Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Transkript

1 Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr /14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune I forbindelse med budgettet for 2014 blev det besluttet, at spare 2 mio. kr. på Styrket dokumentation i sagsbehandlingen og ændringer i indsatsen i forhold til unge. Endvidere traf Socialudvalget på mødet den 18. december 2013 beslutning om, at godkende et nyt serviceniveau for unge, som var beskrevet i notatet Design af en omlægning af indsatser for unge. Dette notat er en opfølgning på Kolding Kommunes praksis i forhold til efterværn. Efterværnet kan bestå i en forlængelse af anbringelsen, en udslusningsperiode fra hidtidig anbringelsessted, en kontaktperson eller anden form for støtte, som for eksempel psykologsamtaler. Målgruppen er unge i alderen år, hvor støtten anses for at være af væsentlig betydning i forhold til den unges behov for støtte og hvor den unge er indforstået med støtten, jf. SEL 76. Generelt De anbragte unge står, som alle andre 17 årige unge, foran overgangen fra barn til voksen. I modsætning til hjemmeboende børn, står de fleste anbragte unge overfor en brat overgang, idet anbringelsen som udgangspunkt ophører, når de ved det 18. år er myndige. Antallet af 17 årige, som i henhold til statistikken, får forlænget deres anbringelse udover det 18. år, har i perioden ligget mellem , svarende til mellem % af alle anbragte 17 årige 1. Underordnet om anbringelsesårsagen skyldes manglende forældrekompetencer, den unges individuelle behandlingsbehov, eller en kombination, er det 1 Kilde: Ankestyrelsen,

2 unge, hvor deres forældre og netværk ikke har kunnet give dem tilstrækkelig støtte til, at de har kunnet trives og udvikles i positiv retning. Lovgivningsmæssigt er der mulighed for at iværksætte støtte, som kan kompensere for manglende forældrestøtte og understøtte den unge i, at få en god overgang til et selvstændigt voksenliv. Denne form for støtte kaldes efterværn. Erfaringen fra Familierådgivningen er, at det er vanskeligt at beskrive og definere, hvorfor nogle anbragte unge får tildelt efterværn og andre ikke gør det. Dette underbygges også af en videns- og erfaringsopsamling om efterværn for tidligere anbragte unge foretaget af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her beskrives blandt andet, at det er svært for praksis at definere målgruppen, og det er sjældent kommunerne har tydelige afgrænsede kriterier for målgruppen. Det kan desuden være vanskeligt at tolke og omsætte lovgivningen, så der i praksis sker det, der var intentionen med loven. Dette underbygges af Ankestyrelsens forskellige praksisundersøgelser, hvor Ankestyrelsen senest i 2011 i en praksisundersøgelse om flytning og hjemgivelse af anbragte unge konstaterede, at 83 % af de undersøgte sager ikke fuldt ud opfyldte lovgivningens krav til god sagsbehandling. Dette kan medføre, at der ikke ydes hjælp, selvom der er behov for det, hvilket illustreres ved at en stor gruppe af unge, som har omfattende sociale og personlighedsmæssige problemer risikerer ikke at kunne få efterværn, idet de ikke er klar til at kunne passe uddannelse, job og egen bolig. Disse særligt udsatte unge vil ofte falde i gennem de sociale hjælpesystemer, når de fylder 18 år, idet hjælp og støtte vil afhænge af om systemet opfatter den unge motiveret for at ville ændre på sin situation. Hjælp og støtte vil i forhold til disse unge være afhængig af, om den unge selv formår at fremstå som en ressource- og viljestærk person over for systemet. Dette underbygges af forskning på området, som siger, at systemet så og sige har en tendens til at skumme fløden i forhold til unge, som får tildelt efterværn. Dvs. at det ofte vil være de unge, som i forvejen klarer sig godt og som måske uden hjælp alligevel ville have klaret sig, som får efterværnsstøtte. Det betyder i praksis, at der er en del unge der falder mellem to stole. De unge der ikke vil og ønsker at tage imod tilbuddet om efterværn, og de unge der ikke tilbydes efterværn fordi de vurderes ikke at være motiverede. Kolding Kommunes aktuelle praksis Kolding Kommunes praksis for efterværn er kendetegnet ved, at der sættes ind med målrettet konkret støtte, som er tilpasset den enkelte unges særlige Side 2

3 situation og behov. Det år den unge, som er anbragt uden for eget hjem, fylder 17 år bliver der i et samarbejde med den unge, udfærdiget en handleplan, der beskriver hvordan støtten bør være, når den unge er fyldt 18 år. Efterværnet ydes så vidt muligt inden for Kolding Kommunes eget regi, af f.eks. Netværket og Ungekontakten eller i plejefamilier. Efterværnet bliver for alle unge, som har været anbragt op til det 18. år givet som et supplement til andre støtteordninger, der findes i forhold til ungdomsuddannelserne og i Lov om Aktiv beskæftigelse. Eksempelvis findes der forskellige former for mentorordninger, som er tilrettet netop disse unge. Kolding Kommunes praksis for efterværn har tidligere været, at en overvejende del af de unge, som var anbragte ved det 18. år forsatte i en eller form for efterværnsstøtte. Tidligere var der praksis for at unge, som var anbragt i familiepleje, forsatte med at være anbragt i plejefamilien et godt stykke tid efter det fyldte 18. år. Ofte fortsatte anbringelsen, især for de velfungerende unge, i flere år, helt frem det fyldte 23. år. Der var en holdning om, at de unge, som fungerede godt skulle have ekstra støtte, idet der var en udbredt opfattelse af, at systemet skulle følge dem ordentligt til dørs. Praksis var således kendetegnet ved, at en del unge, som klarede sig godt også blev tilbudt efterværn. Unge der kunne klare sig foruden efterværn fik det blandt andet tildelt ud fra en holdning om, at unge ikke havde meget hjælp, at hente i deres netværk, og i den sammenhæng levede op til systemets forventning om, hvordan de skulle leve deres liv ud fra nogle normative værdier, ofte fik mere omfattende og længerevarende støtte. Samtidig var der en praksis i forhold til at unge, som i den grad kunne have gavn af efterværn, eksempelvis unge som ikke formåede, at holde sig fra misbrug og kriminalitet ofte valgte tilbud om efterværn fra. Disse unge får tilbuddet, men vælger hjælpen fra. I 2014 har Familierådgivningen via de unges handleplaner arbejdet med at selvstændiggøre de unge, således de er klar til ved det 18. år, at stå på egne ben. Ligesom de unge som klarer sig godt, og alligevel vil kunne klare sig uden støtte, ikke får støtte efter det fyldte 18. år. Der er opmærksomhed på, at efterværnsstøtte skal tilbydes unge, som har særlige sociale, psykiske eller andre vanskeligheder, og ikke til unge der reelt kan klare sig uden støtte. Kolding kommune har i 2014 haft fokus på praksis og på lovens intention, som fastslås i principafgørelse af den : Hjælpen skal bidrage til Side 3

4 en god overgang til en selvstændig voksentilværelse og der skal bl.a. være fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold som eksempelvis erhvervelse af selvstændig bolig. Der skal således være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år. Videre fremgår det af principafgørelsen, at positiv udvikling sættes i direkte sammenhæng med, at kunne evne at føre en selvstændig voksentilværelse, som kendetegnes ved: Uddannelse, beskæftigelse, stabil og selvstændig boligsituation, økonomi håndtering, husholdning m.v. Det fremgår af afgørelsen, at de unge, som ikke evner at leve op til disse krav, falder uden for efterværnsbestemmelserne. De unge, som ikke opfylder betingelserne for at få tildelt et efterværn, men som vurderes at have behov for vedvarende støtte i flere år fremover, som eksempelvis unge med vedvarende funktionsnedsættelse eller sindslidende, bliver tilbudt støtte efter voksenstøttebestemmelserne i serviceloven, herunder særlige botilbud og/eller støtteperson i eget hjem. Det ses, ved en gennemgang i 2014 af Kolding Kommunes anbringelsesager op til det fyldte 18. år, at der er et stort fokus på, at de unge, uanset problemstillinger og graden deraf, hjælpes videre i enten et efterværnstilbud eller voksenstøtte. Den aktuelle status i Kolding Kommune på baggrund af antal personer opgøres på følgende måde: Antal anbragte 17 årige, som i 2014 bliver 18 år, hvor Kolding Kommune er både handle- og betalingskommune udgør 24 unge, der fordeler sig på følgende tilbud: 14 unge i familiepleje, herunder 3 i netværkspleje 6 unge på døgninstitution eller opholdssted 4 unge på eget værelse med tilsyn, Netværket Eksempler fra praksis Nedenstående er eksempler hvori variationen af efterværn i praksis fremgår. 1. En ung, tildeles ikke et efterværnsforløb efter det fyldte 18. år. Ifølge sagsoplysningerne fremgår det, at vedkommende har været anbragt på værelse med tilsyn og behandling gennem Tinghøj/Netværket. Grundet positivt udfald af behandlingen skønnes den unge nu, at være i stand til at kunne udsluses på eget værelse uden støtte. Side 4

5 2. En ung ønsker ikke at modtage efterværn. Den unge er indtil det fyldte 18. år anbragt på et opholdssted. Vedkommende ville have fået tilbudt efterværn, men vil klare sig selv. Den unge har mulighed for at vende tilbage og ansøge om efterværn indtil det fyldte 23. år, selvom den unge i første omgang afslår at modtage støtten. 3. En ung overgår til vedvarende voksenstøtte. Den unge fortsætter med at have ophold i det nuværende anbringelsessted - Familiepleje. Ved en lovændring i januar 2014 blev der skabt mulighed for at tildele unge med vidtgående psykiske og/eller fysiske handicaps en særlig efterværnsordning, som indebærer, at hvis den unge op til de fyldte 18. år har været anbragt i familiepleje, kan den unge forsat have ophold i plejefamilien, selvom denne er omfattet af voksenstøttereglerne. Intentionen med denne lovændring er, at sikre mulighed for, at unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps, kan blive der, hvor de er trygge, og hvor der allerede er et godt forløb i gang. Af de årige unge, som modtager efterværnsstøtte betalt af Kolding Kommune, er aktuelt i alt 84 unge. 47 unge heraf er Kolding Kommune både betalings- og handlekommune for. For en del af de unge, er Kolding Kommune kun betalingskommune, idet deres sager behandles i andre kommuner grundet opholdskommunereglerne ved det fyldte 18. år, som betyder, at de unges sag skal behandles i den kommune, hvor de har ophold, når de bliver 18 år. Fordeling af efterværnsstøtten i forhold til den gruppe af unge, hvor Kolding kommune er handle- og betalingskommune: 15 unge er på eget værelse med støtte og behandling fra Netværket under Tinghøj. 18 unge er i familiepleje eller netværkspleje. 10 unge har en kontaktperson i Ungekontakten. 4 unge er på en døgninstitution eller opholdssted (heraf er 2 unge på en sikret institution). Benchmarking Familierådgivningen har foretaget en sammenligning med Vejle Kommune i forhold til forventede udgifter på efterværn. Kolding Kommunes udgifter til efterværn udgjorde i % af de samlede udgifter til anbringelser. I 2014 udgør de forventede udgifter til efterværn 14 % af de samlede anbringelsesudgifter. Vejle Kommune oplyser telefonisk at udgifterne til efterværn i 2014 udgør 10,75 % af de samlede anbringelsesudgifter. Side 5

6 Kolding Kommunes efterværnstilbud Netværket og Ungekontakten er de 2 primære tilbud til unge som modtager efterværn. Når en ung forsætter efter det fyldte 18. år i Netværket er det i henhold til en afgørelse efter bestemmelserne om efterværn. Den unge vil typisk bo i en af fælles boligerne hvor der også bor en anden ung der ikke har problemer, men som skal være en positiv rollemodel for den unge. Eller også i egen lejlighed, hvor der er tilknyttet en pædagog fra Netværket. Pædagogens opgave er, at sikre indsatsen over for den unge i forhold til den unges uddannelse/overgang til voksen livet, jf. det vedtagne design for indsatsen på ungeområdet. Opgaven varetages i et tæt samarbejde med andre aktører, der er omkring den unge for at sikre en sammenhæng i indsatsen. Når en ung efter det fyldte 18. år forsætter i Ungekontakten, er det også i henhold til en afgørelse efter bestemmelserne om efterværn. Forudsætningerne kan være: En ung, der forsat bor hjemme ved forældrene En ung, der har været frihedsberøvet En ung, der tidligere har været anbragt En ung, der bor i egen lejlighed Den pædagogiske indsats svarer til Netværkets tilbud. Side 6