Behandling af høring. Grønt Budget

Transkript

1 Bilag ØU_100823_pkt.03_04 Behandling af høring Grønt Budget Høringssvar fra institutioner fra forvaltningerne: Skole- & Kulturforvaltningen Socialforvaltningen Arbejdsmarkedsforvaltningen Bygningsafdelingen, Teknisk Forvaltning, 19. august 2010

2 Skole- og Kulturforvaltningen Hvidovre Bibliotekerne Ungdomsskolen Hvidovre Stadion inkl. div. Foreningsejendomme Enghøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Sønderkærskolen Engstrandskolen Risbjergskolen Langhøjskolen Fritidscenter Altantic Bredalsparkens Fritidscenter o Svar til Bredalsparkens Fritidscenter Avedøre Idrætscenter

3

4

5 Klima-Hvidovre her Sagsbehandler: John U. Jørgensen Ungdomsskoleinspektør Ungdomsskolen Næsborgvej Hvidovre Tlf.: Telefax: Dato: 12/ /juj Kontorets åbningstid: mandag torsdag kl fredag kl Ungdomsskolens høringssvar til det Grønt Budget 2010 Ungdomsskolen har d.d. talt med Jacob Steen Harbo om modellen og hvordan man er kommet frem til de indtastede nøgletal. Ungdomsskolen er noteret som en institution med 5 åbningsdage om uge, Ungdomsskolen har åbent lige som de øvrige skoler i skoleåret derudover har vi åbent i Ungdomsskolesæsonen september april alle 7 dage om uge og fra kl Ungdomsskolen er noteret til næsten at skulle fordoble sit varmeforbrug. Dette skulle nødigt være nødvendigt, da skolen blev renoveret i 2001 med ny isolering/beklædning på ydermure nyt tag og nye døre/vinduer. Der er os bekendt IKKE isat energiglas i bygningerne, men almindelige termoruder! Vi ser frem til at få rettet nøgletallene i overensstemmelse med ovenstående oplysninger og har en stor tiltro til, at det bliver et værktøj, som alle kan have glæde af. Med venlig hilsen John U. Jørgensen Ungdomsskoleinspektør

6 Høring af Grønt Budget August 2010 Vi har her på Hvidovre/Avedøre Stadion i mange år, haft fokus på vores energiforbrug, og har derfor modtaget miljødiplomet Den grønne nøgle. Vi har derfor brugt mange ressourcer både menneskelige og økonomiske. Da vi i sin tid fik energibudgetterne lagt ud, fik vi oplyst at det beløb vi sparede, ved at bruge vores egne driftsbudgetter, til at foretage energibesparende tiltag, kunne vi bruge, på andre ting. Hvorimod hvis miljøpuljen investerede, blev besparelsen fratrukket vores budgetter, hvilket I også løbende har gjort. Det kan så godt være, at de besparelser vi har opnået ikke skal stå på energibudgettet, men flyttes over på vores almindelige driftsbudget, så I holder ord overfor os ledere, og jeg kan holde mine løfter til mit personale og de øvrige brugere. Dette burde være muligt, da I skriver i indledningen Der er ikke tale om et økonomisk spareprojekt, kun om et energispareprojekt. Vi har igennem en årrække investeret mange af vores egne driftsmidler i energibesparende foranstaltninger, bl.a.: udskiftning af kølemontrer i restauranten, energirigtige hårde hvidevare, omlægning af lys på tennisbanerne, sparepære i lamper, isolering af kølerum, opsætning af lysføler på toiletter m.m. i tribunen, opsætning af lysføler i hele omklædningsbygningen på Avedøre Stadion, udskiftning til LED belysning i et omklædningsrum, opsætning af føler på 2 gangarealer i opgang C på SFC Alt dette, samt en adfærdsændring hos personalet, har gjort at vi flere gange i de grønne regnskaber er blevet fremhævet på grund af vores store besparelser. Alle disse tiltag, er jo ikke kun af ideologiske grunde, men det har også været en gulerod, for mit personale, at vi, for at få den adfærdsregulering har kunnet sige, at det vi spare kan vi bruge på at investere i bedre værktøj, maskiner m.m. Som I kan se på nedenstående udvikling på elforbruget, bare på Hvidovre Stadion har vi opnået store besparelser, og de fleste af dem, på baggrund af ovenstående investeringer kwh kwh kwh kwh kwh kwh

7 Jeg vil herefter knytte en kommentar til de udsendte budgetter, på nogen af mine bygninger. Næsborgvej 92 Elforbrug i perioden opgjort i kwh Som I kan se af udviklingen er forbruget nedadgående, men det nye budget på kwh, for 2011, virker urealistisk at nå. Byvej 58 Elforbrug i perioden opgjort i kwh Det er ligeledes her lykkedes at knække kurven, men igen et budget på el for 2011 på k. Er urealistisk Byvej 56 Elforbrug i perioden opgjort i kwh Her er det desværre ikke lykkes os at knække kurven, og derfor er et budget på kwh også urealistisk Med hensyn til varmen, mener jeg ligeledes det er urealistisk at vi kan få bragt forbruget fra kwh. Ned til kwh.. Biblioteksvej 60 På Biblioteksvej opvarmes huset af el-varme, det ville derfor være hensigtsmæssigt at overføre det beløb der står som varme, over på budgettet på el. Avedøre Tværvej 1-3 Elforbrug i perioden opgjort i kwh

8 Vi har her været i dialog med klubben der har til huse i denne bygning, og fået nedbragt deres forbrug i løbet af 2010, vi kan oplyse at pr.31/ var forbruget kwh og pr.31/ var forbruget nedbragt til kwh, men det er urealistisk at tro at vi kan komme ned på kwh, for et helt år, når vi på godt et halvt år har brugt kwh. Petanque/Frandsens gartner Stalden hvor Petanque har til huse, er el opvarmet, men jeg har lidt svært ved, ud fra Jeres oversigt at gennemskue hvordan budgettet her kommer til at se ud. Jeg kan oplyse at jeg pr. 1/ overtog afregningen/budgettet fra arbejdsmarkedscentret på målernr Da vi har el opvarmning, vil det også her, være hensigtsmæssigt at overføre budgetbeløbet på varme til el-budgettet. Dansborghallen Der er i 2009 blevet opsat en separat måler i Dansborghallen, hvor der før var en fordelingsnøgle sammen med Dansborgskolen. Jeg kan oplyse at jeg i den forbindelse tilsyneladende har fået et for lille budget overført, da jeg i 2009 havde et underskud på kr. Vi har iflg. Jeres tal haft et forbrug på varme på kwh. i 2009, og nu forventer I at vi skal klare os for kwh. i Det kan godt være, når samtlige vinduer i cafeteriaet, omklædningsrummet ved gymnastiksal 2, samt vinduerne i gymnastiksalen er skifte, og varmekilden ikke længere er de gamle radiatorer der er i loftet i gymnastiksalen, at vi kan komme ned på det beløb, men da jeg ikke har hørt, at en sådan renovering, er lige på trapperne, forventer jeg at budgettallet for 2011, svare til forbruget i Avedøre Stadion Med hensyn til Avedøre Stadion, forventer jeg, at hvis de tiltag I har foretaget, ikke resultere i den forventet reduktion, at der så ultimo 2011 vil ske en regulering. Strandmarkens Fritidscenter Jeg har svært ved at se, at efterisolering af ca. 1/6 af bygningsmassen, skulle give en besparelse på ca. 50 % af det samlede varmeforbrug for hele ejendommen, det er jo kun taget/skunken ved billard samt gulvet i gymnastiksalen som er blevet isoleret, og i gymnastiksalen er der opsat forsatsruder. Generelt Det ville have været rart, hvis vi udover kolonnen der hedder forbrug 2009, og budget 2011, at der også havde været en kolonne hvoraf det fremgår hvad vores nuværende budget i kr. for 2010, svare til i kwh. Det havde gjort det mere overskueligt Energiforbruget på vores område, er meget afhængig af antallet af større arrangementer, og opog nedgange i medlemstal i foreningerne. Vi har, på det område jeg har med at gøre, en meget stor berøringsflade, og på trods af, at vi ofte har emnet oppe, på møderne med brugerne, kan det være utroligt svært at få samtlige sportsudøvende, trænere, ledere og andre foreningsfolk, til at ændre adfærd, vi har med held

9 nogle gange, meldt ud, at hvis de får nedbragt deres energiforbrug, kunne vi som tidligere nævnt bruge den opnåede besparelse på f.eks. maling af et lokale, eller nyt inventar. Så det I mener der er ideelt set bør bruges, kan være meget langt fra den verden vi lever i. Jeg håber selvfølgelig, at I ser på, om der skal ske visse ændringer i det udmeldte budget, i forhold til de problemstillinger jeg har beskrevet tidligere i notatet. Nu har vi i Hvidovre Kommune igennem de sidste år, arbejdet med anerkendende kultur, og jeg må indrømme, at jeg ikke syntes der er meget anerkendende i denne sag, hvis I vælger at gennemføre projektet som først udmeldt. Med venlig hilsen Jette Hansen Stadioninspektør

10 Bødkerporten 6 A, 2650 Hvidovre Forskellighed giver styrke tlf enghoj@hvidovre.dk Den 19. august Høringssvar: Grønt Budget Skolebestyrelsen ved Enghøjskolen har på sit møde den 19. august drøftet det fremsendte forslag og udtaler i den anledning følgende: Skolebestyrelsen hilser med tilfredshed, at man anvender en ny beregningsmodel, som skal animere til god energiadfærd. Enghøjskolen er en ny bygning og har derfor et lavt energiforbrug sammenlignet med de øvrige skoler. Enghøjskolens varmebudget foreslås reduceret med 10,2% i forhold til forbruget i Det er vanskeligt for os at se, hvorledes vi skal nå denne besparelse, uden at der f.eks. investeres i rumfølere. Det skal hertil bemærkes, at Enghøjskolen rummer en heldagsgruppeordning, som holder åbent i alle ferier, bortset fra 3 uger i sommerferien. Det betyder, at vi ikke kan sænke temperaturen i ferien, og det er desværre ikke muligt på vores varmeanlæg at afgrænse varmetilførslen til enkelte lokaler. Skolen har fra dette skoleår udpeget en pædagogisk miljøambassadør, der vil sætte initiativer i værk for at ændre både elevernes og medarbejdernes energivaner. Skolebestyrelsen opfordrer til, at der fremover afsættes en længere høringsperiode. På skolebestyrelsens vegne Elin Juel Christensen Konstitueret skoleleder HVIDOVRE KOMMUNE

11 Teknisk Forvaltning Gungehusskolen Høvedstensvej Hvidovre Tlf: Telefax: /ang Grønt budget Samarbejdsudvalget og skolebestyrelsen ved Gungehusskolen har behandlet forslaget til Grønt Budget Skoleleder Jørgen Angermann Direkte: Vi ser det grønne budget som et flot, godt og synligt redskab til at skærpe bevidstheden om en energi- og miljøbevidst hverdag. Det er svært for os at kommentere de enkelte tal. El-budgettet viser en reduktion på ca 5% på 2011-budgettet i forhold til Eneste betænkelighed er, at skolen på lige fod med de øvrige skoler i perioden har anskaffet en stor mængde ITudstyr, der påvirker el-forbruget i opadgående retning. Den største bekymring vedrører varme-budgettet. Her viser forslaget en reduktion på ca 23%. En drastisk reduktion, der kræver en nærmere forklaring. Er der i perioden lavet forbedring af varmestyring, isolering eller andet, der begrunder denne store reduktion? Hvis det ikke er tilfældet frygter skolen for denne konto. Vi har ingen kommentarer til CO2 og vand oversigterne Med venlig hilsen Skolebestyrelsen og samarbejdsudvalget ved Gungehusskolen

12 Holmegårdsskolen Til Skole- og kulturforvaltningen. Høringssvar vedrørende Grønt Budget Skolebestyrelsen og Samarbejdsudvalget på Holmegårdsskolen har behandlet budgetforslaget og har følgende kommentarer: Tallene for Holmegårdsskolens CO2-regnskab er ikke korrekte, dette er også bekræftet af Jakob Harbo fra Tek. Forvaltning. Vi mener ikke, at det udmeldte nøgletal for varme på Holmegårdsskolen er i overensstemmelse med skolens faktiske stand. Vi har en bygning fra 1940 med mange uisolerede rør, samt tre gamle gasfyr, hvor kun to virker. Vi har rigtig mange radiatorventiler, som ikke fungerer efter hensigten, men bare sender fuld varme gennem systemet, hvor vi ingen mulighed har for at slukke dem. Ydermere leverer skolen stadig varme til 2 institutioner, hvor vi ingen indflydelse har på deres energiforbrug, samt en idrætshal hvor eksterne brugere ofte ønsker varmen sat op, når vi forsøger at holde den nede. Holmegårdsskolen Plovheldvej Hvidovre Tlf: august 2010 Konstitueret Skoleleder Søren Trier Høisgaard Direkte: ard@hvidovre.dk På elområdet har vi ikke mulighed for at styre vores ventilationssystemer, hvilket vanskeliggør en mulig besparelse. På vandområdet har vi forsøgt at opdrage eleverne til at spare, men på de to ovenstående har vi på nuværende tidspunkt ikke de store muligheder for at opnå yderligere besparelser Derfor ønsker vi at der kigges en ekstra gang Holmegårdsskolens nøgleog budgettal for varme og el. For skolebestyrelsen og SU på Holmegårdsskolen. Søren Trier Høisgaard Konstitueret Skoleleder

13 Kære Marianne. Jeg har nogle uddybende spørgsmål til det grønne budget. Når jeg ser på tallene for Sønderkærskolen forbrug 2009 på el, varme og deraf følgende CO2 udledning stemmer det ikke overens med de tal vi kan læse på Agenda 2100, som er på henh el: kwh, varme kwh og C Det reele forbrug er altså noget højere, end det i antager. Hvordan hænger det sammen? Jeg forstår heller ikke hvad der menes med kommentaren under bemærkninger. Så vidt jeg har forstået tillægges hele forbruget og betalingen Sønderkærskolen. Kalkulerer I fremadrettet med at disse ting skilles op og tallet for Sønderkærskolen derfor er lavere?? Jeg håber du kan opklare disse spørgsmål for mig. Venlig hilsen Marianne

14 Sønderkærskolen Kettegård Alle Hvidovre Tlf: Telefax: Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre 18. august 2010 Skolebestyrelsen på Sønderkærskolen afgiver høringssvar til Grøntbudget På sit møde den 17. august 2010 behandlede skolebestyrelsen med stor interesse Grøntbudget Skolebestyrelsen finder det positivt, at Hvidovre kommune har fokus på energiforbruget med et formål at skære unødigt energiforbrug væk til gavn for miljøet. Vi vil derfor gerne bakke op om den den nye energiberegningsmodel, der baserer sig på relevante parametre. Den opleves tillige gennemskuelig og fair i forhold til den enkelte institition. Vi ser derfor meget positivt på grøntbudget Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Thomas Ulrich Formand Marianne Kjems Skoleleder

15 Engstrandskolen Høringssvar af Grønt Budget Hvidovrevej Hvidovre Tlf: Telefax: D Samarbejdsudvalget på Engstrandskolen finder det grønne budget særdeles spændende og relevant. Vi synes det er den helt rigtige måde at opgøre på og idéen med nøgletal er for os den helt rigtige. Dog mener vi, at en lille kattelem bør etableres: Hvis nogle institutioner kommer i klemme med den nye beregningsmåde bør der kunne korrigeres også før udsvinget er 20 %. SU på Engstrand kan anbefale budgettet. På vegne af samarbejdsudvalget Henrik Rømer Nielsen

16 Ejendoms- og arealudvalget Hvidovre Kommune Risbjergskolen Risbjergvej Hvidovre Tlf: Risbjergskolen.hvidovre.dk 19. august 2010 Samarbejdsudvalget Udtalelse vedr. forslag til Grønt Budget for Hvidovre Kommune. Samarbejdsudvalget har på sit møde d. 17. august 2010 behandlet det fremlagte forslag til Grønt Budget. Samarbejdsudvalget kan give sin fulde tilslutning til det fremlagte forslag og udtrykker sin anerkendelse af indsatsen for at spare på energien og CO 2 - udledningen. Venlig hilsen på samarbejdsudvalgets vegne Søren Tarp Skoleinspektør Side 1 af 2

17 Ejendoms- og arealudvalget Hvidovre Kommune Risbjergskolen Risbjergvej Hvidovre Tlf: Telefax: Risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: Skolebestyrelsen Høringssvar vedr. fremsendt forslag til Grønt Budget for Hvidovre Kommune Skolebestyrelsen på Risbjergskolen har på sit møde den 16. august 2010 drøftet Hvidovre Kommunes forslag til grønt budget Risbjergskolen har igennem de senere år haft fokus på besparelser på energiområdet. F.eks. er der opsat bevægelsesfølere i alle undervisningslokaler og nye termostater på radiatorerne. På baggrund af skolens erfaring finder skolebestyrelsen formålet med at begrænse energiforbruget mest muligt hensigtsmæssigt såvel i relation til økonomi som miljø. Det er dog vigtigt, at kommunen fortsat holder fokus på og afsætter midler til bygningernes udvendige vedligehold, så f.eks. utætte vinduer ikke modvirker de effekter, der ellers kan opnås ved driftsmæssige besparelser på el, varme og vand. På vegne af skolebestyrelsen på Risbjergskolen Vibeke Forsting Formand Side 2 af 2

18 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 70 A 2650 Hvidovre Tlf: Telefax: /bjl Skoleleder Bent Hjuler Direkte: langhoj@hvidovre.dk Høring vedr. Grønt Budget Samarbejdsudvalget ved Langhøjskolen kan tilslutte sig et energibesparende budget. Det er undervisningsrelateret og desuden har skolen 2 klima-ambassadører. Udgangspunktet for budgettet er, der samlet set er de samme penge til rådighed i 2011, som der var til el - og varmeudgifter i Skolen har benyttet sig af tilbuddet om et klimatjek. I den anledning har vi fået konstateret Langhøjskolens klimaskærm lider under store mangler. Fra forvaltningen er det oplyst, det er skolen med størst behov for udbedring. Klima-ambassadøren er oplyst om, man forventer at vedtage nye vinduer på vest siden af skolen (budget ) Ved gennemgang af budget forslaget kan det derfor undre, hvordan skolen kan spare på varmeudgiften uden, der ligger en handleplan for hvordan det gøres. Tandklinikken Langhøj er adskilt fra skolen allerede i 2011 i budgettet, men funktionen af klinikken ophører tidligst i Brugen af svømmehal og teatersal i forbindelse med brugere udefra, er ikke defineret og indgår derfor i skolens budget. Med venlig hilsen Bent Hjuler Formand Samarbejdsudvalget ved Langhøjskolen

19

20

21 Bredalsparken den 17. august 2010 Vedr. nøgletal og tildelt el-budget for Bredalsparkens Fritidscenter Hermed høringssvar fra Bredalsparkens Fritidscenters ledelse, personale og forældrebestyrelse. Vi takker for materialet og er overordnede ikke uenige i, at kommunen skal belaste klimaet mindst muligt og at der skal spares på energien, noget vi bestræber os på dagligt. Vores uenighed og indsigelse består i at vores nøgletal for 2011 og frem er beregnet til 17, med et årligt kwh budget på 9396 kwh. Vi har siden 2004 årligt nedbragt vores energi forbrug, dels ved at finde energibesparende løsninger og dels ved almindelig omtanke. Vores forbrug i 2004 var på kwh, i 2005 på kwh, i 2006 på kwh, i 2007 på kwh, i 2008 på kwh og i 2009 på kwh. Beregninger tyder på at vi kommer til at forbruge kwh i Bredalsparkens Fritidscenter er et fritidstilbud for børn og unge mellem 10 og 18 år. Vi har pt. 340 medlemmer. Vores åbningstid er fra kl til ugens fire dage og fra kl til fredag. Rengøring tænder lys fra kl og lokalerne bruges fra kl til bla. pædagogiskforberedelse, møder, kontorarbejde og undertiden skolegang. Udover fast åbningstid har vi ofte weekend arrangementer. Vi har 542 m² fordelt på 2 etager plus kælder. Derudover har vi dyregård, træværksted, metalværksted og male/rollespilsskur, i alt 170 m² hvor lys, varmelamper, elvarme (afhængig af vinteren) og værktøj anvendes. Vi har ventilationsanlæg, der så vidt vides er tændt 24/7. Nøgletalsfaktorer Anvendelse Klub m. aftenåbent og weekendarrangementer Lys: 9830 kwh årligt Musik: 761 kwh årligt Computere: 9219 kwh årligt Projektor, x-box, forstærker: 1683 kwh årligt Køleskabe, frys: 2914 kwh årligt Vaske, tørre, opvaske, komfur: 8310 kwh årligt Dyregård, værksteder: kwh årligt Div.: Kaffemaskiner, køkkenmaskiner, tlf-anlæg mv: 1700 kwh årligt (se bilag) Bygningerne er lejemål hos DAB og er fra Gamle vinduer Fjernvarme Klimaskærm Varmekilde Ventilationsanlæg Ja, tændt 24/7 CTS-anlæg Nej Lysgiver Lysarmaturer. 131 stk. årligt forbrug 9830 kwh Driftstider mandag til torsdag, fredag Varmekilde til skægagamer og slange er tændt 24/7. Plus weekendarrangementer

22 Med et gennemsnitligt forbrug på kwh de sidste fire år har vi svært ved at se at vi kan drive klub med et budget på 9396 kwh årligt, medmindre at vi skal side i mørke eller stoppe med at bage boller, spille musik og spille computere. Pengene kan kun tages fra pædagogtimerne eller fra driftsmidlerne, altså fra børn og unge. Vi håber at man med denne indsigelse vil revurderer Bredalsparkens Fritidscenters nøgletal og hæve det budgetteret kwh forbrug til de forventelige kwh årligt. Vedlagt bilag for forbrug. Med venlig hilsen Søren Olsen Leder Bredalsparken Fritidscenter Marco Caldana Formand Forældrebestyrelsen Bredalsparkens Fritidscenter Jan Christiansen Afd. leder Bredalsparkens Fritidscenter

23 Årligt strømforbrug i Bredalsparkens Fritidscenter fordelt på: Belysning: Stueetage + værksteder (Dyregård, træ- og metalværksted samt male/rollespil): 57 lamper a 36 w 10 timer 244 dage = 5007 kwh Toiletter + gang: 12 lamper a 15 w 10 timer 244 dage = 439 kwh Kontor: Første sal: 20 lamper a 30 w 10 timer 244 dage = 1464 kwh 15 lamper a 36 w 10 timer 244 dage = 1317 kwh Toiletter + gang: 15 lamper a 15 w 10 timer 244 dage = 549 kwh Kælder: 12 lamper a 36 w 10 timer 244 dage = 1054 kwh I alt = 9830 kwh Musik: Keyboard, guitarforstærker, basforstærker, lyd forstærker, højtalere: 1180 w 15 timer ugenligt 43 uger I alt = 761 kwh Computere: Computere stuen: w 6 timer 244 dage = 2635 kwh Computere første sal: w 10 timer 244 dage = 4392 kwh Computere kontor: w 8 timer 244 dage = 878 kwh w 24 timer 365 dage = 1314 kwh I alt = 9219 kwh Projektor, x-box mv: Projektor første sal: 150 w 7 timer 244 dage X-box første sal + stuen: w 8 timer 244 dage Forstærker førstes sal: 150 w 7 timer 244 dage I alt = 256 kwh = 1171 kwh = 256 kwh = 1683 kwh Køleskabe, fryser, komfur: Køleskabe, fryser stuen 2 pr år (fra elstrøm) Køleskab, fryser første sal pr år (fra elstrøm) = 600 kwh = 300 kwh

24 Flaske køleskab: pr år Kummefrysere: 2 74 w 24 timer 365 dage I alt = 718 kwh = 1296 kwh = 2914 kwh Vaskemaskine, tørretumblere, opvaskemaskiner, kogeplader, ovne: Vaskemaskine: 1,02 kwh 10 timer ugenligt 49 uger Tørretumblere: 3,8 kwh 10 timer ugenligt 49 uger Opvaskemaskiner: 2 3 kwh 244 dage Kogeplader: 2 2,25 kwh 15 timer ugenligt 49 uger Ovne: 2 0,8 kwh 15 timer ugenligt 49 uger I alt = 500 kwh = 1862 kwh = 1464 kwh = 3308 kwh = 1176 kwh = 8310 kwh Dyregård og værksteder: Dyregård: El varme: 4 kwh 4 timer 120 dage = 1920 kwh Varmelegemer skægagamer + slange: 260 w 24 timer 365 dg. = 2278 kwh Træværksted: El varme: 5 kwh 3 timer 100 dage Værktøj Rollespil/male værksted: El varme: 2,4 kwh 4 timer 120 dage Værktøj Metalværksted: Elvarme: 5 kwh 4 timer 120 dage Værktøj kwh = 1500 kwh = 500 kwh = 1152 kwh = 100 kwh = 2400 kwh = 500 kwh I alt = Div. Køkkenmaskiner, tlf. anlæg, kopimaskiner mv: Køkkenmaskiner, tlf. anlæg, kopimaskiner, printere årligt I alt = 1700 kwh Samlet elforbrug i BFC kwh = kwh

25 Tillæg til høringssvar fra Bredalsparkens Fritidscenter. Bredalsparken den 19. august 2010 Efter samtale d.d. med Yuri Skov, Maskinmester Teknisk Forvaltning, sendes hermed tillæg til høringssvar fra Bredalsparkens Fritidscenters ledelse, personale og forældrebestyrelse. Vores nøgletal for 2011 og frem er ændret fra 17 til 28, med et årligt kwh budget på kwh. Vores gennemsnitlige forbrug de sidste fire har været på kwh og ud fra en nøje gennemgang af klubbens el forbrugende apparater har vi beregnet os frem til at vi forbruger kwh årligt (se bilag fra tidligere) Klubben forbruger strøm fra kl fire dage om ugen og fra kl en dag om ugen, i alt 64 timer ugenligt. Derudover bruges klubben i weekenden, til dato 8 arrangementer med et samlet timeforbrug på 200 timer, årligt ca. 400 timer. Vi bor i lejede lokaler hos DAB og det er derfor ikke op til os hvor længe vores ventilationsanlæg skal være tændt. Dette vil vi gå i dialog med DAB om, men vi behøver støtte fra Teknisk Forvaltning. Vi har dyregård og værksteder på 170 m² udover vores 542 m². Disse værksteder kst. uden lys ca kwh årligt. Det er et valg om man mener at en klub skal have dyregård, værksteder, musik, computere mv., og vi kan ikke drive klub med et budget på kwh årligt. Vi håber at med disse tillægsoplysninger vedr. den ugentlige åbningstid, weekendarrangementer samt ventilationsanlæg vil betyde at Teknisk Forvaltning samt Økonomiudvalget vil ændre vores årlige elforbrug til kwh. Ellers kan penge til el kun tages fra børn og unge. For kommunen vil det på sigt givet være billigere at drive klub end at børn og unge ikke har et kvalificeret klubtilbud. Med venlig hilsen Søren Olsen Marco Caldana Jan Christiansen Leder Formand Forældrebestyrelsen Afd leder

26 Svar til Bredalsparkens Fritidscenter Kære Søren Olsen, Marco Caldana og Jan Christiansen Tak for dit høringssvar. Det vil indgå i Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af Grønt Budget På grund af Jeres skrivelse er vi blevet opmærksomme på, at Bredalsparkens Fritidscenter er blevet opført i det grønne budget uden et ventilationsanlæg. Det er en fejl, hvilket vi beklager. Ved ændring af det i budgettet ændres ligeledes el-nøgletallet fra 17 til 28, og det budgetterede elforbrug fra kwh til kwh. Varme-nøgletallet ændres fra 128 kwh til 111 kwh, og det budgetterede varme-forbrug fra kwh til kwh Det skal bemærkes at det energimæssigt set ikke er hensigtsmæssigt, at ventilationsanlægget er i drift 24 timer, 7 dage om ugen, og det anbefales at bestille et Klimatjek hos vores varmemestre. Med venlig hilsen Yuri Skov Maskinmester

27 Høringssvar til Grønt Budget Hermed AICs kommentarer og indsigelser til Grønt Budget Vi har i Avedøre Idrætscenter opnået Green Key certificering, hvilket betyder, at vi skal leve op til en lang række miljø- og energikrav. Jeg synes ikke, oplægget til Grønt Budget er specielt tilkendegivende eller motiverende for institutioner, som har gjort så meget for at opnå The Green Key, og som til dagligt gør en stor indsats for at tage hensyn til miljøet og spare. Jeg mener bestemt, vi i AIC allerede har en god energiadfærd, og jeg håber derfor, I vil kigge på tallene igen og tage nedenstående kommentarer med i overvejelserne. Elektricitet: Avedøre Idrætscenter For mig at se giver det ingen mening, at vi i AIC skal nedsætte vores el-forbrug med KwH, hvilket svarer til cirka 1,7 % af vores samlede forbrug i Dette ud fra den betragtning, at vi i forvejen har følere stort set alle steder. Jeg kan derfor ikke se, hvordan det skal være muligt at nedsætte vores forbrug yderligere. Derudover mener jeg i øvrigt, det vil være yderst vanskeligt at måle en energibesparelse på elektriciteten. Større bevidsthed om at slukke unødigt lys, og en deraf følgende energibesparelse, vil ikke nødvendigvis fremgå af en måling, når vi i samme periode fx får sat en ny pumpe op i kælderen, der så tilsvarende bruger den sparede energi. Præstemosehallen Her har vi ligeledes følere alle steder, så også her har jeg vanskeligt ved at se, hvordan det skal være muligt at nedsætte forbruget yderligere. Friluftsbadet Præstemosen Forbruget af el i friluftsbadet er afhængig af forbruget af varme, der igen er afhængig af de udendørs temperaturer. Pumperne der benyttes, når bassiner skal opvarmes, drives af el. Det skal i øvrigt nævnes, at friluftsbadets nuværende budget for elektricitet på ingen måde stemmer overens med forbruget. Vi er tidligere blevet lovet, at budget blev justeret. Ridecentret Der er ingen tvivl om, at vi vil kunne nedsætte el-forbruget i ridecentret. Som det er nu, er der bevægelsescensorer i ridehallen, men det betyder, at lyset tændes ved bevægelse uanset lys i øvrigt. Lyset tændes derfor også selvom det ikke er nødvendigt med yderligere belysning. Der vil blive monteret følere, således at lyset tændes ved bevægelse, men kun såfremt det i øvrigt er nødvendigt med lys.

28 Varme Avedøre Idrætscenter Ifølge Grønt Budget skal vi i AIC spare KwH i varme, hvilket svarer til godt 3 % af vores samlede forbrug i Vi har tidligere forsøgt at justere på temperaturen i svømmehallen på opfordring af Jacob Harbo. Temperatur blev dengang justeret ifølge standarder fra Menerga Klima Aps, men vi kan på ingen måde leve op til standarden, da det bliver uudholdeligt for de ansatte at arbejde i svømmehallen. Jeg kan derfor ikke se, at vi skal kunne opnå en besparelse i denne størrelsesorden. Vi holder en konstant temperatur i vores haller, og vi fyrer i øvrigt ikke for gråspurvene. Præstemosehallen Der er nyt ventilationsanlæg i hallen, der automatisk sørger for at holde en konstant temperatur samt sænke temperaturen om natten. Vi gør altså præcis som forskrifterne siger, så det er derfor vanskeligt at se, hvordan vi skulle kunne spare yderligere på varmen. Det kan derudover nævnes, at vi ligeledes har monteret vandbesparende pelatorer i samtlige brusehoveder. Friluftsbadet Præstemosen Ifølge Grønt Budget skal vi i friluftsbadet spare næsten 6 % af vores samlede forbrug i 2009 til varme. Jeg kan på ingen måde se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Der er ingen varme på radiatorer om sommeren, og om vinteren holdes friluftsbadet udelukkende frostfrit, og det er jo en nødvendighed. Derudover er der monteret vandbesparende pelatorer på samtlige brusere. Da vi er nødt til at holde en konstant vandtemperatur i bassinerne, kører varmeforbruget op og ned i forhold til udendørs temperaturerne. Her er det altså heller ikke muligt at spare på varmen med mindre det besluttes at sænke temperaturen på vandet I øvrigt stemmer vores nuværende budget på ingen måde overens med forbrug. Vi har tidligere været på skolens fjernvarme og har ikke haft selvstændig måler, så vi har derfor betalt en fast ydelse for fjernvarmen. Fjernvarmeforbruget er derfor steget væsentligt, efter vi har fået etableret egen måler. Budget er herefter ikke justeret til, så vi har derfor et stort merforbrug hvert år. Henrik Kümler Avedøre Idrætscenter

29 Socialforvaltningen Aktivitetscentret o Svar til Aktivitetscentret Tandplejen Hvidborg Fritidshjemmet Dansborg o Svar til Fritidshjemmet Dansborg Fritidshjemmet Trankebar o Svar til Fritidshjemmet Trankebar Plejecentret Krogstenshave o Svar til Plejecentret Krogstenshave Vuggestuen Rønnebærhuset Vuggestuen Baunevangen o Svar til Vuggestue Baunevangen Børneinstitutionerne Haren og Pindsvinet Børneinstitutionerne Frydenhøj og Nymarken Børneinstitutionen Enghøj Børneinstitutionen Vedbyholm Børnehuset Æblehaven Børnehuset Tinsoldaten Børnehusene Krogen og Stenen o Svar til Børnehusene Krogen og Stenen

30 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Sagsbehandler: Liff Falhof Høringssvar ved. Grønt Budget /lif Til oversigten over hvad vi bør forbruge i de kommende år, har jeg flg. kommentarer: El: Forbruget i 2009 har været kwh, og forventes at bliver lidt mindre i Udra udkastet bør vi halvere forbruget af el til kwh. Jeg går ud fra det drejer sig om en skrivefejl. Hvis det angivne tal er hvad vi bør bruge fremover, vil jeg gerne orienteres, da det jo vil kræve en fuldstændig omlægning af centret. Jeg har ingen kommentarer til de angivne tal for vand og varme. Vi forsøger at spare på energien, men mangler kvalificeret hjælp. Ansøgte om energitjek i 2009, så snart det blev bekendt, og har rykket flere gange, sidst på mødet i Avedøre, uden der er sket noget. Mvh Liff Falhof Aktivitetscentret Hvidovregade 49 Tlf:

31 Svar til Aktivitetscentret Kære Liff Falhoff Tak for dit høringssvar. Det vil indgå i Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af Grønt Budget Budgettet for 2011 for el-forbrug på Aktivitetscentret på kwh svarende til et nøgletal på 26 kwh/m2 er rigtigt nok. Jeres nøgletal er i den øvre ende for den type aktivitet. Så dit ønske om et klimatjek er fuldt forståeligt og forhåbentligt også løsningen på, at I skal halvere jeres el-forbrug til næste år i forhold til sidste år. Jeg skal dybt beklage, at I endnu ikke har haft besøg af en "flyvende varmemester" og fået lavet det ønskede klimatjek. Du har bestilt klimatjekket for godt et år siden og rykket igen godt 3 måneder senere. I har virkeligt taget fat, som vi har opfordret til, så jeg håber ikke, at I har mistet modet. Vi vil i hvert fald straks følge op på det og forsøge at rette op på det forsømte. Du vil i dag eller i morgen høre fra én af de "flyvende varmemestre", så I kan aftale et klimatjek i næste uge. Så håber jeg, at I får fundet kilden til jeres store el-forbrug, så I kan gå næste år i møde med forvisning om, at I klare at nedbringe jeres el-forbrug til et fornuftigt niveau. Jeres varme- og vandforbrug ser jo ganske fornuftige ud. Med venlig hilsen Marianne Mølgaard bygningschef

32 Tandplejen B Bødker Bødkerporten 6 B 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: Høringssvar Grønt budget tandplejenadm@hvidovre.dk Som udgangspunkt kan det kun opfattes positivt, at Hvidovre kommune er foregangskommune, og at der er fokus på miljøet. I forhold til de specifikke tal for Tandplejen, er det ikke muligt for os på foreliggende grundlag at vurdere om data for forbrug, nøgletal og budget er relevante. Som følge af diverse ombygninger og nedlukninger af tandklinikker, må vi gå ud fra, at beregningerne er foretaget med en vis usikkerhed. Vi formoder og forventer, at man ved beregning af nøgletal har taget højde for driften af vores omfangsrige maskinpark (units, maskiner til sterilisation, o.a.) og det medfølgende el- og vandforbrug. Med venlig hilsen Tandplejens samarbejdsudvalg.

33 Vedr. grønt regnskab Behandlingshjemmet Hvidborg har pt. ikke i samarbejde med Hvidovre Kommune opgjort nogle tal for vores energiforbrug til det kommunale system. Vi er noget usikre på, hvordan vores normtal således er opstået. Vore installationer er endnu ikke registreret i Hvidovre kommunes systemer, så vi kan pt. ikke forholde os til tallene, der er opgivet og de konsekvenser, der kan udtrækkes heraf. Vi savner således den nødvendige dialog og forventer ikke, der sker noget budgetmæssigt for Hvidborg før efter en sådan dialog. Da vi dels bor i ældre bygninger og har et efterslæb i forhold til vedligeholdelse af klimaskærmen, som det kom til at fremstå ved sidste bygningssyn og dels måtte konstatere, at institutionens varmesystem er så gammelt, at en umiddelbar renovering og udskiftning skulle stå for døren, forventer at der tages højde for dette.. Med hensyn til elektricitet har vi fra den tidligere tilknytning til amtet været underlagt omlægning til el-spare maskiner og lys så forbruget kan vel næppe skæres meget længere ned. Som døgninstitution hvor børnene jo lever og bor her året rundt er det en naturlig del af vores daglige pædagogiske tiltag at gøre børnene bevidste om energiforbrug og vandforbrug. Jeg ser frem til en dialog omkring det grønne budget for Hvidborgs vedkommende og indgår naturligvis gerne i bestræbelserne på at begrænse CO2 udslip og unødigt energiforbrug. På institutionens vegne og Med venlig hilsen Dion Hansen forstander Behandlingshjemmet Hvidborg Neergaards Allé Hvidovre tlf hvidborg@hvidovre.dk

34 Til rette vedkommende. På baggrund af 5 minutters skimning af udsendte materiale og diverse forbrugsskemaer, har jeg behov for at komme med en bemærkning vedrørende vores institutions udmeldte forbrug af el og varme i 2009, idet jeg slet ikke kan forstå det voldsomme (over)forbrug der er noteret, set i lyset af vores sammenlignelige institutioner mhp størrelse børnetal mm, fx Trankebar. Vi har godt nok dagligt lokalesambrug med skolen i 2 af vores 4 lokaler i hele tidsrummet fra kl 8-13, men det alene bør ikke kunne udløse et EL-forbrug, der er mere end 4½x så højt som Trankebars. Ud for bemærkningerne fremgår det at vi ikke har fælles måler, hvilket jeg ikke forstår, idet vi altid har forbrugsafregnet med skolen efter en bestemt forbrugsprocent (4-6%) af det samlede EL-regnskab for Dansborgskolen, Trankebar, Hjemmeplejen, Tandklinikken og os. Andelsprocenten satte skolen iø egenhændigt i vejret ultimo 2009 efter at Dansborghallens forbrug tilsyneladende helt er blevet trukket ud af det samlede regskab i løbet af Vores andel steg i hvert fald til 6,07% ved sidste opgørelse i modsætning til de (ca) 4,5% vi tidligere har ligget på. Trankebars andel af det samlede EL-forbrug er iø 5,57%, altså kun ½% lavere end vores, hvilket gør det endnu mere uforståeligt at vi skulle ligge med et forbrug på kwh mod Trankebars kwh! Vi har iø haft et klimatjek her i foråret, hvor bla Martin Fjellerad ikke mente at der kunne vindes noget i EL-besparelse, dels fordi vi allerede har lavt forbrug via vores lysstofrør, log dels fordi at tiltag fra vores side på fx reduktion af EL-energiforbruget på 10% jo kun ville blive en dråbe i havet i den samlede afregning, hvor vi som nævnt betaler 4-6% af det samlede regnskab. Eneste fejl han kunne finde var at vores ventilationssystem sugede for meget, så det skabte et undertryk i huset. Men at det skulle udløse et så stort forbrug som det fremgår at tabellen kan jeg ikke forestille mig. Det Martin påpegede var at undertrykket var med til at presse kulden ind gennem alle sprækker, hvorfor det kunne forklare at vi altid fryser om vinteren. Dette er klaret i skrivende stund. Med hensyn til varmeforbruget kan jeg se at der er noteret at vi har fælles måler. Her kan jeg oplyse at vores afregning sker i lighed med EL i fællesskab med de tidligere nævnte partnere efter en fordelingsnøgle, der siger 4.6% til os og 4.0% til Trankebar, altså en forskel på 0.6%. Alligevel er vores forbrug udmeldt til at være mere end 33% højere end Trankebars! Hvordan kan det udmåles, hvis vi har fælles måler? Ligeledes kan jeg se at vi i årene fremover sættes op i forventet forbrug fra kwh til kwh! Hvad skyldes det? Det er jo ikke realistisk at vi kommer til at forbruge mere varme fremover, når ventilationen nu er blevet tilpasset, så hvordan er der nået frem til disse tal? Til sidst kan jeg oplyse at vores nuværende budget opererer med en EL-budgetpost på kr ,- og en Varme-budgetpost på kr ,-. Uden at have gået i detaljer med kommende afregninger kan jeg dog se at vi aldrig ville kunne klare en EL-forbrugsregning i den størrelse som et forbrug på kwh skulle udløse, men mon ikke det vil ligge i ,- krs klassen. Jeg håber derfor med denne mail at kunne gøre opmærksom på at der må være sket en fejl i opgørelserne for Dansborg fritidshjems energiforbrug. Med venlig hilsen Peter Stauby, leder Dansborg fritidshjem Idrætsvej 84B 2650 Hvidovre

35

36 Svar til Fritidshjemmet Dansborg Til Peter Stauby Mange tak for din henvendelse vedr. Grønt Budget. Jeg håber hermed at kunne skabe klarhed over situationen. Bygningsafdelingens oplysninger om energi- og vandforbrug på de enkelte institutioner stammer primært fra kommunens energistyringssystem Agenda Her registrerer de forskellige institutioner hver måned deres energi- og vandforbrug, som så danner grundlag for både grønt budget og grønt regnskab. Hvor der er én måler til én institution, oplyser registreringerne helt præcist det faktiske forbrug. Anderledes er det på større institutioner som f.eks. skoler, som deler areal med andre mindre institutioner. Her er der oftest kun en måler (af hhv. både el, varme og vand), hvor det samlede forbrug så fordeles efter areal, som det er tilfældet på Dansborgskolen. Det kan så have den konsekvens, at det faktiske forbrug ikke stemmer overens med det beregnede. Så hvis f.eks. skolen et år har et større forbrug end det foregående år, ville jeres institution ligeledes få et større forbrug, uagtet at det ikke var tilfældet. Teknisk Forvaltning har med det nye grønne budget, der er baseret på bygningsforhold og hvilken type af brugere der er i institutionen, skabt en ny fordelingsnøgle i stedet for den hidtidige, der som sagt var blevet til på grundlag af areal. Dette er det bedste bud på en langt mere retfærdig og retvisende metode. Det er sandt, at det registrerede el-forbrug for 2009 på kwh i Agenda 2100 virker meget højt, men det skyldes, som du selv nævner, at jeres institution er registreret med en egen måler, og at der indtastes målinger hver måned. Om det faktisk forholder sig således, ved vi ikke. Jeg har forsøgt at kontakte jeres pedel Bjarne, men han er på ferie indtil den 23/8, og da må vi hitte rede i hvorledes det forholder sig med diverse målere. Men de kwh har ikke haft nogen indvirkning eller betydning på jeres budget, og kan sandsynligvis ikke bruges til nogen sammenligning. Med hensyn til varmeforbruget i 2009 for hhv. FH Dansborg og Trankebar, skyldes dette den beregnede fordeling i Agenda Dansborg er arealmæssig større end Trankebar. Og der er nødvendigvis ikke overensstemmelse mellem hvad I har været budgetteret internt med de andre aktører på Dansborg og fordelingen i Agenda Derfor kan det registrerede varmeforbrug i 2009 heller ikke bruges til sammenligning. Med det nye grønne budget er der nu skabt en anden fordeling i mellem de forskellige institutioner, som vil afspejles i både det økonomiske budget og i Agenda 2100 fremover. Jeg håber at dette svar bragte klarhed over forholdene, ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Med venlig hilsen Yuri Skov Maskinmester

37 Ideen om ændre energi adfærd er ganske udmærket. Men måden det er planlagt at gøre det på, er efter institutionens mening ikke i orden. Fritidshjemmet Trankebar ligger på Dansborgskolen. Institutionen har ikke egen måler til hverken el, varme og vand. Dog har institutionen en delt måler, så institutionens elforbrug kan aflæses. Skolens pedel har igennem de sidste år aflæst institutionens forbrug af el, men det indberettede forbrug bliver ikke brugt til noget. I de fremsendte bilag fremgår det, at institutionen bruger el for kr. 8768,00 pr. år. Beløbet er forkert idet der er en regning på ca. kr fra 2009 der endnu ikke er betalt. Beregningerne er derfor foretaget på et forkert grundlag. Institutionen betaler en procentdel af den samlede varmeregning som Dansborgskolen modtager. Uanset hvor meget adfærd medarbejderne på fritidshjemmet Trankebar ændre, vil det ikke syne af noget i det samlede regnskab som Dansborgskolen modtager. Det skal være motiverende for medarbejderne, at ændre energiadfærd og derfor skal man også kunne se et resultat af sine anstrengelser. På fritidshjemmet Trankebar mangler der måler, der kan måle det præcise forbrug. Foreslaget om at ændre energi adfærd bør også tage udgangspunkt i det reelle forbrug af varme og el, hvilket det ikke gør nu. Det nuværende grønne budget forslag vil betyde, at institutionen skal bruge af institutionens øvrige driftbudget for, at kunne betale for el og varme. Det er ikke rimeligt i forhold til børnene og institutionens øvrige drift. Så vil både medarbejdere og forældre opleve det som en besparelse og ikke en ændring af energi adfærd. På vegne af personalet. Hilsen Birgitte Jepsen, leder Fritidshjemmet Trankebar Idrætsvej 84 a 2650 Hvidovre Tlf

38 Svar til Fritidscentret Trankebar Kære Birgitte Jepsen Tak for Jeres Høringssvar. Det vil indgå i Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af Grønt Budget Bygningsafdelingens oplysninger om energi- og vandforbrug på de enkelte institutioner stammer primært fra kommunens energistyringssystem Agenda Her registrerer de forskellige institutioner hver måned deres energi- og vandforbrug, som så danner grundlag for både grønt budget og grønt regnskab. Hvor der er én måler til én institution, oplyser registreringerne helt præcist det faktiske forbrug. Anderledes er det på større institutioner som f.eks. skoler, som deler areal med andre mindre institutioner. Her er der oftest kun en måler (af hhv. både el, varme og vand), hvor det samlede forbrug så fordeles efter areal, som det er tilfældet i øjeblikket på det meste af Dansborgskolen. Det kan så have den konsekvens, at det faktiske forbrug ikke stemmer overens med det beregnede. Så hvis f.eks. skolen et år har et større forbrug end det foregående år, ville jeres institution ligeledes få et større forbrug, uagtet at det ikke var tilfældet. Teknisk Forvaltning har med det nye grønne budget, der er baseret på bygningsforhold og hvilken type af brugere der er i institutionen, skabt en ny fordelingsnøgle i stedet for den hidtidige, der som sagt var blevet til på grundlag af areal. Dette er det bedste bud på en langt mere retfærdig og retvisende metode. I det Grønne Budget fremgår det at Trankebar havde et el-forbrug i 2009 på kwh, hvilket ca. svarer til de nævnte beløb på kr. Og ifølge Agenda 2100 har Trankebar en delt måler, hvor el-forbruget registreres månedligt, så det er ikke på grundlag af beregninger. Det er det dog for vand og varme, hvor der umiddelbart ikke er nogen mulighed for registrere forbruget for hver enkelt institution. Med venlig hilsen Yuri Skov Maskinmester

39 Høringssvar Grønt budget Plejecenter Krogstenshave afgiver hermed høringssvar på Grønt budget NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Plejecenter Krogstenshave Sagsbehandler: Jeannie Thorsen/Maj-Brith Friedberg /jts & mgf For Krogstenshave og andre institutioner i Ældre- og handicapområdet, herunder plejehjemmet Strandmarkshave, er der nogle områder, som kræver særlig opmærksomhed. Administrationsaftale med DAB vedr. el - og varmeregnskab. For Krogstenshave og andre institutioner på ældreområdet, herunder plejehjemmet Strandmarkshave, er der indgået aftale med DAB om administration af boligerne vedr. opkrævning af husleje/indskud samt el og varme regnskab, herunder a conto opkrævning samt årligt regnskab med afregning til beboerne. Da boligerne udlejes, og er at betragte som private boliger, er der grænser for, hvor stor indflydelse personalet har på ændring af beboernes adfærd i el og varmeforbrug. Vi kan henstille til beboerne om at anvende sparepærer, men vi kan ikke bestemme, hvad beboerne skal vælge at indkøbe for deres egne penge. Ofte har ældre beboere behov for lys i boligen om natten. Vågner en ældre dement beboer op i løbet af natten, kan det være vanskeligt helt at orientere sig i mørke. Dette kan medvirke til uro/utryghed. Beboerne har også behov for lidt lys i rummet og badeværelset i de mørke timer, aften og nat, da det ellers kan være vanskeligt at finde ud til badeværelset. Ældre mennesker har ofte øget risiko for fald. Af sikkerhedsmæssige årsager har mange beboere derfor lidt lys i boligen, for at undgå at falde ind i møbler, snuble over ting og for at kunne finde rollator, kørestol eller andre hjælpemidler, såsom fx personkald (kald til medarbejderne). Ældre mennesker er ligeledes ofte meget kuldskære, og det kan blive vanskeligt, at motivere dem til at nedsætte varmeforbruget i deres egen bolig. Det vil være betænkeligt, hvis vi tillader os at tvinge dem til at fryse i deres egen bolig. Det kan betragtes som omsorgssvigt. 1

40 Fordeling efter kvadratmeter på hhv. bolig- og serviceareal. Hele ideen med at lægge alle udgifter sammen og derefter fordele efter kvadratmeter er en metode, som måske ikke giver noget helt retvisende billede af, hvordan forbruget fordeler sig. Boligarealerne er udtryk for selve boligen og en andel af fællesarealer incl. leve bo køkkener, som er mindre industrikøkkener med en hel del maskiner med højt el forbrug til trods for stor opmærksomhed på energimærkning. Servicearealerne omfatter bl.a. et stort Centerkøkken og en cafe med tilhørende køkken med meget højt el forbrug, men intet varmeforbrug. Vi har sammen med DAB siden om - og tilbygningen blev tilendebragt, forsøgt at identificere de forskellige el forbrugende enheder på hhv. bolig og serviceareal. Dette er en meget stor og omfangsrig opgave, der er igangsat med det ene formål at sikre en retvisende fordeling af hensyn til beboernes el - og varmeregnskaber. Arbejdet er endnu ikke tilendebragt. Hvordan er beregningerne foretaget? Nøgletal og budgetter er svært gennemskuelige, og desværre findes der i Grønt budget ingen oplysninger om, hvordan beregningerne er foretaget. Hvilke dele der er medregnet? Har man fx taget Centerkøkkenet med i servicearealberegningerne? Er der vedr. Centerkøkkenet taget højde for, at produktionen i centerkøkkenet vil blive øget i de kommende år bl.a. ved ibrugtagningen af/leveringen af forplejning til Dybenskærhave? Herved må energiforbruget i Centerkøkkenet alt andet lige forventes at stige. Er udgifterne til fx elevatorer medtaget under bolig/fællesarealer. Eller er de medtaget på servicearealer? Er der taget højde for, at Krogstenshave rummer Tandlægeklinik og Træningscenter, hvor det kan forventes, at aktiviteten vil øges? Er der taget højde for, at Krogstenshave og øvrige plejehjem i kommunen, skal leve op til embedslægeinstitutionens krav om dokumentation (i Hvidovre kommunes ældreområde anvendes plejeog omsorgssystemet, CARE) elektronisk kommunikation med læger, sygehuse etc., som kræver, at vi har adgang til/anvender pc hele døgnet? Hvordan er udearealerne klassificerede? Som service- eller bolig/fællesarealer? Med megen udendørs belysning er dette jo også en post med elforbrug; eksempelvis 74 udendørslamper med 42W pærer med lysfølere. Dette giver i gennemsnit et forbrug på ca Kwh årligt. 2

41 Vælger vi at udskifte disse lamper med pærer fra 42W til fx 11 W vil resultatet være, at det bliver umuligt at orientere sig efter mørkets frembrud. Krogstenshave er en døgninstitution, hvor der er medarbejdere, der kommer og går og arbejder på alle tider af døgnet. Økonomi. I følge DAB indeholder administrationsaftalen, der er indgået mellem Hvidovre kommune og DAB i 2010, ingen beskrevne opgaver vedr. aktive foranstaltninger i forhold til reduktion af energiforbrug. Der er i det tilsendte materiale ingen oplysninger om konsekvenser for det økonomiske budget. Vi har ud fra de priser der betales i 2010, beregnet en samlet reduktion på ca. kr ,00, uden en tilsvarende reduktion af forventede indtægter fra den brugerfinansierede del. Da der er brugerbetaling på el og varme, vil det være en forudsætning, at den tilsvarende budgetpost til indtægter på El og Varme ligeledes reduceres da denne vel også skal afspejle indtægterne som de bør være. Høring. Ifølge vores beregninger vil størstedelen af energireduktionen vedrøre boligområdet Det område, hvor der er brugerbetaling. Kunne man set i lyset af dette, overveje om Grønt Budget bør sendes til høring i andre relevante udvalg og Ældrerådet? Maj-Brith Friedberg 3