BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR"

Transkript

1 BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/ ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er vigtigt at bruge tid sammen med familien. Men mere end hver fjerde synes, det er svært at tale med sine forældre. Det viser en landsdækkende undersøgelse fra Børnerådet blandt elever i 8. klasse. Børnerådets undersøgelse tegner et billede af en generation, som rigtig gerne vil bruge tid sammen med de voksne, de bor sammen med, men 28 pct. af de unge savner tid med minimum én voksen derhjemme. Undersøgelsen viser også, at de unge, der synes, de bruger for lidt tid sammen med de voksne derhjemme, i højere grad også synes, at de voksne viser for lidt interesse for deres liv. Selvom man er ung, er det vigtigt, at de voksne derhjemme har tid til at være sammen med en, for det går ud over relationen og nærheden, hvis tiden er for knap. Alt for mange børn og unge, efterlyser tid med de voksne. Hertil må jeg bare sige, at jeg håber snart politikerne vil interessere sig for balancen mellem familie- og arbejdsliv. For noget tyder på, den kan blive bedre, siger Børnerådets formand Per Larsen. De unge, der oftest er utilfredse med, hvor meget tid de bruger med en forælder, er dem, der bor sammen med enten deres mor eller far og en stedforælder. Derfor vil Per Larsen have mere støtte til sammenbragte familier: Familierne, hvor der er en stedforælder, ser ud til at kæmpe mere med at få relationerne mellem voksne og børn til at lykkes end kernefamilierne. Derfor skal de tilbydes mere støtte og rådgivning, og jeg håber, at vores undersøgelse får politikerne til at støtte initiativer i den retning. UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER 91 pct. af de unge, der bor med begge forældre, synes, det er meget eller ret vigtigt at bruge tid med deres familie. Til sammenligning synes blot 83 pct. af de unge, der lever i deleordninger, at det er meget eller ret vigtigt. 27 pct. af de unge synes, det er svært eller meget svært at snakke med deres mor eller far om bekymringer. De unge synes især, det er svært at tale med deres far. 23 pct. af de unge synes, de bruger for lidt tid med deres far, mens 13 pct. oplever, at de bruger for lidt tid med deres mor. 79 pct. af de unge oplever, at de voksne viser tilpas interesse for deres liv, 16 pct. synes, de viser for meget interesse, mens 5 pct. synes, at de voksne viser for lidt interesse. 11 pct. af de unge, der bor med deres mor, synes, de bruger for meget tid med morens nye partner. 14 pct. af de unge, der bor med deres far, synes, de bruger for meget tid med farens nye partner. 65 pct. af de unge er som regel mest alene hjemme, når de er syge. 97 pct. af disse unge er generelt tilfredse med at være alene hjemme.

2 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER ANALYSENOTAT DET KAN VÆRE SVÆRT AT TALE MED MOR OG FAR De fleste unge i undersøgelsen oplever, at det er nemt eller meget nemt at tale med deres forældre. De unges oplevelse af at være tæt med deres forældre kan forklares med, at nutidens forældre, i højere grad end tidligere generationer, har haft et ungdomsliv, der minder om det liv, deres børn lever i dag. Undersøgelsen Risikabel ungdom (Andersen, 2015) beskriver blandt andet, hvordan generationskløften er om ikke udlignet så I hvert fald mindsket. Børnerådets undersøgelse viser dog også, at mere end hver fjerde ung oplever, at det er svært eller meget svært at tale med deres mor eller far, hvis de har problemer eller bekymringer. Det er et resultat, der ligger på linje med andre undersøgelser af unges forhold til deres forældre, fx Det normale ungdomsliv (Kofod & Nielsen, 2005). Særligt vanskeligt er det at tale med far; 34 pct. af de unge har svært eller meget svært ved at tale med deres far om problemer, bekymringer eller sorger. Til sammenligning synes 21 pct., at det er svært eller meget svært at tale med mor. FIGUR 1: DET ER NEMMERE AT TALE MED MOR END MED FAR Har ikke/ser ikke Meget svært Svært Nemt Meget nemt 2% 7% 5% 10% 16% 24% 43% 40% 34% 19% Mor Far Antal besvarelser: Spørgsmålsformulering: Hvor nemt eller svært er det for dig at tale med følgende personer, hvis du har problemer, bekymringer eller sorger? Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel samt en række kvalitative uddybende gruppeinterview. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2015, og 97 pct. af de unge, der deltog, var mellem 15 og 14 år. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagest i notatet. Undersøgelsen er finansieret af

3 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER Undersøgelsen viser også, at pigerne finder samtalerne med mor og far vanskeligere, end drengene gør. Forskellen gør sig især gældende i forhold til pigerne og deres fædre. Sally fortæller, at hun skelner mellem at tale med sin mor og sin far afhængigt af emnet: Jeg kan godt snakke med min far, hvis det er noget mere skolerelateret, men hvis det er noget med veninderne og sådan noget, så er det mere min mor. Hun kan måske relatere til det lidt bedre. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem, hvor meget tid den unge bruger sammen med henholdsvis mor og far, og hvor let eller svært den unge oplever, det er at tale med dem. Figur 2 viser således, at de unge, der synes, de bruger for lidt tid sammen med deres forældre, også har sværere ved at tale med dem. Fx svarer 37 pct. af de unge, der synes, de bruger for lidt tid med deres far, at de har svært eller meget svært ved at tale med ham. FIGUR 2: FOR LIDT TID MED MOR ELLER FAR KAN GØRE DET SVÆRERE AT SNAKKE MED DEM Unge, der synes, de bruger for meget tid med deres far 38% 54% Unge, der synes, de bruger tilpas tid med deres far 30% 68% Unge, der synes, de bruger for lidt tid med deres far 37% 57% Unge, der synes, de bruger for meget tid med deres mor 31% 67% Unge, der synes, de bruger tilpas tid med deres mor 19% 80% Unge, der synes, de bruger for lidt tid med deres mor 34% 66% Meget svært eller svært at snakke med mor eller far Meget nemt eller nemt at snakke med mor eller far Unge, der synes, de bruger tilpas eller for meget tid med deres far. Antal besvarelser: 961 Unge, der synes, de bruger for lidt tid med deres far. Antal besvarelser: 283 Unge, der synes, de bruger tilpas eller for meget tid med deres mor. Antal besvarelser: Unge, der synes, de bruger for lidt tid med deres mor. Antal besvarelser: 188 Har ikke/ser ikke-svar er udeladt af figuren, hvorfor tallene i figuren ikke summer til 100. Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmålsformuleringer: Hvor nemt eller svært er det for dig at tale med følgende personer, hvis du har problemer, bekymringer eller sorger? (Svarkategorierne meget svært og svært samt meget nemt og nemt er slået sammen) og Synes du, du bruger [for meget, tilpas, for lidt tid med henholdsvis far eller mor]?

4 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER Hvis du er mere sammen med din familie, så kender de dig bedre, og så kender man også dem bedre. Så føler man sig mere tryg med dem, og så kan man snakke med dem om nogle flere ting. PETER TID MED FAMILIEN ER VIGTIG OGSÅ NÅR MAN GÅR I 8. KLASSE 89 pct. af de unge synes, det er meget eller ret vigtigt at bruge tid sammen med deres familie, 10 pct. synes, det er lidt vigtigt, og kun 1 pct. synes, at det slet ikke er vigtigt at bruge tid sammen. Børnerådets panel bekræfter, hvad både Børnerådets og andre undersøgelser tidligere har vist: at børn og unge tillægger familien stor betydning og værdi (Børnerådet, 2012; Kofod & Nielsen, 2005). Peter forklarer, hvorfor han synes, det er vigtigt at bruge tid sammen med sin familie: Hvis du er mere sammen med din familie, så kender de dig bedre, og så kender man også dem bedre. Så føler man sig mere tryg med dem, og så kan man snakke med dem om nogle flere ting. For nogle af de unge drejer tiden med familien sig mere om kvaliteten, end om hvor meget tid de bruger i hinandens selskab: tid, jeg har med dem, fornuftigt, fortæller Noah. Nogle forældres arbejde tillader dem at arbejde hjemme. Simon ser det som en mulighed for at være sammen med sine forældre: Man kan være mere sammen med dem, hvis de arbejder hjemme, fordi så kan de lige tage en pause, imens de arbejder og lige snakke lidt. Det kan man jo ikke, hvis de er ude på arbejdet. For Alma er det samme fornemmelse, der gør sig gældende. Hun forklarer, hvordan det bare kan være rart, at hele familien er hjemme også selvom de ikke alle laver noget sammen: Vi er meget på hver vores værelse, men der er ligesom et eller andet ved, at vi kan mærke hinanden; så kan jeg høre min storebrors musik, og min far taster lidt på computeren, min mor drikker te eller et eller andet. Altså, vi kan godt mærke hinanden er her. Det er noget andet, når man er alene hjemme; så er der bare stille. Jeg er ikke helt vildt meget sammen med mine forældre, men jeg synes, det er vigtigt, at jeg bruger den

5 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER FAMILIETYPEN HAR BETYDNING Børnerådets undersøgelse viser en sammenhæng mellem, hvilken familietype de unge bor i, og hvor vigtig de unge synes, tid med familien er. De unge, der bor sammen med både deres mor og far, synes i højere grad end andre unge, at det er vigtigt at bruge tid sammen med deres familie; 91 pct. af de unge, der bor med begge deres forældre, synes, det er meget eller ret vigtigt. Til sammenligning synes 83 pct. af de unge, der lever i deleordninger, at det er meget eller ret vigtigt at bruge tid med deres familie. Martin, som bor sammen med begge sine forældre, forklarer, hvorfor han synes, det er vigtigt at bruge tid med dem. For ham handler det særligt om følelserne for familien, og det at man har brug for dem også senere i livet: er det dem, man ligesom skal få hjælp af. Man lærer meget af sine forældre. Selvom unge i brudte familier i mindre grad end unge i kernefamilier vurderer tid med familien som vigtig, resulterer bruddet for nogle unge i en skærpet opmærksomhed på samværet. Noah, som lever i en deleordning, synes, det er vigtigt at bruge tid med sin familie særligt sine mindre søskende netop fordi, de ikke indgår som en daglig del af hans hverdag: Det er meget vigtigt at bruge tid sammen. Især når jeg er hjemme hver anden weekend ved min far, så synes jeg, det er vigtigt at bruge tid med mine små søskende, fordi dem ser jeg ikke så tit. Jeg bruger måske ikke lige så meget tid om dagen med min mor og papfar, fordi de er der hele tiden. Fordi at det er dem, man elsker, og det er vigtigt at være sammen med dem, og fordi at i fremtiden FIGUR 3: ISÆR BØRN I KERNEFAMILIER SYNES, TID MED FAMILIEN ER VIGTIG Slet ikke vigtigt at bruge tid sammen med sin familie Lidt vigtigt at bruge tid sammen med sin familie Ret vigtigt at bruge tid sammen med sin familie Meget vigtigt at bruge tid sammen med sin familie 2% 3% 2% 1% 15% 12% 11% 9% 50% 52% 56% 51% 33% 34% 31% 40% Lever i en deleordning mellem mor eller far Bor med mor eller far og dennes nye partner Bor alene med enten mor eller far Kernefamiliebørn Antal besvarelser: Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmålsformuleringer: Synes du, det er [meget, ret, lidt, slet ikke vigtigt at bruge tid med sin familie]? og Hvilke voksne bor du sammen med derhjemme? De fire viste familietyper udgør ikke alle svarkategorierne.

6 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER FOR LIDT OG FOR MEGET INTERESSE FRA DE VOKSNE Balancen mellem at blande sig unødigt og udvise interesse for den unges liv kan være svær at ramme i for nogle familier. Men Børnerådets undersøgelse viser imidlertid, at det lykkes udmærket for langt de fleste voksne. 79 pct. af de unge synes således, at deres forældre udviser tilpas interesse for deres liv, mens blot 5 pct. siger, at de voksne udviser for lidt, og 16 pct. at de voksne udviser for meget interesse. De unge, der oplever, at de voksne viser tilpas interesse for dem, synes i højere grad end andre unge, at tiden med familien er vigtig. Ud af de unge, der synes, de voksne udviser tilpas interesse for deres liv, er det således 91 pct., der synes, at tiden med familien er meget eller ret vigtig. Blandt de unge, der oplever, at de voksne udviser for lidt eller for meget interesse, synes henholdsvis 81 pct. og 80 pct., at det er meget eller ret vigtigt at bruge tid med familien. Samme sammenhæng gør sig gældende, når det handler om mængden af tid sammen med de voksne og graden af interesse; de unge, der synes, de voksne derhjemme viser for lidt interesse, synes i højere grad, de bruger for lidt tid sammen med de voksne, end de unge, der er tilfredse med den mængde tid, de bruger sammen med de voksne derhjemme. Alma beskriver sammenhængen mellem interesse og mængden af tid med sin familie således: Altså, hver dag skal man lige snakke med sine forældre om et eller andet, så man ligesom ikke glemmer hinanden. Og sådan lige blive bekræftet i, at vi er her. Og vi er interesserede i hinanden. At have tid nok med de voksne, man bor sammen med, kan betyde flere ting. Ifølge Emil er det fx ikke nødvendigvis det bedste at være sammen hele dagen med de voksne: Nok tid det er sådan hver dag, tror jeg faktisk. Altså det er ikke hele dagen, man skal være sammen med dem. Man har også brug for at være lidt alene. Altså, hver dag skal man lige snakke med sine forældre om et eller andet, så man ligesom ikke glemmer hinanden. Og sådan lige blive bekræftet i, at vi er her. Og vi er interesserede i hinanden. ALMA

7 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER Jeg synes også, at det er rigtig vigtigt at bruge tid med sin familie. Jeg har en far, der arbejder rigtig meget; han har rigtig lange arbejdsdage. Så det er ret vigtigt at bruge tid sammen med sin familie, når man ikke ser dem så meget. RONJA MERE END HVER FJERDE UNG EFTERLYSER MERE TID MED DE VOKSNE De fleste unge, 89 pct., er tilfredse med den tid, de har sammen med minimum én voksen derhjemme. 28 pct. synes imidlertid, de bruger for lidt tid med minimum én af de voksne, de bor sammen med, mens 8 pct. vurderer, at de bruger for meget tid med mindst én af de voksne derhjemme. De unge er blevet spurgt om tiden med alle de voksne, de bor sammen med, hvorfor procentangivelserne ikke summer til 100. For uddybning læs afsnittet om metoden bagest. Pigerne synes, i højere grad end drengene, at de bruger for lidt tid med de voksne, de bor sammen med. Fx vurderer 31 pct. af kernefamiliepigerne, at de bruger for lidt tid sammen med deres far, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af kernefamiliedrengene. FIGUR 4: KERNEFAMILIEPIGER EFTERLYSER OFTERE MERE TID MED DE VOKSNE, END DRENGENE GØR % Drenge 16% 15% For lidt tid sammen med mor For lidt tid sammen med far Piger 31% Antal besvarelser: 973 (udelukkende unge, der både bor sammen med mor og far). Spørgsmålsformulering: Synes du, du bruger [for meget, tilpas, for lidt tid sammen med ]?

8 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER FLEST SAVNER TID MED DERES FAR Mænd arbejder gennemsnitligt mere end kvinder uden for hjemmet, det viser blandt andet undersøgelsen Har vi tid til velfærd? (Bonke & Jensen, 2012). Derfor er det ikke overraskende, at mere end hver femte ung i undersøgelsen synes, han eller hun bruger for lidt tid med sin far. De unge er mere tilfredse med den mængde tid, de bruger med deres mor. Martin forklarer, hvorfor han bruger mere tid i det daglige med sin mor: Min far arbejder lidt længere, altså mere om eftermiddagen, så der bruger jeg mere tid med min mor end med min far. Forældrenes arbejdstid kan altså være én grund til, at de unge er utilfredse med, hvor meget tid de bruger med den ene forælder eller med begge forældre. Ronja kender selv til at have en travl forælder og er bevidst om, at tiden er værdifuld: Jeg synes også, at det er rigtig vigtigt at bruge tid med sin familie. Jeg har en far, der arbejder rigtig meget; han har rigtig lange arbejdsdage. Så det er ret vigtigt at bruge tid sammen med sin familie, når man ikke ser dem så meget. Til spørgsmålet om, hvornår familien så er sammen, svarer Ronja: Vi er mest sammen i weekenden, tror jeg. Ferier og sådan noget. Det er der, vi har mest tid til det. Også Noah nævner ferier som en mulighed for at være mere sammen. Alligevel har han og flere af de andre interviewede unge oplevet at blive skuffede over, at forældrene tager arbejde med på ferien: Der regner man med, at de ligesom er på ferie og ikke er på arbejde hele tiden, men det er ikke realiteten. FIGUR 5: TID MED FAR ER OFTERE EN MANGELVARE, END TID MED MOR ER For meget tid med mor For meget tid med far For meget tid med stedforælder 5% 11% 3% Tilpas tid med mor Tilpas tid med far Tilpas tid med stedforælder 82% 74% 79% For lidt tid med mor For lidt tid med far For lidt tid med stedforælder 13% 23% 10% Vurdering af tid med mor. Antal besvarelser: Vurdering af tid med far. Antal besvarelser: Vurdering af tid med stedforældre. Antal besvarelser: 290 Synes du, du bruger [for meget tid, tilpas, for lidt tid sammen med ]? De unge er kun blevet spurgt til tiden med den/de voksne, de bor sammen med derhjemme.

9 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER Forældrenes fritidsliv kan også have betydning for, hvor meget tid de unge oplever at have med deres forældre. Sigurd fortæller om sin far: Jeg synes, han er ret meget til træning. Og jeg føler sådan lidt at, nå okay, far han er her ikke. Det er bare sådan blevet hverdag, at han ikke er her, og det synes jeg ikke er særligt godt, fordi så vænner man sig til, at han ikke er der. Sigurd forklarer, hvad det betyder, at faren er så meget væk: Jeg spørger bare min mor, hvis jeg har et problem. Det er jo også sådan hende, der er mest hjemme, så det er jo lidt svært at spørge min far. UNGE MED EN STEDFORÆLDER ER OFTERE UTILFREDSE Få unge oplever, at de bruger for meget tid sammen med de voksne, de bor sammen med. De unge, der oftest er utilfredse med, hvor meget tid de bruger med deres forældre, er dem, der bor sammen med enten deres mor eller far og dennes nye partner. 29 pct. af dem synes således, at de bruger for lidt tid med den forælder, de bor sammen med. En del unge synes, de bruger for meget tid med deres stedforælder. 11 pct. af de unge, der bor med deres mor, synes at de bruger for meget tid med morens nye partner, og 14 pct. af de unge, der bor med deres far, at de bruger for meget tid med farens nye partner. En forklaring på, at de unge med en stedforælder i så relativ høj grad synes, de bruger for meget tid med stedforælderen, kan være, at der er en anden og højere forventning til forholdet til den biologiske forælder end til stedforælderen. DRENGE I KERNEFAMILIER ER MEST SAMMEN MED FAR PIGER MED MOR 52 pct. af de unge, der bor med begge deres forældre, vurderer, at de bruger lige lang tid sammen med henholdsvis mor og far, mens 36 pct. af de unge bruger mest tid med deres mor, og kun 12 pct. bruger mest tid med deres far. Disse tal afspejler således også det samlede Børne- og Ungepanels efterlysning af mere tid med deres far. Undersøgelsen viser desuden en tydelig kønsforskel i kernefamilierne; pigerne bruger mest tid sammen med deres mor, og drengene med deres far. Hos drengene er tendensen særligt tydelig: 72 pct. af dem der bruger mest tid sammen med deres far, er drenge. FIGUR 6: KERNEFAMILIEDRENGE BRUGER MEST TIL MED DERES FAR, PIGER MED DERES MOR Jeg bruger lige meget tid sammen med min mor og min far 53% 47% Jeg bruger mest tid sammen med min far 72% 28% Jeg bruger mest tid sammen med min mor 37% 63% Drenge Piger Antal besvarelser: 937 (udelukkende unge, der både bor sammen med mor og far). Spørgsmålsformulering: Tænk på en helt almindelig uge. Bruger du mest tid sammen med din mor eller din far?

10 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER STOR NOK TIL SYGEDAGE ALENE 65 pct. af de unge er som regel mest alene hjemme, når de er syge. De unge, der er mindst alene hjemme, når de er syge, er dem, der bor med begge deres forældre. Unge, der lever i delefamilier, er dem, der oftest er alene hjemme, når de er syge. En forklaring kan være, at familier med to forældre har bedre mulighed for, at én forælder kan blive hjemme fra arbejde, hvorimod enlige forældre har mindre fleksibilitet. De unge, der er alene hjemme, når de er syge, er generelt tilfredse med at være det. Hele 97 pct. svarer således, at de er nogenlunde eller meget tilfredse med at tilbringe en sygedag uden forældre eller andre voksne. Så sidder jeg jo bare og ser tv. Det er ikke sådan, at jeg behøver min mor ved siden af mig. Det betyder dog ikke, at de unge ikke sætter pris på voksen-omsorg, når de er syge, for som Martin forklarer, er det stadig dejligt, når de voksne bekymrer sig: Jeg har ikke noget imod at være alene på den måde, men jeg synes også, det er meget rart, at mine forældre, især min mor, bliver bekymret, når jeg er syg. Hun spørger også, om det er okay, at hun tager på arbejde, når jeg er syg, for hun synes ikke, at det er rigtigt at lade mig være alene hjemme. Sally forklarer, hvorfor hun ikke har brug for en voksen, når hun er syg: FIGUR 7: DE FLESTE UNGE ER ALENE HJEMME, NÅR DE ER SYGE Kernefamiliebørn Antal besvarelser: % 28% 5% Bor alene med mor Antal besvarelser: % 27% 5% Bor alene med far Antal besvarelser: % 13% 8% Bor med mor eller far og dennes nye partner Antal besvarelser: % 25% 6% Lever i en deleordning mellem mor og far Antal besvarelser: % 16% 5% Alene hjemme Sammen med den ene eller begge forældre eller stedforældre Sammen med bedsteforældre eller en ven af familien Andet/ved ikke-svar er udeladt af figuren, hvorfor tallene i figuren ikke summer til 100. Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmålsformuleringer: Hvilke voksne bor du sammen med derhjemme? (de fem viste familietyper udgør ikke alle svarkategorierne) og Tænk på, når du er syg og ikke kan komme i skole. Er du som regel mest? Svarmulighederne har for hver respondents vedkommende afspejlet respondentens husstandstype

11 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER FIGUR 8: UNGE ER TILFREDSE MED AT VÆRE ALENE HJEMME VED SYGDOM 3% Ja, meget tilfreds Ja, nogenlunde tilfreds Nej, lidt utilfreds 31% 66% Antal besvarelser: 971 (udelukkende unge, der har angivet, at de som regel er alene hjemme, når de er syge). Spørgsmålsformulering: Er du tilfreds med, at du mest er alene hjemme, når du er syg og ikke kan komme i skole? Jeg har ikke noget imod at være alene på den måde, men jeg synes også, det er meget rart, at mine forældre, især min mor, bliver bekymret, når jeg er syg. Hun spørger også, om det er okay, at hun tager på arbejde, når jeg er syg, for hun synes ikke, at det er rigtigt at lade mig være alene hjemme. MARTIN

12 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER METODE: HVORDAN HAR VI LAVET UNDERSØGELSEN? BØRNE- OG UNGEPANELET De statistiske analyser er resultatet af tredje spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets nuværende Børneog Ungepanel. Første undersøgelse handlede om livet i 7. klasse, den anden om unge og medier, mens vi i denne undersøger, hvordan 8.-klasses-elever oplever deres familieliv i hjemmet. Der har været tilknyttet en følgegruppe til undersøgelsen, som på to møder har bidraget med faglige input til relevante perspektiver og nuancer på temaet familieliv. Panelet er etableret ved en stratificeret stikprøve foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet. Panelet består i dag af klasses-elever fordelt på 114 skoler unge har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 66. På skoleniveau er svarprocenten 78. REPRÆSENTATIVITET Der er lidt færre unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svaret på spørgeskemaet (9 pct.), end der er unge med etnisk minoritetsbaggrund i 8.-klasser på landsplan (11 pct.). På samme måde er de unge, der har besvaret spørgeskemaet, en anelse ældre (14,55 år) end gennemsnittet af 8.-klasseselever i hele landet (14,18). Forskellene er statistisk signifikante, hvilket betyder, at man i læsningen af resultaterne bør holde sig disse forskelle for øje. 84 pct. af de unge går i folkeskole, 15 pct. i friskole eller privat grundskole, mens 1 pct. går i dagbehandlingstilbud eller dagbehandlingshjem. 3 pct. af de unge går i specialklasse 1. Alle skolestørrelser og landsdele er repræsenterede, ligesom der både er elever fra yder- og byområder. KVANTITATIV DEL Spørgeskemaet er opbygget, så den unge kun har fået stillet de spørgsmål, der er relevante for den unges specifikke familiesituation. Dette er gjort ved indledningsvist i skemaet at inddele de unge i ti forskellige familietyper, så det fx kun er unge, der bor med en stedforælder, der er blevet spurgt til tiden med stedforælderen. På samme måde har de unge fået præsenteret forskellige svarnøgler, afhængigt af hvilke voksne de bor sammen med derhjemme. De viste figurer i analysen er således alle tilpasset de unges familiesituationer. De ti familietyper, den unge kunne vælge imellem, var: Begge min forældre, kun min mor, min mor og hendes kæreste/ægtefælle, kun min far, min far og hans kæreste/ægtefælle, skiftevis hos min mor og far begge bor alene, skiftevis hos min mor og far min mor, far eller begge bor sammen med en kæreste/ægtefælle, plejeforældre, voksne på opholdssted/institution og bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Der har desuden været mulighed for at svare andet, hvilket er blevet fulgt op af et åbent spørgsmål, hvor den unge har haft mulighed for at uddybe sit svar. Når vi i analysen omtaler kernefamiliebørn, henviser vi til de unge, der har svaret, at de bor sammen med begge deres forældre. Begrebet brudte familier refererer til de resterende ni familietyper samt svarmuligheden andet. Når vi omtaler de unge, der synes, de bruger for lidt, tilpas eller for meget tid med minimum én voksen derhjemme, er det et udtryk for en bearbejdning af data, som gør, at den unge kun registreres én gang per svar. Fx vil en ung, der bor sammen med begge sine forældre, og som synes, tiden med mor er for knap, mens tiden med far er passende, tælle én gang i den procentandel, der er tilfredse med tiden med minimum én voksen i hjemmet samt én gang 1 Det er ikke alle specialskoler, der er organiseret omkring klassetrin. I de tilfælde, hvor en udvalgt skole ikke har 8. klassetrin, har lærerne på skolen udvalgt en gruppe børn, der er vurderet alderssvarende. Specialklasser er blevet tilbudt at læse spørgeskemaet igennem for at vurdere det i forhold til deres elever og deres særlige behov.

13 MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK NR 5 DECEMBER i den procentandel, der synes, de bruger for lidt tid med minimum én voksen derhjemme. Unge, der er utilfredse med tiden med begge forældre, tæller ligeledes kun én gang. De viste svarkategorier i figurerne afspejler de unges svarmuligheder i spørgeskemaet, med mindre andet er angivet. Dele af spørgeskemaet er fra Skolebørnsundersøgelsen, det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Brugen er aftalt med ledelsen af Skolebørnsundersøgelsen, lektor Mette Rasmussen og professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Alle sammenhænge i analyserne er statistisk signifikante. De er chi-testede og har en p-værdi under 0,05. Alle navne er ændrede af hensyn til anonymitet. Citater er tilpasset af hensyn til læsbarhed. KILDER Andersen, Jacob (2015): Risikabel ungdom, Trygfondens ungdomsundersøgelse 2015, Trygfonden. Bonke, Jens & Jensen, Bent (2012): Har vi tid til velfærd? Rockwoolfondens Forskningsenhed. Børnerådet (2012): Det gode børneliv. Kofod, Anne & Nielsen, Jens Christian (2005): Det normale ungdomsliv. Hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid, Center for Ungdomsforskning & Ungdomsringen. KVALITATIV DEL Vi har gennemført fire uddybende gruppeinterviews med i alt 12 elever fra 8. klasse på to forskellige skoler og otte enkeltinterviews med 7.- og 8.-klasses-elever på to andre skoler. Interviewene varede min. og var semistrukturerede. Nogle interviews fandt sted før spørgeskemaundersøgelsen og handlede om at få de unges perspektiver på familieliv. Andre interviews foregik efter spørgeskemaundersøgelsen og drejede sig om at få de unges forklaringer på udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen samt at komme med eksempler fra deres eget liv. BØRNEINDBLIK NR. 5/ ÅRGANG 16. DECEMBER 2015 TEKST OG ANALYSE WINNIE ALIM T: , ANNA EISTRUP T: OG LINE EMMA JØNSON T: REDAKTØR ANNA EISTRUP T: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE

BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/215 2. ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Forældres muligheder for at passe syge børn

Forældres muligheder for at passe syge børn 19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF

Læs mere

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV

BØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208 Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/16 ANALYSE: KONTAKT TIL FORÆLDRE, TRIVSEL OG SAVN HOS UNGE, DER IKKE BOR HOS BEGGE FORÆLDRE

BØRNEINDBLIK 3/16 ANALYSE: KONTAKT TIL FORÆLDRE, TRIVSEL OG SAVN HOS UNGE, DER IKKE BOR HOS BEGGE FORÆLDRE BØRNEINDBLIK 3/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2016 3. ÅRGANG MAJ 2016 ANALYSE: KONTAKT TIL FORÆLDRE, TRIVSEL OG SAVN HOS UNGE, DER IKKE BOR HOS BEGGE FORÆLDRE 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER,

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder Instruktion til interviewerne på spørgeskemaundersøgelsen af voksne beboere i de udsatte boligområder 1 1. Indledning Det overordnede mål for spørgeskema-interviewene

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011)

Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011) SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 19-06-2013 Us 2170: Forløbsundersøgelsen for børn født i 1995 Dines Andersen Børneforløbsundersøgelsen 2011 (udkast 27. januar 2011) Kære interviewere på

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dig og din familie. Der er

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere