Miljøgodkendelse af husdyrbruget Gl. Tvedenvej Dronninglund

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Gl. Tvedenvej Dronninglund 11 Lovbekg. nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 11. marts 2014 *

2

3

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 0 Datablad Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Offentlighed Generelle forhold Forudsætninger for miljøgodkendelsen Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Beliggenhed og planmæssige forhold Lokalisering i forhold til beboelser, bygge- og fredningslinier mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold, staldindretning og ventilation Fodring Ensilage Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Gylleforsuring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.4 Gylleseparering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.5 Gyllekøling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6 Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur nær anlægget... 16

6 6.2 Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj, støv og lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord & hav Kvælstof til grundvand Påvirkning af natur, Natura 2000 samt Bilag IV arter Bedste tilgængelige teknik (BAT) Management og egenkontrol Samlet vurdering vedrørende BAT på bedriften Bilag

7 DATABLAD Titel: 11 Miljøgodkendelse Dato for godkendelse: 11. marts 2014 Virksomhedens navn: Gl. Tvedenvej 18 CVR-nr: CHR-nr: - Ejendomsnummer: Matr. nr: Ejerlav Agersted Fjerding, Voer Den sydøstlige Del, Albæk Agersted Fjerding, Voer Agersted Fjerding, Voer Nr. Voerså By, Albæk Matrikel nummer 24i 6a 25a 19e 12b Adresse: Ansøger: Gl. Tvedenvej 18, 9330 Dronninglund Fritz Wetche, Tlf. nr /mobil Konsulent: LandboNord, Allan K. Olesen Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tlf.nr.: / mobil AKO@landbonord.dk Kommunens sagsbehandler: Tilsynsmyndighed: Michael Møller Nielsen Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn tlf tf@frederikshavn.dk 2

8 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 IKKE TEKNISK RESUMÉ Fritz Wetche, Gl. Tvedenvej 18, 9330 Dronninglund har ansøgt om en miljøgodkendelse for ejendommen Gl. Tveden på nævnte adresse. Der er søgt om nedenstående projekt: Etablering af kyllingehold med produktion af slagtekyllinger, med en årlig produktion af kyllinger med en produktionstid på 35 dage, svarende til 98,8 dyreenheder - DE 1. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres et nyt kyllingehus syd for de eksisterende bygninger på ejendommen. Samtidig opføres der 3 x 30 ton fodersiloer syd for stalden med en forventet max højde på 8 meter. Miljøgodkendelsen omfatter desuden alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Frederikshavn Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den Kommunen har vurderet, at den ansøgte etablering af en slagtekyllingeproduktion på 98,8 DE vil kunne ske i overensstemmelse med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2 samt habitatdirektivet når virksomheden drives på de vilkår som fremgår af nærværende Miljøgodkendelse. Det vurderes at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Der skal gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Frederikshavn Kommune. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende centrale vilkår: DEN MAKSIMALE HUSDYRPRODUKTION (VILKÅR 4-5) HÅNDTERING OG OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING (VILKÅR 8-9) VILKÅR OM EKSTRA EFTERAFGRØDER (VILKÅR 12) 1 De angivne DE er opgivet i henhold til bekendtgørelse nr. 915 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., med senere ændringer. 2 Lovbekg. nr af om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer. 3

9 1.2 OFFENTLIGHED Naboer og parter i sagen blev orienteret om ansøgningen den 2. oktober 2013 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. 4

10 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 FORUDSÆTNINGER FOR MILJØGODKENDELSEN Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Gl. Tvedenvej 18, 9330 Dronninglund. Ejendommen skal fremover indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, og i overensstemmelse med vilkår, der fremgår af denne miljøgodkendelse. Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår, ved at kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation f.eks. markplan, gødningsplan og kortbilag. 2.2 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFOR- HOLD Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af kommunen, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udskiftning af arealer der er omfattet af denne godkendelse skal anmeldes til kommunen. Dette skal ske senest d. 1. august forud for det kommende dyrkningsår. 2.3 GYLDIGHED Udvidelsen skal være gennemført og udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Såfremt godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Ved ophør af driften skal stalden og evt. møddingsplads rengøres. 2.4 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra denne godkendelse. 5

11 3 BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 LOKALISERING I FORHOLD TIL BEBOELSER, BYGGE- OG FREDNINGSLINIER MV. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 400 meter til nærmeste beboelse, der ligger sydøst for den nye staldbygning langs Gl. Tvedenvej. Nærmeste samlede bebyggelse er den mindre by Agersted i Brønderslev Kommune der er beliggende ca meter sydvest for ejendommens anlæg. Det er samtidigt nærmeste byzone. Ejendommens placering i forhold til nærmeste nabo m.m. fremgår af Figur 1. Kommunen har vurderet at alle afstandskrav til byzone, sommerhusområde, vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. Kommunen har desuden vurderet at det projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsminde-beskyttelseslinier. FIGUR 1 PLACERING AF HUSDYRBRUGET 3.2 PLACERING I LANDSKABET Ejendommen ligger lige syd for nogle af Voer Å s mange bugtninger på vej mod udløbet i Kattegat. Voerså By ligger ca. 3 km mod øst. Landskabet er fladt, præget af store marker, som er afbrudt af læhegn, større og mindre skove samt Voer Å og dens mange tilløb. Området ligger uden for landskabelige eller kulturmæssige udpegninger i Kommuneplanen, men ligger i område med geologisk beskyttelse. I gældende kommuneplans retningslinje Geologiske beskyttelses- og interesseområder hedder det, at de geologiske beskyttelsesområder ( ) skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil 6

12 medføre, at mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder. Anlægget ligger uden for bygge- og beskyttelseslinier, fredninger og lignende. Der er tale om et åbent landskab med spredt landbrugsbebyggelse og enkeltboliger. Mod øst ligger, som nævnt, Voerså i et område udpeget med værdifulde kulturmiljøer, og mod vest langs åen ligger Præstbro. Det nye kyllingehus skal opføres lige syd for ejendommens eksisterende bebyggelse. Bygningerne på ejendommen Gl. Tveden ligger stadig udlagt som resterne af en stor firlænget gård med et stateligt og fritliggende stuehus i røde teglsten mod nord. Længere mod nord ligger også åen med store træer i et parklignende anlæg. I løbet af 00 erne er de oprindelige driftsbygninger revet ned og er erstattet af en mere tidssvarende lade samt et maskinhus. Det nye staldbyggeri/kyllingehus placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer (ca m fra eksisterende bygninger) og vurderes at være erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Kyllingehuset bliver ca m2 stort, svarende til 25x90 m, og etableres i elementer med søstensoverflade. Farvevalg er ikke endeligt fastlagt. Forventet totalt bygningshøjde beregnes til ca. 7 m. Tagflader udføres i lysegrå eternitplader/stålplader, og taget opføres med en hældning på 20 grader. Kyllingehuset bliver opført syd for ejendommens eksisterende bygninger og parallelt med eksisterende lade og maskinhus. I tilknytning til kyllingehuset opføres 3 fodersiloer, de bliver placeret i en østvest-vendt række umiddelbart syd for kyllingehuset. Det forventes at der i tilknytning til kyllingehuset mod NV etableres en mindre møddingsplads til midlertidig oplag af dybstrøelse. I det der er tale om et stort nybyggeri i et forholdsvist åbent og fladt område, vurderer kommunen, at der skal etableres afskærmende beplantning omkring byggeriet. Dette vil dels visuelt binde landskabet sammen med ejendommens eksisterende bebyggelsesarealer og beplantning, og dels vil det bryde den forholdsvis lange bygningsflade, som det ca. 100 m lange kyllingehus vil udgøre, når den ses fra hhv. syd, øst og vest for ejendommen. Kommunen har vurderet, at udvidelsen med nedennævnte vilkår om beplantning ikke vil visuelt forringe det geologiske beskyttelsesområde og heller ikke det landskabelige præg som den nære beliggenhed med den skovomkransede å-forløb giver. 1. Der skal plantes vest, syd og øst for det nye kyllingehus. Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplantning, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningen skal ikke nødvendigvis bestå af tætte rækker af træer og buske. Beplantningen må gerne være brudt enkelte steder, være gruppevis eller bestå af solitære træer der med tiden bryder den store bygningsflade. Beplantningen skal bestå af hjemmehørende og egnskarakteristiske arte 2. Forud for etablering af beplantningen skal kommunen godkende beplantningsplanen. 3. Det endelige farvevalg på bygningssiderne skal angives og fastlægges i forbindelse med byggeansøgningen. 7

13 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD, STALDINDRETNING OG VENTILATION Det ansøgte dyrehold med tilhørende staldsystem fremgår af Tabel 1. Indretning og oversigt over bygningsmassen på ejendommen fremgår af anlægstegningen der er vedlagt som bilag 2. TABEL 1 OVERSIGT OVER ANSØGT DYREHOLD Produktions- og staldtype Antal årsdyr Stipladser DE Slagtekylling, Produktionstid 35 dage ,8 Staldanlægget til slagtekyllinger er indrettet, så dyrene går på strøelse på et fast betongulv. Det er det eneste staldsystem godkendt til slagtekyllingeproduktion i Danmark. Ventilationen etableres som undertryksventilation. Kommunen vurderer, at ventilationssystemet ikke giver anledning til gener for de omkringboende, og finder ikke anledning til at stille vilkår til ventilationen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Frederikshavn Kommunes vurdering af BAT for staldtyper og staldteknologi fremgår af miljøgodkendelsens kapitel 8. Kommunen tager i BAT-vurderingen udgangspunkt i Miljøstyrelsens principper bag de vejledende emissionsgrænseværdier. Ansøger kan godt vælge staldtyper eller teknologier, som isoleret set giver anledning til en større forurening, end hvis den mindst forurenende teknologi blev valgt. Dette kan lade sig gøre, hvis blot anlægget samlet set overholder de udledningskrav, som kommunen vurderer, er mulige på det aktuelle anlæg med baggrund i anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. Den samlede vurdering af, om udledningskravene overholdes, fremgår af kapitel 8. Der stilles følgende vilkår for drift af husdyrholdet: 4. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført i overensstemmelse med ovenstående tabel. Produktionen må ikke overstige de anførte antal DE. 5. Der må ikke ændres på sammensætningen af dyregrupper og arter eller i staldindretning og andre forhold, uden at kommunen har vurderet effekten heraf. En ændring af sammensætningen af dyregrupper på maksimalt 5 % af den samlede husdyrproduktion kan dog ske uden yderligere vurdering fra kommunen, så længe det ikke medfører overskridelse af det tilladte maksimale antal DE. 8

14 4.2 FODRING Til slagtekyllingerne anvendes foder, der består af ca. 80 % færdigfoder og ca. 20 % hele korn. Færdigfoderet (udelukkende tørfoder), sammensættes med hensyn til fordøjelighed, indhold af aminosyrer, mineraler osv. Fodersammensætning og strategi evalueres og tilpasses, så den nyeste viden anvendes. Der anvendes flere forskellige typer foder alt afhængig af dyrenes alder, så dyrene får det mest optimale foder. Der anvendes forskellige blandinger, som hver især tilpasses dyrene løbende. Dermed anvendes der kun den mængde foder og den sammensætning, dyrene kan optage. I det færdigfoderet sammensættes med hensyn indhold af aminosyrer, der udføres fasefodring og der fodres efter danske forhold og normer, sikres det, at proteinindholdet i foderet reduceres, og at der dermed udledes mindst muligt kvælstof. Fodring er en af de teknologier, der kan benyttes til at overholde kommunens udledningsniveauer med baggrund i vurderingen af bedste tilgængelige teknologi (se kapitel 8). Som det fremgår af kapitel 8, overholder ansøgningen de udledningsniveauer, som kommunen har vurderet opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. 4.3 ENSILAGE Der opbevares ikke ensilage på ejendommen. 4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG Ejendommens energi- og vandforbrug fremgår af Tabel 2. TABEL 2 ENERGI- OG VANDFORBRUG Art Halm til halmfyr Dieselolie til traktorer m.v. Elforbrug til maskiner, lys, ventilatorer m.v. Vand til drikkevand og rengøring m.v. Forbrug/år t l kw m3 På ejendommen er der allerede et halmfyr. Det forventes, at der i forbindelse med etablering af slagtekyllingeproduktion opstilles et nyt og større halmfyr suppleret med et oliefyr som backup. Derudover er der elforbrug til lys, opvarmning, ventilation m.v. Ventilationsanlægget vil optimeres løbende og indstillinger justeres. Der foretages desuden hyppigt eftersyn og renholdelse af luftkanaler, hvorved modstand i ventilationssystemet undgås. Der anvendes lavenergi-belysning. Der anvendes dieselolie til traktorer m.v. Stalden forsynes af vand fra alment vandforsyningsanlæg. Der anvendes for så vidt muligt lavenergibelysning i stalden. Belysningen rengøres jævnligt, så lysstyrken er optimal. Udendørsbelysningen er sensorstyret og kun tændt efter behov. Ventilationsanlægget vælges, så det er energibesparende og justeres så det kun kører efter behov. Luftindtag, afkast og ventilatorer rengøres, så der ikke er unødig modstand og energitab. 9

15 Justering af vandtryk i drikkevandsforsyningen foretages løbende, så det passer til kyllingernes behov og så der ikke opstår unødigt drikkevandsspild. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vandforbruget registreres, så der kan reageres på unormalt vandforbrug. Ifølge BREF-dokumentet er det med hensyn til reduktion af energiforbruget i svinestalde BAT at optimere ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde, herunder at undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppig rengøring og eftersyn af kanaler m.m. Desuden er det BAT at anvende lavenergibelysning. Det samme vurderes at gælde for kyllingehuse, som det ansøgte. Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen, at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom. Kommunen har ud fra virksomhedens produktion og teknologivalg vurderet at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på reduktion af energi- og ressourceforbruget og at virksomheden dermed lever op til BAT. I forbindelse med kommende revurderinger af virksomheden vil spørgsmålet om anvendelsen af BAT blive et fast punkt. Kommunen vurderer at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår til virksomhedens energi- og ressourceforbrug. 4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Afledning af spildevand fremgår af Tabel 3. TABEL 3 AFLEDNING AF SPILDEVAND Afløb: Årlig mængde Afledning til: Sanitært spildevand 170 m3 Septiktank Tagvand fra stalde m3 Via dræn/terræn til recipient Overfladevand fra vaske/sprøjteplads Rengøringsvand og drikkevandsspild 50 m3 Opsamling og overførsel til gylletank på Strengsholtvej m3 Opsamling og overførsel til gylletank på Strengsholtvej 13 Kommunen vurderer, at kapaciteten er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand i forbindelse med vask af stald (ca. 200m3) i ansøgt drift. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 6. Det er en forudsætning for etablering af slagtekyllingeproduktion, at der opnås en særskilt udledningstilladelse til afledning. 10

16 4.6 AFFALD, DØDE DYR, OLIE, PESTICIDER OG ØVRIGE KE- MIKALIER Ansøger har redegjort for nedenstående forhold omkring opbevaring og bortskaffelse af affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier. Placeringen af oplag af pesticider, kemikalier, olie, affald m.v. fremgår af anlægstegningen (se bilag 2). Pesticider opbevares i pesticidrum i bygning 3 (værksted). Eventuelle rester afleveres på genbrugsplads og emballage afleveres gennem kommunal ordning. Desinfektionsmiddel til stalden opbevares i 60 l dunk ved kontrolrum i bygning 6 (kyllingehuset). Dagrenovation og erhvervsaffald opbevares i container og bortskaffes gennem kommunal ordning og afhentes ved bygning 2 (gammel hestestald). Ligeledes med landbrugsplast og papir/nylonsække. Spildolie opbevares i tromle ved bygning 3 og oliefiltre opbevares samme sted. Dette bortskaffes ligeledes gennem kommunal ordning, alternativt som erhvervsaffald. Der henvises i øvrigt til Frederikshavn Kommunes regulativ for erhvervsaffald der kan findes på kommunens hjemmeside ( Akkumulatorer og dæk skiftes hos smed og bortskaffes gennem værkstedet. Jern og metal opbevares udendørs ved bygning 3. Elektronisk affald afleveres gennem kommunal ordning eller til genbrugsplads. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas afleveres til apotek eller dyrlægen tager dem med retur efter endt medicinering. Medicinglas opbevares i separat rum i bygning 6. Døde dyr opbevares i kølecontainer og bortskaffes gennem DAKA hver anden uge. Kølecontaineren er placeret ved bygning 6 og før afhentning af DAKA placeres de døde dyr på afhentningsplads mellem den ny møddingplads og kyllingehuset på Gl. Tvedenvej se Figur 2. Der etableres afskærmende beplantning om afhentningspladsen eller som en samlet del af den overordnede beplantningsplan (se vilkår 1-3). 11

17 FIGUR 2 AFHENTNING AF DØDE DYR Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring af olie, kemikalier m.v. på virksomheden. Ligeledes vurderer kommunen bortskaffelsen af affald fra virksomheden sker på miljømæssig forsvarlig vis. 4.7 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Der kan være risiko for spild af vaskevand fra stalden i forbindelse med pumpning til gyllevogn fra opsamlingsbeholder. Derudover kan der være risiko for spild af kemikalier samt for spild af dieselolie ved påfyldning af dieseltank. Ved pumpning af vaskevand er der altid overvågning. Overpumpning af vaskevand stopper automatisk ved fyldt tank. Der er endvidere forberedt for installation af nødstrømsanlæg, som dog endnu ikke er anskaffet. Ved påfyldning af marksprøjte sikres, at der ikke sker overløb, og vandpåfyldning sker, så der ikke er risiko for tilbagesug. På bedriften er der udarbejdet en beredskabsplan, hvori der er beskrevet, hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med brand, overløb af gylle, kemikalie- og oliespild samt ved transport af bekæmpelsesmidler. Kommunen vurderer, at risikoen for uheld der kan skade det omgivende miljø er tilstrækkelig reduceret med de anførte tiltag samt følgende vilkår og finder ikke anledning til at stille yderligere vilkår. Frederikshavn Kommune har konstateret at det generelle krav om at der skal udarbejdes en beredskabsplan er opfyldt (vedlagt som bilag). Det er imidlertid ansøgers eget ansvar at beredskabsplanen er anvendelig, tilgængelig og i det hele taget tager højde for de specifikke forhold der gør sig gældende på ejendommen. 7. Ejendommens beredskabsplan skal revideres årligt og være tilgængelig på bedriften. 12

18 5 GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER I nedenstående Tabel 4 ses en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. TABEL 4 PRODUCERET, MODTAGET OG AFSAT HUSDYRGØDNING Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Dybstrøelse 9.686, ,7 98,8 Modtaget husdyrgødning(kvæggylle) 2.460,0 380,0 25,0 Modtaget husdyrgødning(svinegylle) , ,0 173,9 Modtaget husdyrgødning (minkgylle) 6.820, ,0 70,0 Modtaget husdyrgødning (fast gødning) 2.790,0 940,0 28,3 I alt til udbringning 38,156, ,73 396,0 Med de anførte mængder af produceret og modtaget husdyrgødning udbringes der 1,4 DE/ha på ejet og forpagtet areal. 5.2 OPBEVARING OG UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Ejendommens adgang til opbevaringskapacitet flydende og fast husdyrgødning fremgår af omstående Tabel 5. 13

19 TABEL 5 OPBEVARING AF FLYDENDE HUSDYRGØDNING Opbevaringsanlæg Beholder nr. Byggeår Kapacitet (m3) Overdækning Aljebeholder 1, Strengsholtvej 13 Gyllebeholder 1, Strengsholtvej 13 Gyllebeholder 2, Strengsholtvej 13 Møddingshus, Strengsholtvej 13 NY Møddingsplads, Gl. Tvedenvej Eksisterende vaskevandsbeholder/aljebeholder 1-30 Overdækket Flydelag Flydelag 4 Ca Overdækket Åben/overdækket Overdækket I alt 6 I forbindelse med udvidelsen påtænkes etableret en ny mindre møddingsplads på 500 m3. Håndteringen foregår således: - Dybstrøelse fra 2 ud af 8 hold kyllinger udbringes direkte fra stald til mark - 74 % af den resterende producerede mængde husdyrgødning lagres på Strengsholtvej 13-1 % husdyrgødning opbevares på Gl. Tvedenvej - I praksis vil husdyrgødningen opbevares på Strengsholtvej 13, men der vil ganske få dage årligt kunne være behov for at have en mindre mængde husdyrgødning opbevaret på møddingsplads på Gl. Tvedenvej 18 ifm. udmugning fra stalden på Gl. Tvedenvej. Når lageret er reduceret til 1 % er det ligegyldigt hvor det placeres ift. kyllingehuset og ammoniakdeposition på naturområdet. De 1,6 kg N/ha/år er alene et udtryk for belastningen fra den ammoniakemission der kommer fra kyllingestalde. I kyllingestalden er det kommunens vurdering, at der ikke er mulighed for at lave yderligere tilpasning på foderkorrektioner, jf. det Teknologiblad der ligger for slagtekyllinger. Den mindre møddingsplads, der påtænkes opført vil ikke være lovlig til opbevaring af husdyrgødning, men kan kun anvendes som areal til håndtering af dybstrøelsen inden udbringning direkte til mark eller overførsel til opbevaring på anden ejendom. Derfor stilles der vilkår om anvendelsen af ansøgte møddingsplads. Der foretages ikke behandling (separation, beluftning, biologisk behandling, forsuring, kompostering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget på Gl. Tvedenvej 18. Tankene opfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr ) til pumper osv. Der udføres 10 års beholderkontrol af godkendt firma. Tankene tømmes normalt én gang årligt med henblik på inspektion og vedligeholdelse. Der er indsendt kapacitetserklæring der viser at opbevaringskapaciteten efter udvidelsen vil være på mindst 12,6 måneders opbevaring. 14

20 Al vaskevand opsamles og udbringes sammen med modtaget gylle fra andre ejendomme efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- og gødningsplan og der tages analyser af gyllen. Der udbringes ifølge ansøger ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer. I henhold til EU-kommissionens referencedokument om Bedst Anvendelig Teknologi (BAT) for svineog fjerkræhold fra 2003 er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse normalt 1 gang årligt. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Med hensyn til udbringning af husdyrgødning er det ifølge BREF-dokumentet BAT at afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen, således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Kommunen har samlet vurderet, at opbevaring samt udbringning af husdyrgødning med nedenstående vilkår lever op til kravet om anvendelse af BAT. 8. Ansøgt møddingsplads er kun lovlig til håndtering af dybstrøelse i forbindelse med udbringning eller overførsel til møddingshus (max. 24 timer), der skal føres en separat logbog over håndtering af dybstrøelsen fra kyllingehuset % af dybstrøelsen skal køres direkte ud og nedpløjes eller overføres til opbevaring på ejendommen Strengsholtvej

21 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 6.1 AMMONIAK OG NATUR NÆR ANLÆGGET (Nedenstående er uddrag af den samlede naturvurdering, hele naturvurderingen kan læses i bilag 5) Beregninger foretaget i IT-ansøgningen viser, at fordampningen af ammoniak fra ansøgt produktion er på 2837 kg kvælstof pr. år. Da der er tale om en nyetablering, medfører projektet således en beregnet stigning i ammoniakfordampningen fra ejendommen på 2837 kg kvælstof pr. år. Der er et generelt krav i Husdyrbrugsloven om, at der for miljøgodkendelser skal ske en 30 % reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. Reduktionskravet gælder som udgangspunkt for udvidelser samt for stalde, som renoveres. I forhold til etablering af kyllingeproduktionen på Gl. Tvedenvej 18 er dette reduktionskrav overholdt. Der er i miljøgodkendelsen stillet en række vilkår vedrørende dyrehold, staldtyper, fodring m.m. der er en forudsætning for at reduktionskravet er opfyldt. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har udpeget visse naturarealer og inddelt dem i 3 kategorier, samt angivet nogle beskyttelsesniveauer i forhold til de forskellige kategorier af natur, som skal overholdes i forbindelse med miljøgodkendelser. Derudover skal kommunen vurdere de resterende beskyttede naturtyper i forhold til naturbeskyttelsesloven. Indenfor 1000 meter fra anlægget er der beskyttede enge, moser, overdrev og søer. FIGUR 3 BELIGGENHED AF NÆRMESTE 3-NATUR SAMT NATUR OMFATTET AF 7 I HUSDYRBRUGSLOVEN Der er foretaget beregninger af ammoniak-depositioner på de nærmeste naturarealer, i de forskellige retninger samt til de naturarealer hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den baggrund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur beskyttet efter natur- 16

22 beskyttelseslovens 3) de forskellige naturarealer hører til og til projektets naturpåvirkning generelt. Og der er foretaget en besigtigelse af de relevante naturarealer. Ifølge 9 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauerne i bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Nedenstående skema viser kommunens beregninger af ammoniak-depositioner: Pkt. (se kort) Kategori Naturtype Beregnet merdep. (kg N/ha/år) Beregnet totaldep. (kg N/ha/år) 1 3 Sø 9,2 2 3 Overdrev 1,6 3 3 Mose 0,5 4 3 Sø 0,8 5 3 Sø 1,3 6 3 Overdrev 0,2 7 1 Grå/grøn klit 0,0 0,0 Baggrundsbelastningen i dette område af Frederikshavn Kommune er på 13,4 kg N/ha/år. Den maksimalt tilladte totaldeposition på kategori 1-natur er 0,7 kg N/ha/år. Ingen af punkterne med kategori 1-natur overskrider 0,7 kg N/ha/år. Afskæringskriteriet er dermed overholdt og naturarealerne er derfor ikke besigtiget Skoven umiddelbart vest for ejendommen er ud fra målebordsblade vurderet til at være omkring 100 år. Skoven er derfor besigtiget. Der er ikke fundet naturskov-indikerende arter eller gammelskovsarter. Skoven betegnes derfor ikke som ammoniakfølsom. Der stilles ikke krav ift. ammoniakdeposition efter afskæringskriterierne til kategori 3-natur. Punkt 1-6 er samtidig vurderet i forhold til kategori 3-natur. Udvalgte naturarealer er besigtiget for at afgøre hvorvidt de er omfattet af kategori 3 og om der skal stilles krav ift. ammoniak-depositionen. Søen i punkt 1 er besigtiget og vurderes til at være næringsrig sø under tilgroning. Det er godkendt at tagvand fra Gl. Tvedenvej 18 ledes til søen. På besigtigelsestidspunktet var den udtørret. Der stilles ikke krav ift. ammoniak-depositionen til denne. Overdrevet i punkt 2 er besigtiget og vurderet til at være i moderat naturtilstand. På den baggrund fastlægges tålegrænse til 12,5-15 kg N/ha/år. Frederikshavn Kommune stiller derfor vilkår om en max. merdeposition på 1,6 kg N/ha/år, da det sammen med baggrundsbelastningen giver en samlet deposition, der svarer til den øvre tålegrænse. Mosen i punkt 3 er ikke besigtiget. Det vurderes at en merbelastning på 0,5 kg N/ha/år ikke medvirker til en tilstandsændring på arealet. Søerne i punkt 4-5 er besigtiget og vurderet til at være næringsrige søer. Der stilles ikke krav ift. ammoniak-depositionen til disse. Overdrevet i punkt 6 er ikke besigtiget. Det vurderes at en merbelastning på 0,2 kg N/ha/år ikke medvirker til en tilstandsændring på arealet. 17

23 Øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på < 1 kg N/ha. Det er altså Frederikshavns kommunes vurdering, at 3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil være overholdt ved en ammoniak merbelastning på < 1 kg N/ha/år til naturarealer. Natura 2000 områder De nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (habitatområde nr. 14) og Aalborg Bugt, nordlige del (fuglebeskyttelsesområde nr. 2) ligger omkring 3 km sydøst for anlægget. Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal indenfor Natura 2000-området er en grå/grøn klit beliggende 3,4 km fra anlægget. Det ansøgte projekt er ikke til ugunst for udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området, da den beregnede merdeposition og totaldeposition til punkt 7, beliggende 3 km fra anlægget, dvs. nærmere end den grå/grønne klit, er 0,0 kg N/ha/år. Bilag IV-arter En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. Der er ikke konkrete fund af bilag IV arter i området, men på baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes at følgende arter kan findes i området: Spidssnudet Frø, Markfirben, Odder, Dværgflagermus, Skimmelflagermus, Sydflagermus og Vandflagermus. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. For mange flagermusarter er det vigtigt at bevare gamle hule og revnede træer, løvskove samt ydre og indre skovbryn. Vær generelt opmærksom på at de beskyttede 3 naturtyper samt beskyttede sten- og jorddiger danner levested for størstedelen af de udpegede bilag IV arter. KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur. Frederikshavn Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet natur omkring ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på 2837 kg N/år. Denne ammoniakfordampning er et resultat af sammensætningen af dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi, foderkorrektioner m.m. 6.2 LUGT Miljøstyrelsens ansøgningssystem (skema 47854, version 4) har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige områder, se Tabel 6. Her ses også de målte afstande til den nærmeste områdetype. 18

24 TABEL 6 LUGTGENEAFSTANDE Områdetype (Beregningsmodel) Lovens krav til minimumsafstand (m) (geneafstanden) Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Byzone / Sommerhusområde (NY) 298 Over 2 km Samlet bebyggelse (NY) Enkelt bolig (NY) Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Som det fremgår af ovenstående tabel overholder den ansøgte produktion lovens minimumskrav til lugtgeneafstande i forhold til de angivne områdetyper. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Der er stillet følgende vilkår vedrørende lugt fra anlægget. 10. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 11. Ejendommen skal på kommunens forlangende sørge for, at der bliver lavet lugtmålinger og/eller beregninger til vurdering af gener. Udgifterne til måling, beregning og afrapportering afholdes af ejendommen. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes vaskevand til og fra opsamlingstankene, samt når kyllingehusene tømmes og dybstrøelsen enten udbringes eller overføres til opbevaring i møddingshus på Strengsholtvej 13. Bedriften skal overholde de generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen vedr. blandt andet tidspunkter for udbringning af husdyrgødning på arealer nærmere end 200 m fra byzone samt områder i landzone udlagt til boligformål. Det er kommunens vurdering, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedr. udbringning af husdyrgødning. 6.3 FLUER OG SKADEDYR I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at skadedyr generelt bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse og kommunens anvisninger. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende og at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår. 19

25 6.4 TRANSPORT Den interne transport på ejendommen er ifølge ansøgningen indrettet med henblik på at skabe minimal gene for naboer. Markdriften af de omkringliggende marker kan ske uden brug af offentlige veje. Transporten mellem de to ejendomme foregår udenom Voerså by. Transport med husdyrgødning/kyllingemøg og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet således, dog således at der otte gange årligt i forbindelse med tømning af kyllingehuset er transporter med husdyrgødning, mens der primært høstperioden foregår transporter med korn og halm. Øvrig transport med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. I forbindelse med etableringen af kyllingeproduktion en vil der ske en stigning i antallet af transporter med dyr, foder, husdyrgødning m.m. Øvrige transporter vil fortsætte i omtrent samme antal som i den hidtidige drift på ejendommen (planteavl med modtagelse af husdyrgødning til udbringning på ejede og forpagtede arealer). Nedenstående Tabel 7 viser skønnede antal transporter og transportveje fremgår af Figur 4. TABEL 7 ANTAL TRANSPORTER FØR OG EFTER ÆNDRINGEN Art Antal transporter før udvidelse Antal transporter efter udvidelse Daggamle kyllinger til ejendommen Slagte-kyllinger fra ejendommen (ca. 8 læs per hold) Døde dyr 0 26 (ca. 3 gange per hold) Indkøbt foder og hjælpestoffer 0 38 Olie Overførsel af vaskevand Ca. 4 Ca. 30 Dybstrøelse

26 Figur 4 Transportveje I forhold til husdyrloven skal kommunen vurdere, om til- og frakørsel til husdyrbruget vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. For husdyrbrugets egne køretøjer kan der endvidere stilles vilkår om hvilke veje der benyttes ved til - eller frakørsel. Selve belastningen af det lokale vejnet reguleres af den relevante vejlovgivning, mens færdsel på offentlig vej reguleres af færdselsloven og håndhæves af politiet. Det er generel praksis, at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde og beboere af ejendomme i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med nærheden til landbrug. Etableringen af kyllinge-produktionen medfører en væsentlig forøgelse af antallet af transporter. Kommunen vurderer dog, at til- og frakørselsforholdene på ejendommen medvirker, at transporterne ikke medfører væsentlige gener for omkringboende. 6.5 STØJ, STØV OG LYS STØJ På ejendommen er der støj fra staldventilation, blæsning af korn i silo, blæsning af færdigfoder til siloer, foderblandeanlæg, brug af kompressor og traktor-/lastbiltransport. I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid. Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med afhentning af dyr. Der er kontinuerlig driftsstøj fra ventilationsanlægget, som dog overholder gældende krav til støjgrænser. Kompressorer står indendørs og høres dermed ikke udenfor bygningen. Blæsning af korn og færdigfoder foregår jævnligt. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støj, som derfor skal reguleres efter husdyrbrugslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold. 21

27 Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune vurderet, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. STØV Der vil være støv fra dyrene, dog ikke i et omfang, så det opleves udenfor staldene. Støvet minimeres som følge af omhyggelig management. Der vil ikke være støvgener i forbindelse med daglig håndtering af foder, da det foregår i et lukket system. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støv, som derfor skal reguleres efter husdyrbrugslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold. Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune vurderet, at støv fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. LYS Der er ikke vinduer i staldene og der er lysskærme på luftindtaget. Udendørslamper er styret af sensor og dermed kun tændt efter behov. Der er opsat belysning ved forrum og ved siloer. Som udgangspunkt vil der ikke være belysning udenfor bygningerne om natten. Kommunen forventer ikke at belysningen på ejendommen vil medføre væsentlige gener for trafikantereller naboer. 22

28 7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Nedenstående Tabel 8 viser hvordan bedriftens ejede og forpagtede areal ligger i forhold til kvælstofog fosforfølsomme områder: TABEL 8 OVERSIGT OVER AREALER Areal I alt, ha I nitrat-klasse 1 Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Ejede og forpagtede arealer, i alt 217,15 110,75 65,75 17,25 282,90 128,00 En række af arealerne svarende til i alt 65,75 ha ligger i nabokommunen Brønderslev Kommune og der er derfor foretaget høring i denne kommune. Høringssvarets konklusioner er indarbejdet i nedenstående vurdering af arealerne. Høringssvaret kan ses i sin helhed i bilag 3. Ejendommens husdyrgødning udbringes på de arealer, som fremgår af Figur 5a og b. Der udbringes med et husdyrtryk på maks. 1,4 DE/ha. Arealerne fremstår i IT-ansøgningen som dels JB 2 og dels JB 4, to marker fremstår som henholdsvis JB / og JB 8. Det fremgår af ansøgningen at jordtyperne er angivet med udgangspunkt i ansøgers markplan. Ifølge jordklassificeringen (fra Dansk Jordbrugsforskning, ) er arealerne i området klassificeret som dels lerjord (JB 7) og dels lerblandet sandjord (JB 3). Det vurderes at disse uoverensstemmelser er af mindre betydning for afgørelsen. Arealerne er i IT-ansøgningen markeret som ikke-drænede. Kommunen har ikke undersøgt dette nærmere. Idet arealerne ikke ligger i opland til Natura 2000-område der er overbelastet med fosfor, vurderes det, at det er uden betydning for sagens behandling hvorvidt arealerne er drænet eller ej. 23

29 FIGUR 5A UDBRINGNINGSAREALER, STRENGSHOLTVEJ 24

30 FIGUR 6B UDBRINGNINGSAREALER, GL. TVEDEN 7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB Udbringningsarealerne grænser på en ca. 5 km strækning op til det beskyttede vandløb Voer Å samt dets tilløb, Løbæk, der er målsat som B1 (opholds- og opvækstvand for laksefisk) og kvalitetsmålsat til forureningsgrad II (næsten uforurenet - svagt forurenet). Ligesom der også på en mindre strækning (ca. 0,5 km) er udbringningsarealer der grænser op til Strengsholt Bæk, der er B1-B3 målsat afhængig af strækning. Der er dog ingen af udbringningsarealerne, der er stærkt skrånende arealer inden for 20 meter af vandløb m.v.. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene vurderes ikke at udgøre en risiko. Der er ingen A-målsatte søer i nærheden af ejendommen eller udbringningsarealerne. Der er ikke stærkt skrånende arealer ned mod vandløb inden for udbringningsarealerne. Under forudsætning af, at lovgivningens generelle krav om dyrkningsfri bræmmer overholdes, vurderes udbringning af husdyrgødning ikke at udgøre en risiko i forhold til vandløb. 7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV Af det samlede ejede og forpagtede udbringningsareal på 283 ha ligger de 128 ha i nitratklasse I, mens de øvrige arealer ligger i nitratklasse 0. Inden for arealer, som er omfattet af nitratklasse I efter husdyrbrugsloven er der krav om, at der alene må udbringes op til 85 % af den husdyrgødning, som harmonireglerne ellers giver mulighed for. Der kan dog udbringes mere husdyrgødning, såfremt der anvendes andre virkemidler, som giver tilsvarende resultat i forhold til kvælstofudvaskningen. Ifølge ansøgningen (skema er det beregnet, at der i gennemsnit må udbringes 1,305 DE/ha (DE max ) svarende til en udvaskning på maksimalt 55,9 kg N/ha fra rodzonen. Det reelle dyretryk er imidlertid angivet at være 1,4 DE/ha (DE reel ) og den reelle udvaskning er på 55,5 kg N/ha. Kravet til maksimal kvælstofudvaskning til overfladevand er dermed overholdt. En forudsætning for at det er overholdt, er, at der som angivet i ansøgningen udlægges 3,0 % ekstra efterafgrøder udover det til enhver tid gældende krav om efterafgrøder. Hovedparten af arealerne svarende til ca. 155 ha afvander til Voer Å. En lidt mindre del af arealerne svarende til ca. 123 ha afvander til Strengsholt Bæk. Både Voer Å og Strengsholt Bæk har udløb i Natura 2000-område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). På grund af strømforholdene i Kattegat, vurderer kommunen, at der sker en udpræget opblanding af vandene og at der derfor generelt skal foretages en vurdering efter habitatdirektivet for projektets eventuelle påvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. Der er derfor foretaget en samlet vurdering af projektets påvirkning af samtlige marine Natura 2000-områder i Kattegat. Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000-områder i Kattegat er bl.a. arter af sæl, odder, terner og trækfugle samt forskellige marine naturtyper. En forøget næringsstofbelastning kan mindske fødegrundlaget i form af fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, bundvegetation m.v. for de pågældende arter. Ændringer i næringsstofindholdet kan desuden ændre artssammensætningen, størrelse og udbredelse af bundflora og fauna i en række af de marine naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Miljømålet for Nordlige Kattegat er opfyldt når vandområdet mindst er i god tilstand. 25

31 Det fremgår af Vandplan , at den hidtil gennemførte vandmiljøindsats her reduceret udledningen af næringsstoffer fra land. Dette har gennem 1990 erne og fremefter medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene. På trods af disse forbedringer er miljøtilstanden i det Nordlige Kattegat fortsat ikke god vurderet ud fra den nuværende tilstand af ålegræssets dybdegrænse. Kvælstofpåvirkningen synes at være den primære udslagsgivende faktor for den manglende opfyldelse af miljømålet. Påvirkningen med fosfor er under fortsat vurdering, men menes ifølge Vandplanen at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande. Det er derfor kommunens vurdering, at enhver yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning af vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til målsætningen. Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at 1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5% af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1% hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i sig selv) 2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar 2007 (projektet i kumulation med andre planer og projekter) Påvirkning fra projektet i sig selv afskæringskriteriets punkt 1 Oplandet, som antages at påvirke vandområdet Nordlige Kattegat, kaldes i Statsforvaltningens opgørelse over dyretryk for Nordlige Kattegat og Læsø, hvilket er sammenfaldende med den del af hovedvandopland 1.1 som i forslag til vandplaner betegnes Nordlige Kattegat. I udpegningsgrundlaget for habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) indgår marine naturtyper, der kan karakteriseres som lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om flodmundinger (naturtype nr. 1130), kystlaguner og strandsøer (naturtype nr. 1150) og større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune, at næringsstofudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den samlede udvaskning, jf. afskæringskriterie 1 ovenfor. Oplandet til Nordlige Kattegat og Læsø har et samlet areal på ha. Den samlede udvaskning fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer samt spredt bebyggelse) beregnes ud fra følgende forudsætninger: Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er den samlede kvælstofafstrømning fra vandoplandet (diffuse kilder) på ca tons N. Hvis denne mængde opdeles på henholdsvis Nordlige Kattegat og Skagerak ud fra forholdstal i DMU faglig rapport nr (NOVANA) bliver udledningen til det Nordlige Kattegat tons N/år. Frederikshavn Kommune antager, at den del af nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt der hidrører fra anvendelsen af husdyrgødning påvirker den samlede udvaskning fra rodzonen med max. 10 kg N/ha. Idet reduktionspotentialet for de konkrete udbringningsarealer (jf. nitratklassekortlægningen) er på henholdsvis gns. 63 % for Voer Å og 25 % for Strengsholt Bæk giver det ansøgte anledning til en samlet påvirkning af Natura 2000-området på kg N/år. Det udgør dermed maksimalt 0,01 % af den samlede N-påvirkning til Kattegat. 3 Vandplan Nordlige Kattegat og Skagerak. Hovedvandopland 1.1, Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen,

32 Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (afskæringskriteriets punkt 2) Med hensyn til udvikling i dyretrykket i opland til det nordlige Kattegat, er der i perioden fra 2007 til 2012 sket en reduktion i det samlede antal DE fra til DE 4. Antallet af dyreenheder er opgjort på baggrund af det Centrale Husdyr Register (CHR-registret). Tallene er korrigeret for ændringer i omregningsfaktorer for DE, således at disse ændringer indgår progressivt gennem en årrække og ikke giver anledning til store stigninger/fald i det enkelte år, hvor omregningsfaktoren ændres. Miljøstyrelsen vurderer, at usikkerheden i CHR-data er på 5-10% 5. Lineær regression viser et sikkert fald i antallet af DE i oplandet med en forklaringsgrad (r 2 ) på mere end 0,5. Udviklingen i antallet af dyreenheder afspejler den strukturudvikling der er sket indenfor husdyrproduktionen gennem en længere årrække. Samtidig med, at der sker nyetableringer og udvidelser af husdyrbrug, er der også samtidigt husdyrbrug der reducerer produktionen eller lukker helt ned. Den registrerede udvikling i dyretrykket gennem CHR skal sammenholdes med kommunens egne oplysninger om ophørte/reducerede husdyrbrug samt med de tilladelser/godkendelser der er givet af kommunen og som stadig kan udnyttes. Det i CHR registrerede fald i antallet af DE stemmer overens med kommunens erfaringer i forbindelse med tilsyn m.v.. Idet der er tale om et stort opland (> ha) og et stort antal DE (> DE) i oplandet vurderer Frederikshavn Kommune, at der ikke er grund til at supplere med lokal viden omkring udviklingen i dyrehold i oplandet. Kommunen mangler desuden en sikker opgørelsesmetode til indmelding af reducerede og/eller lukkede brug. Det vurderes endvidere, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning spildevand fra det åbne land, dambrug eller tilsvarende der har givet anledning til stigende nitratudvaskning i det aktuelle opland i perioden fra 2007 og fremefter. Med hensyn til spildevand fra det åbne land, er der gennem den seneste årrække sket en stadig forbedret rensning af spildevand som led i kommunens spildevandsplanlægning. Som tidligere nævnt, er der ingen af arealerne der ligger i opland til fosforfølsomt Natura område (fosforklasse I, II eller III). Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for fosfor er målrettet fosforoverskuddet og sikrer de oplande, hvor der er størst risiko for fosforbelastning. Vandplanernes indsats i forhold til fosfor er særligt målrettet de direkte tab fra dyrkningsfladen til vandområderne og der er således ikke i vandplanerne fastsat krav til fosforoverskud på landbrugsarealerne. Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er påvirkningen af disse vandområder med fosfor fortsat under vurdering, men fosfor menes at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande. Med hensyn til fosfor, kan der ud fra retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning samt ansøgningens konkrete tal, beregnes en worst case påvirkning fra husdyrbruget på 19 kg P. Forudsætningen herfor er et fosforoverskud på arealerne på 18,5 kg P/ha svarende til en forøgelse af jordens fosforindhold på 7 % i godkendelsesperioden (8 år), et udbringningsareal på 283 ha og en worst case udvaskning på 1 kg P/ha. Med udgangspunkt i vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak (korrigeret med forholdstal for de enkelte deloplande) er den samlede fosforafstrømning til Nordlige Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Erhverv. Notat af 14. marts

33 Kattegat på ca. 80 t P/år. Det betyder, at husdyrbrugets del af påvirkningen svarer til 0,0 % af den samlede påvirkning. Som for nitrat vurderes det, at en fosforpåvirkning med under 1 henholdsvis 5 % af den samlede påvirkning ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder. Der er endvidere foretaget en landskabelig risikovurdering for at afklare transportveje for fosfor fra mark til vandløb og videre til de marine områder. Der er ingen af udbringningsarealerne der er stærkt skrånende mod vandløb og det vurderes på den baggrund, at risikoen for overfladetab af fosfor fra arealerne er begrænset. På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller fosforpåvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. 12. Der skal på ejendommens udbringningsarealer etableres min. 3 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og N-gødskning 7.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND Der er ikke overlap mellem bedriftens udbringningsarealer og nitratfølsomme indvindingsområder. Ligeledes er der ingen udbringningsarealer i indvindingsopland til vandværker. 7.5 PÅVIRKNING AF NATUR, NATURA 2000 SAMT BILAG IV ARTER Ejendommens udbringningsarealer ligger i områder, der er udpeget som hhv. jordbrugsområde (arealerne omkring Gl. Tvedenvej 18) og særlige jordbrugsområder (arealerne mod nord). En mindre del af udbringningsarealerne omkring Gl. Tvedenvej 18 ligger indenfor en våd økologisk forbindelse. De øvrige udbringningsarealer mod nord ligger fortrinsvist indenfor økologisk forbindelse. Da arealanvendelsen ikke ændres væsentligt, medfører udvidelsen af husdyrbruget ikke forringelser af levesteder eller spredningsmuligheder for planter eller dyr i relation til områdets funktion som økologisk forbindelse. Udbringningsarealerne overlapper ikke med naturarealer beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven 3. Udbringningsarealer der skråner/støder op til beskyttet natur En række af udbringningsarealerne ligger umiddelbart op ad beskyttede naturarealer. Frederikshavn Kommune har vurderet, at en fortsættelse af den hidtidige drift på de omkringliggende udbringningsarealer ikke vil medføre tilstandsændring af naturarealerne. Randpåvirkning som følge af sprøjtning og gødskning af de beskyttede arealer, der grænser op til udbringningsarealerne ses allerede i dag, og vil ikke ændres med det ansøgte projekt. 28

34 Natura 2000-områder Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde ligger omkring 0,7 km syd øst for det nærmeste udbringningsareal. Se beskrivelse af Natura2000 områderne under anlæg. Grundet afstanden til området vurderer Frederikshavn Kommune, at belastningen fra udbringningsarealerne ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Habitatdirektivet, bilag IV-arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på udbringningsarealerne. Se arter under anlæg. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder, yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. Beskyttede diger Vær opmærksom på det beskyttede dige umiddelbart øst for udbringningsarealerne 58 og 59, som det fremgår af Figur 8. FIGUR 7 MARK 58 OG 59 DER MOD SKOV ER AFGRÆNSET AF ET BESKYTTET JORDDIGE, MARKERT MED EN ORANGE STREG. 29

35 FIGUR 9 OMRÅDETS AREALER MED 3-NATUR, DET MED GRØNT SKRAVEREDE ER NA- TURA 2000 OMRÅDE KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING Kommunen vurderer, på grundlag af ovenstående, at anvendelse af arealerne som udbringningsarealer ikke vil føre til en tilstandsændring på naturarealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Anvendelsen af arealerne vil heller ikke have en negativ effekt på områdets funktion som økologisk forbindelse eller på bilag IV-arter. Arealanvendelsen vurderes desuden at have en neutral effekt på de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for det nærmeste Natura 2000-område. 30

36 8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Gennem Husdyrbrugsloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT (bedst tilgængelig teknologi). BAT er berørt i flere af de tidligere afsnit, og der er evt. formuleret vilkår i relation hertil. Frederikshavn Kommune har i vurderingen af BAT taget udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv svine og fjerkræhold fra 2003 (benævnt BREF ) suppleret med de danske teknologiblade offentliggjort på miljøstyrelsens hjemmeside. I forbindelse med fastlæggelse af emissionskrav for ammoniak anlægger Frederikshavn Kommune den betragtning, at omkostningerne pr. kg. reduceret kvælstof som udgangspunkt ikke bør overstige det omkostningsniveau, som det generelle beskyttelsesniveau er baseret på. Det vil sige ca. 40 kr. pr. kg reduceret kvælstof. I regeringens udspil til aftale om Grøn Vækst er der lagt til grund, at en yderligere nedbringelse af ammoniakfordampningen i forhold til det generelle beskyttelsesniveau vil kunne koste op til 100 kr. pr. kg reduceret kvælstof. Teknologier med dette omkostningsniveau tages derfor med i overvejelserne. Dog bør omkostningsniveauet ikke overstige 1-2 % af produktionsomkostningerne. Den ansøgte produktion består af slagtesvin samt slagtekyllinger. For begge dyretyper foreligger der vejledende emissionsgrænseværdier, hvor der er lavet proportionalitetsbetragtninger med udgangspunkt i ovenstående overvejelser set ud fra en forudsætning om en bar-marks-situation. For dyr i eksisterende staldbygninger, er der ligeledes lavet emissionsgrænseværdier, som er opnåelige uden væsentlige ændringer af staldanlæggene. Med baggrund i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier kan der beregnes et niveau for kvælstofemissionen fra ejendommen, som bør være opnåelig ved anvendelse af BAT. Kommunen beregner dette BAT-niveau til: kg N/år, jf. nedenstående tabel. Staldanlæg Antal dyr Standardemission pr. dyr (kg N) Korrektionsfaktor Samlet emission (kg N/år) Ny stald dages kyllinger 9, Den ansøgte produktion medfører en emission på kg kvælstof pr. år. Det ansøgte husdyrbrug overholder således det vejledende BAT-niveau, hvorfor der ikke som udgangspunkt er anledning til at antage, at det er BAT at lave yderligere tiltag på ejendommen. I forhold til fosforudledning angiver Miljøstyrelsen i de vejledende emissionsgrænseværdier, at når der udbringes husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof, vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på kg P/ha. Langt størstedelen af tabet af fosfor til fra landbruget vandmiljøet er dog historisk betinget som følge af ophobning gennem årene af fosfor i jordens pulje. Denne ophobning er på landsplan nedbragt ved, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 1980 erne. Herudover giver beskyttelsesniveauet i husdyrbrugsloven mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de arealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Derfor er risikoen for tab af fosfor generelt væsentlig mindre i dag end tidligere, da BAT også indebærer, at der skal findes en passende balance mellem de forskellige miljøpåvirkninger og dertil svarende omkostninger, finder Miljøstyrelsen ikke, at det er miljøøkonomisk eller proportionelt hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere begrænsning af fosfor på bekostning af begrænsningen af ammoniakemissionen. Derfor bør yderligere krav til begrænsning af fosfor begrundet i BAT baseres på omkostningsneutrale teknikker. Den eneste teknik, der vurderes at være omkostningsneutral for såvel slagtesvin som slagtekyllinger, er optimering af fosforudnyttelse hos dyrene. Herved fastlægges emissionsgrænseværdien for slagtesvinenetil, at husdyrgødningen maksimalt må have et indhold af fosfor, der svarer til 28,7 kg fosfor pr. ha. ved udbringning af husdyrgødning fra 1,4 DE. Dette svarer til 20,5 kg P/DE ab lager. 31

37 For kyllinger er emissionsgrænseværdien i Miljøstyrelsens Vejledende Emissionsgrænseværdier anført til 16,64 kg P/DE for 35 dages kyllinger. Hertil skal tillægges P fra strøelsen svarende til ca. 0,06 kg P pr stk. producerede slagtekyllinger. Miljøstyrelsen har dog senest opdateret emissions-grænseværdierne i maj På grund af nye forsøg med fosforindholdet i kyllinger er normtallet for fosforindhold i kyllinger ændret fra 2010/2011-planåret til 2011/2012-planåret. Der er tale om mere end en fordobling. De nævnte værdier for BAT-emissionsniveauet må derfor også forventes at skulle ændres, når der i ansøgningssystemet regnes med normtal for 2011/2012. De nævnte emissionsgrænseværdier fra maj 2011 svarer omtrent til normtallet for fosforudledning for 2010/2011. Det må derfor antages, at BAT-emissionsniveauet også ligger på omtrent normtallet i dag. Normtallet for 35 dages slagtekyllinger for 2011/2012 er 12,5 kg P/1000 stk., svarende til 37,5 kg P/DE. Udregnes fosforudledningen ud fra normtal som en worst-case-betragtning, hvor alle kyllingerne beregnes ud fra normtallet for 35 dages kyllinger fås et emissionsniveau på kg P. Det fremgår af ansøgningen, at den konkrete produktion har et fosforniveau på kg P ab lager. Da dette ligger lavere end BAT-emissionsniveauet, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt lever op til BAT for fosfor. I tidligere afsnit af miljøgodkendelsen er BAT i forhold til staldindretning, foder, opbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning og forbrug af vand og energi gennemgået. I nedenstående afsnit 8.1 gives en beskrivelse af management og egenkontrol mens Frederikshavn Kommunes samlede vurdering af BAT fremgår af afsnit MANAGEMENT OG EGENKONTROL Ansøger har redegjort for følgende tiltag indenfor management og egenkontrol. Det sikres dagligt, at dyrene bliver tildelt den rette mængde foder og vand, samt at højden på foder og vand er justeret, så det netop passer til kyllingernes højde. Vandtrykket i drikkevandsforsyningen justeres dagligt for, at undgå vandspild i gødningsmåtten. Døde dyr fjernes dagligt og placeres i containeren i tilknytning til huset. Containeren tømmes ud i beholderen, hvor DAKA afhenter døde dyr efter behov, mindst 1 gang ugentligt. Der etableres køl i afhentningsgraven. Klimaet i staldene styres meget nøjagtigt, således at fugt og temperatur giver de optimale forhold for kyllingerne. Luftfugtigheden holdes så lav, at gødningsmåtten er tør, hvilket forhindrer trædepudesvidninger og mindsker ammoniakfordampningen fra produktionen. I forbindelse med rengøring foretages desuden vedligehold af kyllingehuse, teknik og inventar. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og hvilke vilkår, der er stillet til driften i den forbindelse. Medarbejderne holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med personskade, brand, fyringsolie eller strømsvigt er beskrevet. Medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres. Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af teknik, rengøringskemikalier og maskiner. Al produktion tilrettelægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes i henhold til APV. Denne revideres årligt. Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Den daglige drift er tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for 32

38 omgivelserne. Der anvendes et databasesystem til samtlige registreringer (KICK Kvalitetssikring i kyllingeproduktionen). Disse registreringer indarbejdes dagligt i databasen. Der registres bl.a. temperaturer, foder, vand, luftfugtighed, dødelighed, levering til slagteri, div. procedurer, anvendte rengøringskemikalier o.a. Da databasen bruges løbende, er der sporbarhed på alt og overblik over den samlede produktion. Der udarbejdes foderplaner og foderkontrol på bedriften, så der løbende kan optimeres på foderforbruget og dermed forbruget af næringsstoffer. Der er løbende sparring med faglige konsulenter, hvor driften af husdyrbruget gennemgås og diskuteres. Gældende krav til dyrevelfærd er opfyldt, og medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på jævnlige personalemøder. Der føres løbende journal over vand- og energiforbrug. Der opgøres som minimum for hver rotation. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der er en fast aftale om tilsyn på ejendommen for, om der er rotter. I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødskning af markerne korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Kommunen vurderer at bedriften lever op til BAT for så vidt angår management og egenkontrol. Det Bemærkes, at der er lovkrav omkring hovedparten af ovennævnte punkter medfør af anden lovgivning. Det gælder bl.a. gødningsplanlægning, medicin- og sprøjtejournal. Der er derfor ikke behov for at stille vilkår til disse forhold i denne miljøgodkendelse. 8.2 SAMLET VURDERING VEDRØRENDE BAT PÅ BEDRIFTEN Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring/ behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management vurderet, at det ansøgte lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse. BAT vurderingen omfatter også de eksisterende stalde. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering, uden hensyn til, om beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er overholdt. 33

39 BILAG 1. Standardsædskifter 2. Anlægstegning (fra ansøger) 3. Udtalelse fra Brønderslev Kommune 4. Beredskabsplan 5. Den samlede naturvurdering Bilag 1 - standardsædskifter 34