Gap-analyse Det Centrale Handicapråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gap-analyse Det Centrale Handicapråd"

Transkript

1 Gap-analyse Det Centrale Handicapråd Caroline Skov-Carlsen Sune Holm Thøgersen Data & Insights April 2015

2 Indhold 1. Hovedkonklusioner 2. Formål 3. Metode Dataindsamling Spørgsmålsformuleringer Analyse 4. Overblik over respondenter 5. Opsummering af resultater 6. Resultater af hovedanalyse Vurdering alt i alt Service og tillid Indflydelse Lovgivning, adgang og viden 7. Resultater af særlige analyser Segmentanalyser Sammenhæng mellem vurdering og vigtighed Input fra kvalitative kommentarer 8. Bilag Spørgsmålsformuleringer for vurderingsspørgsmål Baggrundsspørgsmål Frekvenstabeller Kvalitative kommentarer 2

3 Hovedkonklusioner 1. Borgerne vurderer sagsbehandlingen lavt på alle parametre, og der er store gaps mellem hhv. borgernes og sagsbehandlerne og ledernes vurderinger 2. Borgere, sagsbehandlere og ledere er enige om, at gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste parametre for en god kontakt i sagsbehandlingen 3. Borgerne oplever ikke, at de har indflydelse på deres situation, og føler ikke, at de bliver hørt i kontakten med kommunen 4. Borgere, som oplever, at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, har generelt et mere positivt syn på sagsbehandlingen 5. Der er store forskelle mellem borgernes og de professionelles oplevelse af stemningen i mødet mellem borger og sagsbehandler her er der både en stor andel med meget positive og negative oplevelser 6. Borgerne oplever, at sagsbehandlere har en meget lav grad af viden om deres specifikke handicap 7. Borgere, som opleversagsbehandlere med en højere grad af viden om tilbud og deres specifikke handicap, oplever også at de får en mere skræddersyet rådgivning 8. Lederne vurderer sagsbehandlingen mere positivt end sagsbehandlerne på lidt over halvdelen af parametrene 3

4 Om undersøgelsen Formål Det Centrale Handicapråd ønsker med denne undersøgelse at dokumentere, hvorledes kontakten mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning opfattes af henholdsvis borgere med handicap, borgernes pårørende, sagsbehandlere og ledere. Svarene på undersøgelsen skal bruges til at styrke brugerindflydelse og tillid mellem borger og kommune. Hovedfokus i afrapporteringen vil være sammenligningen mellem de to målgrupper med henblik på at identificere barrierer og potentialer for øget brugerindflydelse og tillid. Undersøgelsen har fire centrale temaer: Vurdering alt i alt Service og tillid Indflydelse Lovgivning, adgang og viden Undersøgelsen er en gap-analyse. Udover at der vil blive set på, hvordan henholdsvis borgerne med handicap og de professionelle vurderer de forskellige områder hver for sig, vil der også være fokus på gap et mellem vurderingerne. Gap et er altså et udtryk for, i hvor høj grad borgerne, sagsbehandlerne og lederne opfatter et givent emne fx kendskab til lovgivning forskelligt. 4

5 Om undersøgelsen Dataindsamling Udgangspunktet for analysen er en online spørgeskemaundersøgelse gennemført i februar-marts Der blev lavet to spørgeskemaer et målrettet borgere med handicap og deres pårørende, og et målrettet kommunale sagsbehandlere og ledere, som har kontakt med borgere med handicap i hverdagen. Spørgeskemaet indeholder udover baggrundsspørgsmål 17 spørgsmål, som spørger ind til oplevelser omkring sagsbehandling. Derudover var der i slutningen af undersøgelsen et åbent kommentarfelt, hvor både borgere og sagsbehandlere og ledere har haft mulighed for at bidrage med kvalitative kommentarer. Spørgeskemaerne er blevet distribueret som åbne links af Danske Handicaporganisationer (DH) og forskellige fagforbund for kommunale sagsbehandlere og ledere (HK Kommunal, Ergoterapeutforeningen, Dansk Socialrådgiverforening og Socialchefforeningen), som har videreformidlet skemaerne til deres medlemmer gennem nyhedsmails og opslag i Facebook-grupper. DJØF er også blevet inviteret til at videreformidle et link til undersøgelsen til deres medlemmer, men har valgt ikke at deltage. Idet spørgeskemaerne er blevet distribueret som åbne links, er der ikke registreret informationer om respondenterne, hvilket sikrer 100 pct. anonyme besvarelser. Indsamlingen gennem åbne links kan dog have visse uønskede effekter. Det har således været muligt for alle, der har haft adgang til linket til skemaet at besvare dette også mere end én gang. Det kan derfor ikke afvises, at personer uden for målgruppen har besvaret spørgeskemaet, hvilket bringer en risiko for en forringet reliabilitet og validitet. For at sikre os imod disse uønskede effekter er der i starten af skemaet indført en række spørgsmål, som har til formål at screene personer uden for målgruppen fra. Respondenterne har således skulle have en bestemt profil for at kunne fuldføre spørgeskemaet, ellers er de blevet videresendt til en afslutningsside. I skemaet for borgere og pårørende har kriterierne været, at respondenterne har sagt ja til enten selv at have et handicap, eller at have en støttende funktion til en person med handicap. Derudover skal de have haft kontakt med kommunen inden for de sidste to år. I alt har 2336 personer klikket sig ind på borgerspørgeskemaet. Af disse har 1628 besvaret det første spørgsmål. 315 er blevet screenet fra på baggrund af screeningspørgsmålene. Vi har valgt også at sortere de besvarelser fra, som kun er udfyldt delvist. Det kan tænkes, at nogle respondenter i første omgang har svaret på nogle af spørgsmålene, gået væk, for derefter senere at vende tilbage for at besvare skemaet fuldt. Da besvarelserne ikke bliver registreret på personniveau, er disse personer startet forfra. Hvis disse delvise besvarelser derfor ikke var blevet frasorteret, ville der være en risiko for, at nogle respondenters svarafgivelse var blevet talt med mere end en gang. Da antallet af fulde besvarelser samtidig er højt, vurderes det at være mere validt kun at inkludere de fulde besvarelser. Dette giver et samlet antal besvarelser fra borgere med handicap og deres pårørende på 965. Også på sagsbehandler- og ledersiden er der anvendt åbne links, hvilket giver de samme udfordringer, som på borgersiden. Der er derfor også indsat screeningspørgsmål i spørgeskemaet målrettet sagsbehandlerne og lederne. I alt har 1011 personer klikket sig ind på sagsbehandlerspørgeskemaet. Af disse har 783 besvaret det første spørgsmål. Sagsbehandlere og ledere, som ikke arbejder i kommunalt regi, er blevet frascreenet. Derudover er sagsbehandlere, som ikke er i jævnlig kontakt med borgerne, ligeledes blevet screenet fra. I alt er 457 sagsbehandlere og ledere frafaldet og 95 blevet screenet fra, hvilket giver et samlet antal besvarelser fra sagsbehandlere og ledere på

6 Metode Spørgsmålsformuleringer Segmenterne i analysen er inddelt i to hovedsegmenter med to undersegmenter hver. Borgere med handicap og deres pårørende udgør borger -besvarelser, og vil i det følgende blive betegnet med begrebet borgere. Sagsbehandlere og ledere i sagsbehandlingssager udgør kommune -besvarelserne og vil i det følgende blive betegnet som enten sagsbehandlere og ledere eller under samlebegrebet de professionelle. Spørgeskemaerne er blevet målrettet de enkelte segmenter, hvorfor der er små forskelle i spørgsmålsformuleringerne. I afrapporteringen er disse formuleringer samlet i én betegnelse. De præcise formuleringer for hvert segment fremgår i bilagsmaterialet. Et eksempel på en sådan samlebetegnelse ses her: Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, de kan kontakte Borger I hvilken grad oplever du at have en fast sagsbehandler, du kan kontakte i kommunen? Sagsbehandler I hvilken grad oplever du, at de borgere med handicap, som du har kontakt med, har en fast sagsbehandler, de kan kontakte (dig selv eller en anden)? Pårørende I hvilken grad oplever du, at din pårørende har en fast sagsbehandler, I kan kontakte i kommunen? Leder I hvilken grad oplever du, at de borgere med handicap, som din afdeling har kontakt med, har en fast sagsbehandler, de kan kontakte? 0 I meget lav grad / 10 I meget høj grad / Ved ikke / Ikke relevant Alle respondenter er blevet bedt om at vurdere hvert spørgsmål på en skala fra 0-10, hvor 0 markerer det mest kritiske svar og 10 det mest positive. Det har også været muligt at svare ved ikke / ikke relevant. Disse svar er sorteret fra i analysen, hvilket kan ses ved afvigelserne i n (antal svar) på figurerne. Hvis et spørgsmål har haft et usædvanligt højt antal ved ikke-besvarelser, er dette noteret i rapporten Der er et enkelt spørgsmål, der er blevet udtaget af analysen, da det er blevet vurderet, at svarene er forbundet med en stor grad af usikkerhed. Dette er spørgsmålet om, hvorvidt der efterspørges ydelser, der ligger udover behovet. I både borger- og kommunebesvarelserne har dette spørgsmål et gennemsnit meget tæt på midterkategorien 5. Ligeledes har en stor del af respondenterne svaret ved ikke til dette spørgsmål (hhv. 8 pct. og 9 pct.). Der er ligeledes ingen sammenhæng mellem svarene i dette spørgsmål og nogle af de øvrige spørgsmål. Disse faktorer giver en indikation af, at respondenterne har haft svært ved at vurdere spørgsmålet, hvorfor mange har valgt at afgive et neutralt svar. Derudover har skalaen været omvendt i forhold til de øvrige spørgsmål, hvor 0 har været den mest positive svarmulighed og 10 den mest negative. På grund af disse faktorer, som kan have skabt usikkerhed omkring forståeligheden, er spørgsmålet taget ud af analysen. De præcise formuleringer af spørgsmålet, som det er blevet stillet til de fire undersegmenter, fremgår i bilagsmaterialet. 6

7 Metode Analyse Rapportens indhold og struktur Undersøgelsens primære fokus er at se på forskellene mellem de to hovedsegmenter (borgere/ pårørende og sagsbehandler/ledere). Disse forskelle er netop gap et mellem segmenterne. Et større gap markerer en større uenighed mellem de to segmenter. Der vil løbende i rapportens hovedafsnit blive kommenteret på forskelle mellem de fire undersegmenter. Sidst i rapporten fremgår et afsnit med segmentanalyser, hvor forskelle mellem forskellige baggrundsvariable (borgere hhv. over og under 18 år, psykisk og fysisk handicap, kommunestørrelse, faglig organisation) bliver præsenteret. Der er løbende inddraget kvalitative kommentarer fra henholdsvis borgerne og de kommunalt ansatte, når disse supplerer de kvantitative fund. Der vil igennem analysen også blive kommenteret på, i hvor høj grad der er fundet sammenhænge mellem to spørgsmål. Dette er blevet undersøgt ved at foretage statistiske test af korrelationer mellem spørgsmålene. Korrelationer er netop et statistik mål for, i hvor høj grad, der er sammenhæng mellem to spørgsmål, som bliver målt i spændet fra -1 til 1. En korrelation på 1 mellem to spørgsmål vil sige, at respondenterne har svaret helt ens på de to spørgsmål. I det følgende ses en skala for, hvor stærke korrelationerne er: 0,0-0,4 0,4-0,6 0,6-0,75 0,75-1 Svag sammenhæng Moderat sammenhæng Stærk sammenhæng Meget stærk Det er kun muligt at tale om sammenhænge mellem to spørgsmål, men ikke direkte kausalitet. En korrelation mellem to spørgsmål (eksempelvis at borgeren føler sig hørt i sagsbehandlingen og har tillid til, at sine sager bliver behandlet korrekt i lovgivningen) kan altså kun sige, at der er en sammenhæng mellem de to parameterestimater. Det er ikke muligt ud fra den statistiske metode at påvise, hvad påvirker hvad. Dette må konkluderes kvalitativt. Der er i alle tilfælde, hvor der udtales om forskelle mellem forskellige grupper, blevet foretaget signifikanstests, Dette er en statistisk test af, om en sammenhæng er stærk nok til også at kunne findes i populationen. Dette styrker generaliserbarheden af analysen ved at sikre, at der kun beskrives reelle forskelle. Undersøgelsens validitet og generaliserbarhed Som der blev nævnt i dataindsamlingsafsnittet, er der alt i alt indsamlet 1424 fulde besvarelser. Det høje antal besvarelser styrker generaliserbarheden af resultaterne samt signifikansen af de statistiske tests. Da både populationen af borgere med handicap og deres pårørende samt populationen af sagsbehandlere og ledere inden for handicapområderet er ukendt, er det svært at sige, om stikprøvestørrelserne er relativt store eller små ift. populationsstørrelsen. Det må formodes, at gruppen af borgere med handicap og deres pårørende er relativt større end gruppen af professionelle, hvorfor stikprøveforskellen ikke vækker grund til bekymring. Det lave antal ledere (69) i stikprøven kan give lidt mere ekstreme og usikre svar. At lederne generelt er mere positive end sagsbehandlerne kan derfor delvis være influeret af det lave antal ledere. Lederne tyder dog på at være meget enige. Det ses når der køres statistiske test af standardafvigelserne i deres svar, hvor man finder, at der ikke er store afvigelser. Selvom antallet af ledere er lavt, ser det altså ikke ud til at påvirke analysens resultater i udpræget grad. Grundlæggende kan det konstateres, at stikprøverne rent statistisk er store nok til at producere efficiente estimater. Svarafgivelserne kan være påvirket af, hvad der inden for socialvidenskaben kaldes en social desirability effect. Sagsbehandlerne og især deres ledere kan således have svaret mere positivt end deres reelle oplevelse er, idet det er mere socialt attråværdigt og ønskeligt at have et godt forhold til sine borgere. Ligeledes kan borgerne og deres pårørende have svaret mere ekstremt, end hvad deres reelle oplevelse er, som følge af en forventning om, at en mere ekstrem besvarelse vil have højere indflydelse end en mere neutral. Vi kan dog se, at kun 36 borgere (3,5% af borgerbesvarelserne) har givet en bundvurdering på 0 eller 1 til samtlige vurderingsspørgsmål. Ingen sagsbehandlere eller ledere har udelukkende givet vurderinger af 9 og 10. Vi vurderer derfor ikke, at svarene er misvisende af denne 7 grund.

8 Overblik over respondenter Borgere og pårørende Nedenfor er fordelingen af borgerundersøgelsen opgjort på en række parametre. Der findes ikke nogle offentligt tilgængelige opgørelser over antal og fordeling af danske borgere med handicap, som er jævnligt i kontakt med kommunen. Det er derfor svært at tale om repræsentativitet, da vi ikke kender populationens egentlige størrelse. Ud fra Det Centrale Handicapråds viden på området vurderes det dog, at fordelingen på området er tilfredsstillende til at kunne udtale sig. 87% af respondenterne, som har deltaget, er borgere med handicap, og 13% er pårørende. I gruppen af store kommuner indgår Københavns, Frederiksberg, Aalborg, Aarhus og Odense kommune. De øvrige kommuner indgår alle i gruppen af små kommuner. Køn Kommunestørrelse Borgere/pårørende Mand 23% Kvinde 77% Lille 79% Stor 21% Borger 87% Pårøre nde 13% n: 965 n: 965 n: 965 Handicaptype Alder af borgere med handicap Har problemer med at komme rundt fysisk eller har et bevægelseshandicap Kan ikke se eller ser dårligt Kan ikke høre eller hører dårligt Kan ikke læse eller læser dårligt Er fysisk svækket på anden vis Psykisk handicappet eller psykisk syg Ønsker ikke at svare 9% 16% 10% 9% 9% 9% 5% 8% 0% 2% 0% 28% 24% 53% 43% 52% 48% 35% 46% 29% 68% Borgere Pårørende Total n: % 7% 36% 50% Borgere: Hvor ofte har borgerne pårørende involveret i kontakten med kommunen? Pårørende: Hvor ofte er de pårørende til stede på vegne af/sammen med borgeren med handicap? n: 843 Alderen på de borgere, som er tilknyttet de pårørende, som har svaret Borgere Pårørende 27% 17% 73% 21% 35% 8% 19% 0% 18+ år 40% Under 18 år 60% n: 122 Altid For det meste En gang i mellem Aldrig n: 965 8

9 Overblik over respondenter Sagsbehandlere og ledere Nedenfor er fordelingen af kommuneundersøgelsen opgjort på en række parametre. Det har heller ikke været muligt at finde præcise tal for fordelingen af sagsbehandlere, som arbejder med borgere med handicap, fordelt på demografiske variable, faglig organisation og arbejdsområde, og det er derfor heller ikke for sagsbehandlerne muligt at udtale os endegyldigt om repræsentativitet. Men ud fra viden om området vurderer Det Centrale Handicapråd, at fordelingen på området også her er tilfredsstillende til at kunne udtale sig. Der er pæn variation i både arbejdsområdet og i hvorvidt man arbejder med unge eller voksne borgere med handicap, hvilket gør det muligt at udtale sig om forskelle mellem grupperne. Hyppigheden af kontakt mellem de professionelle og borgerne har været et screeningsspørgsmål. Sagsbehandlerne skal have haft kontakt med borgere med handicap mere end fire gang om året enten pr. telefon, eller ved fysisk møde for at kunne deltage i undersøgelsen hvis disse ikke er opfyldt, er de blevet screenet fra. Der har ikke været samme krav for ledernes deltagelse, da det er blevet vurderet, at disse typisk har kontakt til borgerne på et mere overordnet niveau. Køn Kommunestørrelse Ledelsesansvar Mand 16% Kvinde 84% Lille 78% Stor 22% Ja 15% Nej 85% n: 465 n: 465 n: 465 Organisation Arbejdsområde HK Kommunal Dansk Socialrådgiverforening DJØF Socialchefforeningen Ergoterapeutforeningen 23% 22% 15% 0% 3% 1% 3% 9% 7% 2% 6% 17% 17% Arbejder med borgere med handicap over/under 18 år 58% 57% 52% 19% 39% 36% 42% 46% 48% Sagsbehandlere Leder Total 33% 21% n: 465 Telefonisk Fysisk møde Social Beskæftigelse Sundhed Uddannelse Ældre Psykiatrien Andet 18% 19% 18% 9% 10% 9% 1% 1% 1% 10% 13% 11% 11% 25% 13% 12% 10% 12% 59% 61% Sagsbehandlere Leder Total 75% n: 465 Hyppighed af sagsbehandlernes kontakt med borgere med handicap ved forskellige kontaktflader 1% 64% 16% 12% 5% 53% 46% 22% 21% 15% 14% 4% 6% 3% 12% Under 18 år Over 18 år Begge dele Sagsbehandlere Leder Total n: 465 Flere gange om ugen 1-4 gange om måneden 4-10 gange om året <4 gange om året Aldrig n: 465 9

10 Opsummering af resultater Alt i alt Borg -ere Kommune Gap Sagsbehandlingen for borgere med handicap er fokuseret på borgerens individuelle situation 3,2 8,1 (4,9) Service og tillid Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, han/ hun kan kontakte 4,1 7,2 (3,1) Sagsbehandlingstiden er alt i alt tilfredsstillende 2,9 6,2 (3,3) Sagsbehandlerne er tilstrækkeligt forberedte til møder og anden kontakt med borgeren 3,7 7,6 (3,9) Stemningen i kontakten mellem borger og sagsbehandler er god 4,4 8,3 (3,9) Borgeren har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser i behandlingen af sager 2,9 7,5 (4,6) Indflydelse Sagsbehandlerne formår at skræddersy deres rådgivning til borgerens individuelle situation 2,6 7,2 (4,6) Borgeren har indflydelse på de ydelser, han/hun får 2,4 6,1 (3,7) Borgeren har indflydelse på at sætte mål for, hvad de kommunale tilbud skal hjælpe ham/hende til 2,6 6,6 (4,0) Borgeren bliver hørt i kontakten med sine sagsbehandlere 3,4 8,3 (4,9) Borgeren har let adgang til sine sagsdokumenter 3,7 6,7 (3,0) Lovgivning, adgang og viden Sagsbehandlerne håndterer borgernes sager korrekt i forhold til lovgivning om ydelser og sagsbehandling 3,2 8,0 (4,8) Sagsbehandlerne kender til de tilbud, der kan være relevante for borgeren med hans/hendes specifikke handicap 2,6 7,4 (4,8) Sagsbehandlerne har nok viden om borgerens specifikke handicap 1,8 6,7 (4,9) 10

11 Resultater af hovedanalyse Vurdering alt i alt Meget lav vurdering blandt borgerne og store gaps på alle parametre Borgernes gennemsnitlige vurderinger af spørgsmålene går fra 1,8 til max 4,9 med en gennemsnitlig vurdering på 3,1. Sagsbehandlerne og ledernes vurderinger spænder fra 6,1 til 8,3 med en gennemsnitlig vurdering på 7,3. Borgerne udtrykker altså en stor utilfredshed med systemet, som sagsbehandlerne og lederne ikke altid genkender. Der er dog mange områder, hvor de professionelle også er langt fra at give topkarakterer. Jeg mener, at sagsbehandleren er der for at hjælpe mig, ikke modarbejde mig! Det er det indtryk, jeg får fra kommunen. Mand med handicap, 40 år Gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste parametre for en god kontakt i sagsbehandlingen ifølge begge parter Borgerne og de professionelle er blevet bedt om at vælge, hvilke fire forhold de vurderer som vigtigst for en god kontakt i sagsbehandlingen. Der er enighed blandt borgere og sagsbehandlere om, at gensidig tillid, god forberedelse og et solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste forhold for en god kontakt. Begge har disse parametre i top fem, hvor over 45% af de adspurgte har valgt dem. Borgerne prioriterer en fast sagsbehandler samt viden om deres specifikke handicap højt, mens de professionelle i højere grad prioriterer tydelige mål for indsatsen Der er også forskelle i prioriteringerne. Over halvdelen af borgerne synes, at det er vigtigt at have en fast sagsbehandler, mens ca. 25% af sagsbehandlerne har samme holdning, hvilket gør, at det kun ligger på en 7. plads på de professionelles prioriteringsliste. Herudover prioriterer 45% af borgerne, at det er et af de vigtigste parametre for en god kontakt, at sagsbehandleren har viden om deres konkrete handicap sammenlignet med kun 25% af de professionelle. På samme måde prioriterer de professionelle også nogle andre forhold, som de fire vigtigste. 46% prioriterer tydelige mål for den indsats, borgeren får et parameter som er valgt af 30% af borgerne. Borgere som oplever, at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, har generelt et mere positivt syn på sagsbehandlingen De borgere, der oplever at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, scorer generelt højere på de fleste andre spørgsmål. De eneste parametre, hvor der ikke er en stærk sammenhæng er i oplevelsen af at have en fast sagsbehandler, samt hvorvidt man har let adgang til sine sagsdokumenter. Hvilke fire forhold, mener du, er vigtigst for en god kontakt i sagsbehandlingen for borgere med handicap? At borgeren er tilknyttet en fast sagsbehandler At der er gensidig tillid mellem borger og sagsbehandler At sagsbehandleren er godt forberedt ved kontakter/møder med borgeren At sagsbehandleren har et solidt kendskab til den relevante lovgivning At sagsbehandleren har viden om det konkrete handicap borgeren har At borgerne hurtigt kan få behandlet deres sager At der er tydelige mål med den indsats, borgeren får At sagsbehandlingen baseres på en faglig frem for personlig vurdering At der er en venlig tone mellem sagsbehandler og borger At det er nemt for borgeren at få fat i sagsbehandleren At borgeren selv tager ansvar for sin situation At der er åben adgang til borgerens sagsdokumenter 51% 49% 64% 46% 45% 46% 52% 45% 25% 18% 40% 30% 46% 26% 44% 22% 21% 16% 21% 13% 31% 11% 2% 27% Sagsbehandlingen for borgere med handicap er fokuseret på borgerens individuelle situation Borger 3.2 GAP: 4,9 Professionelle 8.1 n: 957/440 11

12 Resultater af hovedanalyse Service og tillid I Borgerne mener, at sagsbehandlerne er sværere at komme i kontakt med, end de professionelle gør Borgerne oplever i mindre grad, at de har en fast sagsbehandler tilknyttet, end sagsbehandlerne og lederne gør. Ligeledes vurderer borgerne sagsbehandlingstiden som meget længere end de professionelle, og de oplever også, at det tager længere tid at komme i kontakt. Overordnet føler jeg mig som en kastebold i systemet (lang sagsbehandlingstid, skiftende sagsbehandlere, manglende afklaring). Kvinde med handicap, 34 år Der er en moderat sammenhæng (-0,43) mellem, i hvor høj grad borgerne har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser, og hvor hurtigt, de føler, at de kommer i kontakt med sagsbehandleren. Der ses ikke samme sammenhæng hos sagsbehandlerne og lederne. Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, de kan kontakte 4.1 GAP: 3,1 7.2 Sagsbehandlingstiden er alt i alt tilfredsstillende n: 941/437 I de kvalitative kommentarer kommenterer flere borgere på, at det særligt er i samarbejdet eller overgangen mellem en forvaltning og en anden, at det kan være et problem at navigere imellem forskellige kontaktpersoner: 2.9 GAP: 3,3 Der er stor variation i sagsbehandlingen. At skulle gå på tværs af forvaltninger (fx fra Børne-ungeforvaltning til Ældre- Handicap) er et bureaukratisk mareridt - manglende koordination, manglende kommunikation og i det hele taget samkøring af sager og af sagsbehandlingsmæssige logikker. Kvinde med handicap, 20 år Sagsbehandlerne (6,0) giver en noget lavere vurdering end lederne (7,0) i spørgsmålet om, hvorvidt sagsbehandlingstiden alt i alt er tilfredsstillende. Dette er et af de de to spørgsmål, som sagsbehandlerne giver den laveste vurdering. Jeg oplever, at sagsbehandlerne i kommunen gør alt hvad de kan for at følge med arbejdspresset, men at det er svært. For borgerne har det de sidste 10 år betydet mange sagsbehandlerskift og hver gang skal der startes forfra med at forklare handicappets betydning - og det er ressourcekrævende for borgerne. Sagsbehandler, Dansk Socialrådgiverforening 2% 3% 4% 13% 6.2 Hvor hurtigt kan borgeren og sagsbehandleren normalt få fat i hinanden, når de har behov for det? Med det samme Efter et par timer Inden for samme dag I løbet af et par dage I løbet af en uge I løbet af et par uger 12% 11% 8% 19% 14% 22% n: 953/439 34% 34% I løbet af længere tid 2% 11% Ved ikke 7% 4% n: 965/459 Borger Professionelle 12

13 Resultater af hovedanalyse Service og tillid II Store gaps i vurderingerne af service- og tillidsniveauet Sagsbehandlerne vurderer service- og tillidsniveauet forholdsvist højt med scorer over 7,5, når det kommer til parametre som forberedelse til møder, stemningen i kontakten samt hvorvidt borgerne har tillid til, at der træffes korrekte afgørelser i behandlingen af deres sager. Borgerne giver her markant lavere vurderinger med gaps mellem 3,9 og 4,6. De har i særlig grad lav tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser i deres sager. Lederne (8,1) giver en højere vurdering af, hvorvidt sagsbehandlerne er forberedte til møder og anden kontakt med borgeren, end sagsbehandlerne gør (7,6). På de øvrige spørgsmål er der ingen forskel mellem de to undersegmenter. Der er en meget stærk sammenhæng (0,76) mellem, hvorvidt borgerne har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte beslutninger, og om de oplever, at sagsbehandlerne er tilstrækkeligt forberedte. Stor variation i borgernes oplevelse af stemningen mellem borger og sagsbehandler Stemningen i kontakten er det spørgsmål i undersøgelsen, hvor borgerne alt i alt er mest tilfredse. Forklaringen af dette kommer nok fra, at oplevelserne på området er meget differentierede. Borgerne giver mange top-og bundscorer på dette spørgsmål. 31% af borgerne scorer stemningen mellem 1 og 3, mens 22% scorer den mellem 8 og 10. Til sammenligning giver kun 2% af sagsbehandlerne en score under 5. Mange sagsbehandlere vil gerne hjælpe, men bliver selv mødt af et system der arbejder imod dem, med nye regler og love hele tiden. Kvinde med handicap, 34 år Borgeren har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser i behandlingen af sager 2.9 GAP: 4,6 7.5 n: 958/427 Stemningen i kontakten mellem borger og sagsbehandler er god Sagsbehandlerne er tilstrækkeligt forberedte til møder og anden kontakt med borgeren GAP: 3,9 GAP: 3, n: 958/457 n: 944/439 Borger Professionelle 13

14 Resultater af hovedanalyse Indflydelse Meget stort gap mellem borgernes og sagsbehandlernes oplevelse af, hvorvidt borgerne bliver hørt i kontakten Dette område har et gap på 4,9, som er et af de største i undersøgelsen. Sagsbehandlerne og lederne vurderer området meget positivt (8,3), men giver dog en mere negativ vurdering af, hvorvidt borgerne rent faktisk får indflydelse (6,1-6,6). På samme måde mener borgerne også i højere grad, at de bliver hørt (3,4), end at de reelt har indflydelse, men vurderingerne er markant lavere (2,4-2,6). Lederne vurderer i lidt højere grad end sagsbehandlerne, at borgerne får indflydelse på ydelser (6,7 vs. 6,0) og mål (7,3 vs. 6,4). Borgerne oplever generelt ikke at have indflydelse og modtage skræddersyet rådgivning Borgerne vurderer deres grad af indflydelse samt hvorvidt, de modtager skræddersyet rådgivning, meget lavt på blot mellem 2,4-2,6. Dette er blandt de laveste vurderinger i undersøgelsen. Som det eneste spørgsmål i undersøgelsen, hvor der er en signifikant forskel mellem de to undersegmenter i borgerbesvarelserne, giver de pårørende en mere positiv vurdering af graden af indflydelse på ydelser (3,3), end borgerne med handicap selv gør (2,3). Vurderingen er dog stadig på et lavt niveau. Sagsbehandlingen er præget af, at sagsbehandleren har defineret det ønskede resultat på forhånd. Opgaven er så, at få mig til at sige noget, der kan støtte planen. Vejledning ydes ikke længere. Kvinde med handicap, 64 Borgere, som føler sig hørt, oplever en større grad af skræddersyet rådgivning og har større tillid til sagsbehandlingen Der er en meget stærk sammenhæng (>0,8) mellem, om borgerne føler sig hørt i kontakten, og om de hhv. oplever skræddersyet rådgivning og oplever, at deres sager bliver håndteret korrekt ift. lovgivningen. Der er også relativt stærke sammenhænge mellem disse spørgsmål for sagsbehandlerne og lederne, selvom de ligger på et lavere niveau (0,47-0,61) Borgeren bliver hørt i kontakten med sine sagsbehandlere 3.4 GAP: 4,9 8.3 n: 954/446 Borgeren har indflydelse på de ydelser, han/hun får 2.4 GAP 3,7 6.1 n: 948/421 Borgeren har indflydelse på at sætte mål for, hvad de kommunale tilbud skal hjælpe ham/hende til 2.6 GAP: 4,0 6.6 n: 932/402 Sagsbehandlerne formår at skræddersy deres rådgivning til borgerens individuelle situation 2.6 GAP 4,6 Borger Professionelle 7.2 n: 944/434 14

15 Resultater af hovedanalyse Lovgivning, adgang og viden De største gaps findes i oplevelsen af sagsbehandlernes kendskab til lovgivning og relevant viden om området Borgerne har generelt meget lille tiltro til, at sagsbehandlerne har nok viden om borgernes specifikke handicap, samt om hvilke tilbud, der er relevante for dem. Borgerne har lidt større tiltro til, at sagsbehandlerne agerer korrekt ift. lovgivningen, dog er deres vurdering stadig på et lavt niveau. Vi mangler sagsbehandlere med specialviden om de enkelte diagnoser, og at de er lydhøre for borgerens egen viden og erfaring ift. hjælpeordninger, hjælpemidler, mv. De bør naturligt søge sparring med eksperterne i de organisationer, der har denne ekspertviden på de enkelte diagnoser. Kvinde med handicap, 67 år Sagsbehandlerne er altid søde og rare at tale med. Det opleves dog ikke som at sagsbehandlerne er fagligt kompetente i forhold til muligheder, lovgivning samt det præcise handicap, og de har sjældent sat sig ind i hvad handicappet består i, og hvilken betydning det har for livsførelse og livskvalitet. Mand med handicap, 70 år Borgere, som oplever en høj grad af viden oplever også at få en skræddersyet rådgivning Borgernes svar viser, at borgere, der oplever, at sagsbehandlerne har kendskab til relevante tilbud og har viden om deres specifikke handicap også oplever, at deres rådgivning bliver skræddersyet til deres individuelle situation. Korrelationerne er meget stærke på et niveau fra 0,75-0,76. Lederne vurderer deres og deres afdelings vidensniveau og håndtering af sagerne mere positivt, end sagsbehandlerne Lederne mener i højere grad, at de og deres afdeling har kendskab til relevante tilbud og viden om borgernes specifikke handicap end sagsbehandlerne gør. Lederne giver her scorer på hhv. 8,4 og 7,4 sammenlignet med sagsbehandlerne, som scorer 7,2 og 6,5. Derudover vurderer lederne i højere grad også, at de og deres afdeling håndterer sagerne korrekt ift. lovgivning (8,6 vs. 7,9). Borgere, som mener, at sagsbehandlerne træffer korrekte beslutninger, mener også i højere grad, at deres sager bliver håndteret korrekt Ligeledes har borgere med tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte beslutninger, også tillid til, at sagerne bliver håndteret korrekt ift. lovgivningen (0,78). Den samme sammenhæng ses dog ikke hos de professionelle, hvor der kun er en svag sammenhæng (0,25). Det skal dog her understreges, at mens borgerne er blevet spurgt ind til deres egen vurdering, er de professionelle blevet spurgt ind til, i hvor høj grad, at de tror, at borgerne har tillid til deres afgørelser. Sagsbehandlerne kender til de tilbud, der kan være relevante for borgeren med hans/hendes specifikke handicap 2.6 GAP: 4,8 7.4 n: 933 /441 Sagsbehandlerne har nok viden om borgerens specifikke handicap 1.8 Sagsbehandlerne håndterer borgernes sager korrekt i forhold til lovgivning om ydelser og sagsbehandling Borgeren har let adgang til sine sagsdokumenter Borger GAP: 4,9 GAP 3,0 GAP: 4,8 Professionelle n: 947/ n: 906/438 n: 818/407 15

16 Resultater af særlige analyser Segmentanalyser Psykisk og fysisk handicap Borgere med psykisk sygdom eller handicap er mere utilfredse med deres sagsbehandling end borgerne med et fysisk handicap. På 13 ud af 14 parametre giver borgere med psykisk handicap scorer på mellem 0,9 og 1,6 lavere end borgere med fysisk handicap. Kun ved spørgsmålet om, hvorvidt borgerne oplever at have en fast sagsbehandler, er oplevelsen ens. For de professionelle er billedet noget anderledes. Der er således kun få forskelle i vurderingerne mellem sagsbehandlere og ledere, der arbejder i og udenfor psykiatrien. Kun ift. spørgsmålene om graden af forberedelse (8,2 vs. 7,6) og i hvor høj grad borgeren har indflydelse på målsætningen (7,3 vs. 6,6) er der signifikante forskelle. I begge tilfælde afgiver sagsbehandlere og ledere, der arbejder i psykiatrien, en mere positiv vurdering end sagsbehandler og ledere, som arbejder inden for andre områder. Borgere over og under 18 år Pårørende til børn og unge med handicap vurderer i højere grad at have en fast sagsbehandler end borgerne med handicap over 18 år. På samme vis vurderer de professionelle, som arbejder med børn og unge, i højere grad at deres klienter har en fast sagsbehandler, end de professionelle, som arbejder med borgere over 18 år, gør. I borgerbesvarelserne er forskellen 5,0 i forhold til 3,2 og på kommunesiden er forskellen 7,8 i forhold til 7,1. De professionelle, der arbejder med voksne over 18 år vurderer, at stemningen i mødet med borgerne er mere positiv (8,4) end professionelle, der arbejder med børn og unge under 18 år (8,0). På samme vis oplever de professionelle på børn- og ungeområdet, at deres borgere har bedre mulighed for at udøve indflydelse på deres sagsbehandling (6,9), end de professionelle, som arbejder med borgere over 18 år (6,1). Kommunestørrelse Der er en tendens til, at borgere og professionelle fra de mindre kommuner har en bedre oplevelse af sagsbehandlingen end dem, fra større kommuner. Borgere med handicap, der bor i en lille kommune, oplever i højere grad at have en fast sagsbehandler tilknyttet (4,3 vs. 3,3), og vurderer sagsbehandlerens grad af forberedelse højere (3,8 vs. 3,3) end dem, som bor i en stor kommune. Sagsbehandlere og ledere, der arbejder i en lille kommune, vurderer ligeledes, at deres borgere i højere grad har en fast sagsbehandler tilknyttet (7,6) end de der arbejder i en stor kommune (6,0). De professionelle, der arbejder i en lille kommune tilkendegiver også, at stemningen er bedre (8,4 vs. 7,9), at borgerne har mere tillid til korrektheden af deres afgørelser (7,6 vs. 6,9), at sagsbehandlingstiden er mere tilfredsstillende (6,3 vs. 5,5), at borgerne har mere indflydelse på de ydelser, de modtager (6,2 vs. 5,6) samt at sagsbehandlingen er mere fokuseret på den individuelle situation (8,2 vs. 7,6). Borgerne fra de små kommuner giver ikke en mere positiv vurdering på disse områder. Organisation Da der kun er få besvarelser fra Ergoterapeutforeningen og DJØF (hhv. 6% og 1% af respondenterne), vil der primært blive set på forskelle i svar mellem respondenterne fra HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. Hvis man tager gennemsnittet af alle vurderingerne, giver respondenterne fra de to foreninger lige høje vurderinger (6,9-7,0). Der er dog forskelle, når det kommer til de enkelte parametre. Respondenterne fra HK Kommunal tror i højere grad, at borgerne har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser (7,8 vs. 7,2), og oplever i højere grad, at sagsbehandlingstiden er tilfredsstillende (6,5 vs. 5,6). De vurderer også i højere grad, at sagsbehandlerne håndterer sagerne korrekt i forhold til lovgivning (8,1 vs. 7,7). Dansk Socialrådgiverforening oplever til gengæld i højere grad end HK Kommunal, at borgerne har indflydelse på, hvilke ydelser, de bliver tilbudt, og på at sætte mål (hhv. 6,4 vs. 5,2 og 6,6 vs. 6,1). Socialrådgiverne vurderer også i højere grad, at de kender til den relevante lovgivning på området og har viden om specifikke handicap (hhv. 7,4 vs. 7,0 og 6,7 vs. 6,2). Sagsbehandlerne og lederne fra Socialchefforeningen giver højere vurderinger end HK Kommunal og Dansk 16 Socialrådgiverforening på samtlige parametre. Dette hænger højst sandsynligt sammen med, at respondenterne fra Socialchefforeningen i praksis har funktioner, der ligger nærmere ledelsesopgaver end konkret sagsbehandling, og derfor kan have et andet blik på sagsbehandlingen end sagsbehandlerne.

17 Resultater af særlige analyser Sammenhæng mellem vurdering og vigtighed I begge undersøgelser blev henholdsvis borgerne og de professionelle bedt om at prioritere, hvilke fire forhold ud fra en liste på 13, de mente, var de vigtigste for at skabe en god kontakt mellem borger og sagsbehandler. Svarene på disse spørgsmål blev gennemgået nærmere på side 11. Næsten alle de 13 områder havde et tilsvarende spørgsmål, hvor borgerne og de professionelle blev bedt om at vurdere parameteret fra 1-10 (disse er spørgsmålene gennemgået i de forrige afsnit). Der vil i dette afsnit blive gennemgået, hvorvidt der er en sammenhæng mellem, om man vurderer et givent område højere eller lavere, hvis man prioriterer området som et af de fire vigtigste i forbindelse med kontakten mellem borger og sagsbehandler. Områder, hvor en vurdering af vigtighed hænger sammen med en højere vurdering På nogle områder er der den sammenhæng, at hvis man giver et område en større vægt, giver man også en mere positiv vurdering af dette område i sagsbehandlingen. Sagsbehandlere og ledere, der giver det at have tydelige mål en større vægt, vurderer således i højere grad, at borgerne med handicap har indflydelse på målsætningen. Således giver de professionelle, som prioriterer området som vigtigt, gennemsnitligt en score på 7,1 sammenlignet på dem, som ikke prioriterer det som vigtigt (6,1). Dette mønster er også gældende for borgere med handicap og deres pårørende, der dog alt i alt vurderer området på et lavere niveau (2,8 vs. 2,2) Ligeledes er sagsbehandlere og ledere, der prioriterer en god forberedelse som vigtig, også mere positive over for sagsbehandlernes grad af forberedelse (7,9 vs. 7,4). Professionelle, der prioriterer et godt kendskab til lovgivningen som vigtigt, afgiver en mere positiv besvarelse i oplevelsen af, hvor korrekt sagsbehandlerne handler ift. lovgivningen. Her er forskellen mellem professionelle, som prioriterer det som hhv. vigtigt og ikke vigtigt, 8,1 vs 7,8. Borgere, der vægter gensidig tillid højt, har mere tillid til korrektheden af sagsbehandlernes afgørelse end borgere, der ikke har givet gensidig tillid særlig vægt. De har således et gennemsnit på 3,2, hvorimod borgere, der prioriterer det som vigtigt, scorer 2,6. Områder, hvor en vurdering af vigtighed hænger sammen med en lavere vurdering Der er dog også områder, hvor en prioritering af et område som værende vigtigt, hænger sammen med en generelt lavere vurdering af dette område. Sagsbehandlere og ledere, der ikke har givet hurtig sagsbehandling en særlig vægt, er mere kritiske over for sagsbehandlingstiden, end dem, der ikke prioriterer det som vigtigt. Forskellen ligger på 0,7 (6,3 vs. 5,6). Samme forskel ses ved borgerbesvarelserne. Her er forskellen 3,3 vs. 2,3. Borgere, som prioriterer viden om de konkrete handicap som vigtigt, er mere kritiske over for, hvorvidt sagsbehandlerne har nok viden om deres specifikke handicap. Niveauet ligger meget lavt på kun 1,3 for borgere, der prioriterer viden om deres konkrete handicap som vigtigt. Borgere, der ikke giver det en særlig vægt, giver til sammenligning en gennemsnitlig score på 2,2. Endeligt er borgere, som vægter en åben adgang til sine sagsdokumenter højt, mere kritiske over for, om de selv har let adgang til egne sagsdokumenter. (3,9 vs. 2,6). 17

18 Resultater af særlige analyser Input fra kvalitative kommentarer I dette afsnit medtages nogle hovedpointer fra de kvalitative kommentarer. Kommentarerne er ikke direkte relaterede til de kvantitative fund, men er alligevel et udtryk for pointer, som går igen fra flere respondenter i undersøgelsen. Disse skal altså ikke ses som målbare resultater, men i stedet som input til nogle af de tanker og bevæggrunde, der ligger bag respondenternes oplevelse af sagsbehandlingen. Samtlige kvalitative kommentarer findes i bilagsmaterialet. Borgerne vil gerne have indflydelse men også rådgivning til at kunne træffe de rigtige valg Det er ofte ikke nok at blive hørt. Nogle borgere giver i de kvalitative svar udtryk for at have svært ved selv at sætte sig ind i regler. De efterspørger rådgivning, som kan hjælpe til, at de selv kan træffe det korrekte valg på et informeret grundlag. Sagsbehandling er en ting - rådgivning er en anden ting. Jeg synes bestemt, der mangler rådgivning. At have kontakt til dette system kræver nærmest at man selv er socialrådgiver med kendskab til lovgivningen, for at man kan være nogenlunde sikker på at få de ting igennem, som man har behov for. Kvindelig pårørende, 40 år Mange borgere ser ikke den enkelte sagsbehandler som problemet, og bebrejder ikke ham eller hende for de strukturelle problemer, der ligger bag Flere borgere udtrykker, at de bliver mødt at af venlige sagsbehandlere, som gerne vil dem det bedste. Dette er dog ikke nok, for på trods af dette står eksterne problemer som ressourcer og viden om handicap i vejen for en tilfredsstillende sagsbehandling. Jeg oplever at have en rigtigt sød og lyttende rådgiver (rådgivere), men problemet er, at de ikke har kenskab til selve mit handicap i forhold til hvad der kan forventes af mig. Eller også er det fordi at de har deres retningslinjer som de skal følge, uanset hvilket handicap de møder. Og derfor bliver jeg slæbt igennem det samme igen og igen trods alle resultaterne er de samme. Mand med handicap, 34 Her er ALT for dårlig økonomi i kommunerne til at Sagsbehandleren kan gøre det optimalt for den handicappede borger. Derfor et meget negativt udsagn om en ellers velmenende og sød sagsbehandler som også er meget dygtig men som ikke har særlig gode betingelser for at kunne gøre noget godt. Kvindelig pårørende, 42 Sagsbehandlere oplever pres på tid og ressourcer, hvilket går ud over kvaliteten af sagsbehandlingen Sagsbehandlerne er ikke blevet spurgt direkte ind til deres opfattelser af ressourcer, men i de kvalitative kommentarer går det igen, at mange sagsbehandlere også selv er utilfredse med serviceniveauet i sagsbehandlingen. De henviser til stress og besparelser som forklaring på et faldende serviceniveau i sektoren. Det er vigtigt at sagsbehandleren har den fornødne tid til at behandle en ansøgning. Hvis man dykker ned i en sag viser det sig somme tider at den får et anden afgørelse end hvis den var blevet "hastebehandlet Stress giver dårlig og mindre effektiv sagsbehandling. Sagsbehandler, HK Kommunal Den konstante fokus på besparelser i min kommune har naturligvis en indflydelse på, at serviceniveauet bliver lavere. Sagsbehandler, Dansk Socialrådgiverforening Der hvor jeg arbejder, er sagstallet hos den enkelte rådgiver over 100. Grundet det høje sagstal er det ikke muligt at have den ønskelige kontakt til den enkelte borger. Det betyder, at den relation der er mellem borger og rådgiver, ofte er problemfyldt, da rådgiver nemt bliver en myndighedsperson, som de er lidt bange for. Sagsbehandler, Dansk Socialrådgiverforening 18

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Forældretilfredshed 2013

Forældretilfredshed 2013 Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Brugerundersøgelse af biblioteket

Brugerundersøgelse af biblioteket Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3

Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Tillidsbrist på handicapområdet

Tillidsbrist på handicapområdet Tillidsbrist på handicapområdet Kender I borgerne godt nok? Tue Byskov Bøtkjær, Formand for Det Centrale Handicapråd. DET CENTRALE HANDICAPRÅD Forum for dialog mellem handicaporganisationer, myndigheder,

Læs mere

Gap-analyse Det Centrale Handicapråd

Gap-analyse Det Centrale Handicapråd Gap-analyse Det Centrale Handicapråd Caroline Skov -Carlsen Sune Holm Thøgersen Data & Insights April 2015 Indhold 1. Hovedkonklusioner 2. Formål 3. Metode Dataindsamling Spørgsmålsformuleringer Analyse

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Forældretilfredshed 2016

Forældretilfredshed 2016 Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk 2 Indhold 1. Resumé af undersøgelsen 1.1 Om undersøgelsen 1.2 Hovedproblemstillinger 2. Hvad betyder en sjælden

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning

Læs mere

Roskilde Kommune Trivselsundersøgelse 2011/12

Roskilde Kommune Trivselsundersøgelse 2011/12 Trivselsundersøgelse 2011/12 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 57 4862 84 % INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Info om undersøgelsen 1 Overblik 2 Temaoversigt Tema 1 - Din

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Social- og sundhedsskolen Silkeborg Svarprocent: 84% (26 besvarelser ud af 31 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2007/2008 TEKNISK FORVALTNING. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: 79% Svarprocent:

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2007/2008 TEKNISK FORVALTNING. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: 79% Svarprocent: Trivselsundersøgelse 2007/2008 TEKNISK FORVALTNING Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 462 366 79% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Info om undersøgelsen 1 Overblik 2 Temaoversigt

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse MARTS 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af en brugerundersøgelse blandt Jobcenter Svendborgs

Læs mere

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0% Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere