INGER M. CLAUSEN. Lærervejledning til SAT UD. et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INGER M. CLAUSEN. Lærervejledning til SAT UD. et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet"

Transkript

1 INGER M. CLAUSEN Lærervejledning til SAT UD et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet

2 Oversigt 4 Om undervisningsmaterialet 6 Praktisk guide 8 Målgruppe og mål 11 Undervisningen med opgaveeksempler Læseforståelse af tekster i historiefaget Skriftlighed Mundtlighed Ordforrådsarbejde Arbejde med billeder 29 Opgaver 43 Kildekritik og netsikkerhed 45 Adresser og links 47 Litteraturliste

3 SAT UD et online undervisningsmateriale til historie og dansk 2007 Alinea, Kø benhavn Forlagsredaktion: Caroline Christiansen og Anne Lisbeth Olsen Internetforløbet er udviklet og produceret af Congin, 2007 Lærervejledning af Inger M. Clausen, 2007 Ide og inspiration: En arbejdsgruppe fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kø benhavns Kommune Crossroads Copenhagen har stået for matchmaking, koordination og sparring på tværs af parterne Statens Museum for Kunst opbevarer Erik Henningsens billede Sat ud malet i Fotogengivelse ved SMK Foto. Fotos af lejligheden, Arbejdermuseet: Bo Sørensen Materialet indeholder uddrag fra Skoletjenestens hæfter: Familiens liv og hverdag år 1900 og Folkets århundrede Demokrati og velfæ rd. Hæfterne er forfattet af Sidsel Risted Staun. De kan downloades fra Arbejdermuseets hjemmeside, Undervisningsministeriet og Kø benhavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning har givet økonomisk støtte til produktionen. ISBN

4 Om undervisningsmaterialet SAT UD er et tværfagligt undervisningsforløb i historie, dansk, dansk som andetsprog og billedkunst for mellemtrinnet. Forløbet udnytter de digitale medier og henvender sig til klasser med tosprogede elever på mellemtrinet. Men det kan sagtens anvendes også i klasser uden tosprogede elever. Vi har taget fat i billeder i forbindelse med historieundervisningen, fordi billeder er gode til at formidle forforståelse til tekst og kan give viden uden kendskab til de danske ord. Men samtidig bruges til at udvikle kompetencer på andetsprog og viden på et fagligt område, der er relevant i skolesammenhæng. Vi har lagt stor vægt på, at der er mulighed for undervisningsdifferentiering i forløbet, og at eleverne kan arbejde selvstændigt og selvstyrende. SAT UD er startet som et forsøgsarbejde og udarbejdet af en projektgruppe i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns kommune. Projektgruppen bestod af: Bo Sørensen, lærer Inger M. Clausen, pædagogisk konsulent, Integration og Mangfoldighed Ingrid Skovgaard Andersen, afdelingsleder i det tidligere Center for Undervisningsmidler Kristine Herning, pædagogisk vejleder på Center for Informatik Marianne Frederiksen, tidligere skoleleder på Blaagaardsskolen Mona Engelbrecht, pædagogisk konsulent, Integration og Mangfoldighed SAT UD-forløbet blev i første omgang produceret i Power Point. Det blev afprøvet i københavnske skoleklasser, hvor det viste, at det fængede eleverne og var velegnet til klasser, med stor differentiering. Derefter er det blevet videreudviklet af konsulent Inger M. Clausen. Det er nyfortolket og tilføjet narrative elementer af it-produktionsselskabet Congin. Congin har også stået for transformationen fra Power Point til Internetversion og den efterfølgende pædagogiske afprøvning, samt usability test med elever i folkeskolen. Produktionen er økonomisk støttet af Undervisningsministeriets udviklingsprogram: En skole i bevægelse og af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Forlaget Alinea er udgiver af materialet. Crossroads Copenhagen har stået for at samle, rådgive og koordinere de forskellige partshavere. Billedet SAT UD er malet af Erik Henningsen i Det hænger på Statens Museum for Kunst i København. Museet har givet tilladelse til at bruge en reproduktion af billedet, fotograferet af SMK Foto, i forbindelse med dette undervisningsforløb. Bo Sørensen har leveret fotos fra Familien Sørensens lejlighed på Arbejdermuseet. 4

5 Endvidere har Skoletjenesten og forfatteren Sidsel Risted Staun givet tilladelse til gengivelse af og anvendelse af dele af publikationerne: Familiens liv og hverdag år 1900 samt Folkets Århundrede-demokrati og velfærd. Disse publikationer kan downloades fra Arbejdermuseets hjemmeside. Linkene er: og 5

6 Praktisk guide til SAT UD online til historie og danskundervisningen SAT UD består af et elevmateriale på Alinea s Elevunivers og en lærervejledning, der kan downloades fra Alineas hjemmeside Elevmaterialet Da elevmaterialet indeholder en fortsat historie, skal eleven anvende enten fremad-, stopeller tilbage-knapperne nederst til højre eller gå ind i et af hvert afsnit på toolbaren øverst. Afsnittene hedder: Velkommen Det mystiske hus Det gamle maleri Den lille lejlighed Det hårde arbejde Den strenge barndom Undervejs i fortællingen er der 20 opgaver, som eleven skal løse. Nogle af opgaverne kræver at eleven har papir og blyant ved hånden eller har åbnet for Word, så der kan skrives. Andre opgaver kræver diskussion, tegninger, fotos eller at eleverne skriver dialoger og spiller dem. Ligeledes vil det være praktisk, hvis eleverne har adgang til at benytte hovedtelefoner under forløbet. Det er ikke en forudsætning, men det vil kvalificere svarene på de 20 opgaver, hvis eleverne har adgang til Skoletjenestens hæfter: Familiens liv og hverdag år 1900 og Folkets århundrede demokrati og velfærd. Disse hæfter kan downloades fra og I Lærervejledningen er der supplerende opgaver, som disse hæfter også kan anvendes til. 6

7 Lærervejledningen SAT UD-elevmaterialet kan suppleres og udvides på mange måder. I lærervejledningen er der nogle ekstra opgaver til eleverne. Men der er også didaktiske overvejelser til undervisningen og opgaveeksempler som læreren kan udbygge undervisningsforløbet med. Særligt i forhold til elever der har dansk som andetsprog, indeholder lærervejledningen en guldgrube til faglig læsning i historie og dansk som andetsprogsopgaver i danskfaget. Lærervejledningen indeholder også en række praktiske oplysninger f.eks. litteraturliste samt links og adresser til museer. 7

8 Målgruppe og mål Målgruppe Målgruppen er elever på klassetrin, herunder klasser med tosprogede elever. SAT UDforløbet kan også anvendes i slutningen af opholdet i modtagelsesklasser og på holdundervisning i den supplerende undervisning, hvor dansk som andetsprog er en dimension i historieundervisningen. Mål Historie Billedet er valgt, fordi det giver mulighed for en god indlevelse i københavnske arbejderes situation omkring 1900-tallet. Epoken er væsentlig pga. migrationen fra land til by, tidlig industrialisering og kampen for demokrati. Ydermere indgår Slaget ved Fælleden i historiekanonen. Forløbet kan suppleres med besøg og oplevelser på Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseets Klunkehjem og på kunstmuseer som f.eks. Statens Museum for Kunst og Ordrupgård. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 6. klassetrin vil det kunne opfylde følgende: fortælle om forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri. fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber. give eksempler på emigration, immigration og mobilitet, og den betydning det har for familier. give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering. beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling og revolution. gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber. anvende relevante informationskilder fra filmklip, Internettet og avisartikler. formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder. etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område. give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab. 8

9 Dansk som andetsprog Andetsprogsindlæringen i forbindelse med et fagligt komplekst indhold - her historie - er et af folkeskolens største udfordringer i forhold til de tosprogede elever. Med udgangspunkt i billeder er det muligt at formidle et indhold på dansk, om dansk kultur og historie, som sprogligt vil være komplekst, og i tekst alene, vanskeligt at tilegne sig. Opgaverne i tilknytning til billedet er udarbejdet med vægt på de kommunikative færdigheder i at læse og skrive, samt lytte/forstå/tale-opgaver i bl.a. dialoggrupper og klassesamtaler. Der er lagt vægt på udvikling af et ordforråd, som relaterer sig til den historiske periode. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 5. klassetrin vil det bl.a. kunne opfylde flg.: udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning. søge og uddrage informationer af forskellige informationskilder. skrive sammenhængende faglige og ikke-faglige tekster på grundlag af et kendt indhold. deltage i procesorienterede skriveforløb. anvende tekstbehandling ved skrivning af tekster. anvende dansk sætningsbygning nogenlunde hensigtsmæssigt og kende regler for sammensætninger. læse med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker såsom fokuseret læsning og skimming. benytte lettilgængelige ordbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler. indgå i par- og gruppearbejde. Dansk Der er lagt vægt på forforståelse, meddigtning, drama, at søge information og procesorienterede skriveforløb. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 6. klassetrin vil det bl.a. kunne opfylde flg.: fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé. skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form. indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst. bruge illustrerende billeder i egne tekster, så de passer til tekstens kommunikation. skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster, samt andre udtryksformer, ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre. 9

10 Billedkunst Billedet SAT UD af Erik Henningsen er malet i På dette tidspunkt var der i den danske malerkunst et moderne gennembrud i forhold til den tidligere guldaldertraditions idealiserede og romantiserede skildringer af folkeliv. I stedet vendte kunstnerne sig nu til naturalistiske skildringer af miljø og dagligdag, gerne med en politisk undertone. Historiemalere som Erik Henningsen var mere optaget af at skildre hverdagen end af historiske store personer og skelsættende historiske begivenheder. Derfor giver hans billeder mulighed for indlevelse og information om livet på dette tidspunkt. Det er således muligt at opfylde en lang række af slutmålene efter 5. klassetrin for faget Billedkunst med dette forløb. F.eks. følgende: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om billeder. iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder. genkende forskellige billedkategorier og genrer. arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i. anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde. Integrering af IT Der indgår både elektroniske og analoge tekster i undervisningsforløbet ( blended learning ). Når vi har valgt at præsentere undervisningsforløbet i elektronisk form, skyldes det at denne er utrolig velegnet til differentiering og til at fastholde, bearbejde og ændre på billede, tekst og lyd. Derved giver det mulighed for træning og mange forskellige opgavetyper. Digitale medier støtter de nye læringsformer, så elevrollen bliver mere handlende, skabende, undersøgende og problemorienteret. Læringsveje som er væsentlige, når man har kommunikative og interkulturelle mål med sprogundervisningen. 10

11 Undervisningen med opgaveeksempler Denne del af lærervejledningen indeholder følgende afsnit til inspiration Læseforståelse af tekster i historiefaget Skriftlighed Mundtlighed Ordforrådsarbejde Arbejde med billeder Læseforståelse af tekster i historiefaget I undervisningen af læseforståelse af historiske tekster må man både arbejde generelt med læseforståelse og med de mere specifikke træk ved tekstgenren i historiefaget. Det generelle ved læseforståelse er f.eks. kendskab til ordforråd, at aktivere sin baggrundsviden og at arbejde med forforståelse, at kende tekstens opbygning og genre, samt at kunne danne følgeslutninger og danne mentale forestillingsbilleder. Desuden skal læseren have en aktiv læseindstilling til teksten i form af krav til egen forståelse og anvendelse af egnede læsestrategier i forhold til læseformål. (Se også M. Brudholm 2002 s.29). Ordforrådstilegnelsen og opgaver i forbindelse med ordforråd er omtalt andetsteds i denne vejledning. Billedstøtte til forståelse Historietekster kan lettere forstås, når der først er talt om billederne, ordforrådet er blevet gennemgået, de er blevet tolket, og der har været udformet hypoteser om, hvad billederne kan handle om, hvad der sker før og efter osv. Det vil sige at eleverne har fået en forforståelse og nogle redskaber, der gør det lettere at læse teksten til billederne. Gætning på et billede giver en mere aktiv indgang til læsningen og forståelsen af teksten. Bøger, hvor der er en tæt relation mellem tekst og billeder, er lettere at forstå end f.eks. tekster uden billeder, eller hvor billederne kun har en lille relation til teksten. Den historiske fortælling Tekstgenren og tekstopbygningen er i historiefaget kendetegnet ved at den er fortællende. Enten som genfortællende begivenheder i en kronologisk rækkefølge eller som en beretning fortalt som en blanding mellem fakta og fiktion. Det vi kalder faktion. Tekstopbygningen i den fortællende genre i fiktion og faktion er kendetegnet ved en indledning, en handling og en slutning. Det kronologiske forløb i faghistoriske tekster er kendetegnet ved hændelser, 11

12 der er en konsekvens af, eller som får indflydelse på, andre hændelser. Det kronologiske forløb kan tydeliggøres ved fremstilling af en tidslinje (se nedenfor). Der fortælles oftest i datid og tekst-forbinderne er ord som først, dernæst, efter, siden, endelig. Handlingen i begivenhederne indebærer, at det er verberne, som bliver de centrale, det er dem, der bærer beretningen frem. For forståelsen af teksterne er det derfor vigtigt, at læseren kan gennemskue, hvem der er de handlende, og hvem det påvirker. I undervisningen kan man bl.a. arbejde med to-kolonnenotater (se nedenfor) for at få tydeliggjort dette. I ordforrådsarbejdet er det vigtigt, at eleverne forstår de verber, som forekommer i teksten. Forklarende historietekster En del tekster i historiefaget er desuden forklarende. F.eks. i forhold til sociale fænomener. Forklarende tekster er kendetegnet ved en årsag/følge opbygning af teksten, som er med til at forklare, hvorfor noget sker. Teksten er bygget op om en række af hændelser, der indbyrdes er karakteriseret ved, at de kan forklares ud fra en årsags-følgeslutning. For tosprogede vil det være en hjælp, at teksten udpensler årsags/følge sammenhængen, selvom teksten i så fald bliver længere. Som lærer er det vigtigt, at man er opmærksom på, at teksten klart angiver, hvem der handler, og hvilke følger det får. Der fortælles i datid, og forbinderne er typisk tidsbindeord (da, dernæst, efter, så) eller årsagsbindeord (fordi, derfor, således). I undervisningen kan der arbejdes med årsag/følge-kort (se nedenfor) og understregning af årsagsbindeord i teksten. Eksempler på opgaver til læseforståelse af historiske tekster Når der arbejdes med læseforståelse i en klasse med mange tosprogede elever, er det meget vigtigt i undervisningen at gøre meget ud af forforståelsen og aktivering af baggrundsviden. Både forforståelse og baggrundsviden er indlejret i en kulturel kontekst, og oftest bygger læreren uforvarende på dette, således at det ikke kommer eksplicit frem i undervisningen. En undervisning der er opdelt i før-, under- og efter-læseaktiviteter sikrer, at den kulturelle kontekst bliver kendt og gøres til genstand for undervisningen. Førlæseaktiviteter VØL-skema Elevernes forhåndsviden om et emne eller en tidsperiode kan forhåndsaktiveres gennem det såkaldte V-Ø-L skema. V står for det ved jeg, Ø står for det ønsker jeg at få at vide og L står for det har jeg lært. V og Ø udfyldes før læseaktiviteten, og L skal udfyldes som efterlæseaktivitet. Skemaet kan være medvirkende til, at eleverne læser aktivt og bliver bevidst om deres læsestrategier (metakognitiv viden om læsning). Skemaet kan se således ud brugt f.eks. på afsnittet Børneliv Leg og boldspil forbudt i Familiens liv og hverdag år

13 V Dette ved jeg Ø Dette ønsker jeg at vide L Dette har jeg lært Børn skulle arbejde for 100 år siden Kunne de lide at arbejde? Hvor længe arbejdede de? Hvad tjente de? Det var meget hårdt, men de synes det var naturligt. Mange arbejdede op til 6½ time efter skoletid. 3 børn tjente tilsammen 14 kr. på et år. Stille spørgsmål til teksten Elevernes opmærksomhed på forståelse af en tekst skærpes, når de først skal danne sig en forestilling om tekstens indhold. En sådan forforståelse kan begynde med, at man taler om billederne og billedteksten og læser overskrifterne. Dette aktiverer også elevernes baggrundsviden. Det er en fordel, at denne aktivitet foregår som klassesamtale, da elevernes forskellige baggrundsviden kan inddrages. Det man allerede ved, kan være udgangspunkt for det, man ikke er sikker på, og derfor gerne vil undersøge. Eller det kan skærpe interessen for at få noget yderligere belyst. Elevernes spørgsmål vil mange gange falde uden for teksten eller ikke have mulighed for at blive belyst i teksten. Her må læreren på forhånd tage stilling til, om tekstvalget skal udbygges, evt. med søgning på Internettet til at belyse de spørgsmål, eleverne er fremkommet med. Aktiviteten kan efterfølges af, at eleverne individuelt udfylder et VØL skema (se ovenfor). Under læseaktiviteter Tidslinje Lad eleverne lave en tidslinje fra f.eks til Tidslinjen kan evt. hænges op i klassen og efterhånden som årstal og begivenheder bliver kendt gennem læsningen, kan de hæftes på/føjes på tidslinjen _ Tidslinjen hjælper eleverne til visuelt at forstå begivenhederne i deres rækkefølge. To-kolonne notater To-kolonnenotaterne er velegnede, når eleverne skal skelne mellem hovedidéer og detaljer eller overordnet/underordnet information. Det kan hjælpe eleverne med at organisere og huske informationer. 13

14 Skemaet kan f.eks. se sådan ud brugt på afsnittet Boligen Tag over hovedet eller trygge rammer?, i Familiens liv og hverdag i år 1900 og ud fra fotografierne af familien Sørensens lejlighed. Hovedtema Detaljer Arbejderlejlighed m 2, 1-2 værelser og et køkken Toilet Das eller lokum i gården, et hul og en spand, natmænd tømte lokummerne Køkken Ca. 3 m 2 stort, koldt vand, et spisekammer, komfur til brænde Personkort mindmap Et personkort er et mindmap, hvor det centrale ord er en person, som optræder i teksten. Personkortet hjælper eleven til at får styr på og oversigt over de ting, man får at vide om en person og personens handlinger i teksten. Personkortet kan også bruges til at organisere den viden, man har eller mangler om en person. I tiden hvor SAT UD er malet, er f.eks. arbejderføreren Louis Pio en markant person, der kan udarbejdes et personkort over. Årsag følge kort Et årsags-følgekort er en visualisering af, hvorledes episoder følger hinanden og har en virkning på hinanden. Ikke alle historiske forløb er fortalt i kronologisk rækkefølge. Her kan årsag-følgekortet hjælpe til at få udredt, hvorledes hændelsesforløbene hænger sammen. F.eks. kunne et årsags-følgekort over Slaget på Fælleden se således ud: Slaget på Fælleden 5. maj 1872 I Socialistiske blade skriver Pio om arbejdernes dårlige lønninger og arbejdsvilkår Fagforeninger dannes. Mange strejker fra arbejderside og lockouter fra arbejdsgiverside Pio indkalder til stormøde for arbejderne på Fælleden d. 5. maj 1872 Politiet forbyder mødet og arresterer Pio natten fø r d. 5. maj 1872 Arbejderne møder op i tusindvis på Fælleden, men bliver slået hårdt ned af politi og husarer 14 Pio idømmes lang fæ ngselsstraf

15 Efterlæseaktiviteter Når teksten er læst kan informationerne indføres i VØLskemaet under L = Dette har jeg lært. Resumé Når eleverne skriver et resumé af en tekst, må de omformulere teksten med egne ord. Denne proces gør det lettere for dem at huske og forstå det, de læser. Et resumé viser også, hvor godt en elev har forstået en tekst, idet eleven i et resumé skal uddrage det vigtigste i teksten. Det kan være svært for mange elever at udarbejde et resumé. Derfor er det vigtigt at opbygge en trinvis fremgangsmåde med igangsættende spørgsmål eller opgaver. Inden opgaven med at udarbejde et resumé introduceres for eleverne, er det en stor hjælp, hvis man i klassen har arbejdet med at give korte mundtlige referater af tekstafsnit. Eller man har arbejdet med nøgleord og udarbejdet overskrifter til afsnit og til hele tekster. Da historietekster tit er opbygget som berettende fortællinger, kan beretter-modellen anvendes som stillads for et resumé. Eller mere simpelt som svar på spørgsmålene: Hvad er det vigtigste i indledningen skriv tre sætninger Hvad er det vigtigste midt i teksten skriv tre sætninger Hvad sker der til slut skriv tre sætninger Læreren hjælper eleverne med at få sætningerne til at hænge sammen. En anden måde at komme i gange med sit resumé på er ved at læse et enkelt afsnit ad gangen, lægge teksten lidt til side og repetere for sig selv, hvad afsnittet indeholdt. Derefter skrives en sætning eller to med hovedindholdet af afsnittet. Til slut samles alle sætningerne, gentagen information udelades og sætningerne forbindes. Læreren må forinden have gennemgået forskellige bindeord både tids- og rækkefølgebindeord samt årsagsbindeord og vist, hvordan man får en tekst til at hænge sammen. Læs mere om læseforståelses- og læreprocesser Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Carol M. Santa og Liv Engen: Lære å Lære. Stiftelsen Dysleksiforskning, Bryne, Norge 1996 Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal

16 Skriftlighed Historieundervisning og skriftlighed For at skabe forståelse af historieteksterne må der skabes et dialogisk klasserum. Dvs. en undervisning hvor det ikke er læreren, men eleverne, der er i centrum i undervisningen. De taler, skriver, stiller spørgsmål og arbejder individuelt, i makkerpar og grupper i klassen. Når der stilles krav om, at eleverne udtrykker sig skriftligt om det emne eller tema, der arbejdes med i klassen, hænger det bl.a. sammen med, at eleverne på denne måde får lejlighed til at omformulere og reflektere over opgaverne eller teksten. Disse omformuleringer og refleksioner er kognitivt krævende, hvilket betyder, at eleverne selv må forholde sig lærende til stoffet. Det er skrivning for at lære, ikke for at kommunikere. Den selvfremstillede tekst har den fordel frem for bøgernes tekster, at den først er udtrykt og evt. debatteret mundtligt. Derfor vil eleven lettere kunne læse den med forståelse. Denne mundtlighed og efterfølgende skriftlighed udvikles i kommunikation med andre, hvilket gør, at de relativt bedre formulerende elever trækker de ringere med sig. De dygtige profiterer af opgavens åbenhed. Således er der en udfordring for elever på alle niveauer. Den selvfremstillede digitale tekst er let at ændre. Der er mulighed for at gå målrettet ind og diskutere enkeltelementer med fokus på sproglig bevidsthed. Dette kan med stor fordel udnyttes både i dictogloss (en slags gruppevis fremstillet diktat med fokus på sprogets form om metoden nedenfor) og i procesorienteret skrivning med en forfatterfase og en redaktionsfase. Nedenfor er en række metoder, der kan anvendes i forbindelse med historieundervisningen. Læsning med notattagning efterfulgt af gruppearbejde Eleverne læser og tager notater, imens de læser. Det skal være en forholdsvis kort faglig tekst. De noterer også vigtige nøgleord, som de ikke helt forstår. Derefter diskuterer de i grupper i 10 min. på baggrund af deres egne og gruppekammeraternes notater og spørgsmål. De 10 min. er kort tid til et gruppearbejde, men det tvinger eleverne til at være effektive. Diskussionen kan komme til at dreje sig om påstande i teksten, som de er uenig/enige i. Ved at tage notater har de læst mere opmærksomt og tilegnet sig mere af indholdet. Notaterne kan godt i begyndelsen af træningen med metoden være ren afskrivning af noget af fagteksten. Men gruppesamtalen efterfølgende kræver refleksion og argumentation. Dette hjælper eleverne til at flytte sig fra at tage notater til at gøre notater. Dvs. en proces fra at skrive af efter en tekst til at omformulere indholdet med ens egne ord og kommentarer. Hurtig skrivning med mundtlig opfølgning Eleverne bliver bedt om at skrive i nogle minutter om et spørgsmål fra hjemmearbejdet/lektierne eller definere et begreb eller opsummere en diskussion eller skrive deres mening 16

17 Derefter læser eleverne op, hvad de har skrevet. Enten i plenum eller i små grupper. I plenum går det i hurtigt tempo fra elev til elev, så at de mange bidrag får belyst emnet bredt. Nogle gange må eleverne sige, at de har skrevet det samme eller melde pas. Succesen af denne aktivitet er afhængig af kontakten mellem lærer og elever. Det er vigtigt, at eleverne tager aktiviteten alvorligt og gør deres bedste, samt at læreren har planlagt og forberedt en grundig indlæringsfase. Ved at gøre denne aktivitet til en tradition, opnår man mindre modstand. Tempoet gør, at eleverne kommer i gang med det faglige stof med det samme, og de ikke får tid til kritisk selvcensur. Men denne form må afbalanceres med andre opgaver, der kræver dybdediskussioner. Rolleskrivning Eleverne skal skrive ud fra et andet perspektiv end deres eget. Det kan f.eks. være, at de skal skrive ud fra en person, der har haft stor betydning for et historisk forløb (F.eks. Pio) eller en person som lever på denne tid. F.eks. som i SAT UD-opgaven fra Børneliv pigen, der passer Kaptajn Rosfelds kone eller drengen, der havde plads hos en mælkebonde. Eleverne får ca. 20 min til dette. Derefter sætter de sig i grupper og læser det, de har skrevet op for hinanden. Dette bruges til en gruppediskussion med f.eks. sammenligning af børns vilkår dengang og nu, eller om forskelle mellem drenges og pigers vilkår, eller forskelle på børns vilkår dengang, eftersom man var fra en fattig eller rig familie. Det kan være vanskeligt at arbejde med fiktioner og forestille sig en persons liv og vilkår i en anden historisk tid, hvis man ikke har et grundigt kendskab til dette på forhånd. Der bør også forinden arbejdes med et ordforråd, der dækker denne viden. Dvs. at denne øvelse aldrig skal indlede et emne/tema, men snarere afslutte det. Daglig brug af fagskrivebog Denne type faglig skrivning kan minde meget om en logbogsskrivning. Fagskrivebogen er et skrivehæfte, som eleverne altid har med til faget. I starten af hver time noterer eleven dato og overskrift. I det første halve skoleår er processen meget styret af læreren, men så kan styringen gradvist overtages af eleverne selv. Fagskrivebogen bruges til notater fra tavlen, til lektier, til korte resuméer af en lektietekst og til de føromtalte hurtigskrivnings-øvelser. Bøgerne bliver ind imellem indsamlet af læreren. Hun skriver kommentarer til elevens brug af bogen, men ikke nødvendigvis til enkeltteksterne. Det er vigtigt at presse eleverne til at skrive regelmæssigt og læse op for de andre elever i klassen. Strategien er: Korte og lette skriveopgaver som alle elever kan klare Kort tid så modstand ikke mobiliseres Ingen valg alle skal skrive noget 17

18 Etablering af et trygt læringsmiljø kan kun foregå ved at man tvinger eleverne til at tage chancer. F.eks. ved at de læser deres egen tekst op i plenum. I starten læser alle op fra deres fagskrivebog. Det er tidskrævende, men vænner eleverne til at høre deres egen stemme i klassen. Senere er det kun enkelt eksempler, der bliver læst op. I responsen lægges vægten på at sige noget konkret positivt om den oplæste tekst. Fagskrivebogen bliver brugt til at etablere systematiske skrivevaner og give skrivning status. Den kan også indgå som en dialog mellem elev og lærer, samt som udgangspunkt for samtale i grupper. Dictogloss En særlig form for diktat er Dictogloss. Hvor diktaten er individuel, udnytter dictogloss læring gennem fællesskab ved at fordre par eller gruppesamarbejde. I dictogloss sikres det, at der foruden skriftligt udtryk sættes fokus på sproglig korrekthed. Fremgangsmåden ved dictogloss er følgende: En tekst (en kort historie, et eventyr, en hændelse) åbnes ved hjælp af forforståelse. Det kan f.eks. være, at eleverne ud fra et tilhørende billede eller tekstens overskrift skal gætte på tekstens indhold eller fortælle om deres viden og erfaringer i forhold til det, billedet forestiller/overskriften. Hvis teksten f.eks. handler om en fisketur eller er en spøgelseshistorie, kan man spørge til elevernes kendskab og erfaringer i forbindelse hermed. Læreren sørger for, at nøgleord og indholdstunge ord på denne måde er blevet nævnt og forstået af eleverne. Teksten læses op for eleverne på holdet i normalt tempo. Eleverne har fået at vide, at de skal koncentrere sig om at forstå og huske historien. Teksten læses atter op, denne gang i langsomt tempo og med korte pauser (tæl f.eks. til 10) efter hver sætning eller afsnit. Imens sidder eleverne og noterer ord eller fraser, mens de lytter. Når oplæsningen er forbi, har den enkelte elev kun nogle ret usammenhængende ord på papiret og kan kun delvist huske teksten. Flere elever (par eller trio grupper) går nu sammen og sammenligner deres notater og sammenstykker hvad de husker af den oplæste tekst. Dette bruger de til at rekonstruere teksten, som de skriver på computer. Derefter (når alle er færdige med 1. kladde) går de rundt til de andre grupper og ser, hvad de har skrevet. Det er tilladt at stjæle fra andre grupper og diskutere med hinanden. Teksten revideres og udbygges. Denne anden reviderede tekst skal nu rettes, så den bliver til korrekt dansk ifølge målsprogsnormen. Dette gøres ved at bruge stavekontrol og ordbøger samt igen at diskutere, dels i par- trio gruppen dels med andre grupper. Der lægges vægt på sammenhæng, inddeling i afsnit og sproglig korrekthed. Denne tredje udgave printes ud til alle på holdet. Gruppen læser sin tekst op for resten af holdet. Forlægget for historien udleveres. Eleverne sammenligner med egne tekster. Fælles samtale på holdet om forskellene, hvilke ord og udtryk der er indholdsbærende, hvilke der sørger for sammenhæng i historien, årsager til evt. misforståelser, tekstens højdepunkter, eksakte data, typiske fejl, en teksts kvaliteter mv. Lad evt. eleverne lave deres egen tekst, som kan danne udgangspunkt for en dictogloss på holdet. 18

19 Forslag til tekst til dictogloss Huset lå i en gade over for Kongens have. Det havde to etager og en kvist, og på kvisten boede forældrene. De tre værelser var pæne, for moderen var fra en gård på landet og havde bragt solide, gamle møbler med derfra. Øverst oppe var loftet, og her sov de store børn. I dette hus kom Tudemarie til verden. Navnet fik hun af sin far, der for øvrigt var meget utilfreds, både med hendes skrigeri og hendes udseende. Hun var meget lille og spinkel med store, mørke øjne og en uforholdsmæssig stor næse. Du få r ellers så pæne børn, mor, sagde han, men denne her ligner en fugleunge. Se dig engang i spejlet, far, så kan du se, hvem hun ligner, svarede moderen, og så blev der ikke talt mere om den ting. (Fra Maria Andersen: Tudemarie, Sesam 2006) Læs mere om historieundervisning og skriftlighed i Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Klim

20 Mundtlighed Elevroller og mundtlig kommunikation Når vi til daglig taler om mundtlig kommunikation, plejer vi ikke at være særlig opmærksomme på, at der er mange former for tale og lytning, som hver fordrer sit af eleven. Der er fire typer mundtlig kommunikation med tilhørende elevroller: A: Dialog-rollen er en samtalepartner, der kommenterer, bryder ind B: Tale efter tur rollen er en deltager, f.eks. høre spørgsmål og svare derpå C: Lytte på rollen er en tilhører og evt. svare på papir D: Monolog rollen er en enetaler I forbindelse med mundtlige opgaver er det vigtigt at gøre sig disse typer klart, således at eleverne kan træne sig i alle rollerne. Det vil dog blive for stift og virke som løsrevet træning, hvis opgaverne i undervisningen alene træner f.eks. monologer. Ofte vil den enkelte opgave i et undervisningsforløb have flere typer mundtlig kommunikation i sig og evt. også en tilknyttet skriftlig opgave. Opgaveeksempler i forbindelse med SAT UD-billedet I forbindelse med billedet SAT UD kan de fire typer mundtlig kommunikation trænes ved følgende opgaver: Se på billedet. Diskutér parvis hvad der sker på billedet (A.) Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Forestil jer hvad der er sket forud. Snak om det parvis (A). Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Forestil jer hvad der sker bagefter. Snak om det parvis (A). Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Hvad vil I gerne undersøge nærmere? Hjælp hinanden med at stille spørgsmål (A og B). Undersøg derefter det I har valgt og prøv at finde svar på jeres spørgsmål. Fortæl det til klassen/læreren (D). Lav et mundtligt oplæg om billedet og tiden det beskriver (D) Peg på moderen og lyt. Svar på disse spørgsmål (C) Indtal hvad moderen tænker om situationen (D). Lyt til det sammen med en kammerat og ret det evt. til (A og B). Lyt til hvad politibetjenten og faderen siger til hinanden. Svar på følgende spørgsmål (evt. som multiple choice opgaver i forhold til en given dialog) (C). Lav selv en dialog mellem faderen og betjenten. Indtal den på computeren (B). Lav sammen med en kammerat et interview med faderen (politiet, moderen, bedstemoderen) (A og B). Lyd til billeder og tekst Indtaling og afspilning af lyd giver gode læringsmuligheder i andetsprogstilegnelsen. Gennem selvfremstillet lyd kan det f. eks. forgå som miljø-optagelser og indtaling af tekst til 20

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis

Læs mere

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen

Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense Mundtlig fortælling Fortæller for hele klassen Begyndende arbejde med Fortælle forståeligt og Identitet genrer: eventyr, gyser, sammenhængende for Opmærksomhed Fabulere Fantaserer og digter referat mv.

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende. D A N S K Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende. Fælles, fordi der i vores måde at kommunikere på, ligger spor af den verdensforståelse, det livssyn og den etik,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet

Læs mere

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære

Du skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære Du skal se to film o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper Du skal lære o o o o o At tale på dansk om karakterer i film. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. At læse og forstå korte tekster

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole

Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere