Specialets omfang: anslag, svarende til 79.8 normalsider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialets omfang: 191.532 anslag, svarende til 79.8 normalsider"

Transkript

1 Indhold Abstract... 3 Abstract - dansk... 4 Forord Indledning Problemformulering Yderligere afgrænsning Teori Diskursteori Tre grene af diskursanalyse Diskursanalysens udvikling Laclau og Mouffes diskursteori Identitet og gruppedannelse Hegemoni og antagonismer Kritik af diskursteori Orientalisme - os og dem Kategorisering, stereotyper og fordomme Kategorisering Stereotyper Fordomme og diskrimination Metode Casestudie Afgrænsning af empiri Diskursteori værktøjer til diskursanalyse Proces Kvalitet i opgaven Kritik af diskursanalyse Udsigelseskraft

2 6.0. Specialets hovedargument Analyse Analysens nodalpunkt Aktører englishdefenceleague.net Våbenskjold vs. fredsfyldt protest Mission Statement Nyheder årsdagen for 9/ Hjemmesiden som samlingspunkt Opbygning af gruppeidentitet Vi et og nationalisme Den truende anden Demonstrationer EDL i en offerrolle Opbygning af TR som leder Ækvivalenskæden Konklusion Perspektivering Litteraturliste Specialets omfang: anslag, svarende til 79.8 normalsider 2

3 Abstract The purpose of this thesis is to analyse how the English Defence League (EDL) articulates its own movement and British Muslims. The inspiration for this thesis occurred in the wake of a right wing growth throughout Europe and Anders Behring Breivik s killings in Norway in the summer of Following these events, I found it interesting to examine the discourse of the English Defence League, because the way people articulate matters affects the way people act. Hence, I have made a discourse analysis of englishdefenceleague.net, which is the official website of the English Defence League. With a point of departure inspired by Laclau and Mouffe s discourse theory, this paper explores how the construction of us and them dichotomies is used as an instrument to infra-humanise, essentialise and encourage cultural racism against Muslims. I argue that the EDL is defining its own in-group identity by Muslims as a constitutive outside. Therefore, I conclude that the chain of equivalence for the EDL is: anti-islam, anti-islamism, freedom of speech, cultural entity, democracy, infra-humanisation, patriotism and nationalism. This identity is defined by a constitutive outside: Islam, which is equivalised with honour killings, Barbary, a 7th century religion, anti-semitism, homophobia, terrorism, child molestation and oppression of women. In this way, the EDL articulates its in-group as being civilised, in contrast to Muslims, who are categorised as uncivilised and barbaric. Keywords: English Defence League, discourse, identity, us-them, categorisation, cultural racism, infra-humanisation. 3

4 Abstract - dansk Formålet med dette speciale er at analysere, hvordan English Defence League (EDL) artikulerer deres egen bevægelse og britiske muslimer. Inspirationen opstod i forbindelse med en højreorienteret drejning i Europa samt Anders Behring Breiviks terrorangreb i sommeren I kølvandet på disse begivenheder, fandt jeg det interessant at undersøge English Defence Leagues diskurs, fordi den måde vi italesætter ting har på har konkrete sociale konsekvenser. Derfor har jeg lavet en diskursanalyse af englishdefenceleague.net, som er English Defence Leagues officielle hjemmeside. Mit udgangspunkt for dette speciale er derfor inspireret af Laclau og Mouffes diskursteori, og jeg undersøger i mit speciale, hvordan os-dem-dikotomier bliver brugt som instrumenter til at infra-humanisere, essentialisere og opfordrer til kulturel racisme mod muslimer. Jeg argumenterer for, at EDL definerer deres egen in-gruppe med muslimer som det konstitutive ydre, og derfor konkluderer jeg, at ækvivalenskæden rundt om EDL er: anti- Islam, anti-islamisme, ytringsfrihed, kulturel enhed, demokrati, infra-humanisering, patriotisme og nationalisme. Denne identitet er defineret med muslimer som det konstitutive ydre, således at Islam er ækvivaleret med æresdrab, barbari, 7. århundrede religion, homofobi, terrorisme, overgreb mod børn og kvindeundertrykkelse. På den måde artikulerer EDL deres egen in-gruppe som civiliserede i modsætning til muslimer, som er kategoriseret som uciviliserede og barbariske. Nøgleord: English Defence League, diskurs, identitet, os-dem, kategorisering, kulturel racisme, infra-humanisering. 4

5 Forord Da jeg skulle begynde på dette speciale, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i noget, som jeg aldrig havde prøvet før - diskursanalyse. Derfor har min tilgang til specialet været at se de seks måneder som en mulighed for at fordybe mig, i et for mig, ukendt område. I løbet af min cand.public. har jeg specialiseret mig inden for religion og kultur eller nærmere betegnet, religiøse kulturmøder. Derfor har det været en fantastisk mulighed at kunne kombinere kulturelle og religiøse mønstre og møder hos bevægelsen English Defence League med et helt nyt og udfordrende felt som diskursanalyse. Det har derfor været en form for personlig rejse i akademiets verden, hvor jeg har udfordret mig selv og prøvet nye grænser af. Som journalist har jeg været vant til at arbejde med hurtige deadlines og skarpe vinkler. Derfor har det været utrolig privilegeret at have så lang tid til at dykke dybt ned i et emne, som jeg de sidste seks måneder har haft mulighed for. Samtidig er arbejdsmetoderne i journalistik og forskning vidt forskellige. Tilfælles har de dog objektivitet som noget helt grundlæggende, og i mit arbejde med en så følelsesbetonet debat, som indvandring og Islam har været de seneste årtier, har dette været en stor udfordring. Specielt på grund af diskursanalysens metode (eller mangel på samme) har jeg hele tiden skullet være ekstra opmærksom på ikke at søge efter forforståelser, som jeg, som alle andre mennesker, umuligt kan undgå at have. For der er ingen tvivl om, at hvis jeg alene søgte efter racistiske eller anti-muslimske udsagn, så ville jeg kunne lave en skævvreden analyse for hvis man på forhånd har besluttet, hvad man søger efter, så skal man nok finde det. Men det ændrer ikke ved, at jeg hele tiden har bevæget mig på en hårfin linje, hvor jeg ikke har måttet lade mig styre af mine personlige holdninger. Netop denne udfordring har været spændende for mig, og er noget som jeg fremover vil have med mig i rygsækken, hvad enten det er journalistisk, akademisk eller blot i en diskussion blandt venner. Uanset om jeg har fortalt om mit speciale til journalistiske kolleger, venner eller familie, så har reaktionen entydigt været den samme: Det lyder spændende. Det bekræfter mig i, at dette speciale er vigtigt og relevant for mange mennesker. For jeg tror på, at en større viden om English Defence Leagues diskurs vil være med til at gøre debatten om 5

6 bevægelsen mere nuanceret. På nogle områder, vil specialet uden tvivl være med til (set fra et politisk midterfelt) at styrke nogle fordomme om English Defence League, men som med al anden virkelighed, så er den ikke sort hvid. Jeg håber derfor, at dette speciale vil kunne være med til at gøre synet på English Defence League mere afbalanceret, så diskussionen om English Defence League, muslimer og holdningerne midt imellem ikke kommer til at foregå fra en uvidende position, som let kan ende i en skyttegravskrig. 6

7 1.0. Indledning De sidste ti år har der været en højreorienteret drejning i mange europæiske lande. Geert Wilders og hans parti Frihedspartiet, har haft stor indflydelse i Holland. Partiet Europe for Freedom and Democracy sidder på 34 sæder i Europaparlamentet. I starten af maj 2012 stemte grækerne det højreorienterede parti Gylden Daggry ind i parlamentet med syv procent af stemmerne, og efter sejren sagde partiets leder blandt andet: Alle de illegale indvandrere skal ud. Ud af mit land og mit hjem. 1 Holdninger, som tilsyneladende får mere og mere opbakning rundt om i Europa. I sommeren 2011 dræbte Anders Behring Breivik 77 personer under et terrorangreb i Oslo og på øen Utøya. Han begrundede handlingen med, at han frygter en islamisering af Europa, og at europæerne er nødt til at få en større kulturel-selvtillid og blive mere nationalistiske. Men for at budskabet kan trænge igennem til medierne, der ligger under for den marxistiske elites censur, er man i Anders Behring Breiviks øjne nødt til at bruge likvideringer og masseødelæggelsesvåben. 2 I kølvandet på Anders Behring Breiviks terrorangreb så jeg et indslag på DR2 Deadline, hvor de havde besøgt en bevægelse 3 i England, som kalder sig selv English Defence League. 4 Bevægelsen tager afstand fra muslimske ekstremister, fordi de frygter at Islam vil komme og overtage England og Europa og indføre Sharia-lovgivning. Derfor forsøger bevægelsen med demonstrationer at gøre politikerne opmærksomme på det, de opfatter som en trussel mod vestlige værdier, som for eksempel ytringsfrihed og demokrati. Siden bevægelsens opståen for godt tre år siden, har EDL nu godt medlemmer på deres engelske hjemmeside, omkring synes godt om tilkendegivelser på den officielle Facebook-side og med mere en 100 lokale Facebooksider Jeg bruger den neutrale betegnelse bevægelse om English Defence League. Selv kalder de sig menneskerettighedsorganisation, mens de i medier og offentligheden ofte bliver beskrevet som racister og højreekstreme. 4 Herefter forkortet EDL 7

8 Jeg tror ikke du kan forstå Anders Breivik, uden at forstå den bredere subkultur, der har fostret ham 5 Mathew Goodwin på DR2 d Sådan siger Mathew Goodwin, som er forsker i højreradikalisme. Hvor tæt samarbejdet mellem EDL og Anders Behring Breivik har været, er svært at sige nøjagtigt, men i sit manifest roser Anders Behring Breivik EDL og deres protestmarcher, og han fortæller, at han selv har deltaget i en protestmarch i England. Selv om EDL tager afstand fra Breiviks voldelige handlinger, så går anerkendelsen også den anden vej. Til det norske Dagbladet, roser lederen af EDL, Tommy Robinson dele af Breiviks manifest, hvori Breivik udtaler sig om muslimer og islam, 6 og lederen af den norske afdeling af English Defence League bekræfter, at Anders Breivik har været medlem af bevægelsen. 7 If you do not tackle this problem. If you do not identify this problem and start showing that you are gonna deal with this problem, and stop suppress peoples voices, and stop brush things under the carpet you will create monsters who will go out and bomb and explode, and you will create homegrown terrorists. 8 Tommy Robinson til norsk dbtv d Sådan sagde Tommy Robinson kort tid efter Anders Behring Breiviks terrorangreb. Selv om EDL tager afstand fra at bruge terror i kampen mod islamiseringen af Europa, så er det Tommy Robinsons opfattelse, at det ikke er usandsynligt, at vi i fremtiden kan se lignende angreb, og hans udtalelser viser, at Anders Behring Breivik ikke er alene med sine holdninger og frygten for en islamisering af Europa. Før Anders Behring Breivik begik terrorangrebet i Norge, var mit indtryk, at man ofte blot rystede på hovedet af de højreekstremistiske partier og grupperinger. Men angrebet i Norge viser, at truslen om terror ikke kun eksisterer fra ekstreme muslimer, men også kan være homegrown og komme fra personer med højreekstreme holdninger. 5 e.htm 6 rs_behring_breivik/ /

9 Derfor er det interessant at undersøge EDL s sprogbrug, og hvordan de repræsenterer muslimer, eftersom anti-muslimske og anti-islamiske holdninger er blevet mere accepteret og efterhånden får lov til at stå uimodsagt hen. Mange af EDL s diskriminerende og fordomsfulde udsagn kommer ligeså meget fra misforståelser, unøjagtigheder og urigtige oplysninger, som det kommer fra korrekt forståede og rigtige repræsentationer af muslimer, og derfor kommer det til at virke som en normativ sandhed, uanset om det er det, eller ej (Allen 2011). EDL fremstiller det som om de andre, altså muslimerne, er en trussel mod vores kultur og vores måde at leve på, for mens vores livsstil er normal, så er de andres livsstil unormal. Denne type diskrimination, hvor EDL henviser til Islam generelt, har Tariq Modood, Director of the Centre for the Study of Ethnicity and Citizenship, University of Bristol, UK kaldt for kulturel racisme. Selv om det ikke er intentionen, at udtalelser skal være generelle, så vil de grupper, som det går ud over højst sandsynligt forstå det sådan, og efterhånden få en opfattelse af sig selv som anderledes og ikke tilhørende majoriteten (Modood 2005). Derfor er det interessant at undersøge, hvordan en gruppe som English Defence League italesætter sig selv og muslimer, og hvordan de opfatter virkeligheden, når det handler om indvandring og Islam. Ved at få en større indsigt og forståelse af EDL, vil det i højere grad være muligt at gå de udfordringer i møde, som følger med, når en bevægelse som EDL fremsætter stereotypiserende udsagn om muslimer, samtidig med at det også vil kunne tegne et mere nuanceret billede af EDL, så deres kritikere også vil kunne få fjernet eventuelle fejlfortolkninger af bevægelsen. Jeg er overbevist om, at viden er første skridt i retning af forståelse af EDL, så denne diskursanalyse vil kunne være med til at klarlægge diskursen, så der er et grundlag for at bekæmpe og forebygge sammenstød mellem muslimer og EDL-medlemmer, eller i bedste fald undgå homegrown terrorisme. Derfor er dette et skridt på vejen til en forståelse af den virkelighed, som medlemmer af for EDL lever i, samt en forståelse af, hvordan virkeligheden er diskursivt konstrueret. Samtidig vil diskursanalysen være med til at beskrive, hvordan bevægelsen artikulerer sig selv. Ved at kigge på artikulationen eller italesættelsen, kan jeg undersøge, hvordan de opbygger deres gruppeidentitet. Man har tidligere i historien set, hvor stor en betydning grupper har haft. For eksempel krigen på Balkan, hvor kroater, bosniske muslimer og bosniske serbere endte i en blodig krig, eller hvordan Hitler under 2. verdenskrig fik samlet så stor en del af nationen med den nazistiske tankegang. Med tanker på disse grupperinger og hvilken betydning de har haft, understreges vigtigheden af at undersøge, hvordan grupperne opstår, og hvilken konsekvens det kan få. 9

10 Derfor lyder min problemformulering således Problemformulering Hvilken diskurs kommer til udtryk hos English Defence League vedrørende dem selv og muslimer? 10

11 3.0. Yderligere afgrænsning Før jeg begynder analysen, vil jeg præsentere mit teoretiske og metodiske udgangspunkt. Med udgangspunkt i diskursanalyse vil jeg undersøge, hvad der er det centrale i English Defence Leagues retorik, og hvordan de med sproget opbygger en diskurs og en gruppeidentitet. Jeg har derfor valgt at fokusere min analyse på EDL i forhold til muslimer, da deres artikuleringer på dette område kan være med til at opbygge fordomme om Islam og muslimer. Jeg har i dette speciale ikke fundet plads til at undersøge, hvordan bevægelsen italesætter regeringen, politikere og medier, selv om EDL også kritiserer dem for ikke at tage problemer med Islam alvorligt. 11

12 4.0. Teori Formålet med dette speciale er at undersøge EDL s diskurs. Det sker blandt andet ved at undersøge, hvordan EDL italesætter sig selv og muslimer, og derfor er mit udgangspunkt repræsentation og diskursanalyse. Representation is the production of the meanings of the concepts in our minds through language. (Hall 1997:16) Når Stuart Hall taler om repræsentation forholder han sig til repræsentationer som betydningsproduktion(er). Altså to sæt repræsentationssystemer, hvor det ene system består af begreber, der skaber mentale repræsentationer (Hall, 1997:28). Forståelsen baserer sig på en række forskellige begreber, og for at vi kan forstå hinanden er det nødvendigt, at vi organiserer vores repræsentationxssystem på omtrent samme måde. Hvis vi for eksempel siger kvinde (menneske, voksen, ikke-mand), så vil det omtrent være det samme billede, der dukker op i folks bevidsthed. I det andet system giver mentale forestillinger mening gennem et sprog. Ifølge Hall består sproget af tegn, som er organiseret i forhold til hinanden. Disse tegn kan kun give mening, hvis vi besidder de koder, som giver mulighed for at oversætte vores koncepter til sprog. Disse koder er altafgørende for, at vi kan forstå hinanden (Hall 1997:28ff). Sagt på en anden måde, består sproget af tegn, som er betydningsbærere. Halls repræsentationsteori og diskursanalyse bygger på et socialkonstruktionistisk grundlag. Det er vigtigt at slå fast med det samme, da det er en forudsætning, at man accepterer de grundlæggende filosofiske præmisser, når man bruger diskursanalyse som metode i empiriske undersøgelser (Jørgensen & Phillips 2011:13). Vivienn Burr (Burr 1995:2ff) opstiller fire kriterier for socialkonstruktionisme. 1) en kritisk indstilling over for selvfølgelig viden, hvilket vil sige, at vi ikke kan tage vores umiddelbare viden som en objektiv sandhed, og vores virkelighed er kun tilgængelig for os gennem vores kategorier. 2) socialkonstruktionisme er historisk og kulturel specifik. Det betyder, at den måde vi forstår og repræsenterer verden på er kontingent, og at både vores verdensbilleder og identiteter kunne have været anderledes, hvis vi havde levet på et kulturelt og historisk andet tidspunkt. Det er altså et anti-essentialistisk syn på verden. 9 3) Der er en sammenhæng mellem viden og sociale processer, idet det er 9 Jeg vil gå mere i dybden med essentialisme og anti-essentialisme i afsnit 4.2. Orientalisme - os og dem 12

13 socialkonstruktionismens påstand, at den måde, vi forstår verden på, bliver skabt og opretholdes i sociale processer. 4) Viden og social handling går hånd i hånd, idet forskellige sociale verdensbilleder fører til forskellige sociale handlinger dermed får den sociale konstruktion af viden og sandhed konkrete sociale konsekvenser. Indgangsvinklen i mit speciale vil altså være socialkonstruktionistisk, og jeg vil trække på flere teorier inden for diskursanalyse og kulturteori. Først og fremmest på Laclau og Mouffes diskursteori, men også Edward Saids Orientalisme og gruppeidentitets-teori, vil fylde en stor del af teorigrundlaget. Det vil jeg derfor beskrive i det følgende Diskursteori En snæver opfattelse er, at diskursanalyse beskæftiger sig med studiet af sprog i brug, og at analysens opmærksomhed har fokus på tale og tekst i kontekst (Howarth 2005:17). Dermed dækker det over en ide om, at sproget er konstrueret i nogle mønstre, som betyder noget for den måde, vi agerer på i sociale sammenhænge eller domæner (Jørgensen & Phillips 2011:9). Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen & Phillips 2011:9) Det er netop denne kommunikation og kommunikationens konsekvens for de sociale aktører, som jeg undersøger, når jeg finder mønstre i den måde, som English Defence League italesætter sig selv og muslimer. Ved at lave en diskursanalyse af EDL s hjemmeside, 10 kan jeg gennem deres tekster analysere sociale bevægelser, forandringer og brudflader, således at det er muligt at lave en indholdsanalyse med en social udsigelseskraft (Stage 2012:5). Specialet vil især tage udgangspunkt i diskursanalyse, da disse teorier giver mulighed for at undersøge kommunikationsprocesser i forskellige sociale sammenhænge, som for eksempel organisationer eller institutioner (Jørgensen & Phillips 2011:10). Det sproglige har en stor betydning i diskursteorien, da den diskursanalytiske tilgang trækker på strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi. Disse hævder, at vores adgang til virkeligheden altid sker gennem sproget, og at sproget dermed er med til at konstituere 10 Se afgrænsning af empiri i afsnit

14 den sociale verden, og at det er ved hjælp af sproget, vi skaber repræsentationer af virkeligheden. Det er dog aldrig bare spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed, men i stedet repræsentationerne, som er med til at skabe den (Jørgensen & Phillips 2011:17). Hele teoriens grundtanke er altså, at sociale fænomener og identiteter ikke har nogen essentiel eller fast kerne, men at de i stedet er kontingente. Et par eksempler på, hvordan diskursanalyse tidligere har været brugt, er Lars Kjerulf Petersens undersøgelse af, hvordan verdensbilleder konstrueres i massemedierne (Petersen 1998a og 1998b). Carsten Stage (2011) har i bogen Tegningekrisen undersøgt, hvordan danske medier dækkede Muhammedkrisen, og fundet frem til tre forskellige diskurser, nemlig rationalisme, primordialisme og altruisme, og hvordan medierne derigennem har været med til at opretholde et nationalt vi. Også David Campbell (1998) har undersøgt den nationale forestilling gennem konflikten i Bosnien og dens opløsning fra det tidligere Jugoslavien Tre grene af diskursanalyse Der er specielt tre forskellige tilgange til diskursanalyse, hvis fælles udgangspunkt alle er socialkonstruktionistisk (jf. Burrs fire nøglepræmisser, som jeg nævnte i kap 4.0.). Laclau og Mouffes diskursteori tager udgangspunkt i, at diskursen konstruerer den sociale verden, men at denne konstruktion aldrig kan fastlåses, på grund af at sproget er grundlæggende ustabilt. Det er nemlig gennem forhandlinger i det sociale rum, at betydningsstrukturer fastlægges og udfordres. Deres teori tager altså udgangspunkt i diskursive kampe, hvor forskellige diskurser hele tiden kæmper om at opnå hegemoni altså at fastslå sprogets betydning, så et bestemt synspunkt vil opnå overherredømme (Laclau og Mouffe 1985). Ligesom Laclau og Mouffe tager Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse udgangspunkt i, at diskurs er med til at skabe den sociale verden. Fairclough mener dog, at diskurs blot er én af flere aspekter, som er med til at skabe en social praksis. Derfor deler han sin analyse op i en tredimensionel model, hvor han undersøger henholdsvis teksten, den diskurssive praksis og den sociale praksis, og hans analyses hovedinteresse er forandring (Fairclough 2008). Diskurspsykologi er den tredje gren, som blandt andre Potter og Wetherell står bag. De har ligesom Fairclough fokus på sprogbrug i konkret social interaktion. Deres fokus er til gengæld ikke på forandring, men snarere på at undersøge, hvordan folk bruger 14

15 eksisterende diskurser til at fremstille sig selv og verden på bestemte og fordelagtige måder i social interaktion, samt hvilke konsekvenser det har (Potter & Wetherell 1987). Jeg vil især benytte Laclau og Mouffes diskursteoretiske tilgang, som sammentænker marxisme, strukturalisme og poststrukturalistiske tanketraditioner (Jørgensen & Phillips 2011:35; Howarth 2005:148). Jeg bruger dog enkelte elementer fra Norman Fairclough, da han tilbyder en meget tekstnær metode ved at opdele sin analyse i social praksis, diskursiv praksis og tekst. Hans kritiske diskursanalyse har dog et svagt udviklet forståelse af selvet og identitet, som er central i min analyse af EDL (Jørgensen & Phillip 2011:151). På det punkt er Laclau og Mouffes diskursteori til gengæld teoretisk stærk, for når det handler om at analysere gruppedannelse og kollektiv identitet, har de fokus på, hvordan grupperinger, gennem artikulationer, tilskrives en identitet (Jørgensen og Phillip 2011:152). Jeg mener altså, at Laclau og Mouffe egner sig bedst til at lave en solid diskursanalyse af EDL s diskursive konstruktion af sig selv og muslimerne. Derfor vil jeg i de næste afsnit lave en gennemgang af diskursers opståen og en nærmere gennemgang af Laclau og Mouffes diskursteori Diskursanalysens udvikling Diskursanalysen trækker, som tidligere nævnt, på socialkonstruktionistiske ideer om, at virkeligheden går gennem sproget. Det er gennem sproget, at vi skaber repræsentationer af virkeligheden. For eksempel kan man tillægge begrebet skov forskellige betydninger. For nogen vil skoven repræsentere naturskønhed, for andre kan den være en hindring for at bygge en motorvej, mens den for andre igen vil repræsentere et unikt økosystem. Afhængig af, hvordan man opfatter skoven, vil de forskellige diskurser afføde forskellige handlinger i forskellige situationer. Dermed får den diskursive forståelse altså sociale konsekvenser, og dermed er sproget med til at konstituere den sociale verden både hvad angår sociale identiteter og sociale relationer. Forandring i diskursen er altså en måde, hvorpå det sociale ændrer sig (Jørgensen & Phillips 2011:17ff) Strukturalisme Netop opfattelsen af, at sproget har indflydelse på det sociale, og at betydning er til konstant genforhandling, trækker tråde tilbage til Saussure og den strukturalistiske sprogvidenskabelige tradition. Saussure er kendt som den moderne lingvistiks fader, og hans sprogmodel formede en semiotisk tilgang til repræsentation. Vi tillægger nemlig 15

16 selv verden betydning gennem nogle sociale konventioner, hvor vi forbinder bestemte ting med bestemte tegn. Saussure opfatter sproget som et system af tegn, og derfor taler han om the signifier og the signified. The signifier er formen (ordet, billedet, fotoet, osv.), mens the signified er ideen eller konceptet i personens hoved, som man associerer med formen. Det vil sige, at hver gang man hører eller ser signifieren (for eksempel en walkman), så korrelerer det med the signified (konceptet af en transportabel kasettebånds-afspiller i hovedet). Begge dele producere mening, men relationen imellem dem bliver dannet af kulturelle og lingvistiske koder, som fastholder repræsentationen. Netop fordi fortolkningen er afhængig af kulturelle koder, kan de ved ord, der er sværere at fortolke end walkman, opstå uenighed om ordets betydning (Hall 1997:31ff). Samtidig siger Saussure, at tegn indeholder en arbitrær natur, hvor der ikke er nogen naturlig eller uundgåelig sammenhæng mellem the signifier og the signified, da tegn ikke indeholder nogen fast eller essentiel mening. Tegn, argumenterede Saussure: Are members of a system and are defined in relation to the other members of that system (Hall 1997:31). Det vil sige, at der ikke er nogen naturlig eller essentiel forbindelse mellem lyden hest (the signifier) og det bestemte dyr, som vi ser græsse på marken (the signified). I stedet får tegnet hest sin betydning ved at adskille sig fra andre tegn, som for eksempel hund, kat og ged (Hall 1997:31). Her spænder Saussure tegnet fast i en låst betydningsstruktur. Set med diskursteoriens briller, følger det ideen om, at tegn får deres betydning ved at være forskellige fra andre tegn, men samtidig afviser tanken om et centrum i lukkede strukturer, som fastlåser tegns betydning (Laclau & Mouffe 1985: 112) Poststrukturalisme I poststrukturalismen får tegn stadig betydning ved at være forskellig fra andre, men her opfatter man det i stedet sådan, at tegn kan være forskellige afhængig af, hvilken situation de bliver brugt i. Ordet arbejde kan for eksempel sættes i modsætning til fritid, passivitet eller fortrængning (sorgarbejde). Ordene flyder stadig ikke frit, da det så ikke ville være muligt at kommunikere, men det betyder, at ordene ikke kan fikseres i én fast betydning (Jørgensen & Phillips 2011:20). Ved at man i poststrukturalismen påpeger, at strukturer er foranderlige, og at tegnenes betydning kan glide i forhold til hinanden, skaber man altså rum til forandring. Ud fra 16

17 den betragtning, at tegn ikke har en fast betydning, kommer det til kampe, hvor tegns betydning konstant forhandles og konstrueres. Netop derfor er diskursteorien så stærkt forankret i sprogteorien, da det netop er diskursteoriens hovedpunkt, at diskurser kan forandres. Samtidig er sprogteorien relevant for dette speciale, idet min analyse blandt andet består af tekster fra EDL s hjemmeside, som spiller ind på diskursen om, hvordan EDL s og muslimer identitet og legitimitet i samfundet hele tiden er til forhandling, og ikke har en endegyldig fast betydning Foucaults arkæologi og genealogi Foucault bliver af mange regnet, som ham der for alvor satte skub i diskursanalysen, og han er vigtig i denne forbindelse, fordi han udviklede nogle anvendelige diskursbegreber, og fordi han etablerede en forbindelse mellem diskursanalysen og socialvidenskaberne. Foucault var optaget af produktionen af viden, frem for produktionen af mening. Hans projekt var at analysere, hvordan mennesker forstod sig selv i kulturen, og hvordan viden om det sociale, individet og fælles meninger blev produceret i forskellige perioder. I hans arkæologiske periode var han mere fokuseret på det historiske end det semiotiske, og han ønskede at afdække de arkæologiske regler for, hvilke udsagn der bliver accepteret som meningsfulde og sande i en bestemt historisk periode (Hall 1997:43, Jørgensen og Phillips 2011:21). Foucault definerer diskurs som: Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation [ Diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for. (Foucault 1969:153/1972:117 in Jørgensen & Phillips 2011:22) Foucaults har i sin diskursanalyse en socialkonstruktionistisk præmis om, at viden ikke bare er en afspejling af virkeligheden, men at sandheden er en diskursiv konstruktion, som er afhængig af tid og sted og magtforhold. Hvad der i én tidsepoke kan opfattes som sandt, kan i en anden opfattes som falsk. Diskurser bliver derfor opfattet som objektive, når diskurserne er så fast etablerede, at man glemmer deres kontingens; og tidligere accepterede diskurser kan hurtigt problematiseres og indgå i nye artikulationer (Laclau 1990:34). Derfor kan diskursanalyse ikke afdække en objektiv virkelighed, men dens formål er i stedet at undersøge, hvordan vi skaber virkeligheden, så den kommer til at fremstå objektiv og selvfølgelig (Jørgensen og Phillips 2011:44). 17

18 Foucault argumenterer for, at diskurser består af fire grundlæggende elementer. 1) objekterne, der bliver fremsat udsagn om 2) stedet, hvor udsagnene udgår fra 3) begreberne, som er involveret i formuleringen af diskursen og 4) de temaer og teorier, som de udvikler (Howarth 2000:81) Laclau og Mouffes diskursteori I 1985 skrev Ernesto Laclau og Chantal Mouffe deres hovedværk Hegemoni and Socialist Strategy (Laclau & Mouffe 2001). Laclau og Mouffes teoriapparat er meget komplekst, men jeg vil i det følgende introducere de begreber, som jeg senere vil bruge i min analyse. Det er dog ikke nogen udtømmende gennemgang af deres teori, men jeg gennemgår de begreber, jeg benytter mig af, når jeg senere vil undersøge EDL s diskurs på deres hjemmeside. Diskursteorien tager udgangspunkt i, at alle objekter og handlinger har mening, og at denne mening er et produkt af historisk specifikke systemer af regler. Dermed bliver Laclau og Mouffes diskursteori en undersøgelse af, hvordan sociale praksisser konstruerer og udfordrer de diskurser, som konstituerer den sociale virkelighed. Med det diskursive mener Laclau og Mouffe, at alle objekter er diskursobjekter, da betingelserne for, hvad deres mening er, er afhængig af et socialt konstrueret system af regler og betydningsfulde forskelle (Laclau og Mouffe 1985:107). Diskurs er navnet på den enkelte entydige betydningsfastlæggelse, og det diskursive felt er navnet på alt det, der ikke er plads til i den enkelte diskurs (Jørgensen & Phillips:69). Laclau og Mouffes hovedtese er, at diskurser er flydende, og at en betydning aldrig kan fastlåses. Derfor vil der hele tiden være sociale kampe om, hvordan man definerer samfundet og identiteter, og hvordan disse kampe får sociale konsekvenser. Derfor er dette speciales opgave blandt andet at undersøge EDL s kamp for at etablere en entydighed i dens diskurs Artikulation Laclau og Mouffe sammentænker marxismen og strukturalismen/poststrukturalismen. Som jeg var inde på i afsnit , er poststrukturalismen blevet et socialt fænomen, hvor det er gennem konflikter, konventioner og forhandlinger i det sociale rum, at betydningsstrukturer bliver fastlagt og udfordret. Selv om Laclau og Mouffe kritiserer strukturalismen, så er strukturalismen alligevel god at have i baghovedet, da man kan sige, at betydningsdannelse som social proces handler om at fiksere betydning, som om 18

19 der fandtes en saussuresk struktur, hvor man forsøger at fastlåse tegnenes betydning. Fikseringen er dog som nævnt umuligt i Laclau og Mouffes øjne, da tegnenes betydning er kontingente. Gennem italesættelse og artikulation kan diskurs anses som et sæt af betydninger, som står i forhold til hinanden. Laclau og Mouffe mener således, at diskurser bliver dannet som et resultat af artikulation, hvilket de definerer: we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory partice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse. (Laclau & Mouffe 1985:105). Der skal altså være noget, man kan artikulere, for at en artikulation kan finde sted, og derfor bruger Laclau og Mouffe begreberne elementer og momenter. Elementer er ikke fikseret i nogen fast diskurs og er derfor flertydige, hvorimod momenter er artikuleret inden for en diskurs, og har fået en fast betydning (Laclau og Mouffe 1985:113). Deres betydning er holdt fast af deres relationer til hinanden, og ved at de er forskellige fra hinanden (Jørgensen & Phillips 2011:36). Eksempelvis kan man tænke på en traditionel medicinsk diskurs, hvor for eksempel kroppen er i centrum. Her får tegn som symptomer, væv og skalpel sin betydning ved at blive sat i relation til kroppen Nodalpunktet og flydende betegnere Diskursen bliver etableret rundt om det, Laclau og Mouffe kalder et nodalpunkt. Det vil sige, at nodalpunktet er et knudepunkt, som andre tegn ordner sig omkring og får sin betydning fra (jf. figur 1 og 3). Ved at de andre begreber organiserer sig omkring nodalpunktet, organiserer og fikserer det dermed diskursen (Laclau & Mouffe 1985:111ff). Nodalpunktet er i første omgang en flydende betegner eller floating signifiers, som Saussure kaldte dem. De elementer, som er særlig svære at fiksere, bliver kaldt flydende betegnere. Det er elementer, som i særlig grad er åbne for, at man kan tillægge dem betydninger. Fordi de flydende betegnere er åbne for nyt indhold, er forskellige diskurser ivrige efter at indholdsudfylde dem på en bestemt måde (Jørgensen & Phillips 2011:39). Som eksempel er velfærdstaten en flydende betegner, hvor der i høj grad er mulighed for at tillægge begrebet et bestemt indhold. Da begrebet velfærdsstat opstod, var der ikke 19

20 meget substans i det, men det har siden udviklet sig til at blive et nodalpunkt i en politisk diskurs. For eksempel vil en socialistiske og en liberal ideologi have hver sin interesse i at tillægge velfærdsstaten et bestemt indhold. På samme vis er de flydende betegnere EDL og Islam to tegn, som forskellige aktører har stor interesse i at tillægge en bestemt betydning, og jeg vil derfor i min analyse indholdsbestemme disse tegn. Men nodalpunktet, som startede ud som en flydende betegner, får ikke mening, før det sættes i betydning gennem en ækvivalenskæde. Det vil sige, at nodalpunktet er et tegn, som får sin betydning i forhold til de tegn, der ordner sig omkring det altså en ækvivalenskæde. Her knyttes tegnene til nodalpunktet, som gennem sin relation til hinanden får indhold (Stage 2012:25). Om nodalpunktet siger Laclau og Mouffe: The practice of articulation, therefore, consists in the construction of nodal points which partially fix meaning; and the partial character of this fixation proceeds from the openness of the social, a result, in its turn, of the constant overflowing of every discourse by the infinitude of the field of discursivity (Laclau og Mouffe 1985:113). Artikulationen skaber altså orden i form af en ækvivalenskæde, men sætter også en grænse i forhold til et konstitutivt ydre. Her skaber artikulationen en social og semantisk identitet ved at ækvivalerer forskelle og skabe en ekstern ikke-identitet (Laclau og Mouffe 1985:143). 20

21 Figur 1. Illustration af, hvordan en flydende betegner, får fastlåst sin betydning gennem ækvivalenskæden og i modsætning til et konstitutivt ydre (Andersen 1999:96). En diskurs er altså et forsøg på at fiksere betydning og stoppe tegnenes glidning i forhold til hinanden og dermed skabe entydighed. Men da diskursens center eller nodalpunkt er diskursivt bestemt, betyder det også, at der ikke findes noget sted uden for diskursen, som uberørt af diskursen kan bestemme dens orden. Det vil altså sige, at ingen forskelle kan ligge fast, og at man højst kan opnå en delvis fiksering (Andersen 1999:90ff). Som jeg nævnte ovenfor, er elementer flertydige, og deres mening er ikke fikseret. Derfor er det nu muligt at genformulere diskursbegrebet til, at diskursen forsøger at gøre elementerne til momenter og dermed reducere flertydighed til entydighed. Dermed forsøger diskursen at lukke sig og stoppe betydningsglidningerne, selv om forandringen fra element til moment aldrig kan blive helt gennemført 100 procent (Laclau & Mouffe 1985:110) Identitet og gruppedannelse Som jeg har forklaret ovenfor, så er sprogets struktur ifølge Laclau og Mouffe aldrig helt fastlagt. Det samme gælder for det sociale, hvor samfundet, identiteter og gruppedannelser også er foranderlige og flydende. Derfor er Laclau og Mouffe kritiske overfor den vestlige opfattelse af, at subjektet er autonomt. I stedet er både den 21

22 individuelle og kollektive identitet organiseret efter samme processer som diskurser. Altså hviler subjektet ikke i sig selv, men er i stedet bestemt ud fra diskurser. For Laclau og Mouffe er subjektet det samme som subjektpositioner inden for en diskursiv struktur (Laclau og Mouffe 1985:115). Derfor kan vi observere subjektet ud fra de positioner, de optager i diskursen for eksempel de værdier og etiketter vi tillægger arbejdsløse, politikere eller medlemmer af EDL. Disse værdier er ikke iboende eller kontingente, men er skabt af diskursive positioneringer. Dermed hviler subjektet ikke i sig selv, men er bestemt udefra af diskurserne. Derudover positioneres subjektet ikke ét sted eller i én diskurs, men i mange forskellige positioner af forskellige diskurser (Jørgensen og Phillips 2011:53). For eksempel kan man på en arbejdsplads både være chef, kollega, ven, familie, og man vil i forskellige situationer optræde forskelligt, afhængigt af hvilken position man indtager. Subjektpositionerne kan dog let komme i konflikt med hinanden, hvis man som chef skal fyre sin ven. Eller, som jeg skriver i næste afsnit, opstår der en antagonisme, fordi der kommer en konflikt mellem to positioner. Dermed ender subjektpositioner/identiteter i et kampfelt, hvor subjekterne kæmper om at opnå hegemoni. For subjektpositionerne gælder det, at subjekter bliver interpelleret gennem diskurser, eller at subjekterne bliver skabt gennem diskurser. Ved artikulationen af et subjekt sker der en interpellationsproces, hvor sproget er medvirkende til en bestemt opførsel eller handling. I det øjeblik et barn kalder sin mor for mor, bliver kvinden interpelleret, og der forventes en særlig opførsel af hende. For eksempel, at hun giver barnet kærlighed, sørger for mad og hjælper barnet, når det har brug for det. Det er altså ikke den typiske opfattelse af subjektet som autonom og selvbestemmende, idet sproget konstruerer den sociale position for individet (Jørgensen & Phillips 2011:25 og 57). På samme måde som man kan sige, at et nodalpunktet er et knudetegn, som udfylder en diskurs, så er en mester-betegner (fx mand) et knudepunkt, som udfylder en identitet, således at det er muligt at udfylde en identitet ved at have en ækvivalenskæde rundt om mesterbetegnerne (Jørgensen & Phillips 2011:63). For den kollektive identitet gælder de samme principper som for det individuelle identitet. Grupper kan blive dannet, idet nogle identitetsmuligheder fremhæves som relevante, mens andre ignoreres. Hele denne proces foregår gennem ækvivalenskæder. I de diskursive gruppedannelser lukker man den anden, som man ser sig selv i modsætning til, ude, og samtidig ignorerer man de forskelle, som findes inden for 22

23 gruppen (Jørgensen og Phillips 2011:57). Identiteten bliver altså blandt andet skabt via det konstitutive ydre. Derudover sker gruppedannelserne gennem repræsentation af gruppen, idet grupperne ofte først opstår, når de bliver italesat. Enten ved at nogen taler om gruppen, eller at gruppen italesætter sig selv. For mange gruppers vedkommende har de en repræsentant. I EDL er det Tommy Robinson, som er deres talerør udadtil, og det er vigtigt, at han som leder og grupperepræsentant taler i overensstemmelse med gruppens holdninger og værdier. Igen er den socialkonstruktionistiske præmis vigtig at holde for øje, da der ikke findes objektive grupper, men at grupperne er kontingente og bliver dannet af kontingente ækvivaleringer af elementer. Derfor er det først, når der bliver talt om en gruppe eller på vegne af en gruppe, at den bliver konstitueret som en gruppe. Som følge af, at gruppen bliver repræsenteret, får hele samfundet en opfattelse af gruppen, fordi den bliver konstitueret i kontrast til andre grupper (Laclau 1993b:289ff) Hegemoni og antagonismer Som jeg har nævnt tidligere, er diskurser aldrig lukkede, og betydning kan aldrig blive endelig fastlagt, men er hele tiden i karambolage med hinanden, hvor hver enkelt diskurs forsøger at sætte regningslinjen for de sociale handlinger. I visse historiske perioder kan diskurser virke selvfølgelige og objektive. Men de er aldrig mere etablerede eller faste, end at momenterne kan ændre sig til elementer, og derigennem atter blive genstand for nye artikulationer. Dette leder mig hen til hegemoni- og antagonismebegreberne. Antagonisme hjælper med at konstruere diskursens grænser, og antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt. I tråd med forrige afsnit kan man for eksempel godt være både arbejder og dansker, men hvis den ene identitet forhindrer, at den anden identitet opfylder sin pligt, så opstår der et antagonisk forhold mellem de to identiteter. Derfor finder man antagonismer, når diskurser støder sammen. Antagonismen kan dog opløses, hvis der kommer en hegemonisk intervention det vil sige en form for kraft, som genopretter entydigheden. Hegemoni og diskurs minder om hinanden, da de begge fastlåser elementer i momenter. Den hegemoniske intervention forsøger at skabe stabilitet i diskursen, og det er altså lykkedes, hvis én diskurs vinder over en anden, og konflikten er væk (Jørgensen & Phillips 2011:60ff). 23

24 Yderligere kan man sige, at hvis man skal kunne argumentere for, at en diskurs er hegemonisk, så skal der være et område med elementer, som man kan artikulere over i en anden lejr. Altså en måde, hvor man hele tiden redefinerer elementer til momenter. Opbygningen af en hegemonisk diskurs er et resultat af artikulation, idet der uden artikulation af elementer ikke ville være hegemoni (Laclau og Mouffe 1985:135ff). Når diskurser ændrer sig, sker det gennem dislokationer. En dislokation opstår, når et kontingent diskursivt system stilles overfor nye begivenheder, som ikke umiddelbart passer ind i det midlertidigt faste diskursive system. Den nye begivenhed betyder, at man søger efter diskursens grænser, og der sker altså en dislokation, når diskursen rystes og krakelerer. Dermed åbnes der for et nyt terræn af flydende betegnere, og en ny eller lidt anderledes diskurs kan opstå (Torfing:2005). Også subjekter kan blive ramt af dislokation, og kan føre til, at subjektet bliver splittet. Som udgangspunkt har subjekter et mål om at opnå en hel identitet, men i stedet kan man se identiteten som en lang række af dislokationer, som har givet lige netop den identitet til en person (ibid.) Kritik af diskursteori Til sidst vil jeg ganske kort komme ind på kritikken af diskursteori. Afsættet i Laclau og Mouffes diskursteori er, at alt er kontingent, og at alle diskurser er åbne for forandring. Dermed er det problematisk, hvis al viden er historisk og socialt konstrueret, og hvis sandhed blot er diskursivt, frem for et reelt udsagn om virkeligheden. På den måde bliver forskeren selv en del af en diskurs, og hvis verden er diskursivt konstrueret, er det en idealistisk opløsning af virkeligheden (Torfing 2005, Jørgensen & Phillips 2011:162). Teorien har også været kritiseret for relativisme, for hvis alt er diskursivt konstrueret, så er alt lige rigtigt eller lige godt, og dermed har man ikke længere mulighed for at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert, og det gør det svært at forholde sig kritisk til verden (Torfing 2005). Laclau og Mouffe argumenterer, at alt er kontingent. Det vil sige at alle diskurser er flydende og kunne være anderledes dermed også det vi tager for givet i samfundet. Det er altså muligt at ændre opfattelsen af ældre, indvandrere, velfærdsstaten og liberalt demokrati. Denne opfattelse kritiserer blandt andre Fairclough og Chouliaraki, som argumenterer, at ikke alle grupper har lige stor adgang til at ændre en diskurs. For 24

25 eksempel vil ældre personer ikke have ligeså let ved at ændre ældre-diskursen, fordi de er en forholdsvis svag gruppe. Derfor mener Fairclough og Chouliaraki, at der er begrænsninger på kontingensen, og at blandt andet køn, klasse og etnicitet spiller ind på, hvor let det er at ændre en diskurs, og at det er svært for en svag gruppe at ændre en diskurs for en dominerende gruppe (Jørgensen & Phillips 2011:68). Denne kritik vil Laclau og Mouffe dog formentlig afvise ved, at nok er alting flydende, men dermed er det ikke ensbetydende med, at det er let at ændre Orientalisme - os og dem En af dem der har undersøgt diskurser, er orientalisten Edward Said. Han har undersøgt gruppedannelser og konsekvensen heraf i Orienten og har med sit værk Orientalism fra 1978 sat begrebet orientalisme på dagordenen. Med sin diskursanalyse af Orienten argumenterer han for, hvordan Vesten gennem 200 år har italesat Orienten som tilbagestående og uforanderlig, og beskrevet orientalere som despotiske, sløve og lumske. Saids pointe er, at de personer, som har beskrevet Orienten, ikke har lavet et dækkende billede, men at disse beskrivelser i stedet har været forsimplede og fyldt med generaliseringer. I modsætning hertil har Vesten tegnet sig selv som et positivt modbillede til Orienten ved at fremstille sig selv som fremadrettet, rationelt og demokratisk. Dermed er orientalisme altså en diskurs, hvor man konstruerer Orienten som et modbillede til Occidenten, og hvor man ifølge Said har tegnet et billede af, at Orienten ikke har kunnet klare sig selv, men at der har været et magtforhold, som har betydet, at Vesten har måttet hjælpe for at rette op på den tilbagestående levevis, som findes i Orienten. Said definerer orientalisme som: Enhver, som underviser, skriver om eller forsker i Orienten hvad enten vedkommende er antropolog, sociolog, historiker eller filolog enten mere specifikt eller generelt, er orientalist, og det, som han eller hun bedriver, er orientalisme. (Said 1978/2002:28) Said har tre hovedbekymringer. 1) Repræsentation, hvor akademiske institutioner er med til at holde Orienten som noget andet, idet enhver, der underviser, skriver eller 25

26 undersøger Orienten, er en orientalist, og det, de gør, er orientalisme, eftersom Orientalisme fortsat eksisterer gennem doktriner og teser om Orienten. 2) Essentialisering, hvor det er et tankemønster baseret på ontologisk og epistemologisk skelnen mellem Orienten og Occidenten. De fleste forfattere, filosoffer og politiske teoretikere foretager en grundlæggende skelnen mellem øst og vest, hvilket er deres udgangspunkt for teorier, noveller og politiske betragtninger. De sætter altså Orienten i en uforanderlig position og beskriver Orienten og dets beboere som absolut og systematisk forskellig. Her beskrives Vesten som overlegen i modsætning til Orienten. 3) Magt idet Orientalisme er en måde, hvorpå Vesten dominerer og har autoritet over Orienten. Said hævder, at hvis man ikke undersøger Orientalisme som en diskurs, kan man umuligt forstå den systematiske disciplin, med hvilken europæisk kultur var i stand til at forvalte og producere Orienten både politisk, sociologisk, militært, ideologisk og videnskabeligt i løbet af post-oplysningstiden (Said 1978/2002:2ff). Said argumenterer endvidere for, at Orientalisme ikke er et naturgivent faktum, da det ikke ville eksistere uden vesten og tilføjer, at europæisk kultur voksede i styrke og fik en stærkere identitet ved at sætte sig selv op imod Orienten (Said 1978/95:3). Said fremfører altså, hvordan diskurser er med til at konstruerer blandt andet magtforhold og etnicitet, og hvordan den vestlige diskurs om Orienten har sat orientalere i en essentialistisk, uforanderlig kategori af uselvstændige og underlegne mennesker uden evne til refleksion (Necef 2009) Kategorisering, stereotyper og fordomme En flok unge drenge står foran diskoteket. Deres tøj afslører, at de er næppe er i gang med en uddannelse, og deres opførsel udstråler en klar aggressivitet, så jeg ringer efter politiet for at stoppe dem. I ovenstående eksempel har jeg brugt både kategorisering, stereotypisering, fordomme og diskrimination. Hvis jeg deler sætningen op i fire dele, ender jeg med, at en flok af unge drenge står foran diskoteket. Her har jeg kategoriseret en gruppe til at være unge og drenge. Denne form for kategorisering er helt naturlig og samtidig en nødvendighed for at kunne kommunikere i en kompleks verden. At deres tøj afslører, at de ikke er i gang med uddannelse er derimod en fordom og min helt personlige holdning til, hvordan tøj og social klasse hænger sammen. Mens deres aggressive udstråling er en 26

27 stereotypisering, som sætter hele gruppen i en boks, hvor man ud fra tøj og opførsel tillægger dem en negativ værdiladet egenskab, som ud fra én episode forudsiger en iboende aggressive opførsel. Den sidste handling, hvor der bliver ringet efter politiet, er en diskrimination, da jeg behandler dem uretfærdigt, blot fordi de er en del af en bestemt gruppe. Når man kategoriserer og beskriver stereotyper er det en form for diskurs, som man trækker ned over hovedet på folk og efterfølgende putter dem i kasser. I det øjeblik at et forholdsvis homogent samfund bliver multietnisk, vil den oprindelige befolkning begynde at italesætte disse gruppers tilstedeværelse ved at påpege minoritetens særkende, som for eksempel levevis, påklædning og adfærd. Og mens nogle mennesker ser det som en positiv udfordring, ser andre det som en trussel (Kuschel & Zand 2007:9). Derfor er det vigtigt at skelne mellem kategorier, stereotyper, fordomme og diskrimination, hvis man vil undgå opfattelsen af, at der findes en vis grad af sandhed bag fordommene. For eksempel har stereotype opfattelser og fordomme deres udspring i den måde, mennesker kategoriserer deres omverden på, og som jeg vil gennemgå i næste afsnit, så er kategorisering et almindeligt fænomen, som blot gør det muligt at holde styr på verden, for problemet med kategoriseringer opstår først, når der bliver knyttet værdiladede udsagn til gruppen (Kuschel & Zand 2007:10). Sagt på en anden måde, er kategorisering og stereotypisering tvetydigt, da de på den ene side hjælper med til at skabe orden i kaos og gør det lettere at kommunikere, når man skal beskrive nye situationer omvendt risikere man let at fastlåse og stigmatisere personer i negative og værdiladede kategorier (Kuschel & Zand 2007:17). For eksempel er der stor forskel på at beskrive et out-gruppe medlem som aggressiv, frem for at han slog nogen forleden dag. Den første beskrivelse er en abstrakt karakteristik og giver en stabil egenskab til personen, som kan være med til at forudsige en fremtidig opførsel. Dermed kan den bruges af in-gruppen til at retfærdiggøre, hvordan man behandler out-gruppen (Ruscher 2001:3) Kategorisering Kategorisering er uundgåeligt, og vi gør det hele tiden, da det ellers vil være umuligt at få en kompleks verden til at give mening, da vi ikke kan tale individuelt om alle mennesker, dyr og planter. For eksempel kategoriserer vi efter køn, alder, religion og etnicitet. Disse kategorier opdeles dernæst i underkategorier, som når tid opdeles i år, 27

28 måneder, timer, minutter og sekunder, eller pattedyr opdeles til hund og labrador. Denne form for kategorisering er ikke problematisk, så længe kategorierne ikke bliver tillagt værdiladede udsagn eller holdninger. Kognitionspsykologen Eleanor Rosch definerer en kategori som: Ved en kategori forstås et antal genstande, der betragtes som ækvivalente. Kategorier har generelt et navn. (Rosch 1977;1978) Så ved at klassificere genstande, er man altså samtidig med til at adskille dem fra andre, og kategoriseringen af dem er med til at definere os (Jenkins 1997:53), ligesom hele essensen af kategorisering er at sammenfatte en gruppe på baggrund af nogle fælleselementer (Kuschel & Zand 1997: 31). Kategorier, og den måde som mennesket opfatter verden på, er socialt konstrueret, og ligesom diskurs kan kategorien og begrebet ukrudt opfattes forskelligt. Hverdagsopfattelsen af en brændenælde er, at den er ukrudt, mens den i krisetid kan være en nytteplante og bruges til at lave mad af altså to forskellige opfattelser, eller diskurser, om det samme begreb. På samme måde kan en handling kategoriseres forskelligt, afhængigt af øjnene der ser. For hvornår er man potentiel muslimsk terrorist, rettroende muslim eller kulturmuslim, og var danske modstandsfolk under anden verdenskrig frihedskæmpere eller terrorister. Opfattelsen skifter afhængigt af situationen og leder os videre til, at kategorier ikke er statiske, men hele tiden udvikler sig (Kuschel & Zand 1007:14). Det er altså en ikkeessentialistisk tilgang til kategorisering. Endvidere er det vigtigt at påpege, at kategorisering har både positive og negative konsekvenser. Til den positive del hører, at man gør verden mindre kompleks, og derved gør det lettere at kommunikere. Modsat kan konsekvensen af at blive kategoriseret med negative værdiladninger være, at man ændrer sin egen selvopfattelse og bliver stigmatiseret i offentligheden (Jenkins 1997:60) Stereotyper Præmissen for blondine-jokes er, at alle blondiner er dumme. Kategoriseringen af blondiner er ikke problematisk i sig selv, men stereotypiseringen af at alle blondiner er uintelligente, kan være med til at stigmatisere en hel gruppe af piger. 28

29 Eksemplet ovenfor viser, hvordan stereotyper har deres udspring i den måde, som mennesker kategoriserer deres omverden på (Kuschel & Zand 2007:10), men selv om der er enkelte overlapninger, er det er vigtigt ikke at blande kategorier og stereotyper, da man ellers kan argumentere for, at stereotypisering er uundgåelig, sådan som kategorisering (Kuschel & Zand 2007:43). At kategorisere en gruppe til at være blondiner er uundgåeligt, mens den negative værdiladning og stereotypisering netop er muligt at undgå. Selv om blondine-jokes er forholdsvis harmløse, kan det stadig være med til at få lyshårede piger til at føle sig mindre værd. Men alligevel kan negative stereotyper få større politiske konsekvenser, og stereotyperne forekommer i alle mulige kontekster og diskurser og er med til at fungere som splittende og bekymrende påstande i repræsentationspolitik (Pickering 2001:x). Stereotyper bliver ofte dannet i medierne, og den amerikanske bladmand Walther Lippmann beskrev i 1922 begrebet stereotyp, med en opfindelse fra typografiens verden. Her var en stereotyp en trykkeplade, som var fastlåst til at printe flere avissider, og når først denne stereotyp var dannet, var den låst og ikke til at ændre (Lippmann 1922). Siden da har Michael Pickering defineret stereotyp som en: Overdrevet homogeniseret beskrivelse, der benyttes som fælles beskrivelse for alle individer inden for en bestemt kategori (Pickering 2001:10). Han har samtidig betragtet stereotypier som et væsentligt diskursivt redskab i den ideologiske og sociale konstruktion af sociale grupper og kategorier. I overensstemmelse med det mener sociologen Stuart Hall, at stereotyper bliver overdrevet og simplificeret, således at: Stereotyping reduces people to a few, simple, essential characteristics, which are represented as fixed by nature (Hall 1997:357). På den måde argumenterer Hall, at det deler det normale og det acceptable fra det unormale og uacceptable, mellem insider og outsider eller i et os og dem (Hall 1997:258). Stereotyper er desuden gruppeattributeringer, hvilket betyder, at alle i en gruppe tilskrives ens karakteristika. Her skelner man mellem autostereotyper (de stereotyper, som in-gruppen har om deres egne medlemmer) og heterostereotyper (de stereotyper in-gruppen har om out-gruppen) (Kuschel & Zand 2007:44). Og det er altså 29

30 betydningsfuldt, hvem der snakker på hvis vegne, og hvilke værdiladede udsagn denne repræsentation har. I Social Identity Teorien er in-gruppen os, mens out-gruppen er dem. Her bliver out-gruppen ofte fremstillet forenklet og med negative værdier, og der kan opstå diskrimination, fordi in-gruppen behandler out-gruppen anderledes end sig selv (Ruscher 2001:4). Derudover er stereotypisering en form for magt/viden spil, hvor man klassificerer mennesker i forhold til en norm. Dermed konstruerer man de ekskluderede som de andre eller dem. Man etablerer en normalitet gennem socialtyper og stereotyper, hvor majoriteten eller magthaverne danner et verdenssyn, et værdisystem og en ideologi ud fra deres eget perspektiv og får det til at virke som helt naturligt og uundgåeligt (Hall 1997:259). Stereotyper hænger altså sammen med magtaspektet og bruges til at markere, hvem der falder uden for et samfunds dominerende normsæt. Dermed bliver det en form for eksklusionsstrategi (Krag 2007:94). Den måde, som stereotyper bliver opbygget på, er ifølge Hall gennem diskurser. Gennem sprog, tegn og symboler bliver kultur og praksis opretholdt, idet kultur er bestemt af dannelsen og udvekslingen af meninger mellem medlemmer af et samfund eller en gruppe (Hall 1997:2). I forlængelse heraf udbygger Pickering (i overensstemmelse med Laclau og Mouffe) det med, at social repræsentation aldrig er statisk, da diskurser om det sociale ændrer sig for at tilpasse sig en historisk forandring og bevægelse. Men også fordi diskurser involverer meningskampe og sociale repræsentationsdefinitioner, som bliver udkæmpet mellem forskellige interessegrupper og værdisystemer i samfundet. Derfor argumenterer Pickering, at en historisk dimension er nødvendig for at forstå, hvordan stereotyper har fået den symbolske værdiladning (Pickering 2001:xiv). Endvidere er det vigtigt at påpege, at stereotypisering kan virke selvopfyldende eller selvforstærkende (Snyder 2000; Rosenthal & Jacobsen 1968; Snyder & Uranowitz 1978). En svensk undersøgelse fra 2005 viser for eksempel, at skoleklasser bliver klassificeret som mere eller mindre besværlige afhængig af antallet af tosprogede elever, hvilket risikerer at blive en negativ selvopfyldende profeti om de uddannelsesmæssige evner hos eleverne (Dahl & Jacobsen 2005) Fordomme og diskrimination Jeg vil helt kort her til sidst komme ind på fordomme og diskrimination, for hvor stereotyper betragtes som fælles sociale repræsentationer, så betragtes fordomme som 30

31 holdninger. Mere præcist kan man sige, at fordomme opstår, når vurderinger og bedømmelser primært er baseret på personens placering i en bestemt kategori, og de dertilhørende stereotype opfattelser (Kuschel & Zand 2007:91). Her bliver enkeltpersoner altså ikke identificeret som individer, men bliver derimod set som grupper med fællestræk, og enkeltindivider bliver tillagt fælles normer og værdier, der som oftest er negative. Endvidere er det relevant at skelne mellem eksplicitte og implicitte fordomme. De eksplicitte fordomme kommer ofte til udtryk verbalt eller fysisk, og personen er fuldt ud klar over sine fordomme. Ved de implicitte fordomme er man derimod ikke nødvendigvis klar over sine holdninger (Kuschel & Zand 2007:91). Diskrimination opstår, når man behandler folk uretfærdigt, blot fordi de tilhører en bestemt gruppe (Ruscher 2001:4). Her kan man også skelne mellem direkte og indirekte diskrimination. Den direkte diskrimination kan for eksempel finde sted, hvis man åbenlyst fravælger en jobansøger, blot fordi man som muslimsk kvinde bærer tørklæde. Hvis vi bliver ved det samme eksempel med jobansøgninger, er den indirekte form for diskrimination eksempelvis kendetegnet ved, at man sorterer sine ansøgninger efter, om der står et dansk-klingende navn, eller der står et udenlandskklingende navn. Endvidere har socialpsykologen Henri Tajfel en vigtig pointe, når han skal forklare, hvordan diskrimination mellem en in-gruppe og en out-gruppe opstår. in order for the members of an ingroup to be able to hate or dislike an outgroup, or to discriminate against it, they must first have acquired a sense of belonging to a group which is clearly distinct from the one they hate, dislike or discrimination against. (Tajfel 1974). 31

32 5.0. Metode Et af de vigtigste forskningskriterier i diskursanalyse er, at man kan kigge forskeren i kortene, og derved sandsynliggøre, at andre forskere ville nå omtrent de samme resultater, hvis de havde brugt samme teori og empiri (Dyberg, Hansen og Torfing 2000:320). Derfor vil jeg i dette afsnit redegøre for min metode og mine metodeovervejelser. Medier og eksperter beskriver ofte EDL som en ekstrem højreradikal gruppe. Selv om jeg forholder mig objektiv til EDL s diskurs, så er jeg på grund af mediernes indflydelse i risikogruppen for at falde i en negativ diskurs omkring gruppen, hvor jeg læser og studerer deres diskurs med en forudindtaget opfattelse. En undersøgelse af den marxistiske lingvist, Michel Pecheux er et eksempel på, hvordan den samme tekst kan opfattes på forskellig måde. Pecheux lavede et eksperiment, hvor han uddelte en økonomisk tekst til nogle studerende. Den ene gruppe fik at vide, at det var en højre-fløjs tekst, mens den anden gruppe fik at vide, det var en venstre-fløjs tekst. Selv om teksten kunne kategoriseres som en midter-tekst, læste de to grupper teksten selektivt, således at de fik den til at passe med den politiske framing, som de havde fået at vide, den tilhørte. Det viser altså, hvordan diskurs er med til at skabe vores fortolkning af tekster (Pecheux 1982 i Mills 2007:13). Set i det lys, har jeg læst og undersøgt EDL s diskurs så fordomsfrit og objektiv som muligt, så jeg ikke falder i en fælde, der hedder, at jeg læser teksten som en højreradikal-tekst, men i stedet forsøgt at opfatte det som en neutral tekst. Det vil dog stadig være naivt at hævde, at jeg taler fra en sandhedsposition, da jeg er opmærksom på, at jeg som menneske kun kan skrive indenfor de grænser, som er tilgængelige i de diskursive rammer, der cirkulerer for tiden (Mills 2007:33). Derfor er formålet med dette afsnit at gøre mine refleksioner i analyseafsnittet synlige for at sandsynliggøre, at andre forskere vil komme frem til nogenlunde samme konklusioner, hvis de bruger samme teori og empiri. For selv om systematik er udfordrende i diskursanalyse, og der ikke findes nogen fast procedure eller mastermetode i diskursanalyse (Fairclough1992:225, Dyrberg, Hansen og Torfing 2000:320), så gælder det indenfor dette område stadig, at man skal have mulighed for at kigge én i kortene. Jeg vil derfor vise, hvad jeg har gjort, hvorfor jeg har gjort det, og hvad konsekvenserne er. På den måde begrunder jeg de valg, jeg har truffet undervejs. 32

33 5.1. Casestudie For at undersøge EDL s diskurs har jeg valgt at lave et case-studie af EDL s hjemmeside. 11 Casestudier er kendetegnet ved, at en enhed bliver observeret på et givent tidspunkt (Andersen, Hansen & Klemmensen 2010: 85). Ofte undersøger samfundsvidenskabelige projekter områder, som ikke kan isoleres fra komplekse sociale sammenhænge, hvilket også er tilfældet for EDL. Derfor forsøger jeg at få et dybere indblik i et afgrænset enkeltområde, så jeg kan nå ud i alle hjørner af problemfeltet. I mit tilfælde er der tale om et enkeltstående casestudie, som er kendetegnet ved, at man forsøger at lave en grundig og dyb undersøgelse af en enkelt gruppes sociale struktur og adfærd (Harboe 2011:63) Afgrænsning af empiri En af de vigtigste forudsætninger i et casestudie er afgrænsningen af det empiriske undersøgelsesfelt (Harboe 2011:63), samt at redegøre for de metodiske til- og fravalg. Jeg har valgt EDL s hjemmeside, som består af nyheder om bevægelsen, som den selv lægger ud. Desuden finder man på hjemmesiden deres Mission Statement, Common Questions. De har en webshop med merchandise, samt jævnlige nyhedsopdateringer. Derfor udgør hjemmesiden en god empiri, hvor det er bevægelsens egen diskurs, som kommer frem uden indflydelse fra udefrakommende. Hvis jeg for eksempel havde valgt at lave en diskursanalyse af mediernes dækning af EDL, ville journalisternes til- og fravalg have indflydelse på, hvordan diskursen blev opbygget. På englishdefenceleague.net får jeg den rene diskurs, som bevægelsen opfatter sig selv, og dermed også det billede, som de ønsker at fremstille af sig selv. Nogle vil måske argumentere for, at hjemmesiden ikke viser det reelle og virkelige billede af, hvem og hvad bevægelsen står for, da der på nettet, i artikler og tvdokumentarer er udtalelser, som kan opfattes mere ekstreme og diskriminerende, end de fremstillinger der findes på hjemmesiden. 12 Men når medlemmer af EDL udtrykker Det findes for eksempel i denne BBC dokumentar fra

34 ekstreme holdninger, så er det ikke ensbetydende med, at det er bevægelsens standpunkt. Som det er set i tidligere tilfælde, har Dansk Folkeparti også ekskluderet medlemmer, 13 fordi deres holdninger ikke stemte overens med partiets. Det kan altså være svært for en organisation eller bevægelse at styre, hvad medlemmer siger og gør. Derfor vil jeg argumentere for, at hjemmesiden er et godt udgangspunkt for min diskursanalyse, fordi den er nødt til at vise det sande billede af EDL. Hvis de ikke beskriver deres holdninger, vil de ikke tiltrække de ønskede medlemmer, hvilket bevægelsen ikke vil være interesseret i. Et andet argument for at analysere deres hjemmeside er også, at jeg ønsker at analysere, hvordan de opbygger en identitet, og her spiller hjemmesiden en stor rolle, da det er deres ansigt både udadtil og indadtil. Det vil altså ikke give nogen mening, at deres hjemmeside ikke skulle vise bevægelsens reelle holdninger, da det i så fald både ville kunne betyde, at folk ikke melder sig ind i bevægelsen, og at medlemmer ville forlade dem. At vælge hele hjemmesiden er et uoverskueligt stort materiale, da der er et utal af undersider. Derfor har jeg valgt at gå et klik ned fra forsiden for på den måde at afgrænse empirien yderligere. EDL lægger nyheder ud på nettet hver måned, og her vil jeg igen begrænse empirien til at fokusere analysen på én måneds nyheder, da jeg vurderer, at det er passende til at lave en tilbundsgående analyse af deres nyhedsstof. Det giver dog en noget rigid afgrænsning, og jeg ønsker ikke at lade min analyse begrænse af et regelsæt, der er så stringent, at en god pointe må udelades. Derfor vil jeg holde muligheden åben for at inddrage eksempler, som ligger flere klik inde på siden eller inddrage en udtalelse, som EDL har fremført i medier eller andre steder på nettet. Det vil dog være undtagelsen, og jeg vil kun inddrage eksempler, hvis det kan give ekstra relevans i analysen. Derfor vil det kun være udtalelser fra EDL s ledelse, således at det er ytringer, som kan opfattes som en officiel linje i EDL s diskurs. Jeg har valgt at fokusere på hjemmesiden, og på det billede de tegner af sig selv i øjeblikket frem for en bestemt begivenhed eller tidsbegrænset periode. Da diskurser hele tiden ændrer sig, vil det altid blot blive et øjebliksbillede, men hvis jeg havde udvalgt en bestemt begivenhed, for eksempel demonstration eller en milepæl i EDL s historie, så ville det blive en del af netop denne ene begivenheds diskurs. Ved at tage

35 udgangspunkt i hjemmesiden bliver det i stedet EDL s strategiske kommunikation. Altså den diskurs, som skal hjælpe EDL med at få nye medlemmer og skal tegne billede af EDL. Min analyse består primært af tekst, men i den digitale tidsalder og i særdeleshed på nettet bliver tekst kombineret med billeder, video og lyd. Derfor er min empiri multimodal, da disse elementer bliver blandet. Netop fordi diskurs handler om kommunikation, så er det relevant at finde mønstre i andet end blot sproget og også kigge på lyd, billeder og video. Derfor er det relevant at blande disse modaliteter med sproget, (Gee 2011:187) hvilket jeg også gør i min analyse. På EDL s hjemmeside er der flere billeder og symboler, som jeg vil analysere. Når man analyserer et billede, kan man starte med at spørge sig selv, hvilke elementer eller dele, som billedet er bygget op af, og hvordan disse elementer er komponeret. Derefter kan man undersøge de elementer nærmere, som er vigtige for analysen. I nogle tilfælde kan det være farven, mens det i andre kan være former og figurer. For lige som med sproget, så kommunikerer billedet mange usagte meninger, og billedet vil blive afkodet ud fra en kulturel viden og bestemt kontekst (Gee 2011:188). Hvis man for eksempel ser en reklame for et skønhedsprodukt, og der er et billede af to smukke mennesker, så associerer man hurtigt produktet med de smukke mennesker og aflæser, at hvis man bruger skønhedsproduktet, så bliver man som de smukke mennesker på billedet. Men billeder bærer ikke kun et budskab, men kan også få folk til at handle. Som i reklameeksemplet, så forsøger billedet at få forbrugeren til at handle, og altså gå ud og købe produktet. På samme måde kan EDL s diskurs være medvirkende til, at folk ikke bare lytter og deler deres holdning med gruppen, men også handler og agerer ud fra, hvad diskursen interpellerer personen til at gøre. Det er også det Laclau og Mouffe hævder, nemlig at diskurser er med til at bestemme handlinger, da sprog og handling ikke kan forstås adskilt (Laclau og Mouffe 1985:107) Diskursteori Som jeg ovenfor har redegjort for, har jeg fået afgrænset min empiri og har nu en række tekster, billeder og symboler, som jeg foretager min analyse ud fra. Men hvad er det, jeg skal kigge efter, og hvilken systematik anvender jeg i min fortolkning? Det vil jeg forsøge at komme nærmere ind på her. 35

36 Laclau og Mouffe tilbyder ikke en på forhånd defineret metodologi, og derfor er metoden vel nok den største svaghed i Laclau og Mouffes diskursteori. Netop fordi der ikke er en diskursteoretisk master-metode (Fairclough1992:225, Dyrberg, Hansen og Torfing 2000:320), er det endnu vigtigere at være åben om de metodeovervejelser, som der har været i løbet af processen og have reflekteret over, hvad man gør, hvorfor man gør det, og hvilke konsekvenser valget får. Hvor Fairclough tilbyder en værktøjskasse med en tredimensionel model med tekst, diskursiv praksis og social praksis, (Fairclough 1992:73) så har Laclau og Mouffe i stedet en form for værktøjskasse, som man mere eller mindre frit kan hive værktøjer op af. Tekst Diskursiv praksis (produktion, distribution, konsumption) Social praksis Figur 2. Faircloughs tre-dimensionelle analysemodel for kritisk diskursanalyse (Fairclough 1992:73) (egen oversættelse). Derfor vil jeg i min tekstnære metode læne mig op ad Fairclough, da hans tilgang tilbyder en systematisk lingvistisk analyse, og derudfra vil det være muligt at finde træk i teksterne, som man normalt ikke ville lægge mærke til ved en normal gennemlæsning. Ved at lave en systematisk analyse giver det også bedre mulighed for læseren til at følge med i de konklusioner, jeg laver undervejs. Så netop fordi Laclau og Mouffe giver en svag metodisk fremgangmåde med konkrete redskaber, kan man med fordel tage udgangspunkt i Faircloughs metode og stadig anvende Laclau og Mouffes diskursteori (Jørgensen og Phillips 2011:152). 36

37 Jeg kan dog, ved at bruge de centrale begreber fra Laclau og Mouffe, hente inspiration fra andre forskere (Dyrberg, Hansen, Torfing 2000, Stavakakis 2007, Stage Jørgensen og Phillips 2011), som har brugt Laclau og Mouffe. Derudfra er det alligevel muligt at opstille nogle redskaber, som er anvendelige i diskursanalyse. Det første naturlige skridt er retorikken, hvor jeg kigger efter de udtryk og betegnere (signifiere) der bruges i teksten. Her vil jeg altså have fokus på, hvilke ord der bliver anvendt, om og hvordan de bruger metaforer og metonomier, samt hvilken ladning ordene har. Herefter glider jeg over i en semantisk indholdsanalyse, hvor jeg kobler signifierne til et bestemt indhold (Dyrberg, Hansen & Torfing 2000:327). Til at give signifianterne indhold vil jeg blandt andet bruge Laclau og Mouffes begreber nodalpunkt, flydende betegner, konstitutivt ydre, gruppedannelse, ækvivalenskæde, som jeg redegjorde for i teoriafsnittet. Ved først at finde frem til de centrale tegn i diskursen, knudetegnene, kan man med nodalpunktet få organiseret diskursen, og derved delvist få lukket begreber som for eksempel demokrati eller nationalisme, og ved at identificere mester-bertegnere kan man organisere identiteter i det sociale rum. Yannis Stavrakakis har i sin artikel Green Ideology fra 2007 bestemt, hvordan nodalpunktet er Grøn/natur med instrinsisk værdi, og derefter koblet elementerne basisdemokrati, økologi, ikke patriakat/feminisme, politisk decentralisering og ikke-vold til nodalpunkt, så de altså ækvivalerer med Grøn/natur med instrinsisk værdi. 37

38 Fig. 3 Eksempel på ækvivalenskæde med Grøn/natur med intrinsisk værdi som nodalpunkt (Stage 2012). Når disse knudepunkter er defineret og lokaliseret, kan man undersøge, hvordan det hænger sammen i en ækvivalenskæde, og således hvordan tegnene er organiseret diskursivt. Som jeg nævnte i teoriafsnittet, så er tegnene kendetegnet ved, at de er tomme og først bliver tillagt en mening, når de sættes i forbindelse med andre tegn, som fylder indhold ind i dem. Ord som demokrati og ytringsfrihed får altså ikke betydning, før ordene bliver fyldt op. Når EDL for eksempel bruger ordet freedom of speech, så får begrebet først sin betydning, når de knytter det sammen med andre ord som for eksempel human rights, samt bliver sat i modsætningsforhold til islam. I min analyse lægger jeg stor vægt på gruppeidentitet, og det kan ligeledes analyseres ved følge ækvivalenskædernes sammenkobling og betydninger. (Jørgensen og Phillips 2011:63). Ved at kortlægge ækvivalenskæder, får jeg altså både fundet frem til, hvad der kendetegner os og de andre, og det gør det muligt at få en ide om, hvilke sociale konsekvenser det har. 38

39 værktøjer til diskursanalyse Ud over Laclau og Mouffes metode, lader jeg mig også inspirere af lingvisten James Paul Gee (2011). I hans bog How to do discourse analysis opstiller han 27 værktøjer til at udføre en diskursanalyse. De værktøjer ligger godt i forlængelse af blandt andet Dyrberg, Hansen og Torfing (2000), som kiggede på de retoriske og semantiske mønstre, og kan således være med til at finde mønstre i sproget. Gee s værktøjer er blandt andet nogle hjælpespørgsmål, som man ifølge ham bør stille i forbindelse med diskursanalyse. Her er det spørgsmål som; Hvad er det der ikke bliver sagt? Hvorfor har taleren/afsender valgt netop dette emne at kommunikere ud, og hvorfor organiserer de informationen på netop én bestemt måde? Hvilken kontekst bliver et udsagn sagt i? Hvad er det for en social identitet, som en taler/et udsagn forsøger at få andre til at anerkende? Hvad kommunikerer det, når EDL handler aktivt, som for eksempel ved demonstrationer, og hvordan opbygger de derigennem en norm? Og hvordan refererer de til andre tekster for at understrege deres pointe (Gee 2011). Disse spørgsmål vil hjælpe til med at fylde forskellige begreber og betegnere ud, og derved lokalisere knudepunkter i diskursen Proces Processen for at finde frem til EDL s diskurs og udfylde knudepunkterne indhold er lang og kringlet. Første skridt har været at etablere problemfeltet og afgrænse empirien. For at kunne fortolke på mine data, er jeg gået i en dialog med teksten i en iterativ proces. Både med Laclau og Mouffes tilgang, men også Gees spørgsmål har været med til at skabe overblik og systematik i analysen. Min analyseproces har altså ikke været kronologisk, men iterativ, hvor nye fortolkninger og nye forståelser har medført en genfortolkning. Derfor har den hermeneutiske spiral som bygger på, at man forstår empiriens helhed ud fra empiriens enkeltdele, og empiriens enkeltdele ud fra empiriens helhed, været et bærende element for at kunne analysere EDL s diskurs (Collin, Køppe1998:114). 39

40 Figur 4. Hermeneutisk spiral (Føge og Hegner 2009) For eksempel har jeg i min analyse af nodalpunktet i EDL s diskurs benyttet mig af ovenstående metode. Her er jeg gået fra helt tekstnær læsning til at fortolke de store linjer i empirien, for dernæst at analysere de konkrete tekster igen. Denne proces har jeg gentaget af flere omgange. Derved har jeg løbende gennem min analyse-proces fundet nye ækvivaleringer, således at nodalpunktet (EDL) er gået fra at være en flydende betegner til at være et moment, der er delvist fastlåst af ækvivaleringer. Desuden har processen betydet, at EDL ikke blot er en nationalistisk bevægelse, men i lige så høj grad finder sin identitet ved at ekskludere mulsimer og have dem som bevægelsens konstitutive ydre Kvalitet i opgaven På grund af diskursanalysens svage metodologi, er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af undersøgelsen. Men ved at have en klar afgrænset empiri, præsenteret diskursanalysens aktører, og lægge mine resultater frem undervejs i analysen, mener jeg at have gjort det muligt for læseren at kigge mig efter i kortene. Derfor vil jeg kort komme ind på kritikken af diskursanalyse, samt gøre mig nogle overvejelser om udsigelseskraften i dette speciale. 40

41 Kritik af diskursanalyse Der er en del kritik af diskursanalyser, heriblandt forskerens rolle. Jeg har tidligere været inde på, at alt (ifølge Laclau og Mouffe) er diskursivt, hvilket medfører, at jeg som forsker heller ikke kan sætte mig ud over det diskursive, idet man selv er en del af en diskurs, hvor man ikke bare kan være fluen-på-væggen. For hvis man (som udgangspunktet er i dette speciale) accepterer, at verden er socialt skabt, og at diskurser er diskursivt produceret, hvad gør jeg som forsker så med den sandhed, som jeg finder frem til? Laclau og Mouffe ignorerer stort set dilemmaet, og deres analyser bliver mere eller mindre fremstillet, som om det er en objektiv beskrivelse af verden og fænomener. Og hvis man accepterer den socialkonstruktivistiske præmis, så er prolemet filosofisk set nærmest uløseligt. Det sker, fordi forskeren altid vil have en eller anden form for position i forhold til genstandsfeltet, og den position har indflydelse på, hvilke resultater man når frem til (Jørgensen & Phillips 2011:68). Det arbejde, jeg gør som forsker, er en diskursiv konstruktion, og det vil aldrig kunne afspejle verden 1:1. Derfor bør der lægges vægt på refleksivitet. bher kan man blandt andet overveje magtrelationerne mellem forsker og forskningsfeltet disse overvejelser om forskerens egen rolle og de forskningsmæssige valg, der foretages, er med til at danne refleksivitet (Jørgensen & Phillips 2011:120). Ofte er den kvalitative analyse blevet kritiseret af positivister, fordi forskningen er mindre stringent. Men en af måderne, man kan afgøre gyldigheden i en analyse, er om påstandene giver diskursen sammenhæng. Jo flere elementer, der ikke er i overensstemmelse med den diskursanalytiske redegørelse, jo mindre sandsynlighed er der for, at andre forskere vil acceptere analysen som færdig og troværdig (Jørgensen & Phillips 2011:133). Så for at man som læser kan følge mine konklusioner, vil mit analyseafsnit indeholde mange eksempler, så man kan følge de skridt jeg tager, og følge med i processen. Derved bliver det eksemplificeret, hvordan den iterative proces med analyse af det store empiri-korpus og den tekstnære analyse spiller sammen. 41

42 Figur 5 Illustration af, hvordan man springer fra det store empiri-korpus til tekstnær analyse med inddragelse af eksempler (Stage 2012) Udsigelseskraft Da verden er kontingent og al mening tilskrives diskursivt kan jeg ikke sige afgøre, hvordan verden er, men jeg kan i stedet analysere, hvordan EDL iagttager verden, og hvordan det får bevægelsen til at handle (Dreyer Hansen 2004: 397ff). På den måde kan jeg i EDL s diskurs finde begrundelser for, at de mener og handler som de gør. Derfor vil udsigelseskraften i højere grad sige, hvordan de handler, frem for hvorfor. Derfor kan dette speciale ikke forklare til bunds, hvorfor EDL handler og agerer som de gør, men jeg kan udsige, hvordan EDL for eksempel skaber sin gruppe-identitet diskursivt (Dreyer Hansen 2004:400). Antagonismer i en diskurs er helt naturlig, så på trods af at enkelte elementer i EDL s diskurs, peger i retning af, at bevægelsen forsøger at skelne mellem muslimer eller Islam og ekstrem Islam, så peger analysen på,at der er overensstemmelse mellem mine argumenter og elementerne i EDL s diskurs. Derfor mener jeg, at der er gyldighed i min analyse. Dog er udsigelseskraften eller generaliserbarheden til andre bevægelser end EDL meget svag, idet konteksten og diskurser er kontingente (Jørgensen og Phillips 2011:67ff). Derfor vil min analyse ikke kunne udbredes til andre bevægelser end EDL, og 42

43 i det øjeblik EDL for eksempel ændrer deres Mission Statement eller hjemmeside, vil diskursen også ændre sig. 43

44 6.0. Specialets hovedargument Formålet med denne diskursanalyse er ikke at afgøre, om udsagn er sande eller falske. I stedet vil jeg undersøge de mønstre, som ligger i udsagnene, og dernæst undersøge og analysere, hvilke sociale konsekvenser de diskursive fremstillinger får for den sociale virkelighed (Stage 2011:22, Jørgensen og Phillips 2011:14). Derfor undersøger jeg EDL s diskurs, som blandt andet er synlig for den engelske befolkning, når EDL arrangerer demonstrationer, eller når de optræder i medierne. Da der i samfundet hele tiden foregår diskursive kampe, hvor diskurserne kæmper om at opnå hegemoni, er det interessant at undersøge EDL s diskurs. For ligeså vel som mediernes omtale af indvandrere har indflydelse på læserlytterseers holdning (Hervik 2002, Hussain 2000), så har EDL s diskurs også indflydelse på, hvordan folk opfatter Islam og muslimer, da diskursen indgår i den diskursive kamp i samfundet (Laclau & Mouffe 1985). EDL skriver på forsiden af deres hjemmeside, at de Peacefully Protesting Against Militant Islam, men også elementerne extreme Islam og Islam spiller en stor rolle i bevægelsens diskurs. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan EDL indholdsbestemmer elementerne Islam og muslimer, og hvordan disse indgår i de diskursive processer, når jeg holdholdsbestemmer EDL s diskurs. Et hovedargument er derfor, at EDL s diskurs angående muslimer og dem selv er opdelt i en os-dem-retorik, hvor EDL og Vesten bliver kategoriseret som moderne, civiliserede og demokratiske, mens muslimer og Islam bliver stereotypiseret som barbariske og anti-moderne. Samtidig opbygger de diskursivt en favorisering af in-gruppen ved at sætte deres egen identitet i modsætning til out-gruppen. Et andet hovedargument er, at på trods af at EDL er én bevægelse, så opstår der alligevel selvmodsigelser i deres diskurs, når de italesætter Islam. EDL fraråder, at man skærer alle muslimer over en kam, mens de derefter omtaler Islam som en ikke-fredsfyldt religion, som i sin kerne er anti-moderne og uforenelig med engelske værdier. Dermed bliver alle muslimer, som bekender sig til Islam og koranen sat i en kategori, som indeholder negative værdier, da man ikke kan være muslim uden at tro på Islam. Mindre overraskende er det, at EDL s diskurs angående dem selv er markant anderledes, end, ifølge EDL, mediernes dækning. EDL er meget kritisk over den britiske mediedækning, 44

45 som de mener italesætter EDL som en racistisk og fremmedfjendsk bevægelse. 14 Disse diskurser kommer dernæst til at indgå i en diskursiv kamp om Islam-forestillinger, og får altså betydning for diskursen hos den britiske befolkning, samt de muslimer, som der bliver talt om. 14 Da dette speciale ikke omfatter mediernes dækning af EDL, kan jeg ikke vurdere, om EDL har ret i, at de to diskurser står i et antagonistisk forhold. Derfor må jeg i stedet nøjes med at analysere, hvordan EDL tager afstand fra mediedækningen. 45

46 7.0. Analyse Kulturanalyse vil være en del af min diskursanalyse, da diskursen også indeholder forestillinger om identitet og tilhørsforhold, som blandt andet bliver opretholdt af sociale aktører. Antropologen Clifford Geertz er en af dem, som har argumenteret for, at fællesskaber bygger på en række antagelser om, hvordan virkeligheden ser ud, samt hvordan medlemmerne i fællesskabet tillægger handlinger og begivenheder de samme betydninger (Geertz 1973). Dermed kan jeg beskrive, hvordan EDL konstruerer fællesskabsforestillinger og forsøger at italesætte et kulturelt nationalt fællesskab. Det er netop interessant at undersøge italesættelsen, fordi den har konsekvenser for dem, som der bliver talt om, for i det øjeblik, at ord og billeder bliver opfattet som sande, har de konsekvenser (Stage 2011:22). For eksempel lavede Rosenthal og Jacobsen tilbage i 1968 et forsøg, som påviser, hvordan fordomme kan virke som en selvopfyldende profeti. Her lavede de en falsk intelligenstest, hvorefter de fortalte lærerne, hvilke elever der havde særlig gode forudsætninger for at gøre store fremskridt. Men testen kunne ikke opdele eleverne efter, hvilke der havde særlig gode forudsætninger for en hurtig udvikling, og forskellen mellem børnene eksisterede altså kun i lærernes hoveder. Alligevel viste en test et år senere, at de elever som var blevet udpeget til at gøre store fremskridt klarede sig bedre end den anden halvdel, og lærerne havde desuden subjektive meninger om, at den ene gruppe elever var mere velopdragen, intellektuelt nysgerrig og ville have større chance for succes i fremtiden. Dermed konkluderede Rosenthal og Jacobsen, at lærerne ubevidst havde tilskyndet, at den ene gruppe af elever ville klare sig bedre end den anden, og at de ubevidst havde forfordelt den ene gruppe frem for den anden (Rosenthal & Jacobsen 1968) - og dermed påvist, hvordan ord, som bliver opfattet som sande, kan have konsekvenser. Derfor er målet at beskrive konstruktioner af fællesskabsforestillinger, når EDL italesætter blandt andet et kulturelt nationalfællesskab. Det vil give en bevidsthed om, hvordan EDL s identitet bliver opbygget og forhandlet, når de tager afstand fra mediernes dækning af dem, samtidig med at de sætter muslimer i en religiøs identitetskategori, som bliver en del af en identitetsforhandling i den brede offentlighed. For som før nævnt, så spiller EDL s diskurs en rolle, når man forsøger at identitetsbestemme muslimer, da identiteter, ligesom diskurser, ikke er givet en gang for alle, hvilket også betyder, at hverken den muslimske eller EDL s identitet er fast. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan EDL gennem forhandling bestemmer deres 46

47 egen og muslimers identitet. EDL s opfattelse heraf har konsekvenser for, hvem der betragtes som en del af det engelske samfund, og hvem der sættes udenfor. Det kan en diskursanalyse og en undersøgelse af de sproglige mønstre, som findes på EDL s hjemmeside være med til at identificere. På EDL s hjemmeside italesætter de sig selv i to forskellige retninger. På den ene side beskriver de sig selv som en menneskerettighedsorganisation, som på patriotisk vis er bekymrede for Englands fremtid, fordi de frygter, at muslimerne vil indføre Sharialovgivning i landet, samt at ekstreme muslimer vil presse middelalderlige holdninger ned over hovedet på den engelske befolkning. Derfor vil de med ikke-voldelige demonstrationer gøre opmærksom på de problemer, som de mener følger med det de kalder ekstrem Islam. På den anden side føler EDL sig som syndebukke, som ofte bliver hængt ud af kommentatorer, politikere og medier for at være panikmagere, racister, Islam-fjendtlige og som en gruppe der blot skærper fronterne mellem muslimer og ikkemuslimer yderligere, hvilket ødelægger harmonien blandt befolkningen. Der er altså en klar antagonisme mellem, hvordan EDL fremstiller sig selv, og hvordan de føler de bliver misfortolket af medier og politikere. Derfor er det interessant at grave sig dybere ned i EDL s diskurs. For er det en antiislamisk diskurs som kommer til udtryk, eller er det også anti-islam? Og går EDL s kritik på Islam som religion mere generelt, eller er deres modstand og kritik kun rettet mod de ekstreme muslimer, når de adskillige gange understreger, at det langt fra er alle muslimer, som er ekstremister. Og hvordan artikulerer de sig selv som nationalistiske patrioter? Med min analyse vil jeg derfor undersøge, hvordan EDL artikulerer sig selv og muslimer. Det vil jeg gøre ved ikke blot at undersøge deres direkte udtalelser, men ved brug af diskursanalytiske metoder analysere, hvad der står mellem linjerne, og hvordan de opbygger deres argumenter. Derfor vil jeg altså i det følgende argumentere for, at EDL ikke blot er anti-islamister, men også anti-islam altså en generel kritik af religionen Islam. For på trods af at udtalelser om, at det ikke er alle muslimer, som er ekstreme, så retter de ad flere omgange kritik mod religionen Islam, og stereotypiserer dermed alle muslimer til at være en del af en barbarisk, middelalderlig religion, som hører til i det 7. århundrede. 47

48 7.1. Analysens nodalpunkt Jeg lader analyseafsnittet være bygget op med EDL som nodalpunkt og i løbet af analysen, vil jeg argumentere for, hvordan en række af ord udgør diskursens ækvivalenskæde. Men når man læser forskellige eksempler på diskursanalyse, er der stor forskel på, hvordan de bruger nodalpunktet som et redskab i analysen. I Stravrakakis (1997) er nodalpunktet Green Ideology, i Knudsen og Stage (2011) er det Climate Justice Fast hunger strike, mens det i Stage (2011) er rationalisme, primordialisme og altruisme, da der under Muhammed-krisen i 2006 viste sig tre diskurser i mediernes dækning. Det er altså vidt forskellige typer af tegn, som i de ovenstående eksempler bliver brugt som nodalpunkt, og som jeg tidligere har nævnt, så er der ikke én fast mastermetode til diskursanalyse (Fairclough1992:225, Dyrberg, Hansen og Torfing 2000:320). Derfor har jeg valgt at lade English Defence League være mit nodalpunkt, og jeg bygger min analyse op omkring det. EDL som nodalpunkt bliver altså mit udgangspunkt for analysen, hvilket i forhold til min problemformulering også er naturligt, da det netop er bevægelsens diskurs angående dem selv og muslimer, som jeg i dette speciale vil analysere. Formålet med EDL som nodalpunkt er, at begrebet English Defence League ikke giver mening i sig selv, men når jeg bygger min analyses fokus op omkring EDL, kan jeg efterfølgende argumentere for, hvordan tegn ækvivalerer omkring nodalpunktet. Man forstår altså først hvad EDL betyder, når man sætter det i sammenhæng med andre tegn eller begreber. På den måde lægger jeg mit eget snit over analysen, så EDL får fastlagt sin betydning gennem ækvivalenskæden. Selv om jeg netop har understreget, at tegnet EDL ikke giver mening i sig selv, inden det bliver knyttet til en ækvivalenskæde, så giver bevægelsens navn dog alligevel en ide om, hvad bevægelsen står for. De tre ord: English, Defence og League udsender et signal til modtageren om, at det er et engelsk fællesskab, og at fællesskabet har til formål at forsvare sig mod noget, hvilket også indebærer, at der er en (endnu udefineret) trussel. Alene ud fra titlen kan man altså argumentere for, at der ligger nogle signaler om et nationalistisk fællesskab, da det er et forsvar for England og engelskhed, samt at der er en eller anden form for truende andethed, på grund af det forsvar, som er indbygget i titlen. Hvordan den truende andethed og fællesskabet bliver artikuleret i EDL s diskurs vil jeg undersøge nærmere i min analyse. 48

49 Først vil jeg lave en tekstnær analyse af englishdefenceleague.net, med udgangspunkt i både Fairclough og Laclau & Mouffe, hvor jeg undersøger, hvordan ordene er struktureret. Herefter vil min analyse bevæge sig over i den sociale praksis, hvor jeg inddrager relevant teori, således at jeg kan analysere samfundsmæssige og strukturelle processer i samfundet (Fairclough 1992), og derved undersøge, hvorledes EDL opbygger sin gruppeidentitet (Laclau og Mouffe 1985) Aktører Det er det officielle EDL, som på englishdefenceleague.net udtaler sig og sender deres budskaber ud til offentligheden på. Både i deres Mission Statement, i deres nyheder og i deres FAQ udtaler de sig som we are an inklusive movement, 15 we must always protect 16 og we will be holdning a peaceful protest 17 Dermed omtaler personerne bag EDL s hjemmeside ledelsen og medlemmerne som en samlet gruppe med fælles mål og visioner, og med et vi, som klart opdeler folk i dem, som er med i EDL-fællesskabet, og dem som ikke er. Foruden EDL er lederen af EDL, Tommy Robinson, også en aktør. Derfor har jeg valgt at analysere Tommy Robinsons rolle, da han som leder har en stor symbolsk værdi for bevægelsen. Derfor vil jeg i min analyse undersøge, hvilken rolle Tommy Robinson spiller for EDL, og hvordan han har indflydelse på EDL s forsatte styrke i debatten omkring muslimer, da han er bevægelsens primære ansigt udadtil. Af andre aktører, som også spiller ind på min analyse er naturligvis muslimer. Selv om muslimer ikke er en aktiv aktør i EDL s diskurs, opfatter jeg dem alligevel som en aktør, da EDL i deres artikulation om at bevare den engelske kultur trækker på udtalelser og handlinger begået af muslimer. Jeg fravælger dog at undersøge EDL s diskurs vedrørende politikere og meningsdannere, da det ligger uden for dette speciales formål, nemlig at undersøge diskursen vedrørende EDL og muslimer. Jeg vil således ikke undersøge, hvilke tegn EDL ækvivalerer med politikere og meningsdannere, men kun nævne dem, hvis de påvirker EDL s italesættelse af sig selv, og således påvirker EDL s gruppeidentitet

50 7.3. englishdefenceleague.net Jeg vil starte min diskursanalyse med en tekstnær analyse af EDL s hjemmeside. Her vil jeg analysere hjemmesidens forside, da det er det første indtryk man får af bevægelsens diskurs. Endvidere læses resten af hjemmesiden i konteksten af forsidens budskab, da forsidens budskaber vil være med til at styre afkodningen af resten af hjemmesiden. Dernæst vil jeg analysere bevægelsens Mission Statement, som man kan sammenligne med et politisk partis principprogram. Det er altså denne tekst, som giver adgang til kernen i ELDs diskurs. Som det sidste i dette afsnit vil jeg lave en analyse af bevægelsens nyheder, da dette er en iøjnefaldende del af hjemmesiden, og det giver mulighed for at analysere, hvilke temaer og debatter EDL finder relevant at kommentere og formidle videre til deres medlemmer Våbenskjold vs. fredsfyldt protest Det første indtryk man får, når man besøger EDL s hjemmeside, er deres statement Peacefully Protesting Against Militant Islam, hvilket skal læses sammen med logoet, og det latinske udtryk IN HOC SIGNO VINCES, som oversat betyder: I dette tegn skal vi sejre Ifølge et sagn, viste den romerske kejser Konstantin tegnet i dette tegn skal vi sejre, før den afgørende kamp i Milvius bro nær Rom i 312. Efter sejren anerkendte han kristendommen som en af Roms officielle religioner og rejste et monument med korset som et symbol på hans triumf (Velikonja:2003). 50

51 Billede 1 19 Screen dump af englishdefenceleague.net den 15. oktober 2012 Det er altid svært at afgøre, hvilket budskab der ligger i tegn, både når det angår ikoniske og sproglige tegn, da der i al kommunikation er en afsender, et budskab og en modtager. Afhængig af, hvilken kontekst tegnene bliver læst, vil kodning og afkodningen kunne opfattes forskelligt (Hall 2006). 20 Det så man for eksempel under Muhammed-krisen i Danmark i 2006, da Jyllands-Posten trykte 12 tegninger af profeten Muhammed. 21 Her var der stor uenighed om, hvilket budskab man skulle læse ud af specielt tegningen, hvor Muhammed bar en bombe i turbanen. På trods af, at der var tale om den samme tegning, 22 så var der i afkodningen af billedet debat om, om det var en legitim ytring eller en uetisk krænkelse af muslimer (Stage 2011:40ff). På trods af forskellige fortolkningsmuligheder, vil jeg dog argumentere for, at der på EDL s forside opstår en selvmodsigelse og antagonisme mellem peacefully og deres logo med skriften i dette tegn skal vi sejre. For selv om EDL i deres første og centrale Denne form for kodning/afkodning gælder for alle tegn, men netop ved, ved hjælp af diskursanalyse, at sætte tegnene i forhold til hinanden, er det muligt at fremanalysere en ækvivalenskæde, således at der kommer indhold i tegnene, så de ikke længere er flydende betegnere. 21 Muhammeds ansigt i Jyllands-Posten den 30. september Under krisen var der også debat om, hvorvidt stregerne var en tegning eller en karikatur, da genredefinitionen har relevans for fortolkningen af krisen og initiativet. 51

52 budskab tager afstand fra vold og skelner mellem Islam generelt og militant Islam, så vil jeg senere i dette speciale også argumentere for, at bevægelsen i deres diskurs sætter alle muslimer ind i en barbarisk kategori, således at deres protester ikke kun er imod militant Islam, men også imod Islam generelt. Men i et første møde med EDL s hjemmeside, vil man ud fra teksten forstå, at de skelner mellem Islam og militant Islam, og at EDL er en ikke-voldelige bevægelse. Deres logo synes dog at stå i modsætning til deres fredsfyldte diskurs, da min reception kobler det til en historisk nationalistisk, kristen korsridderretorik. Dermed læser jeg logoet i en historisk kontekst, som giver associationer til de våbenskjolde, som blev brugt i korsridderkrigene i tallet, hvor kristne drog til Det Hellige Land for at sikre kristen kontrol over området. Billede 2 Eksempel på den dragt, som tempelridderne bar under korstogene, samt kendetegnet for Englands mest anerkendte kavaleri; Order of the Garter

53 Det røde kors i EDL s logo 24 er lig tegnet, som de kristne tempelriddere brugte på deres kapper, men også The Order og the Garter, som var de højest rangerede riddere i Englands kavaleri i1300-tallet anvendte det røde kors på den hvide baggrund. EDL bruger altså en kristen symbolisme og kristne termer til at opbygge en historisk angst mellem to religiøse grupper, og de bruger denne kristne symbolisme til at engagere sig i sagen ved at sende et budskab til muslimerne om, at EDL er den sande forsvarer af kristendommen. EDL forsøger altså i religiøse termer at lave et billede af en krig mellem den Vestlige civilisation og Islam, eller endnu bredere, mellem det gode og det onde (Feldman 2012:10). På den måde bruger EDL en historisk reference i et forsøg på at vise, at der er en intrinsisk spænding mellem muslimer og kristne, således at kristne bør tage kampen op mod Islam, som deres forfædre gjorde. På den måde refererer de til korstogene ved at insinuere, at de er den næste generation af hellige krigere (Feldman 2012:14). Samtidig er det engelske flag St. George indbygget i logoet, hvor det kristne, røde korssymbol er meget tydeligt. Det betyder, at der oven i korsridderretorikken er et signal om et nationalistisk fællesskab for Englands befolkning. Men selv om flaget i logoet kan virke som et uskyldigt symbol, når man tænker på, hvordan man i Danmark hejser flaget til fødselsdage og andre højtideligheder, så er det alligevel forbundet med nationalisme, eftersom flaget er et nationalt symbol på det land, som det repræsenterer. Endvidere har flaget gennem historien været brugt til at kommunikere forskellige budskaber, og til at symbolisere en nations hellige karakter, æret af borgerne i nationen (Firth 1973). 25 EDL benytter sig altså af symboler som flag og kors i deres logo, samtidig med at det har form som de våbenskjolde, som blev brugt under korstogene i tallet. Velikonja, som har undersøgt brugen af symboler under Balkan-krigen argumenterer for, 24 Omkring den 1. november 2012 har EDL ændret sit logo i forbindelse med Remembrance Sunday. Her er det røde kors skiftet ud med en rød valmue, som er et symbol på de soldater, som er faldet i krig siden 1. Verdenskrig. The remembrance poppy bliver typisk brugt frem mod 11. november, som er Remembrance Sunday. Det er altså et symbol på EDL s støtte til de britiske soldater, som kæmper for Vestlige værdier og den engelske nation. Ændringen af logoet er et eksempel på, hvor hurtigt diskurser kan ændre sig. Ved at erstatte det kristne, røde kors med valmuen, forsvinder den kristne korsridder retorik fra logoet, og dermed er diskursen forandret. 25 Jeg vil uddybe flagets betydning i forhold til nationalisme og gruppeidentitet ydereligere i afsnit

54 hvordan symboler var vigtige og overbevisende elementer i moderne nationale og politiske mytologier - specielt i perioder, hvor nationen går igennem en kritisk periode. (Vellikonja 2003). Det er umuligt at nå til enighed om, hvor kritisk en periode England er i i øjeblikket, da det netop er en del af en diskursiv kamp, og et spørgsmål, som der langt fra er hegemoni omkring. Men i EDL s diskurs laver de en myte af en truet nation med truede værdier, og derfor bør deres brug af symboler netop ses i lyset af, hvordan de er blevet brugt historisk. Ligesom man på Balkan brugte symboler som et middel til at overbevise, så bruger EDL sit logo til at samle og overbevise deres medlemmer til, at der bør handles i kampen for, at nationen kan overleve og eksistere uden forandring fra muslimer. Derved bruger de logoet til at opbygge en gruppeidentitet, mens logoet og det indbyggede flag er med til at interpellere EDL s medlemmer til at handle aktivt og voldeligt mod muslimer, som da korsridderne dengang forsøgte at sprede de kristne budskaber med sværdet Mission Statement Den mest centrale tekst i forhold til kernen i EDL s diskurs på bevægelsens hjemmeside er deres Mission Statement, 26 hvilket gør det til et naturligt sted at fortsætte. EDL s Mission Statement beskriver EDL og er deres ansigt udadtil, og det er en del af EDL s strategiske kommunikation, som kan sammenlignes med et politisk partis principprogram. I bevægelsens Mission Statement forklarer de formålet med, at People have been asking what the EDL is all about, what does it want to achieve, how will it achieve those things? Her bliver det slået fast, at bevægelsen har et mål, at den har noget den vil opnå, og at det er denne tekst, som leverer bevægelsens mest centrale budskaber til medlemmer, potentielle nye medlemmer samt politikere, forskere, organisationer eller til folk, som er nysgerrige efter at vide, hvad EDL står for. Derfor har jeg først fundet mønstre i de tegn, som optræder i EDL s Mission Statement. De ord, som er flettet sammen på forsiden af dette speciale, er de ord, som optræder flest gange i EDL s Mission Statement. 27 Således er EDL det ord, som optræder fleste gange, efterfulgt af Islam, must, sharia, british, muslims, islamic, people, culture og Muslim. At fem ud af de ti ord har Islam og muslimer som omdrejningspunkt, støtter min argumentation om, at EDL i højere grad identificerer sig Hvis ikke andet er anført, stammer citaterne i dette afsnit fra dette link 27 Jo større ordet er, jo flere gange optræder det i teksten. 54

55 selv ud fra en muslimsk andethed, 28 frem for at redegøre for, hvem de selv er, og hvad de står for. Desuden er det interessant, at ordet must er det ord som optræder tredje flest gange. Must er et ord, som i EDL s diskurs kalder på handling. It [islamic] is a revolution that this country does not want, an one that it must resist. Her bliver det altså betonet, at det er noget man skal, nærmest et påbud om, eller en nødvendighed, 29 at man handler aktivt, frem for noget man bør. Det fremgår altså, at det er en nødvendighed, at man handler mod islam, muslimer og Sharia-lovgivning, mens man handler for bevarelsen af den engelske kultur og demokrati. EDL s Mission Statement består af et billede samt en tekst bygget op i fem punkter: 1) Human rights 2) Democracy and the rule of law 3) Public education 4) Respecting tradition og 5) International outlook. Billede 3 30 Billedet som EDL har valgt skal illustrere deres Mission Statement med Til at illustrere deres Mission Statement har EDL valgt et billede fra noget der ligner en muslimsk demonstration, hvor en gruppe mænd står med bannere med tekster som Islam will dominate the world freedom can go to hell, shariah the true solution freedom go to hell og Islam will conquerer. Billedet er forholdsvis tæt beskåret, så man 28 Se Den truende anden afsnit

56 kan se demonstranternes ansigtsudtryk. Desuden ligner baggrunden med journalister og en betjent, at billedet er taget i England, hvilket betyder, at problematikken er relevant for den britiske befolkning. Men det ikke er muligt at se, hvor mange der deltager i demonstrationen og derudfra vurdere, om der er tale om en stor gruppe af muslimer, som går ind for Sharia-lovgivning og mener, at Islam i fremtiden vil komme til at dominere verden, eller om demonstrationen blot består af de cirka 20 personer man kan se på billedet. Men jo flere demonstranter det ser ud til der er med, jo mere vil det illustrere frygten eller truslen om, at Sharia-lovgivning er på vej i England. Men uanset antallet af demonstranter kommer billedet til at virke som EDL s dokumentation for, at Islam som religion vil forsøge at indføre Sharia-lovgivning i det engelske samfund, hvilket netop en af EDL s hovedpåstande. Denne form for billedbrug kommer til at virke overbevisende, netop fordi det er muslimer, som leverer dokumentationen på, at der findes ekstreme muslimer. Dermed bruger EDL ekstreme muslimers egen retorik til at styrke deres argumentation, når de fremfører, at Islam er farlig, når radikale muslimer med udgangspunkt i Islam vil indføre Sharia-lovgivning. Billedet bliver ledsaget af en billedtekst, som er et citat fra Albert Einstein: The world is a dangerous place to live in; not because of the people who are evil, but because of the people who don t do anything about it. Albert Einstein, refugee from Nazi Germany. Citatet og billedet kalder på handling fra læseren ved at opfordre vedkommende til at konfrontere ondskaben. Hvor det med Albert Einsteins tilfælde var nazismen, som skulle bekæmpes, er det i denne sammenhæng Islam, som repræsenterer den totalitære ideologi, som må konfronteres, da religionen ellers vil komme til at dominere samfundet. Allerede her bliver muslimer altså identificeret som en trussel, og der kræves handling, hvis ikke Islam i fremtiden skal komme til at dominere England. Citatet stammer fra Albert Einstein, som i denne sammenhæng tituleres som flygtning fra Nazi Tyskland. På den måde får EDL distanceret sig selv fra en pro-nazistisk identitet, samtidig med at de knytter bånd til en jødisk figur, som er blevet nedgjort af nazisystemet, da Einstein dengang kæmpede mod en tyrannisk ideologi. Dermed kommer det til at understrege vigtigheden af, at alle skal tage et ansvar på sig og tage afstand fra denne (i EDL s diskurs) fanatiske religion. Ellers vil alle have et ansvar for det, hvis der kommer Sharia-lovgivning i England. 56

57 Menneskerettighedsorganisation Det første tema, som EDL slår an, er kampen for menneskerettigheder. Bevægelsen opfatter sig selv som en menneskerettighedsorganisation, som er opstået på baggrund af en gruppe af muslimske ekstremister som demonstrerede, da engelske soldater vendte hjem fra krig. I flere sammenhænge understreger EDL, at de på patriotisk vis ønsker at beskytte både de ikke-ekstreme muslimer, samt den britiske befolkning, deres kultur og normer. Flere gange gør de opmærksom på, at de vil forsvare den britiske nationalitet, demokratiet og friheden med ytringsfriheden i centrum. Dette forsvar står i kontrast til den opfattelse de har af, hvad Islam betyder; we believe that they [muslimsk minoritet] reflect other forms of religiously-inspired intolerance and barbarity that are thriving amongst certain sections of the Muslim population in Britain: including, but not limited to, the denigration and oppression of women, the molestation of young children, the committing of so-called honour killings, homophobia, anti- Semitism, and continued support for those responsible for terrorist atrocities. (mine kursiveringer) Her artikulerer EDL altså to grupper, som er uforenelige, og hvor in-gruppen står for de moderne og positive værdier, mens out-gruppen bliver betegnet som mindre menneskelige og barbariske (Said 2002, Leyens 2002, Ruscher 2001, Kuschel & Zand 2007, Tajfel 1974). Alligevel gør bevægelsen i dette afsnit meget ud af at understrege, at det handler om en lille gruppe af muslimer, som ikke lever efter et engelsk normsæt, og de afviser at generalisere ud til hele den muslimske befolkning. Alligevel tegner de et middelalderligt og essentialistisk billede af Islam som barbarisk, og som en trosregning, som i sin grundform tillader, at man forgriber sig på børn, er kvindeundertrykkende og homofobisk. Derfor forbeholder EDL sig retten til at forsvare og protesterer mod Islams indgreb på ikke-muslimernes liv, og EDL artikulerer sig på den måde som en gruppe af patriotiske nationalister, som forsøger at bevare Englands traditioner uden negativ indflydelse fra Islam. Endvidere argumenterer EDL for, at the onus should be on British Muslims to overcome the problems that blight their religion and achieve nothing short of an Islamic reformation, og at radical Islam has a stranglehold on British Muslims. Dermed tegner EDL et billede af, at alle muslimer i en eller anden grad er en trussel mod samfundet, 57

58 hvis de ikke er en tager afstand fra de ekstreme muslimer (Jackson 2011:12), og dermed også, at de muslimer, som ikke tager afstand fra terror og radikal islam bliver sat i samme kategori som de ekstreme muslimer. At kræve at alle muslimer, tager afstand fra ekstremisme svarer til at bede alle kristne om aktivt at tage afstand fra den koranafbrænding, 31 som en amerikansk præst stod bag i 2011 og som medførte store protester i Mellemøsten. EDL sætter altså muslimer i en fælles religiøs identitetsgruppe, og forsøger at interpellere dem til at tage afstand fra noget, som de ikke har et ansvar for, og forsøger at sætte integrerede og moderate muslimer i samme kategori som de ekstreme, hvis de moderate muslimer ikke tager afstand. På den måde bliver store dele af den muslimske befolkning draget ind i debatten om radikal islam, blot fordi moderate muslimer ikke tager afstand fra de personer, som de ikke sympatiserer med. It s important that they [britiske muslimer] completely reject the views of those who believe that Islam should be taken in its original 7 th century form, because these interpretations are the antithesis of Western democracy. 32 Igen er det en omvendt form for bevisbyrde, hvor identitetskategorien muslim bliver fastholdt i en negativ position, indtil det modsatte er bevist (jf Stage 2011:64 og Hansen 2008:56). Man opfatter altså ikke muslimer som individer, men kategoriserer dem med en religiøs identitet, som hvis de ikke tager afstand fra radikale muslimer ender i en radikal muslimsk kategori. Det muslimske subjekt bliver problematiseret på grund af sin identifikation som muslim, og der opstår et klart skel mellem den gode, demokratiske pol vs. den dårlige udemokratiske pol. Dermed opstår der altså et krav fra EDL om, at alle muslimer skal forklare sig gennem og deres religiøsitet, før de kan blive accepteret som medmennesker. Derved bliver der fremsat en kulturalistisk påstand om, at muslimer er socialt problematiske (Stage 2011:65). Ved at bruge ordet those tager EDL ad flere omgange afstand fra, at alle muslimer er ekstreme, radikale eller islamister. Det peger altså imod min argumentation om, at EDL sætter alle muslimer i én boks. Jeg vil dog alligevel holde fast i min argumentation, eftersom EDL altid henviser til religionen Islam som en barsk ideologi, der er essentiel barbarisk og anti-moderne i sin kerne. For at overbevise folk, henviser de ad flere gange til korancitater, eller de bruger profeten Mohammeds ægteskab med en 6-årig pige som eksempel på, at Islam er en utidssvarende og barbarisk religion. 33 På den måde tegner

59 de et os-dem billede, hvor EDL fremstiller sig selv som de civiliserede ved at præsentere sig selv som fortaler og forsvarer af moderne værdier, mens muslimer, som er tilhængere af Islam, tror på en farlig ideologi. Dermed har EDL et verdenssyn på Islam og Orienten, som orientalisten Edward Said kritiserer i sit værk Oritentalisme. Her argumenterer han for, at Vesten har tegnet et billede af Islam og Orienten som tilbagestående og barbarisk, og hvor profeten Mohammed bliver portrætteret som grådig, voldelig og usømmelig. Det er altså to modsætningsbilleder, hvor Vesten står for det moderne og demokratiske, mens Orienten og dets befolkning fremstilles som en uforanderlig anti-moderne gruppe. Dermed bliver de to parter stillet over for hinanden som to poler. Endvidere argumenterer Said også for, at man opbygger og styrker sin egen identitet og kultur ved at skabe en os og dem dikotomi (Said 2002) Democracy and the rule of law Mens EDL bruger et billede som illustration til deres Mission Statement, som skal illustrere truslen fra Islam, så bruger de i dette afsnit en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den has declared that sharia is incompatible with the fundamental principles of democracy, 34 og virker derfor som dokumentation på, hvordan Sharia ikke er foreneligt med moderne engelske værdier og demokrati. Ved at bruge den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som kilde til kritikken og holdningen om at Islam er uforeneligt med vestlige værdier, får deres argument derigennem stor overbevisningskraft, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en yderst troværdig kilde. Dermed bruger de en kildes autoritet til at overbevise læseren om sandhedsværdien, når de skriver at Sharia-lovgivningen er uforenelig med Engelske værdier (Svith 2006:90). 35 Herefter fletter EDL halal-slagtet kød ind i debatten om Sharias indtrængen i det engelske samfund og argumenterer for, at Sharia is already creeping into our lives. Når for eksempel fastfood-kæder tilbyder halal-slagtet kød, så bør de også tilbyde deres Europa Kommissionen erklærer dog i 2012, at de ikke kan afgøre, om sharia og er forenelig med demokratiske retsstatsprincipper eller med den europæiske menneskerettighedskonvention. Det umiddelbare paradoks i at to EU-instanser har forskellige syn på sharia-lovgivning kan dog forklares ved, at Europa Kommissionen er en politisk enhed, som forsøger at omfavne alle grupper. Menneskerettighedsdomstolen består derimod af jurister, som for eksempel har kunnet finde indholdsbestemmelser om at kvinder har færre rettigheder end mænd, hvilket er i uoverensstemmelse med den europæiske menneskerettighedserklæring. 59

60 kunder, at de kan få ikke-halal-slagtet kød. EDL mener altså ikke, at nogen i England bør udsættes for at spise halal-salgtet kød uden at være vidende om det, da det at spise halal-slagtet kød traditionelt ikke er en del af engelsk kultur. Derfor vil EDL work to eradicate the sharia-compliant behaviours that are already being adopted and enforced, in our society. Dermed argumenterer de for bevægelsens berettigelse og vigtigheden af deres arbejde, da de føler, at halal-slagtet kød er det første skridt mod en indtrængen af muslimske normer i det engelske samfund, hvor engelskheden bliver marginaliseret. Det bliver altså understreget, at uden EDL til at forsvare de engelske værdier, så vil Sharia-lovgivning komme snigende ind i samfundet. Dermed får EDL understreget bevægelsens berettigelse både over for sig selv, men også over for alle britter, således at uden EDL til at kæmpe for de engelske værdier, så vil landet være truet af Islam (Allen 2011). Her bruger de igen en os-dem retorik, hvor EDL ikke mener, at muslimsk rituel slagtning er et spørgsmål om dyrevelfærd, underforstået at halalslagtning er en middelalderlig måde at slagte dyr på og noget, som ikke hører hjemme i moderne engelsk kultur. Når EDL inddrager halalslagtet kød i debatten, er de med til at udfylde tegnene radikal eller ekstrem islam. Så ud over de ækvivalerer æresdrab, kvindeundertrykkelse, misbrug af børn, homofobi og antisemitisme med ekstrem Islam, sætter de også indtagelsen af halalkød i en kategori, som er i modstrid med engelsk kultur. Ved at bruge halalslagtet kød som et eksempel på Islams indtrængen i engelsk kultur, er EDL med til at kategorisere de fleste muslimer i kategorien ekstrem, da størstedelen af muslimer spiser halalslagtet kød Public education En vigitg del af EDL s diskurs er bevægelsens rolle, når det handler om at gøre folk klogere på Islam. Her føler EDL, at de har en mission, som handler om at uddanne folk, fordi de mener, at medierne og politikerne længe har tegnet et forkert billede af Islam, og at regeringen har virket som en propaganda arm of the Muslim Brotherhood. I stedet påtager EDL sig ansvaret for at ensure that all aspects of Islam that impact on our society can debated in an open and honest way. Her er det underforstået, at det er de negative konsekvenser af Islam, som EDL ikke mener, der kan diskuteres åbent - en 36 The Halal Industry Development Corporation, som er en instans under Malaysias internationale handelsog industri ministerium, vurderer, at det på verdensplan er omkring 70 procent af muslimerne, som spiser halal-slagtet kød af1c2345faf2/container//contentid/d3a95c20-882d-458a-8af9-1fec03a

61 kamp, som de gerne går forrest i. Samtidig skriver de, at der i for lang tid har floreret en inaccurate view of Islam. Dette er et godt eksempel på, hvordan der er eksisterer en stor diskursivs kamp om, hvordan begrebet Islam skal indholdsudfyldes. Her har EDL en diskursiv opfattelse af Islam som anti-demokratisk og barbarisk, mens andre diskurser vil påpege at Islam er fredelig og går hånd i hånd med demokrati. Trods denne forskelsopfattelse af Islam fraråder EDL, at man dæmoniserer muslimer, og at man i stedet ser på fakta. Hvis der er nogle aspekter i den muslimske tradition, som opfordrer til radikal Islam og kriminalitet, så skal man have mulighed for at rette kritik af dette uden at blive anklaget for racisme, zenofobi eller islamofobi, som EDL s medlemmer ofte føler sig udsat for. Dermed viser EDL en forståelse for, at hvis bevægelsen på sigt skal opfattes som legitim, så er de nødt til at tage afstand fra racisme-diskursen, da racisme er socialt uacceptabelt (Copsey 2008). Islam is not just a religious system, but a political and social ideology that seeks to dominate all non-believers and impose a harsh legal system that rejects democratic accountability and human rights. It runs counter to all that we hold dear within our British liberal democracy. I citatet henviser EDL til Islam som en politisk og social ideologi, som vil dominere ikketroende. Her bliver der altså ikke refereret til jihadister og ekstrem Islam, men til Islam som i sin kerne er en barsk ideologisk religion. Religionen er altså ikke blot anderledes, men vil indføre et, ifølge EDL, harsh system, som er ukompatibelt med det moderne vestlige lovgivningssystem. Men ved at omtale Islam som havende en ond kerne, rammer de alle muslimerne, og ikke kun dem, som EDL ellers argumenterer islamiserer England. Så på trods af, at de netop har taget afstand fra at dæmonisere alle muslimer, så beskriver de her Islam som en ideologi, som skal bekæmpes, og som en religion der står i kontrast til Vestens tradition for demokrati (Allen 2011). Uanset om denne mangel på differentiering mellem Islam og radikal Islam er uforsætlig, så er det usandsynligt, at modtagerne af budskabet, om Islam som en ond ideologi, vil være i stand til at skelne mellem de muslimer, som EDL kritiserer, og dem som de ikke forsøger at ramme. I stedet er det mere sandsynligt, at det som bliver afkodet af EDL s budskab er, at Islam aldrig kan blive en del af our way of life. På den måde bliver muslimer artikuleret som forskellig fra os, og det som EDL opfatter som normalt. Islam bliver dermed fortolket som tilhørende de andre (Allen 2011). 61

62 Respecting tradition Mens EDL i de foregående afsnit har taget afstand fra, at man dæmoniserer alle muslimer - men samtidig har lavet generaliseringer om Islam, så alle muslimer indirekte er blevet ramt af deres artikuleringer, så koncentrerer de sig i deres fjerde punkt om sig selv og vigtigheden af at forsvare britisk tradition og kultur. Det gør de ved at recognise that culture is not static, that over time changes take place naturally. Men på trods af anerkendelsen af, at kultur ikke er statisk, så vil de alligevel kæmpe imod, at politikerne undermine our culture and impose non-english cultures on the English people in their own land. Så når de skriver at the best of their cultures will be absorbed naturally [i engelsk kultur], så kommer det intet sted til udtryk, at der eksisterer noget godt i for eksempel muslimsk kultur, som kunne være en berigelse for engelsk kultur. Dette statement er særlig interessant, da EDL her taler om vores kultur i deres eget land, hvilket skubber personer med andre overbevisninger ud af den engelske in-gruppe (Tajfel 1974, Ruscher 2001). Her opstår der altså igen en antagonisme inden for EDL s egen diskurs. På den ene side taler de om en unik engelsk kultur, som har rødder langt tilbage i historien, og en kultur man er født ind i. Alligevel anerkender EDL, at immigranter kan komme til landet og adoptere den engelske kultur, samt at people of all faiths, all political persuasions, and all lifestyles choices er velkomne i landet og velkomne i EDL så længe de respekterer engelsk kultur, love og traditioner. Her skelner EDL klart mellem kulturer, hvor den engelske kultur er hævet over andre kulturer. I EDL s øjne, er det altså et kulturelt os, hvis kultur i sin kerne er bedre end deres kultur (Ruscher 2004:36). På den måde forsøger EDL via politikerne at værne om engelsk kultur, således at det politisk bliver bestemt, hvilke kulturelle træk der må have indflydelse på engelsk kultur. Det er således altid de fremmede kulturer, som skal tilpasse sig den engelske, så der ikke sker en creeping islamisering. Netop det følelsesladede ord creeping bruger de to gang i deres Mission Statement, når de forklarer, hvordan Islam kommer og islamiserer det engelske samfund. Et ord der associeres med noget ubehageligt, og noget, som kommer snigende og pludselig er der, uden man har lagt mærke til det. Her skaber EDL en myte om det gode traditionelle England, som risikerer at forsvinde på grund af islamiseringen. Det eneste, som i EDL s diskurs er uforeneligt med engelsk kultur er altså Islam, hvilket også gør det til diskursens konstitutive ydre. Islam er altså den truende andethed, som EDL henviser til, når de i kampen for at bevare det engelske, udpeger Islam som truslen 62

63 mod our cherised way of life. Fra EDL s eget perspektiv, modsætter bevægelsen sig altså Islam, idet de ser det som en meget reel og berettiget trussel mod deres egen kultur (Allen 2011). Desuden er det også værd at bemærke, at det er skrevet i nutid, hvilket understreger, hvordan truslen er aktuel, og at the creeping islamisation sker her og nu, og kalder på handling fra EDL til at stoppe denne udvikling. I dette afsnit henviser de også til de britiske soldater, som på patriotisk vis stand up and risk their lives every day in order to protect our culture and democratic way of life, og ligesom EDL beskytter de vores engelsk kultur og demokrati-opfattelse. Årsagen til denne hyldest til de britiske soldater må formodes at skyldes, at EDL opstod i kølvandet på en muslimsk demonstration, hvor omkring 20 personer fra den islamistiske gruppe Ahlus Sunnah wal Jamahh med en krænkende og provokerende demonstration beskyldte de britiske soldater for at være børnemordere (Jackson 2011:14) International outlook It is time for the whole world to unite against a truly Global Jihad I den sidste blok i EDL s Mission Statement fremhæver de, at de gerne vil arbejde sammen med andre bevægelser, som støtter EDL s værdier, fordi de opfatter muslimernes krav om Sharia-lovgivning som et globalt anliggende. Derfor skal det også skal tackles globalt. Selv om der her er tale om en global bevægelse, så er det en united gruppe, med muslimer som det konstitutive ydre. Her giver de udtryk for, at det er hele verden mod Islam. Dermed bliver der dannet en in-gruppe med hele verdens befolkning, og med Islam og muslimer som det konstitutive ydre. Dog med den vigtige forskel, at EDL kun ønsker at forsvare sig i deres eget land, så de kan bevare deres egen unikke og moderne kultur, mens de ikke ønsker at blande sig i, om der bliver indført Sharialovgivning i lande i Mellemøsten. Derfor mener EDL, at det er tid til contributing to the global struggle against Islamic intolerance of Western cultures, customs, religions, politics, and laws. Her understreger EDL, at de opfatter den vestlige kultur som overlegen i forhold til Orienten og Islam, og at disse to er uforenelige (Said 2002). Denne diskurs vil jeg uddybe senere i min analyse Opsummering af Mission Statement EDL s udgangspunkt for at opstå som bevægelse var, at en gruppe muslimer på krænkende vis demonstrerede mod britiske soldater. De bruger altså ét eksempel som grund til, at der er behov for en Islam-kritisk bevægelse, som beskytter de engelske 63

64 værdier. Denne ene episode bruger de til at forudsige, hvordan andre muslimer vil kunne forventes at handle med negative intentioner mod den engelske befolkning i fremtiden (Ruscher 2001:4). Og som jeg vil uddybe senere, er det en typisk måde for EDL at argumentere på, når de ofte bruger enkelteksempler til at brede ud og stereotypisere out-gruppen. EDL tager ad flere omgange afstand fra radikal Islam, og forsøger i deres Mission Statement at skelne mellem radikal Islam og Islam. Alligevel argumenterer jeg, at de i deres artikuleringer af både radikal Islam og Islam blander de to elementer sammen og ikke laver en klar skelnen. I EDL s Mission Statement bliver radikal Islam ækvivaleret med barbarisk, antimoderne, overgreb mod børn, æresdrab, og anses som en 7. århundrede religion, mens de ikke kommer nærmere ind på, hvad det vil sige ikke at være ikke-ekstrem muslim. I stedet tegner de et billede af, at Islam i sin kerne er barbarisk, hvilket medfører, at de muslimer som bekender sig til religionen Islam, således bekender sig til denne barbariske religion. Derfor mener jeg ikke, deres forsøg på at skelne mellem moderate og radikale muslimer lykkedes. På den måde bliver Islam og muslimer italesat som uforenelig med den engelske identitet, selv om de flere gange skriver, at man ikke må dæmonisere alle muslimer. EDL er meget bevidste om, at de i manges øjne bliver opfattet som racister og højreekstreme, 37 og derfor er de meget opmærksomme på at adskille muslimer generelt og radikale muslimer. Alligevel kommer der allerede i deres Mission Statement udsagn, hvor der opstår et modsætningsforhold eller en antagonisme i deres diskurs. Det sker, når de i det ene øjeblik siger, at det ikke er alle muslimer, som er ekstreme, mens de i det næste beskriver Islam som en grundlæggende barbarisk religion. Man kunne ellers forvente, at der ikke ville være en sådan antagonisme i en bevægelse som EDL, da de med en strategisk kommunikation kunne drage fordel af et klart budskab uden modsætningsforhold Nyheder Nyheder er en stor del af EDL s hjemmeside, og er altså i høj grad med til at definere diskursen. Hver måned producerer de omkring nye indlæg, ofte suppleret med 37 Det giver de udtryk for både i deres nyheder, og i deres FAQ, som de har lavet, netop fordi de mener der er mange fejlagtige opfattelser af, hvad de står for. 64

65 billeder og video. Alle nyheder har en byline, men hvem afsenderen er, står ikke helt klart. Ofte er det pseudonymer som for eksempel Pyrus, som bliver anvendt, eller også er det skrevet af EDL News Team, hvor det heller ikke fremgår, hvem der står bag. Det er altså ikke muligt at forbinde en konkret person som forfatter til artiklen, hvilket svækker troværdigheden, når der ikke er en navngiven person, som er ansvarlig for artiklen. Samtidig er det også værd at bemærke, at det ikke er muligt at kommentere på artiklerne. EDL s brug af for eksempel Facebook og Twitter tilskynder ellers at debattere, men det ønsker EDL altså ikke på den officielle hjemmeside. Debatten er i stedet henlagt til de sociale medier eller til deres debat forum, som kun er synlig for medlemmer. Dette kan ses som en målrettet kommunikation, hvor den officielle linje udstikkes fra den officielle kanal, englishdefenceleague.net. På den måde er det muligt for ledelsen at styre kommunikationen, så medlemmer og græsrødders debatter foregår på de sociale medier, hvor de har mulighed for at diskutere mere traditionelle højreorienterede temaer som glorificering af vold, antisemitisme og neonazisme (Jackson 2011:34). Indlæggene eller nyhederne tager ofte udgangspunkt i aktuelle begivenheder. Her skriver de for eksempel om årsdagen for 9/11, demonstrationer i kølvandet på den islamkritiske film, Innocence of Muslims, 38 eller en debat i England, hvor medierne forbinder asiater en række sex-forbrydelser. Ved sidstnævnte aktuelle historie, hævder EDL, at medierne fejlagtigt kategoriserer asiater som sex-forbrydere, 39 hvorefter EDL argumenterer, at der er en islamisk forbindelse mellem sex-forbrydelse og Islam altså at Islam legalisere sex-forbrydelser. Også omtale af demonstrationer fylder en stor del af EDL s nyheder. Det kan enten være optakter til demonstrationer, hvor de forklarer formålet med demonstrationen. Eller det kan være nyheder, hvor de udlægger deres oplevelse af begivenheden, hvor de for eksempel kommenterer på, hvad de fik ud af demonstrationen, eller hvordan de britiske medier har dækket begivenheden. De temaer som går igen, er en fremstilling af EDL som syndebuk, og uretfærdigheden i de påstande, som medier, kommentatorer, eksperter eller muslimer har om bevægelsen. Eller det kan være, at EDL og englænderne generelt ikke skal være sensitive og ikke turde kritisere Islam og muslimer, hvis nogle fra denne gruppe begår for

66 eksempel sex-forbrydelser mod børn, eller opfordrer til Sharia-lovgivning i det engelske samfund. Et andet vigtigt tema er nødvendigheden af en reform af Islam, så religionen kan bevæge sig væk fra dets oprindelige udgangspunkt, som en religion med normer og praksisser, som ifølge EDL hører hjemme i det 7.århundrede. Samtidig gør de også i deres nyheder meget ud af at tage afstand fra, at alle muslimer er ekstremister. Not all British Muslims are extremists - far from it. But most extremist turn out to be Muslims, so clearly there is an underlying problem, 40 bliver der blandt andet skrevet. Det er et typisk eksempel på, hvordan EDL i samme sætning forsøger at skelne mellem onde og gode muslimer, mens de dernæst kobler Islam sammen med terrorisme. I deres nyhedsdækning er der specielt tre retninger, som gør sig tydelig. Den ene handler om Islam, hvor de har en ensidig form for nyhedsdækning. Alle artikler har en kritisk vinkel på Islam som religion, selv om de i deres Mission Statement har et helt afsnit, hvor der understreger, at de vil sikrer, at the public get a balanced picture of Islam. 41 Det er altså ikke et afbalanceret billede af Islam, som de tegner, men bruger i stedet gentagelser om Islam som en religion med et 7. århundrede dogma, og som en religion, der vil tage alle midler i brug for at udbrede deres verdenssyn. Her knytter de terrorhandlinger og overgreb mod børn sammen med Islam. Den anden retning handler om EDL, hvor de argumenterer for vigtigheden af EDL s eksistens. Her kæmper de for engelske værdier, ved at 1) demonstrere, 2)påpege episoder hvor muslimer er indblandet i for eksempel sexforbrydelser og terror, 3) kritisere, at politikerne ikke tager truslen fra Islam tilstrækkelig alvorligt. Som det sidste finder jeg en retning, hvor EDL påtager sig en offerrolle og påpeger de uretfærdigheder, som de er udsat for, når de for eksempel bliver kaldt for en racistisk bevægelse. I nedenstående display, har jeg forsøgt at overskueliggøre EDL s nyhedsdækning i maj Her har jeg lavet et overblik over nyheds-temaerne og samtidig tydeliggjort, hvordan EDL definerer vi et i et modsætningsforhold til de et

67 Nyhed Tema De et Vi et Terrorist Arrest Threaten Chances of Harmony in Luton 42 Luton Homecoming A Resounding Succes 43 Islamic Extremism And The Path To Reform 44 EDL Leaders Join British Freedom 45 Terrorisme er den største udfordring for sikkerhedstjenesten. Derfor bør Islam reformeres Demonstration var succes, men mediedækningen var skævvreden Islam skal reformers ellers truer Islam med at overtage det engelske samfund Tommy Robinson er blevet joint vice-chairman i partiet British Freedom Ekstreme muslimer, muslimer, islamisk terror. most extremists turn out to be Muslims, so clearly there is an underlying problem Medier, politikere og moddemonstranterne UAF (Unite Against Facism) Muslimer. There must be a reason why it seems that wherever there is Islam there is also Islamic extremism Why is it that Islam continues to produce terrorist, tyrannical leaders, intolerant and hateful preachers, barbaric cultural practices and numerous challenges to human rights and Western freedoms EU og militant Islam EDL. Men som konsekvens af islamisk terror er det hele den engelske befolkning, som er truet EDL sætter sig i en offerrolle, hvor de tager afstand fra beskyldninger om racisme. We re not racist take five minutes to read any of the website articles ( ) our Mission Statement or our Common Questions EDL kæmper på patriotisk vis for at råbe politikere op, så de vil tage problemerne tilknyttet Islam alvorligt - ellers risikerer samfundet at blive islamifiseret EDL. Our commitment to protecting the rights and freedoms that our country has long enjoyed, as well as our belief that our national identity is something worth celebrating and defending

68 Nyhed Tema De et Vi et EDL Making Connections 46 EDL er en verdensomspændende Islamister, som truer landenes kultur EDL. No surrender til Islam bevægelse, som forsøger at skabe opmærksomhed om islamiske problemer og undervise amerikanere om Islam Tory Counsillor Suspends Herself After Supporting EDL On Twitter 47 Byrådsmedlem støtter EDL, men trækker derefter udsagn tilbage på grund af kritik Personer, som ikke tør stå frem og sige deres holdning til de problemer, som ifølge EDL er tilknyttet Islam EDL i en offerrolle, hvor de i en Twitter-debat bliver kaldt for racister og ekstremister It Is Unfair To Call Grooming Gangs Asians 48 Grooming Gangs: The Islamic Connection 49 Der er begået overgreb mod børn. EDL mener mediernes dækning har været krænkende, og asiater er blevet stigmatiseret. Problemet med overgreb er ifølge EDL knyttet til Islam Man bør ikke stigmatisere ikkemuslimske asiater i forbindelse med overgreb mod børn Medier og Islam Islam. EDL mener, at der er en sammenhæng mellem Islam og overgreb på børn. Whilst not necessarily justifying these actions, it is possible to look to Islam to explain why these men all chose such young victims. (Skrevet i forbindelse med at unge piger er blevet voldtaget af muslimske mænd) EDL. De stiller sig patriotisk op og beskytter Asiater EDL. Nationalisme. Nowadays not everyone shares our love for our country (underforstået: Det gør EDL)

69 Nyhed Tema De et Vi et Rochdale Demonstration 50 I dette tegn skal vi sejre. Islam har spillet en rolle i at udforme en kultur, som tillader at undertrykke kvinder og krænke børn seksuelt, og EDL gentager myten om et England truet af Islam. Islam. Religionen er i sin kerne kvindeundertrykkende og tillader at krænke børn seksuelt EDL, englændere. Alle risikerer at blive krænket, hvis Islam overtager England. Derfor afholder EDL en demonstration, så de patriotisk kæmper på Englands vegne The Police Are Right To Lack Confidence In Government 51 Police Launch Appeal Following Attacks On St. George s Day Parade In Brighton 52 Display 1. Oversigt over EDL s nyheder i maj 2012 Politikere bør ikke skære ned på politiet ved OL i London er den største trussel islamisk terror, og derfor er der brug for meget politi EDL samles for at hylde engelsk national-identitet Politikere (skærer ned på politiressourcer, og som i stedet needs to look carefully at the interests of its own people) og Islam (producerer terrorister) Moddemonstranter EDL, englændere. Nationen er truet, hvis politi-styrken svækkes March for England. Patriotiske mænd og kvinder fejrer St George s Day. EDL påtager sig offerrolle og tager afstand fra beskyldninger om at være fascister, fordi de opfatter sig selv om patrioter og nationalister

70 årsdagen for 9/11 53 Billede 4. Screendump fra artiklen 911 We Remember, hvor World Trade Center styrter til jorden. 11 år efter dagen for terrorangrebet på World Trade Center i New York, har EDL skrevet en artikel. 54 Artiklen er et typisk eksempel på, hvordan EDL opbygger en patriotisk gruppeidentitet ved at tegne et billede af en skræmmende anden, og en måde hvorpå de bruger en enkeltstående hændelse til at brede det ud til Islam generelt. Samtidig benytter de 9/11 til at kræve en reform af Islam. EDL tager udgangspunkt i et faktuelt terrorangreb og spiller på frygten for, at det kan ske igen. I EDL s diskurs skal forklaringen på terrorangrebet findes i Islam. Her argumenterer de, at the single justification for theese heinous acts are found within the Islamic faith itself, the Quran, Hadith, and it s legal, social, political and military components (sharia law). Her tager de ikke højde for sociale forklaringer, eller at det kan være nogle enkelte gale mænds værk. Derimod bliver det en religiøs identitetsmarkør, som terroristerne forbindes med De følgende citater er alle hentet fra dette link, medmindre andet er anført. 54 Som jeg skrev i mit metodeafsnit vil jeg ikke lade mig begrænse af snævre grænser. Denne artikel er uden for min empiri-afgrænsning, men da den er et godt eksempel på, hvordan EDL bruger enkeltstående hændelser som en del af deres argumentation mod Islam, har jeg valgt at tage den med i min analyse. 70

71 Også i denne artikel er der et eksempel på, hvordan we are always mindful and steer clear of discriminstion against Muslims as a whole, men alligevel skriver de få linjer længere nede, at we will continue to expose the religion of peace for the lie that it is. Når EDL på den måde kritiserer Islam, og kalder religionen for en backward 7 th century ideology, rammer de alle de muslimer, som tror på Koranen. Man begrunder altså terrorangrebet med Islam, og laver dermed en kategori, hvor muslimer der tror på koranen, bliver sat i forbindelse med terrorister. Ved at tillægge Islam negative værdier, stigmatiserer man hele gruppen af troende muslimer, og frem for at sige at disse individuelle individer begik terror så bliver der lavet en abstrakt karateristik, som kan være med til at forudsige en fremtidig opførsel blandt kategorien muslimer. Dermed bruger EDL (in-gruppen) begivenheden til at retfærdiggøre, hvordan man behandler muslimer (out-gruppen) (Kuschel & Zand 2007:17 og Ruscher 2001:3). Konsekvensen af dette kan både være, at muslimer ændrer sin egen selvopfattelse, men kan også lede til en stigmatisering i offentligheden, således at alle muslimer bliver opfattet som potentielle terrorister (Jenkins 1997:60). Med et billede af eksplosionen, da det ene tårn bliver ramt af flyet og det andet tårn i baggrunden, hvorfra der stiger sort røg op, virker det som en påmindelse om de mange menneskeliv, der gik tabt, samt hvordan USA blev ramt af et terrorangreb på egen grund. Også overskriften We remember understreger, hvordan EDL bruger årsdagen til at minde læseren om, hvordan terroristerne begrundede terrorangrebet med baggrund i Islam, samtidig med at eksemplet bruges til at skabe frygt. Dermed forsøger artiklen at overbevise læseren om, at hvis ikke man kæmper på samme side som EDL og aktivt gør noget mod radikale muslimer, så vil noget lignende kunne ske igen. Her bliver det vestlige og det muslimske italesat som kulturelle enheder i konflikt, og de visuelle billeder med tårnene der står i brand, giver en fortælling om, at Vesten er under angreb, og læseren bliver iscenesat som en vesterlænding som angribes af muslimer. I EDL s logo, i deres Mission Statement, i deres nyheder og i særdeleshed i nyheden fra 9/11 er der en underliggende henvisning til at civilisationerne vil støde sammen (Huntington 2006), fordi kulturer opfattes som uforenelige. Samuel Huntington har i sin bog Civilisationernes sammenstød fra 1993 argumenteret for, hvordan det er kulturer, som i fremtiden vil være den dominerende årsag til konflikt. Han argumenterer for, at civilisationerne adskiller sig fra hinanden gennem deres historie, sprog, kultur, tradition, og som det vigtigste deres religion. Endvidere mener han, at mennesker definerer deres identitet i etniske og religiøse termer, hvilket sandsynligvis vil forstærke en 71

72 opfattelse af os og dem, mellem sig selv og de mennesker, som har en anden etnicitet eller religion. Jf. min analyse af EDL s logo med en kristen korsfarer-retorik, henviser Huntington til, hvordan Vesten og Islam gennem århundreder har kæmpet mod hinanden, og mener derfor at det er usandsynligt, at en århundreder lang militær interaktion mellem Vesten og Islam vil forsvinde (Huntington 2006). We will never ever surrender to your backward, hateful and intolerant ways, we will always stand shoulder to shoulder with our cousins in America, we will fight you in every corner of the world until you and your kind cease to be a burden on this beautiful planet. With that in mind we call upon all proud patriots in Europe and the world over to reflect on this sad day 11 years ago, make your stand, make your voices heard, make sure Islamic fascists know they will be opposed wherever they rear their ugly barbaric heads. Ovenstående citat fra 911 We Remember, viser en stor kløft mellem EDL s opfattelse af Vesten sat i et antagonistisk forhold til Islam og muslimer. EDL s udsagn om, at de aldrig vil overgive sig, vil potentielt kunne udvikle sig til et sammenstød mellem civilisationer. Endvidere vil deres artikuleringer, ført an af vi er, underbygge en ide om, at den engelske nation (og resten af Vesten) har et familiært (jf cousins ), kulturelt fællesskab, som i sin kerne er uforeneligt med det muslimske fællesskab, som her bliver ækvivaleret med backward, hatefull and intolerant. Ved at italesætte muslimer som your kind ligger der en negativ opfattelse af muslimer som essentiel anderledes end de civilicerede vesterlændinge. Det er altså disse uciviliserede mennesker, som bliver betegnet som en byrde for den smukke planet - underforstået, at det er de værdier, som EDL rummer, som gør jorden smuk, mens det er muslimerne, som truer denne skønhed. Nyheden er desuden multimodal, og består foruden tekst af billede og video. Her har EDL suppleret artiklen med en mindevideo med en panfløjte-udgave af Amazing Grace, mens en speaker i alvorlig tone kommenterer på the deadly and terrible acts og at thousands of lives were suddenly ended by evil. Dette er i speaken kombineret med en patriotisk tro på, at det amerikanske folk ikke er til at ryste, og at de vil kæmpe imod ondskaben fra Islam. 72

73 Hjemmesiden som samlingspunkt Ud over EDL s nyheder og Mission Statement, fungerer hjemmesiden også som et samlingspunkt for medlemmerne. Da mit udgangspunkt for denne diskursanalyse er hjemmesiden, er det naturligt at undersøge, hvordan siden gennem sin diskurs interpellerer medlemmerne og mulige nye medlemmer. På hjemmesiden kan man melde sig ind i EDL, hvis man sympatiserer med bevægelsens holdninger, og man kan melde sig ind i enten geografisk, kønsbestemt eller religionsbestemt forankrede divisioner. På den måde interpellerer EDL besøgende på hjemmesiden til at melde sig ind i en patriotisk bevægelse, som ikke sidder med hænderne i skødet, mens England bliver overtaget af muslimer og muslimsk kultur. Interpellationen spiller således en stor rolle på deres forside, når de gør opmærksom på deres næste demonstration, og uanset hvilken underside man vælger, har de i højre side en spalte, hvor de lægger video, den næste demonstration, mulighed for donation, tilmelding af nyhedsbrev, eller den nyeste twitter-opdateringer fra det officielle EDL og Tommy Robinson. Disse twitteropdateringer bliver typisk brugt til at linke til nyheder, som handler om optøjer og kriminalitet begået af radikale muslimer eller til interne nyheder i EDL. For eksempel havde de en twitter-nyhed om en selvmordbombe i forbindelse med en anti-islam film lavet af i USA. 55 Denne opdatering bliver fulgt af teksten: Mad muslim woman blows herself & others up in another defining act of such peaceful religion. 56 Det er altså et eksempel på, hvordan de knytter Twitter og den officielle hjemmeside sammen og udnytter de sociale medier til at udbrede nyheder så vidt som muligt. Det er dog en vigtig pointe, at de ikke bare linker til nyheden, men at de har skrevet en tekst til linket, hvor de tilknytter nyheden til deres egen diskurs om Islam. Linket med den kvindelige selvmordsbomber bliver først diskursiveret, når EDL med teksten kobler Islam til at være årsagen til selvmordsbomben, og bruger den kvindelige selvmordbomber som eksempel på, at Islam ikke er en fredelig religion. Så selv om de skriver, at det er en mad woman, så vil jeg alligevel argumentere, at de får det koblet til religionen Islam, da det er underforstået, at når denne kvinde kan dræbe andre i Islams navn, så er det ikke en fredsfyldt religion. Her er det altså igen religionen som er eneste identitetsmarkør, og EDL Twitteropdatering fra 18. september

74 Islam bliver fremstillet som eneste årsag til terrorhandlingen, hvorved der bliver set bort fra andre årsagsforklaringer. Med muligheden for at melde sig ind i divisioner samt nyhedsopdateringer om, hvad der sker i bevægelsen, kommer hjemmesiden derved til at fungere som et samlingspunkt for bevægelsens medlemmer. Derfor vil jeg nu analysere, hvordan EDL diskursivt opbygger deres gruppeidentitet Opbygning af gruppeidentitet Jeg vil nu undersøge, hvordan EDL diskursivt opbygger sin gruppeidentitet. Set i lyset af den højredrejning, som bliver oplevet mange steder i Europa og de mange medlemmer, som EDL tiltrækker, er det interessant at undersøge, hvordan de gennem sproglige mønstre opbygger fællesskaber. Grupper er ikke givne på forhånd, men sker gennem repræsentation, således at grupperne først eksisterer, når de bliver italesat, og det er gennem denne repræsentation, at gruppen bliver indholdsudfyldt. (Jørgensen & Phillips 2011:57). Derfor kan jeg altså undersøge, hvordan EDL diskursivt udfylder fællesskaberne med specifikke normer, og hvordan de derigennem bliver interpelleret. Jeg vil derfor argumentere for, at EDL opbygger tre primære identitetskategorier, samt undersøge hvilke værdier og normer EDL tillægger de tre kategorier (se nedenstående figur). 74

75 Figur 6: EDL s identitetskategorier Vi et og nationalisme Jeg vil nu undersøge, hvordan EDL via et vi opbygger sin gruppeidentitet og nationalfølelse. Både i EDL s Mission Statement og i deres nyheder benytter sig i høj grad af vi er. Det benytter de på to måder, hvilket kommer til udtryk i nedenstående display (Dahler-Larsen 2002). Vi som EDL Vi som englændere Hvem er de Muslimer, politikere/meningsdannere/medier Muslimer, politikere/meningsdannere/medier Værdier Patriotisme, handlekraft, fælles historie, nationalisme, demokrati, Fælles historie, nationalisme, demokrati, ytringsfrihed, tolerance ytringsfrihed, tolerance Display 2. Opbygning af gruppeidentitet og nationalfølelse gennem en italesættelse af EDL, englændere og de andre. Ved i høj grad at bruge vi et, får EDL opdelt sig selv og muslimer i et os og dem så de forfordeler in-gruppen. Denne skelnen mellem in-gruppen og out-gruppen sker gennem 75

76 sproget, hvor pronominer som os og vi udtrykker en in-gruppe samhørighed, tilhørsforhold og en positiv opfattelse af in-gruppen (Ruscher 2004:36). EDL s italesættelse af sig selv med et vi er endvidere vigtig, da det er den måde gruppen bliver skabt og konstitueret, idet dette først sker, når der er nogen som taler om eller på vegne af gruppen. Det betyder også, at der følger et samfundsbillede med baseret på denne repræsentation, blandt andet fordi gruppen konstitueres som et modsætningsforhold til andre grupper (Laclau 1993b). EDL italesætter blandt andet sig selv om tilhørende en historisk nation med værdifulde traditioner, og det er altså med dette som udgangspunkt, at de definerer in-gruppen. På den måde er italesættelsen af vi et også vigtig, fordi in-gruppe-medlemmer (EDL) først kan hade eller føle modvilje til en out-gruppe, samt diskriminere gruppen, når de føler en samhørighed med deres egen gruppe. I EDL s tilfælde er det altså den nationale vi-følelse, som binder gruppen sammen, før gruppen kan begynde at føle had eller modvilje mod en anden gruppe (Henri Tajfel 1974). Når EDL italesætter vi et, er det som oftest i forbindelse med en nationalisme diskurs, hvor der er tale om et samlet engelsk vi, og ikke kun et EDL vi. I forbindelse med nationalisme-diskursen, er det interessant at bemærke, hvordan EDL taler på vegne af hele den britiske befolkning, når det handler om at italesætte de andre, og hvor det nationale vi konstrueres i en forskelsrelation til muslimsk kultur. Dermed påtager EDL sig en patriotisk rolle som hele nationens beskytter mod den truende anden, som primært er muslimerne, men også politikere og meningsdannere, da EDL ikke mener, at disse gør nok ved den creeping islamisering, som England er udsat for. Samtidig er den eneste identitetsforskel på EDL-medlemmerne og englænderne generelt, patriotismen og handlekraften, eftersom det er EDL s medlemmer, som aktivt går på gaden for at stoppe islamiseringen af samfundet. Så selv om EDL og briterne deler identitetsgruppen (jf. figur 6), så kritiserer bevægelsen dem for at tage aktiv afstand fra islamiseringen af samfundet. Som ovenstående display viser, så er EDL altså forkæmper for at bevare engelsk kultur og normer, som de ækvivalerer med ytringsfrihed, demokrati og en fælles historie. Den noget vage udfyldning af engelskheden betyder, at EDL i stedet lægger vægten på, hvad de ikke er. Dermed bliver den nationale identitet reproduceret gennem en negativ orientalisering, hvor muslimerne bliver sat i en andetheds-kategori (Said 2002). Dette tildeler nationalidentiteten en stabil essens eller kerne ved tydeligt at markere, hvem 76

77 der ikke er engelsk. Det bliver altså ikke beskrevet, hvad det vil sige at være engelsk, og det nationale vi bliver dermed til en intuitiv underforstået kategori. Så når der opstår en civilisationssammenstøds-diskurs med fokus på kulturkrig og andethedsforestillinger, kommer den nationale identitet i en statisk kategori, hvor engelsk er noget man er, og ikke noget man kan vælge at være eller blive. Dermed får den engelske identitet en essens, som er indgroet gennem generationer, og som står i et antagonistisk forhold til at være muslim (Stage 2011:116). For EDL er tegnene ytringsfrihed og demokrati de to vigtigste engelske værdier at beskytte, og det er disse, som binder in-gruppen sammen. Men lige så vel som de kun udfylder engelskheden med ytringsfrihed og demokrati, og i stedet sætter engelskheden i forhold til, hvad de ikke er, så indholdsudfylder de ikke tegnet demokrati. Derfor kommer det også til at virke som et indforstået begreb, dannet gennem en fælles engelske historie. Når det handler om, hvordan EDL sætter indhold i ytringsfrihed, så opfatter de ytringsfriheden som en essentiel menneskerettighed, uanset om det indebærer, at man latterliggør eller krænker andre personer. Så på samme måde som EDL definerer deres egen gruppe ud fra hvad de ikke er, demokrati ud fra hvad det ikke er, så definerer de i ligeså så høj grad ytringsfriheden ud fra, hvad det ikke er. Her står ytringsfrihed i modsætning til det islamiske forbud mod blasfemi og bagvaskelse. EDL mener, at et islamisk forbud er med til at forhindre en ærlig diskussion af jihad og islamisk overherredømme, og at de [muslimer] hader, hvad vi [EDL] elsker, hvilket specielt kommer til udtryk, når det handler om ytringsfrihed. Endvidere forklarer EDL, at man i civiliserede samfund udtrykker sig på fredelig vis, hvilket betyder, at man trygt kan udtrykke sig om et hvilket som helst emne. Dog er ytringen stadig åben for kritik og latterliggørelse, eftersom det er den måde, at ideer bliver testet, redefineret og forbedret. 57 Når ytringsfrihed tværtimod ikke eksisterer (som EDL ikke mener den gør i den muslimske kredse), betyder det, at holdninger ikke bliver udfordret. Den manglende ytringsfrihed og manglende udfordring af ideer - blandt muslimer er altså, ifølge EDL, en vigtig forklaringsårsag til, hvorfor kvinder går i burka, eller børn bliver indoktrineret til at bekende sig til Islam. Hvis blot disse normer og holdninger blev udfordret via ytringsfriheden, ville muslimer indse, at det er en forkert måde at leve på. I EDL s diskurs angående ytringsfrihed, skelner de mellem det civiliserede samfund, hvor man ytrer sig

78 fredeligt, hvorved det uciviliserede muslimske samfund, kommer til at stå i en antagonistisk position. Som jeg netop har redegjort for, så danner EDL i høj grad sin gruppeidentitet ud fra deres konstitutive ydre, muslimer. Det er altså særligt gennem fortællingen om, hvad de ikke er, at deres identitet bliver tydelig. Derfor vil jeg nu fortsætte ved at undersøge, hvordan EDL danner sin egen gruppeidentitet som et modsætningsforhold til muslimer og Islam Den truende anden Jeg har ovenfor analyseret, hvilke positive værdier EDL tillægger sig selv, når de taler om sig selv (os). Værdierne, som de tillægger muslimer (dem), er derimod negative. EDL opbygger altså i høj grad deres identitet ud fra et trusselsbillede og en out-gruppe med negative værdier, således at en vigtig faktor i deres fællesskabsopbygning er kampen mod islam, frem for kampen for demokrati og engelske værdier. EDL s formål er altså kampen for engelske værdier, men deres gruppeidentitet bliver dannet som et modsætningsforhold mod muslimer. Så når EDL beskriver, hvem vi ikke er, så spiller det også ind på forståelsen af, hvem vi er. Derfor er det vigtigt at forstå den kontekst (James 2011), som EDL s diskurs er opstået i. England har de seneste årtier oplevet en stor indvandring fra personer med muslimsk baggrund, og en sådan forandring har altid påkaldt reaktioner. Derfor er det naturligt, at EDL reagerer mod denne indvandring og medfølgende forandring af samfundet (Simonsen 2008:7). EDL opstod på baggrund af en demonstration, hvor en gruppe muslimer anklagede britiske soldater for overgreb på børn. Samtidig er byen Luton, hvor EDL opstod, og som er Tommy Robinsons hjemby også hjemby for de terrorister, som bombede Londons undergrund i 2005, hvor 52 personer mistede livet. Samtidig har byen oplevet store sociale problemer med arbejdsløshed på grund af tilbagegang i industrien. Dette, kombineret med at immigrationen ændrede demografien, har skabt spændinger mellem forskellige samfund og grupperinger, og ikke mindst frembragt en lukket kultur blandt muslimer. Den har derfor virket som utilnærmelig for vestlig indflydelse, og nogle muslimer har haft større sympati for terrorisme, end interesse i at integrere sig i det engelske samfund. Derfor har anti-muslimske holdninger i den brede befolkning vundet indpas, fordi de mener, at staten har tildelt urimeligt mange ressourcer til områder med 78

79 primært muslimske beboere (Jackson 2011:16). Man bør altså ikke underkende, at mange af EDL s medlemmer føler sig tilsidesat af deres egen regering. EDL bruger altså samfundets økonomiske, sociale og strukturelle krise, samt deres frygt for at det britiske samfund er ved at blive islamiseret, til at skabe en myte om en fælles kultur med fælles værdisystem, med muslimerne som det konstitutive ydre. Det fælles værdisystem bliver altså i højere grad skabt som et modbillede til muslimerne, end en opbygning af fælles værdier. Men denne opbygning af egen gruppeidentitet vil altid blive bygget i forhold til noget andet. For at vende tilbage til Saussures lingvistik, så forstår vi kun farven hvid, når det sættes i modsætning til farven sort det er altså forskellen, som giver ting og tegn mening (Hall 1997:234). På samme måde får ens egen in-gruppe først betydning, når den sættes i forhold til en out-gruppe. EDL s anti-muslimske ytringer er blevet mere accepterede og står ofte uimodsagt hen. Men diskriminationen og fordommene er i lige så høj grad et resultat af unøjagtigheder, misforståelser og misrepræsentationer af muslimerne (Allen 2011). Så hvor jeg i forrige afsnit har redegjort for, hvad EDL s vi bliver udfyldt med, så er bevægelsen ikke jihadister, ikke ekstremister og ikke radikale imamer, som forsøger at islamifisere England. Til gengæld kan EDL både være sorte, hvide, jøder, kristne eller homoseksuelle. EDL taler i høj grad om muslim extremists, extrimist preaching, men også i mere generelle vendinger om the spread of Islamic religion eller en muslimsk afvisning af de patriotiske EDL er, som beskytter den engelske nation (Allen 2011). EDL benytter sig af en retorik, hvor deres medlemmer forsøger at genskabe en følelse af kontrol i en verden, som bliver opfattet som anomisk og på vej i en krisetilstand. Det betyder, at der i EDL s retorik sker en dæmonisering af muslimer som de andre, og har ofte en underliggende diskurs med voldelige tendenser (Jackson 2011:55). We must not be afraid to say what should be obvious to all: Our way is better. Not different, better. 58 Denne form for repræsentation af den hele den engelske kultur, involverer dermed en eksklusion af dem, som ikke er medlem af our way. Denne form for differentiering af inog out-gruppen sker gennem en overdrivelse af forskellene med de andre. Dermed bliver det et normativt syn på de andre som uforenelige og fremmede i forhold til os, samtidig med at de udgør et trussel mod our culture (Allen 2011). Ved at etablere

80 vores kultur som normal, tingsliggør man dermed de andre, og associerer dem som unormal, og EDL ønsker at bære our way og den gode essens af engelskhed videre ind i fremtiden (Billig 1995). Samtidig har vi tidligere set, hvordan EDL opfatter den engelske kultur som unik, indeholdende nogle værdier, som står i kontrast til en muslimsk kultur. Bevægelsen laver altså en kulturel skelnen mellem den gode kultur og den dårlige, og laver en essentialisering, som viser, hvorledes EDL opfatter den engelske kultur som overlegen (Said2002). Men nationalisme opstår ofte i situationer, hvor eksterne kræfter forsøger at tilskynde folk til at opfatte deres in-gruppe og en given out-gruppe som én overordnet gruppe. Det er den samme opfattelse EDL har, når de giver udtryk for utilfredshed med at muslimer, som tror på en barbarisk religion, skal kunne integreres med den engelske kultur. EDL er altså utilfreds med, at politikerne som eksterne kræfter ikke tager truslen fra Islam seriøst, således at de to grupper skal smelte sammen til én overordnet gruppe. For nationalister afviser, at grupperne har en fælles identitet, ligesom EDL, som opfatter forskellene så fundamentale, at de ikke kan høre sammen i én gruppe. Det ovenstående citat er desuden et eksempel på, hvordan EDL sætter sig selv i en kulturel overlegen position i forhold til muslimer. Her udfylder de igen ikke tegnet our way, men sætter det i modsætning til, at muslimske kvinder er encased i burka, en barbarisk religion og overgreb på børn, samt at muslimer ikke respekterer engelsk demokrati og ytringsfrihed. Den skelnen, som EDL foretager, er en kulturalistisk opdeling, hvilket Tariq Modood kalder for kulturel racisme (Modood 2005). Her tegner EDL et billede af sig selv som de civiliserede med nøglen til, hvilken måde der er mest rigtig at leve på. Det er altså en kulturel racisme, hvor nogle kulturers skik og sædvane opfattes som overlegne i forhold til andre kulturer, og hvor man gennem stereotyper etablerer en normalitet og et værdisystem ud fra ens eget etnocentriske perspektiv. Ved at italesætte our way of life som normalt, tingsliggør EDL de andre, og de kommer til at fremstå som afvigende fra normen. Konsekvensen er, at når man sætter de andre i den position, så kommer det til at bliver opfattet som sund fornuft, rationelt og på ingen måde racistisk (Modood 2005, Hall 1997:259). Når man bruger denne form for stereotypisering af muslimer, bliver det samtidig brugt til at markere, hvem der falder uden det dominerende normsæt i samfundet, og bliver således brugt som en eksklusionsstrategi (Krag 2007:94). 80

81 Mange nationalister vil sige, at deres kritik af de andre ikke er et tegn på racisme (Tajfel: 1974), og med et citat som dette, tager EDL også modstand fra, at de skulle være racister. Where we take the time and effort to explain our arguments and to represent the views of our supporters, they endlessly repeat offensive claims that we are racists or fascists. 59 (min kursivering) Mange nationalister opfatter dog ikke denne reaktion som racisme, fordi de mener, at de er en inkluderende 60 gruppe, forudsat, at de nye deler deres sprog og religion og værdier. Sagt på en anden måde, skal de andre blive lige så prototypiske, som nationalisterne selv er defineret. Som oftest er det dog umuligt at blive så homogen, men som EDL også gør, så vil nationalister hævde, at deres afslag på optagelse i gruppen ikke er racistisk, men et spørgsmål om radikale forskelle. De andre er altså så markant anderledes, at de skal opfattes som om de tilhører en helt anden kategori, og dermed får disse andre en helt anden essens, end den menneskelige essens, som er tilknyttet in-gruppen (Leyens:2003). Når EDL for eksempel beskriver Islam som en 7. århundrede religion, sker der det, som Leyens (2003) kalder infrahumanisering. Det vil sige, at man favoriserer in-gruppen, mens out-gruppen er mindre menneskelig. Det svarer til, at når EDL betegner sig selv som civiliserede, så opfatter de sin in-gruppe som overlegen i forhold til out-gruppen. Mange af Leyens eksperimenter er blevet lavet med nationale og regionale grupper, hvilket gør undersøgelserne yderst relevante for mit speciale. På baggrund af disse undersøgelser fremfører han, at nationalisme og infra-humanisme hænger uløseligt sammen, således at hvor der er nationalisme, sker der også infra-humanisme. Leyens påpeger endvidere, hvordan nationalister og dem der infra-humaniserer foregiver, at de integrerer folk altså så længe de er parate to adopt the required standards to be part of the nation of real human beings (Leyens 2003). Det vil sige at enhed, frem for lighed og broderskab, er deres motto, således at forskelle og blandinger inden for det samme fællesskab er deres fjender EDL betegner netop sig som en inkluderende bevægelse i deres FAQs 81

82 Velikonja (2003) beskriver endvidere, at når man dehumnaiserer en out-gruppe ved at italesætte dem som for eksempel your kind, 61 eller bruger symboler til at afgrænse sin gruppeidentitet, så er det et første skridt mod at destruerer fjenden. Ved bevidst at destruerer fjenden, sker der en systematisk proces, som nedværdiger enten personer eller grupper. Denne opfattelse af, hvordan man effektivt kan adskille de to grupper, ved at benytte sig af et antagonistisk ydre, hænger endvidere godt sammen med historikeren Eric Hobsbawns (1995) ideer. Når ens egen gruppe føler sig kørt ud på et sidespor, så mener han ikke der findes nogen mere effektiv måde at binde sin egen gruppe sammen, end ved at forene sig i modsætning til en out-gruppe. På den måde kommer EDL s opfattelse af, at deres engelskhed er truet til at virke som en styrkende faktor, når de samles i et fællesskab mod out-gruppen Muslimsk identitet Efter at have undersøgt EDL s gruppeidentitet, og hvordan de skaber den i forhold til et konstitutivt ydre, er det nu muligt at se, hvordan EDL ækvivalerer den muslimske identitet. For mens EDL s identitet artikuleres i positive vendinger som inkluderende og demokratisk, så er den primære identitet, som bliver fremført, når det handler om EDL s diskurs i forhold til muslimer, en religiøs identitet. De nævner altså ikke, at identitet og tilhørsforhold er mangfoldige, og går på tværs af religiøse, nationale, etniske, kulturelle, sociale, økonomiske og politiske fællesskaber. EDL nævner ikke eksempler på muslimer, som også kæmper for menneskerettigheder, ytringsfrihed eller muslimer som er med i det britiske parlament, og dermed også en del af det engelske demokrati. Men når man som EDL kun nævner den religiøse identitet som årsag til for eksempel sex-forbrydelser, kan man være med til at skabe konflikt. De ting, som EDL forbinder med muslimsk identitet er halalslagtet kød, og de laver et klart link mellem Islam og sex-forbrydelser, 62 Islam og terror, 63 samt Islam og kvindeundertrykkelse. På den måde udfylder de muslimernes identitet med negative værdier. Det er fuldstændig legitimt at kritisere Irans behandling af kvinder. Men i det øjeblik man hævder, at den islamiske civilisation pr. definition er kvindeundertrykkende, er man ude

83 i en stigmatisering, der fastholder en hel gruppe i en påstået uforanderlig kliche. 64 Sådan siger sociologen Amin Maalouf i en avisartikel i Kristeligt Dagblad, og det er netop en af hovedpointerne, når det gælder den muslimske identitet. EDL har retten til at kritisere problemer, som blandt andet finder sted i muslimske kredse, men det er konfliktskabende og stereotypiserende, når de bruger identitetskategorien muslim som hovedargumentation for at enkelte muslimers handlinger bliver bredt ud til hele kategorien, og at man dermed fremfører, at man kan forudsige en fremtidig handling ud fra identitetskategorien (Kuschel og Zand 2007; Ruscher 2001). At opdele befolkningen i muslimer, kristne eller jøder, er ikke i sig selv stigmatiserende eller negativt, da kategorisering er uundgåeligt, når man skal få en kompliceret verden til at give mening. Men EDL tillægger nogle negative værdier til kategorien muslim, og dermed bliver hele kategorien stigmatiseret som problematisk og kan være med til at virke splittende mellem forskellige grupper (Jenskins 1997:60, Hall 1997:259, Pickering 2001:x). EDL s gentagne afstandstagender fra fylde den muslimske identitet med negative værdier og stereotypiseringer viser, at de er opmærksomme på, at bevægelsen næppe vil vinde bred opbakning i befolkningen, så længe de bliver sat i forbindelse med stereotypisering af muslimer som en anden, hvor de stigmatiserer dem som kulturelt underlegne. Ved at komme med et eksempel forsøger EDL at tage afstand fra, at de skulle sætte alle muslimer i forbindelse med Islam som en barbarisk religion. We have stated time and time again, it's not the Muslim community who are all to blame, but the teachings of Islam. For this, we are labelled as a hate group. 65 Herefter argumenterer de for, at ligesom man ikke hadede russerne for, hvad kommunisterne gjorde, eller tyskerne for, hvad nazisterne gjorde, så hader de heller ikke muslimer generelt. Præmissen for denne sammenligning er dog forkert, idet man godt kan være russer uden at være kommunist, tysker uden at være nazist, men man kan ikke være muslim uden at tro på Islam. 64 Den verden som forgår i Kristelig Dagblad den 2. oktober

84 Samtidig skriver de, at det er the teachings of Islam, som de tager afstand fra. Det er altså ikke blot militante eller radikale fortolkninger af Islam, som de tager afstand fra, men hele religionen de tager afstand fra. Dermed kategoriserer de igen alle muslimer, som tror på Islam, eller som underviser i Islam til at være problematiske. Dette er altså endnu et eksempel, hvordan EDL flittigt benytter sig af eksempler til at underbygge en påstand. Hvor de brugte årsdagen for 9/11 til at dokumentere, at der er en forbindelse mellem Islam og terror, så bruger de her et eksempel med omvendt fortegn til at dokumentere, at de ikke skærer alle muslimer over en kam, og sætte dem i en fælles identitetskategori. Ordene som i EDL s diskurs ækvivalerer rundt om det flydende element Islam er 7. århundrede religion, kvinde-undertrykkende, barbarisk, overgreb på børn, støtte til terrorhandlinger, homofobi, æresdrab, og EDL dæmoniserer dermed alle de muslimer, som tror på den religion, hvor tegnet Islam er udfyldt med disse værdier. I min analyse har jeg også undersøgt, hvilke tegn de fylder i elementet radikal Islam og Ekstrem Islam og fundet, at der ikke er nogen forskel på den måde de indholdsudfylder tegnene på. 84

85 Figur7. Ækvivalenskæden som den kommer til udtryk, når EDL indholdsudfylder Islam. Med min diskursanalyse er det ikke mit ærinde at vurdere, om denne ækvivalenskæde er sand. I stedet har jeg redegjort for, hvordan EDL gennem artikuleringer har skabt denne ækvivalenskæde, således at elementet Islam har fået fastlåst sin betydning og dermed blevet til et moment (Laclau og Mouffe 1985:113). Derved kommer EDL s udfyldning af Islam til at fremstå som objektiv og selvfølgelig i EDL s diskurs og for EDL s medlemmer (Jørgensen og Phillips2011:44) Demonstrationer En anden faktor i EDL s opbygning af gruppeidentitet er demonstrationer. På englishdefenceleague.net er der stor fokus på demonstrationer både når det angår allerede afholdte demonstrationer, men også ved at fortælle, hvornår den næste demonstration finder sted. Denne høje prioritering af demonstrationer viser den store rolle, som demonstrationer spiller i EDL s bevidsthed. Ved at lade den næste demonstration have så markant en plads, interpellerer bevægelsen medlemmerne til at handle aktivt og gå ud og demonstrere. Det er altså en tydelig måde, hvorpå diskursen 85

86 kommer til at spille en rolle for samfundet, da demonstrationerne ofte har store konsekvenser for de områder, som demonstrationerne bliver afholdt i, med stort politiopbud, anholdelser og hærværk begået mod forretninger og bygninger. Samtidig viser det, hvilken stor rolle demonstrationerne spiller i bevægelsens selvforståelse, da det blandt andet er til demonstrationerne, at bevægelsen fremsætter sine budskaber, og det er her de mødes og fysisk mærker, hvordan de er en del af et fællesskab. Ved EDL s demonstrationer benytter de sig i høj grad af det engelske flag St. George, som de bærer med sig, når de går på gaden. Som et nationalt symbol, har flaget mange forskellige meninger og betydninger, afhængig af hvordan det bliver benyttet i forskellige kulturelle praksisser. Men flaget spiller en central rolle i repræsentationen af et fællesskab, fællesskabets historie samt hvad, fællesskabet har opnået (Kemmelmeier og Winter 2008). Socialpsykologen Michael Billig (Billig 1995) skelner mellem flagets betydning, når det er flagrende og ikke-flagrende. Ved at bruge flaget aktivt til demonstrationer og på deres hjemmeside og for eksempel i deres logo, er EDL s brug af flaget flagrende. Således kommer det til at virke som en måde at kanalisere en national tilknytning til England, hvorigennem flaget opsummerer nationens historie, samtidig med at det minder folk om ens medlemskab til denne gruppe (Firth 1973). Når EDL bruger flaget som en påmindelse og som et nationalt symbol, har individer en tilbøjelighed til at tænke og opføre sig på måder, som er forventelig med det verdenssyn og de værdier, som er associeret med flaget. Samtidig tilskynder flaget som nationalt symbol medlemmer af nationen til, at den enkelte opfatter den sociale verden ud fra vedkommendes nationale identitet. Dermed sker der en selv-stereotypisering, hvor medlemmerne opfører sig på måder, som de ser som ønskelige for deres nationale identitet (Kremmelmeier og Winter 2008). Jf. EDL s diskurs er det ytringsfrihed og patriotisme, som kendetegner den engelske nation. Dermed interpellerer flaget EDL s medlemmer til aktivt at handle og demonstrere mod muslimer, da muslimers værdier og normer ifølge bevægelsen ikke er i overensstemmelse med de værdier og normer, som tilhører den engelske nation. Ved demonstrationer går de altså på gaden på vegne af hele den engelske nation, for at kæmpe for, at nationen kan bestå som en kulturel enhed. Endvidere bliver der i EDL s merscandise shop solgt alt fra huer, sweatshirts, bamser og EDL-flag til et våbenskjold, hvor det røde kors fra EDL-logoet er flettet ind i det engelske flag. Ved demonstrationerne er EDL-medlemmerne ofte iført tøj fra shoppen, og det 86

87 kommer derved til at virke som en slags uniform. På samme måde som man ser sportsfællesskaber, hvor fans er iført holdets spillertrøjer for at vise, hvilket fællesskab de tilhører, så viser EDL deres tilhørsforhold til demonstrationerne, eller når de går alene på gaden EDL i en offerrolle I EDL s diskurs fremstiller de sig selv i en offerrolle, men denne offerrolle skal dog også analyseres ud fra to perspektiver. Den første type offerrolle, som EDL påtager sig, skal ses fra det perspektiv, at EDL opfatter sig som en minoritet i forhold til hele den britiske befolkning. Her føler EDL sig uretfærdigt fremstillet som en (numerisk) minoritet, når de i forbindelse med mediernes dækning bliver beskrevet som racister og voldsmænd. As well as all the tiresome name-calling we also treated to numerous false accusations we incite violence, we hate Muslims, we support terrorism (really!?), we take candy from babies, etc, etc, etc. Really? It s getting old. 66 Den anden type offerrolle, hvor EDL opfatter sig som et offer i forhold til muslimer, kan umiddelbart virke som et paradoks, da EDL og englænderne er i numerisk overtal i forhold til muslimer. Men der er mange definitioner af begrebet minoritet, og det handler ikke kun om kvantitet, men også om, hvem der har magten til at bestemme, hvilke fælles normer der skal gælde i et samfund (Krag 2007:39). Så selv om EDL og den engelske befolkning er i klar overtal i forhold til både kategorien muslimer samt kategorien med radikale muslimer, så kan bevægelsen alligevel argumentere, at de som majoritet er truet af en minoritet, som ønsker sharialovgivning indført i landet. EDL argumenterer for, at på grund af politikernes frygt for at diskriminere muslimer, giver de dem særrettigheder til at udfolde sin tro, så Islam, på trods af at de er et numerisk mindretal, er i stand til at være normsættende. Det kommer blandt andet til udtryk i tilfældet, hvor der er halal-slagtet kød i køledisken, uden at man som ikke-muslim kan fravælge det. På den måde argumenterer EDL for, at muslimer med deres creeping islamisering er normsættende i det engelske samfund, og på den måde bliver EDL et offer. EDL har altså i sin diskurs to forskellige gruppeidentiteter, hvor de både tilhører den numeriske minoritet, som bliver uberettiget behandlet af medierne, politikerne og

88 befolkningen, men samtidig tilhører den store britiske majoritet, som de argumenterer for, er truet af en islamisering. (jf. figur 6 med EDL s identitetskategorier). Dermed fremstiller sig som ofre for 1) muslimer, som truer det engelske samfund samt 2) politikerne, som ikke tager islam-problematikken tilstrækkeligt alvorligt Opbygning af TR som leder Som sidste aktør, som spiller ind på EDL s opbygning af gruppeidentitet, er Tommy Robinson, da han spiller en stor rolle i EDL s bevidsthed. På englishdefenceleague.net s forside har man markeret hans betydning for bevægelsen ved at lave en collage med billeder. Her bliver han både fremstillet som en leder, men også som en forslået mand, som er blevet udsat for vold af muslimer. Han bliver på den måde interpelleret som leder, og samtidig fremstillet som manden der skal stå i spidsen, for at EDL kan vinde kampen mod Islam. Billede 5 67 Forsiden på EDL s hjemmeside den We fucking love you, Tommy ca minutter inde i videoen. 88

89 Sådan råber en tilhører til Tommy Robinson i forbindelse med bevægelsens 3 års dag, hvor Tommy Robinson taler om de udfordringer, som England i EDL s øjne står overfor. Udbruddet er et godt billede på den stjernestatus, som han nyder blandt EDL s medlemmer, og han fungerer som en samlende figur for EDL s medlemmer, idet grupper først eksisterer, når de bliver italesat. Derfor spiller Tommy Robinson en stor rolle i konstitueringen af EDL som en gruppe (Laclau 1993b). Som en af medstifterne af EDL er der ingen tvivl om, at Tommy Robinson har en helt speciel plads i EDL-bevægelsen, og stor betydning for bevægelsens medlemmer. Tommy Robinson fungerer som en form for martyr, og er ad flere omgange er blevet overfaldet af muslimer, 69 og han fortæller også at han er under 24-timers politi-beskyttelse 70 og går med en skudsikker vest, når han er i offentligheden. 71 Desuden har Bedfordshire Police meddelt Tommy Robinson, at han ikke kan være i sikkerhed i sit eget hjem. 72 Det sætter Tommy Robinson i en offerrolle, og han fungerer samtidig som argumentation på, at radikale muslimer udgør en trussel. For uanset hvor højt trusselniveauet mod Tommy Robinson reelt er, uanset om brugen af skudsikker vest er nødvendig eller ej, så er italesættelsen af ham som et potentielt offer med til at sætte ham i en position som en martyr, som er parat til at miste sit liv i kampen for vestlige værdier. Tommy Robinson virker for medlemmerne som en troværdig person, hvis ord på grund af sin status som leder af bevægelsen får særlig status. Når Tommy Robinson ved for eksempel demonstrationer eller i medierne udtaler sig om Islam, opfattes hans ord af medlemmerne som sande, og hans udsagn bliver i medlemmernes øjne legitimeret i kraft af hans position som bevægelsens leder. Her får hans ord en større magt, end den formelle base, som han taler ud fra, og han har en magt, som flytter menneskers tro i kraft af sin position som leder. Tommy Robinson opnår dog kun denne troværdighed i kraft af sin position inden for EDL-gruppen. For personer uden for gruppen har hans person ikke samme troværdighed. Tommy Robinson bliver som subjekt sat i en bestemt position af diskursen. Han bliver interpelleret som leder af EDL og får herigennem en identitet, hvor der hører sig nogle /

90 bestemte forventninger om, hvordan man skal opføre sig, samt hvad man bør sige eller ikke sige. Af Tommy Robinson forventes det, at han er en form for rollemodel for bevægelsen medlemmer, han udtaler sig til medier, og han er ikke-voldelig, da den ikkevoldelige ideologi er en del af bevægelsens diskurs. Her opstår der dog et modsætningsforhold, for selv om EDL fremhæver sig selv som en ikke-voldelig bevægelse, så har Tommy Robinson ad flere omgange været på kant med loven. 73 Gennem forventninger og handlinger, bliver Tommy Robinsons identitet altså tildelt og forhandlet i diskursive processer, og derfor skal hans identitet forstås som noget socialt (Jørgensen & Phillips 2011). For en bevægelse som EDL er det vigtigt at have en central karismatisk leder, som bevægelsen kan drages af. Denne rolle har Tommy Robinson i høj grad udfyldt ved at være meget synlig i medierne på trods af, at hans autoritet har været udfordret af udbrydergrupper fra EDL (Jackson2011:57). Således bliver Tommy Robinsons mesterbetegner leder, og denne rolle bliver indholdsudfyldt som det fremgår af nedenstående figur

91 Figur 8 Mester-betegneren for Tommy Robinson er leder, og bliver ækvivaleret med ovenstående måde Ækvivalenskæden Da jeg startede min analyse tog jeg udgangspunkt i tegnet English Defence League. I sig selv siger EDL ikke noget om, hvilken betydning der er i tegnet, og der var endnu intet indhold fyldt derind. Derfor har jeg med udgangspunkt i diskursteorien indholdsudfyldt elementet og forsøgt at låse fast, hvordan EDL udfylder tegnet. Denne fastlåsning er dog kun midlertidig, da diskurser er kontingente og hele tiden ændrer sig (Laclau og Mouffe 1985; Jørgensen og Phillips 2011:36ff). Hvis for eksempel EDL ændrer i deres Mission Statement eller får nye kriterier for, hvad de uploader på der hjemmeside, vil det spille ind på diskursen. Derfor har jeg i min analyse fundet mønstre i sproget, som har kunnet fastlåse den flydende betegner EDL, ved midlertidigt at fryse ækvivalenskæden rundt om nodalpunktet. Dermed bliver den flydende betegner midlertidigt fastlåst med; demokrati, anti-islamisme, anti-islam, kulturel enhed, patriotisme, ytringsfrihed, nationalisme samt infra-humanisering. 91

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "

Indholdsfortegnelse ! Indholdsfortegnelse!"#$%!&$''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! )*+,-+*)*.''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(!

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET

KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus 2011-2012 Kaptajnløjtnant Thomas Gudmandsen 16. april 2012 KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET Ledelsesdiskurser og Forsvarets

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet. FORRÅELSE Konferencen om forråelse, indtrykkene fra årets konference giver stadig genlyd rundt omkring på arbejdspladserne. Assistent klubben a holdte sin årlige konference for medlemmerne midt i marts

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

SAMMEN. Lad os gøre det

SAMMEN. Lad os gøre det Lad os gøre det SAMMEN Med en ridemæssig baggrund og mange års erfaring, er Claus Toftgaard efterhånden rutineret i at lære hesten øvelser. Han har dog de senere år fundet det meget mere interessant at

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere