Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning

Transkript

1 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen har i brev af 30. september 2008 fremsendt et udkast til vejledning i Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (HOB). PRIMO Danmark har nedenstående bemærkninger til udkastet. I slutningen af 90 erne udsendtes fra Beredskabsstyrelsen et planværk dels for den civile del af totalforsvaret, dels et for sundhedsberedskabet. Herudover udsendtes en vejledning omfattende myndighederne amtskommuner og kommuner. I 2005 udsendtes fra Beredskabsstyrelsen Helhedsorienteret helhedsplanlægning omhandlende alene centrale styrelser. Med udkastet til Helhedsorienteret beredskabsplanlægning af 30. september 2008 foreligger en generel vejledning, der omfatter alle typer af institutioner og organisationer, hver for sig. PRIMO har - med fokus på kommunale forhold - følgende opsummerende synspunkter på det fremsendte udkast. 1. PRIMO finder det positivt, at der med HOB tages skridt til at integrere den kommunale beredskabsplanlægning med kommunens øvrige risikoovervejelser. 2. PRIMO anser det dog ikke for sandsynligt, at HOB kan nås at være fuldt implementeret i indeværende kommunale valgperiode og vil pege på behovet for supplerende værktøjer mhp. næste planrunde. 3. PRIMO skal i den forbindelse samtidig anbefale, at det overvejes, hvorledes HOB kan bidrage til og understøtte udviklingen af et sammenhængende beredskab (horisontalt, vertikalt) med basis i et kommunalt områdeansvar. PRIMO skal generelt påpege, at Beredskabsstyrelsen i sin orientering mod det helhedsorienterede mere fokuserer på en teknisk kategorisering af et beredskabsunivers end på en vertikal og horisontal samordning af et beredskab, der også må række ud over landets grænser. 1

2 PRIMO s synspunkter er uddybet nedenfor. Ad 1. Allerede med Beredskabsstyrelsens vejledning fra 2005 omhandlende Helhedsorienteret beredskabsplanlægning er der anlagt et bredere syn på beredskab end den sektororienterede, omend vejledningen alene var møntet på centrale institutioner og organisationer. Med det foreliggende udkast udtrykkes det eksplicit i det fremsendte materiale, at for så vidt angår kommunerne omfatter HOB ikke en enkelt sektor eller forvaltning, men der peges direkte på, at vejledningen retter sig både mod planlægningen centralt på rådhuset samt i og på tværs af de enkelte kommunale forvaltninger og underliggende institutioner m.fl. I høringsbrevet gøres opmærksom på, at HOB skal ses som et supplement til den risikobaserede dimensionering. Hvor denne har fokus på de kommunale redningsberedskaber, så retter HOB sig mod den overordnede planlægning centralt på rådhuset og på tværs af kommunale forvaltninger, institutioner osv. Hermed er der taget et vigtigt skridt i retning af at bringe det kommunale beredskab ud af en snærende sektortænkning. Det skal dog bemærkes, at der samtidig også er skabt behov for at justere lovgrundlaget for beredskabet, således at relationen mellem den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab og kommunernes generelle beredskabsplanlægning bliver tydeliggjort. Ad 2. Den ny vejledning vil først være gældende, når der resterer et enkelt år af den indeværende kommunale valgperiode. Uagtet de kommunale forvaltninger - bistået af Beredskabsstyrelsens temamøder vil fokusere på det bredere sigte der ligger i vejledningen, så vil det næppe være muligt for mange kommuner at komme tilstrækkelig i bredden og i dybden med en planlægning, der tillige skal være helhedsorienteret. PRIMO anbefaler derfor at der satses på en umiddelbar fortsættelse af planlægningsarbejdet ind i næste planperiode, som en højtprioriteret opgave for en ny kommunalbestyrelses arbejde i valgperiodens allerførste del. I den forbindelse bør det overvejes om der bør udarbejdes supplerende guidelines, der kan støtte kommunerne i udviklingen af beredskabet i overensstemmelse med intentionerne i HOB. 2

3 Ad 3. Formålet med beredskabsplanlægning i Danmark er at skabe et sammenhængende sikkert og robust samfund, at med andre ord understøtte samfundssikkerheden. Det må i den forbindelse være opgaven at skabe en overordnet sammenhængende ramme om sikkerhed og beredskabet for Danmark, men også i forhold til omverdenen. I forordet til forsvarsministeriets redegørelse om beredskabet fra forsommeren 2008 skriver ministeren: Overalt i landets politikredse, i kommunerne og regionerne, de statslige styrelser og i ministerierne arbejdes der med beredskabsplaner, ligesom der bliver øvet med udgangspunkt i disse planer. Det er samlet set medvirkende til at gøre det samlede beredskab i stand til at håndtere såvel hverdagens små ulykker som de store ulykker, herunder en eventuel terrorhændelse. Beredskabsplanlægning er et vigtigt element i regeringens beredskabspolitik. Her pointeres nødvendigheden af en beredskabsmæssig praksis i den enkelte organisation, som iflg. ministeren samlet set sætter samfundet i stand til at håndtere store som små ulykker. Hvad der derimod ikke fremgår af denne tilgang til organiseringen af et samfundsberedskab er karakteren af indbyrdes afhængighed institutionerne og organisationerne imellem, herunder også i vidt omfang forholdet mellem det offentlige og det private. Alligevel hedder det i redegørelsen: Det er ganske enkelt ikke muligt at skabe og bevare et effektivt beredskab, hvis ikke der arbejdes målrettet på at skabe sammenhæng i det samlede beredskabssystem såvel vertikalt som horisontalt (s. 6). På den baggrund kan det undre, at udkast til vejledning om en helhedsorienteret beredskabsplanlægning ikke i højere grad pointerer nødvendigheden af og konkret anviser samordningsplatforme på lokalt, regionalt og centralt niveau, som den enkelte beredskabsenhed kan orientere sig imod. Eftersom den kommunale beredskabsplan omhandler kommunens geografiske område og eftersom borgere og erhvervslivet her er væsentlige parter sammen med de myndigheder der eksisterer i området i lighed med kommunen, så bør kommunens beredskabsplatform udvides til at omfatte et tæt samarbejde med relevante parter. PRIMO finder derfor, at Der er behov for at få synliggjort dokumenthierarkiet vedr. det danske beredskab. Der er behov for at understøtte samordningsansvar på lokalt, regionalt og lokalt niveau, som al beredskabsplanlægning kan orienteres imod. Der er behov for at kommunerne som geografisk områdeansvarlige vejledes i at etablere samarbejdsplatforme, der rækker ud over den kommunale forvaltning og evt. det lokale politi. 3

4 Ad 1-3 En række udviklingstræk på den globale scene dokumenterer igen og igen, at de moderne risici ikke respekterer forvaltningsgrænser eller nationale grænser. I den forstand er verden blevet mindre og vi må acceptere på godt og ondt at vi på denne planet er dybt afhængige af hinanden. Danmark er en særdeles aktiv partner på den globale scene med særdeles udviklede kompetencer. For en periode var Danmark måske beskyttet for alvorlige ulykker, bl.a. på grund af en avanceret planlægningstradition. Globaliseringen, den teknologiske udvikling mv. placerer ikke længere Danmark i helt den samme særstilling. Derfor er det vigtigt, at Danmark af hensyn til sine borgere, sine institutioner og erhvervsliv er i en vedvarende dialog med beredskabsmyndighederne i andre lande. Det handler her om samfundssikkerheden med alt hvad det indebærer. Det udsyn Danmark har haft på forsvarsområdet med et avanceret samarbejde med en lang række lande, bør derfor tilsvarende udvikles på det beredskabsmæssige område. Ikke blot ved, at der er etableret mekanismer for hjælp og bistand ind og ud af landet i tilfælde af ulykker, men ved etablering af et systematisk arbejde for at reducere sårbarheden og øge modstandskraften. Kommunen som en del af det samlede beredskab Som allerede omtalt er det positivt, at beredskabsplanlægningen nu orienterer sig mod at være helhedsorienteret. I andre lande har der været tilsvarende bestræbelser. I den forbindelse bør transparens tilstræbes og ske i tæt samarbejde med vore samarbejdspartnere. Indtil begyndelsen af dette århundrede havde 40 danske kommuner en forpligtelse til at føre et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab (evakuering, afstivning af garager, drikkevandsberedskab osv.). Trods udarbejdelsen af Den nationale Sårbarhedsudredning (januar 2004) blev der ikke herefter etableret noget nyt samlet system eller koncept for samfundssikkerhed eller samfundsberedskab. Hertil kommer, at med ophævelsen af bestemmelserne om Regionsamtmanden som den centrale regionale statslige repræsentant forsvandt et regionalt civilt bindeled for det sammenhængende beredskab på regionalt plan. Ydermere etableredes ved kommunalreformen og politireformen geografiske inddelinger som ikke matchede hinanden og som efterlod de nye regioner i en reduceret regional planlægningsfunktion end de tidligere amtskommuner. Organisatorisk er der således behov for at få identificeret samordningsenheden på regionalt plan og i et samspil med såvel det nationale som det lokale niveau. 4

5 På det kommunale plan er det kommunen som qua sin planlægningsforpligtelse (beredskabsloven) har det geografiske områdeansvar, men det burde som allerede nævnt fremtræde mere eksplicit i vejledningen. Nedenstående temaer er væsentlige for ethvert sammenhængende beredskab, om end ikke alle aktører har alle temaer på egen tjekliste. Opgaverne er forskellige om der f.eks. er tale om et samordningsansvar (en kommune), om det drejer sig om forsyningsvirksomhed eller der er tale om en produktionsvirksomhed. Rækkefølgen er i øvrigt ikke udtryk for en prioritering: Beredskabsdefinitioner, herunder principperne Infrastruktur for en progressiv udvikling i enhedens bidrag til samfundssikkerheden (for kommunen en minimum fireårig perspektivplan) Scenarier (herunder at tænke det utænkelige ) Sociogram (for kommunen kunne det som worst case være givende at identificere samarbejdsparterne ved en influenzapandemi) Evakuering (formaliteter, lokaliteter, personale til stede) Forplejning/omsorg (herunder borgere med særlige behov) Frivillige før, under og efter Eksterne parter i lokalområdet Etablering af omsorgscenter Beredskabshåndbog med kontaktliste (løbende opdatering) Ressourceoversigt Beredskabspligt, designation Afslutning og opfølgning/evaluering Kriseledelse, formaliteter (delegering, rådgivning) og logistik Information/kommunikation - teknisk platform Forbindelsesofficerer Udviklings- og samarbejdsforum Psykologisk beredskab (debriefing) Dokumentation Fælles risikobillede under en hændelse Lokalt planværk Uddannelse i de nye risikoscenarier mv. Årsplanlægning fireårsplanlægning Endelig skal bemærkes, at beredskabsplanen ikke er helhedsorienteret før den er virkeliggjort gennem øvelse og en samlet evaluering. Som forberedelse for en sådan øvelse bør der for hele det geografiske område (horisontalt), men også i forhold til overliggende beredskabsplaner (vertikalt) afholdes et opstartende planlægningsmøde. Og også nabokommuner samt Beredskabsstyrelsens støttecentre bør inddrages. Når kommunen med dens mange 5

6 samarbejdspartnere i lokalområdet skal stå samlet bag beredskabsplanen, vil det naturligt være borgmesteren, der sidder for bordenden ved et sådant møde. Med venlig hilsen PRIMO Danmark Jesper Hjort Kommunaldirektør, Odder Kommune, formand for PRIMO Danmark Yderligere oplysninger vedrørende høringssvaret fås ved henvendelse til Niels Johan Juhl-Nielsen Projektleder European Institute for Risk Management, sekretariat for PRIMO Danmark Telefon: / ; njjn@eirm.dk 6