Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune"

Transkript

1 Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

2 Titel: Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Udgiver: Miljøstyrelsen Forfattere: Miljøstyrelsen Brian Kristensen, projektleder Helle Pryds Bruun Camilla Damgaard Hanne Lylov Rådgiverteam Jørgen Heiden, projektleder, Grontmij Carl Bro A/S Kenneth Lillelund, Grontmij Carl Bro A/S Christel Ebsen, SBS byfornyelse Lone Misfeldt, Tankegang a/s Layout: Tankegang a/s Forside foto: Collage af Getty Image og Grontmij Carl Bro A/S Tryk: Schultz Grafisk A/S ISBE ISBN Oplag: 2000 stk. Støjpartnerskaber virker 4 Hvad er et støjpartnerskab? 5 Forord Hver fjerde bolig i Danmark er belastet med vejstøj over grænseværdien, og der er behov for at tænke i nye muligheder for at få støjen reduce- Det er vigtigt, at vi hele tiden er kreative og forfiner de teknologiske muligheder for at bekæmpe støjen. Der er store potentialer i mindre støjende Forsøgsprojekterne 7 - Århus 8 - Frederiksberg 10 ret. Derfor har regeringen øremærket 4 mio. kr. til at medfinansiere fem demonstrationsprojekter om støjpartnerskaber, hvor også kommuner og de berørte beboere og ejere deltager. dæk og asfalt. Støjpartnerskaberne er også blevet brugt til at afprøve nogle af de nye virkemidler, for eksempel en såkaldt»lydskodde«, et udvendigt forsatsvindue, som tillader udluftning og støjreduktion samtidig. - Allerød 14 - København 16 - Hørsholm 18 De første erfaringer med partnerskaber til at reducere støj fremgår af denne guide, som jeg synes giver et spændende perspektiv på fremtidens støjbekæmpelse. 500 borgere i 250 boliger har Støjpartnerskaber udvider kommunernes økonomiske råderum til at reducere støjen. Når de berørte borgere eller andre private vil medfinansiere, Troels Lund Poulsen Miljøminister fået bedre boliger og højere livskvalitet. Kommu- rækker de kommunale midler til støjbeskyttelse Mulighederne er mangfoldige 19 Er idéen bæredygtig? 19 Tekniske valg 20 nerne har fået sundere borgere og mere attraktive boligområder. Det er særlig interessant, at de støjramte bor- meget længere. Støjpartnerskaber er derfor en interessant måde at tænke nyt på for at få støjbekæmpelsen op i et højere gear. Samtidig giver partnerskaberne de berørte borgere direkte mu- Hvordan kan du bekæmpe støj fra trafik? 21 Organisatoriske valg 22 Juridiske valg 27 gere i de fem forsøg har været meget interesserede i at være med til at betale regningen for at få mere ro. Samlet set har de private betalt mere end 1/3 af investeringen i de fem projekter. I alle lighed for at være medbestemmende om, hvordan støjdæmpningen sker. Med støjpartnerskaber har vi fået et vigtigt sup- Økonomiske valg 28 fem forsøg vurderer en ejendomsmægler, at investeringen i støjreduktion nogenlunde kommer plement til den øvrige offentlige indsats, som for eksempel støjdæmpningen langs motorvejene. Hvis du vil vide mere 30 hjem igen gennem den værdistigning af boligen, der sker som følge af den lavere støj. Forsøgene Jeg håber, at erfaringerne fra de fem demonstrationsprojekter og andre gode råd i denne guide viser samtidig, at økonomien kun er en sidege- kan tjene som inspirationskilde og gøre det nem- vinst det vigtigste for borgerne er øget livskva- mere for kommuner og boligejere fremover at litet og bedre helbred. indgå nye partnerskaber. 2 3

3 Hvad er et støjpartnerskab? Et støjpartnerskab er et finansielt partnerskab mellem myndigheder og borgere til bekæmpelse af støj. Det finansielle partnerskab består i, at alle bidrager økonomisk til samarbejdet både kommunen og boligejerne. Guiden er opdelt i to dele. I den første del, Inspirationskataloget, gennemgås de konkrete eksempler på forsøgene, og der kan læses mere om de forskellige kommuners, ejeres og lejeres baggrund og erfaringer med at deltage. Har du lyst til at vide mere, så se også henvisningerne bagerst i denne guide. Den anden del giver et generelt overblik over mulighederne og sammenfatter de gode råd fra gennemførte forsøg med støjpartnerskaber. Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Foto: Grontmij Carl Bro A/S Støjpartnerskaber virker FAKTA boliger i Danmark er belastet af vejstøj. Ifølge WHO kan trafikstøj betyde gener som hovedpine, forhøjet blodtryk, forøget ri- Støjpartnerskaber virker. Det er konklusionen fra de mange grundejer-, ejer- og lejerforeninger og kommuner, der engageret har deltaget i Miljøministeriets forsøg med støjpartnerskaber i Denne guide til partnerskaber bygger på de erfaringer, der er gjort under forsøgene. Guiden giver indblik i forskellige former for partnerskaber og inspiration til, taloget præsenterer de enkelte forsøg og med navne på de ansvarlige i partnerskaberne, som du er velkommen til at kontakte direkte. Støj er et stort problem i vores dagligdag især i byerne og trafikken er den væsentligste årsag til generne. Mange mennesker er så plaget af støjen fra vejene, at Derfor har Miljøministeriet, som en del af regeringens strategi for bekæmpelse af vejtrafikstøj, taget initiativ til dette projekt om finansielle støjpartnerskaber. Et støjpartnerskab er et finansielt partnerskab mellem det offentlige og private boligejere, som i fællesskab betaler og gennemfører et projekt, der kan reducere generne fra trafikstøjen og øge livskvali- tet, også får udbytte af det. Borgerne får bedre boliger, hvor støjgenerne er mindre, og boligerne bliver lettere at sælge. Kommunen får sundere borgere og mere attraktive boligområder. Finansielle støjpartnerskaber er et initiativ til at finde nye veje til at bekæmpe støjgener fra trafikken. Denne guide henven- der har lyst til at gøre den ekstra indsats til fælles bedste. Men guiden henvender sig også til kommunerne, der kan have behov for inspiration til at løfte deres opgave at nedbringe støjgenerne i samarbejde med borgerne. Almene boligforeninger, private udlejere, lejere samt andelsboligforeninger kan ligeledes finde gode råd. siko for hjertesygdomme, stress og søvnbesvær. Støj påvirker menneskers ydeevne på arbejde og kan påvirke børns indlæring og motivation. I regeringens Vejstøjstrategi fra 2003 er det vurderet, at danskere hvert år dør tidligere, end de ellers ville have gjort, som følge af trafikstøj. hvordan du selv kan indgå i støjpartner- det ikke kun er en daglig gene, men går teten. Idéen bag denne form for samar- der sig især til engagerede ildsjæle, fore- Kilde: Miljøministeriet og Vejdirektoratet. skab med din kommune. Inspirationska- ud over deres helbred. bejde er, at alle, der investerer i projek- ningsformænd og interesserede borgere, 4 5

4 Foto: Grontmij Carl Bro A/S DerFOR GIK FREDERIKSBERG KOMMUNE MED I FORSØG MED STØJPARTNERSKABER Desuden har man på Frederiksberg i udvælgelsen af projekterne lagt vægt på inddragelse og dialog. deltage i projektet. Her valgte man så to projekter ud, som man har søgt og modtaget støtte til fra Miljøstyrelsen. Målet Et støjpartnerskabsprojekt er et projekt har været at få samlet erfaringer sammen med mange vindere. Beboerne får nogle mindre støjbelastede boliger, ejeren får»beboerinddragelse er vigtig for en god proces,«forklarer Niels Kaalund.»Derfor både konkret i de to projekter og ved at følge de andre projekter. På længere sigt Forsøgsprojekterne mulighed for at forbedre sin ejendom, og kommunen får gjort en indsats for støjforbedring. Det viser eksemplerne fra blev der i begge projekter nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter for både beboerne, ejeren og kommune.«skal det give kommunen idéer til, hvordan man kan arbejde videre med støjbekæmpelse. Læs mere om Frederiksberg- De gode historier kan inspirere andre. Frederiksberg. I ethvert projekt vil der være tale om me- projekterne på side 10 og 11. På de følgende sider er erfaringerne fra de omtale af idéen om støjpartnerskab. Om- på i alt 3,7 mio. kr. svarende til 28 %, og get forskellige løsninger. Det er vigtigt at fem forsøgsprojekter samlet i et inspirati- talerne kan være værdifulde for kommu- borgerne har samlet bidraget med 5,4 Frederiksberg Kommune er en af de tættest befolkede kommuner i Danmark og også en af de mest støjbelastede relativt set boliger er støjbelastet, heraf er 7000 stærkt støjbelastet.»forsøgsprojektet var derfor en oplagt mulighed til at få erfaringer med indgåelse af støjpartnerskaber«, fortæller projektleder Niels Kaalund, Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling.»Vi valgte at gå med i projektet for at få nogle flere erfaringer på området. For Frederiksberg Kommune er det vigtigt at arbejde med nye muligheder og undersøge koordinerede indsatser.«tage udgangspunkt i den enkelte ejendoms individuelle løsningsbehov.»der er mange faktorer, som et støjprojekt skal tage hensyn til,«forklarer Niels Kaalund.»Det handler både om æstetik, energi og en samlet løsning for hele området. Vi har derfor også kontakt til relevante regionale samarbejdspartnere, nemlig trafikselskaberne.«idéen med støjpartnerskaber er blevet positivt modtaget i kommunen. For at komme i gang med selve processen annoncerede Frederiksberg Kommune lokalt et par gange og fik 20 henvendelser fra forskel- Frederiksberg Kommune har haft to forsøgprojekter med støjpartnerskaber: Sdr. Fasanvej/Roskildevej Privat udlejningsejendom med 30 lejligheder. Altaner skal inddækkes. Der skal isættes nye vinduer. Der etableres belægninger med støjsvag asfalt. Pile Allé Andelsboligforening med 32 lejligheder. Der er isat nye forsatsvinduer. Kommunen udlægger støjsvage vejbelægninger. onskatalog. Her kan du finde beskrivelse af de enkelte projekter, erfaringer og resultater. De fem forsøgsprojekter omfatter ejer-, lejer- og andelsboliger. Og der er tale om både lejligheder og parcelhuse. Ud over de fem forsøgsprojekter, som Miljøstyrelsen har givet tilskud til og fulgt gennem hele perioden, så er erfaringerne fra et projekt i Hørsholm også medtaget. Det er et foregangseksempel og var en af årsagerne til, at Miljøstyrelsen igangsatte forsøgene med støjpartnerskaber. Eksemplerne har været omtalt flittigt i den lokale dagspresse og i fagblade. Det er en vigtig erfaring fra demonstrationsprojek- ner, der gerne vil annoncere efter partnere, såvel som for projekter, der er i gang. Hjemmesiden kan bruges af alle, fra kommuner til foreninger, der arbejder med støjpartnerskaber til erfaringsudveksling, til annoncering m.m. Betalingsvilje Alle projekterne er kendetegnet ved, at der har været stor betalingsvilje hos de deltagende borgere. Det samlede budget for de fem projekter har været på i alt 13,1 mio. kr. Til de fem projekter har Miljøstyrelsen ydet et samlet tilskud på 4 mio. kr. svarende til 31 % af det sam- mio. kr. svarende til 41 % af det samlede budget. Om støjpartnerskab kort fortalt: Færre støjgener betyder øget livskvalitet. Værdistigning af boliger. Stor villighed til egenfinansiering. Godt samarbejde mellem kommune og private. Når idéen er accepteret så kører det! Kompetente folk vigtigt (private og/eller kommune). Ildsjæle er vigtige! lige ejendomme, der var interesseret i at terne, at det giver rig lejlighed til at skabe lede budget. Kommunernes bidrag er 6 7

5 Århus, CHRISTIAN X s Vej Ejerlejligheder Støjisolering, 42 boliger Støjskærm, 53 meter God organisation Professionelt partnerskab Budget: 3,1 mio. kr. Placering af støjskærm Århus Eksempel fra ejerforening/ejerlejligheder Foto: Århus Kommune Bidrag Miljøstyrelsen: 33 % Bidrag privat: 51 % Bidrag kommune: 16 % Særlige kendetegn: Stor vilje til egenbetaling Foto: Grontmij Carl Bro A/S Partnerskab men vil give nye muligheder for brug af hedens størrelse. Det modsvarer en andel på Christian X s Vej i Århus opholdsarealer. Tanken er, at der kan la- på over 50 % af den samlede udgift. Århus Kommune har sammen med ves små grillhjørner, og at børn og for- Ejerforeningen Christian X s Vej udformet et projekt til støjisolering af 42 lejligheder med ca. 55 beboere. Christian X s Vej ligger ved Skanderborgvej, en af de større indfaldsveje til Århus. Boligerne er primært belastet af trafikstøjen fra Skanderborgvej, men også fra Christian X s Vej, der er en stor trafikvej i området. Støjisoleringen omfatter nye vinduer og lette facadeelementer med fyldinger samt en støjskærm. Det sidste er et ønske fra Århus Kommune, der gerne vil afprøve mulighederne for at støjdæmpe udendørsarealerne, der ligger ubeskyttet hen. På grund af den store mængde trafikstøj bliver de udendørs opholdsarealer ikke brugt af beboerne. Det er håbet, at støjskær- ældre vil bruge den tilhørende legeplads. Projektet er blevet positivt modtaget af ejerne på ejerforeningens generalforsamling stemte 43 ud af 48 fremmødte for gennemførelse af projektet. Ejerforeningen havde længe overvejet en vedligeholdelse af vinduer og facadeelementer, så deltagelsen i partnerskabet blev af alle betragtet som en stor fordel. Ekstra støjisolering samt støjskærm havde ikke været med i de første overvejelser. Det blev en realitet, da kommune og boligejere kom i dialog. Den enkelte ejer bidrager med mellem og kr. afhængig af lejlig- Ejerforeningen har på et tidligt tidspunkt involveret sine daglige samarbejdspartnere, administrator og byggerådgiver. De har siddet ved formandens side og sikret opbakning i beslutningsprocessen. Kommunen har på sin side stillet med erfaren projektleder samt faglig ingeniørkompetence i støj m.m. Projektet er et godt eksempel på en organisering af partnerskabet, hvor den fagligt professionelle dialog omkring bordet fra første færd har understøttet beslutningsprocessen og dermed gjort det lettere at få renoveringen vedtaget, projekteret og gennemført. Projektet gennemføres over sommeren Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Birte Nielsen, Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J, T , Ejer: Ejerforeningsformand: Ricard Højberg, Christian X's Vej 4, 1. th., 8260 Viby J, T , eller Idyllisk partnerskab Jeg har ikke tænkt over, at det er beboerne, der har bidraget med ca. 50 % af finansieringen. Vores vinduer stammede tilbage fra 1969/70, og de trængte til udskiftning både af støjmæssige og tæthedsmæssige hensyn. Partnerskabet gav os en kærkommen hjælp til at få skiftet vinduerne nu. Vi har haft en god dialog med kommunen. Da jeg mødte op til første møde, udtrykte jeg lidt bombastisk, at vores projekt i første omgang handlede om indendørs støjsikring. Det fik kommunen til lige så bombastisk at sige, at de ikke ville finansiere vores vinduer, hvis ikke der også kom en udendørs støjvold. Vi fandt hurtigt hinanden. Og det er da rigtigt, at støjen vil blive mindre nede på legepladsen, og hvis folk sidder udenfor og griller. Men støjproblemet er størst i lejlighederne. Vi har haft en god proces om støjpartnerskabsprojektet. Både om udformningen og om den økonomiske prioritering. Lige nu diskuterer vi støjvolden lidt, idet den tager lys og udsigt fra en af lejlighederne. Forhåbentlig løser det sig. Richard Højberg Ejerforeningsformand 8 9

6 Den største udfordring i projektet har været at få beboerne til at deltage og møde op til informationsmøderne. Der har været et meget dårligt fremmøde. Ved afstemningen var det en stor udfordring at samle nok ja-stemmer til, at projektet kunne vedtages. Det var egentlig ikke et problem at gøre beboerne positive. Huslejen er i forvejen relativ lav, så de fleste kan godt magte en stigning på ca. 500 kr. Huslejestigningen har ikke været noget stort emne i debatten. Foto: Grontmij Carl Bro A/S Der har været et meget højt informationsniveau. Kirsten Dohn, SBS, der er husejerens rådgiver, har taget sig af de formelle breve og invitationer til møder. Beboerrepræsentationen har taget sig af den daglige beboerkontakt og har hængt opslag op i opgangene. Vi har været ambassadører for projektet. Informationen har klart gavnet projektet. Beboerne har følt sig trygge ved projektet, fordi de er blevet informeret. Hvis de ikke var blevet informeret, så ville der have været risiko for negative reaktioner. Det blev også udtrykt i starten, at beboerne ønskede at have indflydelse. De har haft muligheden på grund af informationerne, og det er vigtigt. Jan Storbank Pedersen Tidligere formand for beboerrepræsentationen Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Frederiksberg Eksempel fra udlejningsejendom Frederiksberg Kommune har gennemført to forskellige projekter, der begge vedrører etageejendomme. Støjisolering af boliger ved Roskildevej 29-31/Søndre Fasanvej 38 Projektet omfatter støjdæmpende altaninddækninger med ventilation fra baggård og støjisolering af vinduer i en privat udlejningsejendom med 30 lejligheder og ca. 50 beboere. Ejendommen er opført 1936 og ligger tæt op af et befærdet kryds. Kommunen vil desuden begrænse støjgenerne ved at udlægge støjsvag asfalt i krydset Roskildevej/Sønder Fasanvej. I det oprindelige og meget kreative projektforslag af Arkitekt MAA Anna Højlund Rasmussens Tegnestue ville man bruge solceller og varmegenvinding i forbindelse med ventilationen af de inddækkede altaner. Omkostningerne forbundet med denne løsning rakte dog ud over de økonomiske rammer for Miljøstyrelsens puljeordning. Lejerne skal bære en del af finansieringen for at få økonomien til at hænge sammen. Dette sker som huslejestigning på op til ca. 500 kr. pr. måned pr. lejlighed. Projektet gennemføres i 2007/08. Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Frederiksberg Kommune, Miljøafdelingen, Rådhuset, 2000 Frederiksberg, att. Niels Kaalund Jensen, T Ejer (repræsentant): SBS rådgivning, Ny Kongensgade 15, 1472 København K, att.: Kirsten Dohn, T Frederiksberg, Sdr. Fasanvej/Roskildevej Privat udlejning, 30 lejligheder Altaninddækning, vinduer Asfalt og busser Lejere medbestemmende Aktive ildsjæle Højt informationsniveau Budget 3,8 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 19 % Bidrag privat: 61 % Bidrag kommune: 20 % Særlige kendetegn: Accept af op til ca. 500 kr. mere i husleje om måneden! 10 11

7 Frederiksberg, Pile Allé/Roskildevej Andelsboliger Forsatsvinduer Asfalt og busser Hjælp fra kommunen Finansieret ved opsparing Velfungerende forening Budget: 1,4 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 37 % Bidrag privat: 26 % Bidrag kommune: 38 % Særlige kendetegn: Ingen penge op af lommen nu! Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Foto: Grontmij Carl Bro A/S Foto: Tankegang Frederiksberg Eksempel fra Andelsboligforening Støjisolering af boliger ved Slotskroen/ Pile Allé Projektet omfatter støjisolering af vinduer hos andelsboligforeningen A/B Slotskroen med 32 lejligheder og 73 beboere. Andelsboligforeningen ligger på Frederiksberg ved København tæt på stærkt trafikerede gader (Pile Allé og Vesterbrogade). brogade/pile Allé og undersøge, hvorvidt det er muligt at begrænse støjen fra busstoppesteder. Bestyrelsen for andelsboligforeningen har modtaget stor opbakning fra beboerne til de planlagte tiltag. Bestyrelsen har haft mulighed for at vælge en finansieringsform, der betyder, at andelshaverne ikke selv skal have penge op af lommerne nu sterer i de nye forsatsvinduer. Forsatsvinduerne købes eller betales først tilbage af boligen i forbindelse med salg. Størstedelen af projektet er gennemført i Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Frederiksberg Kommune, Miljøafdelingen, Rådhuset, 2000 Frederiksberg, att. Niels Kaalund Jensen, T Ejer: A/B Slotskroen, Pile Allé 21, 1. tv., 2000 Frederiksberg, att. Henrik Michelsen, T Markant bedre livskvalitet Det var først, da de nye vinduer blev sat i, at det for alvor gik op for os, hvor generende støjen havde været. Vi havde lært at leve med støjen og accepteret den som et nødvendigt onde. Livskvaliteten er derfor steget betydeligt efter, at trafikstøjen er blevet mindre dominerende. Næste skridt er støjdæmpende asfalt, som vil betyde yderligere et lille fald i støjniveauet. Og det vil også kunne mærkes. Kommunen samarbejder desuden med busselskaberne om et forsøg med en støjsvag bus. Denne støj bliver jo endnu tydeligere, når støjen ellers er blevet mindre. Henrik Michelsen Formand for andelsboligforeningen For at mindske støjen vil kommunen også og her. Det er andelsforeningen, der med ændre vejbelægningen i krydset Vester- opsparede midler i første omgang inve

8 Allerød, Kongevejen Allerød Eksempel fra grundejerforening Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Parcelhuse, grundejerforening Støjskærm, 390 meter Beslutningskraft Konflikt blev til projekt Ildsjæle målrettede Budget: 1,3 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 40 % Bidrag privat: 40 % Bidrag kommune: 20 % Særlige kendetegn: Drevet af den private partner Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød, att. Ole Guldager, T , D , M Ejer/repræsentant: Bent Braum Holst, Mosekrogen 18, 3450 Allerød, T / Foto: Grontmij Carl Bro A/S Støjskærm langs boligområder ved Kongevejen og Sandholmgårdsvej Allerød Kommune har fået tilskud til et projekt, der omfatter etablering af 390 meter støjskærm langs boligområdet Mosen, der ligger bag hjørnet af Kongevejen og Sandholmgårdsvej i Blovstrød. vedligeholde støjskærmen, men konstruktionen med træstolper nedgravet i jord kan ikke holde mere efter 10 år. Grundejerforeningen har været drivkraften bag projektet. Projektet berører 38 parcelhuse med ca. 110 beboere organiseret i Grundejerforeningen Mosen. Projektet omfattede oprindeligt også et udgifterne for både grundejere, investor og kommune. Allerød Kommune brugte en del tid på at afklare, hvorvidt man overhovedet ønskede at deltage i projektet på grund af klausulen i lokalplanen. Projektet er siden blevet godkendt i økonomiudvalg og byråd, dog med et reduceret tilskud er den sidste formalitet, der mangler, før projektet kan sættes i gang. I foråret 2007 har grundejerforeningen gennemført en proces for at få afklaret finansieringen af de kr., der er bidraget fra hver grundejer. Resultatet er, at den enkelte grundejer selv kan bestemme, om han vil indbetale et éngangsbeløb og Projektet var ikke blevet til noget uden støtte, da prisen er for høj for grundejerne alene. Der er endnu ikke skrevet kontrakt med leverandøren af støjskærmen. Jeg vil have en advokat/byggesagkyndig til at kigge kontrakten med leverandøren igennem, inden vi skriver under. Man kunne måske tro, at der er styr på tingene, fordi kommunen er med, men det kan vi ikke bruge til noget i forbindelse med en evt. sag med leverandøren, hvor vi står som bygherre. Formålet med projektet er at erstatte en eksisterende, men faldefærdig og utilstrækkelig støjskærm. Den nuværende skærm har en vis støjdæmpende effekt, men etablering af en ny skærm vil forbedre effekten væsentligt. Grundejerforeningen har ifølge lokalplanen ansvaret for at ubygget areal, hvor der var planer om udstykning og nybyggeri og derfor behov for omlægning af støjskærmen. Denne del af projektet var ikke omfattet af Miljøstyrelsens tilskud, men planerne om en 3. partner i samarbejdet var interessant, idet det havde betydet reduktion i fra kommunen på kr. Projektet gennemføres i Undervejs i de sidste forberedelser blev projektet tilpasset, bl.a. med hensyn til skærmens højde. Det gjorde det nødvendigt at opnå en ny byggetilladelse fra Allerød Kommune, som dermed få et rentefradrag, eller om han vil indgå i et fælles lån uden rentefradrag. Det bliver besluttet ved afstemning, om lånet skal have en løbetid på tre eller fem år, og det er lykkedes grundejerforeningen at opnå lånet uden at stille sikkerhed. Der er også et spørgsmål om mellemfinansiering i perioden imellem, regningen skal betales til leverandøren og til støttebeløbet udbetales fra kommune og Miljøstyrelsen. Vi prøver at få udsat forfaldsdatoen til leverandøren, indtil støttebeløbene er hjemme. Bent Braum Holst Formand for grundejerforeningen 14 15

9 Lydskodden virker som et udvendigt forsatsvindue. I siderne på skodden er der en 2-3 cm sprække, hvor luften kan trænge ind. Det betyder, at beboeren får frisk luft og støjen bliver dæmpet. Mange danskere har i dag svært ved at få frisk luft, i soveværelset om natten uden at blive generet af trafikstøj. Lydskodden er afprøvet på en lejlighed i Folehaven fra juli 2006 til foråret Og beboerne har givet udtryk for stor tilfredshed med skoddens virkning. Det er målet, at skodden dæmper støjen med mindst 15 db, når vinduet er åbent, og skodden er skudt for. Samtidig skal beboerne opleve bedre udluftning. København, Folehaven Andelsboligforening Lydskodde, 36 boliger Støjskærm, nyt opholdsområde Begrænset beboeropbakning Ildsjæle Ny idé til støjisolering Budget: 3,7 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 33 % Bidrag privat: 20 % Bidrag kommune: 47 % Foto: Grontmij Carl Bro A/S Særlige kendetegn: Drevet af ildsjæle København Eksempel fra almen andelsboligforening Domus LYDSKODDER I FOLEHAVEN, KØBENHAVN FOKUS PÅ MERE END BARE STØJ Forsøget udspringer af et projekt i Københavns Kommune om udarbejdelse af en lokal støjhandlingsplan for Folehaven. Folehaven er en af de største indfaldsveje til København. Formålet med projektet er at reducere støjgenerne for beboerne i boligforeningen FB Folehaven ved hjælp en nyudviklet type af lydskodde for vinduerne samt støjskærme omkring nye udendørs opholdsarealer. FB Folehaven er en almen boligforening, og projektet omfatter 36 boliger. En meget aktiv og engageret formand for boligforeningen har været udslagsgivende for valg af FB Folehaven som primær (privat) partner. Også Art Andersen og Domus arkitekter er en slags tredje partnere, idet de har udviklet lydskodden og dermed båret en del af udviklingsomkostningerne. De har desuden stor faglig interesse i at få afprøvet lydskodden. FB Folehaven ejer boligområdets arealer, hvorpå de støjdæmpende foranstaltninger skal etableres. Det er derfor formelt FB Folehaven, som er bygherre på projektet. Der regnes ikke med lejestigninger, hvilket er muligt, fordi FB Folehaven havde et overskud i 2006, der kunne overføres og anvendes til støjpartnerskabsprojektet. Lydskodderne koster ca kr. pr. stk. Og etableringen af de 36 lydskodder og støjafskærmning forventes at kunne afholdes inden for de almindelige vedligeholdelsesomkostninger. Lydskodderne forventes monteret i efteråret 2007, og støjskærmene bygges i efteråret. Hele projektet vil være færdigt inden udgangen af Det var helt vildt stille Da vi fik lydskodden for vinduet, kunne vi sove for åbent vindue uden at høre trafikken fra Folehaven. Vi fik monteret en prototype af lydskodden i tre måneder, og den forandrede vores liv og søvn fuldstændigt. Vi kunne bruge hele vores lejlighed. Og vi kunne sove om natten. Nu, hvor skodden er pillet ned igen, bliver vi hele tiden vækket af trafiklarmen. Vi har afmonteret fjernsynet i soveværelset, fordi vi alligevel ikke kan høre lyden. Så vi glæder os meget til, at skodden kommer op igen. Denne gang skal den blive siddende. Henrik Villadsen Folehaven 39 København Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Center for Miljø Vil du vide mere, så er Københavns Kommune, kontaktpersonerne: Kalvebod Brygge 45, Kommune: 1502 København V, Ejer: Att: Britt Tang Sørensen T: Ejer: Formand for Almen Boligafdeling FB-Folehaven, Villy Sørensen, Vinhaven tv., 2500 Valby, T:

10 Hørsholm Eksempel fra aktive borgere langs statsvej Inspiration Argumenterne fra foreningernes bestytil støjpartnerskab relser har været: Hørsholm Kommune har ikke modtaget Støjbeskyttelsen vil skabe en generel støtte fra Miljøstyrelsens støjpartnerskabspulje, men projektet om støjbekæmpelse Området mellem vold og boligområde værdistigning og salgbarhed. langs Helsingørmotorvejen har været foregangsbillede for støjpartnerskaber. Støjniveauet falder. bliver til rekreativt område. Helsingørmotorvejen er Danmarks ældste I interviews fortæller ejerne om argumenterne, at»de fleste er interesseret i støj- motorvej, og den er en statsvej. Den skærer sig over en strækning på tre km gennem Hørsholm Kommune og en række dejligt at få med«. nedsættelsen«og»resten er bare ekstra parcelhusområder og kolonihaver. Grundejerforeningerne Svenstrup og Bakkehusene henvendte sig i 1999 første gang til uden synderlig hjælp fra andre sider ved- Eksemplet illustrerer, hvorledes borgere kommunen og herfra til Vejdirektoratet holdende og over en lang årrække kan om delvis finansiering af en støjvold. Vejdirektoratet prioriterede over årene andre den lokale politiske dagsorden. bringe spørgsmål om støjbeskyttelse på projekter. Kommunen støttede borgerne og fulgte op med et første skitseprojekt I foråret 2007 har Vejdirektoratet indledt i 1999, der forudsatte en medfinansiering på 1/3. vejen, bl.a. på strækningen ud for grund- en proces om udvidelse af Helsingørmotorejerforeningerne Svenstrup og Bakke- I årene 1999 til 2004 forhandlede borgerne, kommune og stat om finansie- Vejdirektoratets projekt vil omfatte etable- husene. Da der foreligger mulighed for, at ring af støjvold. ring af en støjafskærmning, har støjpartnerskabet besluttet at sætte sit eget pro- I 2004 opnåede kommunen og de to grundejerforeninger en aftale, hvor beboerne finansierede støjskærm og beplantjekt i bero og afvente udviklingen. ning (anslået kr. 1 mio.). Støjvolden laves af overskudsjord fra entreprenører, og Hørsholm Kommune betalte for arealet, som støjvolden skal etableres på. Støjbeskyttelse langs statens veje Transport- og Energiministeren har sammen med trafikforligsparterne afsat 100 mio. kr. over en fem-årig periode ( ). De skal gå til bekæmpelse af vejtrafikstøj langs de eksisterende statsveje samt til formidling af løsningsmodeller, forskning, kortlægning, forsøg m.m. Støjbeskyttelse langs de eksisterende statsveje igangsættes på baggrund af en kortlægning af støjen langs statsvejnettet, hvorefter der udarbejdes projektbeskrivelser, som rangordnes og samles i en handlingsplan. Herefter sker der en politisk prioritering, og der afsættes penge på finansloven til de konkrete projekter. En del af midlerne, nemlig 35 mio. kr., er øremærket til støjbeskyttelse langs Ring 4 i Gladsaxe og Værløse Kommuner. Dette projekt gennemføres i Kilde: Vejdirektoratet Læs mere om støjpartnerskabet i Hørsholm i»hvordan styrker Nordiske Kommuner arbejde med trafikstøj?«. Nordisk Ministerråd 2007 Mulighederne er mangfoldige og det nytter Hvem tager initiativet? Både kommune og borgere kan tage initiativ til et støjpartnerskab. Begge parter har været ligeværdige i de fem forsøg med partnerskaber, som Miljøministeriet har støttet. Eksempelvis i projekterne i Århus og København tog kommunerne initiativet. I Århus og på Frederiksberg valgte kommunerne at annoncere i dagspressen efter relevante projekter. Frederiksberg fik støtte til to projekter. I Allerød Kommune var det borgerne, der tog initiativet til at starte støjpartnerskabet. Uanset hvem der tager initiativet, er forarbejdet det samme for at bære initiativet igennem fra idé til et bæredygtigt projekt. Checklisten her på siden giver et indtryk af de spørgsmål, man som støjramt borger sammen med sine naboer bør afklare for at kunne løfte sin del af partnerskabet. I de næste afsnit følger inspiration og de gode argumenter for nogle af de valg, man skal træffe fra overvejelser om de tekniske løsninger til hvilken betydning det kan have, hvordan man er organiseret juridisk såvel som økonomisk også efter projektets afslutning. Erfaringerne fra forsøgene viser, at jo bedre en idé er beskrevet, jo nemmere er det at udvikle den til et fælles projektforslag. Er idéen bæredygtig? Er du en støjramt borger, så efterprøv denne checkliste for det gode støjpartnerskab. Listen giver i første omgang stikord og inspiration til nogle af de forudsætninger, der sikrer succes med ideen til støjbekæmpelse og partnerskabet, især hvis de drøftes og afklares tidligt i forløbet: Er alle boligejere eller beboere forpligtet til at være med i jeres forening? Kan I sikre, at alle grundejere og beboere kommer med, så I undgår»gratister«? Er der stor ensartethed i boligerne eller i sammensætningen af bebyggelsen i området? Oplever alle beboere støjgenerne (næsten) ens? Vil støjen blive nedsat for (næsten) alle? Er det økonomiske ansvar afklaret i foreningen og/eller i forhold til den enkelte grundejer eller lejer? Kan projektet gennemføres uden økonomisk risiko for grundejerne? Kan I med god sikkerhed forudse en mærkbar forbedring af boligernes værdi? Er det afklaret, hvem der ejer de arealer, der skal bruges til f.eks. støjskærme eller støjvolde? Er det undersøgt, om offentlig finansiering (stat eller kommune) er sandsynlig? Er alle beboere bevidst om de langsigtede konsekvenser for helbredet af støj i hverdagen? Er svaret benægtende i mange tilfælde, så afdæk, hvilke af spørgsmålene I kan påvirke og afklar disse yderligere. Hvis der er brug for mere hjælp, viser erfaringerne fra forsøgsprojekterne, at kommunernes fagfolk og private rådgivere gerne står til rådighed med at afklare og besvare præcise spørgsmål. De er altid en god hjælp i den indledende fase, men de tager ikke over! Med mindre det er en del af aftalen og samarbejdet

11 GRØN STØJ forsøg i Fredensgade 21-25, hvor der er monteret en række glasventilationsskakter, som tilføjer bygningen et nyt og spændende arkitektonisk element, og som samtidig reducerer støjen fra gaden inde i lejlighederne og tilfører dem frisk luft. Glasventilationsskakten sparer og så på energien, og sammen med andre miljømæssige tiltag er det baggrunden for, at projektet er døbt»grøn støj«. Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Hvordan kan du bekæmpe støj fra trafik? Støjen kan bekæmpes Lydisolerede vinduer Bebyggelse som 1) ved boligen (afskærme tæt på, isolere Hvis der alligevel skal udskiftes vinduer, støjafskærmning facader og vinduer) så er det oplagt at bruge en særligt støj- Tilbygninger, garager eller lignende kan 2) undervejs (afskærme med skærme, isolerende løsning. Det kan blot være en placeres og udføres, så de også fungerer volde eller andre terrænændringer) termolydrude i stedet for den almindelige som en støjskærm. 3) ved kilden (omlægge trafik, reducere ha- termorude. Den vil dæmpe støjen langt stighed og ændre vejens belægning) bedre og koster ikke ret meget mere. Et Mindre støjende forsatsvindue er en meget effektiv løsning. vejbelægning Det kan være en god strategi at kombinere Alternativet er også en ny type af lydvin- Asfalt, der ikke støjer så meget, er i dag de forskellige metoder til støjbekæmpelse. duer, som samtidig giver god ventilation, en velafprøvet metode. Det er ikke en løs- Mange af de tekniske metoder dæmper og som også dæmper støjen, når vinduet ning, der dæmper støjen voldsomt me- ikke støjen ret meget hver for sig; men åbnes. De består af to koblede vindues- get, men den gør lyden fra vejen lidt mere Foto: SBS man kan kombinere sig frem, så den samlede effekt bliver god og mærkbar. felter, der åbnes modsat hinanden, så der skabes en slags lydsluse igennem vinduet. Yderligere findes der lydskodden, der som behagelig. Lavere hastighed Bagerst i denne guide kan du finde flere en slags glaskasse eller udvendigt forsats- Man kan også dæmpe støjen ved at sænke henvisninger til metoder til bekæmpelse vindue sættes uden på de eksisterende bilernes hastighed. Det mest simple er nye Tekniske valg På Roskildevej på Frederiksberg handler Med andre ord: Når projektet går i gang, af vejstøj. vinduer. skilte, men chikaner og andre former for hastighedsbegrænsning kan være den projektet ikke kun om at bekæmpe støjen, så kan det svare sig at kigge systematisk Facadeisolering Ændret brug bedste løsning. Den gode løsning men også om at forbedre ventilationen og efter andre sideeffekter og huske på den og -afskærmning af boligens rum er ofte utraditionel varmeindvindingen fra de altaner, der skal bedre luft, lavere varmeregning og mindre Isoleringen sikrer det indendørs støj- Hvor det er muligt, kan man med fordel Mindre trafik Støjbekæmpelse behøver ikke blot at inddækkes for at reducere støjen. vedligeholdelse. Det er alle sammen ele- niveau ved lukkede vinduer. Altaner, der flytte boligens mest støjfølsomme rum væk Hvis det er muligt, kan dele af trafikken være opstilling af en støjskærm. Det er menter, der både kan indgå i udviklingen vender ud mod en støjende vej, kan støj- fra den facade, hvor der er mest støj. måske omlægges til andre veje. Det skal godt at tænke utraditionelt for at komme Og i Allerød giver forbedringen og istand- af løsningen, men også være med til at dæmpes ved at indkapsle altanen i glas, så helst ikke gå ud over andre beboere ved støjen til livs. Et godt eksempel fra for- sættelsen af en gammel og forfalden fremme motivationen hos mange for at så den fungerer som en udestue. Det vil Støjskærme eller støjvolde de veje. Der skal flyttes ret meget trafik, søgsprojekterne er udviklingen af en sær- støjskærm en pænere adgang ind i om- deltage i partnerskabsprojekter. også dæmpe støjen i rummene bag alta- Støjafskærmning kan blandt andet være for at det for alvor betyder noget. Men lig lydskodde til boligerne i Folehaven i rådet. Det skaber et bedre indtryk af bo- nen. Facadeforbedringer kombineres med af metal, glas, træ eller jord og er en ef- kan man f.eks. begrænse eller helt slippe København. Denne skodde er med til at ligområdet, og det skader aldrig prisen på Flere gode eksempler på løsninger kan fin- tiltag ved vinduerne. fektiv løsning for boliger i stueplan. Jord- for tung trafik, specielt om natten, så vil begrænse støjen og stadig gøre det mu- boligerne generelt i hele området. des i Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens ud- volden er dog pladskrævende. En støj- det være en væsentlig forbedring. ligt for beboerne i lejlighederne at sove givelser se i oversigten bag i guiden. afskærmning kan lukke for adgang til for åbne vinduer. området bagved m.m

12 Bedre livskvalitet og sundhed Støjprojekter handler grundlæggende om at skabe bedre livskvalitet. Projektet med støjpartnerskaber begyndte med den antagelse, at værdistigninger i boligen er en stor motivationsfaktor for ejerne for at være med til at betale. Den mulige økonomiske gevinst ér vigtig, men forsøgene peger først og fremmest på, at forbedring af livskvalitet er en mindst lige så stor motivationsfaktor for flere af deltagerne. Bor man i almennyttige boliger eller private udlejningsejendomme, så er der for beboerne ikke tale om værdistigninger og her vejer argumentet om bedre livskvalitet særlig tungt. F.eks. muligheder for at kunne tale sammen, se fjernsyn og sove uden forstyrrende støj. Den fælles vilje til at betale øges også her, når der opnås flere goder såsom pænere omgivelser. Det vil ofte være muligt gennem et støjprojekt at få skabt nye attraktive udendørs arealer, der kan anvendes til ophold eller leg. En støjskærm er også et hegn, der sikrer, at børn ikke kan komme ud på en farlig vej. En ventilationsskakt giver bedre luft, men den sikrer også roen til nattesøvnen i værelser, der vender ud mod en befærdet gade. Der er en forskel på, om man bor lavt eller højt, når det gælder motivation til projektet. For stuelejlighederne er støjen en vigtigere faktor end den er for lejlighederne højere oppe. Deroppe er luft og partikler fra gaden et meget vigtigt emne. Men støjen betyder alligevel, at altanerne deroppe faktisk ikke bliver brugt. Jan Storbank Pedersen Tidligere formand for beboerrepræsentationen, Sdr. Fasanvej/Roskildevej, Frederiksberg Timing betaler sig Ofte kan en indsats for bekæmpelse af støj planlægges i forhold til det almindelige vedligeholdelsesarbejde. Både ejere, andelshavere og lejere ved jo, at der løbende skal foretages vedligeholdelse, og at det koster. Ved at tænke støjbekæmpelse ind i den løbende vedligeholdelse af boligen vil der i mange tilfælde ikke være tale om væsentlige meromkostninger. Et eksempel er forsøgsprojektet i Århus, hvor der blandt ejerne er en stor villighed til at betale ekstra for støjbekæmpelse ved den planlagte vindueudskiftning. Ligeledes viser projektet i udlejningsejendommen på Frederiksberg, at netop muligheden for tilskud til støjreduktion er med til at fremskynde den løbende vedligeholdelse. Organisatoriske valg PARTNERSKAB MODELLER OG MULIGHEDER Partnere er alle dem, der har så stor interesse i projektets resultat, at de ønsker at samarbejde og bidrage til finansieringen. Grundmodellen for partnerskabet består af en privat partner og offentlig partner. Den offentlige partner kan være stat eller kommune og som udgangspunkt altid den, der har vejmyndigheden. Miljøministeriets forsøg har kun omhandlet partnerskaber med kommuner og ved kommuneveje, så henvisningerne i denne guide er overalt til kommunerne som offentlig partner. Den private partner kan være en grundejerforening, ejerforening, boligforening eller lignende organisation, der repræsenterer en sam- Støj og huspriser hænger sammen. Undersøgelse fra Københavnsområdet, udført af Miljøstyrelsen, viser, at huspriserne på enfamiliehuse falder med ca. 1% pr. db, vejstøjen stiger over 55 db. Det betyder, at et hus med en værdi på 2 millioner kr. vil falde med ca kr. pr ekstra db over 55 db. Hvis huset er belastet med 65 db, vil det altså i teorien være kr. mindre værd end et tilsvarende hus, der»kun«er belastet med 55 db. En lignende undersøgelse fra lejligheder i Københavnsområdet viser, at værditabet kun er halvt så stort. Værdien bliver 0,5% mindre pr. db over 55 db. Kilde: Miljøstyrelsen Foto: Grontmij Carl Bro A/S

13 let berørt gruppe. Det kan også være en privat ejer af en udlejningsejendom. Endelig kan der være tredjeparter, nemlig: Projektudvikleren, der er ved at købe nabojorden til udstykning og dermed er ny i området. Eller rådgiveren, der har udviklet en teknisk løsning på netop det støjproblem, og som derfor har interesse i at afprøve løsningen. Grundejere, der generes af støj, kan mobilisere kræfterne via eksisterende grundejerforeninger eller en vejstøjsforening, der dannes til formålet. Det handler om at have eller at skabe en forening til formålet og som på bedste vis tegner de grundejere, der får fordel af støjdæmpningen. Da støjpartnerskabet er et finansielt partnerskab, kan det få stor betydning fra idé til selve gennemførelsen at se nærmere på grundejerforeningens vedtægter om medlemskab og beslutningstagning. Der kan være brug for at ændre de gældende vedtægter, også i forhold til om finansieringen af støjtiltag skal opkræves via almindelig kontingent eller via en separat ordning. KAN IDÉEN BÆRE, SÅ ALLE KOMMER MED? Er der tale om fx uforpligtende medlemskab af foreningen, og dækker foreningen kan der opstå situationer med gratister, dvs. beboere, som ikke vil være med til at betale. Her kan de utraditionelle løsninger spille en positiv rolle til at få alle med, og det kan være værdifuldt at arbejde videre med idéerne og argumenterne, så det virkeligt bliver til fælles bedste. Eksemplerne i inspirationskataloget fra Hørsholm og Allerød viser, at det kan lade sig gøre. Alternativet kan være at danne en forening af grundejere, der kun har til formål at samarbejde om vejstøj, og som kan påtage sig ansvaret som privat partner. Frem med»ildsjælene«organisationsformen er ikke altid det vigtigste. Det er blot en af mange praktiske hurdler, der kun udfordrer en eller gerne flere»ildsjæle«i en bestyrelse, der brænder for at reducere støjgenerne på den ene eller den anden måde. Det kan være en nem proces, eller det kan kræve stædighed at komme frem til forhandlingen om det fælles mål: en fair fordeling af de finansielle bidrag mellem parterne, så man kan blive partnere. Erfaringerne viser her, som i alle andre projektsammenhænge, at en bestyrelses evne til at klare uventede problemer skaber resultater og fællesskab! Fælles for de gennemførte forsøgspro- En vejstøjforening eller et støjlaug kan hente inspiration fra fx de mange gårdlaug, der gennem årene er oprettet under byfornyelsen. Disse laug er rigt repræsenteret i de større byer med boligkarréer, hvor der er lavet gårdforbedringer. Laugene er velfunderede. De hviler på et klart juridisk fundament i form af en tinglyst deklaration på de omfattede ejendomme samt et sæt af spilleregler i form af foreningsvedtægter, budgetter, ordensreglement mv. Gårdlaugene er organiseret ved pligtigt medlemskab af foreningen, en valgt bestyrelse med fuldmagt til at drive og vedligeholde anlægget samt til at opkræve nødvendige driftsudgifter fra ejendommene. Bidrag til laugenes drift betales i forhold til den enkelte ejendoms etageareal. Men afgørende for succesen med disse laug er kommunens ret og pligt til at tinglyse deklarationen og muligheden for at føre tilsyn med drift og vedligeholdelse efter anlæggets etablering. partnere. Der foreligger grundige referater, hvor ansvar, proces og roller er drøftet, og hvorefter beslutninger og aftaler er Vigtigste opgaver for den private partner: At organisere støjpartnerskab med kommune/vejmyndighed At afdække interessen for medfinansiering blandt medlemmer af grundejerforening, støjlaug eller ejere af private eller almene udlejningsejendomme At belyse og informere om forskellige modeller for medfinansiering At etablere kontakt med relevante finansieringsinstitutioner At sikre opbakning fra generalforsamling eller lignende til godkendelse af model og siden projekt At sikre sig professionel vejledning og adgang til gode tekniske, juridiske og økonomiske rådgivere enten privat eller hos kommunen, som man kan spørge. Vigtigste opgaver for den kommunale partner: At give et finansielt bidrag til projektet At tillade anvendelse af det private eller kommunalt ejede areal til etablering af fx støjvold At bidrage med data til støjkortlægning At støtte informationsopgaven, så det sikres, at støjramte borgere har let adgang til væsentlig information om støj, medfinansiering og effekter ved at gennemføre projektet At rådgive om lovgivningsmæssige og tekniske forhold At etablere en evt. sekretariatsfunktion til støtte for det frivillige arbejde for støjpartnerskabet At afklare og evt. selv stå for drift og vedligeholdelse af investeringen i fremtiden kontrakt. Det bekræfter, at partnerskaber bygger på, den grundlæggende forudsætning, TILLID i samarbejdet. Projektorganisation Langt de fleste af projekterne har etableret en lille projektorganisation bestående af en kontaktperson fra kommunen og en beboerrepræsentant, der kan fungere som kommunens kontakt til samtlige beboere. Afhængig af ejerskab kan der i en projektgruppe være repræsentanter for ejere, lejere og rådgivere. Det er vigtigt, at alle relevante parter sidder med til bords, ligesom det er vigtigt, at alle bliver hørt og informeret undervejs. Det er oftest den enkelte beboer, der ender med at skulle bidrage økonomisk til projektet. Derfor er det også vigtigt, at projektorganisationen løbende informerer om initiativer, planer og konsekvenser. Erfaringerne fra flere af forsøgsprojekterne har vist, at større foreninger, der har tilknyttet faste, professionelle rådgivere som administrator, teknikere og/eller inspektører har stor fordel af at inddrage dem så tidligt som muligt i projektgruppen. over et så stort område, at mange kun in- jekter er, at der ikke i noget projekt er truffet løbende. Det giver selve grundlaget direkte vil få glæde af støjbekæmpelsen, indgået kontrakter mellem kommune og og har overflødiggjort den mere formelle 24 25

14 Organisationsmodel/ for mindre projektorganisation Juridiske valg Deltagerne i partnerskabsprojekterne skal Støjbekæmpelse kan også ske på private derudover fastlægge de juridiske forhold. arealer uden for boligerne. Disse arealer Partnerskab bygger på til- Altså hvem har eller vil påtage sig det kan (efter vejloven) eksproprieres til støj- lid, men juraen skal være fremtidige ejerskab til fx støjskærmen. Det dæmpende formål. Skal eksproprieret på plads. er fordi, der med ejerskab følger aftaler jord udstykkes som en selvstændig ma- om drift og vedligeholdelse. Støjdæmp- trikel, kan støjpartnerskabet stå som ejer Støjpartnerskaber er kendetegnet ved at ende asfalt, støjskærme og støjvolde, og råde retsligt og faktisk over arealet, fx være bygget på tillid. Forsøgsprojekterne fælles opholdsarealer m.m. er løsninger pantsætte det. Alternativt kan grundejer- Offentlig STøjpartnerskab privat har ikke haft nogle formelle kontrakter mellem parterne. Det er alligevel vigtigt, at uden for den enkelte bolig, der ofte gennemføres på offentligt ejet jord uden for forening eller laug stå som naturlig ejer af arealet og efterfølgende som naturlig man som partner er sig rollen bevidst. matrikelsystemet. Har kommunen vej- ejer af fx den støjvold, der er etableret myndigheden, har den også råderet og på arealet. teknik Kommune projektgruppe Forening/laug inspektører vedligeholdelsespligt. miljø trafik juridisk tekniske rådgivere administration STØJPULJER UNDER BANEDANMARK Projekter med»partnerskab«om støjisolerende vinduer, facadeisolering og lignende arbejder, der er direkte knyttet til selve bygningen eller boligen kan have karakter af at være»tilskudsprojekter«mere end egentlige»medfinansieringsprojekter«. entreprenør Erfaringer fra samarbejdsprojekter viser generelt, at organisationen skal modsvare projektets størrelse og kompleksitet. Er det et enkelt og ligefremt projekt med velkendte personer i partnerrollerne, bliver organisationen ligesådan. Ved særlige områder som fx finansiering, der kan være krævende og udfordrende at afklare og forklare, suppleres den lille gruppe med videnspersoner som»underleverandører«. Foto: Grontmij Carl Bro A/S Banedanmark har siden midten af 1980 erne drevet et støjprojekt, der bl.a. har omfattet støjisolering af boliger på udvalgte strækninger. De mest støjbelastede boliger har fået tilbud om tilskud på 50, 75 eller 90 % til støjisolering afhængigt af, hvor meget støj, der er ved boligen. Boligejerne står selv for at få arbejdet udført efter en anvisning fra Banedanmarks støjkonsulent. Det handler typisk om udskiftning af vinduer, men kan også være mere omfattende ændringer af boligen. Ordningen har været en stor succes og har omfattet adskillige tusinde boliger. Der er her tale om simple former for partnerskaber, hvor den enkelte ejer i princippet selv kan lave en aftale. Der er ingen juridiske barrierer i denne form for partnerskab. Det er velafprøvet i andre puljeordninger, og kommunerne kan bruge deres erfaringer herfra eller umiddelbart kontakte fx Banedanmark for deres erfaringer med støjtilskud (se

15 Økonomiske valg Modeller til finansiering Den private partners finansiering af et støjprojekt kan være sat sammen på mange forskellige måder: OPSPARING DÆKKER NU Eksempelvis i støjprojektet Pile Allé på Frederiksberg er det selve andelsforeningen, der bærer andelshaverens udgift til støjbekæmpelsen. Foreningen har en stor opsparing stående, og det kommer andelshaverne til gode. Det er altså foreningen, der betaler for forbedringen af den enkelte lejlighed. Først når en andelshaver vælger at sælge sin lejlighed, skal han eller hun betale for forbedringen og dermed have penge op af lommen. Alle kan derfor deltage uanset deres økonomiske situation i dag. VILJE TIL HUSLEJESTIGNING Det andet projekt på Frederiksberg, hvor lejerne accepterede en huslejestigning på 500 kr. om måneden, sørgede Grundejernes Investeringsfond (GI) for, at ejeren fik nogle fordelagtige lange og lavtforrentede lån hjem. GI er kun for indskydere, dvs. for udlejningsejendomme med mere end 6 lejligheder, der har Det er vigtigt tidligt i et partnerskab at fordele rollerne og afklare ansvar og opgaver for de enkelte parter. Det er samtidig vigtigt, at der trækkes på de rigtige folk i kommunen for at sikre den nødvendige kompetence og kæmpe for samarbejde på tværs af forvaltningerne. Det skal være klart, hvem der er projektejer. I vores projekt har det været kommunen, som har været den primære kontakt, og som får støttebeløbet fra Miljøstyrelsen udbetalt. Det er også kommunen, som har fået alle breve mv. fra Miljøstyrelsen. Men set fra kommunens synspunkt er det ejeren af ejendommen, som er bygherre og må bære det væsentligste ansvar og være drivkraft. Så vær opmærksom og brug kræfterne på et tidligt tidspunkt til at afklare rollefordelingen. Kirsten Dohn Forretningsfører i SBS rådgivning pligt til at indbetale til vedligeholdelsen. Reglerne om lejeforhøjelser kan dog udgøre en barriere for medfinansieringen. Er der ikke tale om forbedringer i lejelovens forstand, kan udlejer ikke tvinge en huslejestigning igennem. Udlejer og lejer skal derfor lave en særskilt aftale. INDBETALINGER PÅ FORHÅND I eksemplet med ejerforeningen på Christian X s Vej i Århus er indskuddene for den enkelte ejerlejlighed udregnet forholdsmæssigt og opkrævet på forhånd. Beregningen af indskuddet for den enkelte lejlighed er sket ud fra et færdigt budget. Der er indhentet tilbud for at få en realistisk pris og regnet med tillæg for ekstraomkostninger samt øvrige udgifter. På den måde lå der et præcist budget, som ejerne kunne tilslutte sig på en generalforsamling. Den enkelte ejer påtager sig selv at udrede indskuddet via bank, kreditforening eller med opsparede midler. Byggeriet gik i gang med mere end 90 % af indskuddene i banken, og ejerforeningen løber ingen risiko. I grundejerforeningen kan alternativet til, at den enkelte optager lån på basis af friværdien eller mod sikkerhed, være optagelse af fælles lån i grundejerforeningen. Der skal således ikke laves en lang række individuelle lån, men der kan kræves solidarisk hæftelse, og nogle ejere vil der- for afstå fra at deltage. Vær desuden opmærksom på, at der ikke er fradrag for de renter, som grundejerforeningen skal betale. Etableres støjvolde, skærme, og overtager grundejerforeningen ejerskabet, udgør anlæggene en værdi, der kan stilles som sikkerhed. Det er altså værd at undersøge, om der er mulighed for finansiering eller delvis finansiering af udgifterne. Det kan være ved at bruge allerede afsatte midler til vedligeholdelse, opsparing, forskellige lånemuligheder mv. EJENDOMSVÆRDIERNE STIGER Ejendomsværdien påvirkes af støj. Der kan derfor være god privatøkonomisk fornuft i at støjsikre sin bolig. Langt de fleste ejere har købt deres ejendom, mens den har været støjbelastet, og prisen har formentligt været påvirket af støjniveauet, dvs. lavere end hvis boligen ikke var støjbelastet. Husejere kan altså se frem til en prisstigning, hvis støjen i trafikken reduceres, og de har derfor en interesse i projekter, der reducerer støj. Når husejere eller boligejere bidrager økonomisk til projekterne, er der tale om en investering i boligen, der øger boligens værdi, ligesom når man får nyt køkken eller nyt badeværelse. Foto: Tankegang For et hus med en værdi på 2 millioner kr. falder værdien med ca kr. pr. db over 55 db. Hvis huset er belastet med 65dB, vil det altså i teorien være kr. mindre værd end et tilsvarende hus, der»kun«er belastet med 55 db. Det er vores mæglers vurdering, at de forskellige ejendomme i gennemsnit vil stige mellem og kr. i værdi, når forbedringerne i de fem projekter er gennemført. Vores vurderinger bygger først og fremmest på lokalt kendskab og den løbende information, som vi har modtaget. Det kan naturligvis være andre faktorer end prisen, der bliver påvirket af projekterne. Det drejer sig specielt om hastigheden for et salg. Jørgen Bøgelund Boligkundechef, Støttet Byggeri BRFkredit a/s 28 29

16 Hvis du vil vide mere... Der er gode råd at hente om støj og støjbekæmpelse i en række publikationer og rapporter udgivet af bl.a. Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet. De fleste af dem kan du få ved henvendelse hos udgiveren, og de kan alle findes på deres hjemmesider. Gå ind på og og søg på»støj«. Vi har udvalgt nogle enkelte publikationer: Nye veje til støjbekæmpelse i byer et idekatalog Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen, rapport nr. 295, 2004, Kataloget er et rigtig godt redskab, hvis du vil vide mere om trafikstøj og få idéer til, hvordan trafikstøjen kan begrænses. Det indeholder også henvisninger til en lang række andre rapporter og vejledning-er, der kan være nyttige. Vejtrafik og støj en grundbog Rapport nr. 146, Vejdirektoratet, 1998, Bogen indeholder et væld af viden om trafikstøj og om, hvordan den kan bekæmpes. Du får et rigtig godt overblik over de forskellige metoder, f.eks. støjskærme, lavere hastigheder, flytning af tung trafik, bedre vinduer. Hvis du vil vide mere om mindre støjende vejbelægninger, bør du dog søge nyere viden på Vejdirektoratets hjemmeside. Der er i disse år en omfattende udvikling på dette område, der ikke er omtalt i bogen. strategi for begrænsning af vejtrafikstøj Vejstøjgruppen, november 2003, Regeringens vejstøjstrategi er udgangspunktet for en lang række initiativer, der gennemføres i disse år. Den giver overblik over støjsituationen i Danmark og vurderer de samfundsøkonomiske muligheder for begrænsning af støjen. Den beskriver for første gang samlet de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af trafikstøjen. Strategien peger bl.a. på betydningen af lokale initiativer, f.eks. støjpartnerskaber, til begrænsning af trafikstøj. Som grundlag for strategien er der udarbejdet delrapporter om bl.a. virkemidler og samfundsøkonomiske beregninger. Delrapporterne kan ligesom strategien findes på 30

17 Støjpartnerskaber virker! Det er konklusionen blandt de mange grundejer-, ejer- og lejerforeninger samt kommuner, der engageret har deltaget i Miljøministeriets forsøg med støjpartnerskaber i Denne guide til partnerskaber bygger på de erfaringer, der er gjort under forsøgene. Guiden giver indblik i forskellige former for partnerskaber og inspiration til, hvordan du selv kan indgå støjpartnerskab med din kommune. Kan bestilles i: Frontliniens Netboghandel på: eller via: Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf Strandgade København K Tlf

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Titel: Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Udgiver: Miljøstyrelsen Forfattere: Miljøstyrelsen Brian Kristensen,

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST MULIG STIFTELSE AF A/B SOFIEGÅRDEN Ove Bech Holdensen har den 6. oktober 2014 runddelt et brev til alle beboere i ejendommen Sofiegården. Ove Bech Holdensen repræsenterer ikke beboerrepræsentationens synspunkter

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Tirsdag den 24. juni 2014, klokken 19.00-22.30 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Grundejerforeningen. Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen.

Grundejerforeningen. Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen. Grundejerforeningen Grøndalslund Udvalget vedrørende medlemskab for flerfamilieejendomme i grundejerforeningen. 14. oktober 2004 Orientering til grundejerne De seneste generalforsamlinger har været præget

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med små gener, som Center for Byens Anvendelse anbefaler

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende:

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende: b rammer ADVOKATER Selvstændige advokater i kontorfællesskab Kronprinsessegade 26 DK 1306 København K Tlf 333 80 300 Fax 333 80 315 www.brammer-advokater.dk Advokatfirmaet Arne Linde Olsen ApS Cvr. 15262206

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park. Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning

Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park. Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning 1. Beboerrepræsentationen (BR) 2. Ejerforeningen og samarbejdet 3. Blue Vision Beboermøde for lejerne i Mikkelborg Park Tirsdag d. 25. marts 2014 Beboerrepræsentationens årsberetning 4. Vedligeholdelse

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 11. December 2013 Referat af ordinær generalforsamling År 2013 dato 09. December 2013, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Beboerlokalet,

Læs mere

Grundejerforeningen Hvedevænget

Grundejerforeningen Hvedevænget Dagsorden for generalforsamling: 1. Valg af dirigent Grundejerforeningen Hvedevænget Referat af ekstraordinær generalforsamling 25 maj 2004 2. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent 3. Eventuelt

Læs mere

- - Grundejerforeningen Ville Heise

- - Grundejerforeningen Ville Heise - - Grundejerforeningen Ville Heise Afskrift af vedtægter Advokat Lone Refshammer Toldbodgade 37A, 1253 København K., Tlf. 3314 1438, Fax 3314 1944, Giro 766 9259 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ville

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Glostrup Kommune Ref 1100005863 Glostrup støjhandlingsplan

Læs mere

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 17. SEPTEMBER 2014, KL. 18.00 ODENSE MALERLAUG S LOKALER Klokkestøbervej 33, 5230 Odense M Projekt: vinduer og døre i ejendommen Med afsæt i ønsker

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

11.11.2004 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FOR ANDELSSAMFUNDET I HJORTSHØJ

11.11.2004 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FOR ANDELSSAMFUNDET I HJORTSHØJ 11.11.2004 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FOR ANDELSSAMFUNDET I HJORTSHØJ 1. Navn og hjemsted side 2 2. Formål side 2 3. Medlemskab side 2 4. Indskudskapital og hæftelse side 3 5. Ledelse og tegningsret

Læs mere

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Antal fremmødte beboere: 23 1. Valg af dirigent: Nina Frederiksen, Sekretariatsleder Søbo 2. Stemmeudvalg: Karsten Bjerre Gerlevsen, inspektørassistent Søbo

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering INDHOLD GØR NOGET VED TOGSTØJEN 5 STØJ OG TILSKUD 6 Hvad er togstøj? Hvem får tilskud? Forskel på tilskud Tilskud til opholdsrum Målsætning TIDSPLANEN

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen?

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen? Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Holbæk Kommune og alle andre offentlige myndigheder kan kun påtage sig en udgift, hvis der er hjemmel i loven, dvs. hvis

Læs mere

Notat omkring afstemning på generalforsamling i E/F Teglholmen Waterfront

Notat omkring afstemning på generalforsamling i E/F Teglholmen Waterfront Frederiksberg 1. august 2014 Notat omkring afstemning på generalforsamling i E/F Teglholmen Waterfront Nærværende notat er udarbejdet efter henvendelse fra ejerforeningens bestyrelse. Bestyrelsen har ønsket

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Forfattere: Redaktion: Layout:

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til?

Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til? Værktøjer til at skabe sundere boliger Det er vigtigt, at vores boliger er sunde og funktionelle. Som lejer kan du også være

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården"

Vedtægter Grundejerforeningen Skovsgården Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården" 3.1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art - som grundejere - i forbindelse med de under

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

VEDTÆGTER. Pligtigt medlem af foreningen er enhver ejer af parceller inden for foreningens område.

VEDTÆGTER. Pligtigt medlem af foreningen er enhver ejer af parceller inden for foreningens område. VEDTÆGTER Pgf. 1. Navn og område Foreningens navn er grundejerforeningen Havre- og Hvedemarken. Foreningens hjemsted er Kolding. Dens medlemsområde omfatter arealerne, som fastlagt i lokalplan 0521-2A.

Læs mere

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering 1 2 Gør noget ved togstøjen Banedanmark arbejder på at gøre jernbanen

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for Grundejerforeningen Ågården 2

Forslag til vedtægtsændringer for Grundejerforeningen Ågården 2 Forslag til vedtægtsændringer for Grundejerforeningen Ågården 2 Foreningens hjemsted er Rosenholm Kommune under Retten i Århus, der er foreningens værneting. Rettes til: Foreningens hjemsted er Syddjurs

Læs mere

Nedrivning/udlejning af ejendom

Nedrivning/udlejning af ejendom Pkt. 104 Nedrivning/udlejning af ejendom Sagsnr. 188517 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes med ejendommen Vestergade 11, Viby, og om enkelte af bygningerne

Læs mere

FORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN

FORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN FORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN Vi har siden sidste generalforsamling arbejdet på projekt altan og har indhentet godkendelse fra kommunen samt tilbud fra 3 altanfirmaer. Vi har valgt altanfirmaet HSK, der

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Referat, afdelingsmøde, Skoleparken, Boligselskabet Nordsjælland. 23.10.2012 i Frederiksborg Centret Mødestart: 19.00. Slut: 20.50.

Referat, afdelingsmøde, Skoleparken, Boligselskabet Nordsjælland. 23.10.2012 i Frederiksborg Centret Mødestart: 19.00. Slut: 20.50. Referat, afdelingsmøde, Skoleparken, Boligselskabet Nordsjælland. 23.10.2012 i Frederiksborg Centret Mødestart: 19.00. Slut: 20.50. Fremmødte: 163 husstande Inviterede teknikere: Jens Nielsen (JN), Wissenberg

Læs mere

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015 Borgergruppe i Køge Bugt kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød Folketingets Transportudvalg www.trafikstoej.dk post@trafikstoej.dk Dato 25.januar 2015 Vedr.: Statens indsats

Læs mere

REFERAT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

REFERAT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING REFERAT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING --oo0oo-- ONSDAG DEN 17. SEPTEMBER 2014, KL. 18.00 ODENSE MALERLAUG S LOKALER Klokkestøbervej 33, 5230 Odense M --oo0oo-- Projekt: vinduer og døre i ejendommen Med

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER NAVN/HJEMSTED/FORMÅL 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Trelle Ager 2: Foreningens hjemsted er Vamdrup 3: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg

Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg Referat fra ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Willemoesgade 32-36 Onsdag den 11. maj 2005, afholdtes ordinær

Læs mere

Fra: Beboerrepræsentationen for Lejerforeningen Njalsaga v/henrik Mathiesen. Til: Andelsforeningen Njalsaga v/hupfeld & Hove Advokataktieselskab

Fra: Beboerrepræsentationen for Lejerforeningen Njalsaga v/henrik Mathiesen. Til: Andelsforeningen Njalsaga v/hupfeld & Hove Advokataktieselskab 1 Fra: Beboerrepræsentationen for Lejerforeningen Njalsaga v/henrik Mathiesen Til: Andelsforeningen Njalsaga v/hupfeld & Hove Advokataktieselskab Emne: Svar på udlejers varsel d. 19. marts, 2015 efter

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING. i Andelsboligforeningen Rungstedlund, 2200 København N

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING. i Andelsboligforeningen Rungstedlund, 2200 København N Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24 B 1264 København K København, den 23. januar 2015 Ejd. 1-838 REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i Andelsboligforeningen Rungstedlund,

Læs mere

ADVOKATFIRMAET JØRGEN JACOBSEN & ANDERS BOELSKIFTE

ADVOKATFIRMAET JØRGEN JACOBSEN & ANDERS BOELSKIFTE ADVOKATFIRMAET JØRGEN JACOBSEN & ANDERS BOELSKIFTE ANDERS BOELSKIFTE (H) MARTIN LETH HANSEN (L) KRISTIAN MØLGAARD (H) JØRGEN JACOBSEN (H) ESKE HALD (L) ANNE TRANKJÆR Beslutningsreferat År 2011, torsdag

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

2.2. Referat af 2. Ordinære generalforsamling Tirsdag den 20.10.2009 OKTOBER

2.2. Referat af 2. Ordinære generalforsamling Tirsdag den 20.10.2009 OKTOBER 2.2 Referat af 2. Ordinære generalforsamling Tirsdag den 20.10.2009 2009 OKTOBER 2 2. Ordinære generalforsamling 2009 - Referat Kommentarer til referatet: Det vil fremgå af det efterstående referat, at

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Dagsorden Infomøde Nydamsparken

Dagsorden Infomøde Nydamsparken Dagsorden Infomøde Nydamsparken 18.00 Velkomst v/afdelingsformand Michael Frederiksen, Nydamsparken Udpegning af aftenens ordstyrer 18.05 Spisning 18.45 Informationsmøde del 1 Præsentation af aftenens

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Side 1 af 6 REFERAT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING MANDAG DEN 23. JUNI 2014, KL. 17,30 i BUTIKKEN Projekt udskiftning af vinduer og døre samt istandsættelse af trappeopgange Referat iht. dagsorden: På

Læs mere

Status på projekt nyt misionshus

Status på projekt nyt misionshus Status på projekt nyt misionshus Generalforsamling Hvide Sande IM 18/3-2015 Et projekt der skal være Gud til ære & os til gavn Status på projekt nyt misionshus 18.03.2015 1 Tilbageblik 2010 De første drøftelser

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering INDHOLD GØR NOGET VED TOGSTØJEN 5 STØJ OG TILSKUD 6 Hvad er togstøj? Hvem får tilskud? Forskel på tilskud Tilskud til opholdsrum Målsætning TIDSPLANEN BEGYNDER

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. 7. maj 2014 Deltagere: Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen, Ulrik Steffensen, Anni Rasmussen, Frank Polauke, Olaf

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008

Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008 Vedtægt for Grundejerforeningen Skovbrynet af 2008 Med ændringer vedtaget af generalforsamlingen 28. november 2012. Indholdsfortegnel se Side Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Kapitel 2 Foreningens

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30

Grundejerforeningen Stagebjergparken. Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 Referat Ordinær generalforsamling 26. august 2010 kl. 19.30 21.30 1.Valg af dirigent Søren Krab blev valgt. 2. Formandens beretning om det forløbne år Formanden berettede: Bestyrelsen har i det forløbne

Læs mere

Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamling Referat af generalforsamling i Klyngehusenes Grundejerforening tirsdag den 11. oktober 2011 19.30-21.30 på Frederiksberg skole, Hus 7, blå sal. Til stede: Th-32, Th-35, Th-26, O-11 (2 personer gik kl.

Læs mere

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Klinteby, den 20. august 2009 Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Mødet blev afholdt hos Jesper Lund Andersen. Til stede ved mødet var: Steen B. Rasmussen,

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Referat Ordinær Generalforsamling

Referat Ordinær Generalforsamling Referat Ordinær Generalforsamling Dato: Torsdag d. 14. marts 2013 Sted: Kantinen ved ØBG, Buskelundtoften 3A, 8600 Silkeborg Referent: Brian Nykjær Brandt Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere