INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014"

Transkript

1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside Redaktion: Heino Jespersen 1 af 39

2 Indhold OPBYGNING BEFOLKNINGSTAL Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelsesland Vandringer Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Aldersfordeling Geografisk fordeling Statsborgerskab UDDANNELSE Igangværende danske uddannelse årige indvandrere og efterkommere årige indvandrere og efterkommere Højest fuldførte danske uddannelse Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder Beskæftigelsen blandt årige Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt årige ÆLDRE INDVANDRERE Oprindelse Aldersprofil Geografisk fordeling Hjemmehjælpsydelser Forventet levealder af 39

3 OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark 1. Notatet omfatter tre afsnit, der hver især belyser forskellige aspekter af integrationsområdet befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Første afsnit beskriver befolkningstallene, herunder indvandrere og efterkommeres fordeling på herkomst, oprindelsesland og alder samt udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere. Andet afsnit omhandler indvandrere og efterkommeres uddannelse. Tredje afsnit indeholder analyser af beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere. Herudover omfatter notatet et temaafsnit om ældre indvandrere. Det bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i notatets tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i notatets tabeller og figurer. 1 Redaktionen er afsluttet den 14. august af 39

4 1 BEFOLKNINGSTAL 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Pr. 1. januar 2014 var der i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 11,1 pct. af den samlede befolkning, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2014, pct. 8,5 2,7 Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere 88,9 Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 7,2 pct. af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, mens 3,9 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2014, pct. og antal Personer Andel af hele befolkningen Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere ,9 % Efterkommere ,3 % I alt ,2 % Vestlig oprindelse Indvandrere ,6 % Efterkommere ,4 % I alt ,9 % Alle indvandrere og efterkommere ,1 % Dansk oprindelse ,9 % Hele befolkningen ,0 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 4 af 39

5 1.2 Oprindelsesland Godt 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere, der er bosat i Danmark, har oprindelse i 16 lande, jf. tabel 1.2. Personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe. Cirka hver tiende indvandrer og efterkommer tilhører denne gruppe. De tre næststørste grupper udgøres af personer, som stammer fra Polen (5,8 pct.), Tyskland (5,1 pct.) og Irak (4,9 pct.). Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2014, pct. og antal Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,8 % Polen ,8 % Tyskland ,1 % Irak ,9 % Libanon ,0 % Pakistan ,7 % Bosnien-Hercegovina ,6 % Somalia ,0 % Iran ,8 % Rumænien ,7 % Norge ,6 % Afghanistan ,5 % Jugoslavien (eks.) ,5 % Sverige ,4 % Vietnam ,3 % Storbritannien ,3 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Vandringer Som det fremgår af tabel 1.3, forlod omkring indvandrere og efterkommere Danmark i I samme år er der indrejst godt indvandrere og efterkommere til landet. Dermed er nettovandringen knap for indvandrere og efterkommere i Efterkommere med vestlig baggrund er den eneste gruppe, hvor flere personer er udvandret end indvandret. 5 af 39

6 Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2013, antal Ikke-vestlig oprindelse Indvandring Udvandring Nettoindvandring Indvandrere Efterkommere I alt Vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere I alt Alle indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Hele befolkningen Note 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer. Note 2: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Figur 1.2 viser udviklingen i nettoindvandringen fordelt på oprindelse. Fra 2004 til 2008 var nettoindvandringen af personer med vestlig oprindelse stigende. Nettoindvandringen for indvandrere og efterkommere med ikke vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, var fra 2004 til 2006 uændret, hvorefter den steg. Mellem 2008 og 2012 er nettoindvandringen først faldet og senere stagneret for personer med ikke-vestlig oprindelse. Fra 2012 er nettoindvandringen for personer med ikke-vestlig oprindelse igen steget. For personer med vestlig oprindelse er nettoindvandringen siden 2008 først faldet, senere stagneret og siden 2012 steget. Nettoindvandringen for personer med dansk oprindelse steg fra 2008 til 2009 og er herefter faldet frem til 2011 og stort set stagneret siden. Figur 1.2: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, , antal Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Note: Bemærk, at der en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald og fødsler, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. 6 af 39

7 Figur 1.3 og 1.4 viser indvandring og nettovandring i 2008 og 2013 blandt de ti lande med flest indvandrede med hhv. ikke-vestlig oprindelse og vestlig oprindelse i Syriske indvandrere og efterkommere havde både den højeste indvandring og nettoindvandring blandt ikke-vestlige lande i Det er også den gruppe, hvor indvandringen og nettoindvandringen er steget mest i forhold til Figur 1.3: De ti største ikke-vestlige indvandringslande fordelt på vandringstype, 2008 og 2013, antal Syrien Indien Kina Filippinerne Ukraine Pakistan Iran Tyrkiet Somalia Thailand Indvandring Nettovandring Note: 10 oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandrede i 2013, er inkluderet i figuren. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Grupperne med rumænsk og polsk baggrund havde den højeste indvandring og nettoindvandring blandt vestlige lande i Mens indvandringen og nettoindvandringen fra Polen er faldet i forhold til 2008, er indvandringen og nettoindvandringen fra Rumænien steget. Figur 1.4: De ti største vestlige indvandringslande, fordelt på vandringstype, 2008 og 2013, antal Polen Rumænien USA Tyskland Litauen Norge Bulgarien Italien Spanien Frankring Indvandring Nettovandring Note: 10 oprindelseslande med det største antal af indvandrere og efterkommere, som indvandrede i 2013, er inkluderet i figuren. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. 7 af 39

8 1.4 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Det samlede antal indvandrere og efterkommere er vokset med omkring personer i perioden Det betyder, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning er steget med 8,1 pct. point siden 1980 fra 3,0 pct. i 1980 til 11,1 pct. i 2014, jf. figur 1.5. Figur 1.5: Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede danske befolkning fordelt på oprindelse, pr. 1. januar januar 2014, pct. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Indvandrere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Note: Efterkommere med vestlig oprindelse udgør en meget lille andel (0,4 % i 2014) af befolkningen og er derfor udeladt. Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Andelen af både indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget jævnt siden Heroverfor var udviklingen i andelen af indvandrere med vestlig baggrund tilnærmelsesvis konstant indtil midten af nullerne (der er en stigning på 0,4 pct. point fra 1980 til 2004). Siden 2006 har andelen af vestlige indvandrere haft den største vækst sammenlignet med de to andre oprindelsesgrupper. De 10 grupper med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark siden 2013 kan ses i tabel 1.4. Gruppen af personer med rumænsk oprindelse er med 12,4 pct. placeret øverst på listen over grupper med den højeste andel af den samlede befolkningstilvækst. Derefter følger Polen, hvis andel i befolkningstilvæksten er 10,2 pct. Generelt kan hele den samlede befolkningstilvækst på personer i 2014 tilskrives indvandrere og efterkommere. 8 af 39

9 Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, pr. 1. januar januar 2014, pct. og antal Vækst, antal personer Vækst, pct. Gruppens andel af den samlede befolkningstilvækst Rumænien ,0 12,4 % Polen ,4 10,2 % Syrien ,4 8,0 % Bulgarien ,5 4,2 % Somalia ,5 4,0 % Litauen ,5 3,8 % Iran ,4 3,7 % Afghanistan ,4 3,3 % Pakistan ,5 3,1 % Kina ,5 2,7 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 103,2 % Dansk oprindelse ,0-3,2 % Hele befolkningen ,4 100,0 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Aldersfordeling Aldersprofilen for henholdsvis indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er meget forskellig. 9 af 39

10 Tabel 1.5: Aldersfordelingen fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2014, pct. Aldersgrupper 0-15 år år år år 65+ år I alt Ikke-vestlige lande Indvandrere 5,0 10,6 36,2 41,6 6,5 100 % Efterkommere 59,4 26,3 13,3 0,9 0,0 100 % I alt 22,2 15,6 28,9 28,8 4,5 100 % Vestlige lande Indvandrere 4,8 14,9 36,0 31,0 13,2 100 % Efterkommere 52,4 13,4 13,7 14,8 5,7 100 % I alt 9,5 14,8 33,8 29,4 12,5 100 % Alle indvandrere og Efterkommere 17,7 15,3 30,7 29,0 7,3 100 % Dansk oprindelse 18,5 11,2 16,6 34,1 19,6 100 % Hele befolkningen 18,4 11,7 18,2 33,5 18,2 100 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Det fremgår af tabel 1.5, at efterkommere gennemsnitligt er betydeligt yngre end indvandrere og personer med dansk oprindelse. Tendensen gør sig særligt gældende for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, hvor knapt 60 pct. er under 16 år. Gruppen af indvandrere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse omfatter hovedsageligt personer i den erhvervsaktive alder, dvs år. 82 pct. af indvandrere med vestlig oprindelse og 88 pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen år. Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse (19,6 pct.). De efterfølges af indvandrere med vestlig oprindelse (13,2 pct.). 1.6 Geografisk fordeling Danmarks indvandrere og efterkommere fordeler sig ikke jævnt ud over hele landet. Tværtimod huser 10 ud af landets 98 kommuner næsten halvdelen af samtlige indvandrere og efterkommere. Tabel 1.6 viser, at landets to største kommuner København og Aarhus - huser næsten 30 pct. af alle indvandrere og efterkommere. 10 af 39

11 Tabel 1.6: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2014, pct. og antal Antal Andel København ,6 % Aarhus ,0 % Odense ,5 % Aalborg ,0 % Frederiksberg ,9 % Høje-Taastrup ,9 % Gladsaxe ,8 % Vejle ,7 % Esbjerg ,7 % Gentofte ,6 % Øvrige ,2 % I alt ,0 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. I figurerne 1.6 og 1.7 fremgår andelen af indvandrere og efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj, Brøndby og Albertslund, samt Danmarks tre storbykommuner København, Aarhus og Odense er de kommuner, som har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Kommunerne Frederiksberg, København, Aabenraa og Gentofte har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse. 11 af 39

12 Figur 1.6: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2014, pct. Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF af 39

13 Figur 1.7: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2014, pct. Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF af 39

14 I figurerne 1.8 og 1.9 fremgår andelen af 0-17-årige indvandrere og efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i samme aldersgruppe, fordelt på de enkelte kommuner. Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj, Brøndby, Albertslund og Høje-Taastrup samt Danmarks tre storbykommuner København, Aarhus og Odense er de kommuner, som har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 0-17 år. Kommunerne Gentofte og Aabenraa har de største befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i alderen 0-17 år. 14 af 39

15 Figur 1.8: 0-17-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning i samme aldersgruppe, pr. 1. januar Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF af 39

16 Figur 1.9: 0-17-årige indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning i samme aldersgruppe, pr. 1. januar Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF af 39

17 1.7 Statsborgerskab Ca. 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab. Som det fremgår af figur 1.10, er der som forventet en større andel af danske statsborgere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Figur 1.10: Indvandrere og efterkommere fordelt på statsborgerskab, pr. 1. januar 2014, pct. Efterkommere, vestlige lande 43,3 56,7 Indvandrere, vestlige lande 15,8 84,2 Efterkommere, ikke-vestlige lande 72,4 27,6 Indvandrere, ikke-vestlige lande 36,8 63,2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansk statsborgerskab Udenlandsk statsborgerskab Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF34. Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har den højeste andel af personer med dansk statsborgerskab (72,4 pct.). Indvandrere med vestlig oprindelse har den højeste andel af personer med udenlandsk statsborgerskab (84,2 pct.). Fra 2004 til 2007 er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som har dansk statsborgerskab, steget, jf. figur 1.11., hvorefter andelen er stagneret. For indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er andelen med dansk statsborgerskab faldet, særligt fra 2007 og frem. Figur 1.11: Andelen af indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab fordelt på herkomst og oprindelse, , pct. 80% 70% 60% 50% 40% 65,7% 68,5% 70,2% 71,3% 71,2% 71,8% 72,8% 72,6% 72,8% 72,8% 72,4% 58,0% 57,9% 57,9% 57,6% 51,5% 49,9% 50,1% 48,5% 46,2% 45,0% 43,3% 33,8% 36,9% 38,4% 39,1% 38,2% 38,1% 38,5% 38,0% 38,1% 38,0% 36,8% 30% 31,3% 30,5% 29,2% 27,2% 24,2% 21,6% 20,5% 19,3% 18,1% 17,0% 15,8% 20% 10% 0% Indvandrere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. 17 af 39

18 2 UDDANNELSE Dette kapitel indeholder to afsnit om henholdsvis igangværende uddannelse og højest fuldførte uddannelse for personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. De to afsnit handler hovedsageligt om ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. 2.1 Igangværende danske uddannelse I dette afsnit belyses nøgletal om personer der er i gang med en dansk uddannelse. Afsnittet er delt op i to underafsnit om henholdsvis årige og årige. Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i dette afsnit. På den måde undtages de personer, som er kommet til Danmark for at studere i en kortere periode. Det skal understreges, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikke viser, hvor stor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse årige indvandrere og efterkommere Andelen af årige indvandrere og efterkommere, der i gang med at uddanne sig i skoleåret 2013/2014, er lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. Knap 81 pct. med ikke-vestlig oprindelse og 78 pct. med vestlig oprindelse er i gang med at uddanne sig. Blandt personer med dansk oprindelse er andelen 83,6 pct. Tabel 2.1 viser, at en højere andel af personer med dansk oprindelse end indvandrere og efterkommere er i gang med en ungdomsuddannelse. Omvendt er der en højere andel af indvandrere og efterkommere end personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse. Andelen af årige personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, er henholdsvis 63,0 pct. og 1,6 pct. Blandt de årige er 55,2 pct. af personer med ikke-vestlig oprindelse og 54,4 pct. med vestlig oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse, mens 3,6 pct. med ikke-vestlig oprindelse og 2,7 pct. med vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse. Det er således værd at bemærke, at andelen af personer med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, er højere end den tilsvarende andel personer med vestlig oprindelse. 18 af 39

19 Tabel 2.1: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2013/2014, fordelt på oprindelse, herkomst og uddannelsesniveau, pct. Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Uoplyst/ingen uddannelse I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 27,5 % 50,2 % 2,2 % 20,1 % 100,0 % Efterkommere 19,7 % 57,4 % 4,2 % 18,7 % 100,0 % I alt 22,0 % 55,2 % 3,6 % 19,1 % 100,0 % Vestlig oprindelse Indvandrere 23,0 % 52,2 % 2,0 % 22,8 % 100,0 % Efterkommere 17,2 % 58,2 % 3,8 % 20,8 % 100,0 % I alt 20,8 % 54,4 % 2,7 % 22,0 % 100,0 % Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse Hele befolkningen 21,9 % 55,2 % 3,5 % 19,5 % 100,0 % 19,0 % 63,0 % 1,6 % 16,4 % 100,0 % 19,3 % 62,2 % 1,8 % 16,8 % 100,0 % Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Note 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Note 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Både for ikke-vestlige og vestlige indvandrere og efterkommere gælder det, at en højere andel efterkommere end indvandrere er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Figur 2.1 viser, at kvinder klarer sig bedre end mænd for personer med både ikke-vestlig og dansk oprindelse. Forskellen i igangværende uddannelse mellem mænd og kvinder er størst blandt personer med ikke-vestlig oprindelse. Det er værd at bemærke de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse. 65,5 pct. af denne gruppe er mindst i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er næsten tilsvarende andelen af kvinder med dansk oprindelse på 65,6 pct. Med undtagelse af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, er andelen af årige personer med både ikke-vestlig og dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, steget siden skoleåret 2012/2013. Den største positive udvikling er sket blandt indvandrere. Her er andelen steget med 1,1 pct. point for mænd og (hele) 3,5 pct. point for kvinder. Blandt efterkommere er andelen af mænd, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, faldet med 0,1 pct. point og andelen af kvinder steget med 1,4 pct. point. Andelen for mænd og kvinder med dansk oprindelse er steget med henholdsvis 0,2 og 0,4 pct. point. 2 2 Ankestyrelsen (2013): Integration: Status og udvikling 2013, Figur 2.1. Bemærk at tallene fra Status og udvikling 2013 har Kroatien som ikke-vestligt land. I dette notat er Kroatien medtaget som vestligt land. Dermed kan der være små afvigelser i tallene. 19 af 39

20 Figur 2.1: årige indvandrere og efterkommere med ikke vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2013/2014, fordelt på køn og herkomst, pct. 70,0% 60,0% 56,3% 58,0% 65,5% 65,6% 63,6% 50,0% 48,9% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Personer med dansk oprindelse Mænd Kvinder Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Note 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Note 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD årige indvandrere og efterkommere Det fremgår af tabel 2.2, at 49 pct. af de årige indvandrere og efterkommere er i gang med en uddannelse i skoleåret 2013/2014. Det er knapt 5 pct. point lavere end andelen af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Andelen af personer, som er ikke i uddannelse, er ret høj for alle grupper. Det er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennemført en uddannelse og kan være i beskæftigelse. Tabel 2.2 viser, at andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er højere end andelen af personer med dansk oprindelse. Gruppen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har derimod den laveste andel af personer, som er i gang med en videregående uddannelse. Den største andel af personer, som er i gang med en videregående uddannelse, findes blandt personer med vestlig-oprindelse. Her er andelen 42,5 pct., mens andelen er 36,3 pct. for personer med dansk oprindelse og 33,3 pct. for personer med ikke-vestlig oprindelse. Derudover er det værd at bemærke, at efterkommere klarer sig bedst blandt personer med ikke-vestlig oprindelse, mens indvandrere omvendt klarer sig bedst blandt personer med vestlig oprindelse. 20 af 39

21 Tabel 2.2: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2013/2014, fordelt på oprindelse, herkomst og uddannelsesniveau, pct. Videregående uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ingen uddannelse I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 28,5 % 16,7 % 54,8 % 100,0 % Efterkommere 37,8 % 15,0 % 47,1 % 100,0 % I alt 33,3 % 15,9 % 50,9 % 100,0 % Vestlig oprindelse Indvandrere 42,9 % 5,2 % 51,9 % 100,0 % Efterkommere 39,9 % 12,9 % 47,2 % 100,0 % I alt 42,5 % 6,2 % 51,3 % 100,0 % Alle indvandrere og efterkommere 35,8 % 13,2 % 51,0 % 100,0 % Personer med dansk oprindelse 36,3 % 17,4 % 46,3 % 100,0 % Hele befolkningen 36,2 % 16,9 % 46,9 % 100,0 % Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet Note 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Note 3: Anden uddannelse omfatter grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Figur 2.2 viser, at kvinder indtager førerpositionen i forhold til en videregående uddannelse. Andelen af kvinder, der er i gang med en videregående uddannelse, er således højere blandt både personer med ikke-vestlig og dansk oprindelse. Hele 45,2 pct. af efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse sammenlignet med 42,8 pct. af kvinderne med dansk oprindelse. Andelen af personer med dansk og ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er steget for alle grupper siden skoleåret 2012/2013. Indvandrerkvinder er med en stigning på 1,4 pct. point den gruppe, som har oplevet den største stigning. Kvinder med dansk oprindelse har derimod oplevet den mindste stigning med 0,8 pct. point, mens andelen af efterkommerkvinder, som er i gang med en videregående uddannelse, er steget med 0,9 pct. point. Blandt mændene er andelen af efterkommere, som er i gang med en videregående uddannelse, steget med 1,3 pct. point, personer med dansk oprindelse med 1,2 pct. point og indvandrere med 0,9 pct. point. 3 3 Ankestyrelsen (2013): Integration: Status og udvikling 2013, Figur 2.1. Bemærk at tallene fra Status og udvikling 2013 har Kroatien som ikke-vestligt land. I dette notat er Kroatien medtaget som vestligt land. Dermed kan der være små afvigelser i tallene. 21 af 39

22 Figur 2.2: årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2013/2014, fordelt på køn, herkomst og oprindelse, pct. 50,0% 45,0% 45,2% 42,8% 40,0% 35,0% 30,0% 33,7% 31,1% 30,0% 25,0% 23,8% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Indvandrere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Personer med dansk oprindelse Mænd Kvinder Note 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Note 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD Højest fuldførte danske uddannelse I dette kapitel præsenteres nøgletal om højest fuldførte danske uddannelse for indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Kapitlet er inddelt i tre afsnit om henholdsvis grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Afsnittene om grundskole og ungdomsuddannelse omhandler årige. Afsnittet om videregående uddannelse handler om årige. Indvandrere, der kom til Danmark, efter at de var fyldt 13 år, er udeladt af disse analyser, da de ikke har haft mulighed for at fuldføre hele eller en væsentlig del af grundskolen Grundskole Tabel 2.3 viser, at ca. 43 pct. af årige med ikke-vestlig oprindelse har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det er ca. 13 pct. point flere end både personer med vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Der er en større andel af indvandrere, der højest har fuldført grundskolen, i forhold til andelen af efterkommere. Forskellen mellem de to grupper er blandt personer med ikke-vestlig oprindelse således lidt over 6 pct. point, mens den er lidt over 8,5 pct. point blandt personer med vestlig oprindelse. Der er ligeledes store forskelle kønnene imellem. Tabel 2.3 viser, at mænd i højere grad end kvinder har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt personer med dansk 22 af 39

23 oprindelse er forskellen mellem mænd og kvinder 8,7 pct. point, mens den er hele 15,7 pct. point blandt indvandrere og efterkommere. Den største forskel findes blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, hvor forskellen er hele 16,7 pct. point. Tabel 2.3: årige indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som højest har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2013, pct. Ikke-vestlig oprindelse Mænd Kvinder I alt Indvandrere 54,2 % 38,3 % 46,8 % Efterkommere 48,4 % 31,7 % 40,5 % I alt 51,1 % 34,6 % 43,3 % Vestlig oprindelse Indvandrere 39,2 % 29,5 % 34,4 % Efterkommere 28,6 % 22,8 % 25,8 % I alt 33,9 % 26,1 % 30,1 % Alle indvandrere og efterkommere 49,3 % 33,6 % 41,9 % Personer med dansk oprindelse 34,6 % 25,9 % 30,4 % Hele befolkningen 36,0 % 26,5 % 31,4 % Note: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD26X. Figur 2.3 viser, at andelen af årige, der har grundskolen som deres højst fuldførte uddannelse, er faldet for alle tre oprindelsesgrupper siden Personer med ikke-vestlig oprindelse er med 12 pct. point den gruppe, som har oplevet det største fald. Gruppen af personer med vestlig oprindelse lå mellem 2004 og 2010 omkring 36 pct., hvorefter den faldt med 6 pct. point til de nuværende 30 pct. Som figur 2.3 viser, er denne gruppe således på niveau med personer med dansk oprindelse i Forskellen mellem andelen af henholdsvis personer med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere, der højest har gennemført grundskolen, er dermed samlet set blevet mindre siden af 39

24 Figur 2.3: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som højest har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse, , pct. 60% 55% 50% 45% 54,9% 54,6% 53,1% 51,4% 50,5% 50,2% 49,2% 47,8% 45,7% 43,3% 40% 35% 30% 25% 35,3% 36,2% 35,3% 34,7% 34,7% 34,3% 35,9% 34,5% 32,1% 32,7% 33,1% 33,1% 32,9% 33,3% 33,0% 32,4% 31,0% 31,6% 30,1% 30,4% 20% Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse Note: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD26X Ungdomsuddannelse Det fremgår af tabel 2.4, at en betydelig større andel af årige personer med dansk oprindelse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere i samme aldersgruppe. Mens 68,8 pct. af personer med dansk oprindelse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, er den tilsvarende andel for indvandrere og efterkommere 55,8 pct. Gruppen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse klarer sig generelt bedre i forhold til uddannelse end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Tabel 2.4 viser, at 61,2 pct. af personer med vestlig oprindelse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det er 6 pct. point højere end personer med ikke-vestlig oprindelse, hvis tilsvarende andel er 55,2 pct. Der er ligeledes en forskel mellem indvandrere og efterkommere på tværs af oprindelse. Forskellen mellem efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er 6,2 pct. point, mens forskellen mellem efterkommere og indvandrere med vestlig oprindelse er 3,3 pct. point. Bortset fra kvinder med vestlig oprindelse, klarer efterkommere sig generelt cirka 6 pct. point bedre end indvandrere, når der opdeles på både oprindelse og køn. Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd på tværs af alle grupperne. Det er dog værd at bemærke, at forskellen mellem kvinder og mænd varierer betydeligt mellem personer med dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Forskellen mellem mænd og kvinder, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, er 17 pct. point for personer med ikke-vestlig oprindelse, 8,8 pct. point for personer med dansk oprindelse og 6,6 pct. point for personer med vestlig oprindelse. 24 af 39

25 Tabel 2.4: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2013, pct. Ikke-vestlig oprindelse Mænd Kvinder I alt Indvandrere 44,0 % 60,6 % 51,7 % Efterkommere 49,8 % 66,9 % 57,9 % I alt 47,2 % 64,2 % 55,2 % Vestlig oprindelse Indvandrere 55,2 % 64,1 % 59,6 % Efterkommere 60,8 % 65,0 % 62,9 % I alt 58,0 % 64,6 % 61,2 % Alle indvandrere og efterkommere 48,3 % 64,2 % 55,8 % Personer med dansk oprindelse 64,5 % 73,3 % 68,8 % Hele befolkningen 63,0 % 72,5 % 67,6 % Note 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD26. Figur 2.4 viser, at andelen af årige, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse er steget i perioden 2004 til 2013 for indvandrere og efterkommere med både vestlig og ikkevestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Hvor andelen for personer med dansk oprindelse er steget med 2 pct. point, er andelen steget med 6 pct. point for personer med vestlig oprindelse og hele 13 pct. point for personer med ikke-vestlig oprindelse. Forskellen mellem andelen af personer med dansk oprindelse og ikke-vestlig oprindelse, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, er således faldet fra 25 pct. point i 2004 til 14 pct. point i Udviklingen i forskellen i uddannelsesniveau mellem personer med dansk oprindelse og vestlig oprindelse har ikke været nær så markant. Her er forskellen faldet fra 12 pct. point i 2004 til 8 pct. point i af 39

26 Figur 2.4: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, , fordelt på oprindelse, pct. 75,0% 70,0% 65,0% 67,1% 66,5% 65,9% 65,9% 66,0% 65,7% 66,0% 66,7% 67,5% 68,8% 61,2% 60,0% 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 54,8% 53,0% 42,5% 53,3% 53,1% 54,2% 54,0% 56,1% 56,9% 54,9% 42,6% 43,7% 45,8% 52,6% 50,5% 48,9% 46,8% 47,4% 55,2% 30,0% Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse Note 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD Videregående uddannelse Tabel 2.5 viser, at der er stor forskel i andelen af årige personer med vestlig og ikkevestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse. 25,4 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en videregående uddannelse, mod 37,2 pct. af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse. Andelen af personer med vestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse, er således næsten lige så høj som andelen af personer med dansk oprindelse på 40,4 pct. Gabet mellem personer med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse er derimod hele 15 pct. point. Som det fremgår af tabel 2.5, er der stor forskel mellem efterkommere og indvandrere med både ikke-vestlig og vestlig oprindelse. I begge grupper er andelen, der har gennemført en videregående uddannelse cirka 5 pct. point højere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Der er ligeledes en markant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse. I alle tre oprindelsesgrupper klarer kvinder sig væsentligt bedre end mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd er således 11,5 pct. point blandt personer med ikke-vestlig oprindelse, 14,9 pct. point blandt personer med vestlig oprindelse og 15,6 pct. point blandt personer med dansk oprindelse. 26 af 39

27 Tabel 2.5: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2013, pct. Mænd Kvinder I alt Ikke vestlig oprindelse Indvandrere 18,1 % 28,6 % 23,0 % Efterkommere 21,8 % 34,0 % 27,8 % I alt 19,9 % 31,4 % 25,4 % Vestlig oprindelse Indvandrere 26,0 % 42,8 % 34,2 % Efterkommere 33,2 % 46,7 % 39,6 % I alt 30,0 % 44,9 % 37,2 % Alle indvandrere og efterkommere 21,4 % 33,4 % 27,1 % Personer med dansk oprindelse 32,7 % 48,3 % 40,4 % Hele befolkningen 32,2 % 47,7 % 39,8 % Note 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD26. Figur 2.5 viser, at der i perioden 2004 til 2013 er sket en positiv udvikling i andelen af årige personer med vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse. Andelen af personer med ikke-vestlig oprindelse er steget med 11 pct. point, mens andelen er steget med 5 pct. point for personer med vestlig oprindelse og 10 pct. point for personer med dansk oprindelse. Som figur 2.5 viser, har andelen af personer med dansk oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse, overhalet andelen af personer med vestlig oprindelse fra 2007 og fremefter. Hvor andelen af personer med vestlig oprindelse var 2 pct. point højere end personer med dansk oprindelse i 2004, er andelen i 2013 nu 3 pct. point lavere. Forskellen mellem personer med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse, har været relativ stabil siden Gabet var i 2004 på 16 pct. point, mens det i 2013 var 15 pct. point. 27 af 39

28 Figur 2.5: årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, , pct. 45% 40% 35% 30% 30,0% 31,6% 33,6% 31,6% 32,4% 33,8% 35,0% 34,4% 36,2% 37,3% 33,8% 33,9% 39,7% 40,4% 38,5% 38,9% 36,8% 36,9% 36,6% 37,2% 25% 25,4% 24,0% 20% 21,1% 22,5% 19,5% 15% 17,8% 18,0% 14,1% 15,3% 16,6% 10% Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse Note 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Note 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD af 39

29 3 BESKÆFTIGELSE I dette afsnit belyses nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse i forhold til herkomst, køn, alder og oprindelse. 3.1 Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder Pr. 1. januar 2013 er omkring personer i Danmark i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år. I gennemsnit er 7 ud af 10 personer (70,7 pct.) i beskæftigelse. Dette svarer til omkring personer. Blandt dem er der omkring indvandrere og efterkommere. Figur 3.1 viser, at under halvdelen (47,3 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse i Det er den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse. Gruppen af årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at en større andel er arbejdsløs (6,8 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken (45,9 pct.) end blandt de øvrige befolkningsgrupper. Figur 3.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning, pr. 1. januar 2013, pct. Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere 47,3% 51,1% 6,8% 5,9% 45,9% 43,0% Vestlig oprindelse Indvandrere Efterkommere 59,5% 63,7% 4,1% 4,2% 36,4% 32,1% Dansk oprindelse 73,4% 3,4% 23,2% Hele befolkningen 70,7% 3,7% 25,6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Beskæftiget Arbejdsløs Uden for arbejdsstyrken Note: Beskæftiget, arbejdsløs og uden for arbejdsstyrken er udregnet som en andel af hele populationen i den erhvervsaktive alder. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder har generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, men den er lavere end for den tilsvarende gruppe af personer med dansk oprindelse. Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i de samme aldersgrupper, jf. figur af 39

30 Figur 3.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, køn og oprindelse, pr. 1. januar 2013, pct. 44% 42% 20% årige 30% 51% 57% 79% 68% 39% årige 46% 71% 81% 73% 83% 49% årige 56% 77% 85% 81% 66% 50% årige 62% 73% 85% 71% 43% 51% årige 56% 58% 74% 58% 40% 31% årige 42% 37% 54% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0% 50% 100% Kvinder, ikke-vestlig oprindelse Kvinder, vestlig oprindelse Kvinder, dansk oprindelse Mænd, ikke-vestlig oprindelse Mænd, vestlig oprindelse Mænd, dansk oprindelse Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt årige kvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig oprindelse er omkring 40 pct. point. Den tilsvarende forskel mellem årige mænd med dansk oprindelse og mænd med ikke-vestlig oprindelse er omkring 35 pct. point. Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse findes blandt de årige, hvor forskellen er 18 pct. point blandt kvinder og 12 pct. point blandt mænd. 3.2 Beskæftigelsen blandt årige I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år årige personer er udeladt af analyserne af beskæftigelsen, da en stor andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Derudover har gruppen af efterkommere en yngre aldersprofil end andre grupper, hvilket betyder, at en relativt høj andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Derfor kan inklusion af årige i analyserne af beskæftigelsesniveauet give et misvisende billede, når der skal ses nærmere på de forskellige befolkningsgrupper. 30 af 39

31 Tabel 3.1: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt årige fordelt på oprindelse, herkomst og køn, pr. 1. januar 2013, pct. og antal Beskæftigelsesfrekvens Antal beskæftigede Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlig oprindelse Indvandrere 53,9 % 44,3 % 48,8 % Efterkommere 65,2 % 61,2 % 63,3 % I alt 54,7 % 45,5 % 49,9 % Vestlig oprindelse Indvandrere 69,0 % 62,0 % 65,6 % Efterkommere 72,6 % 72,1 % 72,4 % I alt 69,1 % 62,5 % 65,9 % Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse 60,4 % 51,5 % 55,9 % ,4 % 75,0 % 77,2 % Hele befolkningen 77,1 % 72,1 % 74,6 % Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Tabel 3.1 viser, at omkring personer blandt de årige indvandrere og efterkommere er i beskæftigelse. Overordnet viser tabellen desuden, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (49,9 pct.) er noget lavere end blandt indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse (65,9 pct.). Derudover har efterkommere generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere. Dette gælder både for gruppen af personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen blandt mænd generelt højere end blandt kvinder med samme oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens (48,8 pct.) findes blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Blandt kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen 44,3 pct. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder i denne gruppe udgør 9,6 pct. point. Kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med vestlig oprindelse ligger på 7,0 pct. point. Det fremgår endvidere af tabel 3.1, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse ligger 11,3 pct. point under beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Heroverfor udgør den tilsvarende forskel mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk oprindelse 27,3 pct. point. Efterkommere med vestlig oprindelse er generelt den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen er tættest på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. 3.3 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt årige Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt årige fordelt på køn og oprindelse i perioden fremgår af figur af 39

32 Siden 2004 er der ikke sket ændringer i rangeringen af grupperne i forhold til deres beskæftigelsesfrekvens. Mænd med dansk oprindelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af kvinder med dansk oprindelse. Den laveste beskæftigelsesfrekvens findes blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund. Figur 3.3: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindelse, pr. 1. januar , pct. 90% 80% 70% 81,1% 81,2% 82,0% 74,8% 74,8% 75,6% 68,7% 70,0% 71,2% 62,4% 63,3% 64,6% 83,3% 83,8% 82,2% 77,0% 77,8% 77,3% 72,8% 73,3% 71,2% 66,3% 66,9% 65,9% 61,6% 63,2% 60,9% 78,7% 78,8% 79,6% 79,4% 75,9% 75,5% 75,3% 75,0% 68,3% 67,6% 69,4% 69,1% 64,4% 63,2% 63,2% 62,5% 60% 50% 40% 57,2% 53,4% 54,7% 43,3% 39,8% 40,7% 47,0% 50,1% 49,8% 56,0% 47,1% 54,5% 55,3% 54,7% 45,5% 45,9% 45,5% 30% Mænd, ikke-vestlig oprindelse Mænd, vestlig oprindelse Mænd, dansk oprindelse Kvinder, ikke-vestlig oprindelse Kvinder, vestlig oprindelse Kvinder, dansk oprindelse Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Beskæftigelsesfrekvensen toppede for samtlige grupper i 2008, hvorefter beskæftigelsesfrekvensen faldt frem til Mænd oplevede generelt et større fald end kvinder i denne periode. Det største fald skete blandt mænd med ikke-vestlig oprindelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen faldt med 8,7 pct. point. Fra 2011 til 2013 har beskæftigelsesfrekvensen været på nogenlunde samme niveau. Mænd med vestlig oprindelse har oplevet den største stigning på 1,5 pct. point i beskæftigelsesfrekvensen fra 2011 til Figur 3.4 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. I perioden blev beskæftigelsesgabet for de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund mindsket. Derefter blev gabet større igen frem til Fra 2011 og frem har beskæftigelsesgabet været stabilt. Gabet for de årige indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund har ligget stabilt i perioden fra 2004 til af 39

33 Figur 3.4: Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig og vestlig oprindelse og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe, pr. 1. januar , pct. point ,3 12,4 30,4 28,7 26,0 24,3 24,6 25,9 27,3 27,0 27,3 11,4 11,0 10,6 10,6 11,1 10,9 11,7 11,1 11, Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Note: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterkommere og personer med dansk oprindelse i alderen år. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Figur 3.5 viser andelen af henholdsvis årige og årige, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Blandt både årige og årige er andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, højere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. Figuren viser ligeledes, at der næsten ingen forskel er mellem andelene af mænd og kvinder, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, når der opdeles på alder og oprindelse. Den største forskel findes blandt årige med ikke-vestlig oprindelse, hvor 15 pct. af mændene og 13 pct. af kvinderne hverken er i uddannelse er beskæftigelse. Derudover viser figuren, at der er en stor forskel mellem andelen af årige og årige, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. På tværs af alle oprindelsesgrupperne er andelen af årige, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelsen, cirka dobbelt så stor som den tilsvarende andel årige. Figur 3.5: årige og årige, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, fordelt på oprindelse og køn, pr. 1. januar 2013, pct. 15,0% 12,7% 15,6% 17,1% 9,5% 9,2% Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse 17,5% 16,2% 30,1% 28,8% 28,6% 30,3% 20% 15% 10% 5% 0% Mænd, årige Kvinder, årige 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Mænd, årige Kvinder, årige Note: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Kilde: Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD af 39

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 ClipboardPageNumber FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 Fakta om

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i FOA 2010

Indvandrere og efterkommere i FOA 2010 Indvandrere og efterkommere i FOA 2010 Kampagne og Analyse 11. august 2010 I dette notat præsenteres nye oplysninger om de medlemmer af FOA, der er indvandrere og efterkommere 1. Oplysninger stammer fra

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 1. april 2016 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Dette notat opdaterer udviklingen i befolkningstallet med de nyeste befolkningstal pr.

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i Ringsted

Indvandrere og efterkommere i Ringsted Indvandrere og efterkommere i Ringsted - en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune- 2. oktober 28 UDKAST Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Indledning...3

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark DECEMBER 2011 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere