Det åbne land. Baggrundsnotat til Kommuneplan

Transkript

1 Det åbne land Baggrundsnotat til Kommuneplan Odense Kommune juni 2013

2

3 Indhold 1 Landskabsplanlægning side 4 2 Jordbrugsplanlægning side 22 3

4 1 Landskab De landskabelige beskyttelsesinteresser i kommuneplanen bliver varetaget gennem arealudpegninger og retningslinjer. Landskabsudpegningerne blev revideret i forbindelse med vedtagelse af tematillægget for Det åbne land i Revisionen skete på baggrund af den landskabskarakteranalyse (LKM), som Odense Kommune har fået udarbejdet. Det blev aftalt med staten (Miljøministeriet ved Naturstyrelsen), at landskabsudpegningerne skal have et gennemsyn her i forbindelse med revisionen af kommuneplan De reviderede landskabsudpegninger, der blev fremlagt i tematillægget for Det åbne land var dog efter statens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad de statslige landskabsinteresser. De endelige landskabsudpegninger i tematillægget blev derfor en kombination af udpegninger baseret på LKM en og de eksisterende udpegninger i kommuneplan 2009, der er baseret på udpegningerne fra regionplan Udsigt fra det høje punkt øst for Ravnebjerg Landskabsudpegningerne i kommuneplanen består i dag af landskaber med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser, landskaber med generelle beskyttelsesinteresser og områder med landskabelige udviklingsmuligheder. Hertil kommer udpegning af større sammenhængende landskaber, der i kommuneplanen er defineret som de sammenhængende landskaber, der er indeholdt i den Grøn-blå struktur, der også er udpeget i kommuneplanen. Som noget særligt er der herudover udpeget en række udsigter, der ønskes beskyttet. Udpegningerne af dels de særlige landskabelige beskyttelsesområder og dels udsigterne tager udspring i den kortlægning af de visuelle oplevelsesområder, der blev foretaget i den landskabskarakteranalyse (LKM), som Odense Kommune har fået udarbejdet. 4

5 Kortlægningen af de visuelle oplevelsesmuligheder har i LKM en ført til følgende udpegninger: Store og mindre udsigtsflader med eller uden sammenfald til områder med særlige landskabelige værdier Konkret afgrænsede områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder Større område betegnet som et landskabsrum med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, der ikke er konkret afgrænset. Det har vist sig, at uoverensstemmelserne mellem LKM udpegningerne og de oprindelige landskabsudpegninger skyldes, at LKM en ikke er tydelig i udpegningen af særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det er derfor vurderet, at der er behov for en gennemgang og forenkling. Ligesom der er behov for at kunne sikre landskaber med særlige visuelle oplevelsesmuligheder bedre i Kommuneplan

6 Eksisterende udpegninger og retningslinjer velse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Ændringer kan dog ske, når det medvirker til at genoprette/styrke landskabets karakter eller sker i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan c I områder med generelle landskabelige beskyttelsesinteresser skal landskabets karakter vedligeholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, tekniske anlæg og nyt byggeri under hensyntagen til landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Landskabsbeskyttelsesinteresser d I områder med landskabelige udviklingsmuligheder kan landskabets karakter ændres og forbedres under hensyntagen til områdets landskabskarakter og de omkringliggende landskabers karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand a I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser skal landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes og områderne skal friholdes for tekniske anlæg, byudvikling, spredt bebyggelse og råstofindvinding. Tilstanden eller de karaktergivende træk må ikke ændres, hvis det forringer de eksisterende forhold, eller reducerer muligheden for at styrke landskabets karakter eller oplevelsesmuligheder b I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser må der kun planlægges for eller gennemføres byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bygninger og anlæg skal i disse tilfælde udformes og indpasses under særlig hensyntagen til landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsople- 6

7 Nye udpegninger og retningslinjer Særlige udsigter a I områder med særlige udsigter skal de mest værdifulde udsigtskiler og sigtelinjer så vidt muligt friholdes for arealanvendelse, tekniske anlæg eller byggeri, der vil påvirke de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og visuelle sammenhænge i landskabet. Landskabsbeskyttelsesinteresser Retningslinjerne er uændrede. 7

8 Ændringer Det er ønsket med forenklingen at sikre, at de landskabsområder, der indeholder så store og konkrete visuelle oplevelsesmuligheder, at de som udgangspunkt skal beskyttes mod byggeri og anlæg bliver udpeget og omfattet af retningslinje a og b (altså udpeget med det strategiske mål beskyt), og at identificere de udsigtsflader, der derudover skal sikre særlige kig og udsigtskiler, så de kan udpeges og tilknyttes retningslinje a. Denne baggrundsrapport beskriver den analyse og kortlægning, der er gennemført som grundlag for revision af landskabsudpegningerne i Kommuneplan Særlige udsigter Retningslinjen er uændret. Ved at foretage disse justeringer af udpegningen af udsigter og særlig visuelle oplevelsesmuligheder ændres udpegningen af områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser til at omfatte de områder, der oprindeligt var udpeget i regionplanen. Ligeledes justeres og forenkles de udpegede udsigter til at omfatte fokusområder, hvor der er ønske om at sikre værdifulde udsigtskiler. 8

9 Matrix til afklaring af strategiske mål Nedenstående matrix anvendes til at fastlægge de strategiske mål. Hvis et område indeholder særlige visuelle oplevelsesmuligheder løftes det en kategori op, og vil ofte opnå det strategiske mål beskyt. På den baggrund gennemgås udsigterne, og det fastlægges om der er tale om en udsigt, hvor der ønskes fokus på at sikre udsigtskiler i den fremtidige planlægning, eller om der er tale om arealer/ områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder, hvor der er ønske om fx at kunne begrænse byggeri for at sikre de visuelle oplevelsesmuligheder i fremtiden. tilstand styrke Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvag Kontrasterende God Middel Beskytte Vedligeholde Ændre Konkret vurdering Beskytte Vedligeholde Ændre Konkret vurdering Dårlig Beskytte og forbedre Vedligeholde og forbedre Ændre Konkret vurdering Kontrasterende delområder kan være kontrasterende af forskellige årsager og på forskellig vis. Derfor skal der foretages en konkret individuel vurdering ved tildelingen af strategiske mål i sådanne områder. Landskabsstrategien skal fokusere på oplevelsesrige landskaber. I områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder er det strategiske udgangspunkt, at det, som betinger det visuelt oplevelsesrige, ikke må ødelægges. Derfor skal der sikres en forvaltning i de områder, som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som beskytter det visuelt oplevelsesrige, uanset landskabskarakterens styrke. 9

10 Gennemgang af udpegninger og forslag til ændringer Generelle ændringer: Områder med udsigtsflader inden for et karakterområde eller et delområde, hvor hensigten er at bevare de særlige oplevelsesmuligheder ved bl.a. at undgå, at byggeri konverteres til områder med særlige oplevelsesmuligheder. Herved vil området eller delområdet opnå det strategiske mål beskyt, og udpegningen vil sikre områdets visuelle værdier. Dette er i tråd med landskabskaraktermetodens grundprincipper. Odense Fjord Hvor mindre udsigtsflader er sammenfaldende med beskyt områder, er områderne beskyttet af retningslinjen for særlige værdifulde landskaber. De større udsigtsflader, der har til formål udelukkende at beskytte særlige udsigtskiler i et større landskabsrum fastholdes som i dag, ligesom retningslinjen fastholdes, da disse områder ikke vil kunne afkaste en egentlig beskyttelse af så store områder, hvilket heller ikke er formålet med udpegningen. Mindre udsigtsflader, der ikke ligger inden for et beskyt område, fastholdes. Udsigtsflader med blåt - særlige oplevelsesmuligheder konverteres til et konkret område, der følger det udpegede områder med det strategiske mål beskyt. Ændringer Fastholdes som et areal, hvor der bør friholdes udsigtskiler. På den vestlige side af Odense Fjord mellem kommunegrænsen og indskyldningspladsen medtagets et areal som landskabeligt beskyttelsesområde. 10

11 Baggrund: Den landskabskarakteranalyse, der er blevet gennemført for Odense Kommune udpegede også kystlandskabet på den østlige side af fjorden og Stige Ø som særligt beskyttelsesområde, mens kun dele af den vestlige del blev udpeget som særligt beskyttelsesområde på grund af det særlige inddæmmede landskab og husmandskolonien ved Strandager. På den baggrund blev der i forslag til tematillæg for det åbne land udpeget følgende særlige landskabelige beskyttelsesområder: Udpegning i forslag til tematillæg for det åbne Udpegningerne i Kommuneplan (Regionplan 2005-): Mellemblå (lille område mod nord-vest ud til fjorden): Særligt landskabeligt beskyttelsesområde Lyseblå: Sammenhængende landskab Blåt skraveret: Kystnærhedszonen Efter retningslinjerne i Kommuneplan gjaldt der samme landskabelige beskyttelse på områder, der var udpeget som særligt landskabeligt beskyttelsesområder og områder, der var udpeget som sammenhængende landskabsområder, hvis de sammenhængende landskabsområder samtidig lå inden for kystnærhedszonen. Store dele af kystlandskabet til Odense Fjord havde altså retningslinje med særlig beskyttelse. land 2012: Grøn: Særligt landskabeligt beskyttelsesområde Rød streg: Særligt udsigtsområde Naturstyrelsen gjorde i forbindelse med tematillægget opmærksom på den manglende beskyttelse af området mod nord på den vestlige side af fjorden. Det blev aftalt, at området nord for de arealer, der i 11

12 lokalplan er udlagt til losseplads og indskyldningområde, fastholdes i tematillægget som særligt landskabeligt beskyttelsesområde. Ved en fejl kom området ikke med i forbindelse med den endelige vedtagelse af tematillægget. Den del af området som i Kommuneplan var udlagt som særligt landskabeligt beskyttelsesområde været en del af det kortgrundlag som der internt er blevet administreret efter i Odense Kommune. Afgrænsning Udpegningen kommer derfor til at se sådan ud i forslag til Kommuneplan 2013: I forbindelse med revision af Kommuneplan 2013 er området her blevet vurderet på ny, og det kan i den forbindelse konstateres, at det ikke er tilstrækkeligt, at der i Kommuneplan 2013 alene medtages det lille område, der også tidligere var udpeget som et særligt landskabeligt beskyttelsesområde. Området der skal medtages er lidt større, og går helt ned til lokalplangrænsen. Grøn: Særligt landskabeligt beskyttelsesområde Rød skravering: Lokalplanlagt område (brunt begge dele) Grøn: Særligt landskabeligt beskyttelsesområde Rød skravering: Lokalplanlagt område (brunt begge dele) 12

13 Tarup-Davinde Udsigt ved Ryds Å Ændringer Fastholdes som et areal, hvor der bør friholdes udsigtskiler Afgrænsning Fastholdes. Ændringer Fastholdes som et areal, hvor der bør friholdes udsigtskiler Afgrænsning Fastholdes. 13

14 Ravnebjerg Ændringer - Område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Området ændres til at omfatte en arealbeskyttelse på bakketoppen på grund af områdets særlige visuelle oplevelsesværdier, og behov for sikring imod byggeri på de højest beliggende partier. - Udsigtsfladerne Udsigtsfladen fastholdes, men tilpasses, så den mod syd tager udgangspunkt i udpegningen af det højeste punkt, og mod nord tager udgangspunkt i de to højdepunkter, der ligger indenfor skovrejsningsområdet ved Elmelund. (Se særskilt redegørelse for, hvorfor der ikke mod nord også skal tages udgangspunkt i det højeste punkt øst for Ravnebjerg - næste side) 14

15 Afgrænsning - Område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Området afgrænses af motorvejen mod nord og de eksisterende bebyggelse mod øst. Mod syd vurderes det, at en afgrænsning i højdekurve 65 vil udgøre en acceptabel niveauforskel mellem højdepunktet og det omkringliggende landskab, således at elementer beliggende fra denne kote ikke vil opleves forstyrrende for at opleve den panoramaudsigt, der i dag er mulig for landskabets højest beliggende partier. - Udsigtsfladerne Udsigtsfladen mod syd tager udgangspunkt i det højeste punkt og defineres som en rundhorisont herfra, dog ikke mod vest, da der herfra ikke er den samme værdifulde udsigt, og ikke nord for motorvejen, da dette område vil blive tilplantet, jf. ovennævnte om skovrejsning i området omkring Elmelund. Hensynet til de visuelle oplevelsesmuligheder fra motorvejen kan ikke opveje de hensyn, der skal varetages ved skovrejsning ved Elmelund. Nord for motorvejen fastholdes derfor den nuværende udsigtsflade, der netop tager udgangspunkt i udsigtspunkterne i selve skovrejsningsområdet. Det er vurderet, at skovrejsningsplanen er udarbejdet, så der er taget mest muligt hensyn til de visuelle oplevelsesmuligheder inde i området. Udsigter ved Elmelund Skov I tematillægget for det åbne land blev der udpeget et udsigtsområde fra højdepunktet øst for Ravnebjerg (ved Ravnebjerggyden) i nordlig retning mod Odense by og mod syd. Udsigten kan også ses mod nord fra motorvejen fra en lidt lavere højde. Området nord for motorvejen har i en lang årrække været udpeget til skovrejsningsområde. Naturstyrelsen, VandCenter Syd og Odense Kommune indgik i 2001 en samarbejdsaftale om at forøge skovarealet i Odense Kommune inden for 6 nærmere udpegede projektområder. Ét af disse projektområder er området nord for motorvejen (Elmelundsprojektet). Formålet med skovrejsningen er grundvandsbeskyttelse og etablering af en bynær skov, da Odense Kommune er skovfattig. I har Naturstyrelsen og Odense Kommune tilsammen erhvervet 305 ha jord til skovrejsningen, jf. kort. På en stor del af arealerne vil der blive plantet skov i 2013 og Efter vedtagelsen af tematillægget er der blevet udarbejdet en plan for skovrejsningen ved Elmelund. I den forbindelse er der sket en konkret vurdering af mulighederne for at tage hensyn til udsigtsinteresserne ved skovrejsning i området. Udsigtskilens betydning før og efter skovrejsning Højdepunktet ved Ravnebjerggyden ligger på privat jord og er ikke offentligt tilgængelig. Tilsvarende har de øvrige landbrugsjorder i udsigtskilen været i privat eje og dermed ikke tilgængelige. Hidtil har udsigten mod Odense by primært kunnet ses fra motorvejen ved kørselsretning mod øst. Den motorvejsstrækning, hvor der har været kik mod Odense by, er 1-2 km. Ved en hastighed på 120 km/timen vil strækningen blive passeret på ½-1 minut. Inden for motorvejsstrækningen, hvor der er udsigt mod Odense by, er udsigten allerede i dag en punktvis udsigt. På motorvejens 15

16 sideareal er der således adskillige steder plantet/ selvsået træer og buske, som om vinteren slører udsigten mod byen og om sommeren, når træer og buske står med løv, punktvis helt vil lukke for udsigten. Terrænet umiddelbart nord for motorvejen er ganske kuperet. Det betyder, at der i udsigtskilens forgrund og mellemgrund flere steder er bakker og beplantning, som også hindrer udsigten fra motorvejen til Odense by. Samlet betyder det, at udsigten mod Odense by allerede i dag er af varierende kvalitet og kortvarig. Det er foretaget en analyse af konsekvenserne for skovrejsningen, hvis den beskrevne udsigt skal bevares fra højdepunktet ved motorvejen ind mod Odense by. Analysen viser, at der ikke kan plantes træer i skovrejsningsområdet, fordi højdeforskellen fra udsigtsbakken og de næste bakker er omkring 15 meter og et skovtræ oftest bliver meter højt, så toppen af skovens trækroner vil være i et højere niveau end udsigtspunktet. Udsigten er meget bred og byen ses på stor afstand. Hvis man fra motorvejen skal kunne nå at se udsigten, skal udsigtskilen være bredere end en strækning på 1-2 km, hvor man punktvis oplever udsigten. En udsigtskile vil således skulle omfatte det meste af skovrejsningsarealet, hvis udsigten fra motorvejen/højdepunktet skal bevares. Inden for udsigtszonen ses 2 højspændingsledninger i forgrunden og mellemgrunden. Interessezonen for Ring 3 vest møder også motorvejen inden for udsigtsstrækningen. Der er udpeget en tilkørselszonen på 1 km indenfor udsigten. Udsigten vil således i fremtiden blive domineret af tekniske anlæg i forgrunden. Det er ikke muligt at bevare udsigten fra motorvejen, når det er besluttet, at der skal plantes skov i området. En kortvarig og begrænset oplevelse af udsigten mod Odense by skal afvejes i forhold til den rekreative oplevelse, som mange vil kunne få ved ture og ophold i skoven, som typisk vil være af meget længere varighed og intensitet. Planlægning af skovrejsningen med fokus på tilgængelige udsigter I planlægningen af skoven er der arbejdet med at forstærke de udsigter, der fortsat vil være fra skovområdet. På kortet på næste side er markeret de omtalte udsigter. Ved Bavnedamsvej er der en fantastisk udsigt fra bakken på vestsiden af vejen ind over byen med domkirken i midten. Udsigten forstærkes af, at der fra vest plantes høj skov til toppunktet af bakken, hvorved bakken virker højere, når man bevæger sig op ad den fra øst. Når man kommer ud af skoven, vil det store udsyn stå i kontrast til den tætte skov. Udsigten holdes åbent med græssende dyr. For at understrege afstanden til byen bliver der plantet en lille holm af træer tæt på udsigtspunktet det giver perspektiv til udsigten. Der bliver også en udsigt ind mod Odense længere inde mod byen dels fra Elmelundsvej, dels fra et lille højdepunkt, der kommer til at ligge på grænsen imellem skov og eng. Sydvest for Elmelund by bliver der et udsigtspunkt, hvorfra landsbyen med dens mosaiklandskab vil kunne opleves sammen med sø og mose for foden af bakken. Fra Fårebjergvej er der en fin udsigt mod nord over Blommenslyst golfbaner. Der bliver lagt en sti i kanten af skoven langs med vejen, således at man uforstyrret af biler kan nyde udsigten. På Naturstyrelsens første skovrejsning i Elmelund er der, vest for Ravnebjerggyden og nord for motorvejen, et offentligt tilgængeligt udsigtspunkt i ca. 80 m højde. Fra dette punkt er der også en fin udsigt mod Odense By og Domkirken. 16

17 17

18 Sydlig del af Blommenslyst dødislandskab ved Hesbjerg Skov Ændringer Området er udpeget som oplevelsesrigt landskab men ikke konkret afgrænset. Områdets terræn, karaktergivende elementer og uforstyrrede oplevelses af mosaiklandskabet giver det særlige visuelle oplevelsesmuligheder, værdier der er betinget af elementer på fladen. På den baggrund ændres den ovale afgrænsning af de visuelle oplevelsesværdier til det landskabsområde, der er afgrænset også på grund af, at det er særlig karakteristisk, i god tilstand og særligt sårbart. Afgrænsning Afgrænsningen af område med særlig visuelle oplevelsesmuligheder og det særligt sårbare delområde bør følge afgrænsningen af området udpeget med det strategiske mål beskyt. 18

19 Nordlig del af Blommenslyst dødislandskab vest for Ubberud Ændringer Området er udpeget som område med særlige udsigtsmuligheder. Landskabets mosaikstruktur opleves tydeligt med lange kig og landskabet er uden forstyrrelse fra tekniske anlæg. Området er karakteristisk og i middel tilstand og har det strategiske mål vedligehold. Ved at definere det landskab, der indeholder særlige værdifulde oplevelsesmuligheder, vil den del af landskabet ændre status til det strategiske mål beskyt. Afgrænsning Der er i tematillægget defineret en afgrænsning af et beskyt område. Denne afgrænsning er nu på grund af en besigtigelse blevet justeret. Afgrænsningen følger nu det overvejende åbne bakkede landskab med dødispræg, der har visuel og karaktermæssig sammenhæng til landskabet syd for Korup i karakterområde 5. 19

20 Syd for Korup Ændringer Området er udpeget som kontrasterende i LKM analysen, idet landskabet her er mere bakket og med det større naturindhold end den øvrige del af karakterområdet. Området er vurderet i middel tilstand og med det strategiske mål vedligehold. Der er i området udpeget en sårbar udsigt i området. Det vurderes, at denne udsigt bør konverteres til et område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder dækkende hele det kontrasterende område, idet området her visuelt hænger sammen med landskabet syd for Ryds Å vest for Ubberud. Områdets bakkede terræn og åbne karakter og naturindhold giver det nogle særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Afgrænsning Området foreslås afgrænset af hele det kontrasterende landskab. 20

21 Øvrige mindre udsigtsflader Ændringer Fastholdes flere er beliggende inden for arealer, der allerede har det strategiske mål beskyt. Afgrænsning Fastholdes. 21

22 2 Jordbrug Byrådet vedtog i 2012 et tematillæg til kommuneplanen om det åbne land. Som grundlag for landbrugsplanlægningen i tematillægget udarbejdede Odense Kommune i 2011 en kommunal jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalysen er også grundlaget for landbrugsplanlægningen i Kommuneplan I tematillægget indgik en mindre justering af væksthusområderne, men der blev ikke foretaget en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. I stedet blev det tillagt betydning at gennemføre landbrugsplanlægningen i dialog med nabokommunerne. De statslige krav til den kommunale planlægning indenfor landbruget omhandler 3 temaer, som Kommuneplan 2013 skal forholde sig til: -Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder -Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug større end 500 dyreenheder (DE). -Beliggenheden af fælles biogasanlæg. Planlægning for fælles biogasanlæg og planlægning for områder til store husdyrbrug er implementeret i Planloven i 2011, som nye obligatoriske planopgaver via Grøn Vækst. Konkret betyder det jf. Planlovens kap. 4, at kommuneplan 2013 skal forholde sig til: 11 a nr. 5) Beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg. 11 a nr. 10) Udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder, 11 a nr. 11) Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Uddrag fra oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen: Jordbrugserhvervene, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri og deres interesser og udviklingsmuligheder skal indgå i den samlede afvejning af interesser ved planlægning af den fremtidige arealanvendelse. Tilstrækkelige arealer må bevares til at sikre et bæredygtigt jordbrug, der fortsat kan producere fødevarer mv. til hjemmemarkedet og til eksport. Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det forudsættes derfor, at forbruget af landbrugsjord til andre formål ikke bliver større end højst nødvendigt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, bl.a. af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgødning. Ved lokalisering af husdyrbrug er det et mål at undgå konflikter med naboer og med natur- og landskabsværdierne, og at sikre, at store, nye husdyrbrug lokaliseres i områder, hvor investeringssikkerheden er stor. Arealer udlagt til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan sætte begrænsninger for produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Det er et mål, at jordbruget også i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosætning mv. i landdistrikterne, og at der fortsat er et bæredygtigt jordbrug, som kan bidrage til bevaring af det åbne lands natur- og landskabsværdier. Det er et mål, at landbrugets rolle og udviklingsmuligheder i landdistrikterne indgår i en helhedsplanlægning. Det er et mål, at udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understøtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. 22

23 Særligt værdifulde landbrugsområder Eksisterende udpegninger og retningslinjer Nye udpegninger og retningslinjer Gul er væksthusområder c De udpegede væksthusområder er forbeholdt væksthusgartneriet. Der kan dog, indenfor væksthusområderne, yderligere placeres følgevirksomheder, der knytter sig til væksthuserhvervets daglige drift, og som ikke er meget pladskrævende. Der skal være tale om en type virksomhed, der indgår i erhvervsgartneriets kompetenceklynge. Virksomhedens forretningsområde skal være koncentreret omkring væksthussektoren og dennes daglige drift. Det vil sige, at f.eks. virksomheder, der producerer væksthusudstyr og som lejlighedsvis leverer til den ene eller den anden væksthusvirksomhed, ikke er omfattet. Brun skraveret er Særligt værdifulde landbrugsområder. Gul er væksthusområder c Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder prioriteres en fortsat jordbrugsmæssig arealanvendelse højt. Hensynet til vandmiljøet, natur-, landskabs-, grundvands- og drikkevandsbeskyttelse m.v. kan indebære ønsker eller krav om ekstensiveret drift af arealer d De udpegede væksthusområder er forbeholdt væksthusgartneriet. Der kan dog, indenfor væksthusområderne, yderligere placeres følgevirksomheder, der knytter sig til væksthuserhvervets daglige drift, og som ikke er meget pladskrævende. Der skal være tale om en type virksomhed, der indgår i erhvervsgartneriets kompetenceklynge. Virksomhe- 23

24 dens forretningsområde skal være koncentreret omkring væksthussektoren og dennes daglige drift. Det vil sige, at f.eks. virksomheder, der producerer væksthusudstyr, og som lejlighedsvis leverer til den ene eller den anden væksthusvirksomhed, ikke er omfattet. Ændringer Odense Kommune har i 2011 gennemført en jordbrugsanalyse, der er grundlaget for udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder. Bedriftsstrukturen i landbruget i Odense Kommune har - som i det øvrige Danmark - over en lang årrække ændret sig i retning af færre, større og mere specialiserede bedrifter. Karakteristisk for Odense Kommune er dog, at 70 % af landbrugsbedrifterne er små bedrifter med 2-30 hektar jord. Det tilsvarende tal for Fyn som helhed er 53 %. Mange af disse mindre landbrugsbedrifter er deltids- eller fritidsbrug med ammekvæg, får, hestehold eller planteavl - herunder specialafgrødeproduktion. Der tegner sig et billede af en todelt landbrugsstruktur. Den ene del består af en stor gruppe bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål og en anden del med få store bedrifter, der forvalter over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Landbruget i Odense Kommune er dermed et meget bredt sammensat erhverv, der omfatter stort set alle de produkter, som landbruget producerer, og den foregår på bedrifter af vidt forskellige typer og størrelser. Hovedparten af bedrifterne ligger fordelt i det åbne land og giver landskabet dets karakteristiske variation med landbrugsejendomme, markflader af varierende størrelse og med forskellige afgrøder, veje og levende hegn. En stor del af de større landbrugsbedrifter, der udvikler sig og har mulighed for det, ligger i en bred rand langs kommunegrænsen. Her vil de nære konflikter til miljøfølsom arealanvendelse som oftest være mindst. Odense Kommune har i dialog med nabokommunerne udpeget særlig værdifulde landbrugsområder 24

25 for at sikre landbrugets fortsatte udviklingsmuligheder, herunder bl.a. afsætningsmuligheder for husdyrgødning til fælles biogasanlæg henover kommunegrænsen. Udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder tager sigte på at sikre en fortsat udvikling af såvel heltids- som deltidsjordbrug og en variation i den jordbrugsmæssige arealanvendelse, således at jordbrugsområderne og det åbne land i Odense Kommune - udover at give grundlag for en jordbrugsproduktion - fortsat er et åbent landskab, hvor der også er plads til sikring af rent drikkevand, rekreative interesser, samt de miljø- og naturbeskyttelsesinteresser, som er kendetegnet og vilkårene for storbynære jordbrugsområder. Væksthusområderne Odense Kommune reviderede væksthusområderne i et tematillæg om det åbne land i Umiddelbart er der ikke grundlag for en ny revision af disse områder i forbindelse med Kommuneplanrevision Ved ønsker om inddragelse af særligt værdifulde landbrugsområder til ikke-jordbrugsmæssige formål (byudvikling osv.) vil der være skærpede hensyn at tage til de jordbrugsmæssige interesserer. Landbrugsarealer, som ligger i særligt værdifulde landbrugsområder, kan som øvrige jordbrugsområder være pålagt dyrkningsrestriktioner, som bl.a. er udmeldt gennem generelle og konkrete statslige udpegninger eller gennem kommunal indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse. Restriktionerne indebærer oftest en ekstensivering eller ændring af arealanvendelsen, f.eks. at bringe andre dyrkningsmetoder i anvendelse, sænke gødningstrykket, udfase brug af pesticider osv. Prioritering af jordbrugsinteresserne i de særligt værdifulde landbrugsområder udelukker dermed ikke hensynet til miljøet, som f.eks. beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur. Der vil fortsat inden for de særligt værdifulde landbrugsområder være særligt beskyttede områder eksempelvis de efter naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturog Natura2000-områder samt stier, hegn og kulturhistoriske emner, som vil være omfattet og beskyttet af anden lovgivning - ligesom udpegningen ikke medfører ændringer i enkeltsagsbehandlingen af husdyrbrug. For at forebygge konflikter til naboer og tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresserne har Odense Kommune i sin planlægning taget udgangspunkt i, at der ikke udpeges særligt værdifulde landbrugsområder indenfor følgende områder: Udpegningen er på i alt ha. 25

26 Områder planlagt til by -formål Større områder planlagt til rekreative formål Byzone Minus arealer, der efter kommuneplanen skal tilbageføres til landzone Byvækstområder Byomdannelsesområder Landsbyerne Lossepladsen Rensningsanlæg Højstrup Kolonihaveområderne Campingpladser Golfbaner Motorsportsbaner Stige Ø Tarup-Davinde Elmelund-skoven Områder, hvor der er indgået treparts-aftale om skovrejsning Odense Kommune indgik derfor i 2001 en samarbejdsaftale om offentlig skovrejsning på mere end ha med Odense Vandselskab og Naturstyrelsen, Fyn. 26

27 Områder med råstofinteresser Områder med eksisterende natur og planlagt natur med højt potentiale Graveområder sand, sten og grus (Regionens råstofplan) Internationale naturområder Fredede områder Fredskov Eksisterende naturområder (udpegning KP) Potentielle naturområder (udpegning KP) Lavbundsarealer (Udpegning KP potentielle vådområder er indeholdt i denne udpegning) 27

28 Områder med landskabelige interesser Retningslinje a I de bynære landskaber skal beskyttelse og udvikling af natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Områderne skal som udgangspunkt friholdes for etablering af større tekniske anlæg og byudvikling og borgerne skal sikres størst mulig adgang til de bynære landskaber og oplevelsesmuligheder. Bevaringsværdige sammenhænge Retningslinje a I forbindelse med nybyggeri og omdannelse inden for områder med bevaringsværdige sammenhænge skal de bærende kvaliteter ved denne sammenhæng fastholdes og må ikke forringes. På baggrund af landskabskarakteranalysen er følgende områder medtaget som områder, hvor hensynet til landskabets karakter (lille skala og mosaiklandskab) vejer så tungt, at det vurderes, at det ikke er foreneligt med en udpegning som særligt værdifulde landbrugsområder Områder med særlige landskabelige beskyttelsesområder Område 3 Blommenslyst Dødislandskab Området omkring Hesbjerg skov Område 5 Korup Moræneflade Område 8 Lumby Moræneflade Lumby Torp Desuden medtages Bynære landskaber Afpudsning af udpegningen: Bynært område mellem Stige og Anderup Selvstændigt beliggende områder under 100 ha (fysisk adskilt eller adskilt af overordnede veje eller jernbane) Bebyggelse, have og vejareal i randen af udpegningen Naturareal under 3 ha i randen af udpegningen 28

29 Områder til placering af store husdyrbrug Nye udpegninger og retningslinjer Ændringer Formålet med at udpege områder til placering af store husdyrbrug er at vise, hvor der i forbindelse med ansøgning om udvidelse eller etablering af store husdyrbrug vil være færrest konflikter i forhold til andre areal- og miljøinteresser og anden planlægning. Dermed sikres husdyrbrugene en større grad af investeringssikkerhed. Odense Kommune er en bykommune, hvor by og bymæssige funktioner lægger beslag på store dele af det åbne land. Det kan derfor være vanskeligt at finde områder, hvor det er muligt at placere store husdyrbrug. Brun er område til placering af store husdyrbrug Stiplet brun er område, hvor der evt. senere kan ske udpegning til placering af store husdyrbrug e Inden for områder for store husdyrbrug prioriteres udvidelse og etablering af byggeri og anlæg til husdyrproduktion, og husdyrproducenters udviklingsog investeringsinteresser vægtes højt og søges tilgodeset. Byggeri og anlæg til husdyrproduktion i områder til store husdyrbrug skal overholde de gældende miljøregler og retningslinjer for byggeri - bl.a. af hensyn til de landskabelige interesser, jf. retningslinjer i 9.3 og 9.4 og grundvandsinteresserne. Der er dog stadig mulighed for udvikling og udvidelse af husdyrholdet i Odense Kommune navnlig for ejendomme, der er placeret hensigtsmæssigt i forhold til naboer. Men for en del husdyrbedrifter vanskeliggøres udvidelse af den relativt store befolkningstæthed, der medfører, at det kan være vanskeligt at overholde bl.a. afstandskrav til nabobeboelse. Odense Kommune har undersøgt mulighederne for at udpege områder til placering af store husdyrbrug indenfor udpegningen af særlig værdifulde landbrugsområder. Udgangspunktet har været, at der skal være tale om større sammenhængende områder, hvor der er en god infrastruktur, nærhed til biogasanlæg, og hvor der er god afstand til by og byfunktioner. For at forebygge konflikter til naboer og tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresserne har Odense Kommune i sin undersøgelse også taget udgangspunkt i, at der ikke kan ske udpegning indenfor eksisterende og planlagt ny natur og skov, særlige landskabelige og geologiske beskyttelsesområder, områder der i kommuneplan eller anden lovgivning som udgangspunkt skal friholdes for bebyggelse, interesseområder for lufthavn, vejanlæg og råstoffer, samt områder udlagt til væksthusområder. 29

30 Undersøgelsen har vist, at der er tre steder i Odense Kommune, hvor der er områder af en vis størrelse med god infrastruktur, hvor afstanden til eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke er for stor og hvor konflikterne til øvrige arealinteresser er mindre end inden for resten af de særlig værdifulde landbrugsområder. Der er tale om områder mod nord omkring lufthavnen, områder mod syd - syd og øst for Fangel og to mindre områder ved Birkum og Davinde i Odense SØ. Pink oval: Mulige udpegningsområder store husdyrbrug Pink trekant: Svinebrug > 250 DE Grøn trekant: Svinebrug < 250 DE Lysegrøn: Områder med særlige drikkevandsinteresser OSD Grøn: Nitratfølsomme områder NFI Pink oval: Mulige udpegningsområder store husdyrbrug Brun: Særligt værdifulde landbrugsområder Pink trekant: Svinebrug > 250 DE Grøn trekant: Svinebrug < 250 DE For alle de mulige udpegningsområder (bortset fra det østligste ved Davinde) gælder, at de ligger, hvor der er store grundvandsbeskyttelsesinteresser. Den 29. november 2012 kom Naturstyrelsen med en Udmelding om store husdyrbrug og biogasanlæg og deres placeringsmuligheder i OSD og NFI. Heraf fremgår det, at vandplanernes retningslinje nr. 40 og 41 også skal tages i betragtning ved lokalisering af store husdyrbrug. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes for store husdyrbrug. Store husdyrbrug er defineret som mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Store husdyrbrug er på tilladelseslisten, og de kan derfor placeres i områder udpeget som OSD, hvis der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, og der ikke findes al- 30

31 ternative beliggenheder udenfor OSD. Store husdyrbrug kan placeres i NFI-områder, hvis der er tekniske tiltag, som sikrer grundvandsbeskyttelsen. Endvidere skal der også her være vægtige planlægningsmæssige hensyn for en udpegning i NFIområder, og der skal redegøres for, at der ikke findes alternative beliggenheder udenfor NFI. Det eneste område, der ligger udenfor OSD og NFI, er et mindre område på omkring 60 ha mod øst ved Davinde. Området vurderes at være for lille til en udpegning til store husdyrbrug. Området er desuden placeret umiddelbart nord for det regionale rekreative område Tarup-Davinde, der er et væsentligt friluftsområde for Odense by. Afstanden til Davinde Badesø er under 1000 m. Odense Kommune vægter de udendørs rekreative interesser højere end en udpegning til store husdyrbrug. Pink oval: Mulige udpegningsområder store husdyrbrug Mørk blå: Søarealer Turkis: Det rekreative område Tarup-Davinde Over Sø og Land Sort streg: Kommunegrænsen Det er derfor ikke muligt at finde alternative udpegningsmuligheder for store husdyrbrug udenfor OSD og NFI. Odense Kommune prioriterer sikringen af grundvandet højt. En eventuel nedprioritering af grundvandsbeskyttelsen medfører en risiko for forurening af det drikkevand, der skal leveres til Odenses borgere. Der er således et planlægningsmæssigt dilemma i og med, at Odense Kommune skal planlægge for områder til placering af store husdyrbrug, samtidig med at drikkevandet skal beskyttes. Da der ikke findes et alternativ til en placering indenfor OSD og NFI, så foretages der en udpegning på trods af de store drikkevandsinteresser. Der foretages ikke udpegning af alle de mulige områder, men alene for et samlet område syd for Fangel, da det er vurderet, at udpegningen af områder til placering af store husdyrbrug skal have en vis størrelse for, at de kan give den ønskede effekt og for at der i praksis er tilstrækkelig fleksibilitet og valgmuligheder i den endelige placering af kommende husdyrprojekter. Der er derfor udelukkende udpeget et sammenhængende områder over 100 hektar. Dermed begrænses udpegningen indenfor OSD og NFI også, I den nordlige del af kommunen ligger, der nogle mindre områder, som måske i sammenhæng med områder i Nordfyns Kommune kunne udgøre et større sammenhængende område. De områder kan muligvis udpeges ved en senere planlægning i samarbejde med Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune ikke i umiddelbar nærhed udpeger områder til placering af store husdyrbrug vurderes det, 31

32 at områderne i Odense Kommune er for små og fragmenterede. Lugtgeneafstand Der gælder de samme regler for godkendelse af husdyrbrug, uanset om de ligger inden for eller uden for kommuneplanlagte områder. Udpegningen af områder til store husdyrbrug sætter heller ikke nogen begrænsninger for muligheden for fortsat at udvide eksisterende eller etablere store husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder uden for de udpegede. På de følgende sider vises de areal og miljøinteresser, der har indgået i vurderingen af mulighederne for udpegning af områder til placering af store husdyrbrug: Indenfor 1060 m fra Byzone (minus områder, der iflg. KP 2009 skal tilbageføres til landzone) Områder, der efter bestemmelserne i rammerne skal overføres til byzone Kolonihaver Byzone i nabokommunerne Områder, som nabokommunerne i rammerne har fastsat bestemmelser om skal overføres til byzone Lugtgeneafstanden på m er fastlagt i overensstemmelse med Videncenter for Svineproduktions oversigt over sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lugt, der er minimumsafstanden til arealer i byzone og sommerhusområder for en produktion af slagtesvin på stald med 500 dyreenheder. 32

33 300 m buffer Indenfor 700 m fra de landsbyer, der er afgrænset i KP 2009 landsbyer i nabokommunerne Lugtgeneafstanden på 700 m er fastlagt med udgangspunkt i afstanden mellem en svineproduktion på ca. 500 DE og en samlet bebyggelse i landzone. Indenfor 300 m fra Lokalplanlagte (eller byplanvedtægt-) områder i landzone bortset fra områder til tekniske anlæg uden bemanding, såsom Vindmølleområder Regulator- og scraperstation Indskyldningsplads områder til jordbrugsformål natur-, skov- og rekreative områder uden lokalplanlagte aktiviteter og anlæg Lokalplanlagte områder i nabokommunerne områder til tekniske anlæg uden bemanding f.eks. vindmølleområder områder til jordbrugsformål natur-, skov- og rekreative områder uden lokalplanlagte aktiviteter og anlæg Ammoniakfølsomme naturområder Fastsat i 20 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 33

34 Grøn-blå struktur Landskabelige beskyttelsesinteresser a Inden for den Grøn-blå struktur skal beskyttelse og udvikling af natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Der må ikke ske bebyggelse eller etableres anlæg, der kan udgøre en væsentlig barriere for oplevelsen af de sammenhængende landskaber og grønne bystrøg, for spredningsmulighederne for dyr- og planter eller for områdernes rekreative tilgængelighed. Fastsat i kommuneplanen. Særlige landskabelige beskyttelsesområder og områder, hvor der kan ske en forbedring af landskabskarakteren a I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser skal landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes og områderne skal friholdes for tekniske anlæg, byudvikling, spredt bebyggelse og råstofindvinding. Tilstanden eller de karaktergivende træk må ikke ændres, hvis det forringer de eksisterende forhold, eller reducerer muligheden for at styrke landskabets karakter eller oplevelsesmuligheder b I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser må der kun planlægges for eller gennemføres byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bygninger og anlæg skal i disse tilfælde udformes og indpasses under særlig hensyntagen til landskabets 34

35 karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Ændringer kan dog ske, når det medvirker til at genoprette/styrke landskabets karakter eller sker i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. Særlige udsigtsområder d I områder med landskabelige udviklingsmuligheder kan landskabets karakter ændres og forbedres under hensyntagen til områdets landskabskarakter og de omkringliggende landskabers karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand a I områder med særlige udsigter skal de mest værdifulde udsigtskiler og sigtelinjer så vidt muligt friholdes for arealanvendelse, tekniske anlæg eller byggeri, der vil påvirke de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og visuelle sammenhænge i landskabet. 35

36 Særlige geologiske beskyttelsesområder Kystnærhedszonen a De geologiske interesseområder må ikke sløres eller ødelægges af gravning, terrænændringer eller skovbeplantning, og der kan alene ske bebyggelse eller etableres tekniske anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun når beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes a Kystlandskabet skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær beliggenhed. Inden for den 3 km bredde kystnærhedszone må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering b Tilladelse efter planlovens 35 i den kystnære zone kan endvidere kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. 36

37 Bygge og beskyttelseslinjer Naturnetværket Økologiske forbindelser Fortidsmindebeskyttelseslinje Sø og åbeskyttelseslinje Strandbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Kirkebyggelinje b De økologiske forbindelser bør så vidt muligt friholdes for bebyggelse og anlæg, der forringer spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv. Fastsat i naturbeskyttelsesloven. 37

38 Skovrejsningsområder Interesseområder råstoffer a De udpegede skovrejsningsområder ønskes tilplantet med skov. Områderne er udlagt i Region Syddanmarks Råstofplan. Region Syddanmark har udtalt følgende: I Odense Kommune findes råstofinteresseområder for ler og for sand, grus og sten. Det er Region Syddanmarks vurdering, at der kan drives landbrug på arealer udlagt som lerinteresseområder både før og efter en evt. lerindvinding. I interesseområder for sand, grus og sten kan det komme på tale at indvinde råstoffer under grundvandsspejlet, hvorfor det kan være vanskeligt efterfølgende at drive landbrug på arealet. Det er Odense kommunes vurdering, at råstofinteresserne ikke er forenelig med udpegning til placering af store husdyrbrug. 38

39 Områder med kulturbeskyttelsesinteresser Kirkeindsigtskiler a I de særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder kan der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang, og såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes a Inden for udsigtskilerne kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v., såfremt det ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt b Inden for de særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vandstanden i søer, moser og kilder med særlige kulturhistoriske/ arkæologiske beskyttelsesinteresser, normalt ikke meddeles. 39

40 Vejreservationer Det er vejmyndigheden for en ny vestlig Ring 3, der vurderer, om det er tilfældet c (FORSLAG) Inden for reservationen for en ny vestlig Ring 3 omkring Elmelund må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af vejanlægget. Det er vejmyndigheden for en ny vestlig Ring 3, der vurderer, om det er tilfældet. Indflyvningszonen omkring Odense lufthavn er medtaget Inden for de på vejplanen -plankort 6.3-viste reservationer for fremtidig veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg a (FORSLAG) Inden for reservationen for en ny vestlig Ring 3 omkring Stavis Å må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af en ny vestlig Ring 3. Det er vejmyndigheden for en ny vestlig Ring 3, der vurderer, om det er tilfældet b (FORSLAG) Inden for reservationen for en ny vestlig Ring 3 omkring Ryds Å må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af vejanlægget. 40

41 Væksthusområder c De udpegede væksthusområder er forbeholdt væksthusgartneriet. Der kan dog, indenfor væksthusområderne, yderligere placeres følgevirksomheder, der knytter sig til væksthuserhvervets daglige drift, og som ikke er meget pladskrævende. Der skal være tale om en type virksomhed, der indgår i erhvervsgartneriets kompetenceklynge. Virksomhedens forretningsområde skal være koncentreret omkring væksthussektoren og dennes daglige drift. Det vil sige, at f.eks. virksomheder, der producerer væksthusudstyr og som lejlighedsvis leverer til den ene eller den anden væksthusvirksomhed, ikke er omfattet. 41

42 42