februar Dette skal være en mindedag for jer. 24. februar 2. marts Gør dette til minde om mig

Transkript

1 15. DECEMBER februar Dette skal være en mindedag for jer SIDE 3 SANGE: 109, februar 2. marts Gør dette til minde om mig SIDE 18 SANGE: 99, 8 Udgave i stor skrift 2. DEL

2 34567 DECEMBER 15, 2013 Vol. 134, No. 24 Semimonthly DANISH STUDIEARTIKLER Dette skal være en mindedag for jer Gør dette til minde om mig Pa omtrent samme tid hvert år fejrer jøderne pas- ken, og sande kristne holder højtiden til minde om Jesu død. Hvorfor bør vi vide noget om den jødiske paske? Hvordan ved vi hvornar Herrens aftensmal- tid skal holdes, og hvilken betydning bør det have for os alle? Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Druck und Verlag: Wachtturm Bibel- und Traktat-Gesellschaft der Zeugen Jehovas, e. V., Selters/ Taunus. Verantwortliche Redaktion: Ramon Templeton, Selters/Taunus. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMAS- TER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Germany.

3 Dette skal være en mindedag for jer Denne dag skal tjene som mindedag for jer, og I skal fejre den som en højtid for Jehova. 2 MOS. 12:14. KAN DU FORKLARE? Hvad skulle israelitterne i Egypten gøre i forbindelse med den første paske? Hvornar spiste Jesus og apostlene det sidste paskem altid, og hvad skete der senere samme dag? Hvilke vigtige ting kan vi lære af beretningerne om den første paske og udgangen af Egypten? HVAD tænker du pa nar du hører ordet arsdag? Hvis du er gift, svarer du maske: Min bryllupsdag. Andre tænker maske pa datoen for en historisk begivenhed, som for eksempel da deres hjemland blev uafhængigt. Men ved du hvilken national årsdag der er blevet højtideligholdt i mere end år? 1, 2. Hvilken årsdag bør alle kristne være særlig interesseret i, og hvorfor? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

4 2 Det er den jødiske p aske. Den markerede israelitternes udfrielse fra trældommen i Egypten. Denne begivenhed har betydning for dig. Hvorfor? Fordi den vedrører nogle væsentlige sider af dit liv. Men, tænker du maske, jeg er jo kristen, ikke jøde. Hvorfor skulle jeg være interesseret i pasken? Svaret findes i disse vigtige ord: Vort paskeoffer, Kristus, er blevet slagtet. (1 Kor. 5:7) For virkelig at forsta hvad d et betyder, ma vi vide noget om den jødiske paske og se hvad den har at gøre med en befaling der blev givet til alle kristne. P ASKEN HVORFOR? 3 Hundredmillioner af ikkejøder jorden over har et vist kendskab til baggrunden for den første pas- ke. De har maske læst beretningen i Anden Mose- bog, faet historien fortalt eller set den skildret pa film. 4 Da israelitterne havde været trælle i Egypten i mange år, sendte Jehova Moses og hans bror, Aron, 3, 4. Hvad var baggrunden for den første paske? 4 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

5 til Farao for at bede ham om at frigive Hans folk. Den arrogante egyptiske hersker ville ikke lade israelitterne ga, sa Jehova slog landet med en række ødelæggende plager. Til sidst sendte Gud en tiende plage, hvor egypternes førstefødte blev sl aet ihjel, og det fik Farao til at lade israelitterne g a. 2 Mos. 1:11; 3:9, 10; 5:1, 2; 11:1, 5. 5 Men hvad skulle israelitterne gøre inden de blev udfriet? Det var omkring forarsjævndøgn i 1513 f.v.t., i den jødiske maned abib, der senere blev kaldt nisan. Gud sagde at israelitterne den tiende dag i denne m aned skulle træffe forberedelser til det de skulle gøre den 14. nisan. Denne dag begyndte ved solnedgang, for ifølge den hebraiske kalender varede døgnet fra solnedgang til solnedgang. Den 14. nisan skulle hver husstand slagte et vædderlam Selvom navnet nisan først blev brugt om denne maned efter landflygtigheden i Babylon, vil vi i denne artikel for nemheds skyld omtale den første maned i den hebraiske kalender som nisan. 5. Hvad skulle israelitterne gøre inden de blev udfriet? (Se indledningsbilledet i standardudgaven). 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

6 (eller gedekid) og stryge noget af dets blod p a dørstolperne og overliggeren i huset. (2 Mos. 12:3-7, 22, 23) Familien skulle spise et maltid bestaende af stegt lam, usyret brød og urter. Guds engel ville ga igennem landet og dræbe egypternes førstefødte, men de lydige israelitter ville blive beskyttet og derefter udfriet. 2 Mos. 12:8-13, Det var hvad der skete, og israelitterne skulle huske deres udfrielse i årene fremover. Gud sagde til dem: Denne dag skal tjene som mindedag for jer, og I skal fejre den som en højtid for Jehova i denne og kommende generationer. Som en varig ordning skal I fejre den. Fejringen den 14. nisan skulle efterfølges af en syv dage lang højtid. Årsdagen for det der skete i Egypten, var den 14. nisan, men betegnelsen p aske blev brugt om alle de otte dage højtiden varede. (2 Mos. 12:14-17; Luk. 22:1; Joh. 18:28; 19:14) Pasken var en af de årlige højtider israelitterne fik pabud om at holde. 2 Krøn. 8: Hvordan skulle Guds folk fremover betragte pasken? 6 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

7 7 Som jøder under Moseloven holdt Jesus og hans apostle den årlige paske. (Matt. 26:17-19) Den sidste gang de gjorde det, indstiftede Jesus en ny højtid som hans disciple derefter skulle holde hvert år Herrens aftensmaltid. Men pa hvilken dag skulle de holde den? HERRENS AFTENSMALTID HVILKEN DAG? 8 Eftersom Jesus indstiftede Herrens aftensmaltid lige efter den sidste gyldige paske, ville denne nye højtid falde pa samme dag som pasken. Men maske har du lagt mærke til at datoen for den jødiske pas- ke i nogle kalendere i dag afviger en eller flere dage fra den dato hvor vi mindes Kristi død. Hvad skyldes denne forskel? Svaret skal blandt andet findes i Guds befaling til israelitterne. Efter at have sagt at hele menigheden af Israels forsamling [skulle] 7. Hvilken ny højtid indstiftede Jesus under den sidste gyldige paske? 8. Hvilket spørgsmal opstar i forbindelse med pasken og Herrens aftensmaltid? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

8 slagte lammet, udspecificerede Moses hvorn ar p a den 14. nisan de skulle gøre det. Læs 2 Mosebog 12:5, 6. 9 Et jødisk værk peger p a at Anden Mosebog 12:6 siger at lammet skulle slagtes mellem de to aftener. (The Pentateuch and Haftorahs) Nogle bibeloversættelser bruger netop dette udtryk. Andre oversættelser, s asom den jødiske Tanakh, gengiver udtrykket med i skumringen. Andre igen siger lige inden mørket falder p a (da. aut. 1992), ved aftenstid (da. aut. 1931) eller kort efter Solnedgang (Buhl). Lammet skulle alts a slagtes efter at solen var g aet ned, men mens det endnu var lyst, ved begyndelsen af den 14. nisan. 10 I senere tider gik nogle jøder ud fra at det m atte have taget mange timer at slagte alle de lam der blev bragt til templet. Sa de mente at Anden Mosebog 9. Hvornar skulle paskelammet slagtes, ifølge Anden Mosebog 12:6? (Se ogsa rammen Hvornar pa dagen? ) 10. Hvornar mener nogle at lammet blev slagtet, men hvilket spørgsmal rejser det? 8 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

9 HVORN AR P A DAGEN? Den jødiske kommentator Marcus Kalisch ( ) skrev: Den samme opfattelse er blevet mere tydeligt udtrykt af Ebn Ezra [fremtrædende spansk rabbiner, ]: Vi har to aftner; den første er nar solen gar ned,... mens den anden er ved den tid da lyset der genspejles fra skyerne, forsvinder; og mellem dem er der et tidsrum pa omtrent en time og tyve minutter ; og denne forklaring, som ser ud til at være den mest fornuftige fortolkning, er ogsa karæernes og samaritanernes, og den som mange andre har taget til sig. Den opfattelse at lammet blev slagtet ved begyndelsen af den 14. nisan, stemmer med de instruktioner israelitterne fik ifølge Femte Mosebog 16:6: [Du skal] ofre paskeofferet om aftenen sa snart solen gar ned, pa det tidspunkt da du gik ud af Ægypten. 2 Mos. 30:8; 4 Mos. 9:3-5, :6 henviste til slutningen af den 14. nisan, mellem det tidspunkt hvor solen begyndte at bevæge sig nedad pa himlen (efter middag), og dagens slutning ved solnedgang. Men hvis det var sadan det forholdt sig, hvornar ville israelitterne sa have 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

10 spist p askem altidet? Ifølge professor Jonathan Klawans, der er ekspert i oldtidens jødedom, begynder den nye dag ved solnedgang, sa ofret bliver bragt den 14., men pasken og maltidet begynder egentlig først den 15., om end dette tidsforløb ikke angives i Anden Mosebog. Han skriver ogsa at den rabbinske litteratur... ikke sa meget som hævder at kunne fortælle os hvordan seder [paskem altidet] forløb før templet blev ødelagt i 70 e.v.t. Kursiveret af os. 11 Vi har derfor grund til at spørge: Hvad med pasken i år 33? Jo, den 13. nisan, da dagen da pas- keofferet skulle slagtes, nærmede sig, sagde Kristus til Peter og Johannes: Ga hen og tilbered pas- kem altidet til os s a vi kan spise det. (Luk. 22:7, 8) Timen [for p askem altidet] kom efter solnedgang den 14. nisan, hvad der svarer til torsdag aften. Jesus spiste paskem altidet sammen med sine apostle 11. (a) Hvad matte Jesus ga igennem pa paskedagen i år 33? (b) Hvorfor blev den 15. nisan i år 33 kaldt en stor sabbat? (Se fodnoten). 10 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

11 og indstiftede derefter Herrens aftensm altid. (Luk. 22:14, 15) Om natten blev han arresteret og stillet for retten. Jesus blev pælfæstet omkring middagstid den 14. nisan, og om eftermiddagen døde han. (Joh. 19:14) Dermed blev vort p askeoffer, Kristus, slagtet samme dag som p askelammet blev ofret. (1 Kor. 5:7; 11:23; Matt. 26:2) Sidst p a dagen blev Jesus begravet inden den 15. nisan begyndte. 3 Mos. 23:5-7; Luk. 23:54. EN MINDEDAG DER HAR BETYDNING FOR DIG 12 Men lad os vende tilbage til det der skete i Egypten. Moses sagde at Guds folk fremover skulle fejre pasken; det skulle være en varig forordning. Som en del af denne årlige fejring stillede børnene deres forældre spørgsmal om hvad pasken betød. Ved solnedgang begyndte den 15. nisan, hvilket betød at den almindelige ugentlige sabbat (lørdag) dette år faldt sammen med den første dag i de usyrede brøds højtid, som altid var en sabbat. Fordi de to sabbatter faldt pa samme dag, var det en stor sabbat. Læs Johannes 19:31, , 13. Hvordan blev jødiske børn inddraget i pasken? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

12 (Læs 2 Mosebog 12:24-27; 5 Mos. 6:20-23) Derfor ville pasken ogsa for børnene have betydning som mindedag. 2 Mos. 12: Generation efter generation skulle fædrene lære deres sønner noget meget vigtigt, blandt andet at Jehova er i stand til at beskytte sine tjenere. Børnene lærte at han ikke er en udefinerlig, abstrakt guddom. Jehova er en virkelig, levende Gud der er interesseret i sit folk og griber ind til gavn for det. Det beviste han ved at bevare israelitternes førstefødte i live da han slog ægypterne med den tiende plage. 14 Kristne forældre er selvfølgelig ikke forpligtet til hvert år at fortælle deres sønner og døtre om den jødiske paske. Men fortæller du dine børn hvad man kan lære af pasken at Gud beskytter sit folk? Er det tydeligt for dem at du selv er helt overbevist om at Jehova ogs a beskytter sit folk i dag? (Sl. 27:11; 14. Hvad kan forældre lære deres børn ved hjælp af beretningen om pasken? 12 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

13 Es. 12:2) Og er det noget du lærer dem gennem interessante og hyggelige samtaler, ikke ved at holde foredrag for dem? Gør en indsats for at styrke dine børns tillid til Jehova ved at lære dem denne vigtige sandhed. 15 P asken lærer os ikke kun at Jehova er i stand til at beskytte sit folk. Han udfriede ogs a sine tjenere og førte dem ud af Ægypten. Tænk over hvad det indebar. Israelitterne blev ført ved hjælp af en skysøjle og en ildsøjle. De gik over den tørre havbund mens Det Røde Hav stod som en mur pa begge sider af dem. Da de var naet sikkert over pa den anden side, sa de vandmasserne knuse den egyptiske hær. Da brød de udfriede israelitter ud i sang: Jeg vil synge for Jehova... Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Min styrke og min kraft er Jah, for han er mig til frelse. 2 Mos. 13:14, 21, 22; 15:1, 2; Sl. 136: , 16. Hvad lærer beretningen om p asken og udgangen af Egypten os om Jehova? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

14 16 Hvis du har børn, hjælper du dem s a til at have tillid til Jehova som Befrier? Afspejler det du taler med dine børn om, og de beslutninger du træffer, at du selv har denne tillid? Det vil være en god id e at drøfte det vi læser i Anden Mosebog, kapitel 12-15, p a en Teokratisk Familieaften og fremhæve hvordan Jehova udfriede sit folk. En anden dag kunne I undersøge emnet yderligere ud fra Apostelgerninger 7:30-36 eller Daniel 3:16-18, Ja, b ade børn og voksne m a have tillid til at Jehova ikke kun var sit folks Befrier i fortiden. Ligesom han udfriede sit folk p a Moses tid, vil han udfri os i fremtiden. Læs 1 Thessaloniker 1:9, 10. HVAD VI SKAL MINDES 17 Sande kristne fejrer ikke den jødiske p aske. Denne højtid var en del af Moseloven, og den er vi ikke underlagt. (Rom. 10:4; Kol. 2:13-16) Men der er en anden begivenhed vi mindes Guds søns 17, 18. Hvad skulle brugen af blod ved den første paske fa os til at tænke pa? 14 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

15 død. Ikke desto mindre er der nogle aspekter af den p aske som blev indstiftet i Egypten, der har betydning for os. 18 Lammets blod som israelitterne stænkede pa dørstolperne og overliggeren, reddede deres førstefødtes liv. I dag bringer vi ikke dyreofre til Gud hverken i forbindelse med pasken eller pa andre tidspunkter. Men der er et langt bedre offer som kan bevare mennesker i live for altid. Apostlen Paulus omtalte menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene. Det der bevarer disse salvede kristne i live, er bestænkelsens blod, Jesu blod. (Hebr. 12:23, 24) Ogsa kristne der har hab om at leve evigt pa jorden, er afhængige af dette blod for at bevare livet. Vi bør alle regelmæssigt minde os selv om denne forsikring: Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom. Ef. 1:7. 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

16 19 N ar lammet blev slagtet til p askem altidet, m atte israelitterne ikke bryde nogen af dets knogler. (2 Mos. 12:46; 4 Mos. 9:11, 12) Hvad med Guds lam, Jesus, der gav sit liv som en løsesum? (Joh. 1:29) Han blev pælfæstet mellem to forbrydere. Jøderne anmodede Pilatus om at fa de pælfæstedes ben brækket. Det ville fremskynde deres død sa de ikke skulle blive pa marterpælene den 15. nisan, der var en dobbelt sabbat. Pilatus soldater brækkede benene pa de to pælfæstede forbrydere, men da de kom til Jesus, brækkede de ikke hans ben da de sa at han allerede var død. (Joh. 19:31-34) Ligesom paske- lammet fik Jesus ikke brudt sine knogler. I den forstand var dette lam som en skygge af det der skulle ske den 14. nisan år 33. (Hebr. 10:1) Det der skete, var desuden en opfyldelse af ordene i Salme 34:20, hvilket bør styrke vores tillid til Bibelens profetier. 19. Hvordan kan den made paskeofret blev behandlet pa, styrke vores tillid til Bibelens profetier? 16 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

17 20 Der er imidlertid forskelle mellem pasken og Herrens aftensmaltid. Disse forskelle viser at den jødiske paske ikke forudskildrede det Jesus sagde at hans disciple skulle gøre til minde om hans død. I Egypten spiste israelitterne lammets kød, men de drak ikke dets blod. Dette adskiller sig fra det Jesus befalede sine disciple at gøre. Han sagde at de der skulle herske i Guds rige, bade skulle spise brødet og drikke vinen som symboler pa hans kød og hans blod. Vi vil se nærmere pa dette i næste artikel. Mark. 14: Der er dog ingen tvivl om at p asken var en vigtig del af Guds folks historie, og vi kan hver især lære meget af den. Sa selvom pasken skulle være en mindedag for jøder, og ikke for kristne, bør vi gøre os klart hvilke vigtige ting vi kan lære af den som en del af hele Skriften [der] er inspireret af Gud. 2 Tim. 3: Hvilken vigtig forskel er der mellem pasken og Herrens aftensmaltid? 21. Hvorfor er det vigtigt at vide noget om den jødiske paske? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

18 Gør dette til minde om mig Efter at have takket brækkede han brødet i stykker og sagde: Dette betyder mit legeme, som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig. 1 KOR. 11:24. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan fastlægges datoen for mindehøjtiden? Hvad er brødet og vinen ved Herrens aftensmaltid symboler pa? Hvorfor er det vigtigt at være til stede ved mindehøjtiden uanset hvilket hab vi har? NU HVOR skyerne er væk, kan vi se nymanen. I aftes ma vægtere i Jerusalem have kunnet skimte den første tynde kant af manens segl. Lige sa snart Sanhedrinet fik besked om det, erklærede de at en ny m aned, nisan, var begyndt. Derefter er nyheden blevet spredt ved hjælp af ildsignaler eller budbringere, og den er endda n aet hertil. Nu vil Je- 1, 2. Hvilke tanker kan apostlene have gjort sig inden Jesu sidste rejse til Jerusalem? 18 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

19 sus helt sikkert tage af sted til Jerusalem sa han kan være der inden pasken. 2 Maske har nogle af dem der var sammen med Jesus i Peræa (pa den anden side af Jordan), gjort sig sadanne tanker under Jesu sidste rejse til Jerusalem. (Matt. 19:1; 20:17, 29; Mark. 10:1, 32, 46) Fra det blev fastslaet hvornar det var den første dag i den jødiske maned nisan, ville der ga 13 dage inden jøderne holdt pasken, efter solnedgang den 14. nisan. 3 Datoen for Herrens aftensmaltid, der svarer til datoen for den jødiske paske, vil i 2014 være efter solnedgang den 14. april. Det vil være en særlig dag for sande kristne og alle interesserede. Hvorfor? P a grund af det vi læser i Første Korintherbrev 11:23-25: I den nat da [Jesus] skulle overgives, tog [han] et brød og, efter at have takket, brækkede [han] det i stykker og sagde: Dette 3. Hvorfor er kristne interesseret i datoen for pasken? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

20 betyder mit legeme, som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig. Og pa samme made tog han bægeret. 4 Mindehøjtiden er den eneste højtid Jesus befalede sine disciple at holde hvert år, og du vil uden tvivl være til stede. Spørg dig selv: Hvordan skal jeg forberede mig til denne aften? Hvilke symboler vil blive brugt? Hvilken fremgangsm ade vil blive fulgt? Og hvilken betydning bør begivenheden og symbolerne have for mig? SYMBOLERNE 5 Da Jesus sagde til sine apostle at de skulle gøre et værelse klar til paskem altidet, nævnte han ikke noget om kunstfærdige udsmykninger; nej, han skulle bare bruge et passende, rent lokale hvor 4. (a) Hvilke spørgsmal kunne vi stille os selv inden mindehøjtiden? (b) Hvordan fastlægges datoen for mindehøjtiden hvert år? (Se rammen Mindehøjtiden 2014 ). 5. Hvilke forberedelser skulle apostlene træffe inden Jesu sidste paske sammen med dem? 20 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

21 MINDEHØJTIDEN 2014 Manen kredser om Jorden i løbet af en maned. Pa et bestemt tidspunkt befinder Manen sig pa en linje mellem Jorden og Solen. Denne fase kaldes nymane. Pa dette tidspunkt er Manen ikke synlig fra Jorden, og det vil den ikke være igen før 18 til 30 timer senere. I 2014 vil nymanen nærmest forarsjævndøgn være den 30. marts, klokken 20.45, Jerusalemtid. Den næste solnedgang i Jerusalem (31. marts) er omkring 21 timer senere. Det er usandsynligt at den første kant af Manen vil være synlig pa det tidspunkt. Det er mere sandsynligt at den første solnedgang hvor nymanen kan ses i Jerusalem, er den 1. april. Efter den metode jøderne i oldtiden brugte, vil dette være den dag hvor den første maned (1. nisan) vil begynde, ved solnedgang. Jehovas Vidners menigheder i hele verden er derfor blevet informeret om at den 14. nisan vil begynde ved solnedgang mandag den 14. april Det vil være omkring tidspunktet for fuldmanen. Flere detaljer om hvordan datoen udregnes, findes i Vagttarnet for 15. august 1977, side DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

22 der var plads til alle de inviterede. (Læs Markus 14:12-16). Apostlene skulle sørge for bestemte ting til maltidet, herunder usyret brød og rødvin. Efter paskem altidet koncentrerede Jesus sig om disse to symboler. 6 Apostlen Mattæus var til stede og skrev senere: Jesus [tog] et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: Tag, spis. (Matt. 26:26) Brødet var usyret, som det der blev brugt ved p asken. (2 Mos. 12:8; 5 Mos. 16:3) Det bestod af hvedemel og vand, og der var ikke tilsat surdej eller krydderier, s asom salt. Eftersom det var usyret, hævede det ikke. Det var fladt, tørt og sprødt og dermed let at brække i stykker. Forud for mindehøjtiden vil menighedens ældste maske bede nogen om at lave sadanne brød af hvede- 6. (a) Hvad sagde Jesus om brødet efter paskem altidet? (b) Hvilken slags brød bruges til mindehøjtiden? 22 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

23 mel og vand, bagt p a en let olieret bageplade eller pande. (Hvis man ikke kan skaffe hvedemel, kan man bruge rismel, bygmel, majsmel eller lignende). Jødiske matzos der ikke er tilsat malt, æg eller løg, kan ogsa bruges. 7 Mattæus fortsatte: Sa tog [Jesus] et bæger, og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: Drik alle af det. (Matt. 26:27, 28) Der var rødvin i bægret. (Det kan ikke have været frisk druesaft, for druehøsten var overst aet for længe siden). Vin var ikke en del af den første paske i Egypten, men Jesus havde ingen indvendinger imod at den indgik i paskem altidet. Han brugte endda noget af den under Herrens aftensmaltid. Derfor er der ogsa vin ved den mindehøjtid kristne holder i dag. Ligesom der ikke var brug for at forstærke værdien af Jesu blod, er den vin 7. Hvilken type vin var der i det bæger Jesus gav apostlene, og hvilken type vin kan bruges til mindehøjtiden i dag? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

24 der bruges, ikke en type der er forstærket med brandy eller tilsat krydderier. Der skal bruges en almindelig rødvin, enten en hjemmelavet eller en købt, for eksempel en beaujolais, en bourgogne eller en chianti. SYMBOLERNES BETYDNING 8 Apostlen Paulus gjorde det klart at apostlene ikke var de eneste kristne der skulle holde Herrens aftensmaltid. Til sine trosfæller i Korinth skrev han: Jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsa har overleveret jer, at Herren Jesus... tog et brød og, efter at have takket, brækkede det i stykker og sagde: Dette betyder mit legeme, som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig. (1 Kor. 11:23, 24) Kristne i dag mindes derfor denne særlige begivenhed hvert år og interesserer sig for betydningen af brødet og vinen. 8. Hvorfor er kristne interesseret i betydningen af brødet og vinen? 24 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

25 9 Nogle kirkegængere hæfter sig ved at Jesus ordret sagde: Dette er mit legeme, og derfor mener de at brødet mirakuløst blev forvandlet til hans kød. Men det strider mod kendsgerningerne. Jesu legeme var jo lige d er for øjnene af de trofaste apostle, og det samme var det usyrede brød de skulle spise. Det er tydeligt at Jesus talte i symbolske vendinger, som ved s a mange andre lejligheder. Joh. 2:19-21; 4:13, 14; 10:7; 15:1. 10 Brødet som apostlene kunne se og snart skulle spise, betød Jesu legeme. Hvilket legeme? Engang mente Guds tjenere at eftersom Jesus Den tyske teolog Heinrich Meyer peger pa at Jesu legeme stadig var ubrudt (i live) og hans blod endnu ikke udgydt, og at ingen af gæsterne [apostlene] derfor kunne have faet den umulige tanke at de helt bogstaveligt skulle spise og drikke selve Herrens legeme og blod; Jesus kan ikke have haft til hensigt at hans enkle ord skulle fortolkes pa en made som de slet ikke gav rum for dengang. 9. Hvilken forkert opfattelse har nogle af det brød Jesus brugte? 10. Hvad symboliserer brødet der bruges ved Herrens aftensmaltid? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

26 brækkede brødet i stykker men ingen af hans egne knogler blev brudt, m atte brødet betyde Messias legeme, menigheden af salvede. (Ef. 4:12; Rom. 12:4, 5; 1 Kor. 10:16, 17; 12:27) Men efter et nøjere studium af Bibelen forstod man at brødet symboliserer Jesu menneskelegeme, der var blevet beredt ham. Jesus led i kødet og blev endda pælfæstet. Ved Herrens aftensmaltid er brødet altsa et symbol pa Jesu fysiske legeme hvori han bar vore synder. 1 Pet. 2:21-24; 4:1; Joh. 19:33-36; Hebr. 10: Dette hjælper os til at forsta det Jesus derefter sagde om vinen. Vi læser: Pa samme made tog han bægeret efter aftensmaltidet idet han sagde: Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod. (1 Kor. 11:25) Mange bibeloversættelser gengiver Jesu ord pa samme made som den danske autoriserede oversættelse: Dette bæger er den 11, 12. (a) Hvad sagde Jesus om vinen? (b) Hvad er vinen der bruges ved Herrens aftensmaltid, et symbol pa? 26 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

27 nye pagt ved mit blod. (Kursiveret af os). Var selve bægret i Jesu h and den nye pagt? Nej. Jesus talte om det der var i bægret vinen. Hvad sagde Jesus at vinen betød eller stod for? Hans udgydte blod. 12 I Markusevangeliet finder vi Jesu ord: Dette betyder mit blod, pagtens blod, der skal udgydes til gavn for mange. (Mark. 14:24) Ja, Jesu blod skulle udgydes for mange til synders tilgivelse. (Matt. 26:28) Rødvinen er derfor meget passende et symbol p a Jesu bogstavelige blod. Ved hjælp af dette blod kan vi opn a udfrielsen ved en løsesum, tilgivelsen af vore overtrædelser. Læs Efeserne 1:7. HVORDAN VI MINDES KRISTI DØD 13 Hvis du skal overvære mindehøjtiden sammen med Jehovas Vidner for første gang, hvad kan du sa forvente? Mødet vil blive holdt i pæne og 13. Hvordan foregar højtiden til minde om Kristi død? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

28 rene omgivelser hvor alle kan nyde programmet. Der vil m aske være nogle enkle blomsterdekorationer, men der er ikke tale om en selskabelig sammenkomst, og du vil ikke blive distraheret af overd adige udsmykninger. En kvalificeret ældste vil p a en klar og værdig made gennemga hvad Bibelen siger om Herrens aftensmaltid. Han vil hjælpe alle til at forsta hvad Kristus gjorde for os at han gav sit liv som en løsesum for at vi kan leve. (Læs Romerne 5:8-10). Taleren vil ogsa forklare de to forskellige fremtidshab kristne har ifølge Bibelen. 14 Et af disse hab er at herske sammen med Kristus i himlen, et hab der kun er givet et relativt lille antal af Kristi disciple, deriblandt de trofaste apostle. (Luk. 12:32; 22:19, 20; Åb. 14:1) Det andet hab er det som langt de fleste kristne der loyalt tjener Gud i vores tid, har, nemlig at komme til at leve evigt pa en paradisisk jord. Til den tid vil Guds vilje ske p a jorden som i himlen, noget 14. Hvilke to h ab vil blive forklaret i mindehøjtidsforedraget? 28 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

29 kristne længe har bedt om. (Matt. 6:10) Og Bibelen beskriver i smukke vendinger de vidunderlige forhold de vil kunne nyde for evigt. Es. 11:6-9; 35:5, 6; 65: Hen imod slutningen af foredraget vil taleren sige at tiden nu er inde til at gøre som Jesus befalede sine apostle. Som nævnt ovenfor vil der blive brugt to symboler, nemlig usyret brød og rødvin. Disse star pa et bord i nærheden af taleren. Han vil henlede opmærksomheden pa en bibelsk beretning der beskriver hvad Jesus sagde og gjorde da han indstiftede denne højtid. For eksempel læser vi følgende i Mattæus beretning: Jesus [tog] et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: Tag, spis. Dette betyder mit legeme. (Matt. 26:26) Jesus brækkede det usyrede brød i stykker s a han kunne give 15, 16. Hvad gøres der med brødet under Herrens aftensm altid? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

30 noget af det til apostlene. Ved mødet den 14. april vil du se usyret brød der allerede er brækket i stykker og lagt pa tallerkner. 16 Der vil være tallerkner nok til at brødet kan blive budt rundt til alle i løbet af kort tid. Der er ikke nogen komplicerede ritualer. Efter en kort bøn vil brødet blive budt rundt p a en velordnet m ade, efter hvad der er praktisk lokalt. Kun f a (eller m aske slet ingen) vil spise af brødet, s adan som det var tilfældet i de fleste menigheder ved mindehøjtiden i Nu vil taleren henlede opmærksomheden p a det Mattæus videre beskrev: S a tog [Jesus] et bæger, og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: Drik alle af det, for dette betyder mit blod, pagtens blod, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse. (Matt. 26:27, 28) I overensstemmelse med dette mønster vil der blive 17. Hvordan bliver Jesu anvisning ang aende vinen fulgt ved mindehøjtiden? 30 VAGTT ARNET 15. DECEMBER DEL

31 bedt endnu en bøn, og derefter vil bægre med rødvin blive budt rundt til alle tilstedeværende. 18 De fleste der er til stede, vil respektfuldt afholde sig fra at tage af symbolerne n ar de bliver budt rundt, for Jesus sagde at det kun var dem som skulle herske i hans himmelske rige, der skulle spise brødet og drikke vinen. (Læs Lukas 22:28-30; 2 Tim. 4:18) Alle andre tilstedeværende vil være respektfulde iagttagere. Men alligevel er det vigtigt at de er til stede ved Herrens aftensm altid, for derved viser de hvor meget de værdsætter Jesu offer. Under mindehøjtiden kan de reflektere over alle de velsignelser Jesu genløsningsoffer vil medføre. De har det h ab at være en del af den store skare der vil overleve den kommende store trængsel fordi de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Åb. 7:9, Hvorfor er det vigtigt at være til stede ved mindehøjtiden, selv hvis der kun er f a eller slet ingen der tager af symbolerne? 2. DEL VAGTT ARNET 15. DECEMBER

32 19 Hvad gør Jehovas Vidner i hele verden for at forberede sig til dette særlige møde? Nogle uger i forvejen vil vi invitere sa mange som muligt til at komme. Og i dagene op til mindehøjtiden læser vi de bibelske beretninger om hvad Jesus foretog sig, og hvad der skete pa de tilsvarende datoer i år 33. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at være til stede. Vi kommer i god tid inden den indledende sang og bøn sa vi kan byde gæster velkommen og overvære hele programmet. Alle, bade medlemmer af menigheden og gæster, vil have stor gavn af at følge med i Bibelen nar taleren læser og forklarer skriftsteder. Vigtigst af alt, ved at være til stede ved mindehøjtiden viser vi at vi er dybt taknemmelige for Jesu offer, og vi adlyder hans befaling: Bliv ved med at gøre dette til minde om mig. 1 Kor. 11: Hvad kan du gøre for at forberede dig pa mindehøjtiden og fa udbytte af den? Besøg eller scan koden5 32 VAGTT ARNET 15. DECEMBER 2013 wlp13 12/15-D