Gamle danske nytteplanter

Transkript

1 INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske nytteplanter Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015

2 Indhold 1. Om dette materiale 2. Æbler Butteræble Bøghs Citronæble Marselisborg Sommeræble Oudrupgårds Høstæble Ringkloster Kammerjunker 3. Rabarber 4. Stikkelsbær og kirsebær 5. Humle, peberod, jordskokker og skalotteløg 6. Ærter og bønner 7. Kartofler, ribs og jordbær 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen) Kornsorter og lokal tilknytning Vinterhvede Vårhvede Dværghvede Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort Spelt Enkorn og emmer Havre Vinterhavre Nøgen havre Byg Nøgenbyg Vinterbyg Vinterrug Midsommerrug Vårrug Hirse Anskaffelse af såsæd 9. Hvor kan jeg erhverve planterne? 10. Hvor kan jeg søge flere oplysninger?

3 1. Om dette materiale Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og måske dyrke gamle danske nytteplanter. Vi fokuserer på have- og markplanter, som har en særlig tilknytning til Østjylland og kunne have interesse for østjyske fødevarevirksomheder. Desuden oplyser vi, hvor du kan få mere at vide og erhverve historiske nytteplanter. Det kan dokumenteres, at en del fødevareplanter har deres oprindelse i Østjylland, mens andre har været særlig udbredte og almindeligt anvendt i området. For en del sorters vedkommende foreligger der dog ikke sikker dokumentation for deres geografiske oprindelse, da der kun i begrænset omfang har været forsket i skriftlige kilder, der kunne indeholde disse oplysninger. Sorterne kan meget vel have været dyrket i Østjylland og er derfor interessante for østjyske fødevarevirksomheder. Vores viden om de sorter, der i særlig grad har været anvendt i Østjylland, er heller ikke komplet for alle arters vedkommende. Der indsamles løbende ny viden og med tiden får vi et bedre overblik over, hvad der har været dyrket hvor. Da listen over arter af nytteplanter anvendt í fødevareproduktionen er temmelig omfattende, præsenterer dette materiale alene eksempler på arter og sorter, der kunne have interesse for en moderne fødevareproduktion. Har du interesse i at iværksætte produktion af andre plantearter, bistår Dansk Landbrugsmuseum gerne med hjælp og henvisninger.

4 2. Æbler Der findes 264 forskellige, lokale danske æblesorter, hvoraf 41 stammer fra eller har en særlig tilknytning til Østjylland. Samtlige sorter findes i Dansk Landbrugsmuseums æbleplantage, ligesom de også findes hos Pometet i Høje Taastrup, som er en forskningsinstitution under Københavns Universitet. De 41 østjyske sorter er: Aabyæble, Barritskov Madæble, Brostrøm Guldreinet, Butteræble, Bøghs Citronæble, Comtesse Johannes Æble, Gråmølle Æble, Herschendsgave, Holmæble, Højbjerg Kalvil, Højbjerg Sommeræble, Karen Blixen, Kathrineæble, Kattehovedæble Samsø, Kronprins Frederiks Taffelæble, Kyholm Reinette Samsø, Lunds Doucin, Markussens Æble, Marselisborg Sommeræble, Mikkel Peders Æble, Ondrup Moseæble, Ondrup Sommeræble, Oudrupgårds Høstæble, Prinsesse Anne Marie, Prinsesse Benedikte, Prinsesse Margrethe, Ringkloster Kammerjunker, Risskov Rambour, Rosenholm, Rosenholm Samsø, Signe Tillisch, Spiseæble fra Vejle, Stjerneæble nr. 1, Stjerneæble nr. 2, Søde Æbler fra Aalsrode, Terndrup Æble, Thoras Æble, Thyrislund, Tjele Æble, Tyrrestrup og Æbeltoftæble. For de fleste sorters vedkommende har vi oplysninger om, hvem der har fremavlet sorten, hvornår det er sket og i visse tilfælde også andre kulturhistoriske oplysninger knyttet til sorten. Se fem udvalgte eksempler på næste side.

5 2. Æbler østjyske eksempler Butteræble, Bøghs Citronæble, Marselisborg Sommeræble, Oudrupgårds Høstæble, Ringkolster Kammerjunker Butteræble Butteræblet stammer fra en fæstegård under Rosenholm ved Hornslet og er fra I fæstebrevet fra dette år pålægger herremanden fæsteren sporenstregs at plante et antal abildtræer på gården. Den samme familie fæstede gården fra 1700-tallet og købte den senere til selveje. Familien Rasmussen på gården har altid kaldt æblet Butteræble. Der er tale om et spiseæble, der er tidligt modent og allerede kan høstes i august. Bøghs Citronæble Denne sort stammer fra herregården Stensballegård ved Horsens. Planteskoleejer G.J. Bøgh fandt træet, da han i 1800-tallet rejste rundt på egnen for at finde egnede æbletræer til opformering. Træet er første gang beskrevet i 1863 og blev senere anbefalet til plantning i Jylland i Sorten kendes også under navnene Stensballegårds Høstcitronæble, Høstcitronæble, Barritskov Kærnestensæble og Kærneæble. Der er tale om et godt spiseæble, som er modent allerede i august. Det er velegnet til marmelade, most og mos, men ikke særlig anvendt i køkkenet på grund af sin lille størrelse. Marselisborg Sommeræble Dette æble stammer fra Marselisborg ved Aarhus og er fra Sorten kendes også under navnet Marselisborg Store Sommeræble. Æblet er meget tidligt modent og kan nogle år plukkes allerede i slutningen af juli. Oudrupgårds Høstæble Sorten stammer fra Oudrupgård ved Horsens og er opkaldt efter gården, hvor den blev fundet omkring 1898 af planteskoleejer G.J. Bøgh, der også fandt Bøghs Citronæble og Tyrrestrup-sorterne. Æblet blev udstillet i Horsens og Tivoli i København i Sorten er på Aarhus-egnen kendt som Kongeæble, ligesom den kendes under navnene Oudrupgård og Oudrupgårds Stribede Høstæble. Der er tale om et godt spiseæble, som er modent i slutningen af august. Ringkloster Kammerjunker Æblet er fundet på Ringkloster ved Skanderborg Sø. Det menes at være kommet til Danmark med munkene i middelalderen. Andre oplysninger angiver, at sorten er dannet omkring Uanset oprindelsen har sorten været kendt siden Æblet er et spiseæble, som er modent fra september-oktober.

6 3. Rabarber I Danmark er der registreret 81 forskellige rabarberkloner (sorter), hvoraf to stammer fra Østjylland. Samtlige kloner findes på Aarhus Universitets afdeling for Fødevarevidenskab i Aarslev på Fyn. Af de 81 kloner er ca. 50 af dansk oprindelse, og de findes i Den Landbrugsbotaniske Have på Dansk Landbrugsmuseum. Klon nr. 75 er indsamlet i Mariager, mens klon nr. 76 er indsamlet i Aarhus.

7 4. Stikkelsbær og Kirsebær På Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 75 forskellige stikkelsbærsorter og ca. 60 forskellige kirsebærsorter. Materialet er indsamlet af Pometet i Høje Taastrup, der ikke kan oplyse, om der er sorter, som stammer fra Østjylland.

8 5. Humle, peberrod, jordskokker og skalotteløg Aarhus Universitets afdeling for Fødevarevidenskab i Aarslev på Fyn har kloner (sorter) af humle, peberod, jordskokker og skalotteløg. Planterne er en blanding af forskellige forædlingsprogrammer og indsamlinger, der har været gennem tiden. Umiddelbart har afdelingen ikke kendskab til sorter af de fire planter, som har en særlig tilknytning til Østjylland med undtagelse af to kloner af peberrod: nr. 52 stammer fra Ørum på Djursland, mens nr. 57 er fra Samsø. I Den Landbrugsbotaniske Have på Dansk Landbrugsmuseum findes en dubletsamling af de ca. 25 humlekloner, som findes i Aarslev.

9 6. Ærter og bønner Formand for Foreningen Frøsamlerne Lila Tovle oplyser, at der er knyttet lange og spændende historier til flere sorter ærter og bønner. Kontakt foreningen for en afklaring af, hvorvidt udvalgte sorter har en særlig tilknytning til Østjylland.

10 7. Kartofler, ribs og jordbær Ingrid Nolde fra Samsø, der er medlem af Foreningen Frøsamlerne, oplyser følgende vedrørende kartofler, ribs og jordbær: Sydens Dronning Denne kartoffelsort blev dyrket hemmeligt på Samsø i 100 år, indtil den for nogle år siden ved en DNA-test blev identificeret som Sharps Express. Det er muligt, at I allerede har den på Gl. Estrup. Jeg havde en del kontakt med [jeres gartner] Mette Frisk i sin tid. Det er jo en fantastisk og morsom historie om denne kartoffels indførelse og dyrkning på øen. Sydens Dronning blev meget værdsat, fordi den er tidlig og lækker. Gommesens Hvide Ribsbusk Der står utrolig mange hvide ribsbuske i de gamle haver herovre. For nogle år siden fik jeg en busk af en museumsgæst med hele den lange historie i Gommesen-slægten. Dybdahl Jordbær Jeg har ikke en nedskrevet historie om dem, men har talt med mange gamle samsinger, som mener, at Dybdahl er det allerbedste og eneste rigtige jordbær i landet. Det er meget sødt og meget skrøbeligt, og det kan jo ikke transporteres langt og er derfor anvendeligt i et lille lokalsamfund. I Den Landbrugsbotaniske Have på Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 40 forskellige sorter af ribs og 15 forskellige danske jordbærkloner.

11 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen) Der er en stigende interesse for lokalt producerede fødevarer og for fødevarer, som har historisk eller anden konkret relation til det område, de er produceret i. I forbindelse med projektet Østjyllands Spisekammer ønsker Dansk Landbrugsmuseum at rådgive østjyske fødevarevirksomheder om de østjyske fødevarers historie, herunder hvilke kornsorter, der har oprindelse i eller på anden måde har haft dyrkningsmæssig betydning i Østjylland. Denne rapport forsøger at give en introduktion til emnet. På hjemmesiden kan man finde links til yderligere informationer om de enkelte sorter. Desuden er der indskannet tekster fra en del af den litteratur, som danner baggrund for denne rapport. Kornsorter og lokal tilknytning Korn blev tidligere dyrket ved, at landmænd tog såsæd af deres kornproduktion eller byttede eller handlede sig til såsæd lokalt. Derfor var der lokale og regionale forskelle mellem kornet, og jo længere man går tilbage i tiden, jo større har de geografiske forskelle nok været. Dette korn kaldes landsorter i modsætning til forædlede sorter. Det karakteristiske ved forædlede sorter er, at der er udvalgt i planterne for at udvikle en sort med en høj grad af ensartethed. I moderne sorter i en grad, at alle planter i marken er genetisk identiske. der i naturen altid forekomme mutationer, krydsninger og andre ændringer i de arvelige egenskaber, som gør, at der med tiden vil opstå ændringer. Selv en forædlet ensartet sort af selvbestøvende arter vil derfor med tiden udvikle sig til en landsort, hvis den i tilstrækkeligt mange årtier bliver dyrket uden at fjerne afvigende typer. I genbankerne kan man finde landsorter, men i praksis er landsorterne i genbankerne ofte meget ensartede, da de enten i forbindelse med indsamlingen eller senere er blevet udsat for selektion, som har fjernet større eller mindre dele af diversiteten. Ofte dækker betegnelsen landsorter således over en mere eller mindre snæver slektion af planter fra den pågældende landsort. Efter at landsorterne blev afløst af forædlede sorter, kan kornsorter i Danmark ikke længere relateres til en bestemt region. Pajbjergfonden har som den eneste østjyske planteforædlingsstation siden starten af 1900-tallet ligget i Dyngby nær Hov ved Odder. Fra 1947 har også Sejet Planteforædling ligget nær Horsens, men ud over, at deres planteforædling er foregået i Østjylland, kan relationen ikke siges at være specielt rettet mod Østjylland, idet sorter herfra har været anvendt i hele landet, ligesom sorter fra Tystofte, Abed, Trifolium og andre har været anvendt i Østjylland. Hvede, byg og havre er selvbestøvende og i princippet vil de ikke forandre sig ved gentagen dyrkning. Imidlertid vil

12 8. Korn - Vinterhvede Tilbage i starten af 1800-tallet omtales de danske landsorter som den gule hvede, der blev dyrket i Østdanmark og om den brune hvede, der blev dyrket i Vestdanmark. Hvede har dog været en afgrøde, der kun blev dyrket i begrænset omfang, især i Jylland. Den danske hvededyrkning var koncentreret især på Lolland, Falster og Møn. Hvede er en næringskrævende afgrøde, og før indførelsen af kløver, mergling og forbedret gødningshåndtering har almindelige bønder prioriteret dyrkning af mere nøjsomme afgrøder. I 1870 erne udgjorde hvededyrkningen i Danmark således kun 3,6 % af landbrugsarealet. I Østjylland har der utvivlsomt været dyrket både gul og brun hvede. Østjylland har geografisk nærhed med de mere næringsfattige jorder i Vest- og Nordjylland, og på sandjorde i Østjylland har den brune hvede måske haft fordele, mens den gule hvede nok har været den mest udbredte. Gul hvede er det, man i dag med inspiration fra engelsk vil kalde hvid hvede, mens den brune hvede har mørkere kerner og kaldes rød hvede. Der findes i dag kun en enkelt hvedesort, som med sandsynlighed kan betegnes som en oprindelig gul dansk hvede: sorten Lading Skæghvede. Oprindelsen er ukendt, men navnet sandsynliggør, at det er en landsort, som kommer fra landsbyen Lading mellem Aarhus og Viborg. Af hvedesorter med mørkere kerner findes der i den russiske genbank to sorter, som er indsamlet i Danmark i starten af 1900-tallet. Det er usikkert, hvor disse sorter og er indsamlet, men det er sandsynligt, at Vavilov Instituttet i Sct. Petersborg har oplysninger om det. NordGen har gennemført et repatrieringsprojekt, hvor sorterne og oplysninger om dem er kommet til NordGen og vil blive tilgængelige. Der findes to sorter i NordGen, hvis oprindelse er ukendt, men som kan være gamle danske landsorter: Skæghvede Hvid Glatavnet (NGB9001), Øst (NGB4786). De kan ikke med sikkerhed relateres til Østjylland, men det kan heller ikke udelukkes. I løbet af 1800-tallet blev de danske landsorter afløst af importerede hvedesorter fra især England og Tyskland. En udbredt sort i midten af 1800-tallet var Kolbehveden. Omkring år 1900 begyndte man i Danmark at forædle nye hvedesorter ved krydsning mellem sorter eller ved udvælgelse af afvigende planter i udvalgte sorter. Næsten al dansk planteforædling bygger på de importerede sorter, især den skotske sort Squarehead. Den eneste undtagelse er sorten Als, som er udvalgt fra en landsort fra Als. Sorten Als blev den mest dyrkede hvedesort i Danmark i tiden op til 2. verdenskrig.

13 8. Korn Vårhvede Vårhvede har kun været dyrket i begrænset omfang i Danmark og Østjylland. Der findes ingen gamle sorter, som med sikkerhed kan relateres til Danmark. På denne baggrund er det pudsigt, at de fleste vil tænke på vårhveden Ølandshvede og måske Dalana hvede som er de to mest udbredte gamle kornsorter, der dyrkes og kan købes i Danmark når man taler om gamle kornsorter. Dette skyldes, at Hans Larsson fra Sveriges Lantbruksuniversitet har været en af pionerene i Skandinavien i arbejdet med de gamle kornsorter. Han har taget især gamle svenske sorter ud af genbanken og selekteret i materialet og fundet frem til nogle linjer, som han synes var gode. Det danske arbejde med gamle sorter, som startede for små ti år siden, er startet med at arbejde med Larssons selektioner sideløbende med, at der også er taget danske sorter ud. Der er en enkelt sort af vårhvede i genbanken, hvor der står, at den kommer fra Danmark, og det er sorten Østby. Imidlertid dækker den danske reference over, at den kommer fra den danske Landbohøjskoles genbank, men ikke nødvendigvis, at sorten har været dyrket i Danmark. Der er to landsbyer i Danmark, der hedder Østby, og hvoraf den ene ligger på Djursland, men sandsynligvis refererer navnet efter min overbevisning til den norske by Østby, idet der findes oplysninger om en norsk landsort ved navn Østby. Der findes ingen litteraturreferencer, der nævner en dansk sort ved navn Østby. Da vårhvede generelt giver den bedste bagekvalitet, er det de svenske vårhvedesorter, der har fået den største udbredelse, selvom vårhvede altså genetisk og kulturhistorisk ikke kan siges at bygge på nogen dansk tradition.

14 8. Korn Dværghvede Dværghvede (Triticum compactum) var den første hvedeart i Danmark med nøgne kerner. Arten minder om almindelig hvede, men har et kort kompakt aks og små kerner. Vor tids dværghvede har en dårligere bagekvalitet end almindelig hvede, men om det også har været tilfældet med oldtidens sorter vides ikke. både almindelig hvede, dværghvede og spelt samme kromosomtal, og de kan og har gennem tiden krydset sig med hinanden, så det kan være vanskeligt helt at adskille arterne og spore deres oprindelse. Der findes dværghvede af både vår- og vinterform i NordGen, men ingen af dem har en dokumenteret oprindelse i Østjylland eller Danmark. Dværghveden har på et tidspunkt krydset sig med emmer, og dette gav sandsynligvis ophav til den europæiske spelt. I hvert fald kan man finde genetiske spor af emmer og dværghvede i spelt, som ikke findes i moderne sorter af almindelig hvede. Imidlertid har

15 8. Korn Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort Den almindelige hvede har 32 kromosomer, mens de mere primitive former som durum og emmer kun har 28. Den endnu mere primitive énkorn har kun 14 kromosomer. Der er altså tale om helt adskilte arter. Også inden for grupper med samme kromosomtal taler man om adskilte arter, selvom de principielt godt kan krydse med hinanden. Det skyldes, at de har forskellige egenskaber, og at man ud fra deres genetiske egenskaber kan se, at de har forskelligt genetisk ophav. tilfældet i Danmark. Der findes således former af turgidum, som er tilpasset nordeuropæisk klima, i modsætning til durumhveden, som er bedre tilpasset længere sydpå. I 1800-tallet dyrkedes en del såkaldt Manchester hvede og Riwett hvede, og der er sandsynligvis tale om turgidum hvede. Der dyrkes mig bekendt ikke turgidum hvede i Danmark i dag, men NordGen har flere accessioner af turgidum af ukendt herkomst. Den mindre kendte hvedeart Triticum turgidum har ligesom durum og emmer 28 kromosomer. Den dyrkes kun sjældent i dag, men i 1800-tallet var det en udbredt kornart i Danmark, og også tidligere har hvede i Danmark sandsynligvis været mere eller mindre en blanding mellem almindelig brødhvede og turgidum. Undersøgelser af korn fra meget gamle stråtage tyder i alt fald på, at dette var tilfældet i England. Her er teorien, at turgidum blev bragt til England af Normannerne, som i vikingetiden havde taget det med fra Middelhavsegnene, og det sandsynliggør, at noget tilsvarende har været

16 8. Korn Spelt, énkorn og emmer Spelt Spelt blev dyrket i Danmark i oldtiden, men der er ikke noget der tyder på, at spelt har været dyrket udbredt i Danmark i nyere tid. Det er derfor lidt overraskende, at der i den russiske genbank Vavilov ligger en accession af spelt, som er indsamlet i Danmark i Vavilov Instituttet har oplysninger om detaljerne vedrørende indsamlingsdata og har givet sorten nummeret K Énkorn og emmer Énkorn og emmer var sammen med nøgenbyg de første afgrøder, som blev dyrket i Danmark, da agerbruget kom hertil. Både énkorn og emmer har fastsiddende avner, og da dværghveden kom til Danmark i bronzealderen, forsvandt disse afgrøder stille og roligt ud af mark og køkken i Danmark. Enkelte steder på Gotland, Øland og visse andre steder i Skandinavien er der fundet énkorn og emmer som en del af landsorter og også i det sydligere Europa er der bevaret sorter af énkorn og emmer, som kan bruges til at genoptage dyrkningen af disse oprindelige kornarter.

17 8. Korn Havre Havre fandtes tidligere i tre-fire former. Den grå havre blev dyrket på sandjordene, især i Vest- og Nordjylland samt Nordsjælland, mens den gule og hvide havre blev dyrket på de almindelige gode landbrugsjorder især i Østjylland og på øerne. Gul og hvid havre er stort set det samme; forskellen kan kun ses i ultraviolet lys. Den sorte havre havde et stivere strå og blev derfor dyrket på næringsrige lavbundsjorder og i marsklandet i Sønderjylland. Allerede tidligt i 1800-tallet har man været bevidst om disse forskelle i havretypernes egnethed til forskellige jordtyper, og sorthavre er således blevet dyrket på lavbundsjorder og grå havre på sandjorder i Østjylland såvel som i andre regioner. Den gule og hvide havre har dog været den dominerende havretype i Østjylland og i resten af Østdanmark. findes ikke længere kornprøver af Grenå havre, men der findes prøver af typen Dansk havre hos NordGen. Senere dansk havreforædling bygger i vid udstrækning på Dansk havre, og havresorterne fra dansk planteforædling langt op i 1900-tallet kan siges at være efterkommere af de oprindelige danske landsorter af havre. Der er dog ingen havresorter, der specifikt kan relateres til Østjylland, om end der hos NordGen findes to havresorter med oprindelse tæt på Østjylland: Bur og Støvning. Den oprindelige gule og hvide havre blev i 1800-tallet i stigende grad rendyrket på udvalgte gårde og leveret som såsæd til landbruget. De mest kendte gårde er Frøslevgård og Thurebygård på Sjælland samt Hessel og Katholm ved Grenå. Sidstnævnte gik under navnet Grenå havre, som kan siges at være en underkategori under betegnelsen Dansk havre. Der

18 8. Korn Vinterhavre og Nøgenhavre Vinterhavre Der er ikke tradition for at dyrke vinterhavre i Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at de sorter af vinterhavre, som har været afprøvet, har dårlig overvintringsevne i vores klima. Hos NordGen findes tre gamle vinterhavresorter: Grey Winter, Sort vinterhavre og Hvid vinterhavre, men oprindelsen er uvis. Disse sorter har en bedre vinterfasthed end de moderne sorter, men kernerne er mindre og udbyttet muligvis også lavere. I England dyrkes en del vinterhavre, og der findes også nøgen vinterhavre. Jeg har selv en population af vinterhavre med høj genetisk diversitet, og den har de seneste år overvintret udmærket, inklusiv som var en hård vinter. Med tiden kan dette således blive en moderne landsort. Nøgenhavre Havrekernerne har fastsiddende avner, som må fjernes, før de kan bruges til havregryn, mel eller anden menneskeføde. Tidligere blev havre primært brugt til hestefoder, hvor avnerne ikke er nogen ulempe. Der findes imidlertid havretyper, hvor avnen falder af under tærskningen. For ikkeindustriel forarbejdning af havre kan også Nøgenhavre være interessant. Den oprindelige nøgne havre (Avena nuda) er en helt anden primitiv art med små kerner og lavt udbytte: Det er blevet forsøgt, men den har aldrig vundet udbredelse i dansk landbrug. Senere er der udviklet nøgne typer ud fra almindelig havre. Denne type har mere realistiske udbytter og kunne være interessant for små lokale fødevareproducenter i Østjylland. Hvede med nøgne kerner har været dyrket i omkring 6000 år. Sammenlignet med dette er Nøgenhavre en forholdsvis ny afgrøde, og nøgen havre er fortsat ikke tilpasset et liv uden de beskyttende avner. Kernerne er forholdsvis lange og tynde og beskadiges let under tærskningen, hvilket kan resultere i spireskader. På ældre sorter af Nøgenhavre er kernerne behårede, hvilket kan give en lidt bitter smag og en ubehagelig fornemmelse i munden. Der findes nu moderne ubehårede sorter, blandt andet den canadiske sort Gehl. Nøgenhavre kan altså ikke siges at være en gammel afgrøde med tilknytning til Østjylland, men kunne alligevel godt være en interessant afgrøde for fremtidens lokale fødevareproducenter.

19 8. Korn Byg Byg kan inddeles i to typer: den 2-raddede og den 6-raddede byg. De gamle 6-raddede bygtyper havde kortere væksttid end de 2-raddede og blev derfor brugt til sen såning, hvor den 2-raddede ikke kunne nå at modne. Der er ikke noget, der tyder på, at byggen har været geografisk opdelt i landet. Til gengæld er der flere indsamlinger af kornsorter, hvis navne peger på en geografisk oprindelse i Østjylland. Navnet Søballe byg (NGB8906) kan referere til landsbyen Søballe mellem Skanderborg og Hammel. Lynderupgård (NGB9529) og Støvring (NGB4641) refererer muligvis til oprindelse i Himmerland, mens sorten Varde (MGB8861) peger sydpå. Sorterne Stensgård (NGB9469 og NGB13415) og Nordgården 115 (NGB9621) kan komme mange steder fra, da mange danske gårde har disse navne. I 1800-tallet blev de danske landsorter gradvist skiftet ud med importerede sorter fra England og Tyskland. Først Chevallier og senere Pentice fik meget stor udbredelse, men også sorter som Goldthorpe blev dyrket på grund af sine store kerner, og Flynderbyg (= Imperial) blev dyrket på grund af sit for datiden stive strå. Som en af de første begyndte redaktør Erhard Frederiksen allerede i slutningen af 1800-tallet at forædle især 6-radet byg, og i mange år var hans byg den mest dyrkede byg af denne type. Senere kom Karlsbyggen og Abed Juli byg til. Efterhånden som mekaniseringen og selvejet gjorde det muligt at færdiggøre såningen tidligere og malterierne foretrak den 2-raddede bygtype, forsvandt de 6-raddede bygtyper fra dansk landbrug. Danmark har meget stolte traditioner for bygforædling, og nordeuropæisk bygforædling bygger i vid udstrækning på danske sorter fra starten af tallet, især to søstersorter Maja og Kenia fra Abed på Lolland, begge fra Imidlertid er disse forædlet ud fra sorterne Binder, som oprindelig kommer fra Böhmen/Tjekkiet, og Guld, der oprindelig kommer fra Gotland. Kun i mindre grad er de oprindelige danske landsorter anvendt i forædlingen af moderne sorter. De bygsorter, der har været dyrket i Østjylland, har således op gennem 1900-tallet været de samme, som har været dyrket andre steder i Danmark.

20 8. Korn Nøgenbyg og vinterbyg Nøgenbyg Nøgenbyg er en af de mest dyrkede afgrøder i de ældste agerbrugskulturer i Danmark, og den har sandsynligvis primært været anvendt til grød og brød. I løbet af bronzealderen blev den afløst af dækket (avnklædt) byg og anvendelsen skiftede samtidig til øl. I de seneste 2000 år har byg i Danmark hovedsagligt været dækket byg til malt og foder, og der er mig bekendt ikke bevaret Nøgenbyg fra Danmark. Derimod har Nøgenbyg været udbredt i Tibet og Himalaya og også visse steder i Skandinavien er der bevaret lokal dyrkning af Nøgenbyg, hvorfra der nu kan hentes korn til genoptagelse af dyrkningen. for at arbejde med et fuldkorn af byg, hvilket kan være relevant ved anvendelse af både hele kerner og mel. Vinterbyg Byg blev tidligere stort set kun dyrket som vårbyg. Meldug har altid været en meget alvorlig plantesygdom i byg, og meldug fra vinterbyggen kan smitte vårbyggen. Frem til omkring 1970 var vinterbyg derfor forbudt i Danmark, men dyrkningen blev tilladt, da man i stigende grad begyndte at bekæmpe meldug med pesticider. Senere er pesticiderne blevet suppleret med resistensgener. Nøgenbyg og dækket byg minder meget om hinanden, når det angår indholdsstoffer, så forskellen består især i, at avnen falder af Nøgenbyggen under tærskningen. Nøgenbyg byder derfor på en mulighed Der er kun ganske få gamle vinterbygsorter fra Danmark, blandt andet Lyngby A og Lyngby B. Også nøgenbyg dyrkes primært som vårbyg, men der findes nøgen vinterbyg af udenlandsk oprindelse.

21 8. Korn Vinterrug 1:2 Rug er i modsætning til andre kornarter fremmedbestøvende. Det betyder, at rugmarker, der dyrkes i nærheden af hinanden, vil krydse med hinanden. Det betyder også, at de enkelte planter i en rugmark er forskellige fra hinanden og vil konkurrere med hinanden. Derfor vil rug ændre sig fra år til år og fra sted til sted for hvert år den dyrkes. I modsætning til byg, havre og hvede, hvor en gammel sort kan dyrkes gentagne gange og stadig nogenlunde beholde sine oprindelige egenskaber, så er en rugsort langt mere dynamisk. Rug vil forandre sig og kan kun bevares tilsyneladende uforandret ved systematisk udvælgelse af planter, der ligner og har de egenskaber, som man ønsker at bevare. Permanent forædling er således en nødvendighed for at bevare rugen. Dette har således betydning for forståelsen af, hvad der menes med en gammel rugsort. Ligeledes har det betydning for den praktiske håndtering af de gamle rugsorter, hvis man ønsker at genopdyrke en gammel rugsort. Med fortidens såsædsystem, der byggede på landsorter, som blev vedligeholdt på gårdene, ville det ikke være muligt at have både vårrug og vinterrug, da de ville krydse med hinanden og dermed ødelægge hinandens egenskaber. I starten af 1800-tallet dyrkedes der derfor kun to typer rug i Danmark: den brune rug og den danske rug. Begge er vinterrug. Vårrug har været dyrket i begrænset omfang og længere tilbage i historien. Den brune rug blev også kaldt hederug eller småkernet rug, og den dyrkedes på de magre jorder især i Vestog Nordjylland. Den havde en høj klidandel og var meget nøjsom. Den danske rug blev dyrket på de bedre jorder, men blev i løbet af 1800-tallet afløst af eller opblandet med Provsti rugen, der kom fra Holsten. Samtidig blev der indført sorter fra Tyskland med stærkere strå, blandt andet Bestehorn og Schlanstedt, og fra Frankrig kom Campine rug. I starten af 1900-tallet kom Petkus fra Polen og Brattingborg rug fra Samsø, og disse to sorter blev totalt dominerende i starten af århundredet. Petkus rug blev dyrket i hele Nordeuropa og søgen efter en oprindelig dansk rugsort kan med rette koncentrere sig om Brattingborg rugen. Der er usikkerhed, om den har sine genetiske rødder i den oprindelige brune hederug, eller om den er udviklet af fransk rug fra Bretagne. Den blev udviklet på Brattingborg på Samsø ud fra rug fra Viborg, men det er usikkert, om rugen ved Viborg er oprindelig lokal hederug eller om det var rug, som fra Bretagne blev indført til Viborgegenen. Sorten blev også kaldt Bretagnerug, men der kan være tale om det, man på nudansk ville kalde et markedsføringstrick. Dyrkningsegenskaberne med forholdsvis få mørke kerner og en sort, der klarer sig godt på de magreste danske jorder, tyder på, at det helt eller delvist er oprindelig hederug, der er det oprindelige ophav.

22 8. Korn Vinterrug 2:2 Den oprindelige Brattingborg rug findes sandsynligvis ikke længere i nogen samling, men en sort ved navn Borris Perlerug blev senere udviklet fra Brattingborg rugen og skulle være særlig egnet til magre jorder. Borris Perlerug må således betegnes som et godt bud på en arvtager efter de oprindelige danske rugsorter. Sorten findes hos NordGen. Sorten ligger hos NordGen, ligesom den findes i Landbohøjskolens kornsamling. Det er uvist, hvor de har den fra, men navnet antyder, at der er tale om en landsort indsamlet nær Tjele. Der er ingen dokumentation for det, men omvendt er der heller ikke noget, der taler imod det. En anden sort, som påkalder sig interessen i søgningen efter oprindelig jysk rug, er Tjelerugen.

23 8. Korn Midsommerrug og vårrug Midsommerrug I de senere år er Bageriet Aurion og andre begyndt at dyrke svedjerug, og flere roser denne rugtype for sin gode smag og bageegenskaber. Svedjerug blev tidligere dyrket på svedjebrug i Finland, Sverige og Norge, men i Danmark har der ikke været praktiseret svedjebrug siden oldtiden. Imidlertid har der i Danmark været praktiseret halvbrak, hvor jorden blev harvet og pløjet flere gange gennem foråret for at bekæmpe ukrudt. Midt på sommeren kunne man så midsommerrug, der ligesom svedjerug har den egenskab, at den har en kraftig vegetativ vækst efter såning. Det kunne udnyttes til hø eller græsning, og året efter kunne afgrøden høstes til modenhed. I Tyskland kaldes denne rugtype Stauderroggen eller Waldroggen, så den findes altså ikke kun i Norden. Sandsynligvis vil midsommerrug have egenskaber og en genetisk oprindelse, der minder meget om den svedjerug, der nu er indført i Danmark, men alt andet lige vil historiefortællingen omkring midsommerrug have en mere dansk tilknytning. Der er ingen accessioner med specifik østjysk oprindelse. Vårrug Rug har de sidste par århundreder primært været dyrket som vinterrug, mens vårrug har været en marginal niche. Dette afspejles af, at der hos NordGen kun findes ganske enkelte accessioner af vårrug. En af de få er Vårrug fra Bur, som sandsynligvis er en landsort indsamlet nær Bur ved Holstebro. Sorten er blødstrået og har en meget kraftig vækst.

24 8. Korn Hirse Hirse er en samlebetegnelse for småfrøede kornarter, og for de fleste af nutidens danskere opfattes de nok som ret eksotiske. Imidlertid blev almindelig hirse (Panicum mileaceum) dyrket i bronze- og jernalderen, men forsvandt næsten helt muligvis i forbindelse med det gradvist koldere klima, som kom efter middelalderen. Kolbehirse (Setaria italica) er ikke fundet med sikkerhed i Danmark, men er arkæologisk fundet i både Sverige og Tyskland, hvorfor det sandsynligvis også har været dyrket i Danmark. I vore dage er klimaet igen blevet varmere, og der findes nu hirsesorter, som kan dyrkes.

25 8. Korn Anskaffelse af såsæd Mange gamle kornsorter findes hos NordGen, hvorfra alle kan få tilsendt små portioner. NordGens database over kornsorter er tilgængelig på hjemmesiden Det er principielt ulovligt at sælge såsæd, som ikke er certificeret, hvilket ikke kan lade sig gøre med de gamle sorter. Foræring af såsæd fortolkes officielt som et salg. Imidlertid er det lovligt, hvis formålet er forsøg eller forædling, og da det altid i en vis udstrækning er en prøvedyrkning at dyrke korn i små mængder af en sort, som man ikke har dyrket før, så kan det fortolkes som distribution af korn til forsøg, hvilket vil være lovligt. Også NordGens distribution af korn til andet end forsøg og forædling er principielt ulovligt, så i praksis administreres lovgivningen på nuværende tidspunkt på en måde, som gør en vis dyrkning af gamle kornsorter mulig. Enkelte steder i Danmark dyrkes der forskellige sorter fra blandt andet NordGen, hvor man kan være heldig at skaffe korn i lidt større mængder, som kan anvendes til såsæd. Anders Borgen Agronom

26 9. Hvor kan jeg erhverve planterne? NordGen (Nordisk Genbank) Ved at rette henvendelse til den fælles nordiske genbank, der ligger i Alnarp nær Lund i Sydsverige, kan du hente oplysninger om dansk plantemateriale og få tilsendt frøprøver af gamle sorter. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Museet har en af landets største samlinger af forskellige fødevare- og landbrugsplanter, der blandt andet kan ses i Den Landbrugsbotaniske Have. Her finder du et bredt udvalg af grøntsager, krydderurter, bær og markafgrøder af de gamle sorter. Museet har desuden en stor samling af frugttræer og bærbuske, blandt andet samtlige danske æblesorter. Kontakt museet på tlf eller mail dlm@gl-estrup.dk for yderligere oplysninger og aftale om besigtigelse af plantematerialet. Foreningen Frøsamlerne Dette er en landsdækkende forening af private ildsjæle, som interesserer sig for frø og planter af dansk oprindelse. Foreningen vejleder gerne, hvis man er interesseret i at erhverve frø og planter af gamle sorter. Blomstergården ved Viborg/v. Villy Mougaard Blomstergården har mange gamle danske sorter til salg, blandt andet gamle danske æblesorter, stikkelsbær, kirsebær, rabarber, timian, jordskokker og majroer. Der sælges til almindelige planteskolepriser. Blomstergårdens ejer Villy Mougaard har en del kontakter til offentlige institutioner og private, som arbejder med gamle plantesorter, og vil ofte kunne henvise og vejlede. Kontakt Blomstergården på tlf eller mail info@blomstergaardenvedviborg.dk Mørdrupgård Korn/ v. Per Grupe (Lynge på Sjælland) Forhandler og fremavler korn af de gamle sorter. For yderligere oplysninger kontakt Per Grupe på tlf eller mail per@moerdrupkorn.dk Agrologica/ v. Anders Borgen (Mariager) Her haves en betydelig viden om gamle kornsorter og deres dyrkning. Forhandler korn af de gamle sorter og kan henvise til en række avlere og samlere. For yderligere information ring på tlf eller send en mail til borgen@agrologica.dk Aurion/ v. Jørn Ussing Larsen (Hjørring) Forhandler og anvender korn og frøplanter af de gamle sorter. Aurion har blandt andet selv en opformering og en produktion af en række af de gamle kornsorter, som forarbejdes og sælges som mel.

27 10. Hvor kan jeg søge flere oplysninger? Er du interesseret i at dykke ned i planternes kulturhistorie, er der mange muligheder for at finde oplysninger og spændende historier. Foruden hjemmesiderne, som er omtalt på forrige side, er biblioteket er et godt sted at starte. Gennem tiden er der samlet og udgivet en del litteratur, der beskriver de mest betydningsfulde frugtsorter, kornsorter og grøntsagssorter. I den forbindelse skal det nævnes, at Dansk Landbrugsmuseum har udgivet en række bøger og artikler om danske fødevareplanter med fokus på deres historie i Danmark. Andre vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af ubearbejdet materiale rundt omkring i forskellige offentlige arkiver blandt andet i det omfattende Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Arkiv, der findes hos Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand guldgrube, når det gælder forædlingen af de tidligste fødevareplanter. I øvrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som gerne bistår med hjælp i form af henvisning til litteratur og andre kilder.

28 Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum Udgivet med støtte fra: