Den 23. august indgik regeringen, S, DF, R og SF en politisk aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen har været længe på vej.

Transkript

1 Foreløbig vurdering af Aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen Den 23. august indgik regeringen, S, DF, R og SF en politisk aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen har været længe på vej. Med aftalen lempes flere af de processuelle krav til beskæftigelsesindsatsen parallelt med at fokus på kommunernes resultater øges. Målet er at frigøre tid i jobcentret, hvormed kerneopgaven at understøtte et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, blandt andet gennem en målrettet, opsøgende indsats over for virksomhederne kan styrkes. Grundelementerne i aftalen er: Færre og mere enkle regler Ens regler på tværs af målgrupper Flere digitale løsninger Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking. Aftalen forventes implementeret pr. 1. juli 2019, dog enkelte af elementerne pr. 1. oktober 2019 og 1. januar I nærværende notat gennemgås de væsentligste elementer i aftalen, set med Halsnæs Kommunes øjne. Den første umiddebare vurdering er, at aftalen i højere grad understøtter en relevant og individuel indsats for borgerne, samt at aftalen bidrager til mulighed for større fleksibilitet blandt personalet. Det vurderes, at aftalen vil bringe medarbejdernes faglighed mere i spil og dermed styrke trivslen. Antallet af samtaler vurderes dog at stige, idet flere målgrupper vil skulle have flere indledende samtaler, også ved overgang til ny ydelse. Aftalen understøtter en bedre kommunal beskæftigelsesindsats, dog uden store direkte administrative besparelser. Integrationsområdet er ikke omfattet af aftalen. Mulighederne for, at en række af initiativerne også kan gælde integrationsområdet, undersøges. Aftalen vil blive fulgt nøje og evalueret tæt nogle af elementerne allerede efter et år, andre efter to år. Økonomi Det er i Økonomiaftalen for 2019 aftalt, at gevinsten ved forenkling af beskæftigelsesindsatsen er en del af fem initiativer, som tilsammen kan frigøre 500 mio. kr. Ikke alle fem initiativer er på beskæftigelsesområdet. KL vil foretage en samlet vurdering af, om de fem initiativer vil kunne frigøre de aftalte 500 mio. kr. KL vurderer dog, at den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats er ikke helt så ambitiøs som KL's indspil og derfor heller ikke rummer samme potentiale for effektivisering. 1

2 1. Færre og mere enkle proceskrav Med aftalen indføres et mere ensartet samtaleforløb: Der stilles krav om fire samtaler i jobcentret de første 6 måneder. Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til ressourceforløb, skal der igen afholdes fire samtaler inden for det første halve år på den nye ydelse. Fælles samtaler med a-kasserne fastholdes dog således at den første samtale frit kan tilrettelægges inden for de første tre måneder og den anden inden for de næste tre måneders ledighed. Den tredje fællessamtale for dagpengemodtagere, som skal holdes senest efter 16 måneders ledighed samt de øvrige samtaler med a-kassen fastholdes. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal fortsat have første samtale inden for en uge efter første henvendelse om hjælp med henblik på visitation. Sygedagpengemodtagere skal også fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden til job. Efter seks måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mellem jobcentret og borgeren. Borgeren har ret til samtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal jobcentret holde samtaler med borgeren, når den vurderer, der er behov for det. Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det giver mening. Samtidig forenkles reglerne om indholdet af samtalerne. Aftalen betyder, at fælles samtalen med a-kasserne kan placeres mere fleksibelt inden for en tre mdr. periode, og at a-kassen får mulighed for at deltage i samtaler ved brug af video. Samarbejdet med de store a-kasser har i Halsnæs Kommune været uproblematisk. Logistikhar problemerne primært været knyttet til a-kasser med få ledige i Halsnæs Kommune. Aftalen vil gøre kalenderøvelsen nemmere med disse a-kasser. Antallet af samtaler i jobcentret vurderes at stige for de borgere, som påbegynder nye forløb, både nyledige og borgere, der skifter ydelse. Eksempelvis har alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere lovkrav på to samtaler mere inden for det første halve år, mens uddannelsesparate unge vil have krav på én samtale mere. Jobcentret vil omvendt opleve en større frihed til at tilrettelægge samtaleforløbet for borger med længere forløb. Der skal dog stadig ske en indsats, hvorfor samtalerne fortsat forventes afholdt. Tidspunktet kan dog tilrettelægges mere individuelt og kan i højere grad tage udgangspunkt i en lokalpolitisk fastsat ramme. Det er en fordel ift. fleksibilitetblandt personalet, at de lovgivningsmæssige krav ensartes. De færre krav til indholdet af samtalerne medfører endvidere færre dokumentationskrav for medarbejderne. Det bliver administrativt lettere. Der er fortsat særregler for visse målgrupper, og der er derfor ikke tale om en fuldstændig ensartning af reglerne. Der gennemføres et 4-årigt forsøg, hvor udvalgte a-kasser får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første 3 måneder af ledighedsforløbet. A-kasserne får for disse borgere ansvaret for at indkalde til den første fællessamtale. 2

3 Initiativet skal omfatte mindst 25 pct. af de nyindplacerede på dagpenge årligt. Ledige med komplekse udfordringer, og som derfor er i risiko for langtidsledighed, skal fortsat have kontaktforløb i jobcentret Unge under 25 år, der skal have et uddannelsespålæg, får ligeledes et kontaktforløb i jobcentret. De udvalgte a-kasser skal afspejle et repræsentativt udsnit af a-kasserne ift. faggrupper, størrelser, sektorer mv. Kommunerne skal fortsat medfinansiere udgifterne til dagpenge. Konsekvensen af forsøget er svært at vurdere, når vi ikke ved, hvilke a-kasser det vil omfatte. Såfremt 3F i Halsnæs deltager, medfører det, at over 20 pct. af de påbegyndte forløb for forsikrede ledige i Halsnæs Kommune vil være omfattet af kontaktforløb i a-kassen de første tre mdr. Hvis Dansk Metal og FOA også deltager, vil yderligere ca. 15 pct. af de påbegyndte forløb være omfattet. I gennemsnit drejer det sig om forløb pr. mdr., hvor jobcentret i de første tre måneder skal gennemførei to samtale mindre. Reglerne om ret- og pligttilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ensartes, sådan at alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere senest efter seks måneders ledighed skal have et ret og pligt-tilbud. Hermed skubbes aktiveringstidspunktet for jobprate kontanthjælpsmodtagere med tre mdr., og pligten til gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere bortfalder. Det samme gør særreglerne vedr. yngre og ældre dagpengemodtagere. Mentorstøtte bortfalder som tilbud, herunder ret og pligt-tilbud, men kan dog bruges i det omfang, det er relevant. Der indføres i stedet en skærpet forpligtelse for kommunerne til at vurdere behovet for aktiv indsats. Kravet om særskilt mentorkontakt bortfalder. Det samme gør kravet om jobsøgning og samtaler til ledige, som påbegynder job eller lign. indenfor seks uger. Initiativerne vil medføre en administrativ lettelse. Forenklingen medfører, at reglerne bliver nemmere at forstå for både medarbejdere og borgere. Samtidig stiller det højere krav til jobcentret ift. at begrunde behovet for den konkrete indsats. Det er på den ene side positivt, og i tråd med, at jobcentret i forvejen arbejder ud fra en tilgang om, at indsatserne skal give mening. På den anden side er der risiko for, at de skærpede krav til en behovsbestemt indsats kan medføre øget dokumentationsbehov paralellt med at borgerne i højere grad end i dag vil stille spørgsmålstegn ved om en given indsats er relevant, uanset at vi kender til effekterne. Aktiveringsgraden for borgerne forventes dog ikke umiddelbart påvirket. Det er umiddelbart relevant og en naturligvis udvikling, at mentorstøtte ikke længere vil være et tilbud, altså en indsats som borgeren har pligt til at deltage i hvis det vurderes relevant. Det er fortsat muligt at bruge mentorstøtte, hvilket er positivt for udsatte og andre borgere, der har behov for støtte. 2. Ens regler om indsatsen på tværs af målgrupper Forenkling af varighedsbegrænsning for løntilskudsjob, således at borgere tæt på arbejdsmarkedet kan ansættes med løntilskud i seks måneder i private virksomheder og fire måneder i offentlige virksomheder, mens borgere længere væk fra arbejdsmarkedet kan ansættes med løntilskud i seks måneder, både i private og offentlige virksomheder. 3

4 Tilsvarende kan virksomhedspraktik etableres i maksimal fire uger for borgere tæt på arbejdsmarkedet og maksimalt 13 uger (med mulighed for forlængelse op til 26 uger) for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Formålet med virksomhedspraktik skærpes og får et klarere jobsigte. Modtagere af uddannelseshjælp har fortsat ret og pligt til tilbud senest efter 1 mdr. Der er endvidere fortsat den forskel, at varighed for dagpengemodtagere tælles i sammenlagt ledighed, mens det for kontanthjælpsmodtagere tælles som sammenhængende ledighed. Med aftalen skabes der mulighed for at fortsætte i løntilskudsansættelse ved målgruppeskift, ligesom af ledighedsydelsesmodtagere får mulighed for ordinær uddannelse. Alle ledige får endvidere ret til en læse-, skrive- og regnetest. Voksenlærlingeordningen forenkles, sådan at der fremover vil være tre målgrupper. Samtidig hæves tilskuddet for personer, som kommer fra ledighed, fra 40 til 45 kr. i timen. Målgruppen for jobrotation udvides til også at omfatte ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold. Forenklingerne og ensretningen af reglerne på tværs af målgrupperne er uden tvivl en gevinst for både jobcentret og borgerne. Især reglerne for voksenlærlingeordningen og varighedsbegrænsningerne for løntilskud og virksomhedspraktik har givet anledning til forvirring, og de nye regler vil gøre administrationen af reglerne nemmere og mere ligetil. Etablering af især løntilskud må forventes at blive mere smidig, ikke mindst ved skift fra en målgruppe til en anden. Øvrige betingelser og eksempelvis beregning af løntilskud er umiddelbart uændrede, og der er derfor næppe tale om betydeligt mindre ressourceforbrug. Muligheden for ordinær uddannelse til ledighedsydelsesmodtagere har konkret været efterspurgt i Jobcenter Halsnæs, da mange fleksjobvisiterede har behov for opkvalificering for at være en attraktiv arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Det er positivt, at dette nu bliver muligt med aftalen. 3. Flere digitale løsninger Med aftalen forenkles og automatiseres opgørelsen over ordinært ansatte til brug for oprettelse af virksomhedsrettede tilbud. Da en automatisering via e-indkomst vil påvirke, hvordan rimelighedskravet beregnes, skal ændringerne drøftes med arbejdsmarkedets parter og kan forventes først at træde i kraft pr. 1. januar Merbeskæftigelseskravet vil fremover beregnes ens i private og offentlige virksomheder. Det digitale ansøgningssystem VITAS rulles ud til flere områder. Med aftalen skal alle ledige udarbejde CV på JobNet, uanset om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Det vil fortsat være muligt at fritage enkelte borgere for udarbejdelse af CV. Alle borgeren med en indsats skal ligeledes kommunikere med jobcentret via Min Plan. Obligatorisk selvbookning udvides til også at omfatte jobparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og sygemeldte i jobafklaringsforløb. 4

5 Automatiseringen af opgørelsen over ordinært ansatte medfører på den ene side en effektivisering og øget serviceniveau over for virksomhederne. Dog bør denne opgørelse tage højde for de eksisterende muligheder for at afgrænse en virksomhed på anden vis end via P-nummer. Nogle virksomheder kan potentielt komme i klemme, hvis en automatisk opgørelse ikke tager højde for, at en virksomhed reelt bør afgrænses på en anden måde, fx på afdelingsniveau eller lignende. Selvbookning af samtaler stiller krav til ledige tider og planlægning ift. at sikre ledige mødelokaler osv. Herudover kan der være udfordringer med, at borgere ikke får booket samtaler, og dermed skal sanktioneres, sagsbehandler alligevel skal booke en samtale i sidste ende osv. Det er svært at sige, hvad omfanget af det ekstra tidsforbrug og borgernes oplevelse af jobcentret vil være, når vi endnu ikke kender til omfanget af manglende selvbookninger. 4. Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking. Da der med aftalen stilles færres proceskrav til kommunerne, indføres der en skærpes fokus på kommunernes resultater. Der indføres dels en overordnet monitorering af kommunernes resultater og indsatser i form af nye benchmark-rapporter og en årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Benchmarkrapporterne vil bestå af overordnede resultatmål og suppleres med målinger om bl.a. anvendelsen af effektive indsatser, varighed på ledighedsforløb og passivmålinger. Desuden vil beskæftigelsesministeren holde faste møder med KL, hvor kommunernes resultater drøftes. Der indføres skærpet tilsyn med kommuner, der ikke leverer tilfredsstillende resultater. Kommuner, der ikke lever op til deres ansvar kan blive sat under administration med faste krav til indsatsen. Det skærpede tilsyn vil omfatte kommuner med en større andel på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår og hvor fx andelen af borgere, der ikke modtager en aktiv indsats og/eller samtaler i jobcentret over en længere periode på 12 måneder efter de første seks måneders kontakt. Der er tre trin for kommuner under skærpet opsyn: 1. Brev fra beskæftigelsesministeren til borgmesteren mhp. udarbejdelse af en redegørelse for situationen og en genopretningsplan. Samtidig skal kommunen foretage en udvidet revision, der består af en stikprøvegennemgang af 15 pct. af passivsagerne på de relevante områder. Udgifterne til denne fokusrevision afholdes af kommunen. Alle dele skal være beskæftigelsesministeren i hænde senest efter tre måneder. Beskæftigelsesministeren holder herefter et møde med borgmesteren, hvor kommunens initiativer og indsats drøftes. 2. Kommunen har ni måneder til at rette op på indsatsen. Udviklingen i kommunens indsats følges løbende og holdes op imod den udarbejdede plan. Hvis der undervejs i genopretningsperioden ikke kan ses fremgang, får kommunen besøg af en taskforce fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er obligatorisk for kommunerne at få besøg af taskforcen. 3. Efter et år fra seneste redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg følges der særskilt op på data for de kommuner, som har været underlagt det skærpede tilsyn. Kommuner, der ikke på tilfredsstillende vis genopretter den aktive indsats, sættes under administration. 5

6 a. Det indebærer, at kommunen skal leve op til en minimumsindsats i form af proceskrav fastsat fra centralt hold, og at kommunen sanktioneres ved at skulle finansiere en revision af samtlige passivsager. Princippet omkring frihed under ansvar er tiltalende, og som udgangspunkt er vi overbevist om, at vi kan levere tilfredsstillende resultater. På nuværende tidspunkt er de nye udvidede benchmarking-rapporter endnu ikke udviklet, og aftalepartierne har ikke godkendt hvilke fokusmål, der anvendes i den skærpede opfølgning. Det er derfor svært at sige, hvad jobcentrene konkret vil blive målt på og dermed, hvorvidt det er realistisk for Jobcenter Halsnæs at leve op til de skærpede krav. Så længe vi har indflydelse på resultaterne, og målopfyldelsen understøttes af lovgivningen, byder vi dog det skærpede tilsyn velkommen, som et led i at sikre borgernes retssikkerhed og effektfulde indsatser. 6

7 Bilag 1: Oversigt over ændringer i samtaleforløb De nye samtaleforløb betyder, at jobcentret inden for visse rammer får større frihed ift. at tilrettelægge kontaktforløb med borgerne. Antallet af samtaler de første seks måneder øges for de fleste målgrupper, dog kan de afholdes mere fleksibelt. Efter seks mdr. er der større frihed til at afholde samtaler, når det er relevant. ADP (503)* KTH JP (215) UH ÅUP (17) UH UP (433) KTH AP (184) UH AP (93) LY (119) I dag Seks samtaler i JC indenfor 6 mdr., heraf to fællessamtaler med AK Derefter samtaler hver 3. mdr., dog ved 16 mdr. fællessamtale med AK Tre samtaler inden for de første 3 mdr. Den første samtale indenfor en uge Herefter 4 samtaler indenfor 12 mdr. Den første samtale indenfor en uge Herefter når det findes nødvendigt Tre samtaler inden for de første 3 mdr. Den første samtale indenfor en uge Herefter når det findes nødvendigt Den første samtale indenfor en uge Herefter 4 samtaler indenfor 12 mdr. Den første samtale inden for en uge Herefter 4 samtaler indenfor 12 mdr. Første samtale indenfor 3 uger Samtale senest efter hver 3. mdr. Fremover Seks samtaler i JC indenfor 6 mdr., heraf to fællessamtaler med AK Derefter samtaler efter behov, dog ved 16 mdr. fællessamtale med AK Fire samtaler indenfor de første seks mdr. Den første samtale indenfor en uge. Derefter efter behov. Konsekvens Første 6 mdr. Uændret antal samtaler. De to fællessamtaler kan placeres mere fleksibelt. Uændret Tre samtaler mere En samtale mere To samtaler mere To samtaler mere To samtaler mere Konsekvens Efter 6 mdr. For ledige med over 16 mdr. ledighed, vil samtalerne fremover være mere fleksible. Uændret Uændret REVA (3) Samtale senest efter hver 3. mdr. Fire samtaler indenfor de første seks mdr. To samtaler mere RF (72) Minimum seks samtaler indenfor 12. mdr. Derefter efter behov. En samtale mere JAF (66) Minimum seks samtaler indenfor 12. mdr. En samtale mere Efter 3½ år minimum seks samtaler indenfor seks mdr. SDP (113) Første samtale inden 8.uger Samtaler mindst hver 4. uge Fire samtaler indenfor de første seks mdr. Første samtale inden 8.uger Derefter efter behov. En samtale mindre *Tallene i () er det gennemsnitlige antal påbegyndte forløb pr. år, udregnet på baggrund af de sidste to rullende år. 7

8 Bilag 2: Antal påbegyndte forløb, forsikrede ledige, Halsnæs Kommune, (januar 2017 maj 2018) Gns. Andel A-kasse i alt 235,6 100,0 A-kasse-Journalistik, Komm & Sprog 2,5 1,0 ASE 16,3 6,9 Akademikernes 6,4 2,7 BUPL, A-kasse 8,8 3,7 Byggefagenes A-Kasse 3,4 1,4 CA, A-kasse 0,8 0,3 Dana, A-Kasse For Selvstændige 0,0 0,0 Det Faglige Hus - A-kasse 20,4 8,7 Din Sundhedsfaglig A-kasse 1,7 0,7 El-Fagets A-Kasse 1,3 0,5 FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 24,9 10,6 FTF- A-kasse 9,6 4,1 Faglig Fælles (3F) A-kasse 51,6 21,9 Frie Funktionærers A-kasse 0,4 0,1 Fødevareforbundet NNFs A-kasse 0,6 0,2 HK /Danmarks A-kasse 20,5 8,7 Kristelig A-Kasse 31,1 13,2 Ledernes A-kasse 4,8 2,0 Lærernes A-kasse 1,9 0,8 Magistrenes A-Kasse 3,2 1,4 Metalarbejdernes A-Kasse 6,1 2,6 Min A-kasse 6,8 2,9 Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse 3,9 1,6 Teknikernes A-Kasse 1,3 0,5 Kilde: Jobindsats.dk 8