INGER M. CLAUSEN. Lærervejledning til SAT UD. et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INGER M. CLAUSEN. Lærervejledning til SAT UD. et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet"

Transkript

1 INGER M. CLAUSEN Lærervejledning til SAT UD et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet

2 Oversigt 4 Om undervisningsmaterialet 6 Praktisk guide 8 Målgruppe og mål 11 Undervisningen med opgaveeksempler Læseforståelse af tekster i historiefaget Skriftlighed Mundtlighed Ordforrådsarbejde Arbejde med billeder 29 Opgaver 43 Kildekritik og netsikkerhed 45 Adresser og links 47 Litteraturliste

3 SAT UD et online undervisningsmateriale til historie og dansk 2007 Alinea, Kø benhavn Forlagsredaktion: Caroline Christiansen og Anne Lisbeth Olsen Internetforløbet er udviklet og produceret af Congin, 2007 Lærervejledning af Inger M. Clausen, 2007 Ide og inspiration: En arbejdsgruppe fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kø benhavns Kommune Crossroads Copenhagen har stået for matchmaking, koordination og sparring på tværs af parterne Statens Museum for Kunst opbevarer Erik Henningsens billede Sat ud malet i Fotogengivelse ved SMK Foto. Fotos af lejligheden, Arbejdermuseet: Bo Sørensen Materialet indeholder uddrag fra Skoletjenestens hæfter: Familiens liv og hverdag år 1900 og Folkets århundrede Demokrati og velfæ rd. Hæfterne er forfattet af Sidsel Risted Staun. De kan downloades fra Arbejdermuseets hjemmeside, Undervisningsministeriet og Kø benhavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning har givet økonomisk støtte til produktionen. ISBN

4 Om undervisningsmaterialet SAT UD er et tværfagligt undervisningsforløb i historie, dansk, dansk som andetsprog og billedkunst for mellemtrinnet. Forløbet udnytter de digitale medier og henvender sig til klasser med tosprogede elever på mellemtrinet. Men det kan sagtens anvendes også i klasser uden tosprogede elever. Vi har taget fat i billeder i forbindelse med historieundervisningen, fordi billeder er gode til at formidle forforståelse til tekst og kan give viden uden kendskab til de danske ord. Men samtidig bruges til at udvikle kompetencer på andetsprog og viden på et fagligt område, der er relevant i skolesammenhæng. Vi har lagt stor vægt på, at der er mulighed for undervisningsdifferentiering i forløbet, og at eleverne kan arbejde selvstændigt og selvstyrende. SAT UD er startet som et forsøgsarbejde og udarbejdet af en projektgruppe i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns kommune. Projektgruppen bestod af: Bo Sørensen, lærer Inger M. Clausen, pædagogisk konsulent, Integration og Mangfoldighed Ingrid Skovgaard Andersen, afdelingsleder i det tidligere Center for Undervisningsmidler Kristine Herning, pædagogisk vejleder på Center for Informatik Marianne Frederiksen, tidligere skoleleder på Blaagaardsskolen Mona Engelbrecht, pædagogisk konsulent, Integration og Mangfoldighed SAT UD-forløbet blev i første omgang produceret i Power Point. Det blev afprøvet i københavnske skoleklasser, hvor det viste, at det fængede eleverne og var velegnet til klasser, med stor differentiering. Derefter er det blevet videreudviklet af konsulent Inger M. Clausen. Det er nyfortolket og tilføjet narrative elementer af it-produktionsselskabet Congin. Congin har også stået for transformationen fra Power Point til Internetversion og den efterfølgende pædagogiske afprøvning, samt usability test med elever i folkeskolen. Produktionen er økonomisk støttet af Undervisningsministeriets udviklingsprogram: En skole i bevægelse og af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Forlaget Alinea er udgiver af materialet. Crossroads Copenhagen har stået for at samle, rådgive og koordinere de forskellige partshavere. Billedet SAT UD er malet af Erik Henningsen i Det hænger på Statens Museum for Kunst i København. Museet har givet tilladelse til at bruge en reproduktion af billedet, fotograferet af SMK Foto, i forbindelse med dette undervisningsforløb. Bo Sørensen har leveret fotos fra Familien Sørensens lejlighed på Arbejdermuseet. 4

5 Endvidere har Skoletjenesten og forfatteren Sidsel Risted Staun givet tilladelse til gengivelse af og anvendelse af dele af publikationerne: Familiens liv og hverdag år 1900 samt Folkets Århundrede-demokrati og velfærd. Disse publikationer kan downloades fra Arbejdermuseets hjemmeside. Linkene er: og 5

6 Praktisk guide til SAT UD online til historie og danskundervisningen SAT UD består af et elevmateriale på Alinea s Elevunivers og en lærervejledning, der kan downloades fra Alineas hjemmeside Elevmaterialet Da elevmaterialet indeholder en fortsat historie, skal eleven anvende enten fremad-, stopeller tilbage-knapperne nederst til højre eller gå ind i et af hvert afsnit på toolbaren øverst. Afsnittene hedder: Velkommen Det mystiske hus Det gamle maleri Den lille lejlighed Det hårde arbejde Den strenge barndom Undervejs i fortællingen er der 20 opgaver, som eleven skal løse. Nogle af opgaverne kræver at eleven har papir og blyant ved hånden eller har åbnet for Word, så der kan skrives. Andre opgaver kræver diskussion, tegninger, fotos eller at eleverne skriver dialoger og spiller dem. Ligeledes vil det være praktisk, hvis eleverne har adgang til at benytte hovedtelefoner under forløbet. Det er ikke en forudsætning, men det vil kvalificere svarene på de 20 opgaver, hvis eleverne har adgang til Skoletjenestens hæfter: Familiens liv og hverdag år 1900 og Folkets århundrede demokrati og velfærd. Disse hæfter kan downloades fra og I Lærervejledningen er der supplerende opgaver, som disse hæfter også kan anvendes til. 6

7 Lærervejledningen SAT UD-elevmaterialet kan suppleres og udvides på mange måder. I lærervejledningen er der nogle ekstra opgaver til eleverne. Men der er også didaktiske overvejelser til undervisningen og opgaveeksempler som læreren kan udbygge undervisningsforløbet med. Særligt i forhold til elever der har dansk som andetsprog, indeholder lærervejledningen en guldgrube til faglig læsning i historie og dansk som andetsprogsopgaver i danskfaget. Lærervejledningen indeholder også en række praktiske oplysninger f.eks. litteraturliste samt links og adresser til museer. 7

8 Målgruppe og mål Målgruppe Målgruppen er elever på klassetrin, herunder klasser med tosprogede elever. SAT UDforløbet kan også anvendes i slutningen af opholdet i modtagelsesklasser og på holdundervisning i den supplerende undervisning, hvor dansk som andetsprog er en dimension i historieundervisningen. Mål Historie Billedet er valgt, fordi det giver mulighed for en god indlevelse i københavnske arbejderes situation omkring 1900-tallet. Epoken er væsentlig pga. migrationen fra land til by, tidlig industrialisering og kampen for demokrati. Ydermere indgår Slaget ved Fælleden i historiekanonen. Forløbet kan suppleres med besøg og oplevelser på Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseets Klunkehjem og på kunstmuseer som f.eks. Statens Museum for Kunst og Ordrupgård. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 6. klassetrin vil det kunne opfylde følgende: fortælle om forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri. fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber. give eksempler på emigration, immigration og mobilitet, og den betydning det har for familier. give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering. beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling og revolution. gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber. anvende relevante informationskilder fra filmklip, Internettet og avisartikler. formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder. etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område. give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab. 8

9 Dansk som andetsprog Andetsprogsindlæringen i forbindelse med et fagligt komplekst indhold - her historie - er et af folkeskolens største udfordringer i forhold til de tosprogede elever. Med udgangspunkt i billeder er det muligt at formidle et indhold på dansk, om dansk kultur og historie, som sprogligt vil være komplekst, og i tekst alene, vanskeligt at tilegne sig. Opgaverne i tilknytning til billedet er udarbejdet med vægt på de kommunikative færdigheder i at læse og skrive, samt lytte/forstå/tale-opgaver i bl.a. dialoggrupper og klassesamtaler. Der er lagt vægt på udvikling af et ordforråd, som relaterer sig til den historiske periode. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 5. klassetrin vil det bl.a. kunne opfylde flg.: udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning. søge og uddrage informationer af forskellige informationskilder. skrive sammenhængende faglige og ikke-faglige tekster på grundlag af et kendt indhold. deltage i procesorienterede skriveforløb. anvende tekstbehandling ved skrivning af tekster. anvende dansk sætningsbygning nogenlunde hensigtsmæssigt og kende regler for sammensætninger. læse med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker såsom fokuseret læsning og skimming. benytte lettilgængelige ordbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler. indgå i par- og gruppearbejde. Dansk Der er lagt vægt på forforståelse, meddigtning, drama, at søge information og procesorienterede skriveforløb. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 6. klassetrin vil det bl.a. kunne opfylde flg.: fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé. skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form. indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst. bruge illustrerende billeder i egne tekster, så de passer til tekstens kommunikation. skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster, samt andre udtryksformer, ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre. 9

10 Billedkunst Billedet SAT UD af Erik Henningsen er malet i På dette tidspunkt var der i den danske malerkunst et moderne gennembrud i forhold til den tidligere guldaldertraditions idealiserede og romantiserede skildringer af folkeliv. I stedet vendte kunstnerne sig nu til naturalistiske skildringer af miljø og dagligdag, gerne med en politisk undertone. Historiemalere som Erik Henningsen var mere optaget af at skildre hverdagen end af historiske store personer og skelsættende historiske begivenheder. Derfor giver hans billeder mulighed for indlevelse og information om livet på dette tidspunkt. Det er således muligt at opfylde en lang række af slutmålene efter 5. klassetrin for faget Billedkunst med dette forløb. F.eks. følgende: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om billeder. iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder. genkende forskellige billedkategorier og genrer. arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i. anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde. Integrering af IT Der indgår både elektroniske og analoge tekster i undervisningsforløbet ( blended learning ). Når vi har valgt at præsentere undervisningsforløbet i elektronisk form, skyldes det at denne er utrolig velegnet til differentiering og til at fastholde, bearbejde og ændre på billede, tekst og lyd. Derved giver det mulighed for træning og mange forskellige opgavetyper. Digitale medier støtter de nye læringsformer, så elevrollen bliver mere handlende, skabende, undersøgende og problemorienteret. Læringsveje som er væsentlige, når man har kommunikative og interkulturelle mål med sprogundervisningen. 10

11 Undervisningen med opgaveeksempler Denne del af lærervejledningen indeholder følgende afsnit til inspiration Læseforståelse af tekster i historiefaget Skriftlighed Mundtlighed Ordforrådsarbejde Arbejde med billeder Læseforståelse af tekster i historiefaget I undervisningen af læseforståelse af historiske tekster må man både arbejde generelt med læseforståelse og med de mere specifikke træk ved tekstgenren i historiefaget. Det generelle ved læseforståelse er f.eks. kendskab til ordforråd, at aktivere sin baggrundsviden og at arbejde med forforståelse, at kende tekstens opbygning og genre, samt at kunne danne følgeslutninger og danne mentale forestillingsbilleder. Desuden skal læseren have en aktiv læseindstilling til teksten i form af krav til egen forståelse og anvendelse af egnede læsestrategier i forhold til læseformål. (Se også M. Brudholm 2002 s.29). Ordforrådstilegnelsen og opgaver i forbindelse med ordforråd er omtalt andetsteds i denne vejledning. Billedstøtte til forståelse Historietekster kan lettere forstås, når der først er talt om billederne, ordforrådet er blevet gennemgået, de er blevet tolket, og der har været udformet hypoteser om, hvad billederne kan handle om, hvad der sker før og efter osv. Det vil sige at eleverne har fået en forforståelse og nogle redskaber, der gør det lettere at læse teksten til billederne. Gætning på et billede giver en mere aktiv indgang til læsningen og forståelsen af teksten. Bøger, hvor der er en tæt relation mellem tekst og billeder, er lettere at forstå end f.eks. tekster uden billeder, eller hvor billederne kun har en lille relation til teksten. Den historiske fortælling Tekstgenren og tekstopbygningen er i historiefaget kendetegnet ved at den er fortællende. Enten som genfortællende begivenheder i en kronologisk rækkefølge eller som en beretning fortalt som en blanding mellem fakta og fiktion. Det vi kalder faktion. Tekstopbygningen i den fortællende genre i fiktion og faktion er kendetegnet ved en indledning, en handling og en slutning. Det kronologiske forløb i faghistoriske tekster er kendetegnet ved hændelser, 11

12 der er en konsekvens af, eller som får indflydelse på, andre hændelser. Det kronologiske forløb kan tydeliggøres ved fremstilling af en tidslinje (se nedenfor). Der fortælles oftest i datid og tekst-forbinderne er ord som først, dernæst, efter, siden, endelig. Handlingen i begivenhederne indebærer, at det er verberne, som bliver de centrale, det er dem, der bærer beretningen frem. For forståelsen af teksterne er det derfor vigtigt, at læseren kan gennemskue, hvem der er de handlende, og hvem det påvirker. I undervisningen kan man bl.a. arbejde med to-kolonnenotater (se nedenfor) for at få tydeliggjort dette. I ordforrådsarbejdet er det vigtigt, at eleverne forstår de verber, som forekommer i teksten. Forklarende historietekster En del tekster i historiefaget er desuden forklarende. F.eks. i forhold til sociale fænomener. Forklarende tekster er kendetegnet ved en årsag/følge opbygning af teksten, som er med til at forklare, hvorfor noget sker. Teksten er bygget op om en række af hændelser, der indbyrdes er karakteriseret ved, at de kan forklares ud fra en årsags-følgeslutning. For tosprogede vil det være en hjælp, at teksten udpensler årsags/følge sammenhængen, selvom teksten i så fald bliver længere. Som lærer er det vigtigt, at man er opmærksom på, at teksten klart angiver, hvem der handler, og hvilke følger det får. Der fortælles i datid, og forbinderne er typisk tidsbindeord (da, dernæst, efter, så) eller årsagsbindeord (fordi, derfor, således). I undervisningen kan der arbejdes med årsag/følge-kort (se nedenfor) og understregning af årsagsbindeord i teksten. Eksempler på opgaver til læseforståelse af historiske tekster Når der arbejdes med læseforståelse i en klasse med mange tosprogede elever, er det meget vigtigt i undervisningen at gøre meget ud af forforståelsen og aktivering af baggrundsviden. Både forforståelse og baggrundsviden er indlejret i en kulturel kontekst, og oftest bygger læreren uforvarende på dette, således at det ikke kommer eksplicit frem i undervisningen. En undervisning der er opdelt i før-, under- og efter-læseaktiviteter sikrer, at den kulturelle kontekst bliver kendt og gøres til genstand for undervisningen. Førlæseaktiviteter VØL-skema Elevernes forhåndsviden om et emne eller en tidsperiode kan forhåndsaktiveres gennem det såkaldte V-Ø-L skema. V står for det ved jeg, Ø står for det ønsker jeg at få at vide og L står for det har jeg lært. V og Ø udfyldes før læseaktiviteten, og L skal udfyldes som efterlæseaktivitet. Skemaet kan være medvirkende til, at eleverne læser aktivt og bliver bevidst om deres læsestrategier (metakognitiv viden om læsning). Skemaet kan se således ud brugt f.eks. på afsnittet Børneliv Leg og boldspil forbudt i Familiens liv og hverdag år

13 V Dette ved jeg Ø Dette ønsker jeg at vide L Dette har jeg lært Børn skulle arbejde for 100 år siden Kunne de lide at arbejde? Hvor længe arbejdede de? Hvad tjente de? Det var meget hårdt, men de synes det var naturligt. Mange arbejdede op til 6½ time efter skoletid. 3 børn tjente tilsammen 14 kr. på et år. Stille spørgsmål til teksten Elevernes opmærksomhed på forståelse af en tekst skærpes, når de først skal danne sig en forestilling om tekstens indhold. En sådan forforståelse kan begynde med, at man taler om billederne og billedteksten og læser overskrifterne. Dette aktiverer også elevernes baggrundsviden. Det er en fordel, at denne aktivitet foregår som klassesamtale, da elevernes forskellige baggrundsviden kan inddrages. Det man allerede ved, kan være udgangspunkt for det, man ikke er sikker på, og derfor gerne vil undersøge. Eller det kan skærpe interessen for at få noget yderligere belyst. Elevernes spørgsmål vil mange gange falde uden for teksten eller ikke have mulighed for at blive belyst i teksten. Her må læreren på forhånd tage stilling til, om tekstvalget skal udbygges, evt. med søgning på Internettet til at belyse de spørgsmål, eleverne er fremkommet med. Aktiviteten kan efterfølges af, at eleverne individuelt udfylder et VØL skema (se ovenfor). Under læseaktiviteter Tidslinje Lad eleverne lave en tidslinje fra f.eks til Tidslinjen kan evt. hænges op i klassen og efterhånden som årstal og begivenheder bliver kendt gennem læsningen, kan de hæftes på/føjes på tidslinjen _ Tidslinjen hjælper eleverne til visuelt at forstå begivenhederne i deres rækkefølge. To-kolonne notater To-kolonnenotaterne er velegnede, når eleverne skal skelne mellem hovedidéer og detaljer eller overordnet/underordnet information. Det kan hjælpe eleverne med at organisere og huske informationer. 13

14 Skemaet kan f.eks. se sådan ud brugt på afsnittet Boligen Tag over hovedet eller trygge rammer?, i Familiens liv og hverdag i år 1900 og ud fra fotografierne af familien Sørensens lejlighed. Hovedtema Detaljer Arbejderlejlighed m 2, 1-2 værelser og et køkken Toilet Das eller lokum i gården, et hul og en spand, natmænd tømte lokummerne Køkken Ca. 3 m 2 stort, koldt vand, et spisekammer, komfur til brænde Personkort mindmap Et personkort er et mindmap, hvor det centrale ord er en person, som optræder i teksten. Personkortet hjælper eleven til at får styr på og oversigt over de ting, man får at vide om en person og personens handlinger i teksten. Personkortet kan også bruges til at organisere den viden, man har eller mangler om en person. I tiden hvor SAT UD er malet, er f.eks. arbejderføreren Louis Pio en markant person, der kan udarbejdes et personkort over. Årsag følge kort Et årsags-følgekort er en visualisering af, hvorledes episoder følger hinanden og har en virkning på hinanden. Ikke alle historiske forløb er fortalt i kronologisk rækkefølge. Her kan årsag-følgekortet hjælpe til at få udredt, hvorledes hændelsesforløbene hænger sammen. F.eks. kunne et årsags-følgekort over Slaget på Fælleden se således ud: Slaget på Fælleden 5. maj 1872 I Socialistiske blade skriver Pio om arbejdernes dårlige lønninger og arbejdsvilkår Fagforeninger dannes. Mange strejker fra arbejderside og lockouter fra arbejdsgiverside Pio indkalder til stormøde for arbejderne på Fælleden d. 5. maj 1872 Politiet forbyder mødet og arresterer Pio natten fø r d. 5. maj 1872 Arbejderne møder op i tusindvis på Fælleden, men bliver slået hårdt ned af politi og husarer 14 Pio idømmes lang fæ ngselsstraf

15 Efterlæseaktiviteter Når teksten er læst kan informationerne indføres i VØLskemaet under L = Dette har jeg lært. Resumé Når eleverne skriver et resumé af en tekst, må de omformulere teksten med egne ord. Denne proces gør det lettere for dem at huske og forstå det, de læser. Et resumé viser også, hvor godt en elev har forstået en tekst, idet eleven i et resumé skal uddrage det vigtigste i teksten. Det kan være svært for mange elever at udarbejde et resumé. Derfor er det vigtigt at opbygge en trinvis fremgangsmåde med igangsættende spørgsmål eller opgaver. Inden opgaven med at udarbejde et resumé introduceres for eleverne, er det en stor hjælp, hvis man i klassen har arbejdet med at give korte mundtlige referater af tekstafsnit. Eller man har arbejdet med nøgleord og udarbejdet overskrifter til afsnit og til hele tekster. Da historietekster tit er opbygget som berettende fortællinger, kan beretter-modellen anvendes som stillads for et resumé. Eller mere simpelt som svar på spørgsmålene: Hvad er det vigtigste i indledningen skriv tre sætninger Hvad er det vigtigste midt i teksten skriv tre sætninger Hvad sker der til slut skriv tre sætninger Læreren hjælper eleverne med at få sætningerne til at hænge sammen. En anden måde at komme i gange med sit resumé på er ved at læse et enkelt afsnit ad gangen, lægge teksten lidt til side og repetere for sig selv, hvad afsnittet indeholdt. Derefter skrives en sætning eller to med hovedindholdet af afsnittet. Til slut samles alle sætningerne, gentagen information udelades og sætningerne forbindes. Læreren må forinden have gennemgået forskellige bindeord både tids- og rækkefølgebindeord samt årsagsbindeord og vist, hvordan man får en tekst til at hænge sammen. Læs mere om læseforståelses- og læreprocesser Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Carol M. Santa og Liv Engen: Lære å Lære. Stiftelsen Dysleksiforskning, Bryne, Norge 1996 Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal

16 Skriftlighed Historieundervisning og skriftlighed For at skabe forståelse af historieteksterne må der skabes et dialogisk klasserum. Dvs. en undervisning hvor det ikke er læreren, men eleverne, der er i centrum i undervisningen. De taler, skriver, stiller spørgsmål og arbejder individuelt, i makkerpar og grupper i klassen. Når der stilles krav om, at eleverne udtrykker sig skriftligt om det emne eller tema, der arbejdes med i klassen, hænger det bl.a. sammen med, at eleverne på denne måde får lejlighed til at omformulere og reflektere over opgaverne eller teksten. Disse omformuleringer og refleksioner er kognitivt krævende, hvilket betyder, at eleverne selv må forholde sig lærende til stoffet. Det er skrivning for at lære, ikke for at kommunikere. Den selvfremstillede tekst har den fordel frem for bøgernes tekster, at den først er udtrykt og evt. debatteret mundtligt. Derfor vil eleven lettere kunne læse den med forståelse. Denne mundtlighed og efterfølgende skriftlighed udvikles i kommunikation med andre, hvilket gør, at de relativt bedre formulerende elever trækker de ringere med sig. De dygtige profiterer af opgavens åbenhed. Således er der en udfordring for elever på alle niveauer. Den selvfremstillede digitale tekst er let at ændre. Der er mulighed for at gå målrettet ind og diskutere enkeltelementer med fokus på sproglig bevidsthed. Dette kan med stor fordel udnyttes både i dictogloss (en slags gruppevis fremstillet diktat med fokus på sprogets form om metoden nedenfor) og i procesorienteret skrivning med en forfatterfase og en redaktionsfase. Nedenfor er en række metoder, der kan anvendes i forbindelse med historieundervisningen. Læsning med notattagning efterfulgt af gruppearbejde Eleverne læser og tager notater, imens de læser. Det skal være en forholdsvis kort faglig tekst. De noterer også vigtige nøgleord, som de ikke helt forstår. Derefter diskuterer de i grupper i 10 min. på baggrund af deres egne og gruppekammeraternes notater og spørgsmål. De 10 min. er kort tid til et gruppearbejde, men det tvinger eleverne til at være effektive. Diskussionen kan komme til at dreje sig om påstande i teksten, som de er uenig/enige i. Ved at tage notater har de læst mere opmærksomt og tilegnet sig mere af indholdet. Notaterne kan godt i begyndelsen af træningen med metoden være ren afskrivning af noget af fagteksten. Men gruppesamtalen efterfølgende kræver refleksion og argumentation. Dette hjælper eleverne til at flytte sig fra at tage notater til at gøre notater. Dvs. en proces fra at skrive af efter en tekst til at omformulere indholdet med ens egne ord og kommentarer. Hurtig skrivning med mundtlig opfølgning Eleverne bliver bedt om at skrive i nogle minutter om et spørgsmål fra hjemmearbejdet/lektierne eller definere et begreb eller opsummere en diskussion eller skrive deres mening 16

17 Derefter læser eleverne op, hvad de har skrevet. Enten i plenum eller i små grupper. I plenum går det i hurtigt tempo fra elev til elev, så at de mange bidrag får belyst emnet bredt. Nogle gange må eleverne sige, at de har skrevet det samme eller melde pas. Succesen af denne aktivitet er afhængig af kontakten mellem lærer og elever. Det er vigtigt, at eleverne tager aktiviteten alvorligt og gør deres bedste, samt at læreren har planlagt og forberedt en grundig indlæringsfase. Ved at gøre denne aktivitet til en tradition, opnår man mindre modstand. Tempoet gør, at eleverne kommer i gang med det faglige stof med det samme, og de ikke får tid til kritisk selvcensur. Men denne form må afbalanceres med andre opgaver, der kræver dybdediskussioner. Rolleskrivning Eleverne skal skrive ud fra et andet perspektiv end deres eget. Det kan f.eks. være, at de skal skrive ud fra en person, der har haft stor betydning for et historisk forløb (F.eks. Pio) eller en person som lever på denne tid. F.eks. som i SAT UD-opgaven fra Børneliv pigen, der passer Kaptajn Rosfelds kone eller drengen, der havde plads hos en mælkebonde. Eleverne får ca. 20 min til dette. Derefter sætter de sig i grupper og læser det, de har skrevet op for hinanden. Dette bruges til en gruppediskussion med f.eks. sammenligning af børns vilkår dengang og nu, eller om forskelle mellem drenges og pigers vilkår, eller forskelle på børns vilkår dengang, eftersom man var fra en fattig eller rig familie. Det kan være vanskeligt at arbejde med fiktioner og forestille sig en persons liv og vilkår i en anden historisk tid, hvis man ikke har et grundigt kendskab til dette på forhånd. Der bør også forinden arbejdes med et ordforråd, der dækker denne viden. Dvs. at denne øvelse aldrig skal indlede et emne/tema, men snarere afslutte det. Daglig brug af fagskrivebog Denne type faglig skrivning kan minde meget om en logbogsskrivning. Fagskrivebogen er et skrivehæfte, som eleverne altid har med til faget. I starten af hver time noterer eleven dato og overskrift. I det første halve skoleår er processen meget styret af læreren, men så kan styringen gradvist overtages af eleverne selv. Fagskrivebogen bruges til notater fra tavlen, til lektier, til korte resuméer af en lektietekst og til de føromtalte hurtigskrivnings-øvelser. Bøgerne bliver ind imellem indsamlet af læreren. Hun skriver kommentarer til elevens brug af bogen, men ikke nødvendigvis til enkeltteksterne. Det er vigtigt at presse eleverne til at skrive regelmæssigt og læse op for de andre elever i klassen. Strategien er: Korte og lette skriveopgaver som alle elever kan klare Kort tid så modstand ikke mobiliseres Ingen valg alle skal skrive noget 17

18 Etablering af et trygt læringsmiljø kan kun foregå ved at man tvinger eleverne til at tage chancer. F.eks. ved at de læser deres egen tekst op i plenum. I starten læser alle op fra deres fagskrivebog. Det er tidskrævende, men vænner eleverne til at høre deres egen stemme i klassen. Senere er det kun enkelt eksempler, der bliver læst op. I responsen lægges vægten på at sige noget konkret positivt om den oplæste tekst. Fagskrivebogen bliver brugt til at etablere systematiske skrivevaner og give skrivning status. Den kan også indgå som en dialog mellem elev og lærer, samt som udgangspunkt for samtale i grupper. Dictogloss En særlig form for diktat er Dictogloss. Hvor diktaten er individuel, udnytter dictogloss læring gennem fællesskab ved at fordre par eller gruppesamarbejde. I dictogloss sikres det, at der foruden skriftligt udtryk sættes fokus på sproglig korrekthed. Fremgangsmåden ved dictogloss er følgende: En tekst (en kort historie, et eventyr, en hændelse) åbnes ved hjælp af forforståelse. Det kan f.eks. være, at eleverne ud fra et tilhørende billede eller tekstens overskrift skal gætte på tekstens indhold eller fortælle om deres viden og erfaringer i forhold til det, billedet forestiller/overskriften. Hvis teksten f.eks. handler om en fisketur eller er en spøgelseshistorie, kan man spørge til elevernes kendskab og erfaringer i forbindelse hermed. Læreren sørger for, at nøgleord og indholdstunge ord på denne måde er blevet nævnt og forstået af eleverne. Teksten læses op for eleverne på holdet i normalt tempo. Eleverne har fået at vide, at de skal koncentrere sig om at forstå og huske historien. Teksten læses atter op, denne gang i langsomt tempo og med korte pauser (tæl f.eks. til 10) efter hver sætning eller afsnit. Imens sidder eleverne og noterer ord eller fraser, mens de lytter. Når oplæsningen er forbi, har den enkelte elev kun nogle ret usammenhængende ord på papiret og kan kun delvist huske teksten. Flere elever (par eller trio grupper) går nu sammen og sammenligner deres notater og sammenstykker hvad de husker af den oplæste tekst. Dette bruger de til at rekonstruere teksten, som de skriver på computer. Derefter (når alle er færdige med 1. kladde) går de rundt til de andre grupper og ser, hvad de har skrevet. Det er tilladt at stjæle fra andre grupper og diskutere med hinanden. Teksten revideres og udbygges. Denne anden reviderede tekst skal nu rettes, så den bliver til korrekt dansk ifølge målsprogsnormen. Dette gøres ved at bruge stavekontrol og ordbøger samt igen at diskutere, dels i par- trio gruppen dels med andre grupper. Der lægges vægt på sammenhæng, inddeling i afsnit og sproglig korrekthed. Denne tredje udgave printes ud til alle på holdet. Gruppen læser sin tekst op for resten af holdet. Forlægget for historien udleveres. Eleverne sammenligner med egne tekster. Fælles samtale på holdet om forskellene, hvilke ord og udtryk der er indholdsbærende, hvilke der sørger for sammenhæng i historien, årsager til evt. misforståelser, tekstens højdepunkter, eksakte data, typiske fejl, en teksts kvaliteter mv. Lad evt. eleverne lave deres egen tekst, som kan danne udgangspunkt for en dictogloss på holdet. 18

19 Forslag til tekst til dictogloss Huset lå i en gade over for Kongens have. Det havde to etager og en kvist, og på kvisten boede forældrene. De tre værelser var pæne, for moderen var fra en gård på landet og havde bragt solide, gamle møbler med derfra. Øverst oppe var loftet, og her sov de store børn. I dette hus kom Tudemarie til verden. Navnet fik hun af sin far, der for øvrigt var meget utilfreds, både med hendes skrigeri og hendes udseende. Hun var meget lille og spinkel med store, mørke øjne og en uforholdsmæssig stor næse. Du få r ellers så pæne børn, mor, sagde han, men denne her ligner en fugleunge. Se dig engang i spejlet, far, så kan du se, hvem hun ligner, svarede moderen, og så blev der ikke talt mere om den ting. (Fra Maria Andersen: Tudemarie, Sesam 2006) Læs mere om historieundervisning og skriftlighed i Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Klim

20 Mundtlighed Elevroller og mundtlig kommunikation Når vi til daglig taler om mundtlig kommunikation, plejer vi ikke at være særlig opmærksomme på, at der er mange former for tale og lytning, som hver fordrer sit af eleven. Der er fire typer mundtlig kommunikation med tilhørende elevroller: A: Dialog-rollen er en samtalepartner, der kommenterer, bryder ind B: Tale efter tur rollen er en deltager, f.eks. høre spørgsmål og svare derpå C: Lytte på rollen er en tilhører og evt. svare på papir D: Monolog rollen er en enetaler I forbindelse med mundtlige opgaver er det vigtigt at gøre sig disse typer klart, således at eleverne kan træne sig i alle rollerne. Det vil dog blive for stift og virke som løsrevet træning, hvis opgaverne i undervisningen alene træner f.eks. monologer. Ofte vil den enkelte opgave i et undervisningsforløb have flere typer mundtlig kommunikation i sig og evt. også en tilknyttet skriftlig opgave. Opgaveeksempler i forbindelse med SAT UD-billedet I forbindelse med billedet SAT UD kan de fire typer mundtlig kommunikation trænes ved følgende opgaver: Se på billedet. Diskutér parvis hvad der sker på billedet (A.) Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Forestil jer hvad der er sket forud. Snak om det parvis (A). Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Forestil jer hvad der sker bagefter. Snak om det parvis (A). Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Hvad vil I gerne undersøge nærmere? Hjælp hinanden med at stille spørgsmål (A og B). Undersøg derefter det I har valgt og prøv at finde svar på jeres spørgsmål. Fortæl det til klassen/læreren (D). Lav et mundtligt oplæg om billedet og tiden det beskriver (D) Peg på moderen og lyt. Svar på disse spørgsmål (C) Indtal hvad moderen tænker om situationen (D). Lyt til det sammen med en kammerat og ret det evt. til (A og B). Lyt til hvad politibetjenten og faderen siger til hinanden. Svar på følgende spørgsmål (evt. som multiple choice opgaver i forhold til en given dialog) (C). Lav selv en dialog mellem faderen og betjenten. Indtal den på computeren (B). Lav sammen med en kammerat et interview med faderen (politiet, moderen, bedstemoderen) (A og B). Lyd til billeder og tekst Indtaling og afspilning af lyd giver gode læringsmuligheder i andetsprogstilegnelsen. Gennem selvfremstillet lyd kan det f. eks. forgå som miljø-optagelser og indtaling af tekst til 20

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Ide: Betina Stegø, Ikerasak Bearbejdet til lærer-lærermappe af Kirsten Olsen Inerisaavik, maj 2007 Dansk på mellemtrinnet Side 1 Qivittut - Storyline

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere