Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Transkript

1 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

2 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2

3 Nøglekarakter Småbakket dødislandskab med store sammenhængende skovområder og søer. Enkelte spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse samt tætte hegn. Lukkede velafgrænsede landskabsrum. Landskabstype Bogstavkode: Fgdb (Dødislandskab, moræneler, småbakket, komplekst mht. jord). Blandet landbrug natur / klasse 3 Geografisk lokalisering og afgrænsning Korinth Dødislandskab ligger nordvest for Fåborg og dækker er areal på omkring 66 km 2. Mod vest grænser området op til Svanninge Bakker mens det i øst grænser op til Stenstup Issø. Den øvrige del af området grænser op til morænelandskaber. Geomorfologi Geomorfologisk er området præget af dødis. I den østligste del af regionen findes en samling af dødisplateaubakker mens den øvrige del er præget af et uroligt relief med lokale bakketoppe og dødishuller. Jordtype Den dominerende jordtype i området er moræneler, som dækker over halvdelen af områdets samlede areal. Spredt i området findes større sammenhængende områder med morænegrus, ekstramarginale smeltevandsaflejringer og ferskvandsdannelser. Morænegruset er koncentreret i den østlige del mens de ekstramarginale smeltevandsaflejringer findes i den vestlige del af området. Ferskvandsdannelserne findes spredt over hele regionen. Områderne med de nævnte jordtyper varierer meget i størrelse fra helt små områder på omkring 0,02km 2 til store områder på op til 1,3 km 2. Terræn Terrænet er generelt domineret af mindre lokale bakketoppe, som rejser sig omkring 8-15 højdemeter over det omkringliggende terræn. Bakkerne har ofte hældninger på Koncentrationen af bakketoppe er størst i den nordlige og østlige del af området. Et mindre område på ca. 2,2 2,2 km omkring Stenbanker, vest for Stenstrup, domineres af de ovenfor omtalte dødisplateaubakker, der fremstår som tætliggende flade bakketoppe. Dette delområde er det mest kuperede i regionen. Kompleksitet Som beskrevet, er området komplekst med hensyn til jordtype, idet områder med morænegrus, ekstramarginale smeltevandsaflejringer og ferskvandsdannelser dækker omkring 50% af regionens samlede areal. I tilknytning til Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det bakkede til storbakkede randmorænestrøg, med landbrugsarealer i omdrift. Området er præget af et lille - stedvis middelskala - jordbrugslandskab med spredte store og middelstore gårde samt husmandssteder og nyere huse langs vejene. Tætte levende hegn, mindre skovområder og syrenhegn langs vejene inddeler sammen med terrænformerne, landskabet i mindre lukkede landskabsrum. Ved gennemkørsel af området skaber de skiftevis lukkede landskabsrum i afløbsløse lavninger efterfulgt af bakketoppe med udsyn ud i landskabet varierede synsindtryk og særlige rumlige forhold. Dette varierende indtryk styrkes yderligere af stedvise tætte syrenhegn langs vejene og de ofte smalle snoede biveje i det højtliggende bakkelandskab. Strukturen præges af buede flader og linier i form af hhv. bakker, opdyrkede marker, levende hegn og bevoksede diger. Området byder på visuelle oplevelsesmuligheder i form af det bugtede landskab, hvor de store bakker og den vedligeholdte bebyggelse giver oplevelser af terrænformerne og stedvise udsigter. Landskabskarakteren har især sin kulturhistoriske oprindelse i tiden inden og omkring udskiftningen. Brahetrolleborg hovedgårdsejerlav, der inkluderer egen kirke og mølle, fremstår med høj tidsdybde. Landskabskarakteren og de karaktergivende elementer fremstår i overvejende vedligeholdt stand og påvirkes ikke af større tekniske anlæg. de lokale bakketoppe hælder terrænet mellem 6-12, hvilket betinger moderat kompleksitet mht. terrænforhold. Hydrologi Søerne Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø ligger i den nordvestlige og centrale del af regionen. Arreskov Sø, som er den største af de tre søer, ligger i regionens nordvestlige del med en vandflade på omkring 3,5 km 2. Brændeskov Sø, som ligger omtrent midt i regionen, har en vandflade på omkring 0,8 km 2 mens Nørresø, som ligger ca. 1 km nord for Brændeskov Sø, har en vandflade på omkring 0,35 km 2. Fra den sydlige ende af Brændeskov Sø løber Silke Å mod nord, hvor den møder Odense Å nordvest for Arreskov Sø, hvor Odense Å kommer fra. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Bevoksningsstrukturen domineres af store sammenhæn- 3

4 gende skove der samlet dækker omkring 50 % af det samlede karakterområdet. Følgende skovområder har et areal > 100 ha: Storskov, Torpeløkke, Galteløkker, Snarup Have og Fiskerup Skov. I et ældre skrift hedder det sig, at skovområderne omkring Brahetrolleborg er de bedste på hele Fyn. Udover de betydelige fredsskovområder er bevoksningen karakteriseret ved småbevoksninger og krat i forbindelse med vandhuller i lavninger, samt enkelte levende hegn. Hegnsbevoksningerne findes især langs vejene, hvor de stedvis vokser sammen over de ofte smalle biveje og skaber tunneldannende forhold. Desuden findes plantager med gran og pyntegrønt spredt i området. Dyrkningsform Intensiv jordbrugsdrift dominerer det åbne land. Markerne er små til middelstore og i forbindelse med de mindste gårde og husmandsbebyggelsen, forekommer mere ekstensive arealer. Dyrkningsformen i området består således af en blanding af både fuldtids-, fritids- og deltidsbrug. Bebyggelsesmønster Kendetegnende for karakterområdet er det, at gårdene i området er ret få, spredtliggende og udflyttet til markerne tilbagetrukket fra vejene, mens husmandsbebyggelsen er mere talrig langs vejene, særligt i den østlige del omkring Stenskov Huse og Tange. Korinth er områdets eneste stationsby og Grønderup den eneste landsby. Tekniske anlæg Fire mindre højspændingsledninger gennemskærer området og fire vindmøller er synlige i den sydlige del af området, dog placeret umiddelbart udenfor karakterområdet. Der er ingen større vejanlæg i området, der til gengæld rummer et forgrenet netværk af biveje og mange skovveje. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Brahetrolleborg hovedgårdsejerlav, der foruden egen kirke og mølle, inkluderer Brændegård. Brahetrolleborg var oprindeligt et cistercienserkloster grundlagt i 1172 og hovedgårdslandskabet er ifølge Hovedgårdsregistrering i Fyns Amt vurderet som et at de mest enestående hovedgårdsmiljøer i landet. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har især sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen og stedvist tidligere. De opdyrkede områder er kendetegnende for udskiftningens jordbrugslandskab. Stort set alle skovområderne kan genfindes på de høje målebordsblade fra 1860erne og formodes at være fra før udskiftningen. Det samme gælder for hovedgårdslandskabet der dominerer den centrale del af karakterområdet. Rumlige og visuelle forhold Områdets overordnede landskabsrum afgrænses af de store skovområder, de stedvist tætte hegn og de mindre bakker. De ret klare velafgrænsede landskabsrum, særligt betinget af de markante skovbryn, skaber letopfattelige enkle landskabsrum. Landskabet er af overvejende lille skala, med et svagt til middel mønster i form af buede flader og lineære hegnsstrukturer. Med de få nøglekarakterer fremstår karakterområdet enkelt og strukturen er præget af flader i form af markfelter og skove. Skovområderne, der er blandt de største på Fyn præger de visuelle indtryk i det meste af området. Kun den vestlige del stedvis er lidt mere åben. Ved gennemkørsel af området opleves skiftene mellem de store skove og de åbne strøg, hvor lysforholdene ændres markant. På trods af områdets overvejende lukkethed, er synsindtrykkene varierede og dødisrelieffet giver stedvise kik ud over bakkerne. Det bevirker, at muligheden for udsyn er til stede, særligt i den vestlige del af karakterområdet og lokalt omkring søerne. Omkranset af skove og tæt bevoksning fremstår karakterområdets tre store søer Brændegård Sø, Nørresø og Arreskov Sø som store afgrænsede vandflader, der kun lokalt er synlige og ikke rigtigopleves ved gennemkørsel af området. Området fremtræder visuelt roligt og opleves som stille. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Landskabskarakteren afspejler overordnet set stadig det jordbrugslandskab som blev udformet under udskiftningen. Skovområderne, om end der er kommet lidt flere til, landsbyen Højrup og gårde/husmandssteder har stort set bibeholdt størrelse og udformning. Ændringen i landskabskarakteren består i, at en stor del af hegnene er forsvundet og enkelte tidligere græssede arealer er groet til, således at de kulturhistorisk betingede mønstre fra udskiftningstiden er stedvist sløret. Den funktionsmæssige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag er delvist reduceret, så flere husmandssteder nu fungerer som ren beboelse uden tegn på tilknytning til landbruget. I forbindelse med husmandssteder ses enkelte steder nyere plantager med gran og pyntegrønt. Til opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at bevare landbrugsdriften og den fortsatte pleje af de store sammenhængende skovområder og tætte hegnsstrukturer. Det er ligeledes essentielt, at opretholde de rumlige og 4

5 visuelle forhold. For at bevare det vide udsyn bør etablering af større tekniske anlæg og yderligere tilgroning i de højtliggende bakkestrøg undgås. Fjernelse af krat og nyere småskove, særligt i forbindelse med vandhuller ville medvirke til at genskabe det oprindelige udtryk med de storåbne vandflader. Der er ikke tegn på nævneværdige udviklingstendenser der betinger ændringer i karakteren der samlet set vurderes som værende af høj intakthed. Områdets mindre tekniske anlæg påvirker ikke karakteren nævneværdigt og området fremstår generelt uforstyrret. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Fredede omr. > ½ ha Søerne er fredet og de fleste større vandhuller i området er 3. Ligeledes er en del af de mindre skovområder 3 udpegninger. Råstofgravning Et mindre område i den østlige del er udpeget som råstofområde. Byudvikling Et mindre område i Korinth er udpeget. Landskabskvalitetsvurdering Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af det småbakkede jordbrugslandskab med store sammenhængende skovområder. Enkelte spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse og tætte hegn. Lukkede velafgrænsede landskabsrum. Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet. De karakteristika som er typiske for landskabskarakteren fremstår tydeligt i det meste af karakterområdet. Det småbakkede jordbrugslandskab med de store skove, stedvise tætte hegn og spredt gårdbebyggelse og husmandssteder langs vejene afspejler i store træk landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse samt relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. Landskabskarakteren vurderes som særligt karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Hovedgårdslandskab omkring Brahetrolleborg Brahetrolleborg og tilhørende hovedgårdsmiljø karakteriseres som en særlig visuel oplevelsesværdi med det særligt velholdte og varierede hovedgårdslandskab og de mange bygningsværker fra forskellige tidsperioder. Udsigter over morænelandskabet Fra de højereliggende strøg og bakketoppe rundt om i området er der mange steder frit udsyn ud over det storbakkede landskab samt de lavereliggende tilstødende moræneflader. Såvel den velholdte bebyggelse som det generelt grønne indtryk er medvirkende til, at området karakteriseres som et område med visuelle oplevelsesmuligheder. Vurdering af tilstand God Hele karakterområdet. Som nævnt har landskabskarakteren sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, og det lille skala jordbrugslandskab med mindre lukkede markfelter adskilt af hegn og småskove fremstår stadig tydeligt. På trods af intensivering af landbruget og sammenlægning af markfelter som følge af sløjfning af hegn er skalaen bevaret. Naturgrundlaget betinger stadig kulturlandskabet i form af jordbrug i omdrift og bortset fra enkelte huse tæt ved kysten, har bebyggelsen samme funktion som da den blev dannet under udskiftningen. Landskabselementerne skove, levende hegn, dyrkede arealer og bebyggelse fremstår i god tilstand. Bebyggelsen er velholdt og de levende hegn i relativt god stand. Bevarelsen af det overvejende intensivt drevne landbrug, bebyggelsesstrukturen, de levende hegn samt den gode vedligeholdelse af disse elementer, har medført, at størstedelen af nøglekarakteristikaene samlet set fremstår velholdt. Enkelte hegn og diger er sløjfet siden udskiftningstiden og mindre arealer er sprunget i krat og skov. Oplevelsesmulighederne i området, betinget af udsigter og rumlige/visuelle forhold er i fin tilstand. Landskabskarakteren er overvejende uforstyrret. I det både nøglekarakteristika og visuelle oplevelsesværdier fremstår relativt intakte og i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, samt at områdets fremtræden kun lokalt er forstyrret af elementer uden tilknytning til nøglekarakteristika, vurderes tilstanden som god. Sårbarhedsvurdering Sårbarheden af landskabskarakteren er generelt høj idet de karaktergivende landskabselementer, i form af de gamle skovområder, tætte hegnsstrukturer og jordbrugslandskabet med opdyrkede marker fremstår med høj grad af 5

6 oprindelighed og generelt er vanskelige at regenerere. Områdets karakteristiske bevoksning og det bakkede terræn har dog en afskærmende virkning i tilfælde af mindre lokale ændringer. De oplevelsesmuligheder området besidder, gør naturligt området sårbart overfor etableringer af større tekniske anlæg både i selve området, men også i de tilstødende lavereliggende karakterområder, idet udsigterne fra området kan blive påvirket. Ydermere er området sårbart overfor tilgroning, der slører såvel terrænformer som de visuelle forhold. Forhold vedrørende intakthed og udsigtsmuligheder betinger imidlertid ligeledes en vis sårbarhed i det meste af området. Landsbyen Højrup har bevaret dele af dens oprindelige struktur og flere af de gårde, som ligger i landsbyen, er stadig i landbrugsmæssig funktion. Ved en eventuel udbygning vil intakthed mindskes yderligere. Herved sløres tidsdybden, som ellers genkendes i bebyggelsesmønstret. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Der er ingen planlægningsmæssige forhold der vurderes at have afgørende indflydelse på landskabskarakteren eller områdets nuværende funktioner. Registreringspunkt: UTM 32U / Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS, ESF 6

7 Vurdering af karakter Lyndelse Hillerslev Herringe Volstrup Højrup Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kværn åstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup Diernæs Hundstrup Katterød Dyreborg Strandhuse Egen 0 2,5 5 kilometer Ballen Avernak By Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 7

8 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Sallinge Lørup Lyndelse Hillerslev Herringe Volstrup Højrup Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kværnd strup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup Diernæs Hundstrup Katterød Dyreborg 0 2,5 5 Strandhuse Egen kilometer Ballen Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 8

9 Vurdering af tilstand Sallinge Lørup Lyndelse Hillerslev Herringe Volstrup Højrup Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kvær åstrup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup Diernæs Hundstrup Katterød Dyreborg 0 2,5 5 Strandhuse Ege kilometer Ballen God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 9

10 Vurdering af sårbarhed Lyndelse Hillerslev Herringe Højrup Volstrup T Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kværnd trup Ny Stenderup Hågerup Snarup Krarup Diernæs Hundstrup Katterød Dyreborg Strandhuse Egens 0 2,5 5 kilometer Ballen Avernak By Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD