Det grønne bånd - letbanebyerne

Transkript

1 Det grønne bånd - letbanebyerne Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013

2 SIDE 2 Det grønne bånd - letbanebyerne

3 Syddjurs kommunes vækst- og landområder Det overordnede princip for udviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en opdeling af kommunen i tre geografisk og planlægningsmæssige vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig, såvel som erhvervsmæssig udvikling landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstmotorer for Syddjurs Kommune, men som hver især rummer lokale kvaliteter og styrker, og som bør udvikles på baggrund af disse. Dermed erstattes den eksisterende hovedog lokalbystruktur, der tidligere dannede prioriteringsgrundlag for kommunens udviklingstiltag. De tre vækstområder udgøres af: Det blå bånd - Kalø Bugt, der med byerne Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen af infrastrukturen langs Kalø Vig. Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig med jernbanen gennem landskabet. Ebeltoft Områderne er udviklingsområder med markante og forskelligartede - vækstpotentialer for den samlede Syddjurs Kommune og vil fremadrettet være prioriterede områder for udviklingstiltag. Det er en opgave i planlægningen at fokusere og prioritere, og væksten prioriteres således, hvor kommunens ressourcer forventes at afføde den største effekt i kommunen generelt. Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer med sine styrker indenfor turisme, kultur og kreative erhverv. Den resterende del af kommunen rummer lokale kvaliteter og styrker, men har ikke samme afgørende betydning for Syddjurs Kommunes samlede vækst. Frem for udlæg af nye boligområder vil udvikling af landsbyerne og landområderne i højere grad kunne handle om mindre tiltag, der kan forbedre landsbyernes fysiske rammer og sociale liv. Det er for byrådet væsentligt, at denne udvikling sker på lokalt initiativ og med en finansiering, der kan være baseret på eksempelvis statslige og private fonde og puljer. Det betyder ikke, at kommunen her ikke vil bidrage til udviklingen, men at kommunens rolle i disse områder vil være at understøtte de initiativer, der kommer fra lokale kræfter og ildsjæle. Ligeledes vil det være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning. SIDE 3 Det grønne bånd - letbanebyerne

4 Letbanebyerne Langs det grønne bånd, der snor sig med jernbanen ind i det indre Djursland, finder man fire letbanebyer bundet sammen af den kommende letbane, den øvrige infrastruktur og landskabet; nemlig de gamle stationsbyer Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Byer placeret tæt på - og med letbanen også forbundet med - det østjyske vækstcenter. Og er dermed byer, der byder sig til som attraktive bosætningsområder for udflyttere fra blandt andet Aarhus, der her vil finde høj tilgængelighed og nærhed til Aarhus og dens mange arbejdspladser og kulturtilbud. Byrådet har derfor udpeget letbanebyerne som udviklingsområder i Syddjurs Kommune med en funktion og fremtidig rolle som primært bosætningsområder med den dertilhørende private og offentlige service. Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind er alle byer med spændende boligformer, fremtidssikrede skoler, et varieret handelsliv, levende foreningsliv, et spændende kultur- og fritidstilbud og et aktivt lokaldemokrati. Og det er byer med moderne erhverv, samt et varieret udbud af jobs for ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Men det er også byer, der i de senere år har oplevet en transformation, hvor større industrivirksomheder som Miliken, Sabro/Johnson s, Varo og andre har valgt at udflytte eller nedlægge arbejdspladser. Arbejdspladser, der i et vist men ikke tilsvarende omfang er blevet erstattet af arbejdspladser indenfor serviceerhverv og mindre produktions- og fremstillingsvirksomheder. Byerne har dog samtidig for alles vedkommende oplevet en stigende bosætning mest markant i Hornslet (644 personer siden 2000) og Ryomgård (451 personer), men også tilstede i Mørke (112 personer) og Kolind (129 personer). Letbanebyerne er derfor som store dele af den øvrige Syddjurs Kommune i dag et udpræget bosætnings- og pendlerområde, hvor nærheden til Aarhus er den vigtigste enkeltfaktor for fremtidens vækst. 45 % af alle kommunens tilflyttere kommer fra Aarhus, og 46 % af alle kommunens beskæftigede er beskæftigede udenfor kommunen primært i Aarhus, men også i Randers og Grenaa. Byrådet ønsker at styrke letbanebyernes attraktivitet som bosætningsområde, og det er målsætningen, at Letbanebyerne skal udgøre en tydelig del af den nordlige finger i en fingerplan for Aarhus-området. En finger, der går via Nord-Aarhus til Djursland. Letbanebyernes fremtid Det er naturligt, at udviklingen i den vestligste del af kommunen koncentreres omkring letbanebyerne som attraktive bosætningsområder. Her eksisterer allerede i dag et velfungerende udbud af offentlig og privat service, og underlaget for denne service vil blive styrket og udviklet med etableringen af den kommende letbane. Letbanebyernes fremtidige udviklingsmuligheder er derfor i vidt omfang bundet op på bosætning og den type af offentlig og privat service (erhvervsudvikling), der knytter sig hertil. Det er derfor byrådets ønske i indeværende planperiode at udvikle disse byer og den nødvendige private og offentlige service samt at synliggøre de mange attraktive arealer til bosætning, der allerede eksisterer i dag. Arealer, der giver mulighed for forskellige boligtyper og derfor tilbyder flere segmenter af tilflyttere gode muligheder. Samtidig ønsker byrådet at undersøge, om de eksisterende rammeområder skal justeres og tilpasses den udvikling, der kendetegner områderne herunder om enkelte rammeområder bør udgå af planlægningen og/eller omplaceres. Selvom der i begrænset omfang bør udlægges nye arealer, hvor efterspørgslen tilsiger dette, viser kommunens boligbyggeprogram, at der generelt set for letbanebyernes vedkommende eksisterer en betragtelig og tilstrækkelig restrummelighed for boliger. byrådet ønsker derfor, at indsatsen i letbanebyerne koncentreres i den næste planperiode om at foretage allerede planlagte og igangsatte byudviklinger som områdefornyelsen i Kolind, realiseringen af en ny bydel i Hornslet på Varo-grunden og igangsætning af en områdefornyelse i Mørke. Nogle af disse udviklingstiltag vil som de ovennævnte være specifikke for den enkelte by. Men der knytter sig SIDE 4 Det grønne bånd - letbanebyerne

5 Foto viser de i 2010 indsatte nye tog på Grenaa-banen. Nedenstående illustration viser Det grønne bånd - letbanebyernes placering i fingerplan for Aarhus-området. SIDE 5 Det grønne bånd - letbanebyerne

6 samtidig en række ensartede udfordringer til letbanebyerne. Udfordringer, som byrådet ønsker at arbejde med i den kommende planperiode, og som er tæt forbundet med byernes historie som stationsbyer og tidligere, større arbejdspladsområder. Disse udfordringer omfatter blandt andre. Behov for omdannelse og optimering af stationsområderne i forbindelse med letbaneetableringen Hovedgadeproblematikker, hvor hovedgaden er delvist kendetegnet ved tomme butikslokaler, ingen torve eller opholdssteder langs vejen og ind imellem lidt forsømte facader Behov for byfortætning blandt andet i form af byomdannelse af tidligere erhvervsområder. Et eksempel på en sådan omdannelse, er den stationsnære Varo/Stark-grund i Hornslet, for hvilken der pågår et byudviklingsprojekt. Gentænkning af omfartsveje og anden infrastruktur Ikke mindst er udviklingsmulighederne bundet op på en velfungerende infrastruktur og nærhed til arbejdspladser. En velfungerende infrastruktur, samt indbydende og funktionelle stationsområder er afgørende for et bosætningsområde, hvor mange tusinde indbyggere hver dag bevæger sig fra disse byer til Aarhus, til Randers, til Grenaa og til arbejdspladser i det øvrige Østjylland og Djursland. Infrastrukturen og nærheden har med andre ord afgørende betydning for, hvor bosætning finder sted. Selvom byerne i vidt omfang allerede er og må formodes i endnu højere grad at blive bosætnings- og pendlerbyer, er de dog meget mere end forstæder til Aarhus og Randers. Det er egne byer med egen identitet, stort lokalt engagement, stærkt foreningsliv, eget handelsliv og en egen historie. Og samtidig er det byer, der fungerer som trafikknudepunkter og centerbyer for det omkringliggende opland, der søger til disse byer og bruger de servicetilbud, byerne tilbyder. Det er disse kvaliteter og styrker ved byerne, der skal være udgangspunkt for udviklingen. Erhverv og detailhandel Frem til 2008 oplevedes en vis efterspørgsel på erhvervsområder i letbanebyernes og her i særlig grad Hornslets - industrikvarterer, men denne efterspørgsel er stagneret de seneste år. Derfor udlægges byrådet i den kommende kommuneplan ikke nye erhvervsarealer. I denne forbindelse bemærkes det, at der i foråret 2012 er igangsat lokalplanlægning af et nyt erhvervsområde i Hornslet. At der ikke foreslås udlagt nye erhvervsarealer skal ses i lyset af den generelt tilstrækkelige restrummelighed til erhverv i letbanebyerne. Men særligt skal det ses i lyset af, at byrådet har opkøbt og igangsat lokalplanlægning af et større erhvervsområde ved Randersvej i Følle, således at der i planperioden vil eksistere et attraktivt og varieret udbud af erhvervsgrunde i kommunens mest Aarhusnære områder. Byrådet ønsker, at området ved Følle bliver helt centralt i de næste års erhvervsudvikling i Syddjurs Kommune. I alle letbanebyerne er der gode muligheder for at foretage daglige indkøb og andre småindkøb. Hornslet har som den største af de fire byer et større udbud af udvalgsvarebutikker. Der eksisterer generelt både økonomiske og planlægningsmæssige begrænsninger for detailhandelens udvikling. Men byrådet betragter det som væsentligt af hensyn til fortsat bosætning at sikre grundlaget for den private service i letbanebyerne herunder sikring af muligheden for placering af butikker i de centrale dele af byerne. Følgende overordnede principper skal blandt andre danne baggrund for planlægningen af letbanebyerne: Byerne i det grønne bånd bevares som selvstændige enheder, således at der ikke udvikles sammenhængende bykorridorer langs jernbanen Der er fortsat opmærksomhed på investeringer i den samlede letbanedrift herunder investeringer der vil kunne øge afgangsfrekvensen i letbanebyerne Tilgængelighed og afstand til Aarhus prioriteres Byudvikling foregår så transportafstande mindskes og øvrigt ressourceforbrug minimeres Udbygning sker i direkte forlængelse af og tilknytning til eksisterende byudviklingsområder SIDE 6 Det grønne bånd - letbanebyerne

7 På nedenstående illustration ses forslag til udnyttelse af den stationsnære Varo/Stark-grund i Hornslet. (Ill.: C.F. Møller) Fotoet viser stationsbygningen i Ryomgård. Æblehaven SIDE 7 Det grønne bånd - letbanebyerne

8 Hornslet Hornslet er kommunens næststørste by med sine indbyggere. Hornslet er samtidig den by i kommunen der ligger nærmest grænsen til Aarhus Kommune og med en afstand på kun 20 km til Aarhus Centrum. Derfor er Hornslet også den af letbanebyerne, der har oplevet den største vækst af tilflyttere de seneste år, og hvor udpendlingen til Aarhus er mest markant. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 4702 Antal indbyggere 2012: 5346 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) Pendlingstider 39,9 år Tog: Aarhus - 29 min. Grenå - 42 min. Bil: Aarhus - 22 min. Grenå - 43 min. Hornslet i dag Hornslets bymidte koncentreres omkring stationen og kirken og forbindelsesvejen Toftevej - Tingvej, der forbinder disse to bydele, og som i dag udgør Hornslets primære handelsgade. Der er i gennemført byforskønnelse for en delstrækning af denne handelsgade. En særlig kvalitet for Hornslet er to markante, grønne kiler omkring de naturlige vandløb, som når helt ind til bymidten. Den nordligste af disse kiler opleves ved bevægelse ad Tingvej, hvorimod den sydligste kiles synlighed mangler i bymidten. Hornslets boligområder har udviklet sig omkring bymidten, hvorimod erhvervsområderne er placeret syd for byen med forbindelse til gennemfartsvejen Løgtenvej. Frem til 2008 oplevedes en efterspørgsel på erhvervsområder i Hornslets industrikvarter, men denne efterspørgsel er stagneret de seneste år. Der er igangsat lokalplanlægning af et nyt erhvervsområde ved Hornbjergvej. Hornslets udbud af offentlig og privat service afspejler, at der er tale om kommunens næststørste by. Det er en styrke for byen, at skolen er placeret i bymidten. Hornslet i fremtiden Med etableringen af 1. etape af den nye letbane overgår driften fra halvtimesdrift til drift hver 15. minut. Denne udvikling vil styrke Hornslet som bosætningsområde. Ifølge Danmarks Statistik har der i Hornslet by i 12 års perioden 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 644 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 485 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, udarbejdes et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Hornslet. Hornslet begrænses i sin udvikling i flere retninger enten på grund af planmæssige restriktioner eller på grund af naturlige begrænsninger i form af ubebyggelige lavbundsarealer, herregårdslandskab og israndslinie. Derfor ønsker byrådet, at der fremadrettet fokuseres på byfortætning. Et eksempel på en sådan byfortætning og byomdannelse er byudviklingsprojektet for den stationsnære Varo/Stark-grund, samt en evt. omdannelse af et tidligere fabriksområde mellem Eskerodvej og Løgtenvej. En planlagt omfartsvej vest om byen har givet anledning til udlæg af perspektivområder. Byrådet ønsker, at undersøge hvorvidt disse perspektivområder skal fastholdes. En vurdering, der bør forholde sig til, dels at dette område er en af de tilbageværende muligheder for nyudlæg, dels hvorvidt der i stedet skal udvikles i retning mod Eskerod/Rodskov og det øvrige Blå bånd, samt Aarhus. I denne forbindelse vil en ny vejforbindelse fra Løgtenvej syd for byen med tilslutning i en rundkørsel til motorvejen mod Aarhus halvere afstanden mellem Hornslet og motorvejen (se skitse på kort). Byrådet ønsker at arbejde for etableringen af denne vej. Derudover skal det vurderes om det udlagte areal til offentligt område 2.1.O16 med henblik på at sikre udvidelsesmulighed for Hornslet skole skal fastholdes, eller om der bør peges på alternative muligheder for udvidelse i tilknytning til den eksisterende skole. Byrådet ønsker at sikre færdigrenoveringen af bymidten i Hornslet. SIDE 8 Det grønne bånd - letbanebyerne

9 HISTORIE Området ved Hornslet har været beboet langt tilbage i historien. Hvor kirken nu ligger, lå oldtidens hedenske offerplads omgivet af bl.a. gravhøje. Den nuværende kirke er fra 1200-tallet. I området ved kirken og langs Hornslet Bæk ligger den oprindelige landsby fra ca tallet. Jernbanen med stationsplads blev etableret i 1877 på åbne marker Rosenhold slot nordvest for den oprindelige by og blev dermed byens nye tyngdepunkt, hvilket tydeligt aflæses i den nuværende byplan. Perspektivarealer fra Kommuneplan 09 vurderes vurderes Begrænsning i byudv. pga. skoven Fastholdelse af omfartsvej vurderes. Evt. i forhold til kommende forbindelsesvej til boligområder Linieføring Omfartsvej Mod Søby vurderes 2.1.E5 2.1.E7 Station Daginstitution Bibliotek Daginstitution Skole 2.1.B21 Grenaabanen Varo/Starkgrunden BYENS MIDTE 2.1.E3 Ældrecenter Kom-Bi 2.1.B25 Mod Aarhus Kirke Mindre butiksomr. 2.1.B7 2.1.B B B B30 Mod Mørke Begrænsning i byudv. pga. herregårdslandskab Hal Daginstitution 2.1.B29 Daginstitution 2.1.O16 vurderes Rammeomr. vurderes i forhold til evt. udvidelse af skolen Mod Rodskov og israndslinie Begrænsning i byudv. pga. lavbundsomr. skoven Området vurderes i fht. omdannelse til boligformål RESTRUMMELIGHED Rammeområde 2.1.B7 (v. Møllestedet) ca. 20 boliger 2.1.B21 (v. Sortevej) ca. 75 boliger 2.1.B B30 (Vendehøj) ca. 300 boliger 2.1.BE7/2.1.E8 (Varo/stark-grunden) ca. 90 boliger I alt: ca. 485 boliger Grenaabanen Evt. ny vej til Kirkeholtvej Ny vejforbindelse vurderes Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 9 Det grønne bånd - letbanebyerne

10 Mørke Mørke er Syddjurs Kommunes 6. største by og har siden 2008 oplevet en positiv tilvækst. En udvikling, der kan tilskrives den relative nærhed til Aarhus, hvor Mørke udgør et attraktivt sted at bosætte sig for familier, hvor et eller flere medlemmer arbejder i Aarhus. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1415 Antal indbyggere 2012: 1527 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) Pendlingstider 39,9 år Tog: Aarhus - 36 min. Grenå - 37 min. Bil: Aarhus - 25 min. Grenå - 38 min. Mørke i dag Mørke er kommunens 6. største by med sine indbyggere. Byen betjener oplandet med god offentlig service i form af en skole, børneinstitutioner, idrætsanlæg med hal, plejehjem og bibliotek. Byen er forsynet med to dagligvarebutikker, ligesom foreningslivet er stærkt, hvilket blandt andet har betydet udvidelse af Mørkehallen i flere omgange. Byen er planlægningsmæssigt adskilt af den fartdæmpede gennemfartsvej Ebeltoftvej - Randersvej. Boligområderne er langt overvejende placeret vest for gennemfartsvejen med god adgang til skolen. De større erhvervsområder samt idrætsanlægget med hal er placeret øst for vejen. Erhvervsområderne har de seneste år oplevet en markant nedlæggelse og udflytning af arbejdspladser og funktioner. Der eksisterer derfor mulighed for anvisning af arealer til virksomheder. Virksomheder, der med henvisning til den begrænsede efterspørgsel de seneste år, må forventes at være af lokalforsynende karakter. Byområderne vest for gennemfartsvejen er præget af flere grønne, offentlige områder, ligesom Gl. Mørke fremstår med sin oprindelige landsby-idyl. Mørkes identitet hænger for udefrakommende (herunder mulige tilflyttere) unægteligt sammen med det indtryk, der efterlades, når man kører igennem byen ad hovedgaden (Ebeltoftvej - Randersvej), hvor bymiljøet er præget af den lange, lige vejstrækning, flere tomme butikslokaler, mangel på torve eller opholdssteder og delvist forsømte facader. Mørke i fremtiden Aarhus Centrum kan nås i bil på under ½ time, ligesom god kollektiv trafikbetjening med bl.a. timedrift på den kommende letbane, samt gode busforbindelser betyder nærhed og tilgængelighed til et stort arbejdspladsopland. Gennemførelse af den politisk prioriterede områdefornyelse og her særligt et forskønnelsesprojekt i tilknytning til Ebeltoftvej - Randersvej og stationsområdet, skal derfor vurderes i den kommende planperiode med henblik på at styrke Mørke som bosætningsområde. Ifølge Danmarks Statistik har der i Mørke by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 112 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 150 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Mørke. Det skal vurderes, om rammeområde 9.1.BE7 og 9.1.BE8 bør udgå, ligesom det skal drøftes om dele af erhvervsarealerne på sigt kan konverteres til andre formål, herunder mindre håndværkserhverv. Det bør samtidig vurderes, hvorvidt den planlagte omfartsvej vest om byen og en omfartsvej i det hele taget fortsat er en nødvendighed. En fastholdelse af omfartsvej-planen vil hindre en hensigtsmæssig fremtidig planlægning af de attraktive boligområder vest for byen. SIDE 10 Det grønne bånd - letbanebyerne

11 RESTRUMMELIGHED Rammeområde 9.1.B6 (Moselunden) 9.1.B11 (Kildegårdsvænget) 9.1.B10 (Stationsområdet) I alt: ca. 40 boliger ca. 50 boliger ca. 60 boliger ca. 150 boliger Det vurderes om rammeområdet bør udgå Grenaabanen Mod Randers 9.1.BE7 9.1.BE8 Station 9.1.B E2 Det vurderes om dele af erhvervsarealerne skal konverteres til andre formål Såfremt omfartsvej udgår - vurderes fremtidig udviklingsretning Grenaabanen Daginstitution BYENS MIDTE 9.1.E1 Hal Omfanget af et byforskønnelsesprojekt skal vurderes, herunder forbindelse på tværs af vejen Mod Thorsager 9.1.B6 Skole og bibliotek Ældrecenter Kirke Linieføring Omfartsvej Gl. Mørke 9.1.B11 Mod Aarhus HISTORIE Mørke optræder under navnet Myrki i middelalderen, et gammelt ord for mose.??????? Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 11 Det grønne bånd - letbanebyerne

12 Ryomgård Ryomgård er kommunens 4. største by placeret i naturskønne omgivelser med god adgang til rekreative omgivelser, et bredt udbud af offentlige institutioner, et rigt foreningsliv og flere større detailhandelsbutikker. Ryomgård har oplevet den næststørste vækst i tilflyttere blandt letbanebyerne og har gode forudsætninger for fortsat at udvikle sig som en attraktiv bosætningsby. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1925 Antal indbyggere 2012: 2376 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) Pendlingstider 38,8 år Tog: Aarhus - 44 min. Grenå - 27 min. Bil: Aarhus - 32 min. Grenå - 30 min. Ryomgård i dag I dag fungerer Ryomgård primært som en bosætningsby, men er samtidig også hjemsted for et af kommunens større erhvervsområder. I kraft af sin størrelse tilbyder Ryomgård gode handels- og servicefunktioner - bl.a. dagligvare- og udvalgsvarebutikker - samt offentlig service i form af skole, institutioner, og ældrecenter. Desuden findes i Ryomgård en privat skole og et aktivt foreningsliv med flere veletablerede idrætsforeninger. Byens funktioner, især foreningslivet, tiltrækker borgere fra et mindre opland, heriblandt Nimtofte og Pindstrup. I sommerhalvåret passerer mange turister igennem byen, på vej til og fra Djurs Sommerland. Ryomgård er placeret på kanten af en israndslinje, hvor byens boligområder er beliggende i det højere liggende og bakkede morænelandskab, mens byens erhvervsområde er placeret på den flade smeltevandsterrasse. Disse to områder adskilles markant af jernbanen. Byens landskabelige beliggenhed understreges især ved ankomst til byen fra alle retninger, hvor man passerer gennem grønne korridorer. Byens butikker er især placeret på Slotsgade og langs med Vestergade. I området omkring stationen findes en del ældre bebyggelser, hvor nogle fremstår i mindre god stand. Stationsområdet fungerer som et knudepunkt hvor togtrafikken fra Aarhus, mødes med bustrafikken mod Norddjurs. Byen har gennem de seneste år oplevet en betydelig interesse for bosætning og derfor består indbyggerne i Ryomgård for manges vedkommende af yngre familier med børn. Mange indbyggere i Ryomgård orienterer sig mod Aarhus. Ryomgård i fremtiden Byrådet vurderer, at Ryomgård har et stort potentiale for fortsat at fungere som en attraktiv bosætningsby. Den primære byudvikling for bosætning skal finde sted mod nordøst, nord og nordvest, hvor byrådet ønsker, at skabe en klar bymæssig afgrænsning mod øst (Såbydal) og mod nordvest, således at byudviklingen respekterer de natur- og kulturhistoriske værdier, der findes i blandt andet landsbyen Marie Magdalene og Ny Ryomgård. Med den igangværende etablering af den gamle banesti mod Pindstrup og Auning blotlægges endnu et kulturhistorisk spor i området, samtidig med at en rekreativ infrastruktur sikres. Ifølge Danmarks Statistik har der i Ryomgård by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 451 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 152 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Ryomgård. Byrådet henviser her til de allerede udlagte perspekti- RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 5.1.B10 (Skovtoften) 5.1.B14 (P. Vejgårdsvænget I) 5.1.B17 (Søparken) 5.1.B17 (område øst for Søparken) 5.1.B18 (P. Vejgårdsvænget II) I alt: ca. 2 boliger ca. 6 boliger ca. 5 boliger ca. 30 boliger ca. 107 boliger ca. 150 boliger SIDE 12 Det grønne bånd - letbanebyerne

13 varealer mod nord, samt på en udviklingsretning mod nord-øst. Ved stationsområdet er der mulighed for at fortætte boligmassen og give denne et kvalitetsmæssigt løft. Byrådet ønsker, at der HISTORIE Ryomgård er opstået omkring år 1450, som en lille landsby omkring Ryomgård hovedgård (nu Gl. Ryomgård). Byens navn kommer af det gamle ord Rydum, som betyder det ryddede sted. Der blev opført flere bygninger i forbindelse med hovedgården, men først med anlæggelsen af jernbanerne, i årene omkring 1880, sker den egentlige udvikling af byen. Ryomgård har lige siden fungeret som et trafikalt knudepunkt, understøttet af sin centrale placering på Djursland. skabes incitamenter for fortætning og fornyelse af det privatejede erhvervsområde syd for banen. Det skal undersøges om, der kan skabes en forbindelse over banesporet til erhvervsområdet vest for banen med henblik på aflastning af tung trafik gennem bymidten. Perspektivområde vurderes i fht. udlæg som rammeområde Mod Nimtofte Mod Pindstrup Arealers fremtidige anvendelse vurderes Kirke 5.1.B B18 Skole 5.1.B17 Daginstitutioner Ældrecenter 5.1.B10 Ny Ryomgård vurderes Vejforbindelse til erhvervsområdet vurderes 5.1.E6 5.1.E5 Ældrecenter Daginstitution Privatskole Station BYENS MIDTE Område vurderes i forhold til byomdannelse Rammer vurderes i forhold til restrummeligheder Mod Thorsager Gl. Ryomgård Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Koncentration af handel Sikre forbindelser Mod Kolind SIDE 13 Det grønne bånd - letbanebyerne

14 Kolind Kolind er placeret i den østligste ende af det grønne bånd og er derfor i mindre grad kendetegnet ved nærhed til det østjyske vækstcenter. Men med den pågående områdefornyelse og sin naturskønne beliggenhed ud mod Kolindsund, vil Kolind også i fremtiden have gode muligheder for at videreudvikle sig som bosætningsby. FAKTA Demografi Antal indbyggere 2000: 1639 Antal indbyggere 2012: 1768 Ændring: Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) Pendlingstider 40,2 år Tog: Aarhus - 50 min. Grenå - 21 min. Bil: Aarhus - 34 min. Grenå - 27 min. Kolind i dag Kolind fungerer i dag primært som en bosætningsby med en række lokalforsynende virksomheder og flere detailhandelsbutikker. I kraft af et bredt opland er Kolind et naturligt, lokalt centrum for offentlig service og dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Desuden findes et aktivt og bredt udvalg af forenings- og idrætstilbud. Byens handelsliv er centreret omkring den øverste del af Bredgade og i Midtpunktet. I området omkring stationen findes byens apotek og Kafé Kolind. Bredgade har længe været belastet af tung trafik, men med vejforlægningen af Tennisvej ledes den tunge trafik uden om byens centrum. Dette har givet grundlag for, at Bredgade kan gennemgå en omfattende fornyelse, som forventes at ville have en positiv afsmittende effekt på gadens lidt triste facader. Kolind er placeret i et afvekslende bølget terræn, syd for det flade og lavt liggende Kolindsund. Fra flere steder i byen er der fine udsigter over Kolindsund. Byen har i den seneste årrække udviklet sig mod syd og sydvest, og der findes i dag en del store restrummeligheder i disse boligområder. Indbyggersammensætningen i Kolind består af en ligelig fordeling af børn, unge, familier og ældre, hvor en forholdsvis stor del af befolkningen er orienteret mod lokalområdet. Indbyggerne i Kolind og opland arbejder i højere grad, end i de andre letbanebyer, lokalt. Kolind i fremtiden Kolind har på det nuværende grundlag et potentiale for også i fremtiden at fungere som en attraktiv bosætningsby. Byrådet ønsker, at den primære byudvikling for bosætning skal finde sted mod syd og øst. Den klart definerede bymæssige afgrænsning mod nord (Kolindsund) skal bevares. Ved et ønske om en yderligere satsning på bosætning eksisterer der givetvis et uudnyttet potentiale i en reetablering af Kolindsund. Og dette vil dog ske på bekostning af de nuværende landbrug. Fremtiden for Kolindsund bør afklares i den kommende 12 årige planperiode. Ifølge Danmarks Statistik har der i Kolind by i 12 års perioden, 2000 til 2012 været en vækst i antal indbyggere på 129 personer. I den kommende 12 års planperiode fra forventer Byrådet en tilsvarende befolkningstilvækst. Af boligrestrummeligheder eksisterer der i dag ca. 195 boliger. I forbindelse med det videre arbejde med forslag til Kommuneplan 2013, vil der blive udarbejdet et detaljeret boligbyggeprogram. Dette boligbyggeprogram skal vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udlæg til boliger i Kolind. Der kan på sigt opstå mulighed for at byomdanne detailhandelsområdet mellem stationen og dyrskuepladsen til andre formål. Byrådet ønsker, at der såfremt muligheden herfor opstår gennemføres en byomdannelse i området mellem Bredgade, Nødagervej og Maarupvej. HISTORIE Køkkenmøddinger og stendysser vidner om at de første indbyggere slog sig ned i Kolind o år f. Kr. Senere var det vikingerne, som sejlede forbi i Kolindsund. Kolind har eksisteret som landsby i mange hundrede år. Dengang bestod landsbyen af Gl. Kolind og kirken som lå på sin høj uden for byen. I slutningen af 1800-tallet blev Kolindsund tørlagt, og jernbanen mellem Århus og Grenå blev anlagt. Byen blev et attraktivt handelscenter med markeder og dyrskuer. SIDE 14 Det grønne bånd - letbanebyerne

15 RESTRUMMELIGHEDER Rammeområde 6.1.B14 (Enggårdsbakken, Søndermarken) ca. 92 boliger 6.1.B15 (Trekanten) ca. 30 boliger 6.1.B16 (Gl. Kolind Øst) ca. 73 boliger I alt: ca. 195 boliger Mod Grenå Mod Ryomgård Kolind Sund Forlængelse af Frellingvej Kolind Engsø Station Mod Thorsager 6.1.B15 Dag inst. Hal Bibliotek Dag inst. Ældrecenter Skole Klubhus BYENS MIDTE Kirke 6.1.B16 Byhallen Ungdomsskole vurderes 6.1.E3 Område vurderes i forhold til byomdannelse 6.1.B E4 6.1.E5 6.1.E7 Mod Århus/Rønde Mod Lufthavnen/Ebeltoft Boligområde Offentligt område Erhvervsområde Bl. bolig og erhverv Koncentration af handel Sikre forbindelser SIDE 15 Det grønne bånd - letbanebyerne

16 Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Øvrige fotos Syddjurs Kommune