Virksomhedsplan 2016

Transkript

1 Virksomhedsplan 2016 Elever fra 9. klasse på Tvis Skole har undervisningsdag på den lokale virksomhed TMK, der producerer køkken, bad, bryggers og garderobeløsninger - oktober 2015 UU Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner

2 2 Virksomhedsplan 2016 Skole-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet er i konstant forandring. Nye reformer er vedtaget, og der er blevet arbejdet indgående med at implementere de store ændringer inden for sektorområderne samt i overgangene mellem de forskellige aktørfelter på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Én af de store forandringer i 2015 var optagelseskravene til erhvervsuddannelserne. Fra august 2015 kræves som minimum karakteren 02 i dansk og matematik for at kunne starte på grundforløbets første eller anden del. Såvel på landsplan som lokalt har det haft den konsekvens, at erhvervsuddannelserne har haft et vigende ansøgertal. Lokalt var det kun 7 af de unge, der ansøgte om optagelse direkte fra 9. eller 10. klasse til GF1, der skulle indstilles til optagelsesprøve, som ingen af dem klarede. Dette tal er ikke alarmerende, fordi det svarer til niveauet fra de foregående år, hvor det instrumentelle karakterkrav ikke var gældende. Derimod ses der store udfordringer for de årige i forhold til at kunne honorere de nye karakterkrav. Udfordringen for både skoler, UU og uddannelsessteder er som hidtil at finde en vej, hvor der kan skabes en motivation for at gennemføre en uddannelse. Udfordringen i denne brydningstid er så at huske ikke udelukkende at fokusere på karakterer. Dette gælder både for folkeskolen og i det videre uddannelsesforløb. Der er brug for at styrke fagligheden, men det er lige så vigtigt for udviklingen i samfundet og funktionaliteten på arbejdspladserne, at de unge fra grundskolen og videre igennem uddannelsessystemet udstyres med personlige og sociale kompetencer, så de kan klare de udfordringer, som voksenlivet og arbejdslivet i stigende grad byder på. Alle unge har brug for både dannelse og uddannelse for at klare sig på det fremtidige arbejdsmarked. Det er ikke uden grund, at uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse indeholder hele tre elementer, nemlig både de faglige, personlige og sociale kompetencer. Karaktererne i skolen er et ensidigt udtryk for de faglige kompetencer. Her har nye regler sat en gærdehøjde, men dette betyder ikke, at undervisningsområdet skal fokusere udelukkende på det faglige. De personlige og sociale kompetencer er områder, som eleverne i overvejende grad har brug for at få udviklet, og som skolesystemet skal arbejde systematisk med. I UU møder vi de unge, der afbryder deres uddannelse. I 90% af tilfældene sker afbruddet på grund af eksistentielle problemstillinger i tilværelsen, hvor deres personlige og sociale kompetencer ikke slår til. Derfor er det vigtigt, især i denne tid, hvor fokus helt overvejende er rettet mod at forbedre de faglige kompetencer, at vi ikke forledes til at tro, at arbejdsmarkedets udfordringer alene løses ved, at alle forbedres fagligt. Set ud fra et vejledningsfagligt synspunkt skal de to øvrige kompetencer udvikles ligeværdigt for, at vi som samfund kan give de unge et godt fodfæste i voksenlivet, både på og uden for uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Holstebro, den 26.. november 2015 Bo Ravn Leder, UU Nordvestjylland

3 3 Opgave Ungdommens Uddannelsesvejledning, i daglig tale forkortet til UU, er etableret i 2004 i henhold til Bekendtgørelse af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Alle kommuner skal have et Ungdommens Uddannelsesvejledning, enten alene eller i et samarbejde med andre kommuner. Der er nu 56 UU-centre fordelt over hele landet (49 centre i 2012, 46 centre i 2008). UU-Nordvestjylland har lige fra starten af været flerkommunal, oprindeligt som et samarbejde mellem 7 nordvestlige kommuner, der efter kommunalreformen blev til 3 kommuner, dvs. et samarbejde mellem Lemvig, Struer og Holstebro kommuner med Holstebro Kommune som administrationskommune. UU-Nordvestjyllands geografiske dækningsområde har pr. 1/ et samlet befolkningsgrundlag på ca indbyggere, og en skole- og ungdomsårgang er pt. gennemsnitlig på ca unge, fordelt på ca. 765 unge i Holstebro, ca. 305 unge i Lemvig og ca. 330 unge i Struer. Mens 2014 i høj grad var præget af indførelsen af 4 væsentlige reformer, der alle har stor indflydelse på UU s virke og samarbejdsrelationer, så har 2015 været det første driftsår, hvor UU har rettet ind efter de nye standarder og hvor nye snitflader i vejledningsopgaven og i aktørsamarbejdet skulle implementeres og afprøves. Der er således indført en ny folkeskolereform, en ny vejledningslovgivning, en ny erhvervsuddannelsesreform og en ny kontanthjælpsreform. Vejledningen i grundskolen skal nu tage afsæt i den automatiserede uddannelsesparathedsvurdering, UPV, i 8. klasse, og UU s vejledning til uddannelsesparate elever skal udelukkende baseres på en kollektiv og gruppebaseret vejledningstilgang samtidig med, at der skal være øget fokus på udvikling af elevernes valgkompetence, udfordring af elevernes uddannelsesvalg og en politisk målsætning om, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse. Det er et politisk ønske, at 25% af en ungdomsårgang senest i 2020 gennemfører en erhvervsuddannelse, og at denne andel er øget til 30% i I Nordvestjylland er ca. 20% af de 18-årige unge i gang med en erhvervsuddannelse fordelt med 19% i Holstebro og Struer og 22% i Lemvig. Med erhvervsskolereformen er der nu indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne, så ansøgere kun kan optages, hvis de har en bestået eksamen i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse eller tilsvarende. Ansøgere, der ikke har dokumentation for bestået eksamen, kan komme til en 2-timers skriftlig optagelsesprøve på erhvervsskolen i henholdsvis dansk og matematik. I Nordvestjylland blev 7 elever direkte fra 9. eller 10. klasse indstillet til optagelsesprøve, og ingen bestod. Hvis man ikke kan bestå folkeskolens afgangsprøve i juni måned, er der således heller ikke udsigt til, at man kan bestå optagelsesprøven til en erhvervsuddannelse 3 uger senere. Fagligt vurderes optagelsesprøven til erhvervsuddannelse at være sværere end folkeskolens afgangseksamen, fordi prøven er mere komprimeret, omfatter forskellige discipliner og skal afvikles over kort tid. Adgangskravene til erhvervsuddannelse gælder for alle ansøgere uanset alder. Erhvervsskolerne i Nordvestjylland har haft indkaldt ca.80 ansøgere til optagelsesprøve. 1/3 mødte aldrig frem. Af de fremmødte, var det under halvdelen,

4 4 der bestod optagelsesprøven. Samlet set har ca. 30% af de indkaldte ansøgere til optagelsesprøve opnået adgang. Samtidig med indførelse af adgangskrav til erhvervsuddannelse er overgangskravene mellem grundforløb og hovedforløb (lærlingeforløb) også blevet skærpet. Der stilles nu højere krav til de fagniveauer, som eleverne skal bestå for at starte på hovedforløbet, dvs. underskrive en uddannelsesaftale. I løbet af grundforløbet skal en mekanikerelev fx bestå dansk, matematik, engelsk og fysik på 10. klasses niveau. Elever til en butiksuddannelse skal bestå 3 fag på gymnasialt C-niveau samt dansk og engelsk på et niveau mellem 10. klasse og gymnasialt niveau. Elever til kontoruddannelse skal tage grundforløbet i en gymnasial tilrettelæggelse plus et ekstra gymnasialt studieår på niveau med hf-uddannelsen for at kunne komme i lære på et kontor. Dertil kommer, at erhvervsskolerne nu ikke længere har mulighed for at forlænge grundforløbet med ekstra uger for elever, som har det nødvendige læringspotentiale, men som kræver lidt længere tid og en mere praktisk tilrettelæggelse frem for boglig indlæring for at nå målet. Med den nye reform må det specifikke grundforløb, GF2, kun vare 20 uger. Kan eleven ikke nå at klare de teoretiske overgangskrav, så må eleven starte forfra på uddannelsen med samme tilrettelæggelse uden yderligere hensyntagen til elevens behov. Der er i alt mulighed for 3 starter på GF2 uden at have en underskreven uddannelsesaftale på forhånd. De skærpede adgangskrav og overgangskrav i erhvervsuddannelserne rammer især de årige, der har søgt uddannelsesydelse som følge af ledighed og manglende selvforsørgelse. Kontanthjælpsreformens indførelse af uddannelsespålæg for alle uddannelsesparate unge under 30 år og erhvervsskolereformens skærpelse af de teoretiske krav udfordrer klart de mest skoleudfordrede unge, der nu har fået en sværere vej til at få fodfæste i uddannelsessystemet. Lige at kunne bestå adgangskravet er ikke tilstrækkelig kompetence til at kunne bestå grundforløbet. Lige at kunne bestå grundforløbet er ikke tilstrækkelig kompetence til at kunne gennemføre uddannelsen, da kravene i hovedforløbet er højere end i grundforløbet. For blandt andet at kompensere for de øgede krav i erhvervsuddannelserne er der oprettet en ny uddannelsesmulighed for unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at blive optaget på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Den nye uddannelse kaldes kombineret ungdomsuddannelse, KUU, og er en 2-årig SU-berettiget uddannelse, der indeholder dansk og matematik, projektog værkstedsbaseret undervisning inden for et erhvervstema, arbejdsmarkedskendskab og mulighed for erhvervstræning (praktik). Uddannelsen er for unge, der forudsættes at have fuld selvforsørgelsesevne og mulighed for kunne opnå adgangsgrundlag til efterfølgende kompetencegivende uddannelse. For at bestå uddannelsen skal eleverne bestå eksamen i dansk og matematik på D-niveau, der er niveauet over 10. klasse, og KUU elever får titel af erhvervsassistent ved bestået eksamen. Uddannelsen berettiger ikke til dagpenge. KUU er en taksameterfinansieret kvoteuddannelse, der udbydes i et regionalt konsortiesamarbejde. I Nordvestjylland udbydes KUU i et samarbejde mellem Produktionsskolen Nordvestjylland og Uddannelsescenter Holstebro, med Skive Tekniske Skole som tovholderskole i konsortiet, der også omfatter Skive og Viborgområdet.

5 5 Der kan optages i alt 43 elever på KUU i Nordvestjylland, fordelt på 2 halvårlige optag med ca. 21 elever. Der udbydes 1 hold på Produktionsskolens afdeling i Lemvig og 1 hold på afdelingen i Holstebro. Lemvig og Struer kommuner har hver 4-5 pladser og Holstebro Kommune har 12 pladser. Der er ikke frit optag til uddannelsen. Målgruppevurdering og visitation skal ske via UU. Da KUU er en kvote-uddannelse, må der ikke optages nye elever efter start. Herved bliver uddannelsesstederne meget sårbare over for frafald og afbrud, fordi ledige pladser på forløbet ikke kan genbesættes i den 2-årige uddannelsestid, men afstedkommer reduktion i taksametertilskuddet. At sikre elevernes stabilitet og gennemførelsesevne er højt prioriteret af UU i forbindelse med visitationen. Men det kan være svært foreneligt med virkelighedens udfordringer, når det tages med i betragtning, at målgruppen for KUU netop er unge, der er udfordret fagligt, personligt eller socialt i en sådan grad, at optagelse på anden uddannelse ikke er muligt. Af de 22 elever, der er visiteret til første optag på KUU i august 2015 er 2 elever stoppet, mens 1/3 af de resterende elever har fraværsprocenter, der ikke ville være gangbar i anden uddannelse. Udfordringen er både, hvad alternativet skal være for disse elever, hvis de ikke kan gennemføre en KUU? Samt at tage stilling til, hvordan det skal være muligt for KUU-udbyderne at gennemføre den restende del af undervisningsforløbet, hvis deres taksametertilskud bliver reduceret med 1/3, når de i øvrigt også er presset til at udvise lokale hensyn og oprette små hold i yderområderne, så de mest udfordrede unge ikke får for langt til et passende undervisningstilbud. Af de 22 elever, der var visteret til første optag på KUU i august 2015, har ca. 2/3 af eleverne forinden opbrugt deres produktionsskoletid på 12 måneder. Fordelingen er 65% mænd og 35% kvinder. Produktionsskolen Nordvestjylland med afdeling i Lemvig og Holstebro har ca. 100 årselever fordelt med 75 elever i Holstebro og 25 elever i Lemvig. Unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, kan bede UU om at få en målgruppevurdering, så de derefter kan søge om optagelse på en produktionsskole. Produktionsskolen Nordvestjylland har en positiv udslusningsstatistik på ca. 60%, der måles ud fra, om eleverne er i fortsat uddannelse eller job 3 måneder efter deres udmeldelse fra produktionsskolen. Den positive udslusningsprocent er faldet fra ca. 70% til 60% i løbet af de seneste 2 år. UU Nordvestjylland mærker tydeligt udfordringerne fra de øgede teoretiske krav og den reducerede gennemførelsestid i erhvervsuddannelsessystemet og imødeser, at det bliver vanskeligere at sikre erhvervskompetencegivende uddannelse til alle unge. Når adgangsbommene hæves i uddannelsessystemet, vil der alt andet lige blive flere unge, der får svært ved at honorere adgangskravene og skal bruge længere tid på at erhverve sig de kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. UU imødeser, at en stigende gruppe af unge ikke vil kunne honorere kompetencekravene i en erhvervsuddannelse, hvilket kan medføre et pres på de individuelle kommunale ungdomsuddannelser, EGU og STU. Dog kan UU samtidig med konstatere, at tilgangen til EGU modvirkes af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet også stiger, og at mange unge i EGU-målgruppen har svært ved at klare kravet om fuldtidsbeskæftigelse på helt ordinære lønvilkår (lærlingeløn).

6 6 Mange unge er udfordret af mistrivsel og rod i livet, dvs. rod i relationer, i boligforhold, i økonomien, i at styre en hverdag, i at rydde op og gøre rent, i at spise ordentligt og regelmæssigt, i at adskille nat og dag, i at holde gaming på et fornuftigt niveau, i at styre forbruget af rusmidler, i at kunne motivere sig af pligt/mål i stedet for kun af lyst, i at møde og håndtere udfordringer og modgang i stedet for at flygte fra krav og forventninger mv. Alt sammen forhold, der hurtigt kan komme til at give så meget turbulens i tilværelsen, at det kan være svært at holde fokus på uddannelse. Samtidig med bliver flere og flere unge forgældet af SU-gæld, inden de når i mål med en kompetencegivende uddannelse. Fx kan en KUU-elev nå at låne kr. under et uddannelsesforløb på 2 år for at blive klar til en efterfølgende erhvervsuddannelse. Skal den unge så også ½-1 år omkring VUC og så på ét til flere grundforløb, så kan der løbe yderligere kr. på gælden. Der mangler i høj grad billige boliger til de svageste uddannelsessøgende, der ikke har forudsætninger for at honorere kravene i et fritidsjob ved siden af deres uddannelse. I dag er de tvunget til at tage max SUlån, hvis de skal kunne bo til leje i en almen ungdomsbolig. Udfordringen er ikke at finde det rette faglige undervisningstilbud til unge, der ikke er uddannelsesparate. Her er der mange muligheder i uddannelsessystemet fx VUC, KUU, EGU, produktionsskole mv. Set fra et vejledningsfagligt synspunkt er udfordringen at kunne håndtere de personlige og sociale udfordringer, der spiller ind på de unges forudsætninger for at lære at være stabile i et læringsforløb fx lyst til læring, fremmødestabilitet, almindelig daglig hverdagsmestring, robusthedskompetence og udholdenhed. Hvis de unge har forladt grundskolen med en udpræget nederlagsfølelse og manglende tro på egne evner, så har de lært nogle mestringsstrategier, som de tager med sig videre i uddannelsessystemet, der fx består i at rulle gardinet ned og blive væk, når de møder krav og udfordringer. Så skal der bruges tid og resurser på at aflære de unge disse mestringsstrategier og selvbilleder og hjælpe dem med at erstatte disse med nogle nye og mere brugbare strategier, der kan give fornyet tro på egne evner og muligheder. Med de seneste ændringer i lovgivningen på vejledningsområdet vil UU s virke og opgaver fremadrettet være præget af et skærpet fokus på: den differentierede vejledningsindsats i grundskolen til henholdsvis uddannelsesparate elever og elever, der ikke vurderes uddannelsesparate kun kollektiv vejledning til uddannelsesparate elever og disses forældre, der selv har ansvaret for den elektroniske tilmelding til ungdomsuddannelse at sikre en håndholdt overlevering til efterfølgende uddannelse/aktivitet, hvor det er relevant at samarbejde med skolen om indsatsplaner for elever, der vurderes ikkeuddannelsesparate, herunder sikre inddragelse af forældre at samarbejde med skolen om den vejledningsforberedende undervisning i skolens timeløse emne Uddannelse og Job at støtte unge på vej i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse via åriges pligt til at være i aktivitet i henhold til en uddannelsesplan

7 7 fortsat at styrke samarbejdet internt kommunalt og til eksterne aktører om etablering af træningsbaner og støtteindsatser for forskellige målgrupper, herunder visitering til kombineret ungdomsuddannelse og målgruppevurdering til produktionsskole, erhvervsgrunduddannelse, EGU og den særligt tilrettelagte uddannelse, STU Folkeskolereformen og vejledningsreformen har afskaffet uddannelsesplanerne i 8. klasse og i stedet indført, at skolerne via de individuelle elevplaner skal give en statusbeskrivelse af alle elever inden 1. december. Denne beskrivelse skal danne grundlag for en automatiseret uddannelsesparathedsvurdering af eleverne. Elever, der har et karaktergennemsnit på mindst 4,0 vurderes automatisk uddannelsesparate, hvis der ikke er personlige eller sociale forhold, der spiller ind på paratheden. Ved den automatiserede uddannelsesparathedsvurdering tages alene udgangspunkt i karaktergennemsnittet uanset, hvad standpunktskarakteren er i dansk og matematik. Søger eleven en erhvervsuddannelse, vil en standpunktskarakter under 02 i dansk og matematik medføre, at eleven vurderes ikke uddannelsesparat, mens dette ikke vil være tilfældet, hvis eleven søger en gymnasial uddannelse, hvor der endnu ikke er et karakter adgangskrav. UU har mulighed for at revurdere den automatiserede uddannelsesparathedsvurdering, så elever med et gennemsnit på under 4, fx et gennemsnit på 3,5, kan vurderes uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, hvis karakteren i dansk og matematik er mindst 02. Er karaktergennemsnittet over 4, har eleven automatisk et retskrav på at søge på ind på en gymnasial uddannelse uden at blive indstillet til optagelsesprøve, også selv om karakteren i et eller flere kernefag er 02 eller 00. Ud fra et vejledningsfagligt synspunkt er en sådan automatiseringsgrad betænkeligt. Elever, der vurderes uddannelsesparate på baggrund af den automatiserede uddannelsesparathedsvurdering og UU s revurdering, skal tilbydes kollektiv vejledning i klasse- eller gruppesammenhæng samt have styrket og udfordret deres valgkompetencer som en del af skolens undervisning i det timeløse fag Uddannelse og Job. Individuel vejledning er således begrænset til kun at være et tilbud til elever, der ikke kan vurderes uddannelsesparate i 8. klasse, hvilket fra ministerielt side forventes at være ca. 20 % af en elevårgang. Efter UU s revurdering af den automatiserede vurdering er antallet af ikke-uddannelsesparate i folkeskolens 8. klasse: 12,8% i Struer = 17 elever, 22,2% i Lemvig = 34 elever og 23,3% i Holstebro = 119 elever. UU-vejlederne skal fremadrettet indgå i et endnu tættere samarbejde med lærerne i folkeskolens udskoling omkring uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse og undervisningen i emnet Uddannelse og Job. Især skal der være opmærksomhed på at styrke elevernes valgkompetence, udfordre elevernes valg og informere forældre, så de er klar til at tage ansvar for rettidig tilmelding til ungdomsuddannelse. Derudover skal der være fokus på at få iværksat indsatsplaner for ikkeuddannelsesparate elever i 8. klasse, så de i løbet af udskolingen og en evt. efterfølgende træningsbane, kan blive klar til opstart på ungdomsuddannelse. Efter ønske fra UU s styregruppe blev der i efteråret 2014 nedsat en arbejdsgruppe med fagperson- og ledelsesrepræsentanter fra folkeskoler og UU, der i foråret 2015 har udarbejdet rammerne for en fælles lokal læseplan i Uddannelse og Job for de tre nordvestjyske kommer, der betjenes af UU-Nordvestjylland.

8 8 Som udløber af UU s klasselærerkursus i september måned med lærerne i udskolingen blev der nedsat et hurtigt arbejdende udvalg i hver af de 3 kommuner, der skulle komme med input til en fælles brugermanual for den automatiserede uddannelsesparathedsvurdering, herunder brugen af elevplaner/elevintra, overlevering af data til optagelse.dk samt registrering i UU s fælles databasesystem. En sådan fælles manual er nu klar til dette års dataindberetning, der skal være afsluttet senest 1. december. Næste skridt er nu at få taget fat på principper for overlevering af oplysninger om fx læseindsats, behov for IT-hjælpemidler, AKThjælp, PPR-indsatser mv., så ungdomsuddannelserne får den nødvendige viden vedrørende de elever, der har brug for en ekstra indsats. Nødvendigheden heraf skal også ses i sammenhæng med, at det er forældrenes ansvar selv at tilmelde de uddannelsesparate elever, som udgør langt størstedelen, og at der i denne store mangfoldige elevgruppe også er elever, med behov for ekstra støtte og opmærksomhed fx ved diagnoser og opmærksomhedsforstyrrelser. Mange af de elever, der ikke er uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse eller er uafklarede og ikke fokuserede på en voksentilværelse og et uddannelsesvalg, vælger at gå på produktionsskole for fx at træne stabilitet og selvstændighed samt for at få mere indblik i uddannelsessystemets og arbejdsmarkedets indretning og muligheder. UU er fast til stede 3 formiddage om ugen på Produktionsskolen Nordvestjyllands afdeling i Holstebro med henblik på løbende at følge op på elevernes uddannelsesafklaring. I Lemvig har UU lokalkontor på Produktionsskolen Nordvestjylland. Her er vejledningssamarbejdet en integreret del i den daglige fælles omgang med eleverne. Endvidere har UU fortsat forbindelsesvejledere på alle ungdomsuddannelser, så hver institution og uddannelsesretning har sin egen kontaktvejleder i UU, der er i fast jævnlig kontakt med fastholdelseskoordinatorerne på uddannelsen omkring: Den håndholdte overlevering før uddannelsesstart En tæt opfølgning i opstartsfasen Fastholdelsesindsatsen undervejs i uddannelsesforløbet En hjælp til at foretage et nyvalg ved afbrud eller skift af uddannelse De løbende ændringer i betingelser, muligheder og indsatser fordrer et velfungerende tværfagligt samarbejde på alle aktørniveauer som en helt afgørende forudsætning for en målrettet og velfungerende helhedsindsats for at sikre uddannelse til flest mulige unge. Meget ofte er UU-vejlederen det samlende og formidlende led i dette aktørsamarbejde, også selv om UU ikke er den primære handleaktør, hvilket kræver en særlig balancegang og respekt. I Holstebro har Uddannelsescenter Holstebro og VUC etableret et fælles vejledningskontor i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen, Holstebro Gymnasium og HF samt UU-Nordvestjylland. Vejledningscentret har åbent man-tors fra kl , og UU Nordvestjylland er til stede 2x2 timer om ugen. Der er stort udbytte ved at indgå i en tæt dialog med vejledere fra uddannelsesstederne, men der er ikke stor søgning til det åbne vejledningstilbud, 0-3 henvendelser om dagen. De fleste henvendelser kommer fra voksne over 25 år, der enten er ledige på dagpenge eller er i beskæftigelse eller på sygedagpenge. Det skal ses i sammenhæng med, at de unge tilbydes vejledning i andet regi: UU skal have fat i alle årige, der ikke

9 9 er i gang med skole eller uddannelse, uddannelsesstederne har gennemførelsesansvaret for alle unge i uddannelse, og Jobcentret har fat i alle unge under 30 år, der ikke er selvforsørget. UU har også i 2015 et tæt samarbejde med jobcentrene om at være direkte til stede på jobcentrene på aftalte tidspunkter for at kunne vejlede unge og bistå ved visiteringen af ledige under 30 år, der får uddannelsespålæg. Her kan UU bidrage dels med en nyttig viden om de unges forudgående skolegang og samlede uddannelseshistorik, dels med aktuel viden om vilkår, regler og muligheder i uddannelsessystemet samt bistå ved elektronisk tilmelding til ungdomsuddannelse og ansøgning om SU. UU Nordvestjyllands kerneområder: Vejlede eleverne i folkeskolens klasse ud fra en differentieret tilgang med mest mulig brug af kollektiv og gruppebaseret vejledning Bistå lærerne i undervisningen i det timeløse emne Uddannelse og Job Forestå re-vurdering af den automatiserede uddannelsesparathedsvurdering for elever i 8. klasse Tilrettelægge intro-kurser, vejledningspraktikker og brobygning for folkeskolens elever i klasse Samarbejde med skolen om indsatsplaner for elever, der vurderes ikkeuddannelsesparate, herunder inddragelse af forældre Etablere mentorordninger for elever i 9. og 10. klasse i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelse Lave uddannelsesplaner og tilmelding til uddannelse/aktivitet for ikkeuddannelsesparate elever Vejlede elever på friskoler, private grundskole og frie kostskoler efter samme regler, hvis skolerne har indgået en aftale med UU Forestå vejledningen og opfølgningen i forbindelse med de åriges pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, herunder sikre inddragelse af forældre Tilbyde vejledning til unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, er i fuldtidsbeskæftigelse eller er omfattet af anden kommunal indsats Vejlede uddannelsesparate ledige årige efter henvisning fra Jobcentret Vejlede ved optagelse på produktionsskole og forestå målgruppevurdering Vejlede om og forestå visitering til kombineret ungdomsuddannelse Vejlede om og forestå indstillingen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Bistå årige med at tilmelde sig til ungdomsuddannelse og søge SU Derudover varetager UU-Nordvestjylland de tre driftskommuners lovpligtige opgave om vejledning til og etablering af erhvervsgrunduddannelsen, EGU, i tæt samarbejde med Produktionsskolen Nordvestjylland. Den generelle vejledningsforpligtelse omfatter alle unge, der har bopæl i UU- Nordvestjyllands dækningsområde. Vejledningen skal differentieres i omfang, aktiviteter og redskaber, så den i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig

10 10 vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Den nationale evejledning skal være det primære vejledningstilbud til selvreflekterende og informationssøgende unge og forældre. De kommunale vejledningsresurser til individuel vejledning skal differentieres og anvendes målrettet til de unge, der ikke kan profitere af den nationale vejledningsportal samt unge, der har brug for en udvidet vejledningsindsats med flere kombinerede aktiviteter og opfølgende samtaler. Tilbuddet om evejledning fungerer således som et godt generelt supplement til den øvrige lokale uddannelsesvejledning. UU skal tilbyde vejledning til de unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, ikke er i fuldtidsbeskæftigelse og ikke er omfattet af anden kommunal indsats fx fra Jobcentret i forbindelse med ledighed. Derudover skal UU bistå unge over 18 år, der selv kontakter UU for at få vejledning og praktisk hjælp i forbindelse med ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse og ansøgning om SU. UU vil også i 2016 være engageret i den lokale afdeling af DM i Skills, hvor elever i folkeskolens afgangsklasser får kendskab til erhvervsuddannelserne, og hvor 1300 elever fra 8. klasse i år har deltaget i det lokale mesterskab på Uddannelsescenter Holstebro som led i de obligatoriske introkurser. UU er repræsenteret i planlægningsgruppen og forestår blandt andet kontakten til overbygningsskolerne. Det lokale vinderhold repræsenterer området ved DM i Skills, der er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelser og folkeskoler. Organisering UU Nordvestjylland har hovedkontor i Nørreportcentret i Holstebro samt et lokalt vejledningskontor på henholdsvis Struer Statsgymnasium og Produktionsskolen Nordvestjylland, Lemvig. På de 3 UU-kontorer er der åben vejledning for unge, forældre mv. uden forudgående aftale i den daglige åbningstid. Efter aftale kan der også holdes forældresamtaler som eftermiddags- eller aftenmøder, og efter aftale træffes vejlederne også i Thyborøn, Ulfborg, Vinderup og Hvidbjerg. Endvidere er UU-vejledere også fast til stede på aftalte tidspunkter på Uddannelsescenter Holstebro, Produktionsskolen Nordvestjyllands afdeling i Holstebro, Jobcenter Struer, Jobcenter Lemvig samt Job- og Kompetencecenter Vest i Holstebro. UU-Nordvestjyllands vejledere er organiseret i 3 faste teams, der dækker hvert sit geografiske område: Lemvig, Struer og Holstebro. Det er de lokale vejlederteams opgave at forestå en fælles strukturering og planlægning af den lokale vejledningsindsats baseret på en balanceret disponering af teamets samlede resursetildeling. Hver skole har en kontaktvejleder, men kan i den daglige vejledningsindsats blive betjent af flere vejledere fra teamet, fx i forbindelse med forældrearrangementer og opstart af uddannelsesplaner.

11 11 Vejledningen til elever i klasse foregår på skolerne, der skal stille et kontor til rådighed for vejlederen. UU er direkte til stede på 49 skoler heraf 2 efterskoler, som har indgået en betalingsaftale med UU om varetagelse af vejledningsindsatsen. UU-Nordvestjylland har i alt 20 fastansatte medarbejdere (21½ i 2014, 22 i 2011, 23 i 2009): 16 fuldtidsansatte vejledere, 6 mænd og 10 kvinder, hvoraf 4 udelukkende varetager vejledningsfunktioner vedr. EGU og STU. 3 stabsmedarbejdere til administration, IT 1 leder Med den nye lov på vejledningsområdet fra 2014 og de forudgående forhandlinger mellem staten og kommunerne om bevillingerne til vejledningsindsatsen, har UUområdet skullet lande og implementere en central ønsket besparelse. For UU-Nordvestjyllands vedkommende udmønter det sig i en samlet budgetreduktion på kr. over de 3 budgetår, UU Nordvestjylland har i de foregående år arbejdet målrettet med at efterleve vejledningslovens intention om differentieret uddannelsesvejledning i grundskolen og har derfor ikke været udfordret i samme grad som mange andre UU-centre i forhold til få tilpasset indsatsen og justeret snitfladefordelingen, så den stemmer overens med den nye lovgivning. UU sagde i 2014 farvel til 2 medarbejdere ved naturlig afgang uden at genbesætte stillingerne. UU har i 2015 haft yderligere naturlig afgang af 1 medarbejder uden genbesættelse, og har endvidere set sig nødsaget til at måtte reduceret normeringen med yderligere 1 medarbejder, der overgået til anden stilling i Holstebro Kommune. UU Nordvestjylland har ansat personale med forskellige uddannelsesbaggrunde p.t. folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver, kontorassistent, cand. mag., ingeniør og civiløkonom. 14 medarbejdere har en formel vejlederuddannelse, 2 medarbejdere har kvalifikationer tilsvarende vejlederuddannelsen og 3 medarbejdere varetager stabs- og sekretariatsfunktioner, der ikke indbefatter en vejlederfunktion. UU-Nordvestjylland refererer til en fælleskommunal styregruppe på 6 medlemmer, bestående af 2 ledelsesrepræsentanter fra hver kommune fra henholdsvis børne/unge-sektoren og beskæftigelsessektoren. Endvidere har styregruppen oprettet et UU-råd i tilknytning til UU-Nordvestjylland. Hensigten med UU-rådet er at udbygge et samarbejds- og rådgivende forum med ledelsesrepræsentanter fra lokale uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedsparter og andre interessenter. Sammensætningen af UU-rådet afspejler intentionerne i vejledningsreformen om øget fokus på koordinering med lokale uddannelsesinstitutioner og fokus på erhvervslivets muligheder for at bidrage i vejledningsindsatsen. UU-rådet består af 29 medlemmer, 23 interessentrepræsentanter samt styregruppen. UU-Nordvestjylland er repræsenteret i en lang række regionale, nationale og internationale vejlederfora og projektnetværk både på praktiker- og ledelsesniveau. UU Nordvestjylland har i 2015 haft et driftsbudget på kr. Hertil kommer et budget på kr. til STU-vejledning.

12 12 Driftsbudgettet for 2016 vil være på kr. Hertil kommer et budget på kr. til STU-vejledning. Omfang Bilagssamlingen, der er udarbejdet som supplement til virksomhedsplanen, indeholder en lang række oversigter og statistikker over UU-Nordvestjyllands driftsopgaver. De væsentligste hovedtal omtales kort i det følgende: Vejledning i grundskole og 10. klasse UU-Nordvestjylland forestår uddannelsesvejledningen for i alt 2816 elever i klasse fordelt på 30 folkeskoler, 17 friskoler, private grundskoler og kommunale heldagsskoler samt 2 efterskoler. UU koordinerer introkurserne for alle elever i 8. klasse, der er obligatorisk for alle elever i 8. klasse. Hertil kommer 935 elever på efterskoler beliggende i UU-Nordvestjyllands område som indgår i UU-Nordvestjyllands planlægning og tilrettelæggelse af obligatoriske introkurser og brobygningsforløb. Ca elever fra 10. klasse på folke-, fri- og efterskoler i Nordvestjylland har deltaget i brobygningsforløb, og UU-Nordvestjylland har i alt koordineret 2406 brobygningsforløb. Ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse i december 2014 var antallet af ikke-uddannelsesparate elever i folkeskolen: 12,8% i Struer = 17 elever, 22,2% i Lemvig = 34 elever og 23,3% i Holstebro = 119 elever. Hertil kommer et antal elever, der går på specialskole, på efterskole eller er indskrevet i folkeskoler uden for kommunen fx i forbindelse med anbringelse. Tilmeldingen til ungdomsuddannelser pr. 1/ viser, at 700 ud af 970 elever i 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse. For pigernes vedkommende er det 70 % og for drengenes vedkommende 77 % af hele årgangen, der tager et 10. skoleår. De elever, der ikke vælger 10. klasse, fordeler sig med 5 % til erhvervsuddannelse, 20 % til gymnasial uddannelse, mens 3 % ikke umiddelbart ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Fra 10. klasse viser søgemønstret, at 32% tilmelder sig en erhvervsuddannelse, 57% tilmelder sig en gymnasial uddannelse, 6% starter på EGU eller STU, mens 6% ikke umiddelbart ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Der er sket et fald på 14% i antallet af elever, der søger erhvervsuddannelse direkte efter 10. klasse, og et tilsvarende stigning på 11% i ansøgningen til de gymnasiale uddannelser efter 10. klasse. Aktivindsatsen for de årige Unge årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet i henhold til en uddannelsesplan, jf. Bekendtgørelse nr. 872 af 7/ Forløbene skal være aftalt mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

13 13 Aktivpligten kan opfyldes fx ved: - at være i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervs eller gymnasial) - at være i gang med en EGU (erhvervsgrunduddannelse) - at gå på en produktionsskole - at gå på højskole, efterskoler, hus- eller håndarbejdsskole - at gå på en SU-berettiget privat uddannelse - at arbejde mindst 18 timer om ugen (frivilligt, lønnet eller med dusør) UU skal kontakte den unge og dennes forældre inden for 5 hverdage, når vejlederen er blevet bekendt med, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan. Den unge skal herefter tilbydes en ny aktivitet senest 30 kalenderdage senere. Aktiviteten skal så vidt muligt have uddannelsesperspektiv og relevans for den unges mulige valg af ungdomsuddannelse. UU kan overdrage ansvaret for aktivpligten til Børne- og Familieafdelingen, når den unge er så udfordret, at en aktivindsats på 18 timer om ugen ikke er muligt at opretholde. Herefter kan UU i samarbejde med den ansvarlige sagsbehandler iværksætte en mindre aktivindsats, eller sagsbehandleren kan vælge midlertidigt at fritage den unge for aktivpligten. En væsentlig del af aktivindsatsen for de årige er endvidere betjeningen af det tværfaglige ledelsesteam, der på 8-10 møder om året tager stilling i enkeltsager samt løbende følger den generelle varetagelse af indsatsen. I alt har UU Nordvestjylland haft kontakt til 232 unge i årets første 11 måneder (282 i 2014, 360 i 2013) som følge af aktivpligten. Holstebro Kommune har gennemsnitligt ca. 80 unge omfattet af aktivpligten (90 i 2014, 100 i 2013), mens det tilsvarende gennemsnitlige tal for Lemvig Kommune er 18 unge (25 i 2014, 35 i 2013) og 33 for Struer Kommune (25 i 2014, 45 i 2013). Det er vigtigt at bemærke, at aktivpligten både omfatter uddannelsesparate unge, der fx er selvaktiveret i ungarbejderjob eller er på college-ophold i udlandet, samt ikke-uddannelsesparate unge, der bliver vejledt og aktiveret af UU-Nordvestjylland. Ungevejledningen for årige UU-Nordvestjylland har en opsøgende vejledningsforpligtelse over for alle unge op til 25 år, der ikke er i fuld beskæftigelse eller omfattet af anden vejledning i forbindelse med uddannelse eller ledighed. UU s kernevejledningsindsats retter sig mod de unge, der har afsluttet deres skolegang inden for 3 år men endnu ikke har påbegyndt og fået fodfæste i en ungdomsuddannelse. Det omfatter hovedsageligt årgangene 1997, 1998 og 1999 svarende til ca unge pr. årgang. Statistikken over unge-vejledningen opgjort november 2015 viser, at 94% af de 17-årige er i gang med skole eller ungdomsuddannelse (95% i 2014, 93% i 2013) og 91% af de 18-årige er i gang med ungdomsuddannelse (93% i 2014, 90% i 2013). Det svage fald kan både skyldes, at det er blevet lidt lettere for unge at finde ufaglærte jobs, og at der er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Generelt er frafaldet fra ungdomsuddannelserne fortsat faldet fra 2013 til Frafaldet uden omvalg på de 3 årige gymnasiale uddannelser er fortsat på 2% (2% i 2014, 3% i 2013), mens det på hf er faldet til 10% (12% i 2014, 7% i 2013).

14 14 Største udfordring er fortsat frafaldet i erhvervsuddannelserne, både under grundforløbet og i overgangen til hovedforløbet (praktikaftale), men det er faldende og forventes yderligere at ville falde markant i de kommende år med indførelse af adgangskrav til erhvervsuddannelserne og begrænsninger på antallet af uddannelsesstarter. På grundforløbet er det pt. 25% af eleverne, der falder fra uden at foretage et direkte omvalg (27% i 2014, 28 % i 2013), mens yderligere 12% af eleverne vælger om undervejs i et grundforløb (16% i 2014, 21 % i 2013). Tilbagemeldingerne fra erhvervsskolerne har gennem flere år været, at det ikke er de unge elever, der kommer direkte fra grundskolen, der giver de største udfordringer rent frafaldsmæssigt. Frafaldet i erhvervsuddannelserne er størst for elever i alderen 19+. Det er også fra denne elevgruppe, erhvervsskolerne nu oplever det største fald i antallet af tilmeldinger som direkte følge af indførelsen af adgangskrav. Antallet af unge, der vælger erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er stort set uændret, så målet om at få flere (bogligt stærke) elever til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen er endnu ikke lykkedes. UU Nordvestjylland har en aktiv vejledningsforpligtelse over for alle selvforsørgede årige, der er bosat i de tre driftskommuner og ikke er i fuldtidsbeskæftigelse, i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Det drejer sig om ca. 700 voksne, der aktivt skal kontaktes 1-2 gange om året med et tilbud om uddannelsesvejledning. Individuelle ungdomsuddannelser i kommunal regi, EGU og STU UU-Nordvestjylland varetager gennemførelsesvejledningen for erhvervsgrunduddannelsen, EGU, for Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. Ifølge de nationale måltal for ungdomsuddannelse forventes EGU en at udgøre ca. 2,5 % af en ungdomsårgang. De lokale måltal for gennemførte EGU-forløb er fastsat til 20 uddannelser pr. år i Holstebro samt 8 forløb i henholdsvis Lemvig og Struer. Da EGU en som hovedregel er et 2-årig uddannelsesforløb svarer det til et måltal på henholdsvis igangværende forløb, i alt 72 EGU-forløb. Den aktuelle status for igangværende EGU-forløb i 2015 opgjort medio november viser: 39 igangværende forløb i Holstebro (25 i 2014, 32 i 2013), 10 i Lemvig (16 i 2014, 16 i 2013) og 7 i Struer (6 i 2014, 12 i 2013), i alt 56 forløb, svarende til 2,1 % af en ungdomsårgang. Af de 56 igangværende forløb er 9 forløb etableret på kommunale arbejdspladser (9 i 2014, 9 i 2013). UU-Nordvestjylland kan se et stigende antal unge i målgruppen for EGU i forbindelse med en skærpelse af kravene i erhvervsuddannelse, men ser også en klar tendens til at unge i EGU-målgruppen er blevet svagere, har flere udfordringer og mangler stabilitet og arbejdsrobusthed til fuldtidsarbejde. Samtidig med er arbejdskravene og intensiteten fortsat stigende på arbejdsmarkedet og der anvendes i stigende grad udenlandsk arbejdskraft til ufaglærte jobs inden for visse brancher. Mange EGU-forløb må afbrydes i utide eller fuldføres kun med delkompetence, så eleven ikke opnår en dagpengerettighed. Status for EGU er, at 5 EGU-forløb er fuldt gennemført i perioden januar-oktober (16 i 2013). 18 EGU-forløb er afbrudt uden gennemførelse i perioden januar-oktober (23 i

15 , 28 forløb i 2013), hvoraf 8 er overgået til erhvervsuddannelse, 2 har fået ordinært job, 7 er overgået til uddannelsesydelse mhp. stabilisering og senere uddannelsesstart, 1 er visiteret til STU. Fordelingen i procent mellem kvinder/mænd er 20/80 i Holstebro, 50/50 i Lemvig og 15/85 i Struer. UU-Nordvestjylland er også bekendt med, at nogle Jobcentre ikke tillægger EGU den store betydning i uddannelsesbilledet, fordi den ikke giver erhvervskompetence på niveau med et svendebrev, og at unge med EGU-bevis derfor har en højere ledighedsprocent end unge, der har opnået faglært status. Set ud fra et vejledningsfagligt synspunkt, er EGU en en god uddannelsesmulighed for unge, der ikke kan opnå teoretiske færdigheder til at gennemføre en erhvervsuddannelse til faglært. EGU en giver værdifuld joberfaring optjent på ordinære vilkår, og den gør det muligt for unge at opnå anerkendte certifikater og kursusbeviser fx truckkursus, stort kørekort og maskinførerbeviser, der kan øge den unges værdi på arbejdsmarkedet. Nogle vil jo desværre komme til at stå bagerst i ledighedskøen, og så er det bedre at stå med et EGU-bevis eller et del-bevis end at stå helt tomhændet. EGU en udfylder derfor et vigtigt bidrag i forhold til den nationale målsætning om uddannelse til alle unge, og der kan ikke sættes lokale kommunale kvoter for eller loft over antallet af EGU-forløb. UU-centrene skal i henhold til lov og bekendtgørelse varetage gennemførelsesvejledningen for den særligt tilrettelagte 3-årige uddannelse, STU. Ifølge de nationale måltal for ungdomsuddannelserne forventes STU en at udgøre ca. 2,5 % af en ungdomsårgang tilsvarende omfanget af EGU en. De lokale måltal for gennemførte STU-forløb er 20 uddannelsesforløb pr. år i Holstebro samt 8 uddannelser i henholdsvis Lemvig og Struer, i alt 36 årlige forløb. Da STU en som hovedregel er et 3-årigt uddannelsesforløb, svarer det fuldt implementeret til henholdsvis 60, 24 og 24 igangværende forløb, i alt 108 STU-forløb. Den aktuelle status for STU er i alt 141 igangværende forløb (135 i 2014, 110 i 2013, 96 i 2012) fordelt med 79 uddannelser i Holstebro (73 i 2014, 65 i 2013, 55 i 2012), 24 uddannelser i Lemvig (22 i 2014, 14 i 2013, 15 i 2012) og 30 uddannelser i Struer (40 i 2014, 29 i 2013, 26 i 2012). Yderligere 11 forløb er bevilget men endnu ikke opstartet, mens i alt 29 uddannelser er sat på pause (8 i 2014, 27 i 2013). Derudover er 8 forløb igangsat via betalingsaftaler fra andre kommuner. I 2015 er 30 uddannelser afsluttet efter gennemførelse (33 i 2014, 25 i 2013, 32 i 2012). De væsentligste STU-leverandører, opgjort ultimo november 2015, er: Uddannelsescenter Mariebjerg: 50 PlusPlan: 25 Rom Skole/STU Lemvig: 16 STUdie ved fjorden: 12 Søndbjerggård, Thyholm: 10 Hilltop, Skive: 6 StruerSkolen: 4 Aspit, Skive: 3

16 16 UU-Nordvestjylland er fast medlem af rehabiliteringsudvalgene i Holstebro Kommune og Lemvig Kommune samt deltager som ad hoc medlem i Struer Kommune. STUvejlederne deltager også løbende i snitflademøder mellem Børne- & Ungeområdet og Voksenområdet samt i overleveringsmøder ved det fyldte 18. år. Endelig deltager STU-vejlederne i opstarts- og evalueringsmøder i VISO-regi. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område, der gratis yder specialiseret viden til fagfolk og bistår ved udredning af borgerens behov i sager med udsatte børn/unge/voksne samt børn/unge/voksne med handicap. Profilmodellen for uddannelsesfrekvenser Det nationale måltal på 95 % for gennemførelse af en ungdomsuddannelse er baseret på en profilmodel, der udtrykker den forventede prognose for, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. I den seneste profilopgørelse fra oktober 2015, der fremskriver uddannelsesniveauet for afgangseleverne fra 2015, er Lemvig med 95% med i gruppen af de 16 kommuner, der har indfriet målsætningen (96% i 2014, 93% i 2013). Holstebro og Struer kommuner er med i det store midterfelt af de 66 kommuner, der har profiltal mellem 92%-94%: Holstebro 94% (94% i 2014, 93% i 2013) og Struer 93% (93% i 2014, 93% i 2013). At løfte procentsatsen med yderligere 1 procent vil kræve en fastholdelse i ungdomsuddannelserne af yderligere 3 elever pr. afgangsårgang i Lemvig, 3 elever i Struer og 8 elever i Holstebro. For anden gang har Undervisningsministeriet også udmeldt profiltallene med en 6 årig prognose, hvor tallene for andelen af unge, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år således 78 % i Holstebro (80% i 2014), 80 % i Lemvig (83% i 2014) og 73 % i Struer (77% i 2014). 10 kommuner i indeværende år (21 kommuner i 2014), herunder Lemvig Kommune, har en andel på 80 % eller derover, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter afslutningen af 9. klasse. 6 års prognosen er faldet både lokalt og på landsplan fra 2014 til Det kan være et udtryk for, at der nu er indført adgangskrav til erhvervsuddannelse, at der er indført skærpede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb, at der er indført en uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse, og at det er blevet lidt lettere for unge at finde ungarbejderjob og ufaglært beskæftigelse, end da finanskrisen var på sit højeste. Det er også værd at bemærke, at der i perioden blev iværksat mange regionale og landsdækkende initiativer på ungdomsuddannelsesområdet for at fastholde og øge andelen af unge, der påbegyndte og gennemførte en erhvervsuddannelse. At 6 års prognosen nu er faldende kan skyldes, at disse initiativer er ophørt, fordi der ikke længere er fokus på og afsat puljemidler til fastholdelse, fordi fokus nu i stedet er rettet mod en uddannelsesparathedsvurdering, optagelseskrav og skærpede overgangskrav som et middel til at sikre elevernes gennemførelsesevne i uddannelsessystemet. Omlægningen af beskæftigelsesindsatsen til en uddannelsesindsats for ledige årige forventes at kunne indvirke positivt på profiltallene i de kommende år. UU ser

17 17 dog en udfordring i forhold til manglen på træningsbaner for de ledige årige, der vurderes uddannelsesparate til at kunne starte på uddannelse i løbet af 12 måneder. Hvis der ikke oprettes passende træningsbaner til disse unge, skubbes de ud i at skulle starte direkte på uddannelse, hvilket de netop ikke er klar til, for ellers ville de jo have været vurderet åbenlys uddannelsesparate til direkte start. Hvis der mangler træning i livsmestring, stabilitet, faglighed, social omgang og selvstændighed, så er det for vanskelig en opgave for uddannelsesstederne at fastholde eleverne, selv med en udvidet mentorindsats og ekstra lektiehjælp. Især VUC melder om stigende udfordringer med en stadig svagere og mere ustabil elevgruppe, og sammen tendens og målgruppe kan ses i den nye kombinerede ungdomsuddannelse, KUU, hvor 1/3 af eleverne har fraværsprocenter, der ikke er gangbar i uddannelser med krav til løbende faglig progression. Meget ofte er det udfordringer i hjemmesituationen mellem kl. 14 og kl. 08, der er de væsentligste årsager til, at de unge har svært ved at møde stabilt og holde fokus i en undervisning mellem kl. 08 og kl. 14. Opmærksomhed UU Nordvestjylland har arbejdet målrettet med at skabe udvikling inden for de 15 indsatser, der blev beskrevet i virksomhedsplanen for 2015, og er lykkedes med at få skubbet processerne i den rigtige retning og få sat et aftryk på alle områder. Mange af indsatsområder går igen i prioriteringen af opmærksomheden i 2016 i bestræbelserne på at sikre den fortsatte udvikling og implementering af det brede aktørsamarbejde om at sikre uddannelse til alle unge i Nordvestjylland. Under hvert hovedfunktionsområde er udvalgt 3 konkrete målepunkter, der kan evalueres som opfølgning på virksomhedsplanen for 2016: Vejledning i grundskolen og 10. klasse Systematisk opfølgning af vejledningsindsatsen i folkeskolen herunder samarbejdet om uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og elevplanen som omdrejningspunkt for den fælles indsats over for ikke-uddannelsesparate elever. Udvikle UU s rolle og konsulentfunktion i forhold til skolernes tilrettelæggelse af det timeløse emne Uddannelse og Job i udskolingen. Fortsat udvikle og forbedre den kollektive og gruppebaserede vejledning med fokus på at inddrage eleverne aktivt og styrke deres valgkompetence og udfordre dem på deres uddannelsesvalg. Ungevejledning for årige Samarbejde med Jobcentrene omkring uddannelsesvejledning til de årige ledige uddannelseshjælpmodtagere, herunder visitation til KUU og STU samt målgruppevurdering til EGU og produktionsskole. Fortsat tæt opfølgning på årige, der er omfattet af aktivpligten i forhold til kontakttider og aktivitetstilbud

18 18 Styrkelse af samarbejdet med Familieafdelingerne om unge, der ikke kan eller vil indfri aktivkravet på grund af andre udfordringer end skole/uddannelse, herunder varsling og overdragelse til Jobcentret, hvis den unge søger uddannelseshjælp ved det fyldte 18. år. Erhvervsgrunduddannelsen, EGU Styrke samarbejdet med Jobcentret og forbedre overleveringen af EGUelever, der ikke fuldt kan indfri kravene på arbejdsmarkedet og derfor ikke gennemfører en EGU, så erfaringerne fra EGU-forløbet kan indgå i en arbejdsprøvning og vurdering, så disse unge får en nemmere vej til beskæftigelse på særlige vilkår fx gennem et flexjob. Øge antallet af EGU-forløb samlet set i UU-Nordvestjylland på trods af arbejdsmarkedets udvikling mod fortsat mere komplicerede og kompetencekrævende jobfunktioner. Øge sammenholdet mellem igangværende EGU-elever for dermed at skabe mere motivation og vedholdenhed i forhold til mødestabilitet og gennemførelse ved at gennemføre én uges samlet undervisning om året for alle EGU-elever med fokus på relationsdannelse, venskab, livsmestring og robusthed. Særlig tilrettelagt uddannelse, STU Fokus på UU s rolle i forbindelse med varslede kommunale besparelser på STU-området. Implementeringer af justeringer i vejledningen til STU i en balancering mellem lovgrundlag og varslede kommunale besparelser på STU-området. Skærpelse af indstillinger og uddannelsesplaner i forhold til forventningsafstemning af uddannelsesmål, undervisningsindhold samt behovsformuleringer. Statistik, ledelse og kompetenceudvikling Opfølgning på antal af og indsatser for ikke-uddannelsesparate elever, der er omdrejningspunktet for UU s vejledningsopmærksomhed i folkeskolen. Fokus på resurseallokering og -optimering mellem UU s funktioner og arbejdsopgaver, herunder også i forhold til fornuftig bemanding på og drift af lokalkontorer. Fortsat metodeudvikling i den kollektive og gruppebaserede vejledning med fokus på valg af ungdomsuddannelse, karrierevejledning og valgkompetence samt refleksioner over, hvad et arbejdsliv mon er.