Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Transkript

1 Samfundsfag Metode Sekundærtekst Harboe (2006) Problemformulering typer og faldgruber (forside).doc Alex Young Pedersen 06/03/08 Thomas Harboe 2006 Indføring i samfundsvidenskabelig metode Kap. 3: Problemformulering typer og faldgruber Harboe, Thomas (2006) Kap. 3: Problemformulering typer og faldgruber. I Indføring I samfundsvidenskabelig metode. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, pp Antal sider: 7

2 .t tt.'.',j.',"ii# " -:f i:.',.,:,';l:' ', Thomas Harboe,-,""',",'''j"".''"''i'.' Indfsringi i-ffi samfunds- iiiii:i# videnlkabelig 1 litffi metode 'i;r'$ffi l.,i i1j, rl.-i': ' t:l'r'. ' iijl '':,. i ],i ''#.;.i..' Forlaget Samfundslitteratur [ 4.udgave ':',,':,i :, r:.!i 'HFri,ii: : : 1:i i:'i; ii.:i

3 PROBLEMFORMULERING - TYPER OG FALDGRUBER I 23 Kapitel 3 Problemformulering - typer og faldgruber Problemformuleringer tjener reelt to forskellige formil: et erkendelsesm ssigt og et formidlingsmessigt formil. Forst og fremmest skulle arbejdet med at tilrette problemformuleringen gerne skarpe din erkendelse af hvad du vil undersoge: Hvad er det i grunden der interesser dig? Hvad er projektets egentlige fokus? Er der flere underforstiede sporgsmfll som ikke fremgir tydeligt? Denne slags sporgsmil er relevante gennem hele projektet, og svarene vil ofte moderere problemformuleringen, efterhinden som du bliver klogere pn dit projekt. Desuden skal problemformuleringen gerne give laserne en klar forstielse af sigtet i dit projekt. Det betyder blandt andet at alle dele af projektet skal have et solidt udgangspunkt i problemformuleringen. Dit projekt skal "svare" pi det problem som du rejser i problemformuleringen, og hvis dette ikke er tydeligt, er projektet ikke validt (dvs. gyldigt). Derfor er det vigtigt at v re omhyggelig med problemformuleringen. I dette kapitel skal vi se pi en rekke forhold som gor sig geldende i arbejdet med problemformuleringen. 1. Problemformuleringen som styrepind Samfundsvidenskabelige projekter er kendetegnet ved at der skal foretages en lang rekke valg. Der skal velges metode, design, kriterier for udvelgelse af respondenter osv. Disse valg skal tages eksplicit og i ovrigt noje tilpasses, si der opstir et fint sammenspil mellem alle faserne (se kapitel2). I denne komplicerede beslutningsproces spiller problemformuleringen en sarlig rolle. Problemformuleringen er styrepinden i proiektet, og den

4 I rnrrel r bestemmer direkte eller indirekte hvordan hele undersogelsen skal forlobe. Derfor skal du vare omhyggelig i arbejdet med at fi dit projekts problem formuleret og nedskrevet. Men hvordan ser en god problemformulering ud? Gode problemformuleringer bygger pi en eller anden form for undren. Der skal vere noget interessant som rejser problemet og som er vrrd at undersoge. Heri ligger blandt andet ogsi at projektets konklusioner ikke skal vere givet pi forhind, men tvartimod vere resultatet af en argumentation for og imod. Et eksempel pi et godt udgangspunkt er en observation der ikke helt synes at passe ind i de g ngse teorier ("her er der noget der ikke stemmer"). Et andet eksempel kan vere onsket om at undersog et nyt empirisk omride som endnu ikke er blevet teoretisk kortlagt. Med sidan et udgangspunkt er du sikker pi at kunne holde diskussionen i kog gennem hele projektet. Modsat er ddrlige problemformuleringer enten for brede eller for 6bne hvilket giver usikkerhed om hvad projektet egentlig vil undersoge. For eksempel rummer mange problemformuleringer flere (ikke erkendte) sporgsmil i samme sporgsmil. I sidan en problemformuleringer er det svert at fastholde en fokuseret og frugtbar diskussion si lenge problemet ikke er ordentligt afgrenset og preciseret. 2. Problemformuleringer - typer og ordvalg Der er ikke en nagelfast konsensus omkring udformningen af problemformuleringer. Du har altsi store udfoldelsesmuligheder med hensyn til den endelige formulering af dit problem. Men selve miden du formulerer dit problem p6, har en stor betydning for hvilken retning dit projekt tager. I de tre folgende formuleringer er det tydeligt at det videre forlob giver tre markant forskellige projekter. Tema: Informationsteknologi har medfort store omveltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Dette projekt vil kortlegge i hvor hoj grad de klassiske organisations-sociologiske teorier har taget hojde for den seneste informationsteknologiske udvikling. sporgsmil: Informationsteknologi har medfort store omveltninger i organisationsformer og medarbejderkultur, blandt andet har udviklingen

5 PROBLEMFORMULERING _ ryper OG FALDGRUBER I givet udvidede muligheder for at arbejde hjemme. Hvilke konsekvenser for virksomhedskulturen giver de nye informationsteknologiske muligheder for at arbejde mere hjemme? Hypotese: Informationsteknologi har medfort store omveltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Med udgangspunkt i tesen om at de udvidede muligheder for at arbejde hjemme fremmer effektiviteten pi en virksomhed, vil dette projekt indsamle og analysere materiale fra tre danske produktionsvirksomheder. Den forste problemformulering er udformet som et tema hvilket kan vere nyttigt nir projektet skal analysere storre problemfelter eller teoretiske omrider. Men tematiske problemformuleringer er 6bne og brede og risikerer at blive en smule svavende. Du bsr derfor vare omhyggelig med at afgrrense problemfeltet. Den anden problemformulering er udformet som et sporgsmdl. Mange foretrekker denne udformning, iser fordi det i slutningen af projektet bliver let at sammenstille undersogelsens resultater med sporgsmilet i problemformuleringen og derved sikre at projektet hanger sammen: Har projektet svaret pi det sporgsmil som du oprindeligt var ude efter at fh belyst? Med klare og konkrete sporgsmil bliver validiteten tydelig for alle. Den tredje problemformulering lagger op til at afprove en hypotese, altsi at teste en forsogsvi sammenkedning af to eller flere variabler. Hypoteser har den fordel at de tydeliggor hvilke antagelser du har fra begyndelsen. Pi den mide bliver din problemformulering mere eksplicit end de mere ibne og eksplorative sporgsmilsformuleringer. Faldgruben for hypoteser er at projektet kan blive alt for optaget af at bekrafte hypotesen og derved glemme at inddrage relevant stof der kan afkrefte den. De ord som indgir i problemformuleringen, er ofte en god indikator af projektets niveau. Dirlige projekter nojes med at reproducere andres undersogelser teorier og kendetegnes ofte ved uambitiose problemformuleringer med ord som redegore, kortlregg eller beskrive. Gode projekter har derimod noget pi hjerte og vil bruge datamaterialet milrettet til at fi en dybere forstielse. For at sikre at din problemformulering sigter hojt, bor du anvende ord som for eksempel analysere, diskutere eller fortolke.

6 I KAPTTEL 3 Hypoteser * typer Hypoteser kan vere mere eller mindre generelle. Man skelner her mellem to typer hypoteser. For det forste er der ideografi.ske hypoteser som er enkeltstiende hypoteser inden for et bestemt afgranset omride. Disse hypoteser finder man eksempelvis i historieforskningen: "Stavnsbdndet fra 173i var statsmagtens middel til at sikre det fornodne antal bondesoldater". Hvis hypotesen derimod lagger op til at v re generel eller pi anden mide regelsogende, taler man om en nometetisk h1ryotese. Denne form for hypoteser finder man typisk inden for samfundsvidenskab: "I(vinder er generelt mere skeptiske over for den Europeiske (Jnion". Deterministisk hypotese Stokastisk hypotese Der kan desuden vere tale om forskelige grader af kausale sammenhenge i hlryotesen. Nogle hypoteser pistir at der er en nodvendig deterministisk sammenhang mellem to konkrete variabler. Eksempler pi deterministiske hypoteser finder man blandt andet inden for okonomi: "Nedsrettelse af priserne medforer en oget eftersporgsel".i andre hypoteser er der blot tale om en regelbaseret stokastisktendens i sammenhengene mellem variablerne. Et eksempel pi en stokastisk hypotese er: "Miljoaktivister er som regel venstreorienterede'! 3. To eksempler p5 problemformuleringer - fra den forelobige til den endelige Eksempel: Nir man starter pd et projekt, er udgangspunktet sjeldent et problem eller en undren, men derimod et emne. Det kan vere et teoretisk

7 PROBLEMFORMULERING - TYPER OG FALDCRUBER I tema som man gerne vil arbejde med, eller et empirisk fenomen der lyder interessant: - Vi vil diskutere forholdet mellem politkk holdning og privat praksis Det vanskelige bestir i at transformere et emne til et eller flere sporgsmil der giver mulighed for at generere nogle svar. Fsrste trin kan vere at finde en frugtbar case der kan vere det barende element i projektet: - Vi undrer os oyer at privatbilismen er stigende i Danmark i en tid hvor der er meget fokus pd miljaet. Her dekker emnet over en konkret undren over frnomenet stigende privatbilisme i en tid hvor miljoet fir stor opmrrksomhed. En problemformulering ud fra dette emne kunne vere: - Hvorfor er privatbilismen i Danmark stigende pd trods af at der i bdde medier og blandt folketingspolitikere har v@ret en oget opmerksomhed pd miljoet i det seneste drti? Ovenstiende er et udmerket hovedproblem til en problemformulering, men det er stadig et meget bredt sporgsmil. En afgransning af problemet kunne se sidan ud: - Hvorfor er privatbilismen i Danmark stigende pd trods af at der i bdde medierne og blandt folketingspolitikere har veret oget opmerksomhed pd miljoet i det seneste drti? Herunder: - Er der en sarnmenhnng mellem mediernes og politikernes ogede opmrerksomhed og befolkningens holdning til miljoet? - Er der en sammenheng mellem befolkningens holdning til miljoet og b efolkningens b efordr ings adfer d? Eksempel 2: Udgangspunktet kan ogsi v re en mere klar oplevelse af det overordnede fokus: - Er der en modsetning mellem regeringens integrationspolitik og befolkningens holdning til fremmede i deres nermiljo? Her stiller problemformuleringen et ibent sporgsmil om der eksisterer et modsetningsforhold eller ej. Men er problemformuleringen reelt si iben

8 I uerrl r som den giver udtryk for? Sporges der i virkeligheden om noget der fra start antages at vare tilfeldet uden at dette dog udtrykkes i problemformuleringen? Nir du rejser et sporgsmil, har du som regel en rekke antagelser om hvilke resultater undersogelsen vil bringe, og disse antagelser bor pi en eller anden mide indgi i problemformuleringen. Fsrste trin kan derfor v re at endre formuleringen til: - Hvilke modsetninger er der mellem regeringens integrationspolitik og befolkningens holdning til fremmede i deres nermiljo? Der sporges nu til et modsetningsforhold som foruds ttes at eksistere, men der er stadig tale om et 6bent og meget bredt sporgsmil. Problemformuleringen bor yderligere afgrenses til udvalgte variabler og derigennem indikere vejen til forventede resultater. Endnu en mulighed: - Hvilke modsretninger er der mellem regeringens politik om integration uden ghettodannelser og befolkningens holdning til fremmede i deres nermiljo, udtrykt gennem lreserbreve i dagblade,lokalaviser og pd nettet? Her er der tale om en klar opstramning. Der sporges til en rekke variabler som forudsettes at eksistere, og med denne ramme for undersogelsen antydes desuden vejen til det forventede resultat. Milet for undersogelsen dog stadig ikke angivet. Yderligere opstramning kunne finde sted ved at definere fenomenet modsetningsforhold klarere og angive milet for undersogelsen: - Vi vil undersoge modsetningerne mellem regeringens politik om integration uden ghettodannelser ogbefolkningens holdning til fremmede i deres nermiljo, udtrykt gennem leserbreve i dagblade,lokalaviser og pd nettet. Denne analyse skal give en mere nuanceret forstdeke af befolkningens oplevelse af en kloft mellem debatten pd Christiansborg og den der foregdr i lokalmiljoet. 4. Problemformuleringen som varedeklaration I den ferdige rapport fungerer problemformuleringen ogs6, som en slags varedeklaration hvor den skal prasentere en koncentreret beskrivelse af

9 PROBLEMFORMULERING _ WPER OG FALDGRUBER I projektets faglige formil. Leserne skal i princippet kunne forsti de overordnede linjer i projektet ved kun at lase indledningen, problemformuleringen og konklusionen. Derfor indgir der ogsi overvejelser om formidling i arbejdet med den endelige problemformulering. Formidlingsaspektet er imidlertid en balanceakt. Pi den ene side mi en rekke elementer nodvendigvis forblive indforst&et i problemformuleringen. Der er ganske enkelt ikke plads til at du redegor for alle dine overvejelser i problemformuleringen, og for eksempel skal dine metodevalg ikke pr senteres i problemformuleringen. Pfl den anden side kan der vare tilfelde hvor problemformuleringen ikke giver tilstrekkelige informationer om formdlet med projektet. Miske har du en fejlagtig forestilling om at en rakke forhold er selvindlysende.