Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer -

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfatter: Kasper Kristensen Institut for Økonomi Vejleder: Torben Rasmussen Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer - Forventningen til effekten på revisionskvaliteten School of Business and Social Sciences Aarhus Universitet Juni 2015 Anslag ekskl. mellemrum:

2 Abstract. During the financial crisis in Denmark the financial sector suffered, which resulted in the defaults of especially banks. In this regard many of the banks financial statements were issued with unmodified audit opinions, which led to a lack of confidence in the auditors. This led to initiatives with the purpose of strengthen the audit quality and thereby regain the confidence in the auditors. This thesis focuses on the Danish Financial Supervisory Authority s (DFSA) certification of State Authorized Public Accountants, which is one of the initiatives in regaining the confidence and ensure financial stability. The aim of the thesis is to assess the expected effect this certification has on the audit quality. The first part of the thesis concerns the background for DFSA s certification and the term audit quality. The second part of the thesis covers the requirements in accordance to the DFSA s certification and the adequacy of these requirements. The third part concerns the effect that the DFSA s certification has on the audit quality. Lastly the thesis includes some final thoughts about possible perspectives. The result of this thesis concludes that through improvement of auditor s competences the DFSA s certification is positively affecting audit quality. The positive effect on audit quality is limited, which is due to other factors that are threats to the audit quality. The DFSA s certification has the possibility to cause problems with the independence of the auditors, because it creates dependency between the auditors/audit firms and the financial companies. This potential problem with auditor s independence is a threat to the audit quality. In regard to the audit fees the DFSA s certification has a limited effect, which form a cost and quality perspective means limited effect on audit quality. Due to these and other issues the audit quality is threatened, which in turn limit the effect that the DFSA s certification has on audit quality. In this perspective the possibility that the DFSA s certification could have bailed out the defaulted banks was small. This is due to the fact that macroeconomic factors played a vital part in the defaults and these factors are typically not a part of the audit. It is more likely that the DFSA s certification could have minimized the losses associated with the defaults, because of an earlier detection of problems in the banks. As the DFSA s certification is the first special certification of auditors in Denmark, the thesis shows what influence special certifications are expected to have on audit quality. It is highly likely that there in the future introduces additional special certification, which is already possible in accordance current regulation. Therefore this thesis contributes with some expected effects and issues to have in mind when introducing special certifications. Side 2 af 47

3 Indholdsfortegnelse. Abstract Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Baggrunden for Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer Indledende om finanskrisen Det danske ejendomsmarked Det danske pengemarked Nødlidende pengeinstitutter Roskilde Bank Amagerbanken Tønder Bank Øvrige nødlidende pengeinstitutter Sammenfatning Revisionskvalitet What do we know about audit quality? Promoting audit quality Sammenfatning Certificeringskrav Certificerings- og efteruddannelseskrav til statsautoriserede revisorer Certificeringskrav Efteruddannelseskrav Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer Certificeringskrav Yderligere efteruddannelseskrav Sammenfatning Vurdering af Finanstilsynets certificeringskrav til statsautoriserede revisorer Høringssvar vedrørende lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed Høringssvar vedrørende Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer Den svenske certificeringsordning Basel Committee on Banking Supervision Side 3 af 47

4 5.5. Sammenfatning Forventningen til effekten på revisionskvaliteten Certificeringsordningens berettigelse Revisors kompetencer Antallet af certificerede revisorer Revisionsprocessen Revisors uafhængighed Markedssituationen for revision af finansielle virksomheder Sammenfatning Perspektivering Ville certificeringsordningen have hjulpet de nødlidende pengeinstitutter? Særlige certificeringer i fremtiden Konklusion Litteraturfortegnelse Side 4 af 47

5 1. Indledning. Op gennem 00 erne var der en økonomisk vækst i Danmark, hvilket ikke mindst gjaldt inden for den finansielle sektor. Specielt pengeinstitutterne havde i perioden en høj udlånsvækst, hvilket betød, at de stod overfor større risici end de var vant til (Rangvid 2013). Der var i markedet en tiltro til, at den økonomiske vækst ville fortsætte, men det var ikke tilfældet. I sommeren 2008 ramte finanskrisen Danmark, hvilket skulle vise sig at få en betydelig indflydelse på den finansielle sektor her i landet. Finanskrisens indtog her i landet skyldes, at der fra 2007 havde været en betydelig uro på de finansielle markeder (Rangvid 2013). Uroen var specielt affødt af det amerikanske subprime-lånemarked, som havde skabt problemer på det finansielle marked i USA (Rangvid 2013). I Danmark begyndte uroen på de finansielle markeder at påvirke den finansielle sektor, hvilket materialiserede sig i Roskilde Banks sammenbrud i 2008 (Rangvid 2013). Uroen på de finansielle markeder og Roskilde Banks sammenbrud begyndte at skabe tvivl om sektorens troværdighed, hvilket udmøntede sig i en mistillid til sektoren (Finanskrisekommissionen 2014). Det var imidlertid ikke kun den finansielle sektorer der blev ramt af den manglende tillid, men også revisionsbranchen blev ramt (Finanskrisekommissionen 2014). Dette skyldes, at mistillid til sektoren og dennes regnskaber ligeledes påvirker revisionsbranchen, da revisorerne fungerer som en kontrolfunktion. Som følge af denne mistillid til revisionsbranchen, så er revisorernes rolle således under kritik, da det ifølge Revisorloven er revisors opgave at fungere som offentlighedens tillidsrepræsentant (Revisorloven 16). På baggrund af den manglende tillid til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant var det således nødvendigt, at denne tillid mellem offentligheden og revisionsbranchen blev genskabt. Det har derfor både været i offentlighedens -, den finansielle sektors - og revisionsbranchens interesse at genskabe tilliden, for at undgå yderligere omkostninger for samfundet. På den baggrund kom der i slutningen af 2013 en bekendtgørelse fra Finanstilsynet om certificering af statsautoriserede revisorer (Certificeringsordningen). Denne certificeringsordning fra Finanstilsynet har netop til formål at genskabe tilliden til revisionsbranchen og derigennem også den finansielle sektor, som begge har oplevet manglende tillid gennem finanskrisen. Måden hvorpå dette skal opnås ifølge certificeringsordningen, er gennem øget krav til revisor, for på den måde at øge kvaliteten af revisionen (Certificeringsordningen). Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer er imidlertid ikke det eneste tiltag, som er blevet introduceret efter finanskrisen. Der er også foretaget andre tiltag, som efter finanskrisen har synes nødvendige. Det ses ud fra de tiltag, som lovgiver har lanceret, at de også har været fokuseret på at genskabe tilliden til både den finansielle sektor og revisionsbranchen. Lovgiver har specielt været fokuseret på at få stabiliseret den finansielle sektor, som efter finanskrisens indtog har været genstand for uro. Denne stabilisering skete specielt i form af diverse bankpakker, som var med til at øge tilliden til sektoren. Efter stabiliseringen af den finansielle sektor blev blikket rettet mod revisionsbranchen, som i takt med finanskrisen blev kritiseret for den rolle de havde i de nødlindende pengeinstitutter. I denne afhandling vil der blive fokuseret på Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisor, som blev lanceret som følge af revisionsbranchens rolle under finanskrisen. Certificeringsordningen er interessant da den pålægger yderligere krav til revisorer af finansielle virksomheder. Det er dermed interessant at se, hvilken effekt denne certificering forventes at have på revisionen af de finansielle virksomheder. Specielt er det interessant at se, hvilken effekt denne certificering forventes at have på kvaliteten af den revision der foretages og om certificeringen reelt bidrager til en forbedring af branchen. Side 5 af 47

6 1.1. Problemformulering. Formålet med denne afhandling er, at tilstræbe viden omkring Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer. Dels for på den måde at opnå kendskab til de faktorer, som har været medvirkende til nødvendigheden af denne certificering. Ligeledes at opnå kendskab til de krav, som bliver stillet til en statsautoriseret revisor, samt de yderligere krav Finanstilsynet stiller til en statsautoriseret revisor, der reviderer finansielle virksomheder. Det vil ligeledes blive vurderet, hvorledes Finanstilsynets certificeringsordning forventes at påvirke revisionskvaliteten af de omfattede finansielle virksomheder. Første del af afhandlingen vil se på baggrunden for Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer. I denne del vil der dels blive set på udefrakommende faktorer, som har haft speciel indflydelse, samt forhold i nødlidende pengeinstitutter og revisors rolle heri. Herefter vil der blive set på begrebet revisionskvalitet, hvor der ses på, hvad vi ved om revisionskvalitet. Ligeledes vil der blive set på faktorer, som er med til at sikre, at der er en tilstrækkelig revisionskvalitet. Dette vil danne baggrund for den foretagne vurdering af, hvilken effekt certificeringsordningen forventes at have på revisionskvaliteten. I det efterfølgende afsnit vil der blive fokuseret på certificering af statsautoriserede revisorer. Indledningsvist vil der blive set på de certificeringskrav, der er til statsautoriserede revisorer, samt de efteruddannelseskrav der bliver stillet. På den måde opnås der en forståelse for de grundlæggende krav. Herefter rettes fokus mod de yderligere krav, som Finanstilsynet fastlægger i bekendtgørelsen om certificering af statsautoriserede revisorer, samt de yderligere efteruddannelseskrav. Dernæst vil der blive foretaget en vurdering af Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer. Vurderingen vil først og fremmest indeholde udkastet til bekendtgørelsen, samt de høringssvar der kom som følge af udkastet. I vurderingen vil certificeringsordningen også blive sammenholdt med den svenske certificering, som ligeledes stiller krav til revisorer af finansielle virksomheder. Endelig vil der i vurderingen af certificeringsordningen også blive sammenholdt med Bank for international settlements 2014, som indeholder forventninger til revisorer af pengeinstitutter. Gennem denne vurdering belyses det, hvorvidt certificeringsordningens krav er hensigtsmæssige i at sikre revisors kompetencer. Efterfølgende afsnit vil fokusere på, hvorledes Finanstilsynets certificeringsordning forventes at påvirke revisionskvaliteten af de omfattede finansielle virksomheder. Dermed vil det blive vurderet, hvorledes certificeringen får den ønskede effekt, og dermed forbedre revisionskvaliteten. Endelig vil der i afhandlingen blive set på, hvorvidt certificeringen kunne have afværget nogle af de nødlidende pengeinstitutter, som opstod under finanskrisen. Dette vil ligeledes give et indblik i, hvordan certificeringsordningen forventes at afværge lignende situationer i fremtidige finansielle kriser. Det vil ligeledes blive vurderet, hvorvidt der i fremtiden er et behov for særlige certificeringer, hvilket vil belyse om fremtidens revisor i højere grad er specialist end generalist. Denne problemformulering har ført til følgende hovedspørgsmål: Hvordan forventes Finanstilsynets bekendtgørelse om certificering af statsautoriserede revisorer at påvirke revisionskvaliteten af de omfattede virksomheder? Til besvarelse af hovedspørgsmålet anvendes følgende underspørgsmål: Hvad er baggrunden for Finanstilsynets certificeringsordning? Hvad ved vi om begrebet revisionskvalitet og hvilke faktorer der påvirker denne? Hvilke krav stilles der til de certificerede revisorer og er disse krav hensigtsmæssige? Side 6 af 47

7 Hvilke faktorer, som har en indvirkning på revisionskvaliteten, vil blive påvirket af Finanstilsynets certificeringsordning? 1.2. Metode. Denne afhandling er en teoretisk afhandling, hvis mål er at belyse de krav, der bliver stillet til revisorer af visse typer af finansielle virksomheder i medfør af Finanstilsynets certificeringsordning, samt at vurdere konsekvenserne af denne på revisionskvaliteten ud fra et teoretisk synspunkt. Afhandlingen er inddelt i tre dele, herudover en perspektiveringsdel, som har til formål at belyse Finanstilsynets certificeringsordning og dennes forventelige effekter på revisionskvaliteten. Første del har til formål at redegøre for baggrunden for Finanstilsynets certificeringsordning, samt at redegøre for revisionskvalitetsbegrebet. Baggrund for Finanstilsynet certificeringsordning er baseret på Rangvid 2013 og diverse advokatundersøgelser, hvorved både eksterne og interne forhold belyses. Redegørelsen for revisionskvalitetsbegrebet er baseret på Francis 2004 og FRC 2006, således, at disse danner baggrunden for vurderingen af certificeringsordningen. Anden del af afhandlingen fokuserer på selve Finanstilsynets certificeringsordning, hvor kravene til de certificerede revisorer og hensigtsmæssigheden heraf vil blive gennemgået. For at belyse kravene vil der blive inddraget relevant lovgivning, herunder Finanstilsynets certificeringsordning, revisorloven, efteruddannelsesbekendtgørelsen m.v. Til vurderingen af hensigtsmæssigheden af kravene inddrages relevante høringssvar, den svenske certificeringsordning samt Bank for international settlements 2014, hvorved forskellige aspekter inddrages. Den tredje del af afhandlingen retter blikket mod de faktorer, det forventes at certificeringsordningen går ind og påvirker. Til vurderingen af disse faktorers effekt på revisionskvaliteten inddrages revisionskvalitetsbegrebet, som der redegøres for i første del af afhandlingen. Samlet set vil dette belyse, hvilken effekt Finanstilsynets certificeringsordning forventes at have på revisionskvaliteten af de omfattede finansielle virksomheder. Sidste del af afhandlingen er som nævnt en perspektiveringsdel. Denne vil indeholde en diskussion af, hvorvidt certificeringsordningen ville have hjulpet de nødlidende pengeinstitutter, samt en diskussion af, om særlige certificeringer i højere grad vil blive anvendt i fremtiden. Dette vil i høj grad baseres på selvstændige refleksioner i relation til certificeringsordningen og fremtidens rolle for revisor Afgrænsning. Da afhandlingen omhandler Finanstilsynets certificeringsordning, som vedrører eksterne revisorer, vil der afgrænses over for den interne revision i finansielle virksomheder. Således inddrages den interne revision ikke i den vurdering, der foretages i forbindelse med effekten på revisionskvaliteten. Det gør det muligt at vurdere den isolerede effekt af certificeringsordningen. Af den grund afgrænses der også overfor andre tiltag, som blev indført i medfør af situationen på pengeinstitutmarkedet og revisors rolle heri. Certificeringsordningen gælder for finansielle virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber, her rettes fokus mod kreditinstitutter, hvorfor der afgrænses overfor forsikringsselskaber. Dette skyldes, at det specielt er vedrørende kreditinstitutter, hvor revisors rolle har været diskuteret i relation til revisionskvaliteten. I relation til certificeringsordningen, indeholder gennemgangen af denne udelukkende anvendelsesområdet, typer af certificeringer og betingelserne for opnåelse og opretholdelse af certificeringen, hvorfor der afgrænses overfor den øvrige del af certificeringsordning. Baggrund herfor er, at Side 7 af 47

8 de faktorer der påvirker revisionskvaliteten findes heri, hvorfor yderligere inddragelse ikke findes nødvendig. Side 8 af 47

9 2. Baggrunden for Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer. Indeværende afsnit vil indeholde en redegørelse for baggrunden for Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer. Afsnittet vil indledningsvist fokusere på finanskrisen, hvor der specielt ses på relevante forhold for finansielle virksomheder. De forhold der ses på er specielt boligmarkedet og pengemarkedet i Danmark, der oplevede en negativ udvikling under finanskrisen, hvilket havde store konsekvenser for de finansielle virksomheder, specielt kreditinstitutter (f.eks. EBH Bank n.d.). Efterfølgende vil der i afsnittet blive set på de pengeinstitutter, som under finanskrisen blev nødlidende. Her vil der blive set på de interne forhold i banken og revisors rolle heri, som resulterede i at pengeinstitutterne blev nødlidende. Netop fordi Finanstilsynets certificeringsordning blev indført for at opretholde tillid til den finansielle sektor, er det relevant at se på netop de forhold, som var med til at skabe denne mistillid (Bankrevisorer skal godkendes af Finanstilsynet 2014) Indledende om finanskrisen. Årene op til finanskrisen var karakteriseret ved, at der var en relativ høj økonomisk vækst og en stabil inflation, hvilket ikke kun var tilfældet i et nationalt perspektiv, men også i et internationalt perspektiv (Rangvid 2013). Dette skyldes, at den øgede samhandel havde haft den betydning, at den nationale udvikling i høj grad var påvirket af den internationale udvikling (Rangvid 2013). I en situation hvor der opstår en krise er dette ikke en fordel, da dette vil betyde at et lands økonomiske vanskeligheder, vil påvirke udviklingen i øvrige lande. Det var ligeledes tilfældet i forbindelse med finanskrisens indtog i Danmark. Dette skyldes, at Danmark er en relativt lille økonomi, og er derfor meget afhængig af samarbejdslande. Derfor var finanskrisen heller ikke noget specielt dansk fænomen, men en global krise, som startede udenfor Danmark. Uroen på de finansielle markeder startede i USA i 2007, hvor det amerikanske lånemarked stod bag denne uro (Rangvid 2013). Subprime-lånemarkedet oplevede i 2007 stor uro, da renten på lånene steg, hvorved husejerne ikke længere kunne betale og måtte derfor på tvangsauktion (Guide til subprime-krisen 2008). I 2008 begyndte tilliden til den finansielle sektor for alvor at vakle. Baggrunden herfor var, at de amerikanske realkreditselskaber, Freddie Mac og Fannie Mae, blev overtaget af de amerikanske myndigheder (Rangvid 2013). Endnu værre gik det, da investeringsbanken Lehman Brothers kom i problemer og ikke blev reddet, og derfor måtte gå konkurs (Rangvid 2013). Herefter var tilliden til den finansielle sektor brudt, hvilket skabte stor uro på de finansielle markeder. I Danmark ramte finanskrisen for alvor i 2008, efter der havde været uro på de finansielle markeder siden 2007 (Rangvid 2013). Ligesom andre lande, havde Danmark i årene op til krisen oplevet økonomiske vækst, en faldende ledighed, samt øvrige indikationer på økonomiske vækst (Rangvid 2013). Men som sagt ramte finanskrisen Danmark i 2008, hvor sammenbruddet af Roskilde Bank var begyndelsen (Rangvid 2013). Sammenbruddet af Roskilde Bank betød, at der ikke længere var tillid til den finansielle sektor i Danmark Det danske ejendomsmarked. Det danske ejendomsmarked spiller en central rolle i forbindelse med finanskrisen i Danmark, da mange pengeinstitutter var eksponeret overfor netop dette marked (F.eks. EBH Bank n.d.). Ligesom den økonomiske vækst, oplevede det danske ejendomsmarked en betydelig vækst, hvilket skyldes at priserne er afhængige af konjunkturerne samt renten (Rangvid 2013). Dermed medvirkede højkonjunkturen i årene op Side 9 af 47

10 til finanskrisen til, at priserne på ejendomsmarkedet blev sendt i vejret. På ejerboligmarkedet var der imidlertid også andre faktorer, som var med til at sende boligpriserne i vejret. De faktorer, som var med til at presse priserne på boliger i vejret, var lanceringen af forskellige lånetyper samt indførslen af skattestoppet på ejendomsværdiskatten (Rangvid 2013). Det var de variabelt forrentede lån og de afdragsfrie lån, der var med til at stimulere markedet (Rangvid 2013). Med de variabelt forrentede lån, var det derfor i perioder med lave renter muligt for boligejerne at sætte sig dyre end man ellers ville have gjort. De afdragsfrie lån gjorde det muligt for boligejerne i en periode ikke at afdrage på lånet, hvorfor kun renten på lånet skulle betales. Dette betød ligeledes, at boligejerne også ved denne type lån ville sætte sig dyre end normalt. De to typer af lån har dermed haft den indvirkning på boligmarkedet, at priserne blev presset op (Rangvid 2013). Trods de massive prisstigninger på ejerboligmarkedet op til finanskrisens indtog, så var det ikke her de store tab for kreditinstitutterne skulle findes. Kreditinstitutternes tab på kunder fra ejerboligmarkedet var begrænset i forhold til den forrige krise (Rangvid 2013). Grunden herfor var den samme, som havde været med til at skabe boligboblen. Det var netop de nye lånetyper, som holdte hånden under markedet (Rangvid 2013). Dermed har de nye lånetyper både skabt problemer på markedet, samtidig har de været med til at holde hånden under markedet. Det er dermed begrænset, hvor meget ejerboligmarkedet har været en medvirkende faktor til problemerne i de nødlidende pengeinstitutter. Rettes blikket mod erhvervsejendomme, er billedet det samme som for ejerboligmarkedet. I denne del af markedet havde der op til finanskrisen været betydelige prisstigninger, hvilket betød at der også her var tale om en boble (Rangvid 2013). Det var også inden for dette område, at pengeinstitutterne efter finanskrisens indtog led store tab som følge af den høje risikoprofil (F.eks. EBH Bank n.d.). Inden for landbrugsejendomme var tendens ligeledes den samme, hvilket havde den betydning, at der i perioden skete en opbygning af gæld (Rangvid 2013). Landbruget har ligeledes været et af de områder, som har voldt pengeinstitutterne problemer, hvilket skyldes den høje risikoprofil (Rangvid 2013) Det danske pengemarked. For at forstå udviklingen på det danske pengemarked, er det nødvendigt at se på de internationale forhold, som påvirkede det danske pengemarkedet. Uroen på de finansielle markeder startede som sagt på baggrund af det amerikanske subprime-lånemarked, hvor usikkerheden omkring låntagers betalingsevne var hovedelementet (Rangvid 2013). Det var imidlertid ikke kun de amerikanske finansielle virksomheder, som var eksponeret overfor dette marked. På baggrund af den stigende globalisering og samhandel, var de finansielle markeder i højere grad end før sammenflettet. Dette fik den betydning, at andre lande også blev ramt af kollapset af det amerikanske subprime-lånemarked (Rangvid 2013). Følgerne af denne udvikling var, at der på de finansielle markeder var stor usikkerhed om, hvilke virksomheder der var eksponeret overfor dette kollaps. Dette fik den betydning, at det blev betydeligt sværere at skaffe likviditet, hvorved de finansielle markeder stod overfor en regulær likviditetskrise (Rangvid 2013). Situation blev efterfølgende forværret, da de amerikanske myndigheder undlod at redde investeringsbanken, Lehman Brothers (Rangvid 2013). Af dette kan det udledes, at de amerikanske myndigheder således ikke på daværende tidspunkt så Lehman Brothers, som værende Too big to fail. Dette betød ligeledes, at det på de internationale finansielle markeder nu blev endnu sværere at fremskaffe likviditet. I et dansk perspektiv var det ikke eksponeringen overfor det amerikanske subprime-lånemarked, da denne var begrænset, men derimod var det eksponeringen over for de internationale pengemarkeder, som resulterede i en mangel på likviditet (Rangvid 2013). Dette fik en række konsekvenser, som skulle vise sig at have stor indflydelse på den finansielle sektor i Danmark. Som følge af den dalende tillid blev den indbyrdes Side 10 af 47

11 kreditgivning reduceret, hvilket betød at finansieringen nu skulle findes et andet sted (Rangvid 2013). På det danske pengemarked betød det, at omsætningen faldt, og usikrede udlån blev i højere grad udskiftet med sikrede lån (Rangvid 2013). Dette var et resultat af den manglende tillid der eksisterede i sektoren, hvorfor de finansielle virksomheder forsøgte at begrænse deres risiko. Ved de usikrede lån var der under finanskrisen specielt større kredit- og likviditetsrisici, da usikkerheden om tilbagebetaling var større (Rangvid 2013). Som følge af den manglende likviditet på pengemarkedet, blev blikket rettet mod den danske nationalbank. Da der ikke var tilstrækkelig likviditet i pengemarkedet, blev det i stedet erstattet af et stigende lån i Nationalbanken (Rangvid 2013). For at understøtte pengemarkedet, blev Bankpakke 1 vedtaget, hvis formål var at genskabe tilliden til pengemarkedet (Rangvid 2013) Nødlidende pengeinstitutter. Det var imidlertid ikke kun eksterne faktorer, som var årsagen til, at der opstod en manglende tillid til den finansielle sektor og revisor. De eksterne forhold, som f.eks. boligmarkedet og pengemarkedet, var dog en medvirkende årsag til, at visse pengeinstitutter i perioden blev nødlidende. Der var således også interne forhold i disse pengeinstitutter, som medvirkede til deres sammenbrud, hvilket resulterede i den manglende tillid. Derfor vil der blive set på de interne forhold i de nødlidende pengeinstitutter, samt revisors rolle heri. Dette sker med henblik på yderligere, at belyse baggrunden for finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer. Der fokuseres på de nødlidende pengeinstitutter, som blev overdraget til Finansiel Stabilitet. Listen af pengeinstitutter, som er overdraget til Finansiel Stabilitet omfatter 13 pengeinstitutter: Roskilde Bank, EBH Bank, Løkken Sparekasse, Gudme Raaschou Bank, Fionia Bank, Capinordic Bank, Eik Bank, Eik Bank Danmark, Amagerbanken, Fjordbank Mors, Max Bank, Sparekassen Østjylland, og FIH (Overtagne pengeinstitutter). Sammenbruddet af Roskilde bank skete før Bankpakke 1, men en aftale med Nationalbanken og Det Private Beredskab sikrede en overdragelse til Finansiel Stabilitet (Overtagne pengeinstitutter). Endvidere ses der på Tønder Bank, hvor spørgsmålet om kvaliteten af revisors arbejde i høj grad er blevet diskuteret (Bankrevisorer skal godkendes af finanstilsynet 2014) Roskilde Bank. I et dansk perspektiv spiller Roskilde Bank en central rolle i den finansielle sektor i forbindelse med finanskrisen, da det var sammenbruddet af denne, som for alvor skabte mistillid til sektoren (Rangvid 2013). Det var imidlertid ikke kun eksterne forhold, som var skyld i bankens sammenbrud. I banken var der således interne forhold som gjorde, at i perioder med krise ville banken være særligt eksponeret over for tabsrisiko. De interne forhold i banken, som var en medvirkende årsag til sammenbruddet i 2008, var dels kreditkulturen samt risikoprofilen (Pedersen & Stenbjerre 2009). Den dårlige kreditkultur kom til udtryk ved en mangelfuld sagsbehandling, hvor interne procedurer ikke blev fulgt (Pedersen & Stenbjerre 2009). Dette skabte derved muligheden for, at der blev ydet uhensigtsmæssige udlån. Den dårlige kreditkultur var ligeledes en konsekvens af den høje risikoprofil, som i årene op til finanskrisen var blevet skabt. Banken havde i årene op til sammenbruddet en betydelig udlånsvækst, hvilket resulterede i, at udlånet i 2006 og 2007 var omkring det dobbelte af indlånet (Finanstilsynet 2009(a)). Dette skabte et behov for finansiering på pengemarkedet, hvilket blev vanskeligere som følge af den manglende likviditet på markedet. En stor del af udlånsvæksten var sket til ejendomsmarkedet, som også oplevede stor nedgang under finanskrisen (Finanstilsynet 2009(a)). Den høje risikoprofil var ligeledes et resultat af, at banken havde en lav Side 11 af 47

12 solvensoverdækning, hvilket betød at de var særligt sårbare (Pedersen & Stenbjerre 2009). Til trods for den dårlige kreditkultur og den høje risikoprofil havde revisionspåtegningerne til årsrapporterne helt frem til sammenbruddet hverken forbehold eller supplerende oplysninger (Larsen 2014(a)). Det er ledelsen der er ansvarlig for aflæggelse af årsrapporten, samt at den er i overensstemmelse med lovgivningen (Årsregnskabsloven 8). Revisor er dog imidlertid med til at legitimere årsrapporten over for offentligheden gennem revisionspåtegningen, hvilket er en følge af hvervet som offentlighedens tillidsrepræsentant ved påtegning af regnskaber (Revisorloven 1 og 16). I årsrapporten for 2005 fandt Finanstilsynet (daværende Fondsrådet), at årsrapporten ikke gav et retvisende billedes, selvom der hverken var forbehold eller supplerende oplysninger (Finanstilsynet 2009(a)). Det var Bankens gruppevise nedskrivninger, der ikke var i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, hvor både bankens - og revisors opgørelse ikke var i overensstemmelse med reglerne (Finanstilsynet 2009(a)). Årsrapporterne fra 2005 til kvartalsrapporten 31. marts 2008 viser et retvisende billede, selvom det findes kritisabelt, at ledelsesberetning ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger (Pedersen & Stenbjerre 2009). I en række forhold, er det ligeledes fundet, at revisor ikke har udført et tilfredsstillende stykke arbejde. For årsrapporten 2005 findes det kritisabelt, at tilsyn og kvalitetskontrol af intern revision ikke har været udført, samt manglende reaktion på svaghedstegn (Pedersen & Stenbjerre 2009). For årsrapporten 2006 var der manglende tilsyn med intern revision, blåstempling af mangelfuldt arbejde i intern revision, utilstrækkelig konklusion på manglende ressourcer i kreditafdeling, og passiv i forhold til ny intern revisionschefs underskrift i protokollatet (Pedersen & Stenbjerre 2009). I årsrapporten for 2007 burde kreditmæssige bemærkning have fået omtale i revisionsprotokollen (Pedersen & Stenbjerre 2009). Selvom der i de nævnte årsrapporter alle havde været forhold, som revisor burde have behandlet anderledes, er det kun revisionen for årsrapporten for 2006, hvor det vurderes, at god revisionsskik ikke er overholdt (Pedersen & Stenbjerre 2009). Dermed kan det konkluderes, at der skal forholdsvis meget til, før revisor har handlet i strid med god revisionsskik. I relation til erstatningssagen er revisor stævnet, men domsafsigelsen har endnu ikke fundet sted (Larsen 2014(a)) Amagerbanken. Den 5. februar 2011 blev Amagerbanken overdraget til Finansiel Stabilitet (Overtagne pengeinstitutter). Årsagerne til Amagerbankens sammenbrud ligner i betydelig grad dem, som var medvirkende til sammenbruddet af Roskilde Bank. Årsagerne til Amagerbankens sammenbrud var dels en betydelig udlånsvækst i årerne op til finanskrisen, en stor eksponering overfor ejendomsmarkedet, mange store engagementer, en risikabel markedsbaseret finansieringsstrategi, samt en mangelfuld risikostyring (Finanstilsynet 2011(a)). Så som følge af finanskrisens indtog, hvor ejendomsmarkedet og pengemarkedet blev hårdt ramt, fik Amagerbanken problemer, da de inden for disse områder var særligt eksponeret. Banken kæmpede i længere tid for overlevelse, hvor kapitalgrundlaget flere gange blev udvidet, men nedskrivninger på store engagementer gjorde, at de ikke længere kunne opfylde solvenskravet, hvorfor banken måtte overdrages til Finansiel Stabilitet (Rangvid 2013). Revisionspåtegningerne til årsrapporterne har, bortset fra supplerende oplysninger i 2008 og i halvårsrapporten 2010, været uden forbehold og uden supplerende oplysninger (Larsen 2014(a)). Der findes imidlertid forhold i årsrapporterne, som ikke giver et retvisende billede af banken. For årsrapporten 2007 er oplysninger omkring størrelsen af bankens udlån inden for ejendomssektoren utilstrækkelige, og giver årsrapporten et misvisende billede af bankens risici på disse udlån (Christensen 2012). I årsrapporten for 2008 var bankens nedskrivninger for lave, der var manglende oplysninger om ikke opstillet Side 12 af 47

13 betalingsrækker på nedskrivningsengagementer, utilstrækkelige oplysninger om forudsætninger vedrørende regnskabsmæssige skøn, samt manglende kvantitative oplysninger af kreditrisiko på udlånsgrupper (Christensen 2012). Vurderingen af årsrapporten for 2008 er således, at den er så mangelfuld, at den ikke giver et retvisende billede (Christensen 2012). Den korrigerede årsrapport for 2008, udsendt som følge af Fondsrådets (nu Finanstilsynet) regnskabskontrol, indeholder stadig utilstrækkelige oplysninger om forudsætninger vedrørende regnskabsmæssige skøn, samt manglende kvantitative oplysninger af kreditrisiko på udlånsgrupper (Christensen 2012). I 2009 er der til stadighed utilstrækkelige oplysninger omkring forudsætninger vedrørende regnskabsmæssige skøn (Christensen 2012). Revisor har ved revisionen af Amagerbanken i nogle tilfælde, ikke udført revisionen i overensstemmelse med god revisionsskik. Revisionen af årsrapporten for 2008 burde have ført til forbehold, i det årsrapporten indeholdt utilstrækkelige oplysninger om forudsætninger vedrørende regnskabsmæssige skøn, manglende kvantitative oplysninger, manglende nedskrivninger og utilstrækkeligt revisionsbevis i relation til de største engagementer (Christensen 2012). Revisionen af den korrigerende og supplerende information til årsrapporten 2008 burde også have ført til forbehold, i og med oplysninger om forudsætninger vedrørende regnskabsmæssige skøn stadig var utilstrækkelige og der stadig manglede kvantitative oplysninger (Christensen 2012). For revision af 1. kvartal 2009, korrigeret 1. kvartal 2009, review af korrigeret kvartal 2009, årsrapporten 2009, og 1. kvartal 2010 var der til stadighed utilstrækkelige oplysninger omkring forudsætningerne vedrørende regnskabsmæssige skøn (Christensen 2012). Til trods for revisionens mangler, er revisor ikke stævnet i sagen (Larsen 2014(a)) Tønder Bank. Den 5. november 2012 blev der afsagt konkursdekret over Tønder Bank, som følge af en indgivet konkursbegæring af ledelsen (Erhvervsstyrelsen 2013). Det var en følge af, at Fondsrådet (nu Finanstilsynet) pålagde banken at foretage ydereligere nedskrivninger samt at nedregulere bankens ejendomme (Erhvervsstyrelsen 2013). Konkursen af Tønder Bank var en medvirkende årsag til, at der blev fremsat lovforslag om certificeringsordningen, da revisionen var særdeles mangelfuld (Bankrevisor skal godkendes af finanstilsynet 2014). Som mange andre pengeinstitutter der blev nødlidende, havde revisionspåtegningerne til årsrapporterne i årene op til konkursen været uden forbehold og supplerende oplysninger (Bankrevisor skal godkendes af finanstilsynet 2014). Dermed havde revisor legitimeret bankens årsrapporter, som efterfølgende viste sig at være meget kritisable. Erhvervsstyrelsen valgte på baggrund af det udførte revisionsarbejde, at indbringe revisor for Revisornævnet, i det de vurderede at lovgivningen ikke var overholdt (Erhvervsstyrelsen 2013). For revisionen var der 7 forhold som gjorde sig gældende, hvor manglende professionel skepsis og utilstrækkeligt og uegnet revisionsbevis specielt gjorde sig gældende (Erhvervsstyrelsen 2013). Revisor skal ved revision udøve professionel skepsis, hvilket indebære en opmærksomhed på forhold som er modsigende eller rejser tvivl (ISA ). I relation til Tønder Bank har den manglende professionelle skepsis betydet, at væsentlige fejlinformationer har kunnet fremkomme i årsrapporterne. Da det er nødvendigt med tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at understøtte revisionskonklusionen (ISA 500.6), har manglen heraf betydet, at der er givet en utilstrækkelige revisionskonklusion i relation til Tønder Bank. Gennemgående er det ligeledes, at god revisorskik efter Revisorlovens 16 er blevet tilsidesat, som følge af de manglende handlinger hos revisor (Erhvervsstyrelsen 2013). God revisorskik er overtrådt som følge af utilstrækkeligt og uegnet revisionsbevis vedrørende engagementer, utilstrækkelig dokumentation ved værdiansættelse, utilstrækkelige handlinger omkring going concern, mangler i protokollat, utilstrækkelige kvalitetssikringsgennemgang, manglende underskrift fra bestyrelsen på regnskabserklæring og Side 13 af 47

14 utilstrækkelig udformning af erklæring i forbindelse med prospekt (Erhvervsstyrelsen 2013). Revisionen var således på flere områder ikke i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder, hvorfor blandt andet revisors kompetence må drages til tvivl. Der er således tale om en lang række grove overtrædelser i en tid, hvor markedet er ustabilt og derfor forudsætter skærpet skepsis (Erhvervsstyrelsen 2013). Denne sag har derfor også haft en stor betydning for indførslen af Finanstilsynets certificeringsordning, hvis formål netop er at skærpe revisorernes kompetencer Øvrige nødlidende pengeinstitutter. Situationen i de øvrige nødlidende pengeinstitutter, som blev overdraget til Finansiel Stabilitet, er i høj grad sammenlignelige med ovenstående eksempler. Årsagerne til sammenbruddene skyldtes, at pengeinstitutterne havde en høj risikoprofil, som var baseret på en høj udlånsvækst (F.eks. Pedersen & Stenbjerre 2010). Den høje udlånsvækst var specielt centraliseret omkring store engagementer inden for ejendoms- og landbrugsbranchen (F.eks. Bergenser 2014), hvilket fik store konsekvenser da ejendomsmarkedet brød sammen. En medvirkende årsag til sammenbruddene var ligeledes, at der i pengeinstitutterne var en mangelfuld risikostyring og kreditsagsbehandling, hvilket betød en risiko for udlån med særlig høj risiko(ebh Bank n.d.). Tendensen er også den samme, når blikket rettes mod årsrapporterne. Af de pengeinstitutter, som er overdraget til Finansiel Stabilitet, er det bortset fra Amagerbanken kun Fionia Bank i 2008 og Capinordic i 2009, som ikke har blanke revisionspåtegninger (Larsen 2014(a)). Karakteristisk for årsrapporterne var, at pengeinstitutternes risikoprofil ikke var tilstrækkeligt oplyst, hvilket gav et forfejlet billede af pengeinstitutterne (F.eks. Pedersen & Stenbjerre 2010). Ligeledes har Finanstilsynet i nogle tilfælde været inde og pålægge mernedskrivninger, hvilket skyldes det akutelle niveau ikke var retvisende (F.eks. Fode 2012). Regnskabsmæssigt er der således en sammenhæng i de undladelser, som er til stede i årsrapporterne for de nødlidende pengeinstitutter. Revisors udførelse af revisionen har ligeledes været mangelfuld, hvilket har spillet en ikke ubetydelig rolle i forhold til sammenbruddene. Det gælder f.eks., at revisor har undladt at reagere på en utilstrækkelig beskrivelse af risikoprofil (F.eks. Pedersen & Stenbjerre 2010). Ligeledes har revisor erklæret sig om betryggende forretningsgange og interne kontrol, hvilket ikke har været tilfældet (F.eks. Fode 2012). Revisor har ligeledes accepteret en af pengeinstituttet fastsat fortolkning af lovgivning omkring nedskrivninger, hvilket har resulteret i færre nedskrivninger end hvad en korrekt fortolkning ville have ført til (F.eks. Fode 2011). Øvrige forhold giver ligeledes det indtryk, at revisionen af de nødlidende pengeinstitutter har været mangelfuld. Dermed har revisorerne ikke udvist de færdigheder det forventes i medfør af rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant (Revisorloven 16). Specielt må der henses til revisors professionelle kompetence (Revisorloven 16), som i særlig grad er blevet kompromitteret. Endvidere må det erkendes, at revisorerne ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig skeptisk i den planlagte og udførte revision (ISA ). Det bemærkes, at revisor er stævnet i 5 ud af de i alt 13 pengeinstitutter, som er overdraget til Finansiel Stabilitet (Larsen 2014(a)). Det har af den grund været nødvendigt fra lovgivers side at indføre tiltag, som har til formål at gøre revisor kompetent inden for revision af finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter. Dette skulle gerne medføre, at kvaliteten af revisionen øges samt medvirke til, at tilliden til sektoren genskabes. Side 14 af 47

15 2.3. Sammenfatning. Baggrunden for Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisor har været, at en række pengeinstitutter under finanskrisen blev nødlidende, hvorved der blev skabt en manglende tillid til sektoren. Grunden hertil er flere, dels makroøkonomiske forhold, interne forhold i pengeinstitutterne, samt revisionsmæssige forhold. Makroøkonomisk var det specielt udviklingen på boligmarkedet og pengemarkedet, som følge af finanskrisen, der påvirkede pengeinstitutterne. Internt i pengeinstitutterne var det den høje risikoprofil og den generelle kreditkultur, som medførte at institutterne blev nødlidende. Angående revisionsmæssige forhold er det specielt manglende professionel skepsis og manglende kompetencer, hvilket er kommet til udtryk i en lang række forhold, f.eks. ved vurdering af engagementer og utilstrækkeligt revisionsbevis. Dette havde den betydning, at tilliden til den finansielle sektor og revisor blev svækket. Trods de mangle forhold i de nødlidende pengeinstitutter, er det kun i 5 ud af de 13 pengeinstitutter overdraget til Finansiel Stabilitet, hvor revisor indtil videre er blevet stævnet. Baggrunden for Finanstilsynets certificeringsordning er således skabt gennem de nødlidende pengeinstitutter og revisors rolle heri, hvor formålet er at genskabe tilliden gennem en styrkelse af revisors kompetencer. Side 15 af 47

16 3. Revisionskvalitet. Dette afsnit har til formål at redegøre for begrebet revisionskvalitet, hvorudfra effekten af Finanstilsynets certificeringsordning skal vurderes. Der vil i afsnittet tages udgangspunkt i Promoting audit quality (FRC 2006) og What do we know about audit quality? (Francis 2004), som dermed danner grundlaget for begrebet revisionskvalitet. Indledningsvist vil der blive set på What do we know about audit quality? (Francis 2004), hvis formål er at belyse hvad revisionskvalitet egentlig er. Herefter vil der tages fat i Promoting audit quality (FRC 2006), hvis formål er at hjælpe med at vurdere og fremme revisionskvaliteten, hvilket sker ud fra fire primære drivere. Med udgangspunkt heri er baggrunden for vurderingen af Finanstilsynets certificeringsordning skabt What do we know about audit quality? Hvad ved vi egentlig om revisionskvalitet? Det er det spørgsmål, som Francis forsøger at undersøge i sin artikel. Spørgsmålet er relevant, da det er svært at identificere hvad revisionskvalitet egentlig er. Det betyder således også, at det er svært at vurdere og måle revisionskvaliteten. Francis tager fat i forskellige emner, som hjælper med at beskrive hvad revisionskvalitet er. Første emne der ses på er revisionssvigt (Francis 2004), som en faktor der kan give en indikation af revisionskvaliteten. Det er således, at revisionssvigt sker i tilfælde af en lav grad af revisionskvalitet, hvorfor der er en invers sammenhæng mellem revisionssvigt og revisionskvalitet (Francis 2004). Selv med en bred definition af revisionssvigt, som antal af konkurser, er mønsteret få antal af sager (Francis 2004). Få antal af revisionssvigt giver således et billede af, at den generelle revisionskvalitet er relativ høj. Som følge af, at den generelle revisionskvalitet er relativ høj givet de få antal revisionssvigt, kunne det tyde på, at omkostningerne i forhold til fordelene er for høje (Francis 2004). Således beskæftiger næste emne sig med omkostningerne ved revisionen. I den henseende er det relevant at se på revisionshonoraret, der hermed kan belyse omkostningerne ved revisionen. Det findes at omkostningerne er relativ lille, i gennemsnit 0,04 % af omsætningen og 0,03 % af markedsværdien (Francis 2004). Det gør sig ligeledes gældende, at revisionshonoraret udgør en mindre del af omsætningen desto større virksomheden er (Francis 2004). Dette tyder på, at der er nogle stordriftsfordele i takt med virksomhederne bliver større. Herefter rettes blikket mod den forskning, som der har været inden for revisionspåtegninger. Det fremgår, at der i forbindelse hermed er mange type 2 fejl, ukorrekt blank påtegning, samt mange type 1 fejl, ukorrekt modificeret påtegning (Francis 2004). Dette betyder, at revisorer ikke er i stand til korrekt at identificere going concern problemer, hvilket kan være med til at reducere revisionskvaliteten. Endvidere tyder forskningen på, at informationsværdien af en modificeret påtegning er svær at måle, hvilket dels skyldes type 1 fejl (Francis 2004). Trods dette mener Francis, at modificeret påtegninger har en vis informationsværdi og forudsigelsesevne (Francis 2004). Det næste emne ser på differentiering i revisorvalg og forskellen i revisionskvaliteten. Der ses her på forskellen mellem store revisionsvirksomheder, Big 4, og små revisionsvirksomheder, hvor forskning viser, at revision foretaget af store revisionsvirksomheder er af højere kvalitet (Francis 2004). Grunde hertil er, at de har flere ressourcer, at de i højere grad har et omdømme at beskytte, at de i højere grad af uafhængige, samt at revisionshonoraret er større hos store revisionsvirksomheder (Francis 2004). Et større revisionshonorar vil alt andet lige betyde end højere revisionskvalitet, hvad enten det er i form af flere timer eller større ekspertise (Francis 2004). Det er dog ikke kun sondringen mellem store og små revisionsvirksomheder der er relevant, men også andre forhold som branchespecialisering har en positiv effekt på revisionskvaliteten (Francis 2004). Side 16 af 47

17 Alle disse emner giver os et indblik i, hvad vi ved om revisionskvalitet. Vi ved dermed mere om revisionskvalitet, end vi egentlig havde forventet (Francis 2004) Promoting audit quality. At fastlægge begrebet revisionskvalitet er relativt kompliceret, idet der ikke er nogen fastlagt definition, der kan anvendes som en standard (FRC 2006). Det er således nødvendigt at identificere faktorer, som kan være med til at definere begrebet. Besværligheden i at fastlægge revisionskvalitet skyldes blandt andet, at en revisionspåtegning er subjektiv samt har en begrænset gennemsigtighed (FRC 2006). Flere forsøg på at definere revisionskvalitetsbegrebet er karakteriseret ved, at beskrivelsen er på et overordnet plan, hvor revisionspåtegningen skal være støttet op omkring tilstrækkeligt revisionsbevis samt objektive faglige vurderinger (FRC 2006). Sådanne vagt formulerede definitioner danner derfor baggrund for redskaber, som kan være med til at identificere revisionskvalitetsbegrebet. Til hjælp med at vurdere revisionskvaliteten er det FRC s tilgang, at identificere revisionskvalitetsdrivere samt trusler til disse drivere, som er med til at fremme revisionskvaliteten (FRC 2006). Den første driver af revisionskvalitet er den kultur, som er til stede i revisionsvirksomheden (FRC 2006). Det er således af betydning, at revisionsvirksomheden udviser den rette kultur. Dette være at værdsætte kvalitet, som f.eks. vigtigheden af at opfylde det faglige ansvar og respekt for principperne omkring revisions- og etiske standarder (FRC 2006). Selvom en revisionsvirksomhed udviser en kultur der værdsætter kvalitet, er det vigtigt at være opmærksom på faktorer, som kan true denne. Dette kan f.eks. være et overdrevent fokus på at vinde og fastholde revisionskunder, således at der bliver gået på kompromis med kvaliteten (FRC 2006). Den næste revisionskvalitetsdriver er færdigheder og egenskaber blandt revisorerne (FRC 2006). Det er således en væsentlig forudsætning for revisionskvaliteten, at revisionsteamet besidder de kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage revisionen. Det udgør således også en trussel mod revisionskvaliteten i de tilfælde, hvor de rette kompetencer ikke er til stede. Det er f.eks. tilfældet, hvor der er for få revisorer med nødvendig erfaring og ekspertise, samt i tilfælde hvor allokering af medarbejder sker på baggrund af prestige fremfor revisionsrisiko (FRC 2006). En effektiv revisionsproces er ligeledes en driver, som er med til at fremme revisionskvaliteten (FRC 2006). En effektiv revisionsproces kræver f.eks. at revisionsteamet har den struktur, erfaring og viden som er nødvendig, samt at de etiske standarder, herunder integritet, objektivitet og uafhængighed er overholdt (FRC 2006). Ligesom de øvrige drivere, så er den effektive revisionsproces også udsat for trusler, som kan bringe revisionskvaliteten i fare. En af disse trusler er Client capture (FRC 2006), hvor forholdet til klienten er så tæt, at objektiviteten er svækket. Endelig er pålideligheden og anvendeligheden af rapporteringen en driver, som er med til at fremme revisionskvaliteten (FRC 2006). Et vigtigt element i denne henseende er, at der er tillid til påtegningen, da dette også er ensbetydende med tillid til revisionskvaliteten (FRC 2006). En mangel på tillid til påtegningen er dermed også en mangel på tillid til revisionskvaliteten. Det vil således være nødvendigt at hæve revisionskvaliteten, når der opstår situationer med manglende tillid til påtegningen. De fire drivere, som FRC identificere, er således en hjælp til at definere og vurdere revisionskvaliteten. De har alle det til fælles, at de er inden for revisorernes og revisionsvirksomhedernes kontrol. Der eksisterer også faktorer, som er uden for deres kontrol, som kan have en påvirkning på revisionskvaliteten, f.eks. revisionskundens tilgang. Side 17 af 47

18 3.3. Sammenfatning. Til trods for, at begrebet revisionskvalitet er vanskeligt præcist at definere, ved vi en del om begrebet. Dette er båden viden om, hvad revisionskvalitet er og hvilke faktorer, der er med til at fremme revisionskvaliteten. Det gælder blandt andet, at der er et inverst forhold mellem revisionssvigt og revisionskvalitet, således at et højt antal af revisionssvigt er en indikation på problemer med revisionskvaliteten. I relation til revisionspåtegning indeholder disse både type 2 fejl, ukorrekt blank påtegning, samt for mange type 1 fejl, ukorrekt modificeret påtegning, hvilket betyder at revisor langt fra i alle tilfælde er i stand til at opdage going concern problemer. Det gælder endvidere, at et højere revisionshonorar alt andet lige er ensbetydende med en højere revisionskvalitet. Hertil gælder det også, at revisorvalget har betydning for kvaliteten, hvor revision af store revisionsvirksomheder bidrager til en højere revisionskvalitet. Dertil er der identificeret nogle faktorer, som har en indvirkning på revisionskvaliteten. Der er her tale om kulturen i revisionsvirksomheden, revisors kompetencer, revisionsprocessen og pålideligheden af revisionspåtegningen. Disse fire drivere er med til at sikre revisionskvaliteten, samt identificere trusler mod denne. Ud fra den viden omkring revisionskvalitet er det relevant at se på, hvorledes Finanstilsynets certificeringsordning er med til at sikre revisionskvaliteten og dermed tilliden til den finansielle sektor og revisorerne. Side 18 af 47

19 4. Certificeringskrav. Dette afsnit har til formål at gennemgå de certificeringskrav, som der stilles i medfør af Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer (Certificeringsordningen). I afsnittet vil der indledningsvist blive set på de certificerings- og efteruddannelseskrav, der er til statsautoriserede revisorer i henhold til Revisorloven og Bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer (Efteruddannelsesbekendtgørelsen). Dermed opnås der en forståelse for de grundlæggende krav, som der stilles til statsautoriserede revisorer. Herefter fokuseres der på de yderligere certificerings- og efteruddannelseskrav, som der stilles af Finanstilsynet i medfør af certificeringsordningen og efteruddannelsesbekendtgørelsen. Der opnås derved et kendskab til Finanstilsynets svar på de omstændigheder, som under finanskrisen var medvirkende til en række pengeinstitutters sammenbrud Certificerings- og efteruddannelseskrav til statsautoriserede revisorer Certificeringskrav. I Revisorloven er det fastslået, at lovens anvendelsesområde omfatter betingelserne for godkendelse og registrering af revisorer og revisionsvirksomheder (Revisorloven 1). De nærmere betingelser for godkendelse med videre findes i lovens kapitel 2. Idet afsnittet her tager udgangspunkt i certificeringskravene til statsautoriserede revisorer, vil der i Revisorloven blive fokuseret på 3 og 10, som omhandler godkendelse som statsautoriseret revisor og anden godkendelse som revisor. Det fremgår af loven, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Nu Erhvervsstyrelsen) kan godkende en person som statsautoriseret revisor (Revisorloven 3, stk. 1), såfremt vedkommende overholder kravene i Revisorloven 3, stk. 1, nr Den første betingelse for at blive godkendt som statsautoriseret revisor er et bopælskrav, her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med (Revisorloven 3, stk. 1, nr. 1). EU har f.eks. indgået aftale med Schweiz, der hverken er medlem af EU eller EØS (KPMG 2010). Dermed er der knyttet et bopælskrav til godkendelsen som statsautoriseret revisor, som indebærer lande ud over Danmark. Den anden betingelse er, at vedkommende er myndig og ikke under værgemål eller samværgemål (Revisorloven 3, stk. 1, nr. 2). Da myndighedsalderen i Danmark er 18 år (Værgemålsloven 1, stk. 1), er denne betingelse ikke særlig afgrænsende, da efterfølgende betingelser forudsætter en vis alder over denne. I relation til værgemål, kan dette iværksættes, hvis vedkommende har alvorligt svækket helbred, f.eks. svær demens, samt ikke kan varetage sine anliggender (Værgemålsloven 5, stk. 1). Ved samværgemål anmoder vedkommende selv om hjælp til varetagelse af økonomiske anliggender, f.eks. i tilfælde af svækket helbred (Værgemålsloven 7, stk. 1). Det findes derfor rimeligt, at personer under værgemål eller samværgemål ikke kan godkendes. Dette begrunder i, at de ikke kan varetage deres egne anliggender, hvorfor de heller ikke formodes at kunne varetage andres. Det er endvidere en betingelse for godkendelse som statsautoriseret revisor, at vedkommende ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs (Revisorloven 3, stk. 1, nr. 3). En skyldner, som ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående (Konkursloven 17, stk. 2) er insolvent, og derved kan tages under rekonstruktionsbehandling eller konkurs (Konkursloven 11 og 17). Det er derfor ikke muligt for insolvente personer at blive godkendt, hvis de selv eller en fordringshaver har begæret en rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Betingelsen er velbegrundet, da der kan opstå en forpligtelse hos Side 19 af 47

20 den statsautoriserede revisor, og som følge af en allerede konstateret insolvens kan vedkommende ikke opfylde denne. Den fjerde betingelse som skal være opfyldt er, at vedkommende skal have bestået en særlig eksamen (Revisorloven 3, stk. 1, nr. 4). Det er Erhvervsstyrelsen, som fastsætter bestemmelserne omkring den særlige eksamen (Revisorloven 33, stk. 6), hvilke findes i Bekendtgørelse nr om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer m.v. (Eksamensbekendtgørelsen). For at blive indstillet til revisoreksamen er der to forudsætninger, som skal være overholdt. For det første kræver det, at vedkommende har bestået revisorkandidateksamen (cand.merc.aud.) eller anden kandidateksamen suppleret med uddannelseselementer, som opfylder adgangskravene til cand.merc.aud.-studiet samt indeholder fag der svarer til fagene på cand.merc.aud.-studiet (Eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 1). For det andet er det en betingelse, at vedkommende efter det fyldte 18. år, i mindst tre år har deltaget i opgaver vedrørende revision af årsregnskaber, koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer under tilsyn af godkendt revisor (Eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1, nr. 2) og mindst et år efter bestået kandidatuddannelse, samt at mindst to år har ligget inden for de seneste tre år (Eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1, nr. 2). Det er endvidere muligt for Erhvervsstyrelsen at undtage fra eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1, nr. 2, hvilket er relevant i forhold til erfaring fra udlandet (Eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 2). I relation hertil ses det, at myndighedskravet ikke er særlig afgrænsende, da bestemmelsen her forudsætter en højere alder. Den femte betingelse for godkendelse som statsautoriseret revisor svarer til eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1, nr. 2, som er gennemgået ovenfor. Det fremgår dog, at opgaverne skal være udført i en revisionsvirksomhed, for at godkendelsen kan opnås (Revisorloven 3, stk. 2). Den sjette og sidste betingelse for godkendelse er en forsikringsbetingelsen, hvor vedkommende skal være forsikret mod økonomiske krav (Revisorloven 3, stk. 1, nr. 6). Forsikringen skal dække økonomiske krav, som bliver rejst i forbindelse med erklæringsafgivelse med sikkerhed (Revisorloven 1, stk. 2), samt andre erklæringer i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende til hvervgivers eget brug (Revisorloven 1, stk. 3) (Revisorloven 3, stk. 1, nr. 6). Det er dermed en følge, at forsikringen ikke dækker øvrige ydelser uden for erklæringsområdet, f.eks. rådgivningsydelser og private handlinger. Forsikringsreglerne fastsættes af Erhvervsstyrelsen, herunder omfang, art og tidsmæssigudstrækning (Revisorloven 3, stk. 4). Reglerne findes endvidere i Bekendtgørelse nr. 661 om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring (Forsikringsbekendtgørelsen). Det fremgår af forsikringsbekendtgørelsen, at der er tale om dels en lovpligtig garantistillelse og dels en lovpligtig ansvarsforsikring (Forsikringsbekendtgørelsen 1 og 8). Garantistillelsen sker i form af en selvskyldner, hvor garantistillelsen skal beløbe sig på mindst kr. pr. godkendt revisor pr. år (Forsikringsbekendtgørelsen 1 og 4). Det endelige tab skal dog bæres af revisor, da garantistilleren har fuld regres (Langsted, Andersen & Kiertzner 2013). Hvad angår ansvarsforsikringen, skal den dække erstatningsansvar over for en godkendt revisors simple uagtsomme forhold, hvor dækningssummen pr. år beløber sig på henholdsvis mindst 20 mio. kr., mindst 2 mio. kr. multipliceret med antal godkendte revisorer og mindst 2 mio. kr. pr. godkendt revisor (Forsikringsbekendtgørelsen 8). Forsikringsbetingelsen sikre, at ved erklæringsafgivelse er klienten sikker på, at den godkendte revisor er forsikret mod et eventuelt erstatningsansvar. Det skal dog bemærkes ved ydelser uden for erklæringsområdet, at det er op til klienten selv at sikre, at den godkendte revisor er dækket af en forsikring. Det forventes dog, at den godkendte revisor ved ydelser uden for erklæringsområdet er forsikret, ikke blot for at dække klienten, men også for at dække sig selv (Langsted, Andersen & Kiertzner 2013). Side 20 af 47