Side 1 af februar Referat af fællesmøde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe mandag den 26. januar 2009

Transkript

1 Side 1 af februar 2009 Kirsten Ilkjær Buddinge Hovedgade Søborg Referat af fællesmøde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe mandag den 26. januar 2009 Mødet blev afholdt i grønt IDÉcenter. Til stede: Elsebeth. Ingrid,, Philip, Karen, Fina, Sonja, Dorte, Lis, Kirsten, Jens, Kim og Jesper. Dertil i den første del: Benedicte samt Karin M. Larson fra grønt IDÉcenter og miljøchef Carsten Sølyst. Ad. 1. Valg af ordstyrer og referent Ref. Jesper. Ordstyrer: Benedicte/Karen. Ad. 2. Godkendelse af referat fra fællesmøde 12. november 2008 Godkendt. Ad. 3. Godkendelse af dagsorden OK Ad. 4. Næste møde Onsdag 5. marts 2009 Ad. 5. Oplæg ved miljøchef Carsten Sølyst: Hvad sker der på klima-området i Gladsaxe Carsten Sølyst (CAS) orienterede om, hvad kommunen har gang i på området. Indledningsvis blev fortalt om indikationen på, at der er sket en ændring med vejret: De kraftigere regnskyl. Det er en udfordring for kommunen, da det er vanskeligt at dimensionere afløbene tilstrækkeligt. Hvis der ikke skal bruges alt for store beløb på kloakering, må der gøres noget andet. Vand- og afløbskontoret er i gang med en kortlægning af kommunen med henblik på egnethed til anlæg af faskiner (nedsivningsanlæg), med henblik på at fremme nedsivning så det forebygges, at kloakkerne belastes så meget. Måske kan økonomiske incitamenter komme på tale, der vil jo i givet fald spares midler på udbygning af kloaknettet, men detaljerne er ikke afklaret endnu. Kommunen påtænker kampagner mod befæstede arealer i forhaverne (dvs. flisebelægning etc.) i håb om, at vandet kan nedsives i stedet for at blive ledt til kloak. Der er planer om en separatkloakering af dele af Aldershvilevej. Det påtænkes at ske ved at skyde kloakrør ned ved siden af rørene med husspildevand. Det er derefter hensigten at lede vejvandet gennem sandfang, olieudskiller og rodzoneanlæg videre til Bagsværd Sø. Derved tilgodeses både søen og aflastning af kloaksystemet. Separatkloakering er der også planer om i Mørkhøjområdet, så regnvand ledes til

2 Side 2 af februar 2009 ratkloakering er der også planer om i Mørkhøjområdet, så regnvand ledes til fæstningskanalen (Vestvolden) i stedet for til Avedøreværket. Bag Høje Gladsaxe ligger et forsinkelsesbassin, der ikke modtager husspildevand, men dog antageligt indtrængende punktforureninger. Derfor undersøges, hvor meget der skal til for at vandet kan ledes til vådområder i Høje Gladsaxeparken. Der foretages også undersøgelser med naturen egen rensning med hensyn til at lede vand til den lille å ven Skolesvinget med henblik på naturlig rensning. Der pågår tillige overvejelser af muligheden for at foretage en tidssopdelt behandling af vandet, så det første og mest forurenede afløb efter regn ledes til rensningsanlæg, men hvor vandet efter et tidsrum kan ledes til naturen. I naturplanen skal 10 af Kommunens naturområder beskrives, herunder mål og visioner for dem dvs. hvad er det vigtige i områderne, og hvordan vi bedst får bevaret naturen et spørgsmål, som fredningerne ikke definerer særligt præcist. Nogle af områderne kan måske have nytte af mere vand (f.eks. Høje Gladsaxeparken, Gyngemosen, Smør og Fedtmosen og Bagsværd Sø), men det kan rejse en række spørgsmål i relation til eksisterende fredninger. Pleje af naturområderne kan komme til at se voldsomt ud, når det er nødvendigt at gøre noget ved områderne med maskiner. Adgangsforhold står højt i Kommunens prioriteringer. Samværsmuligheder skal overvejes, så mennesker og natur kan sameksistere til begges fornøjelse. Der passes bedre på naturen, når mange kender til den, og så skal de jo kunne komme derud. Dog kan områder spærres af hvis der er noget helt specielt der skal passes på. Der er formuleret rammer for en CO 2 strategi i kommunen. Tilsvarende arbejder kommunen med at nedbringe sin egen udledning. Kommunen står dog kun for 5-10% af CO 2 udledningen i Gladsaxe, så det er transport, borgere/boliger, virksomheder etc. der især skal gøres en indsats. Fjernvarme er en god løsning, der regnes for at være CO 2 neutral, når den kommer fra affaldsafbrænding. Udbygningen af fjernvarmen betyder derfor en stor CO 2 reduktion. I Bagsværd påtænkes NovoZymes og Værebropark bebyggelsen at blive fjernvarmeforsynet. Det vil også gøre det nemmere for mindre boligselskaber at blive koblet på. Planer på klimaområdet påtænkes at blive udformet som et forslagskatalog til politikerne med økonomi beregnet for de enkelte forslag, så det fremgår hvor det er mest effektivt at sætte ind. På nogle områder er der allerede gjort store fremskridt f.eks. m.h.t. reduktionen i kommunens elforbrug på 12% i perioden Carsten Sølyst mente, at Agenda 21 planen primært går på folks adfærd, men at mange kommentarer til A21 planen har vedrørt de ting der koster penge, men som er fastlagt i andreplaner: Affaldsplan, spildevandsplan etc. Virksomheder indgår aftaler med NGO er om klimatiltag. F.eks. Novozymes og WWF. Et klimanetværk håbes etableret dvs. kommunen fungerer som sekretariat. Karin M. Larsen fortalte om en villaenergikampagne grønt IDÉcenter har planer om til efteråret. Ideen er at uddanne skoleelever i 8-9 klasse orienteres til at give simple

3 Side 3 af februar 2009 spareråd og motivere borgerne til en indsats på området. Eleverne skal gennem uddannelsesforløb af f.eks. en dags omfang. Det vil foregå efter elevernes skoletid. Betaling for indsatsen kan f.eks. gå til skolernes egne kasser. Der er talt om at nå ud til 2000 husstande, men i praksis bliver det nok færre. De unge kan f.eks. udstyres med et enkelt et tjekskema, som henleder villaejernes opmærksomhed på mulige energibesparelser. Kim advarede mod en situation hvor kommunen kan komme til at stå med et rådgiveransvar og kunne bedre forestille sig et forløb, hvor det er et undervisningsforløb hvor lærerne er med, og hvor eleverne f.eks. besøger forældrene. Karin oplyste at være opmærksom på det, men også at ønske at gøre opmærksom på grønt IDÉcenter. Fina opfordrede ligeledes til at grønt IDÉcenter motiverer lærere og elever, og planlægge et undervisningsforløb, så de kan give gode råd. Lis nævnte vigtigheden af at beskytte børnene mod dårlige oplevelser, når de stemmer dørklokker. Benedicte nævnte et eksempel fra hinsidan hvor klasser tjekker affaldssortering sammen med deres lærere. Kim opfordrede til i højere grad at klæde fagfolk på til at gå videre med energisagen. F.eks. viceværter etc. Carsten Sølyst oplyste, at kommunen har indsendt en ansøgning om deltagelse i et elbilforsøg, så der i givet fald kan opnås tilskud til den del af udgiften, der ligger ud over udgifter til alm. biler ved anskaffelse af 3 el-biler til hjemmeplejen, en tilsynsbil til BMF, og en ladbil til driften. Elbiler er afgiftsfritaget for private købere, men dyre for kommunen. Derefter var der spørgsmål og opfordringer fra de frivillige i LA21 bl.a. om følgende: Sonja vedr. måling af luftforurening. Carsten Sølyst oplyste, at der ikke foretages systematisk luftovervågning, da kommunen ikke er så belastet som København. Benedicte opfordrede til at Kommunen også bidrager med en række små ting for at fremme de privates CO 2 begrænsning f.eks. tilslutninger af cykelstier, skiltning, lapning af huller. Mange torve etableret inden for de seneste år er de stenørkener. Bagsværd Park kan gøres til et meget grønt område. Carsten Sølyst henviste til cykelstiplanen, og at kommunefolk også rapporterer retur vedr. cykelsti-kvalitet med besked til Vej- og Parkafdelingen. Der er også taget initiativ til Svaleruten med forskellige oplevelser. Kim efterlyste alternativ til de nedlagte servicebusser. Det kunne f.eks. være tilkaldebusser, der kører af bestemte ruter, når der er passagerer nok - f.eks. i form af en elbus: Ingrid roste kommunen for el-besparelserne, men spurgte til hvad der sker med de kvoter CO 2, som DONG sparer ved at kommunen reducerer sit CO 2 udslip. Carsten Sølyst oplyste, at der skal opnås reelle besparelser i kommunen, men at kommunen ikke har indflydelse på hvad der sker med kvoterne, så DONG har ret til at

4 Side 4 af februar 2009 sælge kvoterne videre til f.eks. tyskere og polakker, hvorved den CO 2 vi har sparet, bliver sluppet ud andre steder. Ingrid foretrak, at staten hvert år destruerer CO 2 kvoter svarende til hvad kommunerne sparer, men det forhindres altså af internationale regler, som formodentlig kun kan ændres ved regeringens initiativ. (Emnet har været drøftet i kommunens miljøudvalg på forslag fra Enhedslisten; en ordning med destruktion af kvoter blev dog nedstemt af et flertal på indstilling af forvaltningen). Dorte spurgte til, hvordan incitamentet er for kommunens institutioner til at spare energi. Carsten Sølyst kunne oplyse, at størstedelen af besparelsen går til den enkelte institution, resten går til fortsatte energiforbedringer. Om hvor grøn den nye Bagsværd Skole ville blive kunne Carsten Sølyst oplyse, at der er stor sandsynlighed for at den bliver bygget som energiklasse 1 byggeri dvs. 5 år før lovgivningen kræver det. Kim kommenterede med at bl.a. i Holland er der bygget en O-energi skole hvilket også burde være muligt i Gladsaxe. Kim anbefalede også at integrere miljø og natur i undervisningen. I relation til skoler efterlyste Kim flere skoler med grønt flag. Carsten nævnte afhængigheden af ildsjæle på skolerne. Kim opfordrede til at ildsjælene i miljøarbejdet lønnes som viceskoleinspektører, så de ikke skal arbejde ekstra uden kompensation. Med hensyn til anvendelse af regnvand til toiletskyl og vask nævnte Carsten Sølyst forbehold p.g.a. dårlige eksempler f.eks. fra Køge hvor en fejl betød store skader. Jens kommenterede med at eksempler fra udlandet bør kunne anvendes i Danmark. Der var eksempel på at et tysk eksempel nu ikke længere kan afvises p.g.a. EUregler. Der var applaus til Carsten Sølyst for de mange informationer. Ad. 6. Foreningens svar på Agenda 21 plan og Affaldsplan Kim henviste til borgermødet i december, hvor Agenda 21 plan og Affaldsplan var til diskussion. Som formand for LA21 i Gladsaxe står Kim som afsender af et svar på vegne af foreningen. Det er en samling af input fra Kim, Malene og Jesper på baggrund af de diskussioner, der var kendt fra borgermødet og møderne i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe. Alt hvad der kunne huskes fra LA21deltagerne er således sammenskrevet. Kim nævnte, at hvis der er andre ønsker til procedure fremover, så må LA21 deltagerne sige til. Der lod til at vore stor tilfredshed med svaret og Ingrid havde ros til høringssvaret vedr. affaldshåndteringen. Der blev spurgt hvorvidt der gives direkte svar på høringsbemærkninger. Det blev Jespers lod at undersøge, og svaret er (efterskrift:) at Affalds- og Genanvendelseskontoret svarer direkte efter at forslagene har været politisk behandlet dvs. formodentlig i april måned. Svar på høringsbemærkningerne vedr. Agenda 21 planen vil kunne findes på nettet, når den politiske behandling er færdig. Deltagere uden netforbindelse eller med printerproblemer tilsendes iflg. aftale de to høringssvar sammen med referatet. Ad. 7. Seneste nyt på natur- og miljøområdet I relation til et kommende foredrag i AOF-regi af Martin Fluri om vugge til vugge princippet henviste Jesper til en artikel i seneste nummer af Global Økologi. Ikke alle skribenter i Global Økologi er enige med Michael Fluri. Sonja spurgte til evt. støtte til en AOF-tur til Samsø - herunder om Jesper kunne søge midler til støtte af de aktives deltagelse. Holdningen hos Kim og Jens m.fl. var, at hvis

5 Side 5 af februar 2009 foreningen som sådan vil søge, så kan Jesper involveres i arbejdet, men ikke til enkeltpersoners deltagelse i ture, og så skal man i øvrigt huske, at hvis der ydes støtte til ture etc., så skal deltagerne levere en ydelse retur efterfølgende. Jesper fortalte lidt om den seneste opfattelse af muligheden for at komme gyldenris i naturområderne til livs. Ad. 8. Aktiviteter i 2009 Jens fortalte om et kommende kursus i økologisk havebrug. Det holdes i hovedbiblioteket, og i år engagerer kommunen sig mere i det m.h.t. reklame etc. Jesper nævnte en række kendte eller sandsynlige aktiviteter for Lokal Agenda 21 i Gladsaxe i år Det resulterede i en opfordring til Jesper til også for 2009 at fremstille en oversigt over mærkedage og kendte eller sandsynlige aktiviteter. Den følger vedhæftet. Om årsmødet blev det nævnt, at der vil være oplæg om klimakommuner ved Jens la Cour fra sekretariatet i Danmarks Naturfredningsforening og at Jens Juhl og Sølva Falgren vil byde på smagsprøver på klimavenlig mad. Formand for miljøudvalget Trine Henriksen har accepteret at være dirigent. Derudover er der de sædvanlige punkter med valg til bestyrelsen, aflæggelse af årsberetning etc. og ikke mindst: Oplæg fra gruppernes talsperson om hvad grupperne har beskæftiget sig med i det forløbne år. Dette blev talspersonerne mindet om.deltagelse i fællesmøderne registreres af Jesper, mens deltagelse i grupperne registreres af hver af deres talsmænd. Dette for tilsammen at udgøre grundlaget for at være stemme- og opstillingsberettiget til bestyrelsen, men årsmødet/generalforsam-lingen er i øvrigt åben for alle. Vedr. æblepressearrangementer og udlån af mosterier er der nu to nye æblepresser klar anskaffet for midler fra Agenda 21 puljen. Jesper har fremstillet standerne til dem (det var der applaus for) og de er allerede udlånt! Der var drøftelse af interessante besøgssteder vedr. inspiration og uddannelse: Karen nævnte AOF ture vedr. haver (Lis supplerede vedr. terapihaver) Landbohøjskolen blev også nævnt som interessant besøgssted. Jesper fortalte, at biodiversitetsgruppen håber at komme i gang med at fremstille en illustreret version af en naturkanon. Der er også fortsat kontakt til skolerne og satses fortsat på at bidrage til elevernes naturforståelse. Sommerferieaktiviteterne for de 8-13 årige børn (og evt. deres familiemedlemmer i den ene uge) påtænkes fortsat og igen med Jesper og Karen som deltagere fra LA21. Jesper fortalte, at Malene har en ide til emne for stand på Søborg Torv el. lign. Det kunne være elbesparelser nærmere bestemt om elsparepærer og nogle af de mange myter og vildskud, der er på det område. Malene havde allerede spørgsmål klar vedr. en quiz/konkurrence om emnet. Der lod der til at være god interesse for at tage emnet op. Ad. 9. Siden sidst Jens er nyligt vendt hjem fra en længere rejse til Cuba, og berettede om hvordan de ikke brugte kunstgødning, men havde opnået, at rigtig mange var engageret i økolo-

6 Side 6 af februar 2009 gisk jordbrug. Fra den spændende tur har Jens en stribe billeder, som vil blive vist på det kommende LA21 møde. Ad. 10. Eventuelt Kort diskussion af mødestilen, herunder vigtigheden af at holde sig til dagsordenen.