Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck"

Transkript

1 Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse, varmetillæg og/eller ældrecheck 1. Folkepensionen er den vigtigste indkomstkilde for folkepensionisterne, men de supplerende ydelser kan have stor betydning for økonomien for de pensionister, der modtager de pågældende tilskud, selvom de udgør et mindre beløb end selve folkepensionen. I 2011 modtog 48% af folkepensionisterne en eller flere af de tre ydelser, som er de tillæg, det er muligt at finde oplysninger om (antal modtagere og størrelsen af det udbetalte beløb). Udbetalingerne af de tre tillæg udgjorde tilsammen 14,3 mia. kr. brutto 2, mens folkepensionen var på 50,7 mia. kr. Udover de tre ydelser, hvor der er statistik for modtagere og udbetalte beløb, kan der ydes helbredstillæg og personlige tillæg efter lov om social pension. De personer, der modtager disse tillæg, er typisk også berettiget til ældrecheck, jf. boks 2. Muligheden for yderligere at få helbredstillæg og personlige tillæg betyder, at tillæggene til folkepensionen har større betydning for de enkelte folkepensionister, end opgørelsen i denne analyse viser, men det samlede antal pensionister med et eller flere tillæg er næppe højere. Boks 1. Opgørelsen af antal pensionister, bruttoficering af tillæg mm. Antallet af modtagere af ydelser er opgjort på individniveau. Hvis et par, hvor begge er folkepensionister, modtager en af de nævnte ydelser, er begge pensionister registreret som modtagere af den pågældende ydelse, og ydelsen er fordelt ligeligt på de to pensionister, selv om boligydelse og varmetillæg typisk kun udbetales til den ene ægtefælle. Det kan betyde, at antallet af modtagere i denne opgørelse afviger fra antal, der er opgjort på husstandsniveau. Kun personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2011 og var i live 31. december 2011 og modtag folkepension i 2011, indgår i opgørelsen af antal pensionister. Boligydelse og varmetillæg er skattefri. For at kunne sammenligne disse tillæg med folkepensionen, der er skattepligtig, er boligydelse og varmetillæg bruttoficeret med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt sundhedsbidrag og bundskat i alt 37,34 pct. i 2011, således at bruttoficeret boligydelse = udbetalt boligydelse/(1-skatteprocent). Når boligydelse og varmetillæg bruttoficeres, svarer beløbet til det beløb, som folkepensionen skulle forhøjes med for at give pensionisten samme indtægt efter-skat, som hhv. boligydelse og varmetillæg giver i dag. Folkepensionen opgøres i denne analyse alene som grundbeløb og pensionstillæg, dvs. eksklusiv ældrecheck. Boligydelse Boligydelsen er i økonomisk henseende det vigtigste supplement til folkepensionen. Knap 30% af folkepensionisterne modtager boligydelse. Heraf får 96,5% boligydelse alene som tilskud, 2,5% får både tilskud og lån og 1,0 % får alene boligydelse som lån. Da boligydelse som lån kun udgør et ubetydeligt omfang, behandles alle typer boligydelse i det følgende under ét. 1 Ældrechecken er også omtalt i Ældre i Tal folkepension (http://www.aeldresagen.dk/aeldresagenmener/dokumentation/documents/2013%20folkepension.pdf). Efter Ældre Sagens opfattelse er ældrechecken en integreret del af folkepensionen, men rent lovteknisk fremstår den som et tillæg og medtages i dette notat, fordi den i høj grad er rettet mod de økonomisk svagest stillede pensionister. 2 Boligydelse og varmetillæg, der ikke er skattepligtige, er her bruttofiseret, jf. boks 1. Når boligydelse og varmetillæg ikke bruttofiseres, bliver den samlede udgift til boligydelse, varmetillæg og ældrecheck på 9,0 mia. kr. Opgørelsen omfatter kun personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2011, jf. boks 1. De 9 mia. kr. er derfor mindre end det tal, der fx fremgår af Finansloven. De 50,7 mia. vedrører grundbeløb og pensionstillæg til de, der fik tillæg i

2 For de folkepensionister, der modtager boligydelse, svarer boligydelsen i gennemsnit til 35% af folkepensionen 3, når der korrigeres for, at boligydelsen er skattefri, mens folkepensionen er skattepligtig. Boks 2. Beløbsgrænser mm. for supplerende ydelser Boligydelse: Boligydelse kan udbetales til folkepensionister (og til førtidspensionister, der modtager førtidspension efter de regler, der gjaldt frem til 1. januar 2003). Boligydelse til lejere udbetales som tilskud, mens boligydelse til ejere udbetales som lån. Boligydelse til andelshavere udbetales som lån, dog udbetales 40 % af boligydelsen som tilskud for andelshavere, der modtog boligydelse 1. juni (Det er muligt kun at modtage den del af boligydelsen, der udbetales som tilskud.) Boligydelsens størrelse afhænger først og fremmest af husstandens boligudgift og indkomst. Som udgangspunkt udgør boligydelsen 75 % af boligudgiften (maks. husleje kr.). Modtageren skal altid betale mindst 11 % af huslejen selv, dog minimum kr. årligt. Det mindste beløb, man kan få i udbetaling af boligydelse er kr. årligt, mens det største beløb er på kr. årligt (fraset tillæg på grund af hjemmeboende børn, indvendig vedligeholdelse eller særlige omstændigheder i forhold til opvarmningsformen). Der er ikke noget loft over boligstøtten til kommunalt anviste plejeboliger. Boligydelsen reduceres med 22,5 % af den del af husstandsindkomsten, der overstiger kr. Husstandsindkomsten forhøjes med et formuetillæg på 10% af formue mellem kr. og kr. og af 20% af formue, der overstiger kr. Varmetillæg: Varmetillæg ydes til både ejer-, andels- og lejeboliger uanset boligens opvarmningsform. Varmetillægget beregnes på baggrund af gennemsnittet af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgift. Det udbetales med den personlige tillægsprocent (se ældrecheck), men er uafhængigt af formuens størrelse. Varmetillægget beregnes for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt for enlige og kr. for par og aftrappes gradvist således, at der ikke ydes tillæg for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt. Man kan højst modtage kr. årligt i varmetillæg som enlig og kr. årligt som gift eller samlevende. For boliger med kollektiv varmeforsyning foretages et fradrag i varmeudgiften på 10%. For pensionister, der modtager boligydelse og bor i en bolig med kollektiv varmeforsyning, forhøjes den leje, der indgår i boligydelsesberegningen. Hvis denne forhøjelse overstiger nedsættelsen af varmeudgiften på 10%, nedsættes varmetillægget yderligere. Disse regler betyder, at pensionister i lejebolig med fjernvarme ofte ikke modtager varmetillæg. Ældrecheck: Fuld ældrecheck udgør kr. pr. person og udbetales til pensionister med en likvid formue på under kr. Ældrechecken nedtrappes med den personlige tillægsprocent. Ved indtægter udover folkepensionen, der er lavere end kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende, er tillægsprocenten på 100, og der udbetales fuld ældrecheck. For indtægter herover nedtrappes tillægsprocenten, og ældrechecken bortfalder helt ved indtægter på kr. for enlige og kr. for par/samlevende. Helbredstillæg: Helbredstillæg er tilskud til pensionistens egne udgifter til ydelser, der er tilskudsberettigede efter sundhedsloven (fx medicin, tandbehandling og fysioterapi). Derudover kan man få helbredstillæg til tandproteser, fodterapi og briller, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget udgør 85 pct. af pensionistens egne udgifter og udbetales med den personlige tillægsprocent. Man kan ikke modtage helbredstillæg, hvis man har likvid formue på kr. eller derover. Personlige tillæg: Personlige tillæg tildeles pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Personlige tillæg udbetales typisk som enkeltbeløb, men kan også ydes for at sikre et vist rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt. Tilkendelse af ydelsen sker efter en konkret individuel vurdering, hvor formål, indkomst og formue indgår. 3 Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Evt. ældrecheck er her ikke medregnet til folkepensionen. 2

3 Boligydelsen går helt overvejende til pensionister, der bor i lejebolig, og til enlige pensionister. 98% af boligydelsesmodtagerne er lejere, svarende til at 2/3 af de lejere, der er folkepensionister, modtager boligydelse, og 73% af boligydelsesmodtagerne er enlige, jf. tabel 1. Andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse stiger med alderen, bl.a. fordi der bliver flere og flere enlige med alderen. Målt i forhold til folkepensionen stiger boligydelsens andel af folkepensionen ligeledes med alderen, jf. figur 1. Stigningen i andelen af enlige og i den gennemsnitlige boligydelse i forhold til folkepensionen skal bl.a. ses i lyset af, at enlige folkepensionister typisk får lavere folkepension end et par tilsammen. Hvis en efterlevende ægtefælle bliver boende i samme bolig, falder boligudgiften ikke, mens indkomsten falder i forhold til den samlede husstandsindkomst som par. Dermed får boligydelsen endnu større betydning for pensionistens mulighed for at blive boende. Varmetillæg Godt 20% af folkepensionisterne modtager varmetillæg. Varmetillæg svarer i gennemsnit til 3% af folkepensionen for de folkepensionister, der modtager varmetillæg, når der korrigeres for, at varmetillægget er skattefrit, mens folkepensionen er skattepligtig. Selv om der er en del folkepensionister, der modtager varmetillæg, er varmetillægget i økonomisk henseende af langt mindre betydning end boligydelsen. I modsætning til boligydelsen er der flere pensionister i ejerbolig end i lejebolig, der modtager varmetillæg. 63% af varmetillægsmodtagerne bor i ejerbolig, mod under ½ % for boligydelsesmodtagerne. Det gennemsnitlige varmetillæg er også højere for ejere end for lejere. Fordelingen på enlige og par er også klart anderledes end for boligydelsen, idet lidt over halvdelen af modtagerne af varmetillæg er ikke-enlige, jf. tabel 2. Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem alder og varmetillæg. Andelen, der modtager varmetillæg, stiger frem til 75-årsalderen, men herefter er den svagt aftagende. Det hænger sammen med, at andelen af pensionister, der bor i ejerbolig falder med alderen. Når man ser på størrelsen af varmetillægget i forhold til folkepensionen, er der kun en svag stigning med alderen, jf. figur 2. Ældrecheck Ældrechecken blev i 2011 udbetalt til ca folkepensionister 4. Indkomstgrænsen for at modtage ældrecheck er den samme som for varmetillæg, men i modsætning til varmetillæg stilles der også krav om, at den likvide formue ikke overstiger kr. (i 2011). Formuegrænsen er den samme for enlige og par. Det betyder, at formuegrænsen især reducerer antallet af ikke-enlige, der kan modtage ældrecheck. I 2011 svarer ældechecken til 8 % af folkepensionen (eksklusiv ældrecheck) for de pensionister, der modtog ældrecheck. 4 Ældrechecken blev udbetalt til flere i januar 2011, men en del af disse døde i løbet af 2011, og indgår derfor ikke i ovenstående antal. 3

4 Selv om værdien af fast ejendom ikke indgår ved opgørelsen af formuen i relation til ældrechecken, er det overvejende lejere, der modtager ældrecheck. 69 % af modtagerne af ældrecheck er lejere, mens lejere kun udgør 43% af alle folkepensionister. Ligesom der er relativt flere enlige, der modtager boligydelse, er der også relativt flere enlige folkepensionister, der modtager ældrecheck, jf. tabel 3. Aldersmæssigt følger ældrechecken udviklingen i andelen af ældre, således at andelen af folkepensionister, der modtagere ældrecheck, stiger med alderen, jf. figur 3. Stigningen skyldes dog især, at andelen af enlige folkepensionister stiger med alderen, og enlige folkepensionister modtager i langt højere grad ældrecheck end ikke-enlige folkepensionister. Hvis man alene ser på andelen af enlige folkepensionister, der modtager ældrecheck, er der ikke nogen markant stigning i forhold til alder. Ældrechecken afhænger både af pensionistens indkomst og af den likvide formue. Da grænsen for den likvide formue er den samme for enlige som for par, mens grænsen for den samlede husstandsindkomst er dobbelt så høj for par som for enlige, er det især formuens størrelse, der begrænser antallet af ikke-enlige ældrecheckmodtagere. Godt halvdelen af de pensionister, der har en indkomst under grænsen for at få ældrecheck, svarende til 29% af alle folkepensionister, får alligevel ikke ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue. 35% af alle pensionistpar får ikke ældrecheck (fuld eller reduceret), fordi de har for stor likvid formue. I modsætning hertil er det kun en mindre del af de folkepensionister, der har en likvid formue under grænsen for ældrecheck, som alligevel ikke får ældrecheck, fordi de har for høj indkomst, jf. tabel 4. Supplerende ydelser set i samme hæng Som det fremgår af ovenstående, modtager lidt over halvdelen af alle folkepensionister et supplement til folkepensionen i form af boligydelse, varmetillæg eller ældrecheck. Betydningen af de supplerende ydelser vokser imidlertid, når den samme pensionist modtager to eller tre ydelser samtidig. Ud af de ca folkepensionister, der modtager en eller flere af de supplerende ydelser (48%), modtager 23 % kun en af ydelserne, mens 20 % modtager to, og 5% modtager alle tre ydelser, jf. figur 4. Målt i forhold til folkepensionen er boligydelse den vigtigste ydelse for de, der kun modtager en ydelse, idet den gennemsnitlige boligydelse svarer til 33% af folkepensionen for denne gruppe. For de, der modtager to ydelser, er boligydelse og ældrecheck den vigtigste kombination af ydelser, idet de to ydelser i gennemsnit svarer til 45% af folkepensionen for denne gruppe. For den relativt lille gruppe, der modtager alle tre ydelser samtidig, udgør de tre ydelser i gennemsnit 47% af folkepensionen, jf. tabel 5. 4

5 Da lejere udgør den relativt største andel af såvel boligydelsesmodtagerne som af modtagerne af ældrecheck, er det klart, at lejere også udgør flertallet af modtagerne af de fleste kombinationer af de tre ydelser. Det er kun for grupperne af pensionister, der kun modtager varmetillæg, kun modtager ældrecheck eller som modtager både varmetillæg og ældrecheck, at ejerne er i flertal, jf. figur 5. Modstykket til, at der er flest lejere blandt de pensionister, der modtager supplerende ydelser, er, at pensionister, der bor i ejerbolig, udgør ca. ¾ af de folkepensionister, der ikke modtager ydelser ud over folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, jf. tabel 6. Godt 80% af de folkepensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-folkepensionist, befinder sig også i gruppen, der ikke modtager tillæg. Geografisk fordeling Geografisk er der en betydelig forskel i andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse, varmetillæg og ældrecheck. Udover forskelle i indkomst- og formuefordelingen afspejler dette også i høj grad forskelle i boligform, jf. ovenstående. Boligydelse (jf. kort 1 og2) Når man ser på den samlede andel af folkepensionister, der modtager boligydelse, er koncentrationen størst i hovedstadsområdet. Listen toppes af Rødovre, hvor 49% af folkepensionisterne får boligydelse, mens Egedal med 15% boligydelsesmodtagere er den kommune, der har den laveste andel, jf. tabel 7a. Hovedstadsregionen er imidlertid også den del af landet, hvor der er den højeste andel af lejere. Ser man derfor alene på de folkepensionister, der er lejere, er der en meget større spredning imellem kommunerne. Andelen af lejere, der får boligydelse, ligger relativ lavt i hovedstadsregionen, hvor Gentofte med 37% har den laveste andel af lejere, der får boligydelse. København har den 5. laveste andel af lejere, der modtager boligydelse. 5 Varmetillæg (jf. kort 3 og 4) Varmetillægget adskiller sig fra de to andre supplerende ydelser ved, at der er flere ejere end lejere, der modtager varmetillæg. Når man sammenligner den geografiske fordeling af andelen af modtagere af varmetillæg opdelt på hhv. lejere og ejere, er der flere ligheder, selv om spredningen i modtagerandelene er større for lejere end for ejere. De kommuner, hvor andelen af lejere, der modtager varmetillæg, er høj, er spredt over hele landet, mens andelen af lejere, der modtager varmetillæg, klart er lav omkring København og i Århus og Odense. For ejerne er billedet tydeligere. De kommuner, hvor andelen af ejere, der får varmetillæg er højest, er koncentreret i Nordjylland, med Morsø i top med 44% af ejerne, der modtager varmetillæg. Den laveste andel af ejere med varmetillæg findes på Frederiksberg og kommunerne nord for København, jf. tabel 7b. 5 Familier med to folkepensionister, der modtager boligydelse, tæller i denne undersøgelse som to modtagere af boligydelse. Det kan trække andelen af boligydelsesmodtagere ned for kommuner med relativt mange enlige. 5

6 Ældrecheck (kort 5 og 6) Fordelt på kommuner er København den kommune, hvor der er størst andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck. Det er ikke udtryk for, at København er den kommune, hvor pensionisterne har lavest indkomst, men at en relativt stor del af pensionisterne i København har lille likvid formue sammenlignet med resten af landet samtidig med, at andelen af lejere er høj i København. Andelen med ældrecheck er lav nord for København, men også i mange kommuner i Midtjylland, ses der relativt få ældrecheckmodtagere. Hvis man kun ser på andelen af lejere, der modtager ældrecheck, toppes listen af Ishøj, hvor 59% af de folkepensionister, der er lejere, modtager ældrecheck, mens København ikke er i top 5, jf. tabel 7c. Gentofte har den laveste andel af lejere med ældrecheck med kun 23% ældrecheckmodtagere blandt lejerne, men også på Fanø og i Ringkøbing-Skjern ligger andelen af lejere med ældrecheck lavt. 6

7 Tabeller og figurer Tabel 1. Boligydelse til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitlig boligydelse (kr. bruttoficeret) boligydelse (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager boligydelse Boligydelse i pct. af folkepension I alt % 35% Enlige % 39% Par % 23% Lejer % 35% Ejer % 23% % 32% % 33% % 34% % 37% % 40% % 44% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Boligydelsen er skattefri og er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt. Figur 1. Boligydelse fordelt efter alder % 50% 40% 30% 20% Andel folkepensionister, der modtager boligydelse Boligydelse i pct. af folkepensionen for boligydelsesmodtagere 10% 0% Kilde: Som tabel 1. 7

8 Tabel 2. Varmetillæg til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitlig varmetillæg (kr. bruttoficeret) varmetillæg (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepension I alt % 3% Enlige % 4% Par % 3% Lejer % 2% Ejer % 4% % 3% % 3% % 3% % 3% % 4% % 4% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Varmetillæg er skattefri og er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt. Figur 2. Varmetillæg fordelt efter alder % 25% 20% 15% 10% Andel folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepensionen for modtagere af varmetillæg 5% 0% Kilde: Som tabel 2. 8

9 Tabel 3. Ældrecheck til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitlig ældrecheck i kr. ældrecheck (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck Ældrecheck i pct. af folkepension I alt % 8% Enlige % 8% Par % 10% Lejer % 8% Ejer % 8% % 8% % 8% % 8% % 8% % 8% % 8% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Antal med ældrecheck er opgjort ud fra SKAT's registrering for personer, der var i live ved udgangen af Det giver en afvigelse i forhold til antallet af modtagere i januar 2011, og i forhold til andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck i januar Folkepensionen er opgjort som grundbeløb og pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer og ejer, derfor er summen af lejere og ejere mindre end antal i alt. Figur 3. Ældrecheck fordelt efter alder % 30% 25% 20% 15% 10% Andel folkepensionister, der modtager ældrecheck Ældrecheck i pct. af folkepensionen for modtagere af ældrecheck 5% 0% Kilde: Som tabel 3. 9

10 Figur 4. Folkepensionister, der i 2011 ud over folkepensionen 6% 5% Ikke modtager supplerende ydelser Kun modtager boligstøtte 12% Kun modtager varmetillæg 2% 4% 9% 10% 52% Kun modtager ældrecheck Både modtager varmetillæg og boligstøtte Både modtager ældrecheck og boligstøtte Både modtager varmetillæg og ældrecheck Både modtager varmetillæg, ældrecheck og boligstøtte Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister og egen beregninger. Tabel 4. Betydning af indkomst og likvid formue for tildelinge af ældecheck Enlige Par - 2 folkepensionister Par - 1 folkepensionist Folkepensionister i alt andel af folkepensionister Andel, der får ældrecheck 39% 21% 10% 28% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue, men som ville kunne få, alene ud fra indkomst 28% 35% 6% 29% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de har for høj indkomst, men som ville kunne få, alene ud fra likvid formue 7% 5% 36% 9% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de både har for høj indkomst og for høj likvid formue 25% 39% 49% 34% Kilde: 30% stikprøve af Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) og egne beregninger. Bemærk at opgørelsen er foretaget på grundlag af oplysninger om social pension i januar Opgørelsen omfatter personer, der var berettigede til ældrecheck i januar måned, men som er døde i løbet af 2011, mens de øvrige opgørelser i dette notat alene vedrører pensionister, der var i live ved udgangen af Pga. de forskellige opgørelsestidspunkter kan der være afvigelser i forhold til de øvrige opgørelser. 10

11 Tabel 5. Folkepensionister opdelt efter supplerende ydelser Supplerende Gennemsnitlig ydelser boligstøtte Gennemsnitlig folkepension, for gruppen Andel af folkepensionisterne Gennemsnitligt varmetillæg Gennemsnitlig ældrecheck Supplerende ydelser i pct. af folkepensionen Modtager: Procent Kroner pr. år Procent - ikke supplerende ydelser 52% % - kun boligydelse 10% % - kun varmetillæg 9% % - kun ældrecheck 4% % - både varmetillæg og boligydelse 2% % - både ældrecheck og boligydelse 12% % - både varmetillæg og ældrecheck 6% % - varmetillæg, ældrecheck og boligydelse 5% % Kilde 30% stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter kun folkepensionister, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2011, og som var i live ved udgangen af Boligydelse og varmetillæg er bruttoficeret. Folkepension omfatter kun grundbeløb og pensionstillæg. "-" markerer at gruppen ikke modtager den pågældende ydelse. Figur 5. Andel af ejere og lejere for de enkelte grupper af modtagere af tillæg % 80% 60% 40% Ejer Lejer 20% 0% Modtager ikke supplerende ydelser Modtager kun boligydelse Modtager kun varmetillæg Modtager kun ældrecheck Modtager både varmetillæg og boligydelse Modtager både ældrecheck og boligydelse Modtager både varmetillæg og ældrecheck Modtager varmetillæg, ældrecheck og boligydelse Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger 11

12 Tabel 6. Fordelingen af folkepensionister på familie- og ejer/lejer i forhold til supplerende ydelser i 2011 Ingen ydelser Kun boligydelse Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 11% Enlige % 73% Par - 2 folkepensionister % 9% Par - 2 folkepensionister % 22% Par - 1 folkepensionist % 3% Par - 1 folkepensionist % 3% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 76% 23% Ejeres og lejeres andel i alt 0% 98% Kun varmetillæg Kun ældrecheck Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 5% Enlige % 21% Par - 2 folkepensionister % 3% Par - 2 folkepensionister % 11% Par - 1 folkepensionist % 0% Par - 1 folkepensionist % 2% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 91% 8% Ejeres og lejeres andel i alt 64% 34% Boligydelse + varmetillæg Boligydelse + ældrecheck Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 72% Enlige % 70% Par - 2 folkepensionister % 24% Par - 2 folkepensionister % 26% Par - 1 folkepensionist 400 0% 2% Par - 1 folkepensionist % 3% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 1% 98% Ejeres og lejeres andel i alt 0% 99% Varmetillæg og ældrecheck Alle 3 ydelser Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 6% Enlige % 74% Par - 2 folkepensionister % 2% Par - 2 folkepensionister % 21% Par - 1 folkepensionist % 0% Par - 1 folkepensionist 700 0% 2% I alt I alt Ejeres og lejeres andel i alt 91% 8% Ejeres og lejeres andel i alt 1% 97% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statsitisk indkomstregister og egne beregninger. Bemærk at der er boliger, der ikke er opdelt på lejer/ejer. Derfor er summen af ejer og lejer ikke 100% 12

13 Tabel 7a. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med boligydelse Boligydelse Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Rødovre 49% Egedal 15% Læsø 79% Gentofte 37% Brøndby 47% Dragør 15% Vesthimmerlands 77% Frederiksberg 40% Glostrup 46% Gribskov 15% Norddjurs 77% Fanø 51% København 44% Læsø 15% Holstebro 77% Rudersdal 52% Ballerup 42% Fanø 16% Nyborg 76% København 53% Tabel 7b. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med varmetillæg Varmetillæg Lejer Ejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Morsø 57% Tårnby 5% Morsø 44% Frederiksberg 1% Ærø 53% Århus 5% Brønderslev 42% Hørsholm 4% Bornholm 48% Odense 5% Rebild 39% Gentofte 4% Stevns 47% Brøndby 6% Samsø 38% Rudersdal 4% Lejre 44% Frederiksberg 6% Frederikshavn 38% Lyngby-Taarbæk 5% Tabel 7c. Kommuner med højeste og laveste andel folkepensionister med ældrecheck Ældrecheck Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel København 39% Allerød 12% Ishøj 59% Gentofte 23% Brøndby 37% Hørsholm 12% Høje-Taastrup 54% Fanø 25% Lolland 36% Gentofte 12% Morsø 53% Hørsholm 29% Randers 34% Rudersdal 14% Lolland 53% Frederiksberg 30% Ishøj 34% Egedal 14% Bornholm 51% Ringkøbing-Skjern 32% Kilde: 30%-stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger Tabel 8. Fordeling af supplerende ydelser Andel af alle folkepensionister der modtager boligydelse 29,2% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager boligydelse 66,2% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager boligydelse 0,3% Andel af alle folkepensionister der modtager varmetillæg 21,4% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager varmetillæg 18,2% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager varmetillæg 24,0% Andel af alle folkepensionister der modtager ældrecheck 26,9% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager ældrecheck 42,6% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager ældrecheck 14,6% Kilde: 30%-stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Folkepensionister, hvor boligen ikke er fordelt på lejer/ejer indgår i "alle folkepensionister". Disse udgør til sammen 0,8% af den samlede gruppe af folkepensionister. 13

14 Mørk og lys grøn markerer kommuner, hvor andelen som modtager boligydelse ligger omkring gennemsnittet på 29% Mørk og lys grøn markerer kommuner, hvor andelen som modtager boligydelse, ligger omkring gennemsnittet på 66%. 14

15 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af lejere, der modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 18% Mørk og lys grøn markerer kommuner, hvor andelen af ejere, som modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 24%. 15

16 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af pensionister, der modtager ældrecheck ligger omkring gennemsnittet på 27% Grøn markerer kommuner, hvor andelen af pensionister i lejebolig, der modtager ældrecheck, ligger omkring gennemsnittet på 42,5% 16

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den {FREMSAT} af beskæftigelsesminister Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:5 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor 2008-2014 De almene afdelinger betalte til sammen over 3 mia. kr. til renholdelse i 2014, hvilket svarer til knapt 60 % af boligafdelingernes

Læs mere