spildevandsselskaberne og meget mere effektivt end f.eks. at etablere underjordiske bassinledninger. Det fremgår af vejledning til spildevandsbekendt gørelsen fra 1999, at kommuner kan optage en del af en vandløbsstrækning som et spildevandsanlæg i spildevandsplanen. Det har mange kommuner gjort, ligesom vi har kendskab til igangværende og fremtidige projekter, hvor vandløb påtænkes at skulle optages som en del af et spildevandsanlæg i spildevandsplanen. Naturstyrelsen har imidlertid for nyligt tilkende givet, at det efter Naturstyrelsens opfattelse alene er enkelte mindre sidevandløbs strækninger, der kan optages som et spildevandsanlæg i spildevandsplanen. Naturstyrelsen har ikke præciseret enkelte mindre vandløbsstrækninger eller begrundet den nye opfattelse. Os bekendt, er der fra lovgivers side ikke taget initiativ til at ændre den hidtidige praksis med at optage vandløb i spildevandsanlæg. Naturstyrelsen må imidlertid forventes at vide, at det har stor betydning for fordelingen af de fremtidige omkostninger til vandløbets vedligeholdelse (skære grøde, opgrave slam mv.), om et vandløb har status som et offentligt vandløb eller skal indgå som en del af spildevandsanlægget. Hvis et vandløb optages som en del af et spildevandsanlæg, er det som udgangspunkt spildevandsselskaberne, der skal vedligeholde vandløbet efter klimaprojektets gennemførelse. Er vandløbet derimod et offentligt vandløb, påhviler vedligeholdelsen som udgangspunkt kommunen. Omkostningerne kan dog i et vist omfang videreføres til bredejere og andre, der får gavn af klimaprojektet. Vi er i tæt dialog med Naturstyrelsen om denne nye opfattelse, og vil orientere vores læsere enten via Ret & Indsigt og/eller vores nyhedsbrev, når Naturstyrelsen måtte have en nærmere begrundelse. Vandløbets matrikulære status Hvis spildevandsselskaberne skal kunne udnytte et vandløb optimalt, skal vandløbet enten overdrages til selskaberne eller stilles til rådighed for selskaberne. Uanset om arealerne overgår til selskaberne, kan spildevandsselskaberne og kommunerne aftale, at anlægget skal fastholde sit naturlige udseende sådan, at arealerne omkring vandløbet kan anvendes til kommunernes etablering af rekreative områder mv. Spildevandsselskabernes indbyrdes fordeling af udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af det fælles anlæg samt anlæggets udseende, fastsættes ved aftale. Vandløbsloven forhindrer tinglysning af rettigheder over et areal, der er registreret som offentligt vandløb. Hvis vandløbet ikke matrikulært ændrer status, kan selskaberne ikke tinglyse en deklaration på arealet om selskabernes ejerskab til anlægget eller særlige rettigheder i forhold til anlægget. Tilslutningsbidrag Der rejser sig også det spørgsmål, om ejendomme, der direkte eller indirekte udleder regnvand til vandløbet, skal betale et tilslutningsbidrag. Efter spildevandsbetalingsloven skal ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet spildevandssystemet, betale tilslutningsbidrag. Det vil afhænge af en konkret vurdering af hver enkelt ejendom, om ejendommen er tilslutningsbidragspligtig. Hvis udledningen af regnvand sker gennem spilde vandsselskabernes eksisterende anlæg, må det som udgangspunkt lægges til grund, at ejendommen allerede har betalt et tilslutningsbidrag til spildevandsselskaberne. Miljø- og servicemål Uanset om et klimaprojekt gennemføres som et medfinansieringsprojekt eller et kvalitetsprojekt, kan spildevandsselskaberne (helt eller delvist) indregne anlægsinvesteringer samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i deres prislofter. Ansøgningsfristen for indberetning af sådanne omkostninger i prisloftet for 2015 er den 15. april Vil du vide mere? Horten afholder den 9. december 2013 et eftermiddagsarrangement om finansiering af klimaprojekter. Tilmelding er gratis og kan ske til sekretær Helle Rudolph Jensen, Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja, advokat Line Markert, eller advokatfuldmægtig Sine Marie Mohr, SIDE 16 RET & INDSIGT/KLIMATILPASNING I VANDLØB OG OVER KOMMUNEGRÆNSER SIDE 17 RET & INDSIGT/KLIMATILPASNING I VANDLØB OG OVER KOMMUNEGRÆNSER

10 Klavs Gravesen Line Markert Niclas Holst Sonne Skatttemæssige forhold René Frisdahl Jensen sol celle anlæg skal udmøntes i en bekendt gørelse, som i skrivende stund er under udarbejdelse i Energistyrelsen. Kommunernes mulighed for nettoafregning af el fra solceller Reguleringen af kommunale solcelleanlæg Elforsyningsloven stiller krav om, at alle kommuners og kommunale fællesskabers elproduktionsanlæg bortset fra affaldsforbrændingsanlæg skal udskilles i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Kravet gælder som udgangspunkt også solcelleanlæg og andre anlæg baseret på vedvarende energi, men der kan dispenseres fra kravet. Folketinget vedtog før sommerferien nye regler, som begrænser antallet af kommunale solcelleanlæg, der kan opnå dispensation fra kravet om selskabsgørelse af de kommunale solcelleanlæg. Det følger af elforsyningslovens 4, stk. 1, at kommuner som udgangspunkt kun kan varetage anden elproduktionsvirksomhed bortset fra elproduktion på affaldsforbrændings anlæg, hvis aktiviteten er udskilt fra kommunen i et selvstændigt selskab. Energistyrelsen fortolker reglerne sådan, at selskabskravet gælder, uanset om elproduktions aktiviteten er en integreret del af en lovlig kommunal aktivitet, som udøves med hjemmel i et andet lovgrundlag end elforsyningsloven. Kravet om selskabsmæssig udskillelse gælder derfor også kommuners elproduktion til eget forbrug på solcelleanlæg opsat på kommunale bygninger. Mulighed for dispensation fra selskabskravet Elforsyningsloven indeholder i 2, stk. 4 en mulighed for, at klima-, energi- og bygnings ministeren kan bestemme, at mindre elforsynings anlæg helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Bestemmelsen kan udnyttes til både at fastsætte regler om en generel undtagelse af en bestemt type af aktiviteter fra elforsyningsloven (helt eller delvist) samt at give konkrete dispensationer fra bestemmelser i elforsynings loven. Horten har tidligere opnået dispensation fra selskabs kravet for et kommunalt solcelleanlæg efter bestemmelsens 2, stk. 4, men dispensations SIDE 18 RET & INDSIGT/REGULERINGEN AF KOMMUNALE SOLCELLEANLÆG adgangen bliver nu indskrænket. Folketinget vedtog således før sommerferien en ændring af elforsyningsloven, som giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte et loft for dispensationer fra selskabs kravet i forhold til kommunale solcelleanlæg. Samtidig blev der indgået en aftale mellem energiforligspartierne om, at der maksimalt skal gives dispensation fra elforsynings lovens selskabskrav til en pulje af kommunale solcelle anlæg med en samlet effekt på 20 MW. Når der er givet dispensationer til 20 MW kommunale solcelleanlæg eller senest i 2015, mødes forligs partierne og drøfter, om der skal kunne gives yderligere dispensationer. De pågældende regler om loft for dispensationer for kommunale Hvis kommunerne ikke opnår dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, afskæres kommunerne fra adgangen til nettoafregning af kommunens elforbrug. Det skyldes, at det ved en selskabsmæssig udskillelse af solcelle anlægget ikke er den samme juridiske person, som er ejer af solcelleanlægget og aftager af den producerede el fra anlægget, hvilket er en forudsætning for nettoafregning. Det vil således være økonomisk mindre fordelagtigt for kommuner at opsætte solcelleanlæg, hvis der ikke opnås dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse. Elforsyningslovens regler om modregning Det fremgår af elforsyningslovens 37, at kommuner skal registrere modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i elforsyningsaktiviteter med henblik på modregning i bloktilskuddene. Det betyder, at kommunen bliver modregnet i sit bloktilskud, hvis midler fra elforsyningsaktiviteter overføres til kommunekassen. Modregningsreglerne finder anvendelse, uanset om elforsynings aktiviteten er placeret i den kommunale forvaltning eller udskilt i et selskab. Modregningsreglerne gælder også for midler, der stammer fra kommunale solcelleanlæg. Hvis en kommune således f.eks. har optjent et overskud på at sælge el fra et solcelleanlæg til elforsyningsnettet, og kommunen får dette overskud overført til kommunekassen, så vil kommunen blive registrerings- og modregnings pligtig af det pågældende beløb. Sekretariatet for Energitilsynet har i september 2013 lavet en redegørelse vedrørende sekretariatets foreløbige fortolkning af mod regningsreglerne i relation til kommunale solcelleanlæg. Sekretariatet har i den forbindelse vurderet, at besparelser i kommunens elforbrug og betaling af afgifter som følge af egen produktion fra et solcelleanlæg må kategoriseres som en uddeling fra en elproducerende virksomhed til kommunen. Den pågældende fortolkning af modregnings reglerne fører til, at kommuner, som ejer solcelleanlæg, vil skulle modregnes i bloktilskuddet af den samlede økonomiske besparelse, som kommunen har opnået ved etablering af solcelleanlægget. Besparelsen vil ifølge sekretariatet for Energi tilsynet skulle opgøres som den årlige gevinst ved solcelleanlægget efter kommunens udgifter til de enkelte solcelleanlæg i form af etablerings udgifter og driftsudgifter etc. er fratrukket. Det er Hortens vurdering, at den pågældende fortolkning af elforsyningslovens modregnings regler er meget vidtgående, og at den hviler på et tvivlsomt hjemmelsgrundlag. Sekretariatet for Energitilsynet nævner da også selv i redegørelsen, at vurderingen er behæftet med en usikkerhed, idet der ikke er taget endelig stilling til det behandlede tilfælde i lovteksten eller lovbemærkningerne. Kommunale el-aktiviteter er skattepligtige, uanset om kommunen driver den pågældende aktivitet i et selskab eller i kommunalt regi. Undtaget fra skattepligten er kun produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Solcelleanlæg er således omfattet af skattepligten. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst afhænger af, om solcelleanlægget er udskilt til et selskab, eller om det er placeret i kommunen. Når et solcelleanlæg er etableret med henblik på at reducere kommunens eget forbrug af elektricitet, kan der være en væsentlig forskel på den skattemæssige opgørelse afhængig af, om solcelleanlægget er udskilt til et selskab eller ejet direkte af kommunen. Er solcelle anlægget beliggende i et selskab, skal avancen på hele anlæggets produktion medregnes i den skattepligtige indkomst. Er solcelleanlægget ejet af kommunen, er det vores opfattelse, at alene avancen på overskudsstrøm solgt til tredjemand skal medregnes i den skatte pligtige indkomst, mens den del, der produceres til kommunens eget brug, ikke er skattepligtigt. Det skal fremhæves, at det ikke endeligt er afklaret i praksis, om SKAT er enig i denne fortolkning af reglerne. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs Gravesen, advokat Line Markert, advokat Niclas Holst Sonne, eller advokat René Frisdahl Jensen, SIDE 19 RET & INDSIGT/REGULERINGEN AF KOMMUNALE SOLCELLEANLÆG

11 Anders Valentiner-Branth KORT NYT Maria Kjer Hedegaard Ændring af forvaltningsloven i forhold til opblødning af underskriftskrav på vej Et nyt lovforslag om ændring af bl.a. forvaltningsloven lægger op til, at der skal indføres en generel regel om, at der som et alternativ til personlig underskrift også kan accepteres andre former for tilstrækkelig identifikation ved afsendelse af afgørelser. Med lovforslaget tages der skridt til en generel regulering af, om der kan accepteres anden tilstrækkelig identifikation ved afsendelse af afgørelser, og at der således ikke længere skal gælde et ubetinget krav om, at sådanne afgørelsessager skal være forsynet med en personlig underskrift. Gældende ret er i dag, at det bl.a. af hensyn til retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige forhold er påkrævet at stille krav om, at en forvaltningsmyndigheds udgående, papirbaserede breve i en afgørelses sag skal være forsynet med en personlig underskrift. Underskriftskravet kan i praksis opfyldes ved, at brevet forsynes med en hånd skrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift, eller ved at en faksimile underskrift sættes elektronisk ind i det fysiske papir baserede brev. Se den hidtidige praksis, som Justitsministeriet i det fremsatte lovforslag sidestiller med gældende ret, Folketingets Ombudsmand Beretning 2008, side 79. Særligt om faktisk forvaltningsvirksomhed Det fremgår endvidere af lovforarbejderne, at det modsat ikke kan antages at gælde sådant et krav om personlig underskrift i sager, der ikke kan anses som afgørelsessager. Dette indebærer, at der hverken i dag eller i fremtiden vil være et krav om, at f.eks. s eller andre dokumenter, der vedrører spørgsmål om faktisk forvaltningsvirksomhed, skal være underskrevet med personlig underskrift. Der er i forbindelse med en række særlove, der fortsat vil gælde, imidlertid indført ordninger, hvor der er gjort undtagelser fra kravet om anvendelse af personlig underskrift ved en myndigheds udsendelse af afgørelser. Det fremsatte lovforslag Hertil kommer, at da den offentlige sagsbehandling i stigende grad bliver digitaliseret, har Justitsministeriet vurderet, at et ubetinget underskriftskrav vil hindre en effektiv udnyttelse af denne digitalisering. Derfor har justitsministeren fremsat lovforslaget, der skal sikre en smidig og tidssvarende regulering på området, og samtidig tilgodese de retssikkerheds mæssige, bevismæssige og ordens mæssige hensyn, der ligger bag underskriftskravet. Bliver lovforslaget vedtaget vil det indebære, at de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere mv. i afgørelsessager, enten skal være forsynet med en personlig underskrift, eller også skal dokumentet udformes på en måde, der både sikrer en entydig identifikation af afsenderen og af, at dokumentet er endeligt. Med lovforslaget gives forvaltnings myndighederne altså mulighed for at anvende alternativer til den personlige underskrift, når de udsender dokumenter til borgere, virksomheder mv. i afgørelsessager, så længe disse ordninger er betryggende i forhold til at sikre de hensyn, der ligger bag det eksisterende underskriftskrav. Det er op til myndigheden at vurdere, hvornår en ordning er tilstrækkelig betryggende i forhold til at sikre de hensyn, der ligger bag underskriftskravet. Som eksempler på sådanne tilstrækkeligt betryggende løsninger er i forarbejderne nævnt brug af it-løsninger, hvor udsendelse af dokumenter sker under anvendelse af digital signatur, autosignatur eller andre former for signaturer, og hvor der samtidig er opstillet de fornødne foranstaltninger, der er egnet til at sikre, at misbrug og andre uretmæssigheder imødegås. Kravet til identifikation af afsenderen af et brev skal ifølge lovforslaget ikke gælde, når der anvendes automatisk sagsbehandling, ligesom det heller ikke skal gælde for dokumenter, hvorved der kvitteres eller rykkes, eller hvori der blot foretages sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth, eller advokat Maria Kjer Hedegaard, Regeringens ressourcestrategi for affald Den 7. oktober 2013 offentliggjorde miljøministeren den længe ventede ressourcestrategi for affald Danmark uden affald. Ressourcestrategien sætter som forventet fokus på at udnytte de ressourcer, der er i vores affald, og at forbrænde mindre affald end vi gør i dag. Ressourcestrategien redegør for en række initiativer, som regeringen vil igangsætte i perioden Ressourcestrategien fastlægger fem overordnede fokusområder for regeringen i planen for at realisere Danmark uden affald. Strategiens næste skridt er en ressourceplan, som skal fastlægge planen for affaldshåndtering blandt andet med en miljøvurdering. Derudover vil regeringen fremlægge en strategi om affaldsforebyggelse. Der er ikke fastsat en tidsplan for det videre arbejde i strategien. Lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren Ifølge regeringens lovprogram planlægger regeringen at fremlægge et forslag til en ændring af miljøbeskyttelsesloven i sidste halvdel af februar 2014, som indebærer en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren. Forslaget følger op på regeringens konkurrencepolitiske udspil Styrket konkurrence til gavn for Danmark fra oktober 2012 samt omfattende tværministerielle arbejder i 2010 og Ressourcestrategien fastlægger i overensstemmelse med det konkurrencepolitiske udspil, at omstillingen af forbrændingssektoren skal realisere en del af det store effektiviseringspotentiale, der er i sektoren ifølge ressourcestrategien et samfundsøkonomisk effektiviseringspotentiale på ca. 380 mio. kr. pr. år. Organisationsændringerne skal blandt andet medføre, at forbrænding af affald i fremtiden sker på de forbrændingsanlæg, som økonomisk set er mest effektive. Vi har ikke derudover nærmere oplysninger om regeringens planer for den fremtidige organisering af affaldssektoren. Oplægget forudsætter imidlertid, at forbrændingsanlæggene kommer i mere direkte indbyrdes konkurrence, end det er tilfældet i dag. Den internationale konkurrence om affald til forbrænding stiller også krav om et opgør med rammerne for de danske forbrændingsanlæg, som de er i dag. Det er ikke muligt i dag at komme nærmere ind på kravene til de fremtidige affaldsforbrændingsvirksomheder eller fristen for, hvornår en ny organisation skal være på plads. Det er derfor også for tidligt at gætte på, hvordan organisationen i fremtiden skal se ud. Dansk Affaldsforening og andre interessenter i affaldsforbrændingssektoren er i gang med at forberede forhandlingerne, som skal gå forud for regeringens endelige formulering af lovforslaget om den fremtidige organisering af affaldssektoren. Horten er blevet inviteret til at sidde i den fokusgruppe, som skal bistå Dansk Affaldsforening i forbindelse med arbejdet med at fastlægge de fremtidige rammer for affaldssektoren. Med en klar forventning om, at de danske affaldsforbrændingsanlæg vil komme i direkte indbyrdes konkurrence, bliver det dog allerede nu relevant for ledelsen i det enkelte affaldsforbrændingsanlæg at overveje, hvordan virksomheden bedst forbereder sig til den fremtidige konkurrencesituation. Der er en klar tilkendegivelse om, at regeringen vil arbejde for, at det er de mest effektive forbrændingsanlæg, som udnyttes fremadrettet. For ejerne af og ledelsen i de forbrændingsanlæg, som ikke hører til blandt de mest effektive, er det alligevel aktuelt allerede nu at igangsætte den strategiske analyse for virksomhedens fremtid: -- Er det muligt at effektivisere anlægget, så anlægget kan komme blandt de mest effektive? -- Er det relevant at overveje strategiske samarbejder og evt. fusioner med andre affaldsforbrændingsanlæg eller andre forsyningsvirksomheder, som skal bidrage til en mere effektiv udnyttelse af anlæg og driftsressourcer? -- Er det relevant allerede nu at overveje strategisk afvikling og analysere modeller for at undgå eller begrænse deltagerkommunernes og dermed borgernes tab bedst muligt? Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs Gravesen, eller advokat Line Markert SIDE 20 RET & INDSIGT/ÆNDRING AF FORVALTNINGSLOVEN I FORHOLD TIL OPBLØDNING AF UNDERSKRIFTSKRAV PÅ VEJ SIDE 21 RET & INDSIGT/KORT NYT

12 Vigtig udvidelse af den udbudsretlige reparationsregel EU-Domstolen har den 10. oktober 2013 udvidet mulighederne for, at ordregiver kan indhente supplerende oplysninger i udbudssager. Dette ændrer på afgørende punkter ved Klagenævnet for Udbuds hidtidige praksis. Sagen kort Østre Landsret anmodede i juli 2012 Domstolen om at besvare et præjudicielt spørgsmål i en sag mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Manova A/S. Sagen omhandlede et annonceringsudbud af driften af syv vejledningscentre. Det fremgik af annonceringen, at prækvalifikationsansøgningen bl.a. skulle indeholde ansøgernes seneste balance. Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: To ansøgere havde ikke vedlagt deres balance i prækvalifikationsansøgningen. På den baggrund anmodede ordregiveren dem om hurtigst muligt at indsende dem, hvilket derefter skete. Ordregiver besluttede senere hen at indgå kontrakt med netop disse to ansøgere. Manova A/S indbragte beslutningen om at indgå kontrakt for Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet fastslog i kendelse af 10. marts 2010, at ordregiver havde overtrådt ligebehandlingsprincippet ved ikke at afvise de to ansøgere som følge af de manglende balancer. Det præjudicielle spørgsmål Den 29. april 2010 anlagde ordregiver sag ved Østre Landsret, som besluttede at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål: Niclas Sonne Holst Juniorpartner Skatter & Afgifter Maria Kjer Hedegaard Offentlig Ret Kristoffer Westberg Fast Ejendom & Entreprise Indebærer det EU-retlige ligebehandlingsprincip, at en ordregivende myndighed efter udløb af frist for anmodning om deltagelse i et udbud ikke er berettiget til at rekvirere en i udbudsannoncen krævet oplysning om ansøgers seneste offentliggjorte balance, når den pågældende ansøger ikke har medsendt en sådan balance i sin ansøgning om prækvalifikation? Muligheden for indhentning af supplerende oplysninger Domstolen fastslog, at den ordregivende myndighed, med mindre denne konkret har afskåret sig fra det i udbudsbekendtgørelsen, og så længe der ikke udøves forskelsbehandling, kan anmode om supplerende oplysninger. Anmodningen skal dog vedrøre dokumenter eller oplysninger, som det objektivt kan kontrolleres forelå forud for udløbet af fristen for prækvalifikationsansøgningen. Denne accept af muligheden for at indhente dokumenter eller oplysninger, der mangler i en anmodning om deltagelse i sin helhed, er umiddelbart en afvigelse i forhold til Klagenævnet for Udbuds hidtidige praksis. Ulrik Holst Hansen Skatter & Afgifter Christian Traberg Bennetzen fuldmægtig EU, Udbud og Konkurrence Morten Mølskov Jarlstrup Erhvervsjuridisk fuldmægtig M&A Udvidelsen af adgangen til at anmode om supplerende oplysninger er i fin tråd med det nye udbudsdirektiv, der inden for de kommende år vil blive implementeret i en dansk udbudslov. I det nye udbudsdirektiv fremgår det direkte, at en ordregiver kan anmode om supplerende oplysninger, herunder dokumenter, som ansøger helt har undladt at vedlægge sin ansøgning. Rikke Munk Rye Andersen fuldmægtig Rekonstruktion & Insolvens Daniel Haue Jakobsson fuldmægtig Commercial Marie Løvbjerg fuldmægtig EU, Udbud og Konkurrence Du kan finde Domstolens dom af 10. oktober 2013, C-336/12, på Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, eller advokat Martin Stæhr, Skattefri sammenlægning af vandforsyninger Regeringen har fremsat et lovforslag, der vil muliggøre skattefri sammenlægning af skattefritagne vandforsyningsselskaber med skattepligtige vandforsyningsselskaber. Formålet med lovforslaget (L 4) er ifølge forarbejderne at gøre det økonomisk mere attraktivt at etablere større enheder inden for vandsektoren for at skabe mere effektiv distribution af vand og dermed billigere vand til forbrugerne. Vandforsyningsselskaber, der omfattes af vandsektorloven, er skattepligtige. Øvrige vandforsyningsselskaber (såkaldt mindre vandforsyninger) er specifikt undtaget fra skattepligt. Når et skattefritaget vandforsyningsselskab har ønsket at sammenlægge sin aktivitet med et skattepligtigt vandforsyningsselskab, har det i praksis haft uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser. Det skyldes, at det modtagende vandforsyningsselskab er blevet beskattet af værdien af den overførte aktivitet som et tilskud. Hvis lovforslaget vedtages, vil det muliggøre en skattefri sammenlægning af et skattefritaget vandforsyningsselskab med et skattepligtigt vandforsyningsselskab. Herved undgås tilskudsbeskatning af det modtagende skattepligtige vandforsyningsselskab. Det modtagende skattepligtige vandforsyningsselskab vil ikke kunne afskrive på aktiverne modtaget fra det indskydende selskab. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. januar Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Niclas Holst Sonne, eller advokat Ulrik Holst Hansen, Højesterets domme i Brabrand-sagerne, og hvad dommene kan bruges til fremadrettet Højesteret har i domme af 22. august 2013 taget endelig stilling til to sager om ophævelse af beboelseslejemål som følge af kriminalitet begået af medlemmer af de pågældende lejeres husstand. Højesteret gav Brabrand Bolig forening medhold i, at boligforeningen havde ret til at smide to familier ud på grund af sønnernes kriminelle handlinger. Højesterets afgørelser er en naturlig konsekvens af almenlejelovens regler om, at lejeren skal sørge for, at lejerens husstand, og andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, overholder de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og efterkommer andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede. Det interessante ved dommene er imidlertid, at de indeholder et fortolkningsbidrag i relation til, hvad det vil sige, at lejerens fjernelse skal være påkrævet, før udlejer kan ophæve lejeforholdet som følge af overtrædelser af de almindelige ordensregler mv. I begge sager var sønnerne på tidspunktet for ophævelsen således fraflyttet de pågældende lejemål, og under sagen gjorde man derfor gældende, at lejernes fjernelse ikke længere var påkrævet, da sønnerne ikke længere var en del af husstanden, og ej heller havde adgang til lejemålene. Højesteret udtalte imidlertid, at sønnerne, så længe de respektive familier stadig boede i lejemålene, havde en ikke-begrænset tilknytning til ejendommen på ophævelsestidspunktet, hvorfor kravet om at lejernes fjernelse fra lejemålet var påkrævet, blev anset som værende opfyldt. Dommene må derfor forventes at kunne danne præcedens for en lang række lignende sager til støtte for et synspunkt om, at det er forholdene på ophævelsestidspunktet, som er afgørende ved vurderingen af, om en ophævelse kan finde sted eller ej. Derimod er det mindre relevant, om de hævebegrundende forhold eventuelt senere måtte være blevet bragt til ophør. Har du spørgsmål, ønsker om yderligere uddybning eller bemærkninger til nyheden, er du velkommen til at kontakte advokat Michael Neumann, advokat Veronica Wolthers-Petersen, eller advokatfuldmægtig Maria Vilfort, SIDE 22 RET & INDSIGT/KORT NYT SIDE 23 RET & INDSIGT/NYANSATTE JURISTER

13 Horten er blandt landets førende advokat firmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har mere end 50 års erfaring som juridisk rådgiver for en lang række af landets kommuner, kommunale selskaber, offentlige myndigheder og virksomheder. Vi er 238 medarbejdere, heraf 116 jurister og 38 stud.jur., der står klar til at tage hånd om din virksomheds eller kommunes behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Ret & Indsigt på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Ret & Indsigt på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Ret & Indsigt som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup, København Tlf Fax

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

IKA INDKØBSJURA - 2014

IKA INDKØBSJURA - 2014 IKA INDKØBSJURA - 2014 SPOR 1.1 AKTINDSIGT Andreas Christensen, advokat (H) og partner Onsdag den 18. juni 2014 AKTINDSIGT- UDBUDSDIREKTIVET side 2 Udbudsdirektivets artikel 6: Med forbehold af bestemmelserne

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 K E N D E L S E Tensid Danmark ApS (advokat Nicolai A. Clausen, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Rudersdal Forsyning A/S (Vand) Att.: Jane Britta Madsen Skovlytoften 27 2840 Holte Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/04281 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030 Hjørring Vandselskab A/S (Spildevand) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Kerteminde Forsyning Vand A/S Att.: Lisa Larsen Kohaven 12 5300 Kerteminde Den 3. oktober 2014 Sag nr. 14/ 04240 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: "TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE)" UDBUDSBETINGELSER DECEMBER 2013

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE) UDBUDSBETINGELSER DECEMBER 2013 Guldborgsund Spildevand A/S Tømning af bundfældningstanke (septiktanke, trixtanke og lignende) GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S: "TØMNING AF BUNDFÆLDNINGSTANKE (SEPTIKTANKE, TRIXTANKE OG LIGNENDE)" UDBUDSBETINGELSER

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025100 (Katja Høegh, Lars Tolstrup) 24. oktober 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025100 (Katja Høegh, Lars Tolstrup) 24. oktober 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025100 (Katja Høegh, Lars Tolstrup) 24. oktober 2011 K E N D E L S E Kinnarps A/S (advokat Povl Nick Bronstein, København) mod VUC Sønderjylland (advokat Erik Hørlyck,

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt Statsforvaltningens brev til en borger 2014-169206 Dato: 12-0 5-2015 Tilsynet Henvendelse vedrørende Region Sjællands afslag på aktindsigt Du har den 28. oktober 2014 klaget over Region Sjællands afgørelse

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN

EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Sagsnr.: 2014-32-134-00019 Dato:22-01-2015 Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Dato for spørgsmål Spørgsmål i anonymiseret

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 K E N D E L S E Yding Gruppen A/S (advokat Jesper Håkonsson, Horsens) mod Aarhus Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011

Afskedig sked else ig TR-kursus Byggecentrum 9. - 11. maj 2011 Afskedigelse Reglerne Overenskomsterne: Basis og leder Forvaltningsloven - herunder: - uskrevne retsregler - ombudsmandsudtalelser Funktionærloven Domspraksis Ligebehandlingsloven Tjenestemandsregulativer

Læs mere

Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces

Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces Tjekliste Når du vil afgive tilbud i en udbudsproces SIDE 2 1. FØR DU GÅR I GANG MED DIT TILBUD Har du husket at Gennemgå udbudsmaterialet i sin helhed og være ajour med eventuelle opdateringer? Ordregiver

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 K E N D E L S E Sønderborg Affald A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Affaldsregion Nord I/S v/dansk Affald

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034506 (Kirsten Thorup, Henrik Fausing) 5. juli 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034506 (Kirsten Thorup, Henrik Fausing) 5. juli 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034506 (Kirsten Thorup, Henrik Fausing) 5. juli 2013 K E N D E L S E SOS International A/S (advokat Torkil Høg, København) mod Region Midtjylland (advokat Tina Braad,

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Prækvalifikationsmateriale

Prækvalifikationsmateriale Prækvalifikationsmateriale Til begrænset udbud på Ejendomsadministration af almene boliger i Fredericia kommune Begrænset udbud internt referencenummer 2013-135114 Oktober 2013 Fredericia Kommune: Att.:

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023297 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kent Petersen) 17. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023297 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kent Petersen) 17. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023297 (Michael Kistrup, Michael Jacobsen, Kent Petersen) 17. januar 2012 K E N D E L S E Grusterminalen.DK ApS (advokat Niels Tiedemann, København) mod Fredericia Kommune

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13 UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus April 2015 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Ordregiver... 4 2.1. Ordregivers

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0026368 (Michael Kistrup, Stephan Falsner) 12. oktober 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0026368 (Michael Kistrup, Stephan Falsner) 12. oktober 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0026368 (Michael Kistrup, Stephan Falsner) 12. oktober 2012 K E N D E L S E Møbeltransport Danmark (advokat Gorm Himmer, Aarhus) mod Udenrigsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014883 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 12. februar 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014883 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 12. februar 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014883 (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 12. februar 2008 K E N D E L S E Rengøringsgrossisten ved Ingelise Mortensen (advokat H.P.Grønborg-Pedersen,

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 K E N D E L S E ScanPipe A/S (selv) mod Nordvand A/S (advokat Thomas Grønkjær, Hellerup) Ved udbudsbekendtgørelse nr.

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse.

Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse. Udbudsbetingelser for begrænset udbud af kontrakt om tilrådighedsstillelse af løsning til juridisk videnssøgning og anvendelse. Udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 205-363082 Det er ikke tilladt at gengive

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 K E N D E L S E Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S (advokat Torsten Viborg Pedersen, Randers)

Læs mere

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud

Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud KLAGENÆVNET FOR UDBUDS ÅRSBERETNING FOR 2010 I henhold til 27, stk. 4, i Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0037687 (Nikolaj Aarø-Hansen) 18. juli 2014 K E N D E L S E 1. Kontech A/S og 2. ES Stålindustri ApS (advokat Morten Hove, Rødovre) mod Boligorganisationen Tårnbyhuse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024699 (Poul Holm) 2. september 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024699 (Poul Holm) 2. september 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024699 (Poul Holm) 2. september 2011 K E N D E L S E GE Healthcare Danmark A/S (advokat Søren Hilbert, København) mod Region Midtjylland (advokat Tina Braad, Århus) Denne

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 K E N D E L S E Eurofins Miljø A/S (advokat Henrik Holtse, Århus) mod Aalborg Kommune (advokat

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Roskilde Spildevand A/S Att.: Charlotte Vincents Betonvej 12 4000 Roskilde Den 7. oktober 2014 Sag nr. 14/03811 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning Forsyningssekretariatet

Læs mere

PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE

PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE Udbud af Digital thoraxudstyr med 2 detektorer inkl. raster til konventionel radiografi PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALE Begrænset udbud Udbud af Digital thoraxudstyr med 2 detektorer inkl. raster til konventionel

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 K E N D E L S E Tandlægerne Anne Lise Goth Erik Jensen og Jens Vollbrecht (selv) mod Frederikshavn Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode September 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anvendelsesområde... 3 3. Samtidig underretning... 4 3.1. Hvordan skal underretningen

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. januar til 31. januar 2013 og beskriver de vigtigste domme og afgørelser i perioden

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. januar til 31. januar 2013 og beskriver de vigtigste domme og afgørelser i perioden Januar 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. januar til 31. januar 2013 og beskriver de vigtigste domme og afgørelser i perioden Model for prisevaluering skal udformes efter det

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave

Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014. 2. udgave Vejledning til ansøgning om særlige forhold til Benchmarking i Prisloft for 2014 2. udgave Forsyningssekretariatet marts 2013 Vejledning til ansøgning om særlige forhold... 1 Hvad er et særligt forhold...

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Indhentning af tilbud på beskæftigelsesfremmende indsats 1. Vejledning og jobsøgningsforløb i.h.t. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap.

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011 K E N D E L S E Landsorganisationen i Danmark (selv) mod Københavns Universitet (advokat Kurt Bardeleben, København)

Læs mere

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er:

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er: Notat J.nr. 14-4989032 Spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af konsulentbistand til beregningsmotor, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 231-407652 opdateret 7. januar 2015 ICE, Jura og stab MTG Nr.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere