Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus.

Transkript

1 #cpr# Silkeborg Kommune Natur og Miljø Kun sendt pr. e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Sorring Skov Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 2 tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Sorring Skov, som angivet i følgende afsnit. Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen, dvs. 17. november Søgsmålsfristen er fastsat til 20. april Venlig hilsen Martin Andersen Biolog Katrine Meisner Biolog 1 Lov om vandløb: nr af 30. september Bek. nr af 11/ om vandløbsregulering og restaurering mv. Martin Andersen Natur- og Miljøsektionen Direkte tlf.: martin.andersen@silkeborg.dk Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Ansøgning Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, har udarbejdet en projektbeskrivelse vedr. restaurering af Bjørnholt Bæk ved Sorring Skov. Projektbeskrivelsen omhandler genåbning, genslyngning og udlægning af sten og grus. Restaureringsindsatsen er omfattet af den statslige vandplan for oplandet til Aarhus Bugt med indsatsnummer AAR Fig. 1: Oversigtskort Tilladelse til restaurering Der meddeles i henhold til vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk på følgende vilkår: 1) Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med detailprojektet. Dette er vedlagt som bilag. 2) Der må ikke anvendes materialer, der er behandlede med miljøskadelige stoffer i og ved vandløbet. 3) Vandløbets afstrømning må ikke ændres. 4) Alle dræn i området skal føres videre til det nye vandløbstracé. Side 2

3 5) Ved projektets gennemførelse skal sandvandring og materialevandring så vidt muligt undgås og det skal sikres, at der ikke sker væsentlig aflejring af materiale i Bjørnholt Bæk. 6) Silkeborg Museum skal kontaktes ved fund af fortidsminder. 7) Silkeborg Kommune skal underrettes straks, såfremt der sker ændringer i forhold til det ansøgte. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden tre år fra tilladelsesdatoen. Projektoplysninger Silkeborg Kommune har som led i implementering af vandplanerne udarbejdet et projekt for restaurering af Bjørnholt Bæk. Ved restaureringen genåbnes og genslynges en del af vandløbet, og der udlægges sten og grus. Projektet gennemføres på matrikel 4aa, 5m, 11i, 12t, 12y og 15r Sorring By, Dallerup og Matrikel 9g Røgen By, Røgen. Formål Projektets formål er at forbedre de vandrende arters vandringsveje og gydepladser, samtidig med at de fysiske forhold i bækken forbedres ved at udlægge gydegrus og sten. Herved skabes der mulighed for gyde- og opvækstmuligheder for laksefisk. Det er samtidig sandsynligt at forholdene for smådyrsfaunaen forbedres, hvorved faunaklassen for området øges. På den baggrund vurderes det muligt, at der kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet. Den rørlagte strækning udgør en totalspærring for vandrende fisk og anden akvatisk fauna. Ved fjernelse af rørlægningen vil der blive åbnet op til 870 m vandløbsstrækning opstrøms. Projektet vil lokalt hæve vandløbsbunden Dette ændrer lokalt vandløbets skikkelse og kan også i mindre grad påvirke vandspejl og vandføringsevne. Det vurderes dog ikke at have en væsentlig indflydelse, da der allerede i dag er konstateret frit vandspejl i mosen. Projektbeskrivelse Overordnet omfatter projektet følgende tiltag: Tilpasning af brinker langs den gravede grøft til 1:1,5 Etablering af 179,5 m nyt forløb ned gennem mosen Det nye forløb udgøres af fire delstræk: 1. Delstræk: 12,5 m langt og med et fald på 24,1. 2. Delstræk: 35 m langt og med et fald på 17,9. 3. Delstræk: 59 m langt og med et fald på 4,6. 4. Delstræk: 73 m langt og med et fald på 2,8. Side 3

4 Det nye forløb etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 80 cm og med et gennemsnitligt brinkanlæg på 1:1,5. Det nye forløb starter i kote 56,3 m og slutter i kote 54,89 m. Etablering af spang. Udlægning af 10 cm grus (16-80 mm) fra indsatsens begyndelse til forløbet rammer mosen. Udlægning af variationsskabende sten ( m) langs hele strækningen. Etablering af et midlertidigt sandfang. Fjernelse af ulovlig vejoverkørsel ved rørlægningens oprindelige begyndelse Opgravning og bortkørsel af materiale, samt blokering af gammelt rørindløb. Afværgeforanstaltninger for dræn. Projektet forventes at blive udført i perioden oktober 2014 marts Silkeborg Kommune har ansøgt og fået tilsagn om et tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen på 100 %. Omkostningerne forventes at blive kr. Offentliggørelse Projektet har været annonceret på kommunens hjemmeside i otte uger fra 20. juni 2014 til 15. august NaturErhvervsstyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst i Randers, har skrevet, at der ikke er indvendinger mod gennemførelse af projektet som fremlagt. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger fra andre. Vandområdet Bjørnholt Bæk er et tilløb til Lyngbygård Å. Vandløbet udspringer i Sorring Skov, hvor vandløbet er rørlagt en større del af strækningen. Hovedløbet af Bjørnholt Bæk er i Regionplan 2005 for Aarhus Amt målsat B3 lige efter projektstrækningen. Efter ca. 1,7 km ændres målsætningen til B1. I den kommende vandplan 1.7 for Aarhus Bugt er Bjørnholt Bæk nedstrøms rørlægningen målsat til at have god økologisk tilstand, hvilket dog kun er opfyldt for den nederste del af vandløbet ved nuværende forhold. Bjørnholt Bæk har på indsatsstrækningen for den pågældende rørlægning ukendt økologisk status. Nedstrøms rørlægningen er bækken vurderet til faunaklasse 4 (moderat) og opfylder altså ikke målsætningen om god økologisk tilstand (faunaklasse 5). Bjørnholt Bæk vurderes på flere strækninger at have potentiale som gyde- og opvækstvand for ørred. Der er således flere partier med fin gydebund, samt skjul og underskårne brinker. Det forventes ikke, at projektet vil medføre væsentlige påvirkninger af de vandløbsnære arealer. Side 4

5 Teknik- og Miljøafdelingens vurdering Det er kommunens vurdering, at vandløbsrestaureringen vil bidrage positivt i forhold til, at Bjørnholt Bæk opnår miljømålene i projektområdet. Der kan derfor meddeles tilladelse til vandløbsprojektet. Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelseslovens 3 Restaureringen kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Silkeborg Kommune har meddelt dispensationen særskilt 26. september VVM-bekendtgørelsen Restaureringen er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (1654 af 27/12/2013), bilag 2, punkt 11f. Projektet er VVM-screenet, og kommunen har 13. oktober 2014 truffet afgørelse om, at en særlig vurdering af virkninger på miljøet fra det ansøgte projekt ikke er nødvendig. Afgørelsen er truffet efter 3 i VVM-bekendtgørelsen. Påvirkning af Natura2000-områder Bjørnholt Bæk ligger ca. 22 km fra EF-habitatområde 233, Brabrand Sø med omgivelser, og ca. 6,5 km fra EF-habitatområde 45, Gudenå og Gjern Bakker, hvor udpegningsgrundlaget er følgende: Nr Habitatområde Udpegningsgrundlag 233 Brabrand Sø med omgivelser Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis dasycneme) Odder (Lutra lutra) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Rigkær Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 45 Gudenå og Gjern Bakker Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bæklampret (Lampetra planeri) Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis dasycneme) Odder (Lutra lutra) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige Side 5

6 planter Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld I habitatområderne vurderer kommunen, at på grund af projektets begrænsede omfang og afstanden til Natura 2000 områderne vurderes der ikke at være risiko for mulig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget for disse internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen vurderer, at projektet vil kunne gennemføres uden at habitatområderne påvirkes i negativ retning. Bjørnholt Bæk er ikke i hydraulisk kontakt med habitatområde 45, hvorfor det vurderes, at projektet ikke vil have en indflydelse på dette habitatområde. Bilag IV-arter Odder findes sandsynligvis i området. Odderen er afhængig af god biologisk vandløbskvalitet, hvorfor projektet udelukkende forbedrer leve- og fourageringsmulighederne for arten. Grøn Kølleguldsmed findes sandsynligvis ikke på den pågældende vandløbsstrækning da den foretrækker brede vandløb med hurtigt strømmende vand. Stor vandsalamander og damflagermus findes sandsynligvis i området. Projektet forventes ikke at påvirke arterne, da de ikke er knyttet til vandløb og vandløbsnære arealer. Desuden er det sandsynligt, at der forekommer andre flagermusarter i området samt spidssnudet frø, som er Bilag IV-arter. Det vurderes, at de ikke vil blive påvirket negativt af projektet, da projektet ikke ændrer disse arters leve- eller fourageringsområder. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i henhold til 26 i Bekendtgørelse nr af 11/ om vandløbsregulering og -restaurering m.v. samt 37 i vandløbsloven. Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kap. 16. Klageberettigede er Adressaten for afgørelsen Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund Side 6

7 Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen. En eventuel klage skal være skriftlig og bedes så vidt muligt sendt elektronisk til teknisk@silkeborg.dk, og ellers pr. brev til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør 17. november 2014, der er dagen for klagefristens udløb. Kommunens åbningstider fremgår af hjemmesiden Kommunen sender eventuelle klager videre til Natur- og Miljøklagenævnet med det materiale, der er anvendt ved behandling af sagen. En klage har opsættende virkning på adressatens ret til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Naturog Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller hvis klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger emd afgørelsns adressat og/eller førstinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klage trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klage trækkes tilbage meget sent, herunder at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Side 7

8 En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra tilladelsesdatoen. Kommunen skal gøre opmærksom på, at involverede parter i sagen har ret til aktindsigt. Hvis du vil anmode om aktindsigt eller har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Martin Andersen på tlf eller martin.andersen@silkeborg.dk Denne afgørelse er sendt til: Sigrid og Ole Lykke, Birkhedevej 15, 8680 Ry Jens Vestergaard, Oustrupvej 95, 8472 Sporup Favrskov Kommune (favrskov@favrskov.dk) Naturstyrelsen Kronjylland (kjy@nst.dk). Danmarks Naturfredningsforening (dnsilkeborg-sager@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk, lbt@sportsfiskerforbundet.dk, og ta@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Gjern Natur (post@gjern-natur.dk) Friluftsrådet (soehoejlandet@friluftsraadet.dk) Silkeborg Museum: (info@silkeborgmuseum.dk) Silkeborg Fiskeriforening (formanden@sfs-1869.dk) Side 8

9 Projektforslag På baggrund af besigtigelserne og opmåling af koter i vandløbet og ved rørføringen, er der udarbejdet projektforslag for indsatsen. Indeværende afsnit indeholder en beskrivelse af de overordnede projekttiltag, mens de enkelte tiltag detailbeskrives i det følgende afsnit. Det udarbejdede løsningsforslag for fremgår af Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-1. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-1. Placering af det genåbnede forløb. Projekterede tiltag Overordnet set omfatter projektet følgende tiltag: Delvis opgravning og bortkørsel af rør samt brøndmateriale. Etablering af 348 m nyt forløb igennem engen. Det nye forløb etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 1 m og et brinkanlæg på 1:2. Det nye forløb starter i kote 49,38 m og slutter i kote 47,07 m, og får således et gennemsnitligt fald på 6,6. Forløbet kommer til at bestå af to delstræk: 1. Delstræk: 155 m langt og med et fald på 8,8. 2. Delstræk: 193 m langt og med et fald på 4,8. Der ryddes for træer/buske i det foreslåede tracés udstrækning inden gravearbejdet påbegyndes. Opgravet materiale spredes ud på nærliggende arealer udpeget af lodsejer.

10 Etablering af 4 gydebanker på nederste delstræk af 10 m udstrækning og 25 cm lag af grus. Materialets sammensætning er bestående af 75 % nødder (16-32 mm) og 25 % singles (32-80 mm). Udlægning af variationsskabende sten i størrelsen mm 1-2 pr lbm. Etablering af lukket drænrør med tilhørende samle-/sandfangs brønd på østlig side af det nye forløb, som ledes i vandløbet ved slutningen af det genåbnede stræk. Sammenkobling af det nye tracé med eventuelle dræn samt med vandløbet fra nordøst. Detailprojektering Indeværende afsnit beskriver de enkelte tiltag på detailniveau. Adgangsforhold Det er muligt at opnå adgang til projektlokaliteten enten fra Tovstrop Stationsvej 54, (8472 Sporup) i nordøst, eller fra Tovstrup Stationsvej 20, (8472 Sporup) i vest. Udlægning af køreplader Da en stor del af projektområdet er beliggende i en forholdsvis våd eng enkelte steder med karakter af mose er der behov for at anvende køreplader under anlægsarbejdet. Det eksakte omfang heraf, er svært at estimere, men som udgangspunkt er der i det økonomiske overslag afsat leje af 200 m 2 køreplader i 2 uger. Rydning af bevoksning langs nyt forløb Der forekommer en del pilekrat i den nederste del af projektområdet. I forbindelse med etablering af det nye forløb ryddes en del af disse. Rydningerne begrænset dog til et minimum. De ryddede buske flises på stedet. Etablering af nyt forløb Omløbet starter med at gå i syd-/sydvestlig retning i et forholdsvist slynget forløb, før det føres mod vest, og efterfølgende i et stort 180 graders sving ledes til det eksisterende vandløb i øst. Længdeprofilet af det projekterede forløb fremgår af Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-2.

11 Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-2. Længdeprofil af det projekterede forløb. Anlægsteknisk udgøres vandløbet af to delstræk: - 1. Delstræk er 155 m langt, startende i kote 49,38 m og sluttende i kote 48,00 m. Det etableres således med et fald på 8,8 og et gennemsnitligt anlæg på 1:2 jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet Delstræk er 198 m langt, startende i kote 48,00 m og sluttende i kote 47,07 m. Det etableres således med et fald på 4,8 og et gennemsnitligt anlæg på 1:1,5 jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Bundbredden er på hele strækningen gennemsnitligt 1,0 m og kommer til at ligge forholdsvist terrænnært enkelte steder forventes oversvømmelser ved større afstrømningshændelser. Ved start og slut af det nye forløb, tilnærmes udformningen af vandløbsbunden og brinkanlægget det eksisterende forløb, således at der opnås en glidende overgang mellem disse. Etablering af lukket drænrør og samlebrønd For at sikre afvandingen af marken mod øst (matrikel nr. 11h) er der behov for at etablere et lukket drænrør langs den østlige del af projektområdet (Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-1). Der etableres et 111 m langt lukket dræn i ø 110 mm, startende i kote 47,7 m og sluttende i kote 47,45 m, således at udløbet holdes ca. 20 cm over vandspejlet i vandløbet ved middelafstrømning. Hermed får drænledningen et fald på 2,2. Som det fremgår af Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-3, kommer drænledningen på det midterste stræk til at ligge op til ca. 3 meter under terræn, da der er en mindre bakke i marken.

12 Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-3. Længdeprofil for projekteret drænledning. På det punkt hvor drænrøret løber fra marken i omdrift og ind i selve mosen/engen etableres en Ø800 betonbrønd. Brønden etableres som en sandfangsbrønd dvs. at bunden laves, så denne ligger 1 m under drænudløbet. Drænudløb og indløb etableres i samme kote dvs. 47,7 m (DVR90). Dette gøres af hensyn til at sikre et fornuftig fald i drænrøret (ca. 2 ). Viser det sig muligt ved selve anlægsarbejderne, sænkes udløbet lidt i forhold til indløbet. I forbindelse med etableringen af et nyt dræn skal tracéet til dette, grundet terrænet graves forholdsvist dybt. Den gravede rende forventes at blive 1 meter bred, hvorfor den mængde jord der skal håndteres er beregnet til at være ca. 192 m 2. Opgravning og håndtering af jord Det nye forløb forsøges i så vidt mulig udstrækning udgravet tørt. Der er dog flere steder, hvor det projekterede tracé kommer til at krydse ind over den eksisterende rørføring, som det fremgår af Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-4.

13 Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-4. Det projekterede forløb i forhold til rørlægningens placering. Forløbet udgraves derfor således, at alt det der kan udgraves tørt uden for rørets beliggenhed, færdiggøres før rør og brønde fjernes. Den sidste del må herefter udgraves vådt i takt med at rør- og brøndmateriale fjernes startende fra syd gående mod nord. Etablering af det nye forløb vil medføre ca. 700 m 3 opgravet jord. En del af det opgravede jord vil kunne anvendes til at fylde renden hvori røret har været placeret (ca. 100 m 3 ), mens de resterende 600 m 3 spredes ud på nærliggende arealer udpeget af lodsejer Steen Larsen, Toustrup Stationsvej 51. Opgravning og bortskaffelse af rør- og brøndmateriale Det 232 m lange rør samt brønde som ligger i det nye forløb opgraves løbende, og køres til sidst bort. Der er som tidligere nævnt flere brønde og rørledninger i området. Materialer som ligger under terræn, og som ikke har nogen afvandingsmæssig effekt fjernes ikke. Udlægning af grus/gydegrus og variationsskabende sten På det nederste delstræk, hvor vandløbet får et fald på 4,8, etableres der 4 gydebanker af 10 m udstrækning. Grusfraktionen af dette skal være af en blanding, der kan anvendes som gydegrus for ørred,dvs. ca. 80 % nødder (16-32 mm) og ca. 20 % singles (32-64 mm). Tykkelsen af gruslaget skal være ca. 25 cm. Til gydebankerne bruges ca. 10 m 3 materiale. På hele det genetablerede stræk udlægges der ca. 1 variationsskabende sten i størrelsen mm (i alt 1 m 3 ) pr. lbm.

14 Tilkobling af tilløb til nyt forløb Som det fremgår af Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-1 kommer der et mindre, rørlagt tilløb til Bjørnholt Bæk fra øst. Dette tilløb projekteres til at munde ud i den genåbnede del af Bjørnholt Bæk. Da placeringen af rørføringen til tilløbet ikke er kendt, kendes udløbskoten heller ikke. Det kan derfor være nødvendigt at genåbne en delstrækning af røret i forbindelse med gravearbejdet, så dette får udløbskote svarende til koten i Bjørnholt Bæk. Etablering af sandfang Umiddelbart nedstrøms indsatsstrækningen etableres et midlertdigt sandfang, med det formål at mindske materialetransporten til den øvrige del af Bjørnholt Bæk. Sandfanget eetableres forud for etableringen af det nye forløb. Som udgangspunkt laves sandfanget 10 m langt og vandløbsbredden udvides med 1 m ved hver brink samt overuddybes med 1 m. Sandfanget tømmes/vedligeholdes jævnligt under hele entreprisen, og slutteligt tømmes det, så det har fuld kapacitet ved projektafslutningen. Herefter er det ikke planen, at sandfanget skal vedligeholdes. Etablering af spange I forbindelse med projektet er der behov for at etablere minimum to spange eventuelt tre såfremt det bliver nødvendigt at genåbne et langt stræk af det lille tilløb fra nordøst. Spangene skal alle udelukkende være til person- og kreaturpassage, og de skal således ikke kunne bære tungt maskinel. De to spange over Bjørnholt Bæk etableres henholdsvis øverst og nederst på den genåbnede strækning. De eksakte placeringer aftales endeligt med lodsejer ved en eventuel realisering af projektet.