Beredskabsplan. Beredskabsplan. Syddjurs Kommune. Planen er ajourført 10/

Transkript

1 Beredskabsplan Syddjurs Kommune 2014 Planen er ajourført 10/

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og opbygning Planens opbygning Ajourføring af beredskabsplanen Afprøvning af beredskabsplanen Aktivering og drift af krisestaben Indledning Krisestabens opgaver Etablering af krisestab Mødeafholdelse Krisestabslokaliteter Afløsning Samarbejde med andre myndigheder og planer Orientering, information og kommunikation til og fra krisestaben Indledning Informationes flow Behandling og vurdering af informationer Overvågning af kommunikationsmidler Iværksættelse af intern rapportering Udarbejdelse af det samlede situationsbillede Krisekommunikation Kontakt med pressen Kontakt til borgerne Koordinering af handlinger og ressourcer Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Overblik over ressourcer Beslutning vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Opfølgning af iværksatte tiltag Operativ indsats Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Delplaner Specielt om terrortrusler eller terrorhandlinger Links til krisestaben Bilagsoversigt Bilag nr. 1: Kontakt og telefonliste Bilag nr. 2: Kontakt til eksterne myndigheder og fagfolk Bilag nr. 3: Organisationsdiagram Bilag nr. 4: Krisestabens sekretariat Bilag nr. 5: Dagsorden for krisestaben Bilag nr. 6: Logbogsskabelon Bilag nr. 7: Situationsmelding Bilag nr. 8: Samlet situationsbillede Bilag nr. 9: Ressourceoversigt Bilag nr. 10: Lovgivning Bilag nr. 11: Lokal beredskabsstab v. politiet / vejledning om lokal/regional samarbejde Bilag nr. 12: Beredskabsforanstaltninger iht. National beredsplan Bilag nr. 13: Retningslinjer for indsats Bilag nr. 14: Informationsteknik og tips Bilag nr. 15: Øvelseskalender Planen er ajourført 10/

3 1. Indledning 1.1. Formål og opbygning Formålet med beredskabsplanen er at sikre en effektiv varetagelse af Sydddjurs Kommunes ansvar og opgaver og samtidig: Sikre, at kommunen kan opretholdelse sin virksomhed i ekstraordinære situationer Beskrive hvorledes hændelser, der realistisk kan forekomme, og som går udover hvad der regnes som normalrisiko, konkret skal håndteres Kunne iværksættelse en alarmering internt såvel som eksternt Kunne påbegynde en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø, ved ulykker og katastrofer herunder terror- og krigshandlinger Skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse af de beredskabsmæssige ressourcer Kunne anvendes af andre myndigheder og instanser som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsning af de kommunale beredskabsopgaver Sikre at beredskabsplanlægningen er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning indgå i daglig arbejdsrutine på alle niveauer. Beredskabsplanen er udarbejdet efter principperne i beredskabstyrelsens vejledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning, og kan anvendes på tværs af flere fagområder som et enkelt og funktionelt værktøj til at yde en forsvarlig indsats ved varslede eller uvarslede ulykker, kriser eller katastrofer. Den samlede beredskabsplan er et hjælpemiddel der beskriver hvorledes en uvant og kritisk situation hurtigt skal løses, således at normaldriften og dagligdagen for kommunens borgere og brugere hurtigst muligt kan genoprettes.beredskabsplanen skal anvendes af den kommunale ledelse ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i daglige som i ekstraordinære situationer Planens opbygning Beredskabsplanen for Sydddjurs kommune er opdelt i 3 planer og består af; o o Delplaner o Operative indsatsplaner : Angiver de fælles informationer og indeholder bl.a. Aktivering og drift af krisestaben Orienterings-, kommunikations- og informationshåndtering Koordinering af handlinger og ressourcer Operativ indsats generelt Oversigt over delplaner Bilag og links til relevante internetsider. Delplaner: Udarbejdes for de forskellige fagområder med tilhørende institutioner. Opbygges efter samme princip som den generelle del. Sundhedsberedskabsplanen er en lovpligtig plan, og vil således indgå i delplanen for sundhedsområdet. Operative indsatsplaner: Indeholder retningslinier for den operative håndtereing af konkrete hændelsestyper. Disse planer beskriver tiltag, der hurtigt skal iværksættes i forbindelse med et akut uheld, ulykke eller en krisesituation. Det er med andre ord førsteindsatsen og hjælpemidlet til at igangsætte de næste faser. Disse planer udarbejdes af de enkelte fagområder til varetagelse af den operative indsats ved pandemisk influenza, forurening af drikkevandet etc. Planen er ajourført 10/

4 Operative indsatsplaner kan også være lokale brand- og evakueringsplaner på skoler, plejehjem og institutioner etc. Instrukser skabeloner formularer lister opslag, som kan være nyttige hjælpe/huske-redskaber. Herunder ses principopbygning af kommunens samlede beredskabsplan., Delplaner, Operative indsatsplaner, Se bilag nr. 3 for diagram over kommunens overordnede organisation. Beredskabsplanen bygger på kommunens daglige organisation suppleret med etablering af en krisestab med tilhørende støttefunktioner. De enkelte aftaleholdere er ansvarlige for, at der bliver udarbejdet delplaner, indsatsplaner og opertativplaner for de enkelte områder, samt at disse løbende opdateres efter behov. Beredskabsafdelingen og direktionssekretariatet yder support med opbygning og indhold. Direktøren for hver fagområde er ansvarlig for, at der forelægger en komplet sikkerhedskopi af egne planer (delplan, indsatsplaner og operative planer). Udvikling og ajourføring er en løbende proces, der i størst mulig udstrækning bør indgå i den daglige arbejdsrutine på alle niveauer. Delplaner, indsatsplaner og operative planer er ikke medtaget i den generelle del, men opbevares, hvor de påtænkes at skulle anvendes. Planen som helhed inkl. samtlige delplaner, indsatsplaner og operative planer findes så vidt muligt på kommunens hjemmeside punktet beredskabsplaner. En backup-udgave af den samlede beredskabsplan i papirform findes endvidere hos Brand og Redning Djursland. Kan rekvireres ved henvendelse til mailadressen brand@norddjurs.dk. Endvidere findes planen i papirform i Direktionssekretariatet Planen er ajourført 10/

5 1.3. Ajourføring af beredskabsplanen Den generelle beredskabsplan for Sydddjurs Kommune holdes ajourført ved Brand og Redning Djurslands foranstaltning. Ajourføringen af delplaner, indsatsplaner og operative planer er den enkelte aftaleholders eget ansvar. Rettelser skal indsendes til direktionssekretariatet, der vil foranstalte rettelserne udført på kommunens intranet og i backup-udgaven hos beredskabsafdelingen. Beredskabsafdelingen og direktionssekretariatet yder support med opbygning og indhold. Mindst en gang i hver valgperiode skal beredskabsplanens generelle del revideres og godkendes i kommunalbestyrelsen. Indsatsplaner og operative planer skal ajourføres én gang om året af de af direktørene udpegede ansvarlige chefer og ledere i underliggende afdelinger, på skoler, plejehjem og institutioner mv. som planerne gælder for. Planerne på alle niveauer skal derudover holdes ajourført eller revideres når: Lovgivningen stiller krav om det Der er indikationer for, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risiko- og sårbarhedsanalyse tilsiger det Kommunens organisation eller ansvarsområder ændres væsentligt Afprøvning af beredskabsplanen. Det skal tilstræbes, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte fagområder og institutioner deltager på ledelsesniveau. Det enkelte fagområder skal tilstræbe, at der 1 gang årligt i forbindelse med ajourføring af egne planer foretages en varslet eller uvarslet alarmeringsøvelse ved en udvalgt hændelse. Såfremt der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig, kan der for at opsummere planer mv. afholdes en øvelse, hvor alle nøglepersoner deltager. Øvelsesaktiviteten for den generelle del fremgår af bilag nr Aktivering og drift af krisestaben Indledning Alle erfaringer viser, at det i krisesituationer er vigtigt, at der hurtigst muligt etableres en effektiv kriseledelse (her nævnt som krisestaben), som har den fornødne kompetence og grundlag til rationelt at kunne håndtere en akut kritisk situation. Krisestaben skal bl.a. være i stand til at samordne og koordinere med relevante myndigheder på andre niveauer og mellem forskellige sektorer samt sørge for, at de samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt. Krisestaben er omdrejningspunktet for kommunens samlede krisestyring. Afhængigt af den konkrete krise løser krisestaben en række generelle opgaver, som kommunen er ansvarlig for Krisestabens opgaver Krisestabens opgave er således at understøtte især den tekniske indsats ift. krisen samt at sikre koordineringen med kommunens øvrige opgaver. Krisestaben vil således have de ledelsesmæssige kompetencer til at omprioritere kommunens samlede opgaver, sikre den nødvendige omfordeling af ressourcerne, samt at sikre indkvartering og forplejning af evakuerede m.v Etablering af krisestab Meddelelse om en større ulykke eller katastrofe vil typisk indgå via politiets alarmcentral til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. Den kan også indgå via en institution eller en højere myndighed (eksem- Planen er ajourført 10/

6 pelvis fra sundhedsstyrelsen med pandemisk influenza) til en direktør eller borgmesteren. I henhold til den indkomne melding vil de derefter vurdere og iværksætte den nødvendige aktion ud fra indsatsplaner og de operative planer. Bedømmes situationen imidlertid til at være af en sådan karakter, at der skal iværksættes en krisestyringsstab, vil dette foregå via direktionen, beredskabschefen, hans stedfortræder eller indsatslederen. Borgmesteren og/eller direktørerne vurderer i samarbejde med beredskabschefen eller hans stedfortræder ulykkens eller katastrofens omfang og beredskabsniveau. Derefter alarmeres de personer, der skal indgå i krisestaben i henhold til beredskabsniveauet. Staben ledes, organiseres og bemandes eventuel yderligere ad hoc efter den konkrete krise. Dette afgøres på 1. møde i krisestaben. Se udkast til dagsorden for krisestaben i bilag nr. 5. Krisestaben er det kommunale styreelement der etableres, når hhv. beredskabsniveau I og II iværksættes. Beredskabschefen fungerer som krisestabens koordinator. Beredskabsniveau I (lav) iværksættes, når en hændelse indenfor kommunens område eller bredende sig ud over flere kommuners område, har en så alvorlig karakter dog uden at kunne betegnes som en større ulykke eller katastrofe, at det vurderes nødvendigt med en koordinerende krisestab. Krisestaben består i denne situation typisk: Beredskabschefen samt involverede direktører og fagchefer Kommunikationsmedarbejder og IT-medarbejdere i krisestabens sekretariat Gruppen kan suppleres efter behov med interne og eksterne fag- og nøglepersoner. Til krisestabsmøderne deltager (afhængig af hændelsen) en logbogsfører og telefon/mail-medarbejder fra krisestabens sekretariat. Såfremt det vurderes, at beredskabsniveau I skal aktiveres, iværksættes den nødvendige alarmering og der sker snarest muligt information til borgmesteren eller dennes stedfortræder samt kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabsniveau II (høj) iværksættes ved større ulykker, kriser og katastrofer, evt. bredende sig over flere kommuners område hvor der kræves samarbejde, koordination og fordeling af ressourcer imellem kommunens fagområder samt eksterne myndigheder. Beredskabschefen kan i særlige tilfælde sætte dele af beredskabsplanen i kraft, ligesom direktørene m.fl. kan sætte egne delplaner i kraft. I alle tilfælde skal der ske en information snarest til borgmester og kommunaldirektør eller til disses stedfortrædere. Krisestaben består i denne situation typisk af: Borgmesteren eller hans stedfortræder Kommunaldirektøren eller hans stedfortræder Sekretariatschefen med logfører, kommunikationsmedarbejder, referent Involverede direktører eller deres stedfortrædere Beredskabschefen eller hans stedfortræder Ad hoc funktioner, som er involveret i krisen. Støttefunktioner til krisestaben Kommunikationsmedarbejder IT-medarbejdere Miljø/teknik- medarbejdere (situationsbillede Gis-kort) Logfører 2 (det skal vurderes om der er behov for flere logførere) Sikret kommunikation (indsatsleder fra beredskabet) Logistik (Holdleder fra beredskabet). Planen er ajourført 10/

7 Diagram for Krisestab GIS Teknik/miljø Stabschef Borgmester Log (2) Direktionssekretariatet Kriseleder Kommunaldirektør Krisestaben Referent Sekretariatschef Situationsbillede (1) Team Ejendomme Kommunikations medarbejder Direktionssekretariatet Log (1) Sekretær Direktionssekretariatet Krisekommunikation (1) Sekretær Direktionssekretariatet Ad hoc* Direktør Ad hoc* Fagschef Sikret kommunikation Beredskab indsatsleder (SINE) Logistik Beredskab holdleder Beredskabschefen koordinator IT (IT ENH) Støttefunktioner * antallet af direktøre / fagchefer i krisestaben kan variere alt efter krisens art og omfang. Planen er ajourført 10/

8 Den praktiske del af alarmeringen vil fremgå af de enkelte områders/enheders delplaner. Afhængig af krisens art og omfang vil andre myndigheder og fagfolk skulle inddrages. Se bilag 2 for telefonliste. De normale ledelses- og samarbejdsrelationer bevares i videst mulig omfang. Når en større ulykke, krise eller katastrofe, f.eks. en naturkatastrofe, udvikler sig i et sådant omfang, at politidirektøren for Østjyllands Politi beslutter at etablere et overordnet styreelement ( Beredskabsstaben ), vil bl.a. koordineringen af de involverede kommuners ressourcer blive styret herfra. I sådanne situationer, som i alle andre situationer, skal den kommunale krisestabs organisation og funktion kunne tilpasse sig fleksibelt i forhold til opgaven. Såfremt politidirektøren har etableret Beredskabsstaben, skal den kommunalt etablerede krisestab kunne afgive en eller flere repræsentanter til denne. Retningslinjerne for oprettelse af Beredskabsstaben angives af politidirektøren. Se kap 2.7 for samarbejdet med andre myndigheder og bilag 11 - Lokal beredskabsstab ved politiet. Terror og krigsberedskab iværksættes på nærmere ordre fra Østjyllands politi, Rigspolitiet og/eller statsmagten, jf. Den nationale beredskabsplan. Denne plan findes hos beredskabschefen og viceberedskabschefen. Se kap 2.7 for samarbejde med andre myndigheder og bilag Mødeafholdelse Krisestaben afholder møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst en gang i døgnet. Dagsorden for møde i krisestaben, se bilag nr. 4 dagsorden for krisestaben 2.5. Krisestabslokaliteter Krisestaben kan udøve sin funktion fra konferencerummet på rådhuset i Ebeltoft eller alternativt den gamle byrådssal i Hornslet. Er krisen alvorlig og fremkommet pludseligt, og alle kommunikationsmuligeder således er nedbrudt, skal niveau II krisestaben mødes uden varsel på Rådhuset i Ebeltoft. Krisestabenslokaliteter består i sin helhed af: Operationsrummet med krisestabens medlemmer samt hjælpere (logbogsfører og telefon/mailpasser) Sekretariat med informationsmedarbejdere og IT-medarbejdere. Se Bilag nr. 4 for udstyr til krisestabslokaliteten Afløsning Krisestaben vurderer selv, hvorvidt der skal iværksættes en afløsnings- og/eller vagtordning, såfremt krisen er langvarig Samarbejde med andre myndigheder og planer. En ulykke vil ofte kræve indsats fra flere forskellige myndigheder, der hver har deres ansvarsområder og ekspertise. Det gælder først og fremmest det kommunale redningsberedskab, politiet og sundhedsberedskabet. Det vil også være relevant at etablere samarbejde med de omkringliggende kommuner. For at sikre, at en indsats forløber så effektivt og gnidningsfrit som muligt når flere aktører er involveret, er det vigtigt, at alle kender deres egen og de andres roller. Samtidigt er det vigtigt at samarbejdet forløber efter nogle på forhånd kendte principper, som respekteres af alle på skadestedet og i indsatsområdet samt i de forskellige oprettede stabe. Planen er ajourført 10/

9 Arbejdsopgavernes fordeling og prioritering aftales således, at den samlede indsatsopgave løses mest hensigtsmæssigt i forhold til indsatsens karakter og omfang, sammenholdt med de til rådighed værende ressourcer. Det kommunale beredskab Beredskabsstyrelsen har i 2009 udgivet Retningslinjer for indsatsledelse, der beskriver grundlæggende og overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper ved alle former for indsatser og kriser med flere aktører. Retningslinjerne er udarbejdet og tiltrådt af de myndigheder og organisationer, der udgør de normalt forekommende aktører. Politiets lokale beredskabsstab Da det ved større fredstidsskader er politiet, der koordinerer den samlede indsats, er det vigtigt, at krisestaben allerede fra krisens begyndelse etablerer samarbejde med politiet. Politidirektøren etablerer en lokal beredskabsstab med henblik på varetagelsen af koordinerende opgaver. Se bilag 11 - Lokal beredskabsstab ved politiet. I denne stab indgår udover politiets faste repræsentanter fra Totalforsvarsregionen og beredskabsstyrelsen nogle øvrige myndigheder, herunder Sydddjurs kommune, der deltager efter behov. Eksempelvis er det politidirektøren, der varetager evakuering, varsling af civilbefolkningen samt afspærring og bevogtning i en krisesituation Den nationale beredskabsplan og plan for det landsdækkende atomberedskab Politiets beredskabsstab indgår i Den nationale beredskabsplan og Plan for det landsdækkende atomberedskab. Disse planer forefindes hos beredskabschefen og er kun til internt brug. Disse planer beskriver også trusselsniveauer og hvordan der udsendes beredskabsmeddelelser. Se bilag 12 for nationale beredskabsplaner. Nabokommuner Alle nabokommuner har en beredskabsplan. I tilfælde af en katastrofe over kommunegrænserne, er det vigtigt, at der tages kontakt til disse nabokommuner for at koordinere indsatsen. Der kan evt oprettes en fælles krisestab, hvor kommunerne skal afgive eventuelle relevante repræsentanter til. Beredskabschefen er ansvarlig for at oprette en fælles krisestab. Region Midtjylland En katastrofe i Syddjurs Kommune kan medføre samarbejde og koordination med Region Midtjylland. Region Midtjylland indgår i det fredsmæssige katastrofeberedskab og regionen udgiver en beredskabsplan til brug i forbindelse med større ulykker og katastrofer såvel i fredstid som i krigstid, jf. delplan social- og sundhed Beredskabsplanen angiver regionens retningslinier for samarbejde og ledelsesforhold ved meget store skader og hvor der optræder flere skadetyper samtidigt. Desuden har Sundhedsstyrelsen i 2007 udgivet "Håndbog om sundhedsberedskab", der bl.a. beskriver opgaverne for beredskabet i den primære sundhedstjeneste, og i hvilke situationer regionen og kommunen skal samarbejde. Planen er ajourført 10/

10 3. Orientering, information og kommunikation til og fra krisestaben 3.1. Indledning I forbindelse med kriser er det afgørende, at styre kommunikationen internt mellem krisens aktører. Det kan der læses om i dette kapitel. Ligeså afgørende, er det, at have en effektiv krisekommunikation med borgere og presse. Det kan der læses om i kapitel 4. Både i forhold til den interne kommunikation og den eksterne til borgere og presse, er det afgørende, at der reageres hurtigt og efter en afklaret struktur. Det første møde i krisestaben skal derfor blandt andet afklare kommunikationsstrukturen. Under krisen er det vigtigt, at der lyttes til de informationsbehov, der opstår undervejs, og reageres hurtigt og effektivt på dem Informationes flow Det er afgørende at krisestaben er opmærksom på alle de kanaler der er i spil i forbindelse med de informatoner der løbende opdateres under krisen. Krisestaben kan forvente at modtage og formidle informationer til og fra: Østjyllands Politi (alarmcentral) Den lokale beredskabsstab ved politiet - evt via SINE (SIkkerhedsNEttet) Beredskabsstyrelsen - evt via SINE (SIkkerhedsNEttet) Region Midtjylland Embedslægeinstitutionen Kommunens fagområder og institutioner herunder kommunens ansatte, der i dagtimerne kan nås direkte via mail eller telefon. Direkte fra et / flere indsatssteder - evt via SINE (SIkkerhedsNEttet) Kommunens borgere Nationale og internationale medier Etc. Informationerne kan tilgå i form af f.eks. : Telefon Mail SMS SINE (SIkkerhedsnettet) Personlig henvendelse Pressen (tv, radio, trykte medier, web og lign.) Afhængig af krisens art udsender krisestaben information til berørte institutioner m.v Behandling og vurdering af informationer Alle ind- og udgående relevante informationer samt stabens beslutninger registreres i en logbog, jvf kap Lederen af krisetabens sekretariat, informations- og logdelen udpeger logbogsførere. Logbog skal føres efter skabelonen i bilag 6 - Logbogsskabelon. Relevante informationer forelægges derefter stabslederen i krisestaben. Indkomne mails, og evt relevante telefonopkald til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer samt mail), sendes videre til stabssekretariatet hvor de vurderes. Relevante informationer føres ind i logbogen, og forelægges derefter stabslederen. Informationer, der indikerer behov for øjeblikkelig tiltag (hastemeldinger), afleveres direkte til stabslederen og føres i logbog snarest derefter med anmærkning om hasteinformation. Øvrige informationer indgår i det samlede situationsbillede og behandles på de berammede stabsmøder. Planen er ajourført 10/

11 3.4. Kommunikationsmetoder Kommunikationsmetode, sprog og symboler mv. vurderes alt efter krisen og den tidshorisont, der er til rådighed for at få informationen ud i tide. Det vigtigste er, at alle får korrekte informationer hurtigst muligt Overvågning af kommunikationsmidler I forbindelse med alarmeringen af krisestaben besluttes det, hvilke telefonnumre, mailadresser og andre kommunikationssystemer, der skal indføres forstærket overvågning af og hvem der skal overvåge kommunens telefonnumre, mailadresser og øvrige kommunikationsmidler Iværksættelse af intern rapportering Umiddelbart efter krisestabens oprettelse gives der besked til involverede fagområder og/eller til skadestederne om, at der snarest efter aftale skal indsendes en statusrapport. Efterfølgende skal der indsendes en situationsrapport hver 3. time eller efter aftale. Der gives endvidere besked til involverede om at hastemeldinger skal indsendes på samme vis. Se Bilag.nr.7 for status- og situationsrapporter Udarbejdelse af det samlede situationsbillede At opstille og holde situationsbilledet ajourført kan være omfattende. Lederen af stabssekretariatet skal afsætte det fornødne antal personer til denne opgave - evt. fra andre fagområder og redningsberedskabet. Situationsbilledet bør: tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder være så kortfattet som muligt samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise. være udarbejdet jf. bilag nr. 8 - samlet situationsbillede til krisestaben og bilag nr. 9 - ressourceoversigt, mandskab, materiel og varer. beskrive ændringer i forhold til tidligere situationsbilleder. evt. beskrive, hvad der ikke bør offentliggøres. være klar til brug ved planlagte stabsmøder. vurdere kommunens særlig risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder. 4. Krisekommunikation Kommunikationsmedarbejderen indgår i krisestabens sekretariat. Kommunikationsmedarbejderen deltager alt efter hændelsen ved stabsmøderne. Der skal så hurtigt som muligt informeres om den opståede krise til kommunens borgere og brugere. Målet er at få truede befolkningsgrupper til at tage ansvar for egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at give relevante informationer til kommunens borgere, ansatte og medier. Det er vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig om situationen for at undgå misforståelser. De informationsmæssige opgaver varetages i tæt koordination med politiet, eksempelvis i tilfælde af terror. På krisestabens 1. møde skal følgende fastlægges hurtigst muligt: Hvem der udtaler sig på kommunens vegne vedkommende skal have faglig viden, være opdateret og tilgængelig Foreløbige budskaber og eventuel pressestrategi Eventuel ændringer af procedurer for håndtering af henvendelse fra pressen. Hvem der skal opdatere kommunens hjemmeside. Hvem der varetager kontakt til samarbejdspartnere og hvordan det skal ske. Ud over talsmanden for krisestaben, der udtaler sig om krisens udvikling, kan følgende udtale sig. Planen er ajourført 10/

12 Embedslægen kan udtale sig om de sundhedsfaglige forhold. Regionen kan udtale sig om overordnede sundhedsmæssige forhold. Forsyningsvirksomhedens repræsentant udtaler sig om tekniske forhold. Politimesteren udtaler sig om det, der berører ordensmagten arbejdsområde. Styrelse, direktorat, militærenhed, beredskabscenter eller lign. instanser udtaler sig om deres. Alle andre bør ikke udtale sig af hensyn til ikke at skabe forvirring og utryghed. 4.1 Kontakt med pressen Ved større hændelser bør der i samarbejde myndighederne imellem aftales egentlige forud aftalte pressemøder efter behov. Det skaber en vis ro i en forvirrende situation i stedet for løbende meddelelser fra forskellige instanser. Ved et pressemøde kan panelet supplere eller rette den enkeltes udtalelser. De informationsmæssige opgaver varetages derfor i tæt koordination med politiet og evt. Beredskabsstyrelsens centrale kommunikationstjeneste. Et pressemøde er især vigtigt når der er kommet en indledende klarhed. For at aflaste presset på talsmanden kan der løbende udsendes pressebriefinger om krisens udvikling til pressen. Kommunens hjemmesiden skal også være opdateret med seneste nyt for at hjælpe talsmanden. Det er vigtigt, at der løbende følges med i pressens dækning. Dels for at sikre at der ikke viderebringes forkerte oplysninger, og dels for at kunne følge op med relevant yderligere information. Pressen har også hurtig adgang til mange borgere og kan give hermed give et billede af hvad borgerne er bekymret eller bange for. Informationsmetode, sprog og symboler mv. vurderes alt efter krisen og den tidshorisont der er til rådighed for at få informationen ud i tide. Det vigtigste er, at alle får korrekte informationer hurtigst muligt. Se bilag nr.14 - Informationsteknik og tips. 4.2 Kontakt til borgerne Kommunens borgere mfl. skal have nem adgang til kontakt til kommunen. Pårørende, borgere, medier, ansatte m.fl. skal så tidligt som muligt og løbende orienteres om situationen samt om de tiltag kommunen foretager sig for at genoprette normal drift. Hjemmesiden vil hurtigst muligt blive opdateret med relevant viden. Informationer er en forudsætning for effektiv krisestyring. Et højt informationsniveau er krævende - både for afsendere (krisestaben og sekretariatets kommunikationsmedarbejder) samt for modtagere (medier, borgere og brugere). Planen bygger derfor på, at mest mulig information udarbejdes skriftligt, og at stabsmøderne ikke anvendes til orienteringer, men til koordination og beslutninger. Planen er ajourført 10/

13 5. Koordinering af handlinger og ressourcer 5.1. Målet med koordinering af handlinger og ressourcer Målet med krisestabens koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå bedst mulig udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således en krise kan begrænses, og der hurtigst muligt kan ske en normalisering Forholdsregler vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Det enkelte fagområde, afdeling, skole eller institution iværksætter selv sine handlinger og ressourcer, indtil krisestaben beslutter andet. Handlinger skal så vidt muligt følge relevante delplaner og operative indsatsplaner Overblik over ressourcer For at krisestaben kan have et overblik over indsat-, klargjort- og ikke aktiverede ressourcer, opstilles disse i følgende kategorier, og indgår i det samlede situationsbillede. Se kap 3.7. Indsat personel og materiel Aktuelle og klargjorte ressourcer af personel og materiel forberedt til umiddelbar indsættelse Ikke aktiverede ressourcer (reserver af personel og materiel). Ressourcer der er kritiske (dvs. ressourcer der ikke er til rådighed i tilstrækkeligt omfang eller der risikerer at opstå mangel på på længere sigt) markeres, jf. bilag nr. 8 - samlet situationsbillede og bilag nr. 9 - Ressourceoversigt Beslutning vedrørende handlinger og ressourceanvendelse Krisestaben har kompetence til at træffe beslutninger vedrørende kommunens handlinger og anvendelse af ressourcer. De enkelte anmodninger om bistand drøftes som udgangspunkt på stabsmøderne. Ved akut behov for iværksættelse af tiltag træffer stabschefen en beslutning, og orienterer staben om det på næste stabsmøde. Alle beslutninger noteres i logbogen og i beslutningsreferatet, og udarbejdes i nødvendigt omfang som skriftlige ordrer Opfølgning af iværksatte tiltag Krisestaben følger op på iværksatte handlinger på stabsmøderne ud fra følgende stikord: Afventer Iværksat Gennemført Annulleret. Planen er ajourført 10/

14 6. Operativ indsats 6.1. Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Denne generelle del af beredskabsplanen samt dens indsatsplaner beskriver primært arbejdsopgaverne for krisestaben og krisestabens sekretariat. Kommunens principopbygning med en helhedsorienteret beredskabsplan betyder, at de mindre administrative opgaver i en krisesituation samt de operative opgaver findes i de enkelte fagområders delplaner og operative indsatsplaner, jf. kap Delplaner Udarbejdes for de forskellige fagområder med tilhørende institutioner. Opbygges efter samme princip som den generelle del. Der findes følgende delplaner: Brand og Redning Djursland (Fælles med Norddjurs Kommune) Sundhedsberedskabsplanen - som indgår i delplanen for sundhedsområdet. 6.3 Specielt om terrortrusler eller terrorhandlinger Politiets efterretningstjeneste (PET) foretager løbende en vurdering af terrortruslen mod Danmark. Sydddjurs Kommune skal være parat til en koordineret indsats. Politiet varetager den samlede koordinering og ledelse i tilfælde af større hændelser. Kommunernes og derved beredskabets ansvarsområder er de samme, uanset om en ulykke er forårsaget af terror eller ej, jf. sektoransvarsprincippet. Der kan være tale om 2 typer terror: Konventionel terror, der sker ved hjælp af bomber, sprængstoffer, håndvåben o.l. CBRM-terror er terror med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer. Har hidtil været begrænset, grundet det er vanskeligt at forberede og gennemføre CBRN-terror. Ved modtagelse af terrortrussel eller udført handling kontaktes straks. Meddelelse om en terrorhandling eller terrortrussel vil typisk indgå kommunen via politiets alarmcentral til vagthavende indsatsleder eller beredskabschefen. I henhold til den indkomne melding vurderes og iværksættes det nødvendige jf. kap 2. Politi og redningsberedskab vil i samarbejde koordinere indsatsen. I tilfælde af terrorhandlinger eller terrortrusler over et større geografisk område, vil indsatsleder politi og beredskabschefen vurdere, om der er behov for at nedsætte den lokale beredskabsstab. Se bilag nr vejledning om Lokale beredskabsstabe Ved operativ indsats med redningsberedskab, etablerer redningsberedskabet evakuering og forplejning, genhusning mm. Informationsopgaven til borgere varetages i en terrorsituation normalt af politiet. Supplerende informationer kan udsendes af kommunen efter koordinering med politiet og i overensstemmelse med kap 3. Planen er ajourført 10/

15 en er godkendt af Syddjurs Kommunes Byråd den 29. januar Claus Wistoft Borgmester / Poul Møller Konst. kommunaldirektør Planen er ajourført 10/

16 Planen er ajourført 10/

17 Links til krisestaben Relevante links: Link til beredskabstyrelsens afsnit om kommunalt redningsberedskab med information om den kommunale opgave indenfor redningsberedskabet (Beredskabsloven) Link til information om indsatstaktik og stabsledelse Andre relevante links : Beredskabsstyrelsen Politiet Regionmidtjylland Syddjurs Kommune Statens kriseinformation Nyhedsindeks Sundhedsportal Brand og Redning Bilagsoversigt Bilag nr. 1: Kontakt og telefonliste Bilag nr. 2: Kontakt til eksterne myndigheder og fagfolk Bilag nr. 3: Organisationsdiagram Bilag nr. 4: Krisestabens sekretariat Bilag nr. 5: Dagsorden for krisestaben Bilag nr. 6: Logbogsskabelon Bilag nr. 7: Situationsmelding Bilag nr. 8: Samlet situationsbillede Bilag nr. 9: Ressourceoversigt Bilag nr. 10: Lovgivning Bilag nr. 11: Lokal beredskabsstab v. politiet / vejledning om lokal/regional samarbejde 2007 Bilag nr. 12: Beredskabsforanstaltninger iht. National beredsplan Bilag nr. 13: Retningslinjer for indsats 2014 Bilag nr. 14: Informationsteknik og tips. Bilag nr. 15: Øvelseskalender Planen er ajourført 10/

18 Bilag nr. 1 Telefonliste for krisestab og krisesekretariat Nøglepersoner Funktion Navn Kontakt nr. Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmester Claus Wistoft (V) Viceborgmester Kirstine Bille (F) Økonomiudvalget Udvalgsformand Claus Wistoft (V) Udvalget for familie og Udvalgsformand Per Zeidler (L) institutioner Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgsformand Gunnar Sørensen (V) Udvalget for natur, teknik Udvalgsformand Per Dalgaard (O) og miljø Udvalget for sundhed, Udvalgsformand Ole Bollesen (A) ældre og socialområdet Udvalget for plan, udvikling og kultur Udvalgsformand Kirstine Bille (F) Kommunalstaben Kommunaldirektør Jesper Hosbond Jensen Sekretariatschef Brian Slot Kommunikationsmedarbejder Ole Bjarke Nielsen Plan, udvikling, kultur, natur, miljø, veje, trafik, byggeri og ejendomme. HR og digitalisering. Direktionssekretariatet, borgerservice og IKT Ældre, sundhedsfremme, social og voksenhandicap, beskæftigelsesområdet. Familier, skoler, dagtilbud. Direktør Poul Møller Direktør Jørgen Andersen Brand og Redning Djursland Beredskabschef Viceberedskabschef Leif Bang Jan Recke Indsatsleder Vagt Stationen i Grenå Hoved nr Vagt Central REKO Revideret den Side 1 af 1

19 Bilag nr. 2 Telefonliste for krisestab og krisesekretariat Myndighed / Virksomhed Funktion Navn/sted Kontakt nr. Region Midtjylland AMK (Akut Medicinsk Regionshuset Koordinator) KOOL (Koordinerende læge) Viborg Embedslægerne Midtjylland Support Administration Døgn telefon Miljøstyrelsen Support Administration Arbejdstilsynet Support Administration Hadsten FødevareAarhus og Support Aarhus kontor VeterinærNord Østjyllands politi Support Aarhus Forsvaret Support Skive Kaserne Hjemmeværnet HVK Support Vagttelefon Djursland Beredskabsstyrelsen Support Herning Midtjylland Falck Support Skejby Via indsatsleder Arbejdsmedicinsk klinik Support Aarhus Beredskabsstyrelsens Support Døgnvagtnummer kemikalieberedskabsvagt Giftlinjen Bispebjerg hospital Center for Biologisk beredskab Statens Serum Institut Statens institut for strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Support For læger og andre prof. For alle andre Support København Support Døgnvagtnummer MEDIER Medietype TV2 Østjylland TV Skejby P4 Østjyllands Radio Radio / TV Aarhus Djurslandsposten Ugeavis Grenaa Radio ABC / ALFA Radio Randers Århus Stiftstidende Avis - netavis Aarhus Randers Amtsavis Avis netavis Randers Midtjyllands avis Avis - netavis Silkeborg Lokalavisen Norddjurs Ugeavis Kolind Revideret den Side 1 af 1

20 Poul Møller Direktør, Ref.: Plan, udvikling, kultur, natur, miljø, veje, trafik, byggeri og ejendomme. HR og digitalisering. Direktionssekretariatet, borgerservice og IKT Familie, skoler, dagtilbud, direktionssekretariat, borgerservice og IKT Direktion strategi og udvikling Jesper Hosbond Jensen Kommunaldirektør, budget og regnskab Jørgen Andersen Direktør, Ref.: Ældre, sundhedsfremme, social og voksenhandicap, beskæftigelsesområdet. Familier, skoler, dagtilbud. Tværgående stabe HR og digitalisering Eva Due Direktionssekretariatet og Borgerservice Brian Slot Økonomi Budget - Tommy Pedersen Regnskab - Ejvind Iversen Afdelinger - driftsniveau Plan, byg og kultur Tina Degn Rasmussen Veje og ejendomme Arne Gynther Natur og miljø Morten Hundahl Ældre og Sundhedsfremme Ingelise Juhl Beskæftigelse, social- og voksenhandicap Hanne Beyer Familie Konst. Christine Kousholt Skole Marit Aasland Dagtilbud Kenneth E. Petersen Biblioteket Elsebeth Kirkebæk Musikskolen Christen Frost Natur- og vejservice Bo Worsøe Sundhedsteamet Marianne Kirkegaard Tandplejen Karen Thagaard Ældreplejen 2 plejeområder Birgitte Dam Antonsen (Vest) Birgitte Nielsen (Øst) Køkken og madservice Birgit Kannegård Myndighedsafdeling social, psykiatri og handicap Konst. Louise Ægidius Projektcenter Henrik Rudolph Misbrugscenter Djursland Dorthe Malling Syddjurs Bo- og aktivitetstilbud Uffe Thomsen Fysisk/psykisk handicap Jan Saabye Familieværket Johannes Thorst Sundhedsplejen Poula Stensgaard PPR (Pædagogisk, psykologisk rådgivning) Jørgen Steen Hansen Familierådgivningen Jane Røhl Specialrådgivningen Linda Klingenberg 11 Skoler Marienhoffskolen Claus Peter Olesen Pindstrupskolen Hans Henrik Dupont Kolind Centralskole Kst. Bent Bystrup Ådalsskolen Gitte Gaml Thorsager Skole Lisbeth Munksgaard Mørke Skole Annie Wernblad Rønde Skole Torben Rennum Madsen Hornslet Skole Bitter Langebjerg Rasmussen Rosmus Skole Lars Robdrup Dagplejen Susanne Baun Christensen 27 daginstitutioner Træning og aktivitet Ambulant genoptræningscenter - Karen Jensen Rehab Syddjurs Hanne Kaagaard Jobcenteret Bine Jenshøj Døgnformidlingen Lise Smedegaard Ebeltoft Skole Lars Lau Frederiksen Molsskolen Kurt Dahl Vedligeholdende træning og aktivitet Jette Skriver Ydelseskontoret Annette Kjær Dueholm UU Ungdommensuddannelses-vejledning Per Søjmark Visitation og hjælpemidler Jytte Dalgaard Ungdomsskolen Anders Lind Syddjurs Kommune Organisationsdiagram Januar 2014

21 Bilag nr. 4 Krisestabens sekretariat Krisestabens sekretariat Til støtte for krisestaben etableres et sekretariat bestående af medarbejdere fra direktionssekretariatet samt en medarbejder fra teknik/miljø (GIS-kort) og medarbejder til situationsbilledet fra teknik/miljø, hvis opgaver bl.a. er: Opgaver i krisens første fase : På 1. møde i krisestaben fastlægges, hvilke ansvarsområder og fagområder der er omfattet af krisen Staben vurderer, om sekretariatets og stabens bemanding er tilstrækkelig Skaffe oversigt over krisesituationen og hvilke konsekvenser den kan få for kommunens indbyggere og for kommunen som helhed Udarbejde og iværksætte en handlingsplan. Sørge for at kommunens samlede ressourcer bliver udnyttet optimalt og hvis nødvendigt at skaffe eksterne ressourcer Samordne og koordinere med relevante myndigheder på alle niveauer og mellem forskellige sektorer Informere kommunens indbyggere, brugere og evt. medier om situationen. Opgaver i krisestabens sekretariat og IT Føre krisestabens log Udarbejde beslutningsreferater for krisestabens møder. Holde tæt kontakt med indsatsledelsen eller anden tilstedeværende på en lokalitet omfattet af en krise Formidle de beslutninger, som krisestaben træffer Sørge for tilstedeværelse af et effektivt kommunationssystem Oprette og lede et kommunikationscenter, der skal formidle information til borgerne og medierne om beredskabssituationen Bistå krisestaben med praktisk og administrativ støtte efter behov. Udstyr: Krisestabens rum og sekretariatet kan alt efter situationen og tidshorisonten indrettes med følgende udstyr : Møblement til hele staben PC med adgang til internettet, herunder Printere Øvrige kontorartikler såsom printerpapir, plastlommer og så videre Kopimaskine til kopi af pjecer, pressemeddelelser med mere Skriverekvisiter i tilfælde af strømsvigt / nødforsynings generator AV-udstyr Mulighed for TV-modtagelse Whiteboard SINE-udstyr (SIkkerhedsNEttet. Myndighedernes krisekommunikationsudstyr) Kort over kommunen og byerne Køleskab med mad og drikkevarer. Revideret den Side 1 af 1

22 Bilag nr. 5 Dagsordener for krisestaben Forslag til dagsordener til møder i krisestaben Dagsorden for 1. møde i krisestaben 1. Deltagere og referent 2. Situationen 3. Opgave 4. Udpegning af kriseleder, stabschef og presseansvarlig 5. Fastlæggelse af organisation (daglig organisation, skeletbemanding af staben eller fuld bemanding af staben) 6. Bemanding af staben (afgivelser og omfordeling) 7. Identifikation af relevante samarbejdspartnere 8. Særlige procedurer (modtagelse og fordeling af informationer, iværksættelse af rapportering fra decentrale enheder m.fl., økonomi, herunder bemyndigelser) 9. Status vedrørende tværgående stabe og andre krisestyringsfora 10. Krisekommunikation 11. Orientering og information af personale og borgere (evt fastlæggelse af pressemøde) 12. Erfaringsopsamling 13. Opsummering af væsentlige beslutninger til beslutningsreferatet 14. Eventuelt 15. Næste møde Dagsorden for efterfølgende møder i krisestaben Status og opdatering 1. Opdatering siden fordeling af seneste samlede situationsbillede 2. Nøgleopgaver Koordination og beslutning 3. Opgave 4. Opgave 5. Krisekommunikation Andet 6. Punkter til erfaringsopsamling 7. Eventuelt 8. Opsummering af væsentlige beslutninger 9. Næste møde Revideret den Side 1 af 1

23 Bilag nr. 6 Logbogsskabelon Krisestaben Logbog Hændelse : Dato / Tidspunkt Bemærkninger : (oplysninger/ordrer/notater m.m.) Logbogsfører Revideret den Side 1 af 1

24 Bilag nr. 7 Status- og Situationsrapporter Blanketer til status- og situationsrapporter (SITREP og meldeblanket) Melding nr. - til : Dato : Kl. : 1. Fra (Skadestedsadresse/navn/forvaltning): 2. Tidspunkt for hændelsen: 3. Hvad er der sket? 4. Hvor er det sket? 5. Hvordan er situationen? 6. Hvad er der iværksat? 7. Udfærdigelsestidspunkt og godkendelse 8. Bemærkninger Revideret den Side 1 af 1

25 Bilag nr. 8 Kommunens samlede situationsbillede Udfærdigelsestidspunkt: dag den. 20 kl. Godkendt af: Samlet situationsbillede til krisestaben 1. Situationen (kort beskrivelse om hvad der er sket): 2. faktuelle oplysninger : Dræbte: Sårede: Berørte: Materielle skader: 3. Hvor er hændelsen/-erne sket 4. Trusselsvurdering ( fastsættes og vurderes af efterretningstjenesterne) 5. Det generelle beredskabsniveau (jf. National Beredskabsplan) Dagligt beredskab / let forhøjet beredskab / forhøjet beredskab / markant forhøjet beredskab / fuldt etableret beredskab 6. Kommunens beredskabsniveau 7. Kommunens beredskabsforanstaltninger og tiltag 8. Kommunens ressourceanvendelse: Aktuelle ressourcer (personale og materiel) klar til umiddelbar indsættelse: Disponerede ressourcer (personale og materiel) indsat hvor: Reserver (personel og materiel) klargøringstid: 9. Hvordan kan situationen udvikle sig (vurdering): 10. Mediebilledet og krisekommunikation: 11. Kort og illustrationer De aktuelle punkter kan udfyldes efter behov. Revideret den Side 1 af 1

26 Bilag nr. 9 Ressourceoversigt mandskab, materiel og varer Personel ressourceoversigt nr. Dato : Kl. : Enhed og heraf Udvalgte afdelinger Kommunalstaben Total antal Leder ( L) Øvrige (Ø) Afsat i krisestab og krisestabens sekretariat Aktuel bemanding Reserve (kan tilkaldes) Bemærkninger (fx tilkaldelsestid) Plan, udvikling, kultur, natur, teknik og miljø Familier, skole og pasning Økonomi Ældre, sundhedsfremme, social- og beskæftigelsesområdet Ressourceoversigt for materiel og varer Enhed og heraf Udvalgte afdelinger Kommunalstaben Art af materiel eller vare Antal materiel og varer til rådighed I brug Disponibel mangel Bemærkninger (fx udløbstid for materiel eller varer. Evt forslag til hvor der kan anskaffes mere Plan, udvikling, kultur, natur, teknik og miljø Familier, skole og pasning Økonomi Ældre, sundhedsfremme, social- og beskæftigelsesområdet Revideret den Side 1 af 2

27 Bilag nr. 9 Lovgivning Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er : Beredskabslovens 12 og 25 (Lov nr. 137 af ) Sundhedslovens 210 (Lov nr. 95 af ) 12 Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. Sundhedslovens Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 2. Forud for regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af forslag til sundhedsberedskabsplan skal henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet. Til beredskabsloven og sundhedsloven er plankravene til kommunerne uddybet i bekendtgørelserne Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, nr. 765 af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. nr. 977 af Revideret den Side 1 af 1

28 Bilag nr. 11 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under Østjyllands politi i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i Østjyllands politikreds er en rammeplan, der skal sikre en effektiv, koordineret indsats i tilfælde af såvel varslede som uvarslede hændelser. Disse kan eksempelvis være større og omfattende ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, terrorhændelser og andre omfattende hændelser og begivenheder, hvor der er behov for en tværgående koordination. Beredskabsstaben etableres med henblik på med kort varsel at varetage den lokale og regionale koordinering og samvirke, herunder håndtering af et sammenhængende øget beredskab for de relevante beredskabsmyndigheder og komponenter. 2. Formål Det er formålet, at der under politidirektørens koordinerende ledelse og under hensyn til sektoransvaret etableres et planlægningsmæssigt og operativt samarbejde mellem myndigheder, og andre med ansvar og opgaver på beredskabsområdet, med henblik på: strategisk og operativt at kunne træffe beslutninger om en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, større begivenheder og i tilfælde af krise og krig at koordinere den endelige indsats i hele politikredsen herunder at sikre en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling at sikre en hurtig, fyldestgørende, samstemt og afpasset information og orientering intern og ekstern, herunder til borgerne og samfundet via medierne at sikre en klar og entydig kommunikation mellem politikredsen og eksterne samarbejdspartnere (myndigheder og virksomheder) at sikre en til situationen afpasset afslutning af den koordinerende indsats, herunder evaluering og erfaringsopsamling. 3. Stabens sammensætning Strategisk niveau Beredskabsstabens strategiske niveau i Østjyllands politikreds består af Politidirektøren (leder af staben), Chefpolitiinspektøren, Chefen for Totalforsvarsregion Midtjylland, Chefen for Beredskabsstyrelsen Midtjylland, en repræsentant fra Region Midtjyllands Sundhedssektor og en repræsentant for de kommunale beredskabschefer i politikredsen samt disses personlige rådgivere. Operativt niveau Det operationelle niveau varetages af liniechefen for beredskabet i Østjyllands Politikreds (politiinspektøren). Til støtte for politiinspektøren aktiveres kommandostationen (KSN) med bemanding af relevante sektioner. Til brug for det operationelle niveau (KSN) kan der - alt efter opgavens art Revideret den Side 1 af 8

29 Bilag nr. 11 Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi og omfang tilknyttes repræsentanter og forbindelsesofficerer (FO) fra samarbejdspartnere (myndigheder og virksomheder), samt pressen. Derudover kan der situationsbestemt tilknyttes andre ressourcepersoner. Fælles for disse repræsentanter, forbindelsesofficerer, og ressourcepersoner er, at de skal have indgående kendskab til egne forhold, samt at de har forberedt eventuel afløsning ved længerevarende indsats På lavere operativt niveau, typisk på et skadested, kan der oprettes KST (Kommandostade). KST er en fælles operativ ledelsesplatform for indsatsledelsen på et skadested (politiets koordinerende ledelse, redningsberedskabets tekniske ledelse og koordinerende læge KOOL. Se endvidere kap. 6 i bilag 13, Retningslinier for indsatsledelse. 4. Kompetence Det samlede stabsapparat i Østjyllands Politikreds etableres som et forum for samarbejde og koordination, hvor hver enkelt myndighed deltager med egen kompetence, i overensstemmelse med princippet om sektoransvaret. Politidirektøren er leder af beredskabsstaben og skal i et tæt samarbejde med de øvrige deltagere i staben sikre et effektivt og velfungerende samarbejde. Dette indebærer, at politidirektøren: træffer beslutning om de nærmere praktiske forhold for stabens virksomhed, herunder placering og logistik m.v., tager initiativ til oprettelse af beredskabsstaben, leder møderne i staben, og gennem mødeledelsen skaber forudsætningerne for, at der bliver truffet de beslutninger, der er nødvendige for at sikre en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer, forestår formidling af information til pressen og øvrige (under hensyntagen til sektoransvaret) på stabens vegne om stabens virksomhed, Orientering til andre myndigheder, herunder Rigspolitiet og den Nationale Operative Stab NOST tager ved indsatsens slutning initiativ til ophævelse af den lokale beredskabsstab og sammen med øvrige medlemmer af beredskabsstaben kontinuerligt forestår evalueringer og erfaringsopsamling. 5. Aktivering Beredskabsstaben i Østjyllands Politikreds, eller de i situationen nødvendige dele af den, aktiveres ved en alarmering iværksat af Politidirektøren, når der vurderes at være behov for en samlet koordinering. Enhver repræsentant af beredskabsstaben kan anmode Politidirektøren om at indkalde staben. Politidirektøren kan endvidere fra centralt hold blive anmodet om at indkalde Beredskabsstaben. Denne anmodning vil typisk komme fra Rigspolitiet eller den NOST, samt fra Beredskabsstyrelsen i relation til atomberedskabet etc. Ved beredskabsmæssige hændelser der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen efter omstændighederne i samråd med Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen udpege en politikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den politimæssige indsats. Revideret den Side 2 af 8