Forsøg med grøngødning i energipil

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg med grøngødning i energipil"

Transkript

1 Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther, Økologisk Landsforening Juni 215

2 Forsøg med grøngødning i pil Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther, Økologisk Landsforening

3 AgroTech AgroTech omsætter forskning til forretning gennem vidensbaseret rådgivning, teknologiske services og innovation inden for: Miljø / Planter / Fødevarer Forsøg med grøngødning i energipil

4 INDHOLD 1. Sammendrag Indledning Forsøg 1 ved Tylstrup, anlagt Forsøg 2 ved Tylstrup, anlagt Forsøg 3 ved Terndrup, anlagt Forsøg 4 ved Farsø, anlagt Diskussion og konklusion Forsøg med grøngødning i energipil

5 1. SAMMENDRAG Anvendelse af kvælstoffikserende grøngødning som kvælstofkilde er velafprøvet i mange sammenhænge, men anvendelse af grøngødning i pil er kun meget sparsomt belyst. For at undersøge mulighederne for at anvende grøngødning i pil er der i perioden gennemført fire markforsøg. I forsøgene er der afprøvet forskellige kvælstoffikserende grøngødningsarter med særlig fokus på hvidkløver, rødkløver og blodkløver samt honningurt som en ikke-kvælstoffikserende referenceart. Der er også afprøvet andre arter samt enkelte forskellige blandinger og udsædsmængder. For at sammenligne effekten af grøngødning med gødskning blev der i 3 af forsøgene (forsøg 2, 3 og 4) gødsket i pilens 2. vækstsæson med organisk gødning (Biogrow, NPK 1-3-1) svarende til 12 kg kvælstof pr. ha. I tre af forsøgene (forsøg 1, 2 og 3) blev grøngødningen udsået i pilens etableringsår men først mellem 44 og 62 dage efter plantning af pilen. Derved har pilen fået et forspring i forhold til grøngødningen, og der har været mulighed for at bekæmpe ukrudt i en periode mellem plantning af pil og udsåning af grøngødning. Blodkløver og honningurt etableredes godt og blev kraftige i etableringsåret men var næsten væk året efter. Hvidkløver og rødkløver etableredes også relativt godt i etableringsåret men blev endnu kraftigere året efter etableringen. Der var generelt en høj dækningsgrad af grøngødning+ukrudt, men i parceller med veletableret grøngødning erstattede grøngødningen i stort omfang ukrudtet. I ét af de tre forsøg (forsøg 3) var der en del ukrudt ved udsåning af grøngødningen, og i dette forsøg kom grøngødningen til at udgøre en væsentlig mindre del af bunddækket i pilen. I et af forsøgene (forsøg 4) blev grøngødningen udsået i pilens 2. vækstsæson. Pilen blev renholdt meget effektivt med ca. 8 gange strigling i etableringsåret og blev godt etableret. Ved udsåning af grøngødningen i det følgende forår var der dog en stor bestand af nyfremspiret frøukrudt, og da ukrudtet ikke blev bekæmpet før udsåningen, har ukrudtet formodentlig konkurreret meget hårdt mod grøngødningen. Derfor blev der kun etableret meget lidt grøngødning i dette forsøg. Det er derfor meget vigtigt, at pilen er renholdt helt indtil, at grøngødningen udsås. I et af forsøgene (forsøg 1) blev der afprøvet rækkefræsning mellem planterækkerne i maj i 2. vækstsæson for at fremme mineraliseringen af kvælstof fra grøngødningerne. Bestanden af hvidkløver og rødkløver blev kraftigt reduceret mellem planterækkerne både ved let fræsning og kraftig fræsning, og til gengæld var der en del nyfremspiring af frøukrudt. en stod dog stadig ret kraftigt i planterækkerne. På grund af meget uensartet jordbund og pilevækst (forsøg 1) og for dårlig etablering af grøngødning og for meget ukrudt (forsøg 3 og 4) blev der kun lavet måling af grøngødningens virkning på pilens udbytte i ét af forsøgene (forsøg 2). I ubehandlede parceller var tørstofudbyttet (sum af 1. og 2. vækstsæson) 7,2 tons pr. ha, mens det for parceller med kvælstoffikserende grøngødninger varierede mellem 8,1 og 12,5 tons pr. ha, og for honningurt var det kun 5,5 tons pr. ha. Til sammenligning var tørudbyttet i parceller med gødskning med 12 kg N pr. ha i 2. vækstsæson 11,2 tons pr. ha. Selvom udbytteforskellene ikke var statistisk sikre (P=,111), så tyder resultaterne på, at kvælstoffikserende grøngødninger kan bidrage til at øge tørstofudbyttet i pil, og i dette forsøg synes effekten i Forsøg med grøngødning i energipil

6 bedste fald at være på niveau med at gødske med 12 kg kvælstof pr. ha. Det er dog også meget relevant hvilken effekt, der måtte være udover de to første vækstsæsoner. Udbytteeffekten af at gødske med 12 kg kvælstof pr. ha i pilens 2. vækstsæson blev målt i to af forsøgene (forsøg 2 og 4). Merudbyttet ved gødskning varierede mellem 1,7 og 4, tons tørstof pr. ha (26-55 %, hhv. forsøg 4 og 2), og som gennemsnit af forsøgene var merudbyttet på 2,8 tons tørstof pr. ha, hvilket kun var næsten signifikant (P=,97). Rentabiliteten ved gødskning af pil afhænger især af gødningspris, merudbytte i pil samt flispris. Ved gældende priser vil gødskning med konventionel handelsgødning knap kunne betale sig i det ene forsøg men formodentlig kunne øge dækningsbidraget i det andet forsøg. For den anvendte organiske gødning er kvælstofprisen noget højere, og gødskningen med denne gødningstype og -mængde vil ikke være rentabel. Hvis der kan gødskes med husdyrgødning til en lavere kvælstofpris end prisen på konventionel handelsgødning, så vil det formodentlig ofte være rentabelt. Anvendelse af grøngødning i pil formodes at kunne udgøre et alternativ til gødskning med kvælstofgødning. Hvis udsåning af hvidkløver eller rødkløver i praksis kan give et merudbytte efter 2. vækstsæson i samme størrelsesorden som i forsøget (2-5 tons tørstof pr. ha), så vil grøngødningen højst sandsynligt forbedre rentabiliteten ved piledyrkningen. Forsøgene i projektet har demonstreret, at grøngødningsarter såsom hvidkløver, rødkløver og blodkløver kan etableres i en pilekultur, og resultaterne antyder også, at der kan være en positiv effekt på pilens udbytte. En sådan effekt vil være af stor interesse både for økologiske og konventionelle pileavlere. Der er dog også mange ubesvarede spørgsmål om brugen og effekten af grøngødning i pil, bl.a. om samspillet mellem ukrudtsbekæmpelse og etablering af grøngødning, om optimal grøngødningsart, udsædsmængde og etableringstidspunkt, om der skal laves jordbearbejdning, afklipning eller andet i grøngødningen mellem planterækkerne, og hvordan grøngødningens overlevelse og effekt er på længere sigt i en pilekultur. Forsøg med grøngødning i energipil

7 2. INDLEDNING I perioden har Økologisk Landsforening gennemført projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold. Et hovedformål med projektet har været at belyse anvendelsen af grøngødning ved dyrkning af energipil, bl.a. med det formål at sikre pilens kvælstofforsyning og dermed vækst. Som en del af projektet har AgroTech og Økologisk Landsforening i samarbejde gennemført fire markforsøg i projektperioden. Denne rapport beskriver de fire forsøg og opsummerer hovedresultaterne. De fire forsøg er desuden oprettet i forsøgsdatabasen Nordic Field Trial System, og for hvert forsøg er der angivet et link til forsøgets resultatside, hvor alle indberettede data, notater og fotos i databasen kan ses. Selvom hovedresultaterne er beskrevet i denne rapport, kan det anbefales at se fotodokumentationen fra forsøgene på resultatsiderne. Forsøg med grøngødning i energipil

8 3. FORSØG 1 VED TYLSTRUP, ANLAGT 212 Materialer og metoder I 212 blev der udsået en række forskellige grøngødninger i pil (tabel 1) på en JB2 ved Tylstrup. Der indgik 7 forskellige kvælstoffikserende grøngødninger i renbestand samt en blanding af 11 forskellige arter (fodermarvkål, oliehør, gul stenkløver, boghvede, honningurt, quinoa, alsikekløver, esparsette, kællingetand, rødkløver og hvidkløver). Tabel 1. sarter og udsædsmængder i forsøg i pil, anlagt 212 ved Tylstrup. Pollen-nektarblandingen bestod af 11 forskellige arter. Behandling, art og sort Udsædsmængde, kg/ha 1 Jordkløver Dalkeith 15 2 Gul lupin Mister 75 3 Pollen-nektarblanding 11 arter 12 4 Rødkløver Rajah 8 5 Sneglebælg Virgo 8 6 Blodkløver Heusers Ostart 12 7 Kællingetand Lotanova 8 8 Hvidkløver Rivendel 4 Pil af klonerne Tordis og Inger blev plantet 15/4 212, og der blev renholdt med strigling 4 gange samt håndlugning af gråbynke frem til udsåning af grøngødning 29/ Hver grøngødning blev udsået i en stribe på 4 dobbeltrækkers bredde (9 m) gennem hele markens længde (ca. 25 m). Pilens etårs skud blev afpudset 15/4 213 i ca. halvdelen af marken. I foråret 213 blev der anlagt forsøg i den del af marken, der blev pudset af. Formålet med forsøget var at belyse effekten af forskellig jordbehandling i 2. vækstsæson både på de forskellige grøngødningers vækst og pilens vækst. Forsøget er nærmere beskrevet på resultatsiden for forsøg og jordbearbejdning i energipil, hvor der findes data, notater samt fotos fra forsøget. Nedenfor er forsøgets gennemførelse beskrevet kort, og hovedresultaterne er opsummeret. I forsøget indgik tre forskellige jordbehandlinger: = ingen jordbehandling ½ = let fræsning med rækkefræser (PTO = 54 omdr./min.) 1 = kraftig fræsning med rækkefræser (PTO = 1. omdr./min.) Indenfor hver grøngødning blev der lavet 15 m strækning med hver jordbehandling over de 4 m dobbeltrække, og dette blev gentaget 2 gange, dvs. forsøget var i alt 9 m langt. Fræsningen blev foretaget 28/ Der var kommet lidt regn lige før fræsningen, men jorden var ikke meget våd i overfladen. I dybden var jorden moderat fugtig efter en del regn i den senere tid. Hele arealet med jordkløver blev fræset, så jordkløver indgår ikke i dette forsøg. Forsøg med grøngødning i energipil

9 Dækningsgrad (%) Dækningsgraden for grøngødning og ukrudt blev bedømt 28/5 213 umiddelbart før jordbehandlingerne. Effekten af fræsningen blev vurderet 27/8 213 ved registrering af dækningsgrader imellem planterækkerne, dvs. i det fræsede areal. Efter en tør periode i juli og august 213 viste der sig at være meget uensartet pilevækst henover forsøgsarealet pga. meget forskelligartet jordbund i forsøgsarealet varierende fra høj, tør sandjord til relativt fugtig lavbundsjord. Derfor blev det opgivet at lave de planlagte målinger af kvælstofstatus i pilen og Nmin-målinger i jorden m.m. Resultater Dækningsgrad for grøngødning og ukrudt i maj 213 ses i figur 1. Der var en kraftig bestand af hvidkløver og rødkløver, og i pollen-nektarblandingen var der en kraftig bestand af rødkløver, som dominerede i blandingen. Desuden var der noget kællingetand, men bestanden var ikke nær så kraftig som for hvidkløver og rødkløver. Sneglebælg var næsten væk, og blodkløver, gul lupin og jordkløver var helt væk (dog ingen specifik registrering i jordkløver). Der foreligger ingen registreringer af dækningsgraden for grøngødningerne i 212, men bl.a. blodkløver og gul lupin stod kraftig. Dækningsgrader i august 213 er vist i figur 2 for parceller med hhv. ingen rækkefræsning, let rækkefræsning og kraftig rækkefræsning. I parceller uden fræsning svarede dækningsgraderne for grøngødning nogenlunde som i maj med kraftig bestand af hvidkløver, og rødkløver men nu også med en del kællingetand. Pollen-nektarblandingen var knap så kraftig som i maj. I parceller med blodkløver, sneglebælg og gul lupin var der fortsat ingen grøngødning, men ukrudtsmængden er til gengæld øget voldsomt. I parceller med let og især kraftig fræsning var grøngødningen hæmmet særdeles meget, og til gengæld var der en kraftig bestand af frøukrudt, bl.a. frøukrudt der var fremspiret i den fræsede jord. Rødkløver og hvidkløver stod dog stadig kraftigt inde i planterækken. Som nævnt har det ikke været muligt at foretage målinger af virkningen af jordbehandlingen på pilens vækst, men forsøget viser, at grøngødningerne generelt hæmmes meget af rækkefræsningen mellem rækkerne, og at der så i stedet kommer en del ukrudt og ukrudt - dækningsgrad Tylstrup 28/5 213 sart Figur 1. Dækningsgrad for grøngødning og ukrudt i forsøget ved Tylstrup, anlagt i 212. Pilen blev plantet 15/4 212, og grøngødningen blev udsået 29/ Forsøg med grøngødning i energipil

10 Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) og ukrudt - uden fræsning Tylstrup 27/8 213 sart og ukrudt - let fræsning Tylstrup 27/8 213 sart og ukrudt - kraftig fræsning Tylstrup 27/8 213 sart Figur 2. Dækningsgrad for grøngødning og ukrudt i forsøget ved Tylstrup, anlagt i 212, afhængig af jordbehandling. Pilen blev plantet 15/4 212, og grøngødningen blev udsået 29/ Tre niveauer af jordbehandling blev udført 28/5 213 med hhv. ingen rækkefræsning, let rækkefræsning (PTO=54 omdr./min.) eller kraftig rækkefræsning (PTO=1. omdr./min.). Forsøg med grøngødning i energipil

11 4. FORSØG 2 VED TYLSTRUP, ANLAGT 213 Materialer og metoder I forsommeren 213 blev der anlagt to forsøg efter samme forsøgsplan med grøngødning i pil, det ene ved Tylstrup og det andet ved Terndrup (se efterfølgende afsnit). Forsøget ved Tylstrup er nærmere beskrevet på resultatsiden for forsøg i energipil, hvor der findes data, notater samt fotos fra forsøget. Nedenfor er forsøgets gennemførelse beskrevet kort, og hovedresultaterne er opsummeret. I begge forsøg var der 8 forsøgsled (tabel 2), nemlig et ubehandlet led, et led med gødskning med organisk gødning, 5 led med forskellige kvælstoffikserende grøngødningsarter samt et led med en ikke-kvælstoffikserende grøngødning. erne blev udsået i pilens etableringsår, mens gødningen i led 2 blev udbragt i pilens 2. vækstsæson. I begge forsøg var der 3 gentagelser og en parcelstørrelse på 15 m i længden og 5 dobbeltrækker (11,25 m) i bredden, dvs. i alt 168,75 m 2 pr. parcel. Tabel 2. og gødskning i forsøg i pil, anlagt 213 ved Tylstrup og Terndrup. en blev udsået i pilens etableringsår. Gødskning i 2. vækstsæson blev tilført i form af organisk gødning (Biogrow m. 1 % N). Behandling, art og sort Udsået 1. vækstsæson 1 Ingen Ingen Gødskning i 2. vækstsæson, kg N/ha 2 Ingen 12 kg N/ha Udsædssædsmængde, kg/ha Tusindkornvægt, g Udsædsmængde, frø/m 2 3 Hvidkløver Rivendel Ingen 4, Hvidkløver Mikrokløver Pirouette Ingen 4, Rødkløver Callisto Ingen 8 1, Blodkløver Heusers Ostart Ingen 15 2,5 6 7 Blanding Hvidkløver, Rivendel Ingen 2,7 286 Blodkløver, Heusers Ostart Ingen 8 2, Honningurt Angelina Ingen 1 2, 5 Forsøget i Tylstrup blev etableret på en JB2, der havde været i omdrift til og med 212, senest med vinterhvede. I april 213 blev der udbragt 2 tons svinegylle pr. ha (svarende til ca. 9 kg N pr. ha) før pløjning sidst i april. Pil af klonen Tordis blev plantet 4/ Efter plantning blev ukrudt bekæmpet mekanisk med strigling 3 gange og rækkefræsning 1 gang (26/6). Forsøget blev anlagt 3/7 213, hvor pilen var,3-,5 m høj. Lige inden udsåning af grøngødningen blev forsøgsarealet striglet (dvs. 4. strigling efter etablering). Frø af grøngødningerne blev opblandet med sand og udsået manuelt. Det havde regnet en del før udsåningen, så jorden var relativt fugtig. Der kom desuden nedbør umiddelbart efter udsåningen. I led 2 blev der 4/5 214 gødsket med organisk gødning i form af Biogrow (pelleteret kød- og benmel med N-, P- og K-indhold på hhv. 1, 3 og 1 %) svarende til 12 kg N pr. ha. Forsøg med grøngødning i energipil

12 Igennem vækstsæsonen 213 og 214 blev der løbende foretaget registreringer, bl.a. af dækningsgrad for grøngødningerne og ukrudt. I september 213 og september 214 blev der lavet planteklip (1 m 2 pr. parcel) til bestemmelse af samlet tørstofproduktion og kvælstofoptagelse i den overjordiske biomasse af grøngødning og ukrudt. I oktober 213 og november 214 blev der målt Nmin i jorden (ledprøve, dvs. én fælles prøve for de tre gentagelser pr. led). I december 214 blev der målt tørstofudbytte og kvælstofoptagelse i pilen i 1 m dobbeltrække pr. parcel (22,5 m 2 ). Resultater Dækningsgrader af grøngødning og ukrudt på forskellige tidspunkter ses i figur 3. Jorden var fugtig ved udsåningen, hvilket gav en god fremspiring, og trods en lang, tør periode fra først i juli til ind i august 213 blev grøngødningen godt etableret, og sidst i august 213 var der en betydelig dækningsgrad især i parceller med blodkløver og honningurt og knap så stor i rødkløver og hvidkløver. Hvidkløversorten Pirouette er en meget småbladet type, som ikke etableredes så godt og hurtigt. I 214 var der kun en moderat genvækst af blodkløver og honningurt, mens der var en meget kraftig vækst af rødkløver og hvidkløver (især sorten Rivendel). I parceller med hvidkløver+blodkløver dominerede blodkløveren i 213, mens det var hvidkløveren, der dominerede i 214. sbestanden var domineret af frøukrudt, og den gode etablering af grøngødning bevirkede, at der var en væsentligt mindre forekomst af ukrudt sammenlignet med ubehandlede parceller. Udviklingen af grøngødningerne afspejles også i plantehøjden (figur 4). Honningurt blev meget høj i etableringsåret. Rødkløver blev efterhånden også høj i 214, og samlet set var rødkløver meget kraftig i 2. vækstsæson. Forsøg med grøngødning i energipil

13 Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) og ukrudt - dækningsgrad Tylstrup 27/8 213 og ukrudt - dækningsgrad Tylstrup 18/ og ukrudt - dækningsgrad Tylstrup 4/5 214 og ukrudt - dækningsgrad Tylstrup 17/ og ukrudt - dækningsgrad Tylstrup 13/7 214 og ukrudt - dækningsgrad Tylstrup 13/ Figur 3. Dækningsgrad for grøngødning og ukrudt i forsøget ved Tylstrup. Pilen blev plantet 4/5 213, og grøngødningen blev udsået 3/ I led 2 blev der gødsket med Biogrow 4/ Forsøg med grøngødning i energipil

14 Højde (cm) - højde Tylstrup / / / / /9 214 Figur 4. Højde af grøngødning i forsøget ved Tylstrup. Pilen blev plantet 4/5 213, og grøngødningen blev udsået 3/ I september 213 og september 214 blev der målt samlet tørstofproduktion og kvælstofoptagelse i den overjordiske biomasse af grøngødning og ukrudt (figur 5). Det blev ikke analyseret, hvor stor en andel, der kom fra hhv. grøngødning og ukrudt, men dækningsgraderne i figur 3 indikerer, at grøngødningen generelt udgjorde hovedparten. I september 213 var der en biomasse på 1,6-2,8 tons tørstof pr. ha og en kvælstofmængde på kg N pr. ha. Der ses en tendens til højere kvælstofmængde i parceller med rødkløver, men der var dog ingen sikre forskelle mellem behandlinger, hverken mht. tørstofmængde (P=,691) eller kvælstofmængde (P=,487). I september 214 udgjorde biomassen,4-1,4 tons tørstof pr. ha med signifikant højere mængde for hvidkløver+blodkløver og signifikant lavere for ren blodkløver end for øvrige behandlinger (P=,4). Kvælstofmængden udgjorde 1-23 kg N pr. ha med signifikant højere niveau for de to hvidkløversorter i renbestand end de øvrige behandlinger (P=,4). Niveauet af både tørstof og kvælstof var dog væsentligt lavere i 214 end i 213, formodentlig fordi pilen har bundet en del næringsstoffer i løbet af 2. vækstsæson. Forsøg med grøngødning i energipil

15 Kvælstofoptagelse (kg N/ha) Kvælstofoptagelse (kg N/ha) Tørstofproduktion (tons TS/ha) Tørstofproduktion (ton TS/ha) 4 Tørstofproduktion i grøngødning+ukrudt (1. år) Tylstrup 18/ Tørstofproduktion i grøngødning+ukrudt (2. år) Tylstrup 16/ Kvælstofoptagelse i grøngødning+ukrudt (1. år) Tylstrup 18/ Kvælstofoptagelse i grøngødning+ukrudt (2. år) Tylstrup 16/9 214 Figur 5. Tørstofproduktion (øverst) og kvælstofoptagelse (nederst) i grøngødning og ukrudt i forsøget ved Tylstrup. Pilen blev plantet 4/5 213, og grøngødningen blev udsået 3/ I led 2 blev der gødsket med Biogrow 4/ Tørstofproduktion og kvælstofoptagelse blev målt i den overjordiske del af biomassen (ekskl. pilen) i september 213 (til venstre) og september 214 (til højre). Fejllinjer angiver 95 % konfidensinterval. Bemærk forskellige skalaer på y-aksen i figurerne for hvert af de to år. Jordprøver viste Nmin-indhold i -1 cm dybde på mellem 3 og 8 kg N pr. ha i oktober 213 og mellem 1 og 23 kg N pr. ha i november 214 (figur 6). For hvidkløver Rivendel er Nmin-resultatet i 214 udeladt pga. en urealistisk høj værdi i 25-1 cm dybde (24 og 7 kg N pr. ha i hhv. -25 og 25-1 cm). Da der ikke var nogen gentagelser i Nminmålingerne, kan der ikke beregnes statistisk usikkerhed, men umiddelbart ser en del grøngødninger ud til at have sænket Nmin-niveauet i forhold til ubehandlet i efteråret 213. Dette kan skyldes, at de udsåede grøngødninger har optaget en del mineralsk kvælstof, men at der endnu ikke er begyndt at blive mineraliseret fikseret kvælstof fra grøngødningerne. I efteråret 214 var Nmin-niveauet væsentligt lavere end i 213. Da kvælstofoptagelsen i grøngødningerne også generelt var lavere i 214 end i 213 (figur 5), kan den lavere Nmin-måling i 214 tyde på, at pilen har optaget en del kvælstof i løbet af 2. vækstsæson, inkl. hoved parten af det fikserede kvælstof som evt. er mineraliseret fra grøngødningerne. Forsøg med grøngødning i energipil

16 Nmin (kg N/ha) Nmin (kg N/ha) Nmin i jorden Tylstrup 22/1 213 Nmin i jorden Tylstrup 5/ cm dybde 25-1 cm dybde cm dybde 25-1 cm dybde Figur 6. Nmin-målinger i jorden i efteråret 213 og 214 i pil med forskellige grøngødninger i forsøget ved Tylstrup. Pilen blev plantet 4/5 213, og grøngødningen blev udsået 3/ I led 2 blev der gødsket med Biogrow 4/ Bemærk forskellige skalaer på y-akserne. I december 214 blev der målt tørstofudbytte i pilen samt kvælstofoptagelse i den høstede biomasse (figur 7). Pilens vækst var væsentligt dårligere i den ene ende af forsøget, og i dataanalysen af udbyttet blev der forsøgt korrigeret for dette ved en blokinddeling, ligesom der blev korrigeret for plantetallet i de enkelte parceller. Tørstofudbyttet varierede fra 7,3 til 12,5 tons tørstof pr. ha, og kvælstofoptagelsen varierede fra 32 til 75 kg N pr. ha mellem de forskellige behandlinger, og disse mængder svarer til summen af udbyttet i 1. og 2. vækstsæson. Kvælstofkoncentrationen i tørstoffet varierede mellem,51 og,66 % (ikke vist), og trods nogen variation i kvælstofkoncentration afspejler tørstofudbyttet og kvælstofoptagelsen nogenlunde samme billede (figur 7). Samlet set var der ingen signifikante forskelle mellem de 8 behandlinger, hverken mht. tørstofudbytte (P=,111) eller kvælstofoptagelse (P=,17). Der ses dog en tendens til lavere tørstofudbytte og kvælstofoptagelse i ubehandlede parceller og især i parceller med honningurt. I en analyse, hvor de kvælstoffikserende grøngødninger blev samlet i én gruppe, gav honningurt signifikant lavere tørstofudbytte end gødskning med organisk gødning og udsåning af kvælstoffikserende grøngødning (P=,35). For ubehandlede parceller var der også tendens til lavere udbytte end i parceller med gødskning og kvælstoffikserende grøngødninger, men forskellen var ikke signifikant. Det lave tørstofudbytte i pil i parceller med honningurt kan skyldes, at honningurten blev meget kraftig i 1. vækstsæson (figur 3 og 4) og optog en betydelig mængde vand men uden at fiksere kvælstof til senere gavn for pilen. Derved kan honningurten i princippet have en virkning, der svarer til konkurrencen fra ukrudt. I figur 7 fremgår det også, at tørstofudbyttet for rødkløver, hvidkløversorten Rivendel og hvidkløver+blodkløver ligger omtrent på niveau med udbyttet ved gødskning med 12 kg N pr. ha. Resultaterne tyder på, at kvælstoffikserende grøngødninger kan bidrage til at øge tørstofudbyttet i pil, og effekten synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 12 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson. (Se afsnit om forsøg 4 ved Farsø vedr. samlet analyse af effekten af gødskning med organisk gødning). Forsøg med grøngødning i energipil

17 Tørstofudbytte (tons TS/ha) Kvælstoffjernelse (kg N/ha) Tørstofudbytte i pil (1.+2. år) Tylstrup 9/ Kvælstoffjernelse i pil (1.+2. år) Tylstrup 9/ Figur 7. Tørstofudbytte og kvælstoffjernelse i pil med forskellige grøngødninger i forsøget ved Tylstrup. Pilen blev plantet 4/5 213, og grøngødningen blev udsået 3/ I led 2 er der gødsket med Biogrow 4/ Pilen blev høstet 9/12 214, og udbytte og kvælstoffjernelse svarer til summen af 1. og 2. vækstsæson. Fejllinjer angiver 95 % konfidensinterval. Forsøg med grøngødning i energipil

18 5. FORSØG 3 VED TERNDRUP, ANLAGT 213 Materialer og metoder I forsommeren 213 blev der anlagt to forsøg efter samme forsøgsplan med grøngødning i pil, det ene ved Tylstrup (se foregående afsnit) og det andet ved Terndrup. Forsøget ved Terndrup er nærmere beskrevet på resultatsiden for forsøg i energipil, hvor der findes data, notater samt fotos fra forsøget. Nedenfor er forsøgets gennemførelse beskrevet kort, og hovedresultaterne er opsummeret. I forsøget indgår 8 forsøgsled (tabel 2), nemlig et ubehandlet led, et led med gødskning med organisk gødning, 5 led med forskellige kvælstoffikserende grøngødningsarter samt et led med en ikke-kvælstoffikserende grøngødning. erne blev udsået i pilens etableringsår, mens gødningen i led 2 blev udbragt i pilens 2. vækstsæson. Der var 3 gentagelser og en parcelstørrelse på 15 m i længden og 5 dobbeltrækker (11,25 m) i bredden, dvs. i alt 168,75 m 2 pr. parcel. Forsøget i Terndrup blev etableret på en JB3, der havde været i omdrift forud for plantning med pil, med dyrkning af korn i 212. Pil af klonen Inger blev plantet 24/ Efter plantning blev ukrudt bekæmpet mekanisk med bl.a. rækkefræsning frem til etablering af forsøget 25/ Der var dog en hel del ukrudt især i planterækkerne, både frøukrudt og flerårigt rodukrudt. Desuden var bestanden af pileplanter temmelig ujævn med en del manglende planter og variation i plantehøjde mellem 5 og 5 cm. Frø af grøngødningerne blev opblandet med sand og udsået manuelt. Jorden var tør i overfladen men fugtig lidt under overfladen. Det havde regnet en del før udsåningen, så jorden var relativt fugtig. Pilens etårs skud blev afpudset i vinteren I led 2 blev der 4/5 214 gødsket med organisk gødning i form af Biogrow (1 % N) svarende til 12 kg N pr. ha. Igennem vækstsæsonen 213 og 214 blev der løbende foretaget registreringer, bl.a. af dækningsgrad for grøngødningerne og ukrudt. I september blev der lavet planteklip (1 m 2 pr. parcel) til bestemmelse af samlet tørstofproduktion og kvælstofoptagelse i den overjordiske biomasse af grøngødning og ukrudt. I oktober 213 blev der målt Nmin i jorden (ledprøve, dvs. én fælles prøve for de tre gentagelser pr. led). Da forsøget var meget præget af den kraftige ukrudtsforekomst, blev det vurderet, at det ikke ville give brugbar viden at gennemføre de planlagte målinger af udbytte af grøngødning og af pil samt Nmin-målinger i jorden i efteråret 214. Resultater Dækningsgrader af grøngødning og ukrudt på forskellige tidspunkter ses i figur 8. I september 213 lignede den relative etablering af de forskellige grøngødninger den tilsvarende etablering i forsøget ved Tylstrup (figur 3) med størst dækningsgrad i honningurt og mindst i hvidkløversorten Pirouette. Men mens grøngødningerne udgjorde hovedparten af plantedækket i Tylstrupforsøget i etableringsåret, så udgjorde de en væsentlig mindre andel i Terndrupforsøget, hvor ukrudt generelt dækkede mere end halvdelen af jorden (figur 8). Året efter etablering var der stort set samme billede, dog var rødkløver blevet lidt kraftigere, mens honningurt nu havde den mindste dækningsgrad. Udviklingen af grøngødningerne afspejles også i plantehøjden (figur 9), idet planterne generelt var lavere end i Tylstrupforsøget (figur 4). Rødkløver, blodkløver og honningurt var forholdsvis Forsøg med grøngødning i energipil

19 Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) høje i august 214 (figur 9), men dækningsgraden viser, at der var tale om en tynd bestand (figur 8). Den dårligere etablering af grøngødning i Terndrupforsøget formodes at skyldes den meget kraftige konkurrence fra ukrudt, som allerede var delvis etableret ved udsåning af grøngødningen. og ukrudt - dækningsgrad Terndrup 17/9 213 og ukrudt - dækningsgrad Terndrup 4/ og ukrudt - dækningsgrad Terndrup 17/6 214 og ukrudt - dækningsgrad Terndrup 13/ Figur 8. Dækningsgrad for grøngødning og ukrudt i forsøget ved Terndrup. Pilen blev plantet 24/4 213, og grøngødningen blev udsået 25/ I led 2 blev der gødsket med Biogrow 4/ Forsøg med grøngødning i energipil

20 Højde (cm) højde Terndrup 3/ / /8 214 Figur 9. Højde af grøngødning i forsøget ved Terndrup. Pilen blev plantet 24/4 213, og grøngødningen blev udsået 25/ I september 213 blev der målt samlet tørstofproduktion og kvælstofoptagelse i den overjordiske biomasse af grøngødning og ukrudt (figur 1). Det blev ikke analyseret, hvor stor en andel, der kom fra hhv. grøngødning og ukrudt, men dækningsgraderne i figur 8 indikerer, at ukrudt generelt udgjorde hovedparten. Den samlede biomasse var mellem 2, og 3,1 tons tørstof pr. ha, og kvælstofmængden var mellem 4 og 63 kg N pr. ha, og begge dele er derfor på omtrent samme niveau som i etableringsåret i Tylstrupforsøget (figur 5). Der var ingen signifikante behandlingsforskelle, hverken mht. tørstofmængde (P=,691) eller kvælstofmængde (P=,693). Den store ukrudtsforekomst kan være medvirkende til, at der ikke ses nogen sikre forskelle mellem behandlingerne. Jordprøver i oktober 213 viste Nmin-indhold i -1 cm dybde på mellem 37 og 69 kg N pr. ha (figur 11), og niveaumæssigt svarer det omtrent til Tylstrupforsøget i oktober 213 (figur 6). For hvidkløver+blodkløver er Nmin-resultatet udeladt pga. en urealistisk høj værdi i 25-1 cm dybde (19 og 178 kg N pr. ha i hhv. -25 og 25-1 cm). Da der ikke var nogen gentagelser i Nmin-målingerne, kan der ikke beregnes statistisk usikkerhed. For nogle af grøngødningerne i Terndrupforsøget synes der at være tendens til lavere Nmin-niveau end i ubehandlede parceller, men på tværs af de to forsøg ses ikke noget tydeligt mønster. Forsøg med grøngødning i energipil

21 Nmin (kg N/ha) Tørstofproduktion (tons TS/ha) Kvælstofoptagelse (kg N/ha) Tørstofproduktion i grøngødning+ukrudt (1. år) Terndrup 17/ Kvælstofoptagelse i grøngødning+ukrudt (1. år) Terndrup 17/9 213 Figur 1. Tørstofproduktion (til venstre) og kvælstofoptagelse (til højre) i grøngødning og ukrudt i forsøget ved Terndrup. Pilen blev plantet 24/4 213, og grøngødningen blev udsået 25/ I led 2 blev der gødsket med Biogrow 4/ Tørstofproduktionen blev målt i den overjordiske del af biomassen (ekskl. pilen) i september 213. Fejllinjer angiver 95 % konfidensinterval Nmin i jorden Terndrup 11/ cm dybde 25-1 cm dybde Figur 11. Nmin-målinger i jorden i efteråret 213 i pil med forskellige grøngødninger i forsøget ved Terndrup. Pilen blev plantet 24/4 213, og grøngødningen blev udsået 25/ I led 2 blev der gødsket med Biogrow 4/ Forsøg med grøngødning i energipil

22 6. FORSØG 4 VED FARSØ, ANLAGT 214 Materialer og metoder I foråret 214 blev der anlagt et forsøg i pil ved Farsø. Forsøget er nærmere beskrevet på resultatsiden for forsøg i energipil, hvor der findes data, notater samt fotos fra forsøget. Nedenfor er forsøgets gennemførelse beskrevet kort, og hovedresultaterne er opsummeret. I forsøget var der 9 forsøgsled (tabel 3), nemlig et ubehandlet led, et led med gødskning med organisk gødning, 6 led med kvælstoffikserende grøngødningsarter, blandinger og forskellige udsædsmængder samt et led med en ikke-kvælstoffikserende grøngødning. erne blev udsået i starten af pilens 2. vækstsæson, dvs. ikke som i forsøg 2 ved Tylstrup og forsøg 3 ved Terndrup, hvor grøngødning blev udsået i pilens etableringsår. Gødningen i led 2 blev udbragt i pilens 2. vækstsæson, dvs. ligesom i forsøgene ved Tylstrup og Terndrup. I forsøget var der 3 gentagelser og en parcelstørrelse på 15 m i længden og 5 dobbeltrækker (11,25 m) i bredden, dvs. i alt 168,75 m 2 pr. parcel. Forsøget blev etableret på en lavtliggende JB11 med 57 % humus. De seneste 1 år før plantning af pil havde marken været dyrket med slætgræs (1-3 % kløver). Før etablering af pilen blev græsset sprøjtet med glyphosat, reolpløjet, tromlet, harvet og tromlet igen. Pil af klonen Inger blev plantet 6/6 213, der blev tromlet efter plantningen, og ukrudt blev bekæmpet effektivt med strigling ca. 8 gange i løbet af 1. vækstsæson. Pilens etårs skud blev ikke afpudset, og ved anlæg af forsøget 11/4 214 var der en god og relativt ensartet bestand af pil med en højde på typisk 1,5-2, m. På dette tidspunkt var der enkelte puder af ukrudt fra 213 (især vejpileurt) og generelt forholdsvis meget bar jord. Der var dog særdeles meget frøukrudt på vej i store dele af marken, bl.a. ferskenpileurt på kimbladsstadiet. Der blev ikke foretaget nogen jordbehandling lige før udsåning af grøngødningen, og frø af grøngødningerne blev opblandet med sand og udsået manuelt 11/ Samme dag blev der i led 2 gødsket med organisk gødning i form af Biogrow (1 % N) svarende til 12 kg N pr. ha. Jorden var tør i overfladen men generelt temmelig fugtig næsten op til overfladen. Der kom nogen nedbør få dage efter udsåning af grøngødningen. Igennem vækstsæsonen 214 blev der flere gange foretaget registreringer, bl.a. af dækningsgrad for grøngødningerne og ukrudt. Da der var en meget kraftig bestand af ukrudt og kun meget lidt grøngødning, blev det vurderet, at det ikke ville give brugbar viden at gennemføre de planlagte målinger af udbytte af grøngødning og af pil samt Nminmålinger i jorden i efteråret 214. I december 214 blev der dog målt tørstofudbytte i pilen i led 1 og 2 for at vurdere effekten af gødskning med organisk gødning. Der blev målt udbytte i 1 m dobbeltrække pr. parcel (22,5 m 2 ). Forsøg med grøngødning i energipil

23 Tabel 3. og gødskning i forsøg i pil, anlagt 214 ved Farsø. blev udsået i starten af pilens 2. vækstsæson, ligesom der blev gødsket med organisk gødning (Biogrow m. 1 % N). Behandling, art og sort Udsået 2. vækstsæson 1 Ingen Ingen Gødskning i 2. vækstsæson, kg/ha 2 Ingen 12 kg N/ha Udsædssædsmængde, kg/ha Tusindkornvægt, g Udsædssædsmængde, frø/m 2 3 Hvidkløver Rivendel Ingen Hvidkløver Rivendel Ingen Hvidkløver Rivendel Ingen Rødkløver Callisto Ingen Blanding Hvidkløver, Rivendel Ingen Blodkløver, Heusers Ostart Blanding Hvidkløver, Rivendel Ingen Honningurt, Angelina Honningurt Angelina Ingen Resultater Dækningsgrader af grøngødning og ukrudt i juni og juli ses i figur 12. Der var i alle led en meget begrænset etablering af grøngødning med en dækningsgrad på højest 6 % dækning og en højde på mellem 9 og 18 cm. Til gengæld var dækningsgraden for ukrudt mellem 87 og 1 %. Det vurderes, at de mange ukrudtskimplanter, som allerede var til stede ved udsåning af grøngødningen, havde et konkurrencemæssigt forspring, hvorved grøngødningen aldrig rigtig fik fat, selvom den måtte være spiret. Ved besigtigelse medio august 214 blev der dog fundet grøngødningsplanter af især hvidkløver, som vurderedes at være spiret frem efter en lang tør juli måned. Den dårlige etablering af grøngødning kan derfor både skyldes en begrænset spiring i overfladen af humusjorden og en dårlig konkurrencesituation overfor et allerede etablerede ukrudt. Da grøngødningen blev etableret i pilens 2. vækstsæson, kan grøngødningen også være hæmmet af den kraftigere pil, men da pilen først for alvor begyndte at skygge i løbet af sommeren 214, har ukrudtet formodentlig spillet en større rolle. Forsøg med grøngødning i energipil

24 Dækningsgrad (%) Dækningsgrad (%) og ukrudt - dækningsgrad Farsø 17/6 214 og ukrudt - dækningsgrad Farsø 31/ Figur 12. Dækningsgrad for grøngødning og ukrudt i forsøget ved Farsø. Pilen blev plantet 6/6 213, og grøngødningen blev udsået 11/ I led 2 blev der gødsket med Biogrow 11/ I december 214 blev der målt tørstofudbytte i led 1 og 2 i forsøget, dvs. i ubehandlede parceller og parceller gødsket med organisk gødning (figur 13). Udbyttet svarer til summen af udbyttet i 1. og 2. vækstsæson. Udbyttet var hhv. 6,4 og 8,1 tons tørstof pr. ha, dvs. gødskning gav et merudbytte på 1,7 tons tørstof pr. (26 %), men forskellen var ikke signifikant (P=,141). Led 1 og 2 i forsøget ved Farsø svarer til led 1 og 2 i forsøget ved Tylstrup i 213, og i begge forsøgene er pilen etableret i 213 og gødsket i 214. Udbytterne i figur 13 kan derfor sammenlignes med udbytterne i 1. og 2. søjle i figur 7. Selvom der er tale om forskellige lokaliteter/jordtyper og forskellige pilekloner, så kan en sammenligning af forsøgene give et mere generelt billede af gødningseffekten i 2. vækstsæson. Der er derfor lavet en samlet dataanalyse af tørstofudbyttet i led 1 og 2 i de to forsøg (figur 14). Analysen viste, at der ikke var nogen signifikant vekselvirkning mellem lokalitet og gødningsbehandlingen (P=,464), dvs. at gødskningen har haft omtrent samme virkning på de to lokaliteter, selvom merudbyttet var lidt større i Tylstrup (4, tons tørstof pr. ha, 55 %) end i Farsø (1,7 tons tørstof pr. ha, 26 %). Som gennemsnit af de to forsøg var udbyttet 6,8 og 9,6 tons tørstof pr. ha hhv. uden og med gødskning, dvs. et merudbytte på 2,8 tons tørstof pr. ha (42 %), men forskellen var kun næsten signifikant (P=,97). Forsøg med grøngødning i energipil

25 Tørstofudbytte (tons TS/ha) Tørstofudbytte (tons TS/ha) Tørstofudbytte i pil (1.+2. år) Farsø 15/ Ingen gødskning 12 kg N/ha i 2. vækstsæson Gødskning Figur 13. Tørstofudbytte i pil i forsøget ved Farsø. Pilen blev plantet 6/6 213, og i led 2 blev der gødsket med Biogrow 11/ Pilen blev høstet 15/ Fejllinjer angiver 95 % konfidensinterval. 14 Tørstofudbytte i pil (1.+2. år) Tylstrup og Farsø, , t/ha 55 % P=,99 1,7 t/ha 26 % P=, kg N/ha 12 kg N/ha kg N/ha 12 kg N/ha Tylstrup Farsø Lokalitet og gødskning Figur 14. Tørstofudbytte i pil i to forsøg med og uden gødskning i 2. vækstsæson. Samlet analyse af to forsøg. Udbyttet svarer til summen af 1. og 2. vækstsæson. Fejllinjer angiver 95 % konfidensinterval. I Tylstrup blev pil af klonen Tordis plantet 4/5 213 på JB2, der blev renholdt frem til primo juli 213 med strigling 3 gange samt en radrensning og en rækkefræsning, og der blev gødsket med Biogrow 4/ I Farsø blev pil af klonen Inger plantet 6/6 213 på JB11, der blev renholdt med strigling ca. 8 gange gennem første vækstsæson, og der blev gødsket med Biogrow 11/ Pilen blev høstet hhv. 9/12 og 15/ i de to forsøg. Forsøg med grøngødning i energipil

26 7. DISKUSSION OG KONKLUSION Formål med grøngødning i pil Udsåning af grøngødning i pil kan tjene flere formål. kan være med til at konkurrere mod ukrudt og bidrage til biodiversiteten i pilekulturen, og ikke mindst kan kvælstoffikserende grøngødningsarter bidrage til pilens kvælstofforsyning, hvilket kan være særlig relevant ved økologisk dyrkning af pil. Den positive effekt af grøngødning som mellemafgrøde mellem to afgrøder er veldokumenteret ligesom den positive kvælstofvirkning af bælgplanter i blanding med f.eks. græs til slæt eller afgræsning. Brugen af grøngødning i pil er dog kun sparsomt dokumenteret, og dette er baggrunden for at gennemføre forsøg med forskellige grøngødninger i pil. Ved udsåning af grøngødning i pil er der tale om to meget forskellige kulturplanter i blanding. Det afføder bl.a. spørgsmål om, hvornår og hvordan man etablerer og vedligeholder grøngødningen, hvordan man undgår for stor konkurrence fra grøngødningen mod pilen, og om der kan opnås en tilstrækkelig gødningseffekt til gavn for pilens vækst. sbekæmpelse og etablering af grøngødning i pil For at bekæmpe ukrudt i pilens etableringsfase og for at undgå for stor konkurrence fra grøngødning mod pilen er der i forsøgene set på forskelligt tidspunkt for udsåning af grøngødning. I begge forsøgene i Tylstrup og i forsøget i Terndrup er grøngødningen udsået hhv. 44, 6 og 62 efter plantning af pilen, og pilen har derved fået et vist forspring i forhold til grøngødningen. På tidspunktet for udsåning af grøngødningen var der dog væsentlig mindre ukrudt i Tylstrupforsøgene, hvor der blev striglet 4 gange samt rækkefræset en gang i det ene forsøg. I Terndrupforsøget blev ukrudt også bekæmpet, men der var alligevel en del rodukrudt samt frøukrudt i planterækken, og marken har formodentlig ikke været fri for ukrudt ved plantning af pilen. Det større ukrudtstryk i Terndrupforsøget formodes at være en væsentlig årsag til dårligere etablering af grøngødning i dette forsøg, muligvis kombineret med mere tørre forhold ved fremspiringen. I Farsøforsøget blev pilen grundigt renholdt med ca. 8 striglinger i etableringsåret, og udsåning af grøngødningen blev udsat til året efter plantning af pilen. Derved fik pilen et godt forspring og var veletableret ved udsåningen af grøngødningen. Ved udsåningen var der imidlertid meget frøukrudt på vej frem, og da dette ikke blev bekæmpet lige før udsåningen, havde dette ukrudt et forspring i forhold til grøngødningen og har derfor formodentlig konkurreret hårdt mod grøngødningen. Desuden kan der have været en lidt dårlig fremspiring af grøngødning fordi, tørvejorden var tør i overfladen. Et aspekt som ikke er belyst i forsøgene, er muligheden for kun at udså grøngødning mellem planterækkerne. Det er tænkeligt, at dette vil reducere konkurrencen med pilen, forudsat at der ikke i stedet kommer en tæt bestand af ukrudt i planterækken. Forsøgene viser, at der er et komplekst samspil mellem pilens etablering, bekæmpelse af ukrudtet og etableringen af grøngødningen. Selvom den optimale løsning ikke kan anvises på nuværende tidspunkt, så tyder forsøg og erfaringer på følgende: Marken skal under alle omstændigheder være fri for ukrudt, når pilen plantes. Forsøg med grøngødning i energipil

27 For at grøngødningen ikke skal konkurrere for hårdt med pilen, bør grøngødning ikke udsås de første måneder efter plantning af pilen, evt. først året efter plantning. skal bekæmpes omhyggeligt i perioden frem til udsåning af grøngødning. For at sikre en god spiring af grøngødningen bør der hvis det er muligt laves en øverlig jordbehandling lige før udsåning af grødgødningen. Dette vil samtidig bekæmpe ukrudt. Afpudsning af pilens etårs skud kan være en forudsætning for at lave jordbehandling året efter plantning af pilen, men generelt hæmmer afpudsning at etårs skud pilens vækst og bør så vidt muligt undgås. sarter og udsædsmængder Blandt et meget stort antal mulige grøngødningsarter er der i forsøgene afprøvet et udsnit, især med fokus på de mest kløverarter der er mest velkendt under danske forhold. Der er betydelig forskel på arternes levetid. Hvidkløver og rødkløver er flerårige og blev i forsøgene kraftigere i 2. vækstsæson. Blodkløver etableredes generelt godt og blev kraftig i 1. vækstsæson men udvintrede i stort set. Det er uklart, om den moderate genvækst af blodkløver i 2. vækstsæson skyldes overvintrende planter eller fremspiring af nye planter. Honningurt, som ikke er kvælstoffikserende, blev ligesom blodkløver kraftig 1. år men var næsten væk i 2. vækstsæson. De fleste af grøngødningerne i forsøgene er kun afprøvet i én udsædsmængde, og den har generelt været forholdsvis stor. I Farsøforsøget blev der prøvet med 3 forskellige udsædsmængder af hvidkløver, men da alle grøngødninger blev etableret dårligt, kan der ikke udledes noget sikkert om nødvendig udsædsmængde. Det må dog antages, at effektiv ukrudtsbekæmpelse før såning, et godt såbed samt nedbør efter såning er af større betydning end udsædsmængden. Det kan ikke med sikkerhed siges, om det er en fordel med kort- eller langlivede grøngødningsarter i pil, men forsøgene viser følgende: Hvidkløver og rødkløver etableres generelt godt og lever videre i flere år. Blodkløver etableres generelt godt og kan blive kraftig i 1. vækstsæson men udvintrer stort set. Hvis der ønskes en kraftig grøngødning både i 1. og efterfølgende vækstsæsoner, kan blodkløver f.eks. udsås i blanding med hvidkløver eller rødkløver. Der bør anvendes en middel til høj udsædsmængde af grøngødningen, men etableringen afhænger også meget af ukrudtstryk og såbed. Effekt af grøngødning på pilens vækst Den samlede virkning af grøngødning på pilens vækst afhænger bl.a. af gødningseffekten (positiv effekt), hæmningen af ukrudt (positiv) og konkurrencen mod pilen (negativ effekt), og det er vanskeligt at skelne disse effekter fra hinanden. På grund af problemer med kraftig ukrudtsvækst og uensartet jordbund i flere af forsøgene i projektet er der kun i ét af forsøgene opnået tal for pileudbyttet ved brug af grøngødning. Målinger af kvæl- Forsøg med grøngødning i energipil

28 stofoptagelse i grøngødning+ukrudt i september måned og måling af Nmin-indhold i jorden i oktober-november viser ikke noget entydigt billede af, hvor meget kvælstof de kvælstoffikserende grøngødningsarter har bidraget med. Selvom behandlingsforskellene i Tylstrupforsøget anlagt i 213 ikke var statistisk sikre, så tyder resultaterne på følgende: Kvælstoffikserende grøngødning synes at kunne bidrage til at øge tørstofudbyttet i pil sammenlignet med ubehandlede parceller. Effekten af grøngødningen på pilens udbytte synes i bedste fald at være på niveau med effekten af at tilføre 12 kg N pr. ha i form af organisk gødning i pilens 2. vækstsæson. som f.eks. honningurt, som ikke er kvælstoffikserende, kan muligvis have en negativ effekt på pilens vækst, der svarer til konkurrencen fra ukrudt. Effekt af gødskning på pilens vækst samt økonomiske betragtninger Hidtidige gødskningsforsøg i pil viser meget forskellig respons på gødskning varierende fra meget begrænset virkning til stort merudbytte. Udbytteresponsen ved gødskning afhænger formodentlig meget af jordtype og jordens næringsstofstatus, samt om der er andre faktorer end næringsstofforsyningen, som begrænser pilens vækst. Desuden er det tænkeligt, at gødningsbehovet i pil kan være størst i de første år, hvor der opbygges rodbiomasse. Derfor vil der sandsynligvis være behov for tilførsel af især kvælstof i mange situationer, især på mindre næringsrig jord, og muligvis især i de første år af pilekulturens levetid. Kvælstoffikserende grøngødningsarter kan være en mulighed for tilførsel af kvælstof til en pilekultur, og alternativt kan der tilføres gødning i form af handelsgødning, husdyrgødning eller anden organisk baseret gødning såsom Biogrow, der består af pelleteret gød og benmel. I tre af forsøgene er der i pilens anden vækstsæson gødsket med Biogrow svarende til 12 kg N pr. ha, hvilket er kvælstofnormen til energipil. I de to forsøg, hvor der blev målt udbytte i ubehandlede parceller og parceller gødsket med Biogrow, var der et merudbytte i begge forsøgene, om end det kun var tæt på at være signifikant. Merudbyttet varierede mellem 1,7 og 4, tons tørstof pr. ha (sum for 1. og 2. vækstsæson). Hvis salgsprisen for pileflis er 44 kr. pr. GJ svarende til ca. 7 kr. pr. ton tørstof, så vil merudbyttet ved gødskning i de to forsøg kunne give en ekstra salgspris på mellem 1.19 og 2.8 kr. pr. ha. Prisen for udbringning af handelsgødning er ca. 14 kr. pr. ha, og prisen for konventionel kvælstofgødning er ca. 7,6 kr. pr. kg kvælstof (priser iflg. Budgetkalkule for pil, efteråret 214). Omkostningerne til gødskning med 12 kg kvælstof pr. ha vil med disse priser udgøre ca. 1.5 kr. pr. ha. Udover omkostningerne til gødskning skal den ekstra salgspris dog også dække de ekstra omkostninger til at høste et højere udbytte. Derfor vil gødskningen i det ene forsøg nok knap kunne betale sig, mens gødskningen i det andet forsøg givetvis vil øge dækningsbidraget. Prisen på gødning kan dog variere meget, og i nogle situationer kan der formodentlig være mulighed for udbringning af husdyrgødning til en lavere pris pr. kg kvælstof, hvilket vil forbedre rentabiliteten ved gødskning. Prisen på den anvendte organiske gødning Biogrow svarer derimod til ca. 3 kr. pr. kg kvælstof, og med en sådan kvælstofpris er det næppe rentabelt med gødskningen. Forsøg med grøngødning i energipil

29 Anvendelse af grøngødning i pil formodes at kunne udgøre et alternativ til gødskning med kvælstofgødning. Med priser på ca kr. pr. kg økologisk hvidkløverfrø og ca. 12 kr. pr. kg økologisk rødkløverfrø (priser iflg. Danish Agro, marts 215) svarer frøomkostningen til mellem 54 og 96 kr. pr. ha med de udsædsmængder, der er anvendt for hvidkløver og rødkløver i forsøgene. Desuden er der en mindre omkostning til udsåningen. I forsøget i Tylstrup anlagt i 213 var der en tendens (omend ikke signifikant) til et merudbytte på mellem 2 og 5 tons tørstof pr. ha ved udsåning af ren hvidkløver eller rødkløver sammenlignet med ubehandlede parceller. Hvis der i praksis kan opnås et merudbytte i denne størrelsesorden efter 2. vækstsæson ved udsåning af grøngødning, så vil grøngødningen højst sandsynligt forbedre rentabiliteten. Hertil kommer en evt. længerevarende effekt af grøngødningen, men denne synes der pt. ikke at være noget grundlag for at værdisætte. Resultaterne fra forsøgene i projektet og andre undersøgelser tyder derfor på følgende: Der kan formodentlig opnås et merudbytte i pil ved gødskning med 12 kg N pr. ha i pilens 2. vækstsæson, men merudbyttet vil variere fra sted til sted. I en del tilfælde vil gødskning af pil i 2. vækstsæson formodentlig være rentabel, men rentabiliteten ved gødskning afhænger både af merudbyttet og af gødningsprisen, og begge dele kan variere meget. Hvis grøngødning kan etableres hensigtsmæssigt og give en fornuftig gødningseffekt, formodes det at være rentabel metode til at sikre kvælstofforsyningen i pil, og formodentlig en billigere løsning end at gødske med f.eks. handelsgødning. Jordbearbejdning/pleje efter etablering af grøngødning For at pilen kan udnytte kvælstof, som grøngødningen har fikseret, skal der ske en mineralisering, og den kan formodentlig fremmes af jordbearbejdning. I forsøget i Tylstrup etableret i 212 blev det undersøgt, hvordan grøngødningen overlever forskellig jordbehandling i 2. vækstsæson. Hvad enten det var en moderat eller kraftig rækkefræsning mellem pilerækkerne, så blev mængden af både hvidkløver, rødkløver og kællingetand reduceret markant, og der var kun lille genvækst fra fræsningen sidst i maj til sidst i august. Til gengæld fremspirede der en del ukrudt i stedet for grøngødningen. Da en stor del af perioden var præget af tørke, kan dette også have hæmmet grøngødningens genvækst, men der var stadig en ret kraftig bestand af grøngødning i planterækken. På grund af tørken var det ikke muligt at måle effekten af rækkefræsningen på pilens vækst og kvælstofstatus, så derfor kan der primært konkluderes følgende: Rækkefræsning i 2. vækstsæson kan reducere mængden af grøngødning mellem planterækkerne markant. Jordbearbejdningen giver risiko for fremspiring af ny ukrudtsvækst. Det er uklart, om jordbearbejdningen kan fremme mineraliseringen af kvælstof fra grøngødning og dermed have en positiv effekt på pilens vækst. Forsøg med grøngødning i energipil

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling

Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt

Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06 BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Peter Hartvig December 2007 Rapport til Banedanmark samt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen 73 211 Rapport Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu Tel: +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby

Læs mere

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere