BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL"

Transkript

1 BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

2 SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk, psykisk og socialt. Det handler om muligheden for at leve et godt og meningsfuldt liv med høj livskvalitet om at kunne udnytte egne potentialer. Udover at sundhed og trivsel er en kvalitet i sig selv, er der særligt gode grunde til at fokusere på sundhed og trivsel hos børn og unge. Sundhed og trivsel understøtter nemlig læring, ligesom sundhedsfremme og forebyggelse i de unge år er en god investering både for den enkelte og for samfundet, idet sundhedsproblemer i barndommen ofte fortsætter i voksenlivet. I 2006 fremhævede Sundhedsstyrelsen således i en større analyse bl.a. faktorer som lav uddannelse, rygning, fysisk inaktivitet, alkohol, overvægt og psykisk arbejdsbelastning som risikofaktorer, der bl.a. medfører alt for mange for tidlige dødsfald og betydelige produktionstabsomkostninger. I Børn og Unge indgår sundhed og trivsel som 1 af 4 sidestillede effektmål, der tilsammen beskriver kvalitet på børne- og ungeområdet. EFFEKTMÅL FOR SUNDHED OG TRIVSEL DELMÅL: TRIVSEL DELMÅL: SUNDHED Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Børn og unge udvikler sunde vaner Arbejdet med sundhed og trivsel i Børn og Unge foregår med udgangspunkt i Aarhus Kommunes sundhedspolitik, børn og unge-politikken, Sundhedsloven, samt sektorlovgivning for dagtilbud, skole og fritidstilbud, og implementeres inden for rammerne af forebyggelsesstrategien og det nævnte effektmål for sundhed og trivsel. Der udarbejdes pt. ny sundhedspolitik. Børn og Unges indsats ift. sundhed og trivsel kan med hjælp fra forebyggelsestrekanten beskrives som værende funderet i det grønne område, dvs. Børn og Unge yder primært generelle forebyggende indsatser, der retter sig mod alle børn og unge. De generelle indsatser vil typisk bestå i at fremme sundhed og trivsel generelt, så børn og unge forbliver sunde og trives for dermed at forebygge, at sundhedsmæssige og sociale problemer opstår. Figur 1 viser et udsnit af forebyggelsestrekanten, der bl.a. symboliserer, at ambitionen ift. børn og unge er at styrke de beskyttende faktorer (som fx uddannelse og trivsel) og medvirke til at reducere risikoadfærd (som fx rygning, alkohol, usunde vaner m.v.). FIGUR 1 INDIKATORER PÅ RISIKOADFÆRD BESKYTTENDE FAKTORER Uddannelse Trivsel Forældreinvolvering Venskaber RISIKOFAKTORER Social ulighed Faglige vanskeligheder Mistrivsel Stress GENEREL SPECIFIK INDIVID TOBAK ALKOHOL KOST MOTION FRAVÆR MOBNING KRIMINALITET De der kan selv De der har brug for hjælp Særlig indsats 2

3 1. HVILKE UDFORDRINGER STÅR VI OVERFOR? Data fra lokale og nationale undersøgelser peger på en række centrale udfordringer ift. sundhed og trivsel hos børn og unge: 1 2 VI HAR ULIGHED I SUNDHED Der er tendens til samvarians mellem risikoadfærd på en række indikatorer ift. sundhed og trivsel, dvs. at sandsynligheden for at et barn eller en ung, der har en høj risikoadfærd på en indikator også vil have det på andre indikatorer, ligesom der umiddelbart findes tendens til ophobning af risikoadfærd hos en gruppe af unge, særligt piger. De 4 næstnævnte udfordringer skal ses med denne grundlæggende samvarians in mente: VI HAR UNGE, DER MISTRIVES Der er generelt faldende trivsel fra indskolingen over resten af skoleforløbet og særligt pigerne fra klassetrin oplever et betydeligt fald i trivslen. 3 VI HAR BØRN OG UNGE, DER ER INAKTIVE Kun ca. halvdelen af skolebørn i Aarhus dyrker sport eller motion i fire timer eller mere om ugen udenfor skoletid. 4 VI HAR BØRN OG UNGE MED USUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER Ca. 16 % af de aarhusianske skolebørn i udskolingen springer morgenmaden over, mens nationale tal fremhæver, at kun halvdelen af skoleeleverne følger kostanvisningerne. 5 VI HAR OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE Der er fortsat ca % af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen, der er overvægtige. 6 MANGLENDE VIDEN OG BEGRÆNSEDE INDSATSER I Aarhus er vi udfordrede på, at vi på visse områder for nuværende ved for lidt og samtidig har begrænsede indsatser, hvis vi med udgangspunkt i det politisk vedtagne effektmål om sundhed og trivsel vil skabe den ønskede kvalitet for vores børn og unge. 7 FORÆLDRESAMARBEJDE Vi har behov for i øget grad at positionere forældrene i en mere samskabende rolle ift. at øge børn og unges sundhed og trivsel. 3

4 2. UDFORDRINGERNE FOLDET UD Data viser generelt, at langt de fleste børn og unge i Aarhus trives, ligesom udviklingen ift. risikoadfærd som eksempelvis rygning og alkohol har været meget positiv de seneste 5 år, jf. eksempelvis at andelen af daglige rygere i 9.klasse for drenge er faldet fra 9,2 % i 2009 til 4,6 % i De tilsvarende tal for piger er fra 9,2 % til 2,8 %. På samme vis er andelen af drenge i 9.klasse, der har været fulde mere end 10 gange faldet fra 22,9 % i 2009 til 12,2 % i De tilsvarende tal for pigerne er fra 21,7 % til 8,1 %. Som beskrevet er der samtidig en række udfordringer ift. sundhed og trivsel blandt børn og unge. Disse gennemgås i det følgende. AD 1 - ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed findes, når bestemte grupper af børn og unge oplever en uhensigtsmæssig ophobning af risikoadfærd når man fx både er inaktiv, ryger, drikker alkohol osv. Det er ikke for nuværende muligt at samkøre data fra fx Forældretilfredshedsundersøgelsen, Store Trivselsdag og sundhedsplejerskejournaler. Det betyder, at der ikke statistisk kan undersøges sammenhænge mellem fx overvægt, mistrivsel, elevfravær m.v. En umiddelbar analyse af ulighed i sundhed blandt børn og unge i Aarhus må på nuværende tidspunkt således tage udgangspunkt i data fra Store Trivselsdag. Data herfra giver først og fremmest mulighed for at undersøge sammenhængen mellem forskellige former risikoadfærd for de unge, idet der i data fra Store Trivselsdag er flere indikatorer på risikoadfærd i udskolingen end i det tidligere skoleforløb. Fra Store Trivselsdag er der udvalgt 6 indikatorer på risikoadfærd på 9.klassetrin: Mobning, smerter, manglende morgenmad, manglende motion, rygning og alkohol. For indikatorerne for risikoadfærd er valgt de nuværende tærskler i Børn og Unges regnskab. Disse tærskler varierer meget på tværs af indikatorerne, hvorfor der må tages et vist forbehold for analysens resultater. Data tyder på en positiv samvarians mellem alle 6 indikatorer for risikoadfærd. Det skal forstås sådan, at der grundlæggende er en større sammenhæng for at udvise risikoadfærd på én bestemt indikator, hvis man også udviser risikoadfærd på en af de andre indikatorer. 4

5 Figur 2 viser i forlængelse heraf ophobningen af risikoadfærd i 9.klasse, dvs. hvor stor en andel af eleverne i 9.klasse, der udviser risikoadfærd på hhv. ingen, 1, 2 osv. indikatorer. Den største andel af eleverne, 38,4 %, udviser i den forbindelse risikoadfærd på én indikator, mens 30 % ikke udviser risikoadfærd overhovedet. I den anden ende er der ca. 9,4 % af eleverne i 9.klasse, der udviser risikoadfærd på 3 eller flere indikatorer. I denne gruppe er der således tale om en ophobning af risikoadfærd, der kan betragtes som en belastning for den enkelte. Det er en selvstændig pointe, at pigerne i 9.klasse udviser mere risikoadfærd end drengene. Andelen af piger med risikoadfærd på 3 eller flere indikatorer er således 10,9 % mod 7,9 % hos drengene. FIGUR 2 RISIKOADFÆRD 9. KLASSE 100% 90% 80% 70% Andel elever 60% 50% 40% 38,4% 30% 30,0% 20% 22,3% 10% 0% 6,8% 1,9% 0,5% 0,2% Ingen Antal risikofaktorer 5

6 AD 2 - UNGE, DER MISTRIVES Den generelle forældretilfredshed er meget høj, idet 87 % af forældrene til børn og unge i de aarhusianske dagtilbud, skole- og FU-tilbud, angiver at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i hhv. dagtilbuddet, skolen eller FU-tilbuddet. Det er dog en tendens, at forældrenes tilfredshed er højest i dagtilbuddene, mens den langsomt falder gennem skoleforløbet, jf. figur 3. Ser vi på børnene og de unges selvoplevede trivsel, understøttes billedet af, at trivslen er faldende fra indskolingen over mellemtrinnet og til udskolingen. Eksempelvis falder andelen, der trives fra 2.klasse til 8.klasse med ca. 6 procentpoint for begge køn (ikke vist). Figur 4 viser selvoplevet trivsel 4.-9.klasse, og her fremgår det, at andelen af piger, der trives, umiddelbart er støt faldende fra 6.-9.klassetrin (fra 94,5 % til FIGUR 3 FORÆLDRETILFREDSHED MED TRIVSEL 0-6 ÅR OG KLASSE 100% 90% 93,3% 91,7% 87,4% 87,2% 85,4% 83,4% 81,9% 83,4% 83,0% 83,3% 86,0% Andel forældre, der er tilfreds eller meget tilfreds med barnets trivsel i dagtilbuddet/skolen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 91,9% 88,7% 84,4% 83,6% 82,8% 81,6% 81,7% 83,3% 82,3% 83,5% 81,3% 0-6 år 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Alder/klassetrin Drenge Piger 6

7 90,5 %), mens andelen af drenge, der trives, bevæger sig op og ned mellem 93 % og 90,9 %. Data fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 gør det muligt at se nærmere på trivslen blandt de unge i alderen år i et nationalt perspektiv. I Skolebørnsundersøgelsen måles på 8 udvalgte symptomer for mistrivsel, der er almindelige på klassetrin, men som kan være en belastning for den enkelte, hvis de opleves hyppigt og/eller der opleves kombinationen af mange symptomer samtidigt. I undersøgelsen svarer eleverne på, hvor ofte de inden for de seneste 6 måneder har haft hovedpine, haft mavepine, haft ondt i ryggen, været ked af det, været irritabel eller i dårligt humør, været nervøs, har haft svært ved at falde i søvn og været svimmel. Svarkategorierne er næsten hver dag / mere end en gang om ugen / næsten hver uge / næsten hver måned / sjældent eller aldrig. FIGUR 4 TRIVSEL KLASSE 100% 95,5% 94,1% 94,5% 93,0% 91,9% 92,7% Andel elever, der synes virkelig godt eller nogenlunde godt om skolen for øjeblikket 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 92,4% 93,0% 92,6% 91,9% 90,9% 90,5% Klassetrin Drenge Piger 7

8 Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser en systematisk forskel i symptombelastningen mellem piger og drenge. Hvor der således er lige mange drenge og piger, der oplever at have ondt i ryggen, oplever pigerne en større belastning end drengene hvad angår alle de resterende 7 symptomer fx i forhold til at være ked af det, jf. figur 5, der viser procent som er ked af det mindst 1 gang ugentligt (Skolebørnsundersøgelsen 2010). Af figur 5 fremgår det, at hvor hhv. 29 % og 26 % af pigerne i hhv. 7. og 9.klasse mindst 1 gang ugentligt er kede af det, er de tilsvarende til for drengene 10 % og 9 %, dvs procentpoint lavere. Det er ikke for nuværende muligt at lave yderligere sammenligninger af nationale og lokale tal, der kan underbygge en eventuel overensstemmelse mellem lokale og nationale tendenser yderligere. FIGUR 5 KED AF DET MINDST 1 GANG UGENTLIGT 100% 90% 80% Andel elever som er ked af det mindst 1 gang ugentligt 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 29,0% 26,0% 26,0% 15,0% 10,0% 9,0% 11-årige 13-årige 15-årige Skolebørnsundersøgelsen 2010 Drenge Piger 8

9 AD 3 - BØRN OG UNGE, DER ER INAKTIVE Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst, og er gavnligt for kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, balance, trivsel, læring m.v. Sundhedsstyrelsen anbefaler således fysisk aktivitet mindst 1 time om dagen og vel at mærke fysisk aktivitet som ligger ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter, og som er af moderat til høj intensitet i perioder af mindst 10 minutters varighed. Lokalt findes ikke systematisk indsamlet data på bevægelse på 0-6 års området. Den primære datakilde er således Store Trivselsdag, der ift. bevægelse først og fremmest fokuserer på elever på mellemtrinnet og udskolingen. Data fra Store Trivselsdag 2013 viser, at samlet set kun ca. halvdelen af eleverne fra 4.-9.klasse i Aarhus dyrker sport eller motion i mindst fire timer om ugen udenfor skoletid, jf. figur 6. Af figur 6 fremgår det også, at drengene generelt er mere aktive end pigerne. Data fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 fremhæver identiske tendenser på nationalt niveau: Ca. halvdelen af skolebørnene dyrker mere end 4 timers motion om ugen, og drengene er systematisk mere aktive end pigerne. Samtidig peger undersøgelsen med et bredere batteri af spørgsmål desuden på, at det særligt er de unge drenge, der laver stillesiddende aktiviteter som at se fjernsyn og ikke mindst spille på computer og spillekonsol. Der er eksempelvis 33 % af drengene på 15 år, der spiller på computer eller spillekonsol mindst 4 timer dagligt på hverdage mod kun 6 % af pigerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende tal i en Aarhus-kontekst. FIGUR 6 MOTION I FRITIDEN KLASSE Andel elever, der 4 timer om ugen eller mere dyrker så meget sport eller motion, at de bliver forpustede eller sveder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63,4% 62,9% 60,4% 59,3% 55,3% 47,7% 51,5% 47,8% 46,9% 45,0% 37,3% 31,3% Klassetrin Drenge Piger 9

10 AD 4 - BØRN OG UNGE HAR USUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer på både kort og lang sigt. Desuden er fx overvægt og mangel på energi nogle af de kortsigtede konsekvenser ved en forkert sammensat kost. Der er på den baggrund udviklet nationale kostanbefalinger, fx i forhold til kostens sammensætning såvel som indtagelsen af frugt og grønt. Lokalt er der data for, hvor mange unge, der springer morgenmaden over. Af figur 8 ses det, at andelen, der spiser morgenmad mindst 4 dage om ugen er faldende gennem forløbet fra 4. til 9.klasse, ligesom det er pigerne, der oftest springer morgenmaden over. Nationale data fra skolebørnsundersøgelsen 2010 fremhæver, at kun ca. 50 % af skolebørnene følger de generelle kostanvisninger. Af figur 7 ses andelen, der spiser frugt og/eller grøntsager dagligt. Af figur 7 fremgår det fx, at kun 65 % af drengene i 9.klasse spiser frugt og grønt dagligt, mens det gælder 84 % af pigerne. Der er ikke på nuværende tidspunkt lokale data, der kan sammenlignes med de nationale tendenser ift. kostanvisninger og -vaner. FIGUR 7 SPISER FRUGT OG/ELLER GRØNTSAGER DAGLIGT 100% 90% 80% 85,0% 78,0% 77,0% 84,0% Andel elever der spiser frugt og/eller grøntsager dagligt 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 70,0% 65,0% 11-årige 13-årige 15-årige Skolebørnsundersøgelsen 2010 Drenge Piger 10

11 FIGUR 8 MORGENMAD KLASSE Andel elever, der spiser morgenmad 4 dage om ugen eller mere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 94,2% 93,2% 92,5% 89,0% 85,5% 85,2% 94,1% 93,0% 90,8% 82,7% 83,3% 77,7% Klassetrin Drenge Piger 11

12 AD 5 - VI HAR OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE Overvægt har en lang række helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser for den enkelte: Overvægt er en alvorlig trussel for den enkeltes sundhed og trivsel. Andelen af overvægtige børn og unge i Aarhus har i en årrække ligget højt på særligt mellemtrinnet og i udskolingen. Dette gør sig også gældende for data fra 2013, hvor det fremgår, at ca % af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er overvægtige, jf. figur 9. Det er en væsentlig forudsætning for vores mulighed for at leve op til vores effektmål om sundhed og trivsel, at vi bliver klogere på, hvad der skaber eksempelvis stigningen i overvægt fra 0.klasse til 6.klasse FIGUR 9 OVERVÆGT 0., 6. OG 9. KLASSE 100% 90% 80% 70% 60% Andel overvægtige elever 50% 40% 30% 20% 10% 9,5% 13,8% 16,6% 17,5% 16,9% 15,6% 0% 0. klasse 6. klasse 9. klasse Drenge Piger 12

13 3. SÅDAN HÅNDTERES UDFORDRINGERNE I DAG Arbejdet med sundhed og trivsel i Børn og Unge foregår med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Sundhedspolitik, der implementeres indenfor rammerne af børn og unge-politikken, forebyggelsesstrategien og Børn og Unges effektmål for sundhed og trivsel. Ambitionerne om sundhed og trivsel er de samme for alle børn og unge i Aarhus. Men der er på tværs af byen stor forskel på, hvad der skal til for målrettet at støtte de konkrete børn og unge, der benytter det enkelte dagtilbud, skole- eller fritidstilbud. Derfor har de aarhusianske dagtilbud, skoler og FU-tilbud udstrakt råderum til at vurdere, hvordan man lokalt vil tilrettelægge sin indsats, organisering og ressourceanvendelse og på hvilken måde man vil samarbejde med forældrene. Samtidig understøttes det lokale arbejde med sundhed og trivsel på forskellige vis af Pædagogisk Afdeling, herunder med særligt fokus på trivsel, kost og bevægelse. Det er centralt for Børn og Unges indsats for sundhed og trivsel, at den i vid udstrækning foregår med dagtilbud, skoler og FU-tilbud som de helt centrale miljøer udfordringen er således grundlæggende, at dette arbejde forankres i hverdagen for medarbejderne, børnene og de unge i de forskellige institutioner. Desuden er et godt forældresamarbejde en særskilt forudsætning for at få sundhed og trivsel forankret i dagligdagen for det enkelte barn og den enkelte unge. Forældresamarbejde tænkes grundlæggende ind som et middel i forhold til de enkelte konkrete indsatser vedrørende sundhed og trivsel, men kan også ses som et særskilt udviklingsområde for hele Børn og Unge. Med udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger for Børn og Unges indsats for sundhed og trivsel, kan der skitseres et ydelsesforløb, hvor det illustreres, hvilke generelle sundhedsydelser et givent barn mødes med for at opfylde det vedtagne effektmål om sundhed og trivsel. 13

14 EKSEMPEL PÅ ET BARNS FORLØB - GENERELLE YDELSER OG INDSATSER: Et barn / en ung uden særlige udfordringer vil gennem sit forløb i dagtilbud og skole møde en række generelle indsatser målrettet sundhed og trivsel. Ydelserne udføres primært af sundhedsplejen og gennemgås i det følgende, jf. også figur MÅNEDER: HJEMMEBESØG 4 sundhedsplejerskebesøg i alderen 0-9 måneder udover at barnet her løbende undersøges ift. vægt, hørelse, syn, bevægeapparat, trivsel og sprog, så understøtter sundhedsplejersken familien i bl.a. relationsdannelse, forældrerollen, opdragelse m.v. 6 ÅR (0.KLASSE): INDIVIDUEL SUNDHEDSSAMTALE OG SCREENING Her undersøges hørelse, syn, højde og vægt, samt samtales (sammen med barn og forældre) om trivsel, kost, motion og søvn, samt familiens medicin- og alkoholvaner. 7 ÅR (1.KLASSE): SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITET Der gennemføres enten opfølgende samtale ift. den individuelle samtale i 0.klasse eller gruppebaseret sundhedsaktivitet ÅR (4.-5.KLASSE): PUBERTETSUNDERVISNING Klassebaseret gruppeaktivitet med fokus på tidlig pubertet. 12 ÅR (6.KLASSE): INDIVIDUEL SUNDHEDSSAMTALE OG SCREENING Her undersøges syn, højde og vægt, samt samtales om trivsel, venskaber, fritidsinteresser, fysisk aktivitet, søvn, kost m.v. 14 ÅR (8.KLASSE): INDIVIDUEL SUNDHEDSSAMTALE OG SCREENING Samme udgangspunkt som samtalen i 6.klasse suppleret med høreprøve, samt fokus på alkohol, rusmidler, rygning, sex, prævention og den enkeltes planer efter 9.klasse ÅR (UDSKOLINGEN): SEKSUALUNDERVISNING: Gruppebaseret aktivitet med fokus på seksuel sundhed. 14

15 FIGUR 10 GENERELLE SUNDHEDSINDSATSER V. SUNDHEDSPLEJEN Seksuel sundhed 0 år 1 år 3 år 6 år (0. kl.) 7 år (1. kl.) år (4.-5. kl.) 12 år (6. kl.) 14 år (8. kl.) 18 år Pubertet Hjemmebesøg Samtale Screening Samtale Screening Sundhedsfremmende aktivitet Sundhedsfremmende aktivitet Udover disse tilbud, som alle børn og unge vil møde gennem deres opvækst, er der en række indsatser, der iværksættes lokalt i det enkelte dagtilbud, skole, og FU-tilbud med udgangspunkt i understøttelse fra Børn og Unges fællesfunktioner. Det enkelte barn, den enkelte unge, og deres forældre, vil således i dagtilbud, skole og fritidstilbud møde forskellige yderligere almene indsatser ift. sundhed og trivsel med udgangspunkt i lokale udfordringer og prioriteringer. Som det fremgår af figur 10 er almene indsatser ift. sundhed og trivsel fraværende på særligt dagtilbuds-området, men også potentielt fra 2.-4.klasse. Dette synes særligt problematisk når det samtidig kan fremhæves, at meget tyder på, at vi ikke lykkes med at positionere forældrene i en samskabende rolle ift. børn og unges trivsel. Kan det umiddelbare slip ift. almene sundhedsindsatser i dagtilbud og det tidlige skoleforløb fx være en af årsagerne til, at eksempel-vis fedme synes at slå igennem fra mellemtrinnet og frem? 15

16 VIDEN OM EFFEKT Som beskrevet indledningsvist er Børn og Unges nuværende viden om sundhed og trivsel forankret i Forældretilfredshedsundersøgelsen, data fra sundhedsplejerskejournaler samt Store Trivselsdag, jf. figur 11. Derudover findes også data på tandsundhed hos alle børn og unge fra 3-18 år med særlige nedslag for alle 3-årige børn alle 15-årige unge i Børn og Unges regnskab. Som tilfældet med almene indsatser er der alderstrin, hvor den systematisk indsamlede viden om sundhed og trivsel er begrænset, jf. dagtilbudsområdet, mens også indskolingen synes underbelyst ift. tegn på sundhed og trivsel sammenlignet med mellemtrinnet og udskolingen. Desuden synes der at være potentiale i at udvikle Store Trivselsdag yderligere, fx med tilførsel af CPR-nr., udvidet batteri af spørgsmål vedr. trivsel med Skolebørnsundersøgelsen som forbillede osv. FIGUR 11 TEGN 0-18 ÅR - SUNDHED OG TRIVSEL 0 år 1 år 3 år 6 år (0. kl.) 12 år (6. kl.) 14 år (8. kl.) 15 år 16 år 18 år Sundhedsplejen Journaldata (0-9 mdr.) Tandsundhed Læringshjul Sundhedsplejen Screening Sundhedsplejen Screening Tandsundhed Sundhedsplejen Screening Fraværsdata Store Trivselsdag Forældretilfredshedsundersøgelsen 16

17 4. DILEMMAER IFT. DEN FREMADRETTEDE INDSATS Med udgangspunkt i de fremhævede udfordringer ift. ulighed i sundhed, mistrivsel, inaktivitet, usunde mad- og måltidsvaner og overvægt, og de fremhævede indsatser og tegn ift. sundhed og trivsel 0-18 år, kan der opstilles en række centrale dilemmaer, hvis Børn og Unge i øget omfang skal kunne understøtte opfyldelse af effektmålet for sundhed og trivsel: VIDEN Ved vi nok om sundhed og trivsel på særligt 1-6 års området og indskolingen? Kunne eksempelvis mere systematisk indsamlet viden om kost, motorik og bevægelse i dagtilbud og indskoling være en måde at understøtte arbejdet med sundhed og trivsel på? Har vi på nuværende tidspunkt den nødvendige viden til at kunne adressere spørgsmålet om fx faldende trivsel gennem skoleforløbet, herunder særligt pigernes faldende trivsel i udskolingen? Har vi på nuværende tidspunkt nok viden til at kunne adressere udfordringen med overvægt? Bedre viden er primært en forudsætning for at vi kan tilrettelægge indsatserne i overensstemmelse med den største effektopnåelse: Er der nye indsatser, der vil være gavnlige i forhold til at imødegå de oplevede udfordringer? Er der eksisterende indsatser, der med fordel kan opprioriteres, udvides m.v.? Med forbehold for, at vi således umiddelbart står overfor en række forudgående spørgsmål i forhold til viden, kan man i forhold til indsatser opstille følgende dilemmaer: INDSATSER Kan Børn og Unge med den nuværende ydelsesside ift. sundhed og trivsel øge målopnåelsen, jf. effektmål om sundhed og trivsel eller er der behov for at supplere med yderligere ydelser, forstørrede indsatser eller lignende? 17

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

FREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE

FREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE FREMTIDENS SUNDHEDSPLEJE Generelle udfordringer ift. børn/unges sundhed Unge, der mistrives (faldende trivsel fra indskolingen over resten af skoleforløbet betydeligt fald hos piger i 6.-9. klasse) Børn

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

Hvor skal vi hen med Børn og Unge?

Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Fokuserede temadrøftelser i udvalget - som led i arbejdet med budgettet for 2015 og overslagsårene Fire temadrøftelser, som favner 30/4: Uddannelse til alle de gældende

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.288) Pige 50% (1.275) Manglende svar 0% (2) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 73% (1.873) Glad 24% (605) Ikke glad 3% (81) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed

Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed Trivselsdagsundersøgelsen er primært et planlægningsredskab til skolernes arbejde med sundhed og trivsel. Undersøgelsen omfatter spørgsmål om trivsel

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Alle klasser fra 1.-9. klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen 292 - mellemtrin 225 - udskoling

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Sommeren 2014 Gitte Mie Christensen og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold: Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Analyserapport af overvægt- problematikken og overvægts- relateret livsstil i Halsnæs Kommune. Rapport juli 2014. Natur og Udvikling

Analyserapport af overvægt- problematikken og overvægts- relateret livsstil i Halsnæs Kommune. Rapport juli 2014. Natur og Udvikling Analyserapport af overvægt- problematikken og overvægts- relateret livsstil i Halsnæs Kommune Rapport juli 2014 Natur og Udvikling Indhold Resume... 3 Indledning... 4 Baggrundsmateriale... 4 Konsekvenser

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere