Vedr. Driftsforslag til budget Reduktion NR: R Reduktion af lokaletilskud

Transkript

1 Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk, Att.: Høringssvar om budget Hundested d. 25. september 2018 Vedr. Driftsforslag til budget Reduktion NR: R Reduktion af lokaletilskud Rideforeningerne mv. i Hundested takker for muligheden for at kommentere på forslaget om helt at reducere lokaletilskud for budgetårene 2020 og fremefter. Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt. Foreningerne er afhængige af kommunernes velvilje til at støtte dem økonomisk og stille lokaler og faciliteter til rådighed til de mange foreningsdrevne idrætsog bevægelsesaktiviteter. Folkeoplysningsloven forpligter kommunerne til at støtte aktiviteter for børn og unge i foreningerne og til at stille lokaler til rådighed for disse aktiviteter. Men loven er en rammelov uden faste regler for støttens omfang. Decentralisering og respekt for det kommunale selvstyre er i det hele taget kendetegnende for den offentlige støtte til idræt i Danmark. Ingen andre lande har så udpræget en decentral offentlig støtte til idrætten, og der findes næppe heller andre lande med så store forskelle på den lokale støtte. I tillæg til den støtte, der ydes i henhold til folkeoplysningsloven, yder kommunerne en indirekte støtte i form af opførelse og drift af idrætsanlæg af forskellig karakter. Det er et område, der ikke er reguleret af nogen lovgivning. Kommunerne bruger meget forskellige beløb til idræt Halsnæs Kommune ligger i bunden! DGI har indsamlet og bearbejdet oplysninger om kommunernes udgifter til idræt (Kommunernes udgifter til idræt, juni 2017, 2018). Med udgangspunkt i den kommunale kontoplan er der i Danmarks Statistiks Statistikbank indhentet oplysninger om følgende konti: Driftskonti: Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Andre fritidsfaciliteter Idrætsfaciliteter for børn og unge 1

2 Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven. Anlægskonti: Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Andre fritidsfaciliteter Idrætsfaciliteter for børn og unge. For konto nr og medregnes kun 75 pct. af de anførte udgifter. De resterende 25 pct. tilfalder som en tommelfingerregel ikke-idrætsforeninger, f.eks. spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger m.v. Oplysninger er indsamlet for perioden 2007 til 2016 og baseret på kommunernes regnskaber. Der er omregnet til faste priser med basis i 2016 ud fra den metode, som Økonomi- og Indenrigsministeriet benytter til at omregne økonomiske nøgletal. I opdelingen af kommunernes driftsudgifter til idrætsområdet er konto , lokaletilskud, indregnet som en driftsudgift til anlæg, idet der er tale om et tilskud til foreningers leje af private eller selvejende lokaler. I nogle kommuner er der overvejende kommunale faciliteter, som stilles til rådighed for foreningerne, i andre er der i overvejende grad private og/eller selvejende anlæg, som foreningerne lejer sig ind i. Folketallet er beregnet ud fra tredje kvartal i de pågældende år. Der er imidlertid meget store forskelle på udgiftsniveauet kommunerne imellem. Faktisk er udgifterne til idræt i den kommune, der udbetalte mest pr. indbygger, mere end 10 gange større end i den kommune, der udbetalte mindst pr. indbygger. Ser man på de ti kommuner, der giver mest i tilskud til idrætsområdet, giver de gennemsnitligt 1.772,7 kr. pr. indbygger. I den anden ende af skalaen giver de ti bundkommuner et gennemsnitligt tilskud på kun 400,3 kr. pr. indbygger, altså mindre end en fjerdedel. Gennemsnitligt for hele landet giver kommunerne 865,3 kr. pr. indbygger i tilskud til idræt, viser beregningen fra Danmarks Statistik. Men som sagt dækker tallet over markante forskelle kommunerne imellem. De 10 kommuner med de største udgifter pr. indbygger og de 10 kommuner med de færreste udgifter pr. indbygger fremgår af tabel 1. 2

3 Tabel 1 Kommunernes udgifter til idræt, 2016 På samme liste fremgår Halsnæs Kommune på plads nr. 88 for udgifter i 2016, med en udgift på 522,8 kr/indbygger. Forskellen på, om kommunerne står for driften af idrætsfaciliteterne eller de er selvejende, bliver delvis kompenseret af, at kommuner med mange selvejende faciliteter har tilsvarende højere udgifter til lokaletilskud. Efter Folkeoplysningslovens bestemmelser skal en kommune således yde lokaletilskud til foreninger i egne lokaler for så vidt angår aktiviteter for børn og unge under 25 år. I en kommune med mange selvejende faciliteter vil lokaletilskudsudgifterne således være relativt højere end i en kommune med mange kommunalt driftede idrætsanlæg. Lokaletilskuddene efter Folkeoplysningslovens er dog kun minimum 65 % af udgiften der vedrører aktiviteter for børn og unge under 25 år, hvorimod det kommunalt driftede idrætsanlæg pr. definition er en 100 % udgift for kommunen. Med rapporten Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår (Idrætsforbund, 2013) har DIF indsamlet og bearbejdet den hidtidige største mængde data om idrætsforeningers vilkår og trivsel samt om kommunernes idrætspolitiske ageren. Rapporten tegner på dette grundlag et omfattende og nuanceret billede af foreningslivets tilstand samt det kommunale idrætspolitiske område. Rapportens sigte er at identificere ligheder og forskelle mellem kommunernes idrætspolitiske prioriteringer samt analysere og sammenligne idrætsforeningers rammevilkårene på tværs af kommunegrænserne. Dette sker med udgangspunkt både i idrætsforeningernes subjektive oplevelser og vurderinger for at sammenligne de kommunale rammevilkår, som de lever under. Dertil sker de i en række objektive forhold, hvor kommunernes indsats på det idrætspolitiske område blandt andet sammenlignes på baggrund af økonomiske nøgletal. I denne rapport har Halsnæs Kommune en lidet flatterende placering for snart sagt alle parametre. På en opgørelse over den samlede kommunale rangering fremgår Halsnæs som nr. 76 af 93 kommuner. Vedrørende kommunernes udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbygger er Halsnæs Kommune placeret som nr. 79 med en udgift på 460 kr/indbygger. Målt på udgiften til idrætsanlæg per indbygger indtager Halsnæs Kommune næsten en bundplacering som nr. 85. Målt på kommunens facilitetsdækning indtager Halsnæs placering nr. 90. Kun på frivillighedsparametre scorer kommunen endnu en passende placering. Der er altså stadig frivillige, der sørger for at foreningerne og klubber løber rundt og er aktive i Halsnæs Kommune. 3

4 Tilpasningsforslag Halsnæs Kommune foreslår at lokaletilskuddet reduceres i dele af budgetperioden for at tillade kommunens foreninger tid til at tilpasse aktivitetsniveauet til det fremadrettede niveau for lokaletilskud. Halsnæs Kommune har i en længere årrække prioriteret at yde lokaletilskud på 100% af dokumenterede udgifter for frivillige foreningers folkeoplysende leje af lokaler når kommunen ikke selv har kunne stille egnede lokaler til rådighed. Af Tabel 1 fremgår Halsnæs kommunes udgifter til folkeoplysende formål i perioden jf. Danmarks Statistik. Udgiften til lokaletilskud har i perioden været relativt konstant i mellem tkr. og tkr. I 2018 er udgiften tilsyneladende opdelt i fælles formål ( ) og lokaletilskud ( ) Tabel 2 Halsnæs kommunes udgifter til folkeoplysende formål i perioden jf. Danmarks Statistik Som beskrevet ovenfor er Halsnæs Kommunes udgifter til idrætsaktiviteter, herunder udgifterne til lokaletilskud blandt de laveste i landet. Med den tiltænkte reduktion i lokaletilskuddet er det tænkeligt at kommunens udgift til området kommer til at være det laveste overhovedet i landet. En yderligere nedprioritering af idrætsområdet i form af den tiltænkte reduktion i lokaletilskuddet vil gøre det vanskeligere at drive aktive foreninger i kommunen, særligt på områder hvor kommunen ikke kan stille egne, egnede faciliteter til rådighed. Forslaget vil, hvis det gennemføres, have konsekvenser for de lokale foreninger i Halsnæs Kommune, der ejer eller lejer ikke-kommunale lokaler. Det vil således ikke påvirke de foreninger, der udelukkende anvender kommunale lokaler. De berørte foreningers økonomiske råderum vil derfor blive reduceret i meget stort omfang og begrænse foreningens muligheder for fortsat aktivt virke. Potentielt vil implementeringen i de berørte foreninger føre til at særligt borgere med en svag økonomisk situation eller i øvrigt i en svag ressourcemæssig situation, vil blive mindre aktive. Potentielt vil det særligt ramme børn og unge. Særordning for Frederiksværk Rideklub Af hensyn til særligt omkostningskrævende idrætsgrene er der nævnt en særordning for Frederiksværk Rideklub. Der gøres opmærksom på at der findes en tilsvarende ordning for Slettebjerggaard Rideforening. Halsnæs Kommune har ikke, på anmodning, fremsendt denne særaftale, men erkendt at den findes. Kommunen skriver selv i forslaget til reduktion at lokaletilskud til Frederiksværk Rideklub friholdes fra forslaget. Det anføres at I forhold til den konkrete besparelse, er Frederiksværk Ridecenter friholdt af reduktionen, da der her eksisterer en særskilt aftale om lokaletilskud. Det betyder, at - af den afsatte bevilling i 2018 på kr. - er det kun de kr., der kan pålægges en reduktion. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form vil det betyde at rideklubberne i Halsnæs kommune tilbydes meget forskellige vilkår for deres drift og aktiviteter. Ridning er en sport, hvor man som rytter bruger 4

5 mange timer i frisk luft og i tæt samvær med dyr og andre mennesker. Naturen inddrages i den daglige omgang med heste. Det er centralt for ridning, at man lærer at arbejde struktureret under hensyntagen til andre ryttere og hestens velbefindende. Det er gode egenskaber at tillære sig i en tidlig alder. Det er i forvejen en dyr sport, som ikke alle har råd til og uden solid støtte fra kommunen, vil der ske en yderligere selektering omkring ridesport i forhold til social arv. Det kan endvidere ikke være hensigten at ride interesserede børn og unge i Frederiksværk skal have lettere adgang til sporten end tilfældet er i Hundested. Med dette høringssvar håber underskriverne at forslaget om at reducere lokaletilskuddet tages op til fornyet vurdering. Med venlig hilsen Hundested Sportsrideklub v. Ilse Corneliussen og Meta Freksen Slettebjerggaard Rideforening v. Gitte Larsen og Poul Brannick Mette & Kaspar Krogh 5