REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK

Transkript

1 . november Af Martin Windelin - Direkte telefon: Og Peter Spliid Resumé REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK Et statusbillede af de regionale indkomstforskelle i Danmark viser, at Søllerød er den kommune med højest gennemsnitlig skattepligtige indkomst per indbygger, nemlig 1. kr. Det er mere end det dobbelte af indkomsten i de 1 kommuner med lavest gennemsnitlig skattepligtig indkomst. Analyserne i dette notat viser, at de regionale indkomstforskelle er blevet større efter Det vises, at afhængig af hvilken opgørelsesmetode, man bruger, så er de regionale forskelle i skattepligtig indkomst mellem kommuner steget med mellem 3 og 11 pct. fra 1997 til. Dette er et brud i den hidtidige tendens til indsnævring af de regionale indkomstforskelle. Hvorvidt denne nye tendens til større regionale indkomstforskelle vil fortsætte i årene fremover er endnu uklart. De større regionale indkomstforskelle skyldes især, at næsten alle højindkomstkommunerne har øget deres forspring i forhold til resten af landet. Hertil kommer, at de fleste kommuner med indkomster under gennemsnittet har bevæget sig længere væk fra landsgennemsnitsindkomsten. Det gælder dog ikke de 1 indkomstmæssigt allerlavest placerede kommuner, som har indhentet en lille smule af afstanden til de andre. For at undersøge robustheden af ovennævnte resultater er analysen gennemført for to forskellige indkomstmål, med fem forskellige indkomstspredningsmål og for både kommuner og amter. Resultaterne vedrørende større regionale indkomstforskelle efter 1997 forbliver de samme. Regionale lønforskelle for samme type af job kan kun forklare en mindre del af de observerede regionale indkomstforskelle. De regionale indkomstforskelle må derfor skyldes regionale forskelle i indbyggernes uddannelsesmæssige baggrund (f.eks. andelen af akademikere i forhold til ufaglærte), i branchesammensætning, i demografisk befolkningssammensætning (f.eks. andelen af indbyggere i den erhvervsaktive alder i forhold til andelen i den ikke-erhvervsaktive alder), i arbejdsløshedsprocenter, deltidsfrekvenser mv. Indhold: 1. AE's analyse af de regionale indkomstforskelle side 3. Andres analyser af de regionale indkomstforskelle side 1 3. Årsager til de regionale indkomstforskelle side 1. Bilag (teknisk baggrundsmateriale) side P:\GS\-til ny hjemmeside\velfærd\\regional-mw-ps.doc

2 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE I DANMARK De regionale indkomstforskelle og udviklingen heri har mediernes, politikernes og offentlighedens interesse. Det store billede bør der ikke være uenighed om. Forskellige studier har vist, at den regionale indkomstulighed i Danmark er forholdsvis beskeden i forhold til i udlandet. Disse studier viser også, at set i et langt historisk perspektiv er de regionale indkomstforskelle i Danmark blevet kraftigt indsnævret i forhold til, hvad de var for årtier tilbage i tiden. 1 Formål med analysen Hensigten med dette notat er at tage et første spadestik i en analyse af udviklingen i de regionale indkomstforskelle igennem de sidste år, herunder især at se på udviklingen i de regionale indskomstforskelle for så aktuelle tal som muligt. I den forbindelse undersøges det hvor robust, analyseresultaterne er overfor hvilken metodetilgang, der anvendes (valg af indkomsttype, indkomstspredningsmål og geografisk opdeling). Der påtænkes i et efterfølgende notat at lave et spadestik nr. to, hvor en række af de problemstillinger dette notat afdækker analyseres yderligere og hvor de empiriske analyser uddybes. Det skal bemærkes, at denne analyse har et relativt snævert, men præcist fokus på regionale indkomstforskelle og udviklingen i disse over tid. Man skal i den sammenhæng huske på, at de observerede regionale indkomstforskelle og udviklingen heri ikke uden videre kan overføres og tages som udtryk for tilsvarende størrelse af og udvikling i de regionale forskelle i rådighedsbeløb, levestandard eller levevilkår, jf. AE' analyse "Regional ulighed overvurderes" (januar ), hvor der ses på de regionale forskelle i rådighedsbeløb, som er det beløb, der er tilbage til forbrug efter indkomstskat og afholdelse af faste udgifter til bolig, daginstitution mv. 1 Jf. f.eks. Ekspertudvalget(1998) og Dilling-Hansen(199) m.fl.

3 3 1. AE's analyse af de regionale indkomstforskelle Det er valgt først at analysere de regionale indkomstforskelle opgjort ud fra den skattepligtige indkomst. Dernæst vil der blive set på i hvilken udstrækning, resultaterne ændrer sig, når der bruges forskellige indkomstspredningsmål og geografiske opdelinger. Endelig vil der blive set på resultaterne, hvis man i stedet bruger den primære indkomst som indkomstmål. Regionale forskelle i skattepligtig indkomst I tabel 1 er vist den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for de 1 kommuner med højest og lavest gennemsnitlig skattepligtig indkomst. Til orientering for den nysgerrige læser er i bilag 1 vist den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for samtlige 75 kommuner og 1 amter og amtskommuner. Tabel 1 viser, at Søllerød er den kommune med højest gennemsnitlig indkomst per indbygger, nemlig 1. kr. i år. Bemærk, at indkomsten er opgjort per indbygger og ikke per beskæftiget. 3 Denne opgørelsesmetode er den mest anvendte i de hidtidige danske analyser af regionale indkomstforskelle. Det ses af tabellen, at den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i Søllerød er lidt mere end dobbelt så stor som indkomsten i de 1 kommuner med lavest gennemsnitlig indkomst. I disse 1 kommuner ligger den gennemsnitlige skattepligtige indkomst på mellem 15. og 18. kr. om året. Til sammenligning var den landsgennemsnitlige skattepligtige indkomst per indbygger 131. kr. i år. Skattepligtig indkomst opgøres som al indkomst (før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension), der inddrages under den almindelige indkomstbeskatning fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pensionsopsparing og ligningsmæssige fradrag. Primær indkomst opgøres som løn mv. som ansat samt overskud af selvstændig virksomhed. Se boks i bilag 7 for en uddybning af indkomstbegreberne. 3 Indbyggerne i en kommune omfatter således også børn og unge, som typisk har en meget lille eller ingen indkomst samt arbejdsløse og pensionister, der typisk har lavere indkomst end de indbyggere, der har et job. De 1. kr. er således ikke udtryk for den gennemsnitlige årsindkomst for en Søllerød-borger, der har job, men er den samlede skattepligtige indkomst i kommunen fordelt ud på alle indbyggerne i kommunen.

4 Tabel 1. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst i top 1 og bund 1 kommuner i forhold til landsgennemsnitlig skattepligtig indkomst, år Nr. Kommune Skattepligtig indkomst i 1. kr. per indbygger Kommunens skattepligtige indkomst per indbygger i forhold til landsgennemsnit (landsgns. = indeks 1 ) 1. Søllerød 15,9 15,. Hørsholm 1,5 11, 3. Gentofte 5, 15,9. Birkerød 181,5 138,8 5. Lyngby-Taarbæk 178,5 13,5. Værløse 177, 135, 7. Frederiksberg 17,9 13,3 8. Dragør 18,9 19, 9 Allerød 13,8 15,3 1. Fredensborg-Humlebæk 11, 13, Landsgennemsnit 13,7 1,. Gudme 17,8 8,5 7. Sydthy 17, 8,3 8. Spøttrup 17,5 8, 9. Sindal 17, 8, 7. Nørager 17, 8,1 71. Holsted 1, 81, 7. Fjends 1,3 81, 73. Sydlangeland 15,9 81, 7. Allinge-Gudhjem 15, 8, 75. Aalestrup 1, 8, Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Det ses også af tabel 1, at hvor kommunerne med de laveste skattepligtige indkomster kommer fra forskellige områder i Danmark, så er kommunerne med de højeste indkomster koncentreret omkring København og særlig Nordsjælland. For at få et samlet indtryk af de geografiske forskelle i kommunernes gennemsnitlige skattepligtig indkomst, så er kommunerne delt op i fire indkomstgrupper i landkortet nedenfor, figur 1.

5 5 Figur 1. Gennemsnitlige skattepligtige indkomster i kommunerne i år Gennemsnitlig skattepligtig indkomst per indbygger Top 1 (1) Over gennemsnit () Under gennemsnit (13) Bund 1 (1) Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Grafisk analyse af de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri En anden og illustrativ måde at få et indtryk af de regionale indkomstforskelle på er ved at sortere samtlige kommuner efter deres procentvise afvigelse fra den landsgennemsnitlige skattepligtige indkomst og plotte dem ind i en graf, hvilket er gjort i figur. Figur. Kommunernes pct.-afvigelse fra landsgennemsnitlig skattepligtig indkomst, sorteret efter pct.-afvigelse, år Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik.

6 Figur viser, at langt størstedelen af de danske kommuner - 3 ud af de 75 kommuner - har en indkomst under landsgennemsnittet. Det svarer til fire ud af fem kommuner. Opgjort efter indbyggertal bor pct. af landets indbyggere i kommuner med lavere gennemsnitlig indkomsten end den landsgennemsnitlige indkomst. Endvidere ses det af figur, at det er et relativt begrænset antal kommuner, der ligger langt fra den landsgennemsnitlige indkomst. Således er det kun 11 kommuner - der afviger mere end pct. fra den landsgennemsnitlige indkomst. De 11 højindkomstkommuner indeholder tilsammen ca. 7 pct. af landets indbyggere. Mens figur viste et statusbillede af de regionale indkomstforskelle for år, så viser figur 3 udviklingen i de regionale indkomstforskelle fra 1997 til. Tallene i figur 3 svarer til den afstand, der i figur ville være mellem den viste kurve for de regionale indkomstforskelle i og en tilsvarende kurve for de regionale indkomstforskelle 1997 indtegnet i samme diagram. Figur 3. Ændring i kommunernes pct.-afvigelse fra landsgennemsnitlig skattepligtig indkomst, kommuner sorteret efter pct.-afvigelse i Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik Anm.: Grafen viser forskellen mellem 1) den procentvise afvigelse fra den landsgennemsnitlig indkomst for kommunerne med den laveste, næstlaveste, tredjelaveste, osv, osv. i år minus ) den procentvise afvigelse fra den landsgennemsnitlig indkomst for kommunerne med den laveste, næstlaveste, tredjelaveste, osv, osv. i år Værdierne på den viste graf svarer derfor til afstanden mellem den i figur også indtegnede kurve for år og en tilsvarende kurve indtegnet i samme figur for statusbilledet i Bemærk i denne sammenhæng, at den enkelte kommunes placering i de sorterede data for henholdsvis 1997 ikke nødvendigvis er den samme i de to år.

7 7 Det ses af den højre del af figur 3, at de fleste af kommunerne med høje skattepligtige indkomster har øget deres afstand til den landsgennemsnitlige indkomst fra 1997 til, heraf en enkelt med helt op til 7 procentpoint. Samtidig har langt de fleste af kommunerne med indkomster under landsgennemsnittet også øget afstanden op til den gennemsnitlige indkomst med op til -1 procentpoint fra 1997 til. Udviklingen fra 1997 til viser således tydelige tegn på øgede regionale indkomstforskelle. Det skal dog siges, at de ca. 1 indkomstmæssigt set allerlavest placerede kommuner (helt ude til venstre i grafen) har haft positiv ændring i afstanden til den gennemsnitlige indkomst på omkring,5 procentpoint. De er kommet en lille smule tættere på den landsgennemsnitlige indkomst. Det rykker dog ikke på det samlede klare billede af en stigning i de regionale indkomstforskelle fra 1997 til. Den ovenfor viste grafiske analyse af udviklingen i de regionale indkomstforskelle er ikke set i de her refererede danske og internationale kilder om udviklingen i regionale indkomstforskelle. Imidlertid giver denne grafiske analysemetode efter vores opfattelse et mere detaljeret (og på den måde mere sigende) billede af udviklingen i de regionale indkomstforskelle end de summariske spredningsmål. De summariske spredningsmål - som vi ser på senere - sammenfatter det ovenfor meget detaljerede billede i ét tal for hvert år. Ulempen ved kun at se på udviklingen i sådanne summariske spredningsmål er, at man ikke som i den grafiske analyse ovenfor umiddelbart kan se, hvorvidt f.eks. stigende regionale indkomstforskelle skyldes, at nogle få højindkomstkommuner er rykket længere væk fra resten af kommunerne eller om det er udviklingen i de allerfattigste kommuner eller de øvrige kommuner, der har forårsaget stigende regionale indkomstforskelle. 5 Det skal dog siges, at hvis man vælger et indkomstsprednings/ulighedsmål, som alene eller hovedsageligt lægger vægten på indkomstudviklingen i de allerfattigste kommuner og ikke tilskriver indkomstudviklingen for alle de øvrige kommuner nogen betydelig vægt, så kan man muligvis komme til den konklusion, at de regionale indkomstforskelle er blevet indsnævret. Som det vil fremgår senere i notatet, så viser alle de i denne analyse valgte indkomstspredningssmål, at de regionale indkomstforskelle er steget fra 1997 til. 5 Visse summariske spredningsmål kan dog dekomponeres i den enkelte geografiske enheds bidrag til udviklingen i spredningsmålet.

8 8 Ved at lave en række figurer a la figur 3 for år-til-år ændringerne i de regionale indkomstforskelle for perioden kan man få et detaljeret billede af, hvordan de regionale indkomstforskelle har udviklet sig i perioden, herunder i hvilket år tendensen til indsnævring af de regionale indkomstforskelle blev brudt. Dette er gjort i bilag. Konklusionen fra en sådan grafisk analyse er, at de regionale indkomstforskelle blev forøget fra 1997 til 1998, og at forskellene blev endnu større fra 1998 til Det er imidlertid ikke umiddelbart klart, hvorvidt forskellene blev indsnævret, øget eller var uforandret fra 1999 til. Matematiske/statiske mål for udviklingen i de regionale indkomstforskelle Der eksisterer ikke én matematisk/statistisk metode - men derimod mange forskellige - til at måle de regionale indkomstforskelle og udviklingen i disse. I dette notat bruges følgende fem summariske mål for at analysere udviklingen i de regionale indkomstforskelle. Se bilag 7 (side 3) for en uddybning heraf. Oversigt over matematisk/statistiske mål for indkomstulighed 1. Forholdstallet mellem regionen med den laveste indkomst og den højeste indkomst.. Regionernes gennemsnitlige procentuelle afvigelse fra den landsgennemsnitlige indkomst. 3. Maksimal udjævningskvotient/omfordelingsprocent, som udtrykker hvor stor en andel af den samlede indkomstmasse, der skal flyttes fra højinkomstregionerne til lavindkomstregionerne, for at der er lige store gennemsnitlige indkomster i alle regioner.. Variationskoefficienten på de regionale indkomster. Variantionskoefficienten beregnes som standardafvigelsen (på indkomsterne divideret med landsgennemsnitsindkomsten). Variationskoefficienten kan - hvis den ganges med faktoren 1 - tolkes som den gennemsnitlige regionale indkomstspredning (populationssatandardafvigelsen) i procent af den landsgennemsnitlige indkomst. 5. Standardafgivelsen (populations-standardafvigelsen) på den naturlige logaritme til de regionale indkomsterne. Figur viser kommunernes gennemsnitlige procentafvigelse fra den landsgennemsnitlige skattepligtige indkomst i perioden 1983 til. Set over hele perioden har der været tendens til faldende indkomstforskelle, hvor den gennemsnitlige procentafvigelse fra landsgennemsnitlig indkomst er faldet fra ca. knap 1 pct. til godt 1 pct. i Men fra og med 1998 er værdien

9 9 af dette indkomstspredningsmål større end værdien i Målet viser altså større regionale indkomstforskelle efter Figur. Kommunernes gennemsnitlige pct.-afvigelse fra landsgennemsnitlig skattepligtig indkomst, Pct. afv Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Figur 5 nedenfor viser den såkaldte maksimale udjævningsprocent for de gennemsnitlige skattepligtige indkomster i kommunerne i perioden Den maksimale udjævningsprocent er den procentandel af den samlede skattepligtige indkomstmasse i hele Danmark, som skal flyttes fra højindkomstkommunerne til lavindkomstkommunerne, hvis den gennemsnitlige indkomst i alle kommuner skal være helt ens. Den maksimale udjævningsprocent for år ses at være knap 5 pct. Da den samlede skattepligtige indkomstmasse i Danmark i år var knap 7 mia.kr., betyder det, at der i år skulle overføres for ca. 33 mia.kr. fra de rigeste til de fattigste kommuner, hvis den gennemsnitlige indkomst i alle kommuner skal være helt ens. Dette mål viser også tegn på stigende regionale indkomstforskelle siden bunden i 1997 fra og med 1998 og fremad.

10 1 Figur 5. Maksimal udjævningsprocent/omfordelingsprocent, Udjævning Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Den grafiske analyse i bilag viser, at fra 1999 til er der ikke et klart billede af, om den regionale indkomstulighed er steget eller faldet. Konklusionen om udviklingen fra 1999 til afhænger af det pågældende måls måde at sammenveje/sammenfatte de regionale indkomstforskelle. De forskellige mål tillægger nemlig indkomstændringer forskellige steder i indkomstfordelingen forskellig vægt. Og det er i bund og grund en subjektiv politisk vurdering hvor stor en vægt, man vil tillægge ændringerne i de forskellige dele af den regionale indkomstfordeling, når disse skal sammenfattes i et mål. I figur er udviklingen i de fem summariske mål sammenlignet ved at se på målenes udvikling i forhold til indkomstforskellene i 1983, der i figuren er valgt som sammenligningsår (indeks 1). Den bagvedliggende ikkeindekserede udvikling i variationskoefficienten, standardafvigelse på logaritmen og højeste i forhold til laveste indkomst er vist i bilag 3. Målene er i perioden fra 1983 til reduceret til en indeksværdi på mellem 78, og 9,. Det svarer til en reduktion af de regionale indkomstfor- Fra har de ca. indkomstmæssigt dårligst placerede kommuner reduceret deres afstand til landsgennemsnitsindkomsten med op til ca. 1 pct.-point. Hertil kommer, at den overvejende del af kommunerne med indkomster over gennemsnittet også har reduceret deres afstand til landsgennemsnitsindkomsten. Samtidig har en række af kommunerne med de allerhøjeste indkomster imidlertid øget deres afstand til landsgennemsnitsindkomsten med op til pct.-point. Og flertallet af kommunerne med indkomstplacering nummer 1-, som jo alle ligger under landsgennemsnitsindkomsten, har øget deres afstand til landsgennemsnitsindkomsten en smule.

11 11 skelle - afhængig af det valgte mål - på mellem 7,8 pct. og 1,8 pct. i forhold til, hvad de var i 198. Figur. Fem summariske spredningsmåls udvikling, 1983-, indekseret Høj / lav Udjævning Pct. afv. Var_koef Std_log Kilde: Figuren viser for alle målene øgede indkomstforskelle fra 1997 til Fire af de fem mål måler de mindste indkomsforskelle i Det ses, at for alle målene er de regionale indkomstforskelle øget, så at vi i år (afhængig af mål) er tilbage på ulighedsniveauet i 199/ Af tabel ses, at afhængig af hvilken opgørelsesmetode man bruger, så er de regionale forskelle i skattepligtig indkomst mellem kommuner i steget med mellem 3 og 11 pct. fra 1997 til. 7 Det skal endvidere bemærkes, at der mellem 1999 og er et databrud, som en ændring af definitionen af den skattepligtige indkomst. Indtil og med 1999 har lejeværdi af egen bolig været inkluderet i den skattepligtige indkomst. Fra og med er lejeværdi af egen bolig bortfaldet og erstattet af ejendomsværdiskatten, som ikke indregnes i den skattepligtige indkomst. Det er svært at vurdere, hvilken rolle de spiller for de målte relative regionale indkomstforskelle.

12 1 Tabel. Væksten i de regionale indkomstforskelle fra 1997 til, målt ved væksten i fem forskellige spredningsmål Niveau 1997 Niveau Absolut ændring Relativ ændring Høj / lav,,, 3, % Maksimal udjævningsprocent,39,8,7 1,7 % Gns. procentvis afvigelse fra gns. 1,3 1,9,, % Variations koefficient 1,81 13,5,75 5,9 % Standardafvigelsen på logaritmen,1,133,7 5,3 % Kilde: Analyse på hovedstadsområdet og amter i stedet for kommuner I det følgende undersøges hvilken betydning, definitionen af geografiske enheder, man analyserer på, har for analysens resultater. Vi tager defor stadig udgangspunkt i den skattepligtige indkomst pr. indbygger, men ser nu på en regional opdeling, hvor amterne i hovedstadsområdet slås sammen til en enhed - kaldet hovedsstadsregionen - og analyseres sammen med de øvrige amter, jf. tabel 3. Denne geografiske opdeling er valgt, fordi den også været brugt i andre danske analyser af regionale indkomstforskelle. Af tabel 3 ses, at med denne opdeling ændres billedet af de regionale forskelle. Både de absolutte og relative indkomstforskelle reduceres markant. Indkomstforskellen målt i kroner mellem den geografiske enhed med den højeste gennemsnitsindkomst (hovedstadsregionen) henholdsvis den laveste (Bornholm) reduceres til knap 37. kr., hvor forskellen for kommunernes vedkommende var 18. kr. Det betyder, at den højeste gennemsnitsindkomst nu kun er knap 33 pct. højere end indkomsten i amtet med den laveste indkomst. For kommunernes vedkommende var forskellen lidt mere end 1 pct. Indkomstforskellene både absolut og relativt reduceres altså til en tredjedel af, hvad de er, når man ser på kommuner.

13 13 Tabel 3. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst i hovedstadsregionen og resten af amterne, år : Nr. Amt Skattepligtig indkomst i kr. per indbygger Amtets skattepligtige indkomst per indbygger i forhold til landsgennemsnit (landsgngs. = indeks 1 ) 1. Hovedstadsregionen ,9 Landgennemsnit ,. Århus amt 1.8 9, 3. Vejle amt ,3. Vestsjællands amt , 5. Ribe amt 1.3 9,3. Storstrøms amt ,9 7. Ringkøbing amt ,9 8. Fyns amt , 9 Sønderjyllands amt ,5 1. Nordjyllands amt ,7 11. Viborg amt , 1. Bornholms amt ,8 Kilde: AE pba. tal fra Danmarks Statistik. Anm.: Hovedstadsregionen består af København og Frederiksberg kommuner, Københavns amt, Roskilde amt og Frederiksborg amt. I figur 7 er udviklingen i forholdstallet mellem regionen med den højeste gennemsnitlige indkomst og regionen med den laveste indkomst og sammenlignet med det tilsvarende mål for kommunerne. Dette er gjort ved at indeksere begge tal, hvor 1983 er sat til indeks 1. Det ses, at udviklingen i dette spredningsmål, hvor indkomsten i den region med højst indkomst sættes i forhold til indkomsten i regionen med den laveste indkomst, påvirkes en del af, hvorvidt der ses på amter eller kommuner. I bilag er lavet samme type sammenligning for de øvrige fire mål. Her viser det sig, at udviklingen i spredningsmålet kun i meget begrænset omfang er påvirket af om der ses på amter eller kommuner. Alle de fire øvrige mål kommer derfor også til den konklusion, at de regionale indkomstforskelle fra og med 1998 er blevet større, end de var i 1997.

14 1 Figur 7. Sammenligning af spredningsmålet høj/lav for amter og kommuner Kilde: Kommuner Amter Analyse af regionale forskelle i primær indkomst For at undersøge resultaternes følsomhed overfor valg af indkomstmål, sammenlignes den regionale indkomstfordeling for den skattepligtige og primære indkomst i figur 8. Fordelingen af de regionale indkomster er mere skæv, når der ses på primære indkomster i stedet for skattepligtige indkomster, hvilket ses af, at kurven for primære indkomster er mere stejl end den for skattepligtige indkomster.

15 15 Figur 8. Regional fordeling af primær indkomst og skattepligtig indkomst, pct.-afvigelse i forhold til landsgennemsnitlig indkomst, kommuner, år 8 Primær indkomst Skattepligtig indkomst Kilde: Det ses af figur 8, at de ca. 5 indkomstmæssigt set dårligst placerede kommuner i den regionale fordeling af primær indkomster ligger en del længere væk fra landsgennemsnittet, end hvad der er gældende i den regionale fordeling af skattepligtige indkomster. Det skyldes sandsynligvis effekten af de skattepligtige overførselsindkomster, som reducerer afstanden til gennemsnitsindkomsten for de dårligst placerede kommuner, da de udgør en relativ større andel af de skattepligtige indkomster i de mindre. For primær indkomsten er der også lavet en grafisk analyse af år-til-år udviklingen i den procentuelle afvigelse fra gennemsnitsindkomsten for perioden Den grafiske analyse er vedlagt i bilag 5, hvor udviklingen fra 1997 til 1998 er det tidspunkt, hvor tendensen til indsnævring af de regionale indkomstforskelle bliver brudt. For yderligere at undersøge resultaternes følsomhed ses på, om billedet ændrer sig, hvis man for et givet mål både ændrer indkomstmål og regional opdeling i stedet for blot at ændre på enten indkomstmål eller regional opdeling, jf. boks 1. Også her er konklusionen den samme vedrørende 1997 som året med lavest regional ulighed og større regional ulighed i årene efter.

16 1 Boks 1. Effekten af at ændre indkomstmål og regional opdeling samtidigt 18% 1% 1% 1% 1% 8% % % % % Primær indkomst 1.1% 15.% 15.9% 15.3% 15.1% 15.1% 1.% 1.8% 15.% 15.% Skattepligtig indkomst 1.1% 9.7% 9.7% 9.% 8.% 8.7% 8.5% 8.7% 9.% 9.% I figuren er indtegnet variationskoefficienten for primær indkomster er, når deisse opgøres på kommuneniveau og der sammenlignes med variationskoefficienten på amternes skattepligtig indkomst. Kilde:. Andre nyere analyser af udviklingen i de regionale indkomstforskelle I Regionalpolitisk Redegørelse 1 8 konkluderes det (side ): "Indenrigsministeriets og AKF's analyser viser, at der fra 1998 muligvis er sket et brud i udviklingen, således at de regionale indkomstforskelle i 1999 er blevet lidt større. Om det er en tendens, der fortsætter efter 1999, er dog endnu for tidligt at sige". Den analyse, som Indenrigsministeriet henviser til i ovennævnte citat er AKF-rapporten "Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse" (marts 1), hvor der i sammenfatningskapitlet (side 8) konkluderes "Beregningerne viser, at uanset indkomstbegreb, så er der frem til 1998 sket konvergens mellem landets regioner." Denne konklusion bygger til dels på AKF's egne analyser af den regionale udvikling i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst per indbygger, vedlagt som første tabel i bilag. 8 Den første af de regionalpolitiske redegørelser så dagens lys i februar som følge af en folketingsvedtagelse fra februar 1999, der pålagde regeringen at udsende en årlig redegørelse.

17 17 AKF refererer desuden resultaterne af to analyser fra Kommunernes Landsforening (KL) af den regionale udvikling i udskrivningsskattegrundlaget, hvis resultater er gengivet i den anden tabel i bilag. Konklusionen er her, at mervæksten 9 fra 1998 til 1999 i udskrivningsskattegrundlaget generelt var størst i højstindkomsområderne og lavest i lavindkomstområderne. Endvidere kan det konkluderes, at mervæksten i udskrivningsgrundlaget fra 1998 til 1 indikerer stigende regionale forskelle i udskrivningsgrundlaget i denne periode. AKF- og KL-analyserne belyser faktisk ikke udviklingen i de regionale indkomstforskelle fra 1997 til De belyser kun udviklingen fra 1991 til 1997 og fra 1998 til 1999, samt fra 1998 til 1. AKF- og KL-analyserne udelukker således ikke vores resultat om, at de regionale indkomstforskelle begyndte at stige allerede fra 1997 til Indenrigsministeriet har også selv analyseret udviklingen i de regionale indkomstforskelle med inspiration fra Dilling-Hansen(199). Indenrigsministeriets analyse gennemgås detaljeret i bilag. Indenrigsministeriets opgørelse tyder ved første øjekast på, at de regionale indkomstforskelle blev indsnævret til og med 1998, og at de regionale indkomstforskelle fra og med 1999 er blevet større end året før, hvilket også er det, som Indenrigsministeriet konkluderer, jf. citatet ovenfor. Indenrigsministeriet medtager imidlertid ikke den regionale indkomstfordeling i 199 og 1997 i deres analyse, hvorfor det ikke er analyseret, hvordan indkomstforskellene har udviklet sig fra 1995 til 199, fra 199 til 1997 og fra 1997 til Indenrigsministeriets analyse viser således ikke hvilket år, de regionale indkomstforskelle var større end året før og udelukker derfor heller ikke vores resultat om, at de regionale indkomstforskelle begyndte at stige allerede fra 1997 til 1998, jf. bilag for en mere udførlig diskussion heraf. 3. Årsager til de regionale indkomstforskelle Vi vil nu kort se på i hvilken udstrækning, regionale lønforskelle (for samme typer af jobs) er årsag til de regionale indkomstforskelle. En tilbundsgå- 9 Mervæksten er den mervækst eller mindrevækst, som amtet har i forhold til KLgennemsnittet på en, pct. vækst i udskrivningsgrundlaget fra 1998 til 1999, jf. Lenschau- Teglers().

18 18 ende analyse skal ikke foretages her, men tabel viser de regionale lønforskelle for fire ret forskellige typer jobs. Ledelse af mindre virksomheder Tabel. Regionale forskelle i timelønninger, Område Maler-, tapetserarbejde mm. Proces- og maskinopera- Rengøring, kontor og be- tørarbejde mv. boelse Landsgennemsnit 13, kr. 1,39 kr. 11,8 kr. 17,8 kr. Afvigelse fra landsgennemsnit i procent Københavns amt 11,7 5, 9,9,7 Kbh. og Fr.berg 9,5 9,8,5, kommune Frederiksborg amt,7,3-3,,8 Fyns amt 1, -, -3,3 -,9 Århus amt -,,3-1,, Roskilde amt -1, -1, - -, Viborg amt -1,8 -,5-1,8-8,5 Ringkøbing amt -, -, -8,1-9, Ribe amt -3, 1,8-7,1-8, Storstrøms amt -3,8-1,7-1, -,9 Vejle amt -3,9, -, -5, Vestsjællands amt -, -, -, -,9 Nordjyllands amt -,7 -,1 -,5,5 Sønderjyllands amt -8,7 -,5 -,1-5,1 Bornholms amt - -,7 - - Kilde: DAs Lønstatistik. Lønforskelle opgjort efter arbejdssted. En person, der arbejder med maler- og tapetserarbejde i Københavns amt, tjener knap 1 procent mere end landsgennemsnittet tjener, mens en tilsvarende person, der er arbejder i Sønderjyllands amt, får knap 9 pct. mindre end landsgennemsnittet. For de tre andre udvalgte jobtyper er de regionale lønforskelle mindre. Tabel indikerer således, at det kun er en mindre del af de regionale indkomstforskelle, som skyldes regionale lønforskelle. Størstedelen af de regionale indkomstforskelle skyldes i stedet regionale forskelle i indbyggersammensætningen. Eksempelvis er folks uddannelsesmæssige baggrund i meget høj grad afgørende for hvilken type af job, man besætter - og dermed også på hvilket lønniveau man befinder sig - vil regioner med en høj andel af akademikere i forhold til ufaglærte alt andet lige have højere gennemsnitsindkomster end regioner med relativt få akademikere og relativt mange kortuddannede og ufaglærte. Det ses således også, at områderne med de højeste andele af akademikere ligger i hovedstadsregionen - jf. AE-analysen "Regionaløkonomi og uddannelse", januar - som også har de højeste gennemsnitlige indkomster.

19 19 Tilsvarende vil regioner med en relativt stor andel af indbyggerne uden for den erhvervsaktive alder alt andet lige have lavere gennemsnitsindkomst pr. indbygger end regioner med en større andel af indbyggerne i den erhvervsaktive alder. På samme vis vil regionale forskelle i forhold som arbejdsløshedsprocenter og deltidsfrekvenser have en betydning for den regionale indkomstfordeling.

20 BILAG 1. SAMTLIGE AMTER OG KOMMUNERS GENNEMSNITLIGE SKATTEPLIGTIGE INDKOMST PER INDBYGGER OG DERES NR.- PLACERING PÅ "RANGLISTEN" I ÅR Kommune/amt 1. kr. Nr. Kommune/amt 1. kr. Nr. Kommune/amt 1. kr. Nr. Kommune/amt 1. kr. Nr. Hele landet 13.7 Sorø Bredebro Ebeltoft Hovedstadsregionen Stenlille Broager Galten København Svinninge Christiansfeld Gjern Frederiksberg Tornved Gram Grenå Københavns Amt Trundholm Gråsten Hadsten Albertslund Tølløse Haderslev Hammel Ballerup 1. 3 Storstrøms Amt 1.1 Højer Hinnerup Brøndby Fakse Lundtoft 11.7 Hørning Dragør Fladså Løgumkloster Langå Gentofte 5. 3 Holeby Nordborg Mariager Gladsakse 1. Holmegård Nr. Rangstrup 18.8 Midtdjurs Glostrup Højreby 18. Rødding Nørhald Herlev Langebæk Rødekro Nr. Djurs Hvidovre Maribo Skærbæk Odder Høje Tåstrup 13.8 Møn Sundeved Purhus Ishøj Nakskov Sydals Randers Ledøje-Smørum Nykøbing-Falster Sønderborg Rosenholm Lyngby-Tårbæk Nysted 11. Tinglev Rougsø 18. Rødovre Næstved Tønder Ry Søllerød Nr. Alslev Vojens Rønde Tårnby 1. 5 Præstø Åbenrå Samsø 113. Vallensbæk Ravnsborg Ribe Amt 1. 5 Silkeborg Værløse 177. Rudbjerg Billund Skanderborg Frederiksborg Amt Rødby Blåbjerg Sønderhald Allerød Rønnede Blåvandshuk Them Birkerød Sakskøbing Bramming Århus 19.5 Farum Stevns Brørup Viborg Amt Fredensborg-Humlebæk Stubbekøbing Esbjerg Bjerringbro Frederikssund Suså Fanø 13.5 Fjends Frederiksværk Sydfalster Grindsted Hanstholm Græsted-Gilleleje Vordingborg Helle Hvorslev Helsinge Bornholms Amt Holsted Karup Helsingør 13. Allinge-Gudhjem Ribe Kjellerup Hillerød Hasle Varde Morsø Hundested Neksø Vejen Møldrup 11.3 Hørsholm 1.5 Rønne Ølgod Sallingsund Jægerspris Åkirkeby Vejle Amt Skive Karlebo 1. Fyns Amt Brædstrup Spøttrup Skibby 18.5 Assens Børkop Sundsøre Skævinge Bogense Egtved Sydthy Slangerup Broby Fredericia Thisted Stenløse Egebjerg Gedved Tjele Ølstykke Ejby 113. Give 11. Viborg Roskilde Amt Fåborg Hedensted Ålestrup Bramsnæs Glamsbjerg Horsens Nordjyllands Amt Greve 17. Gudme 17.8 Jelling Arden Gundsø Hårby Juelsminde Brovst Hvalsø 135. Kerteminde Kolding Brønderslev Køge Langeskov Lunderskov Dronninglund Lejre Marstal Nr. Snede Farsø 111. Ramsø Middelfart Tørring-Uldum Fjerritslev Roskilde Munkebo Vamdrup Frederikshavn Skovbo Nyborg Vejle Hadsund Solrød Nr. Åby Ringkøbing Amt Hals Vallø Odense Avlum-Haderup Hirtshals Vestsjællands Amt 13. Otterup Brande Hjørring Bjergsted Ringe Egvad Hobro Dianalund Rudkøbing Herning Læsø 11.8 Dragsholm Ryslinge Holmsland 1. 7 Løgstør Fuglebjerg Svendborg Holstebro Løkken-Vrå Gørlev Sydlangeland Ikast Nibe Hashøj Søndersø Lemvig Nørager Haslev 19. Tommerup Ringkøbing Pandrup Holbæk Tranekær Skjern Sejlflod Hvidebæk Ullerslev Struer Sindal Høng Vissenbjerg Thyborøn-Harboør Skagen Jernløse Ærøskøbing Thyholm Skørping Kalundborg Ørbæk Trehøje Støvring Korsør Årslev Ulfborg-Vemb 11. Sæby Nykøbing-Rørvig Årup Videbæk Åbybro 1. 1 Ringsted 17.9 Sønderjyllands Amt Vinderup Ålborg Skælskør Augustenborg Åskov Års Slagelse Bov Århus Amt 1. Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

21 1 BILAG. GRAFISK ANALYSE AF UDVIKLINGEN I DE KOMMUNALE FORSKELLE I SKATTEPLIGTIG INDKOMST OVER TID Kilde: Sammenfatning af grafisk fremstilling af ændringen i procent afvigelsen fra landsgennemsnittet fra år til år Ulighed?? ( )

22 BILAG 3. NOGLE INDKOMSTSPREDNINGSMÅL VEDR. KOMMU- NERNES SKATTEPLIGTIGE INDKOMST PER INDBYGGER Variationskoefficienten på kommunernes skattepligtige indkomster. 18% 1% 1% 1% 1% 8% % % % % Var_koef 1.% 15.5% 15.1% 15.1% 1.3% 1.5% 1.% 1.1% 15.3% 1.7% 1.7% 13.% 13.1% 13.1% 1.8% 13.1% 13.7% 13.% Standardafvigelsen på logaritmen til kommunernes skattepligtige indkomster Std_log Højeste gennemsnitlig skattepligtig indkomst blandt kommunerne i forhold til den laveste Høj / lav

23 3 BILAG. SPREDNINGSMÅL FOR AMTER I FORHOLD TIL KOMMU- NER Venstre kolonne indeholder spredningsmål for hovedstadsregionen og amternes gennemsnitlige skattepligtige indkomst. I højre kolonne sammenlignes med udviklingen i kommunernes spredningsmål for skattepligtig indkomst. Gennemsnitlig %-afvigelse fra landsgennemsnit Pct. afv Kommuner Amter Maksimal udjævningsprocent Udjævning Kommuner Amter Variationskoefficienten på skattepligtige indkomster 1% 1% 8% % % % % Var_koef 1.88%1.37%1.1%1.3%11.%11.3%1.97%1.7%1.1% 9.7% 9.7% 8.97% 8.58% 8.% 8.% 8.% 9.3% 9.3% Kommuner Amter Standardafvigelsen på logaritmen til indkomster Std_log Kommuner Amter

24 BILAG 5. GRAFISK ANALYSE AF UDVIKLINGEN I DE REGIONALE FORSKELLE I PRIMÆR INDKOMST Sammenfatning af grafisk fremstilling af ændringen i procent afvigelsen fra landsgennemsnittet fra år til år Ulighed?? ( )

25 5 BILAG. ANDRES OPGØRELSER AF DE REGIONALE INDKOMST- FORSKELLE Kilde: AKF-rapporten "Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse", side. Kilde: AKF-rapporten "Regional udvikling af indkomst og beskæftigelse", side 1.

26 Indenrigsministeriets analyse af de regionale indkomstforskelle Indenrigsministeriet viser i deres Regionalpolitiske Redegørelser en tabel, som den nedenfor viste. Skattepligtig indkomst pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet, fordelt på amter og hovedstadsregionen, Hovedstadsregionen Vestsjællans amt Storstrøms amtskommune Bornholms amtskommune Fyns amtskommune Sønderjyllands amtskommune Ribe amtskommune Vejle amtskommune Ringkøbing amtskommune Århus amtskommune Viborg Amtskommune Nordjyllands amtskommune Variationskoefficient Kilde: For 197 og 198 er indeksene fra Dilling-Hansen m.fl. (199). For er indeksene fra Indenrigsminiteriets Regionalpolitiske Redegørelse 1 og. Alle variationskoefficienterne er fra Regionalpolitiske Redegørelse 1 og. Anm.: Dilling- Hansen m.fl. (199) beregner (uvist hvordan) standardafvigelsen på indeksværdierne for 197 og 198 til 1, hhv. 11,. Anm.: Der er et databrud mellem i år, idet den skattepligtige indkomst i ikke indeholder lejeværdi af egen bolig, da den er blevet erstattet af ejendomsværdiskatten, som ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst er inklusiv lejeværdi af egen bolig. Ud fra de ovenfor viste indeksværdier for amterne og hovedstadsregionen beregner Indenrigsministeriet variantionskoefficienter på indeksværdierne som et summarisk mål for de regionale indkomstforskelle. Det synes uhensigtsmæssigt, at Indenrigsministeriet udregner variationskoefficienten på indeksværdierne og ikke på indkomsterne, som er det, man normalt gør og som også har en umiddelbar og let økonomisk fortolkning, nemlig den regionale indkomstspredning i forhold til den landsgennemsnitlige indkomst det pågældende år. Ved at beregne variantionskoefficienten på indeksværdierne (og ikke de skattepligtige indkomster i kr.) indføres en dobbelt normalisering af de skat-

27 7 tepligtige indkomster, hvor man normaliserer spredningen af indeksværdierne (som jo i sig selv er normaliseret med den landsgennemsnitlige skattepligtige indkomst per indbygger) med et uvægtet gennemsnit af indeksværdierne, hvor det uvægtede gennemsnit ligger og svinger mellem værdierne 89 og 9. Variationskoefficienten bør derfor beregnes på basis af indkomsterne i kroner og ikke basis af de indekserede indkomster. Indenrigsministeriets opgørelse tyder umiddelbart på, at de regionale indkomstforskelle blev indsnævret til og med 1998 og at de regionale indkomstforskelle fra og med 1999 er blevet større end året før, hvilket jo også er det, som Indenrigsministeriet konkluderer, jf. citatet ovenfor. Indenrigsministeriet medtager imidlertid ikke den regionale indkomstfordeling i 199 og 1997 i deres analyse, hvorfor det ikke er analyseret, om indkomstforskellene har udviklet sig fra 1995 til 199, fra 199 til 1997 og fra 1997 til Indenrigsministeriets analyse viser således ikke hvilket år, de regionale indkomstforskelle var større end året før og udelukker derfor heller ikke vores resultat om, at de regionale indkomstforskelle begyndte at stige allerede fra 1997 til Der eksisterer en mindre definitionsmæssig forskel mellem de af Indensrigsministeriet og AE anvendte skattepligtige indkomster, jf. afsnittet nedenfor. Mindre defintionitorisk på skattepligtig indkomst AE's opgørelse af de skattepligtige indkomster indeholder kun de skattepligtige indkomster for personer, der har været skattepligtige igennem hele det betragtede år, mens Indenrigsministeriets data indeholder skattepligtig indkomst for alle skattepligtige personer det pågældende år - også de der ikke har været det igennem hele det betragtede år. Sidstnævnte gruppe inkluderer skattepligtig indkomst fra personer, der døde eller fraflyttet eller tilflyttet landet i løbet af det pågældende år. Forskellen er dog beskeden, ca.,1 pct. af den samlede indkomstmasse. 1 1 Vi er først på et relativt sent tidspunkt i analyseprocessen blevet opmærksom, at der var på denne definitionsmæssige forskel på de to datasæt.

28 8 I den udstrækning, at der er regionale forskelle mellem andelen af indbyggere, der ikke er skattepligtige hele året, vil disse,1 pct. i et vist omfang på statusbilledet af de regionale indkomstforskelle. Med hensyn til den målte udvikling i de regionale indkomstforskelle påvirkes resultaterne kun i den udstrækning, at der er regionale forskelle i udviklingen af andelen af indbyggere, der ikke er skattepligtige hele året. Et tjek heraf kræver, at ovenstående analyse gennemføres på en særkørsel med data for 199 og 1997 fra Danmarks Statistik efter Indenrigsministeriets definition. Figuren nedenfor viser niveauet og udviklingen i variationskoefficienten på den skattepligtige indkomst i hovedstadsregionen og amterne for de to definitioner af skattepligtig indkomst per indbygger. Variationskoefficienter på AE's henholdvis Indenrigsministeriets data for skattepligtige indkomster 1.% 11.5% 11.% 1.5% 1.% 9.5% 9.% 8.5% 8.% AE's data for skattepligtig indkomst 1.88% 1.37% 1.1% 1.3% 11.% 11.3% 1.97% 1.7% 1.1% 9.7% 9.7% 8.97% 8.58% 8.% 8.% 8.% 9.3% 9.3% IM's data for skattepligtig indkomst 1.1% 1.% 8.% 8.% 8.79% 9.% Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Indenrigsministeriet Anm.: Variationskoefficient for både Indenrigsministeriets data og AE' data for de skattepligtige indkomster er beregnet på indkomsterne og ikke på indeksværdierne, som Indenrigsministeriet har gjort det. Figuren viser, at variationskoefficienten for de to datasæt følges pænt ad igennem hele perioden. Imidlertid stiger variationskoefficienten for Indenrigsministeriets data fra 1999 til, mens den er konstant for AE's data fra 1999 til. Det er derfor ikke til at vide i hvilken udstrækning, variationskoefficienten for Indenrigsministeriets og vil følge tendens den beregnede variationskoefficient på AE's data og nå sit minimum i Men udviklingen i figuren udelukker i hvert fald ikke muligheden.

29 9 BILAG 7. DEFINITION OG MÅLING AF REGIONALE INDKOMST- FORSKELLE Der eksisterer ikke én definition og én matematisk/statistisk metode til at måle regionale indkomstforskelle og udviklingen i disse. Der eksisterer derimod flere definitioner og mange forskellige metoder. Da resultaterne af ens analyse kan variere alt efter den valgte definition og metode, er det nødvendigt at gøre sig en række overvejelser om, hvordan regionale indkomstforskelle og udviklingen heri defineres og måles. Årsagen til, at det er vigtigt at få målt størrelsen af og udviklingen i indkomstforskellene på en så korrekt og så meningsfuld måde som muligt, er, at (den målte) størrelse af de regionale indkomstforskelle og udviklingen heri har betydning for politiske beslutninger, der direkte (f.eks. via økonomiske overførsler) eller indirekte (f.eks. via specielle uddannelses- eller infrastrukturtiltag) sigter på at skabe en større grad af lighed mellem regioner med høje indkomster og regioner med lave indkomster. I boksen nedenfor er gengivet en oversigt over de metodiske overvejelser og metodiske valg, der er gjort i denne analyse. Skal de nævnte metodiske valg i denne analyse beskrives kort, kan man sige følgende. De regionale indkomstforskelle analyseres ved brug af en række forskellige matematisk/statistiske metoder (bl.a. variationskoefficienten, gennemsnitlige procentvis afvigelse fra gennemsnittet og spredningen på logaritmen til indkomsterne), forskellige indkomstmål (bl.a. skattepligtig indkomst og primær indkomst) og forskellige geografiske enheder (kommuner og amter). Dette gøres for at undersøge resultaternes følsomhed over for disse valg. Blandt andet for ikke at adskille denne analyses opgørelser for meget fra de hidtidige undersøgelser af regionale indkomstforskelle i Danmark er det hovedsagelig valgt at analysere på relative indkomstforskelle (og ikke absolutte forskelle i kroner). De relative indkomstforskelle beregnes som de gennemsnitlige regionale indkomster i forhold til den landsgennemsnitlige indkomst.

30 3 Det er af tids- og pladsmæssige årsager valgt ikke at gennemføre analysen ved også at se på resultaternes følsomhed overfor ændringer i de ovennævnte valg. Boks 1. Oversigt over de metodiske overvejelser og valg i denne analyse Metodisk overvejelse Metodisk valg i denne analyse 1. Hvilken type konvergens i de regionale indkomstforskelle analyseres? Jf. hensigten med notatet analyseres der kun sigmakonvergens, dvs. om, hvornår og hvor meget indkomstforskellene mellem regionerne er blevet indsnævret.. Skal der analyseres på indkomstforskelle mellem og/eller indenfor regioner? Der analyseres kun på indkomstforskelle mellem regioner og ikke indenfor regioner, jf. hensigten med notatet. 3. Er det de absolutte eller relative indkomstforskelle, der skal analyseres? Der analyseres kun på relative indkomstforskelle, da man normalt anser dette som det mest retvisende.. Hvilken sammenlingningsnorm skal der benyttes (den laveste indkomst, landsgennemsnitlig indkomst m.fl.)? Det vælges som udgangspunkt at bruge den landsgennemsnitlige indkomst som sammenligningsnorm for ikke på dette punkt at adskille analysen fra andre analyser af danske forhold. 5. Hvilken geografisk enhed skal anvendes - kommuner, amter, landsdele eller en helt fjerde opdeling? Der analyseres på flere forskellige geografiske enheder for at undersøge resultaternes følsomhed overfor valg af geografisk enhed.. Hvilket indkomstmål skal anvendes (valg mellem skattepligtig indkomst, primær indkomst m.fl.)? Der analyseres på flere forskellige indkomstmål for at undersøge resultaternes følsomhed overfor valg af indkomstmål. 7. Hvilket matematisk/statistisk mål skal anvendes til at måle regionale indkomstforskelle (variationskoefficienten, spredningen på logaritmen til indkomsterne m.fl.)? Der analyseres ud fra flere forskellige matematisk/statistisk metode til at måle regionale indkomstforskelle for at undersøge resultaternes følsomhed overfor valg af mål. 8. Skal indkomstforskellene opgøres per indbygger eller per beskæftiget? Der analyseres kun på regionale indkomstforskellene per indbygger for ikke på dette punkt at adskille analysen fra andre analyser af danske forhold. 9. Skal indkomstforskellene analyseres ud fra de regionale gennemsnits- eller medianindkomster? Der analyseres kun på regionale gennemsnitsindkomster. Dels for ikke på dette punkt at adskille analysen fra andre analyser, dels fordi gennemsnittet er et i offentligheden mere kendt mål end medianen. 1. Skal de regionale gennemsnitindkomster befolkningsvægtes eller ikke? De regionale indkomster befolkningsvægtes ikke. Bl.a. for ikke på dette punkt at adskille analysen fra andre analyser af danske regionale forhold. 11. Skal de regionale indkomster sammenlignes i faste priser eller løbende priser? De regionale indkomster sammenlignes i denne analyse i løbende priser, da de i analysen valgte matematisk/statistiske mål opfylder proportionalitetskriteriet og derfor ikke påvirkes af, hvorvidt der anvendes løbende eller faste priser. 1. Skal de anvendte indkomster være arbejdsplads- eller bopælsopgjort? Bopælsopgjort indkomst vælges, da det ønskes analyseret, hvad indbyggerne i den givne region har af indkomst.