Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck"

Transkript

1 Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse, varmetillæg og/eller ældrecheck 1. Folkepensionen er den vigtigste indkomstkilde for folkepensionisterne, men de supplerende ydelser kan have stor betydning for økonomien for de pensionister, der modtager de pågældende tilskud, selvom de udgør et mindre beløb end selve folkepensionen. I 2011 modtog 48% af folkepensionisterne en eller flere af de tre ydelser, som er de tillæg, det er muligt at finde oplysninger om (antal modtagere og størrelsen af det udbetalte beløb). Udbetalingerne af de tre tillæg udgjorde tilsammen 14,3 mia. kr. brutto 2, mens folkepensionen var på 50,7 mia. kr. Udover de tre ydelser, hvor der er statistik for modtagere og udbetalte beløb, kan der ydes helbredstillæg og personlige tillæg efter lov om social pension. De personer, der modtager disse tillæg, er typisk også berettiget til ældrecheck, jf. boks 2. Muligheden for yderligere at få helbredstillæg og personlige tillæg betyder, at tillæggene til folkepensionen har større betydning for de enkelte folkepensionister, end opgørelsen i denne analyse viser, men det samlede antal pensionister med et eller flere tillæg er næppe højere. Boks 1. Opgørelsen af antal pensionister, bruttoficering af tillæg mm. Antallet af modtagere af ydelser er opgjort på individniveau. Hvis et par, hvor begge er folkepensionister, modtager en af de nævnte ydelser, er begge pensionister registreret som modtagere af den pågældende ydelse, og ydelsen er fordelt ligeligt på de to pensionister, selv om boligydelse og varmetillæg typisk kun udbetales til den ene ægtefælle. Det kan betyde, at antallet af modtagere i denne opgørelse afviger fra antal, der er opgjort på husstandsniveau. Kun personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2011 og var i live 31. december 2011 og modtag folkepension i 2011, indgår i opgørelsen af antal pensionister. Boligydelse og varmetillæg er skattefri. For at kunne sammenligne disse tillæg med folkepensionen, der er skattepligtig, er boligydelse og varmetillæg bruttoficeret med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt sundhedsbidrag og bundskat i alt 37,34 pct. i 2011, således at bruttoficeret boligydelse = udbetalt boligydelse/(1-skatteprocent). Når boligydelse og varmetillæg bruttoficeres, svarer beløbet til det beløb, som folkepensionen skulle forhøjes med for at give pensionisten samme indtægt efter-skat, som hhv. boligydelse og varmetillæg giver i dag. Folkepensionen opgøres i denne analyse alene som grundbeløb og pensionstillæg, dvs. eksklusiv ældrecheck. Boligydelse Boligydelsen er i økonomisk henseende det vigtigste supplement til folkepensionen. Knap 30% af folkepensionisterne modtager boligydelse. Heraf får 96,5% boligydelse alene som tilskud, 2,5% får både tilskud og lån og 1,0 % får alene boligydelse som lån. Da boligydelse som lån kun udgør et ubetydeligt omfang, behandles alle typer boligydelse i det følgende under ét. 1 Ældrechecken er også omtalt i Ældre i Tal folkepension (http://www.aeldresagen.dk/aeldresagenmener/dokumentation/documents/2013%20folkepension.pdf). Efter Ældre Sagens opfattelse er ældrechecken en integreret del af folkepensionen, men rent lovteknisk fremstår den som et tillæg og medtages i dette notat, fordi den i høj grad er rettet mod de økonomisk svagest stillede pensionister. 2 Boligydelse og varmetillæg, der ikke er skattepligtige, er her bruttofiseret, jf. boks 1. Når boligydelse og varmetillæg ikke bruttofiseres, bliver den samlede udgift til boligydelse, varmetillæg og ældrecheck på 9,0 mia. kr. Opgørelsen omfatter kun personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2011, jf. boks 1. De 9 mia. kr. er derfor mindre end det tal, der fx fremgår af Finansloven. De 50,7 mia. vedrører grundbeløb og pensionstillæg til de, der fik tillæg i

2 For de folkepensionister, der modtager boligydelse, svarer boligydelsen i gennemsnit til 35% af folkepensionen 3, når der korrigeres for, at boligydelsen er skattefri, mens folkepensionen er skattepligtig. Boks 2. Beløbsgrænser mm. for supplerende ydelser Boligydelse: Boligydelse kan udbetales til folkepensionister (og til førtidspensionister, der modtager førtidspension efter de regler, der gjaldt frem til 1. januar 2003). Boligydelse til lejere udbetales som tilskud, mens boligydelse til ejere udbetales som lån. Boligydelse til andelshavere udbetales som lån, dog udbetales 40 % af boligydelsen som tilskud for andelshavere, der modtog boligydelse 1. juni (Det er muligt kun at modtage den del af boligydelsen, der udbetales som tilskud.) Boligydelsens størrelse afhænger først og fremmest af husstandens boligudgift og indkomst. Som udgangspunkt udgør boligydelsen 75 % af boligudgiften (maks. husleje kr.). Modtageren skal altid betale mindst 11 % af huslejen selv, dog minimum kr. årligt. Det mindste beløb, man kan få i udbetaling af boligydelse er kr. årligt, mens det største beløb er på kr. årligt (fraset tillæg på grund af hjemmeboende børn, indvendig vedligeholdelse eller særlige omstændigheder i forhold til opvarmningsformen). Der er ikke noget loft over boligstøtten til kommunalt anviste plejeboliger. Boligydelsen reduceres med 22,5 % af den del af husstandsindkomsten, der overstiger kr. Husstandsindkomsten forhøjes med et formuetillæg på 10% af formue mellem kr. og kr. og af 20% af formue, der overstiger kr. Varmetillæg: Varmetillæg ydes til både ejer-, andels- og lejeboliger uanset boligens opvarmningsform. Varmetillægget beregnes på baggrund af gennemsnittet af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgift. Det udbetales med den personlige tillægsprocent (se ældrecheck), men er uafhængigt af formuens størrelse. Varmetillægget beregnes for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt for enlige og kr. for par og aftrappes gradvist således, at der ikke ydes tillæg for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt. Man kan højst modtage kr. årligt i varmetillæg som enlig og kr. årligt som gift eller samlevende. For boliger med kollektiv varmeforsyning foretages et fradrag i varmeudgiften på 10%. For pensionister, der modtager boligydelse og bor i en bolig med kollektiv varmeforsyning, forhøjes den leje, der indgår i boligydelsesberegningen. Hvis denne forhøjelse overstiger nedsættelsen af varmeudgiften på 10%, nedsættes varmetillægget yderligere. Disse regler betyder, at pensionister i lejebolig med fjernvarme ofte ikke modtager varmetillæg. Ældrecheck: Fuld ældrecheck udgør kr. pr. person og udbetales til pensionister med en likvid formue på under kr. Ældrechecken nedtrappes med den personlige tillægsprocent. Ved indtægter udover folkepensionen, der er lavere end kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende, er tillægsprocenten på 100, og der udbetales fuld ældrecheck. For indtægter herover nedtrappes tillægsprocenten, og ældrechecken bortfalder helt ved indtægter på kr. for enlige og kr. for par/samlevende. Helbredstillæg: Helbredstillæg er tilskud til pensionistens egne udgifter til ydelser, der er tilskudsberettigede efter sundhedsloven (fx medicin, tandbehandling og fysioterapi). Derudover kan man få helbredstillæg til tandproteser, fodterapi og briller, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget udgør 85 pct. af pensionistens egne udgifter og udbetales med den personlige tillægsprocent. Man kan ikke modtage helbredstillæg, hvis man har likvid formue på kr. eller derover. Personlige tillæg: Personlige tillæg tildeles pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Personlige tillæg udbetales typisk som enkeltbeløb, men kan også ydes for at sikre et vist rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt. Tilkendelse af ydelsen sker efter en konkret individuel vurdering, hvor formål, indkomst og formue indgår. 3 Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Evt. ældrecheck er her ikke medregnet til folkepensionen. 2

3 Boligydelsen går helt overvejende til pensionister, der bor i lejebolig, og til enlige pensionister. 98% af boligydelsesmodtagerne er lejere, svarende til at 2/3 af de lejere, der er folkepensionister, modtager boligydelse, og 73% af boligydelsesmodtagerne er enlige, jf. tabel 1. Andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse stiger med alderen, bl.a. fordi der bliver flere og flere enlige med alderen. Målt i forhold til folkepensionen stiger boligydelsens andel af folkepensionen ligeledes med alderen, jf. figur 1. Stigningen i andelen af enlige og i den gennemsnitlige boligydelse i forhold til folkepensionen skal bl.a. ses i lyset af, at enlige folkepensionister typisk får lavere folkepension end et par tilsammen. Hvis en efterlevende ægtefælle bliver boende i samme bolig, falder boligudgiften ikke, mens indkomsten falder i forhold til den samlede husstandsindkomst som par. Dermed får boligydelsen endnu større betydning for pensionistens mulighed for at blive boende. Varmetillæg Godt 20% af folkepensionisterne modtager varmetillæg. Varmetillæg svarer i gennemsnit til 3% af folkepensionen for de folkepensionister, der modtager varmetillæg, når der korrigeres for, at varmetillægget er skattefrit, mens folkepensionen er skattepligtig. Selv om der er en del folkepensionister, der modtager varmetillæg, er varmetillægget i økonomisk henseende af langt mindre betydning end boligydelsen. I modsætning til boligydelsen er der flere pensionister i ejerbolig end i lejebolig, der modtager varmetillæg. 63% af varmetillægsmodtagerne bor i ejerbolig, mod under ½ % for boligydelsesmodtagerne. Det gennemsnitlige varmetillæg er også højere for ejere end for lejere. Fordelingen på enlige og par er også klart anderledes end for boligydelsen, idet lidt over halvdelen af modtagerne af varmetillæg er ikke-enlige, jf. tabel 2. Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem alder og varmetillæg. Andelen, der modtager varmetillæg, stiger frem til 75-årsalderen, men herefter er den svagt aftagende. Det hænger sammen med, at andelen af pensionister, der bor i ejerbolig falder med alderen. Når man ser på størrelsen af varmetillægget i forhold til folkepensionen, er der kun en svag stigning med alderen, jf. figur 2. Ældrecheck Ældrechecken blev i 2011 udbetalt til ca folkepensionister 4. Indkomstgrænsen for at modtage ældrecheck er den samme som for varmetillæg, men i modsætning til varmetillæg stilles der også krav om, at den likvide formue ikke overstiger kr. (i 2011). Formuegrænsen er den samme for enlige og par. Det betyder, at formuegrænsen især reducerer antallet af ikke-enlige, der kan modtage ældrecheck. I 2011 svarer ældechecken til 8 % af folkepensionen (eksklusiv ældrecheck) for de pensionister, der modtog ældrecheck. 4 Ældrechecken blev udbetalt til flere i januar 2011, men en del af disse døde i løbet af 2011, og indgår derfor ikke i ovenstående antal. 3

4 Selv om værdien af fast ejendom ikke indgår ved opgørelsen af formuen i relation til ældrechecken, er det overvejende lejere, der modtager ældrecheck. 69 % af modtagerne af ældrecheck er lejere, mens lejere kun udgør 43% af alle folkepensionister. Ligesom der er relativt flere enlige, der modtager boligydelse, er der også relativt flere enlige folkepensionister, der modtager ældrecheck, jf. tabel 3. Aldersmæssigt følger ældrechecken udviklingen i andelen af ældre, således at andelen af folkepensionister, der modtagere ældrecheck, stiger med alderen, jf. figur 3. Stigningen skyldes dog især, at andelen af enlige folkepensionister stiger med alderen, og enlige folkepensionister modtager i langt højere grad ældrecheck end ikke-enlige folkepensionister. Hvis man alene ser på andelen af enlige folkepensionister, der modtager ældrecheck, er der ikke nogen markant stigning i forhold til alder. Ældrechecken afhænger både af pensionistens indkomst og af den likvide formue. Da grænsen for den likvide formue er den samme for enlige som for par, mens grænsen for den samlede husstandsindkomst er dobbelt så høj for par som for enlige, er det især formuens størrelse, der begrænser antallet af ikke-enlige ældrecheckmodtagere. Godt halvdelen af de pensionister, der har en indkomst under grænsen for at få ældrecheck, svarende til 29% af alle folkepensionister, får alligevel ikke ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue. 35% af alle pensionistpar får ikke ældrecheck (fuld eller reduceret), fordi de har for stor likvid formue. I modsætning hertil er det kun en mindre del af de folkepensionister, der har en likvid formue under grænsen for ældrecheck, som alligevel ikke får ældrecheck, fordi de har for høj indkomst, jf. tabel 4. Supplerende ydelser set i samme hæng Som det fremgår af ovenstående, modtager lidt over halvdelen af alle folkepensionister et supplement til folkepensionen i form af boligydelse, varmetillæg eller ældrecheck. Betydningen af de supplerende ydelser vokser imidlertid, når den samme pensionist modtager to eller tre ydelser samtidig. Ud af de ca folkepensionister, der modtager en eller flere af de supplerende ydelser (48%), modtager 23 % kun en af ydelserne, mens 20 % modtager to, og 5% modtager alle tre ydelser, jf. figur 4. Målt i forhold til folkepensionen er boligydelse den vigtigste ydelse for de, der kun modtager en ydelse, idet den gennemsnitlige boligydelse svarer til 33% af folkepensionen for denne gruppe. For de, der modtager to ydelser, er boligydelse og ældrecheck den vigtigste kombination af ydelser, idet de to ydelser i gennemsnit svarer til 45% af folkepensionen for denne gruppe. For den relativt lille gruppe, der modtager alle tre ydelser samtidig, udgør de tre ydelser i gennemsnit 47% af folkepensionen, jf. tabel 5. 4

5 Da lejere udgør den relativt største andel af såvel boligydelsesmodtagerne som af modtagerne af ældrecheck, er det klart, at lejere også udgør flertallet af modtagerne af de fleste kombinationer af de tre ydelser. Det er kun for grupperne af pensionister, der kun modtager varmetillæg, kun modtager ældrecheck eller som modtager både varmetillæg og ældrecheck, at ejerne er i flertal, jf. figur 5. Modstykket til, at der er flest lejere blandt de pensionister, der modtager supplerende ydelser, er, at pensionister, der bor i ejerbolig, udgør ca. ¾ af de folkepensionister, der ikke modtager ydelser ud over folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, jf. tabel 6. Godt 80% af de folkepensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-folkepensionist, befinder sig også i gruppen, der ikke modtager tillæg. Geografisk fordeling Geografisk er der en betydelig forskel i andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse, varmetillæg og ældrecheck. Udover forskelle i indkomst- og formuefordelingen afspejler dette også i høj grad forskelle i boligform, jf. ovenstående. Boligydelse (jf. kort 1 og2) Når man ser på den samlede andel af folkepensionister, der modtager boligydelse, er koncentrationen størst i hovedstadsområdet. Listen toppes af Rødovre, hvor 49% af folkepensionisterne får boligydelse, mens Egedal med 15% boligydelsesmodtagere er den kommune, der har den laveste andel, jf. tabel 7a. Hovedstadsregionen er imidlertid også den del af landet, hvor der er den højeste andel af lejere. Ser man derfor alene på de folkepensionister, der er lejere, er der en meget større spredning imellem kommunerne. Andelen af lejere, der får boligydelse, ligger relativ lavt i hovedstadsregionen, hvor Gentofte med 37% har den laveste andel af lejere, der får boligydelse. København har den 5. laveste andel af lejere, der modtager boligydelse. 5 Varmetillæg (jf. kort 3 og 4) Varmetillægget adskiller sig fra de to andre supplerende ydelser ved, at der er flere ejere end lejere, der modtager varmetillæg. Når man sammenligner den geografiske fordeling af andelen af modtagere af varmetillæg opdelt på hhv. lejere og ejere, er der flere ligheder, selv om spredningen i modtagerandelene er større for lejere end for ejere. De kommuner, hvor andelen af lejere, der modtager varmetillæg, er høj, er spredt over hele landet, mens andelen af lejere, der modtager varmetillæg, klart er lav omkring København og i Århus og Odense. For ejerne er billedet tydeligere. De kommuner, hvor andelen af ejere, der får varmetillæg er højest, er koncentreret i Nordjylland, med Morsø i top med 44% af ejerne, der modtager varmetillæg. Den laveste andel af ejere med varmetillæg findes på Frederiksberg og kommunerne nord for København, jf. tabel 7b. 5 Familier med to folkepensionister, der modtager boligydelse, tæller i denne undersøgelse som to modtagere af boligydelse. Det kan trække andelen af boligydelsesmodtagere ned for kommuner med relativt mange enlige. 5

6 Ældrecheck (kort 5 og 6) Fordelt på kommuner er København den kommune, hvor der er størst andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck. Det er ikke udtryk for, at København er den kommune, hvor pensionisterne har lavest indkomst, men at en relativt stor del af pensionisterne i København har lille likvid formue sammenlignet med resten af landet samtidig med, at andelen af lejere er høj i København. Andelen med ældrecheck er lav nord for København, men også i mange kommuner i Midtjylland, ses der relativt få ældrecheckmodtagere. Hvis man kun ser på andelen af lejere, der modtager ældrecheck, toppes listen af Ishøj, hvor 59% af de folkepensionister, der er lejere, modtager ældrecheck, mens København ikke er i top 5, jf. tabel 7c. Gentofte har den laveste andel af lejere med ældrecheck med kun 23% ældrecheckmodtagere blandt lejerne, men også på Fanø og i Ringkøbing-Skjern ligger andelen af lejere med ældrecheck lavt. 6

7 Tabeller og figurer Tabel 1. Boligydelse til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitlig boligydelse (kr. bruttoficeret) boligydelse (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager boligydelse Boligydelse i pct. af folkepension I alt % 35% Enlige % 39% Par % 23% Lejer % 35% Ejer % 23% % 32% % 33% % 34% % 37% % 40% % 44% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Boligydelsen er skattefri og er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt. Figur 1. Boligydelse fordelt efter alder % 50% 40% 30% 20% Andel folkepensionister, der modtager boligydelse Boligydelse i pct. af folkepensionen for boligydelsesmodtagere 10% 0% Kilde: Som tabel 1. 7

8 Tabel 2. Varmetillæg til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitlig varmetillæg (kr. bruttoficeret) varmetillæg (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepension I alt % 3% Enlige % 4% Par % 3% Lejer % 2% Ejer % 4% % 3% % 3% % 3% % 3% % 4% % 4% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Varmetillæg er skattefri og er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt. Figur 2. Varmetillæg fordelt efter alder % 25% 20% 15% 10% Andel folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepensionen for modtagere af varmetillæg 5% 0% Kilde: Som tabel 2. 8

9 Tabel 3. Ældrecheck til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitlig ældrecheck i kr. ældrecheck (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck Ældrecheck i pct. af folkepension I alt % 8% Enlige % 8% Par % 10% Lejer % 8% Ejer % 8% % 8% % 8% % 8% % 8% % 8% % 8% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Antal med ældrecheck er opgjort ud fra SKAT's registrering for personer, der var i live ved udgangen af Det giver en afvigelse i forhold til antallet af modtagere i januar 2011, og i forhold til andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck i januar Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt. Figur 3. Ældrecheck fordelt efter alder % 30% 25% 20% 15% 10% Andel folkepensionister, der modtager ældrecheck Ældrecheck i pct. af folkepensionen for modtagere af ældrecheck 5% 0% Kilde: Som tabel 3. 9

10 Figur 4. Folkepensionister, der i 2011 ud over folkepensionen 6% 5% Ikke modtager supplerende ydelser Kun modtager boligstøtte 12% Kun modtager varmetillæg 2% 4% 9% 10% 52% Kun modtager ældrecheck Både modtager varmetillæg og boligstøtte Både modtager ældrecheck og boligstøtte Både modtager varmetillæg og ældrecheck Både modtager varmetillæg, ældrecheck og boligstøtte Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister og egen beregninger. Tabel 4. Betydning af indkomst og likvid formue for tildelinge af ældecheck Enlige Par - 2 folkepensionister Par - 1 folkepensionist Folkepensionister i alt andel af folkepensionister Andel, der får ældrecheck 39% 21% 10% 28% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue, men som ville kunne få, alene ud fra indkomst 28% 35% 6% 29% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de har for høj indkomst, men som ville kunne få, alene ud fra likvid formue 7% 5% 36% 9% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de både har for høj indkomst og for høj likvid formue 25% 39% 49% 34% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) og egne beregninger. Bemærk at opgørelsen er foretaget på grundlag af oplysninger om social pension i januar Opgørelsen omfatter personer, der var berettigede til ældrecheck i januar måned, men som er døde i løbet af 2011, mens de øvrige opgørelser i dette notat alene vedrører pensionister, der var i live ved udgangen af Pga. de forskellige opgørelsestidspunkter kan der være afvigelser i forhold til de øvrige opgørelser. 10

11 Tabel 5. Folkepensionister opdelt efter supplerende ydelser Supplerende Gennemsnitlig ydelser boligstøtte Gennemsnitlig folkepension, for gruppen Andel af folkepensionisterne Gennemsnitligt varmetillæg Gennemsnitlig ældrecheck Supplerende ydelser i pct. af folkepensionen Modtager: Procent Kroner pr. år Procent - ikke supplerende ydelser 52% % - kun boligydelse 10% % - kun varmetillæg 9% % - kun ældrecheck 4% % - både varmetillæg og boligydelse 2% % - både ældrecheck og boligydelse 12% % - både varmetillæg og ældrecheck 6% % - varmetillæg, ældrecheck og boligydelse 5% % Kilde 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter kun folkepensionister, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2011, og som var i live ved udgangen af Boligydelse og varmetillæg er bruttoficeret. Folkepension omfatter kun grundbeløb og pensionstillæg. "-" markerer at gruppen ikke modtager den pågældende ydelse. Figur 5. Andel af ejere og lejere for de enkelte grupper af modtagere af tillæg % 80% 60% 40% Ejer Lejer 20% 0% Modtager ikke supplerende ydelser Modtager kun boligydelse Modtager kun varmetillæg Modtager kun ældrecheck Modtager både varmetillæg og boligydelse Modtager både ældrecheck og boligydelse Modtager både varmetillæg og ældrecheck Modtager varmetillæg, ældrecheck og boligydelse Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger 11

12 Tabel 6. Fordelingen af folkepensionister på familie- og ejer/lejer i forhold til supplerende ydelser i 2011 Ingen ydelser Kun boligydelse Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 11% Enlige % 73% Par - 2 folkepensionister % 9% Par - 2 folkepensionister % 22% Par - 1 folkepensionist % 3% Par - 1 folkepensionist % 3% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 76% 23% Ejeres og lejeres andel i alt 0% 98% Kun varmetillæg Kun ældrecheck Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 5% Enlige % 21% Par - 2 folkepensionister % 3% Par - 2 folkepensionister % 11% Par - 1 folkepensionist % 0% Par - 1 folkepensionist % 2% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 91% 8% Ejeres og lejeres andel i alt 64% 34% Boligydelse + varmetillæg Boligydelse + ældrecheck Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 72% Enlige % 70% Par - 2 folkepensionister % 24% Par - 2 folkepensionister % 26% Par - 1 folkepensionist 400 0% 2% Par - 1 folkepensionist % 3% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 1% 98% Ejeres og lejeres andel i alt 0% 99% Varmetillæg og ældrecheck Alle 3 ydelser Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 6% Enlige % 74% Par - 2 folkepensionister % 2% Par - 2 folkepensionister % 21% Par - 1 folkepensionist % 0% Par - 1 folkepensionist 700 0% 2% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 91% 8% Ejeres og lejeres andel i alt 1% 97% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statsitisk indkomstregister og egne beregninger. Bemærk at der er boliger, der ikke er opdelt på lejer/ejer. Derfor er summen af ejer og lejer ikke 100% 12

13 Tabel 7a. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med boligydelse Boligydelse Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Rødovre 49% Egedal 15% Læsø 79% Gentofte 37% Brøndby 47% Dragør 15% Vesthimmerlands 77% Frederiksberg 40% Glostrup 46% Gribskov 15% Norddjurs 77% Fanø 51% København 44% Læsø 15% Holstebro 77% Rudersdal 52% Ballerup 42% Fanø 16% Nyborg 76% København 53% Tabel 7b. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med varmetillæg Varmetillæg Lejer Ejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Morsø 57% Tårnby 5% Morsø 44% Frederiksberg 1% Ærø 53% Århus 5% Brønderslev 42% Hørsholm 4% Bornholm 48% Odense 5% Rebild 39% Gentofte 4% Stevns 47% Brøndby 6% Samsø 38% Rudersdal 4% Lejre 44% Frederiksberg 6% Frederikshavn 38% Lyngby-Taarbæk 5% Tabel 7c. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med ældrecheck Ældrecheck Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel København 39% Allerød 12% Ishøj 59% Gentofte 23% Brøndby 37% Hørsholm 12% Høje-Taastrup 54% Fanø 25% Lolland 36% Gentofte 12% Morsø 53% Hørsholm 29% Randers 34% Rudersdal 14% Lolland 53% Frederiksberg 30% Ishøj 34% Egedal 14% Bornholm 51% Ringkøbing-Skjern 32% Kilde: 30%-stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger Tabel 8. Fordeling af supplerende ydelser Andel af alle folkepensionister der modtager boligydelse 29,2% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager boligydelse 66,2% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager boligydelse 0,3% Andel af alle folkepensionister der modtager varmetillæg 21,4% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager varmetillæg 18,2% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager varmetillæg 24,0% Andel af alle folkepensionister der modtager ældrecheck 26,9% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager ældrecheck 42,6% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager ældrecheck 14,6% Kilde: 30%-stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Folkepensionister, hvor boligen ikke er fordelt på lejer/ejer indgår i "alle folkepensionister". Disse udgør til sammen 0,8% af den samlede gruppe af folkepensionister. 13

14 Mørk og lys grøn markerer kommuner, hvor andelen som modtager boligydelse ligger omkring gennemsnittet på 29% Mørk og lys grøn markerer kommuner, hvor andelen som modtager boligydelse, ligger omkring gennemsnittet på 66%. 14

15 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af lejere, der modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 18% Mørk og lys grøn markerer kommuner, hvor andelen af ejere, som modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 24%. 15

16 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af pensionister, der modtager ældrecheck ligger omkring gennemsnittet på 27% Grøn markerer kommuner, hvor andelen af pensionister i lejebolig, der modtager ældrecheck, ligger omkring gennemsnittet på 42,5% 16

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig Enlige og gifte pensionisters Økonomiske forhold ved flytning til anvist plejebolig November 2013 DLCHE 1 NOTAT Resumé og oversigt over de 5 beregningseksempler: Eksempel 1: Økonomiske forhold for en enlig

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Lisbet

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager

Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S Tlf.

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Nogle vigtige oplysninger 15. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere