Udkast til KB s indlæg på Boligdag 2006 tirsdag den 4. april MED DIAS

Transkript

1 1 P&A/ RIJ/ Udkast til KB s indlæg på Boligdag 2006 tirsdag den 4. april MED DIAS Givet titel: Nyt boligprogram for København Jeg er blevet bedt om at tale om de udfordringer, vi aktuelt møder i Københavns Kommune omkring boligbyggeri. Den største udfordring er så absolut at følge trop med efterspørgslen på boliger og ønsket om at udbyde boliger. Kommunens egne prognoser lyder på, at vi frem til 2018 skal vi finde plads til mindst flere københavnere. Grundejere, udviklere og bygherrer opererer med en endnu kortere tidshorisont end kommunen og presser voldsomt på for at få deres ejendomme i spil så hurtigt som muligt. Mangfoldighed er en af storbyens kvaliteter. Byer, der er bredt sammensat aldersmæssigt, etnisk, kulturelt og socialt, er mere i vækst end byer, hvor alle er ens. Og byer i vækst tiltrækker investeringer og arbejdskraft. København er en by i vækst. Interessen for erhvervsbyggeri er kraftigt stigende, og der opføres nye boliger i tusindvis. Så omfattende byggeri og så stort behov for boliger medfører mangeartede udfordringer. Københavns Kommune skal sørge for de nødvendige plangrundlag og for myndighedsbehandling af de mange byggeandragender. Det i sig selv er en bedrift, men det skal tillige ske uden at sætte den kvalitet i arkitektur og byrum, vi har opnået i de senere år, over styr. Det er en ønske-position, vi oplever p.t. i København, og det er vores ambition både at imødekomme developernes ønsker om at bygge og kommunens egne ambitioner om et højt kvalitetsniveau i bybygning og bygninger og om et bredt udbud af boliger. Københavnerne skal kunne være stolte af deres by, deres kvarter og deres bolig. Derfor skal vi også sikre en ordentlig infrastruktur, institutionsdækning og mulighed for indkøb og oplevelser for ellers kan vi ikke tiltrække de unge familier, som vi gerne vil fastholde i København.

2 2 Vi bygger i Havnen, på F.L. Smiths tidligere industrigrunde i Valby og meget snart også på Carlsberg. Ørestad er inde i en forrygende udvikling, og om få år inddrages nye områder i nord og øst. Alt sammen i høj kvalitet både funktionelt og arkitektonisk. Det er vores mål, at inden for de næste år vil København ligge i toppen af superligaen blandt verdens mest interessante storbyer arkitekturbyer - og konkurrere på lige fod med de byområder vi i dag valfarter til for at studere. Det kan lyde naivt og meget optimistisk, men realiteten er, at København i dag er inde i en udvikling, der både arkitektonisk og med hensyn til planlægning, tegner en periode som en af de kvalitativt mest ekspansive i byens historie. Samtidig skal vi tænke utraditionelt, og vi skal turde at bygge højt og tæt. Men det skal gøres bevidst og uden at tilsidesætte den sædvanlige kvalitet, og uden at ødelægge byens særpræg og kvaliteter. Lad mig eksemplificere kommunens ambitionsniveau for den aktuelle boligudbygning og de udfordringer, der knytter sig hertil, gennem to temaer ved Ørestad, som er en af kommunens største byplanmæssige satsninger i årtier, og ved kommunens 5 x 5 projekt. DIAS 1 - ØRESTAD Ørestad vil fuldt udbygget rumme godt og vel 3 mio. m 2 byggeri. Ørestad blev planlagt primært som en erhvervsby for bl.a. at dæmme op for den omfattende fraflytning af virksomheder fra København, som byen oplevede i starten af 1990 erne. Med vedtagelse af den seneste lokalplan for Ørestad Syd i december 2005 er der lokalplanlagt for 2,7 mio. m 2, så planmæssigt er vi ved at være i mål 8 år efter, at den første lokalplan blev vedtaget. I stedet for ca boliger, som oprindeligt planlagt, ender vi, som det ser ud p.t., med ca boliger i Ørestad og et bredt udbud af større og mindre boliger, dyre og mindre dyre, traditionelle og meget utraditionelle, mange ejerboliger, men også privat udlejningsbyggeri og almene boliger samt kollegieboliger.

3 3 Ørestad afspejler mange af de udfordringer, jeg ønsker at gå i kødet på i fremtiden. Vi skal være endnu bedre til at skabe byliv i vore kvarterer, vi skal undersøge mulighederne for at bygge tættere og højere, og vi skal give plads for kreative grupper og det skal ikke kun ske i nedlagte industriområder. De boliger bliver fordelt i Ørestads 4 bykvarterer, der med forskellige bebyggelsesstrukturer, tætheder og anvendelser bliver ret forskellige og dermed kan opfylde en bred vifte af bo-og boligønsker. DIAS 2 ØRESTAD NORD Det begyndte i Ørestad Nord ret så forsigtigt - med Karen Blixen Parken, som udmærker sig ved at være en nydannelse inden for det støttede boligbyggeri i København. Sideløbende med byggeprocessen blev der gennemført et forsøg under titlen Barrierer ved opførelse af boligbyggeri med blandede ejerformer, et forsøg der skal give inspiration og åbne nye muligheder for fremtidens boligbyggeri. Udover fordelene ved blandede ejerformer og en større bredde i beboersammensætningen udnyttes stordriftsfordelene, så man kan få en højere kvalitet for færre penge. I løbet af de næste måneder færdiggøres Boligslangen med ca. 300 boliger og Tietgenkollegiet og Bikubenkollegiet med henholdsvis 360 og 100 kollegieboliger. Alle tre byggerier er kendetegnet ved ambitiøs og begavet arkitektur, der rækker langt ind i fremtiden. Med Boligslangen er det desuden lykkedes, at forene et alment boligbyggeri og et ejerboligkompleks i den samme bebyggelsesstruktur, og få de to bygherrer til at blive enige om konstruktionen af det gennemgående tag, der binder bebyggelsen sammen. De to kollegier opføres af henholdsvis Nordea Fonden og Bikubenfonden to bankfonde, der med beslutningen om at opføre kvalitetsbyggeri til studerende har taget et initiativ, der i høj grad vil komme de kommende beboere til gavn, idet de får rammerne for et helt unikt bo- og studiemiljø i forhold til, hvad de tilbydes på byens andre kollegier.

4 4 Tietgenkollegiet markerer sig med sin runde form stærkt mellem kvarterets øvrige, mere regulære bygninger. Dét har givet anledning til såvel kritik som respekt, at man har tilladt et byggeri, der i den grad slår fra i forhold til de generelle retningslinier om længehuse. Der er det min holdning, at i de nye byområder skal vi ikke være så forsigtige. Der er tre andre, meget spændende projekter på vej, hvor boliger bygges ovenpå idrætsfaciliteter, butikker og kontorer. Hvorfor det generelt er så svært at få bygherrer til at bygge blandet, forstår jeg ikke. Det har vi dog en lang tradition for, som man kan se i Indre By og på brokvartererne. Sammen med boligerne vil Universitetet, IT-universitetet og Danmarks Radio give kvarteret liv og identitet med et fælles liv omkring kanalerne og på store og små pladser. DIAS 3 AMAGER FÆLLED KVARTER I Amager Fælled-kvarteret er Solstriben opført boliger, som rækkehuse og i punkthuse. Et ret godt tilbud til dem, der gerne vil bo åbent og grønt. Og for mange lejligheders vedkommende med frit udsyn over fælleden. Den resterende del af kvarteret kan ifølge kommuneplanens rækkefølgeplan først udbygges i Men det er også et af de forhold, vi ser nærmere på for tiden om rækkefølgeplanen er hensigtsmæssig. En af de store udfordringer med udviklingen af dette område bliver i øvrigt, at området skal udvikles som et byøkologisk område. DIAS 4 ØRESTAD CITY Ørestad City Ørestad City er krydsfeltet, hvor byen vokser i form af en komposition af 80 m høje højhuse og markerer Ørestad på afstand, og når man kører på tværs af den på motorvejen. Ferring var starten, men meget tyder på, at de næste højhuse kommer snart, først og fremmest som erhvervshuse, men boliger overvejes også seriøst. Der kan opføres i alt 9 højhuse. Erfaringerne herfra kan vi bruge i resten af byen. Intentionen er, at der skal fastlægges en særlig proces for udvikling af projekter med højhuse, som inddrager offentligheden i beslutningsprocessen.

5 5 Ørestad City er på baggrund af beliggenheden i det trafikale knudepunkt mellem lufthavn, motorvej, regionalbane og Metro planlagt primært som et bykvarter med kommercielle og finansielle erhvervsvirksomheder. Der skal dog opføres mindst ca boliger i området. Aktuelt ser det ud til, at boligantallet kommer op på knap Heraf opføres knap 20 pct. som alment byggeri. Jeg tror på den blanding af boliger og erhverv, der er lagt op til her i City. Boligerne placeres attraktivt omkring den store bypark, men i samspil med de omgivende erhvervsvirksomheder langs Ørestad Boulevard og Arne Jacobsens Allé. To boligbyggerier er indflyttet. VM husene af Plot er nyskabende både i det arkitektoniske udtryk og i boligernes funktionelle kvaliteter, dvs. mange forskellige lejlighedstyper med store rumlige kvaliteter, mens Parkhusene er mere traditionelle og dermed henvender sig til et andet segment. Og det er netop blandingen, der er så vigtig. Heldigvis er de boligprojekter, der er på vej, også meget forskellige. En indikation på udviklingen og bredden i boligbyggeriet i Ørestad og den voksende interesse for at komme til at bo i Ørestad, har vi fra en af boligudviklerne, der har lavet en statistik på deres to byggerier henholdsvis i Ørestad Nord og Ørestad City og igangsat henholdsvis for 2 år siden og for ganske nylig. I det første byggeri er den største gruppe af registrerede købere de årige, som udgør knap 30 pct. Tæt fulgt af de årige og årige, som hver udgør ca. 20 pct. I det andet byggeri udgør de årige pludselig den største gruppe med knap 30 pct. Hvor det for bare 2 år siden var de midaldrende, der var fokus på som interesserede i at flytte til Ørestad, så har de unge i høj grad fået øje for stedet. Her i City opføres i øvrigt Ørestad Gymnasium det skal stå færdigt om ca. 1½ år og én af de i alt tre nye folkeskoler. DIAS 5 ØRESTAD SYD

6 6 Ørestad Syd er planlagt som en tæt, præcist afgrænset by med veldefinerede grænser og overgange til det åbne land. Placeringen ud til Kalvebod Fælled er en kæmpe attraktion for kvarteret. Her kommer boliger og arbejdspladser. Det lyder jo af meget. Men der er allerede solgt byggeret til de første boliger, og spaden sættes i jorden i eftersommeren. Vi har mange store byggepladser i gang, men her får vi så absolut den største. For at få kvarteret til at leve at få befolket de offentlige byrum gøres der meget ud af at indrette disse med muligheder for fællesskab, ophold og leg, hvorimod de indre gårdrum skal være mere intime. Der er lagt store planmæssige og arkitektoniske bindinger på området i form af byarkitektoniske ideer og mangfoldighed i bebyggelsen, og disse vil der ikke blive givet køb på. Her i Syd kommer i øvrigt Ørestads nye kirke. Det er længe siden, der er opført en kirke København. Et andet meget aktuelt emne, er billige boliger. Vi ved alle, hvordan markedet har reageret de seneste år på den eksplosive efterspørgsel på boliger. Priserne på ejerboliger, der udgør 20 % af det københavnske boligmarked, er eksploderet; 4 doblet fra 1994 til Og når lejen kan sættes frit i moderniserede eller nye andels- og lejeboliger ryger den årlige husleje nemt op på over 1000 kr pr kvm. Så bliver en lejlighed på kvm - for slet ikke at tale om dem der er endnu større - pludselig meget dyr hver måned. Dagens høje byggeomkostninger ved nybyggeri og det hotte marked gør, at de boliger, der kommer ud af det, ofte er helt umulige at betale for folk med almindelige indkomster. Pædagoger, sygeplejersker, kontorfunktionærer, politibetjente har ikke en chance for at købe eller leje en af de nye dyre boliger. Altså med mindre de har en eller anden form for formue. Derfor skal der ske noget på boligområdet derfor har vi lanceret planen om, at der skal bygges 5000 boliger til en husleje på 5000 kr. over de næste 5 år.

7 7 Det er et mål jeg personligt anser for udfordrende at nå, men som jeg aktivt vil gå efter. Det skal være vores pejlemærke frem mod det, jeg i virkeligheden anser for vigtigst: At vi arbejder aktivt og målrettet på at sætte en alternativ udvikling i gang på boligmarkedet, så der også fremover bliver plads til mennesker med almindelige lønninger i kommunen boliger dækker i øvrigt slet ikke behovet men det er et skridt i den rigtige retning. Planen følger 3 spor. Det første er samarbejde med en fond oprettet til formålet. Det andet er via det almene boligbyggeri, som gerne skal vise, at den almene sektor også kan levere billige boliger. Det tredje er dialog med private bygherrer og investorer. Med de tre spor vil vi søge at skabe så markant anderledes forudsætninger for boligbyggeri, at det, der med dagens forudsætninger synes næsten umuligt, bliver muligt. For at nå målet skal vi tage utraditionelle metoder i brug. F.eks. med standardisering af byggeriet eller alternative finansieringsmodeller. Og det behøver vi ikke være bange for som eksempel på et prototypebyggeri, der i enhver forstand har vist sig at være holdbart, kan jeg pege på byggeforeningshusene fra sidste del af forrige århundrede. Kvaliteten i de nuværende bebyggelser skal vi forsøge at nytænke i de billige boliger. Funktionaliteten skal kombineres med, eller erstattes af, fleksibilitet, og byggeprocesserne skal optimeres, så arbejderne kun skal udføres en gang, og det vel at mærke den rigtige gang, så byggeskader undgås. De billige boliger må gerne udtrykke deres egen arkitektur, men den skal naturligvis spille sammen med omgivelserne i den aktuelle del af byen og skal naturligvis stadig være af høj kvalitet. Som Teknik- og Miljøborgmester skal jeg levere en væsentlig del af kommunens indsats, f.eks når det gælder om at udarbejde de nødvendige lokalplaner for de grunde, der udpeges til billige boliger, eller når vi skal i dialog med private bygherrer, som har vist interesse for at indplacere økonomisk overkommelige boliger i deres udviklingsprojekter. Det sidste, ser jeg som et meget interessant supplement til det, som Fonden og den almene sektor skal levere. En række investorer har allerede givet udtryk for, at de gerne vil bidrage i helt konkrete projekter. Tak for ordet.