Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder"

Transkript

1 Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Moesgård Museum Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318) Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr

2 Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318) Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udgravningerne ved OBM 3790 Ågård Nord 1 i 2006 og 2007, der blev forestået af Mads Runge og Michael Jakobsen, blev der bl.a. påtruffet bebyggelsesspor fra romersk jernalder sandsynligvis fra begyndelsen af yngre romersk jernalder. Under udgravningen blev der udtaget jordprøver til flotering fra samtlige tagbærende stolper i husene samt i et udvalg af nedgravninger og gruber. Prøverne blev efter hver udgravningssæson sendt til Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelige afdeling til videre behandling. Prøvebehandling Alle prøverne blev indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Aakær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg. I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet såsom forkullede planterester og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske gennemsyn fremgår af tabel 1. Det kursoriske gennemsyn viste, at flere af prøverne indeholdt forholdsvis store mængder planterester i form af dyrkede afgrøder og ukrudt. Af dyrkede afgrøder blev der særligt observeret en stor mængde hør og sæd- 1 OBM 3790 (FHM 4296/318) Ågård Nord. Seden sogn, Åsum herred, Odense amt. Sted nr UTM: / Zone 32. 1

3 X-NR EGNET TIL ANALYSE? ANTAL KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 30 Ja 50 0 XXX (Knogle. Brændt knogle) Avnklædt byg. Brød?hvede 33 Nej 10 0 XXX (Keramik. Knogle. Tand. Flint) Avnklædt byg 34 Nej 5 0 X (Brændt ler. Knogle) Havre. Byg 35 Nej 1 0 X Hør 36 Nej 5 0 XXX Hvede. Byg 37 Nej 0 5 X (Knogle) 38 Nej 0 0 X (Knogle) 39 Nej 1 5 X (Knogle) Byg 40 Nej <5 0 XX Byg. Hør 41 Ja XXX (Keramik. Knogle) Byg. Hør. Sæddodder, bl.a. stor klump af sammenbrændt sæddodder 42 Ja 50 0 XXX (Keramik) Avnklædt byg. Lidt hør 43 Nej 0 0 XXXXX* (Knogle) *Rigtig meget trækul 44 Nej 5 0 XXXXX (Keramik. Brændt knogle) Avnklædt byg 45 Ja 100ml* 0 X (Keramik. Knogle) *Stort set udelukkende avnklædt byg 46 Evt XX (Tand) Avnklædt byg 53 Ja 40 0 XXX (Keramik. Knogle) Avnklædt byg. Brødhvede. Hør. Sæddodder, bl.a. sammenbrændt sæddodderklump 54 Ja >100 0 XXX (Keramik. Knogle) Avnklædt byg. Hør. Sæddodder 55 Ja 105ml* 105ml* (Keramik. Knogle) *Prøve bestod stort set udelukkende af sæddodder, hør samt enkelte avnklædt byg 56 Ja XXX (Keramik. Knogle) Hør. Sæddodder?. Avnklædt byg 57 Nej 0 0 XXX (Flint) 61 Evt XX (Keramik. Bl.a. rand) Byg. Emmerlignende?? Hvede. Hør. Sæddodder 62 Nej <5 0 X (Keramik. Knogle) Byg 63 Nej 2 0 XX (Knogle) 64 Nej 0 0 XX (Knogle) Hør 65 Nej 10 0 XX (Keramik. Flint) Hør. Byg 66 Nej 5 0 XX (Brændt knogle) Byg. Hør 67 Evt XXX (Keramik. Knogle) Hvede. Byg. Hør 68 Nej <10 0 XX (Knogle) Avneklædt 69 Nej 5 0 XX (Knogle) Hvede. Byg 70 Nej 0 0 XX (Knogle) Snavset prøve 71 Evt. <5 0 XX (Keramik). Byg. 1 stk. mulig emmer 95 Nej 0 0 XXXXX Meget trækul 96 Nej 0 0 XX 41 Nej Nej 0 0 X (Keramik. Brændt knogle) 98 Nej 0 0 XX (Knogle) Draphavre 99 Nej 0 0 X 100 Nej <5 0 XXX Byg 1 stk. med spire 102 Nej <5 0 XX 117 Evt XX (Knogle) Avneklædt 118 Evt. 5 5 XX (Knogle. Keramik) Avneklædt byg. Emmerlignende?? Hvede Sæddodder 126 Nej 0 0 XXX 142 Evt. 1 0 X (Knogle) 1 stk. draphavre 191 Nej 0 0 xx (Brændt knogle) 214 Nej 1 0 xx 215 Nej 0 0 x (Keramik m. ornamentik) Mest grus 216 Nej 1 0 x (Keramik) 217 Nej 0 0 x (Flint) 219 Nej 0 0 xxx 220 Nej <5 0 xx (Flint) Byg 221 Nej 0 0 xx 222 Nej 0 0 x Mest grus 239 Nej 0 0 x 240 Nej 0 0 x 241 Nej < xx 242 Nej 0 2 x Mest grus 243 Nej 0 0 x 244 Nej x 245 Nej 6 0 x (Brændt knogle) Byg 246 Nej 0 0 x Mest grus 248 Nej 1 <5 xx (Keramik. Brændt knogle) Byg. Chenopodium album + Galium sp. 249 Nej 0 0 x Mest grus 250 Nej <5 <5 xx (Brændt knogle. Keramik. Flint) Bl.a. byg og Galium sp. 251 Nej 0 0 xx 253 Nej 0 0 xx (Brændt knogle) Brændt knogle 254 Nej 0 0 x (Flint) 256 Nej xx (Brændt knogle. Flint) Dårligt bevaret. Bl.a. byg 257 Nej <5 0 xx (Brændt knogle) Dårligt bevaret 259 Nej <5 0 xx (Brændt knogle) Dårligt bevaret. Byg? 260 Nej <5 <5 xx (Keramik) Bl.a. byg 264 Nej 2 1 xx (Brændt ler) Byg. Galium sp. 2

4 X-NR EGNET TIL ANALYSE? ANTAL KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 265 Nej x (Keramik. Brændt knogle) Byg + Hvede 267 Nej <5 0 xxx (Keramik) Dårligt bevaret. Byg? 268 Nej <5 0 xx (Brændt knogle) Dårligt bevaret 269 Nej 0 0 xx (Brændt knogle) Brændt knogle. Kornfragmenter 270 Nej 0 0 xxx (Keramik. Flint) Slagge? 271 Nej <5 0 xxx (Brændt ler) Trækulsfnuller 272 Nej 0 0 x 291 Nej 0 1 x (Keramik. Flint) 297 Nej 0 0 xxxx Mange store trækulsstykker 321 Nej 0 1 x 322 Nej 0 0 x (Keramik) Mest moderne rødder 323 Nej 3 0 x Bl.a. byg 324 Nej 0 0 x (Klo?) 325 Nej 0 0 x 326 Nej xx (Brændt knogle) Bl.a. byg 327 Nej 0 0 x Mest moderne rødder 328 Nej 0 0 x Forstenede koraller? (Enkelte udtaget til afdeling) 330 Nej 1 0 x (Flint) Byg 331 Nej 5 1 x Dårligt bevaret. Bl.a. byg 332 Nej 3 0 x cf. Hvede? 333 Nej 2 3 x (Brændt knogle) Byg. Polygonum sp. 334 Nej 0 0 x 335 Nej 0 0 xx 336 Nej 0 0 x 1 kornfragment 359 Nej 0 0 xx (Keramik. Brændt ler. Brændt knogle. Flint) Kornfragmenter 360 Nej 0 0 x 370 Nej 0 0 x 371 Nej x 372 Nej <5 <5 xx (Brændt ler) Bl.a. byg 373 Nej 0 0 x (Keramik) Kornfragmenter 374 Nej x (Brændt ler) Dårligt bevaret 375 Nej 0 0 x 376 Nej x Bl.a. byg og hvede 377 Nej 3 0 x Byg. Hvede 378 Nej 0 0 x (Flint) 379 Nej 0 0 x (Keramik) 380 Nej 0 0 x (Perle?) 387 Nej xx (Flint) Kornfragmenter 388 Evt xx Byg. Hvede 389 Nej 0 0 xx (Keramik. Brændt ler. Flint) 390 Nej x Dårligt bevaret. Bl.a. byg 391 Nej xx (Flint. Brændt ler) Få store trækulsstykker. Bl.a. byg 392 Nej 0 2 x (Brændt ler) Kornfragmenter 393 Nej 2 0 xx (Flint) Dårligt bevaret 394 Nej 0 <5 xx (Keramik) Trækulsfnuller 395 Nej 2 0 x Bl.a. cf. Havre 396 Nej 0 0 x 397 Nej 0 1 x Chenopodium album 398 Nej 2 0 xx (Brændt ler) Dårligt bevaret 400 Nej 0 0 x 401 Nej 0 0 x 402 Nej 0 0 x BAX 402 Nej 0 0 xxx BSF 416 Nej 0 0 x (Flint) 463 Nej 0 0 x (Keramik) 464 Nej 0 0 x 466 Nej 0 0 x 467 Nej 0 0 x 468 Nej 0 0 x (Flint) 469 Nej 0 1 x (Flint) 470 Nej 0 0 x (Flint) Mest moderne rødder 478 Nej 0 0 x 492 Nej 0 0 xx (Brændt ler) Trækulsfnuller 501 Nej 0 0 x (Flint. Flintskraber) 503 Nej 0 0 xxx (Keramik) 616 Nej x (Flint. Brændt ler) 617 Nej 0 0 x 620 Nej 0 0 xxx 621 Nej 0 0 xxx Få store stykker trækul Tabel 1. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst og xxxxx er størst. ( ) henviser til fund i floteringsresten. 3

5 dodder i flere af prøverne, men også avnklædt byg og flere forskellige hvedesorter blev fundet. Der var kun få tegn på indsamling af vilde planter, mens der til gengæld forekom mindre mængder ukrudtsfrø, hovedsagligt markukrudt, i flere prøver. Gennemgang af de analyserede prøver På baggrund af det kursoriske gennemsyn blev i alt 16 prøver udvalgt til endelig analyse. Prøverne er de mest lovende fra langhus K1 og to af K1 s mulige økonomibygninger K2 og K5 samt to prøver fra det mulige hegn omkring gårdskomplekset. På grund af tidsmangel blev de mindre lovende prøver fra den mulige økonomibygning K4 ikke undersøgt. Med hensyn til K2 og K5 er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en risiko for sammenblanding af makrofossiler fra K2 og K5, idet det ene hus har afløst det andet uden at flytte nævneværdigt. Dermed er der en risiko for, at makrofossiler fra den yngste fase kan være iblandet makrofossilerne fra den ældste fase, da de ældste makrofossiler sandsynligvis har været at finde i muldjorden, da det yngste hus blev opført, og dermed kan være faldet ned i det yngste hus stolpehuller. Derudover blev prøverne x71 og x388 undersøgt på grund af deres mulige indhold af emmer samt x142, hvori der var observeret en rodknold fra draphavre. Langhus K1 (prøve x61 og x67) De to nærmere analyserede prøver fra langhuset blev udtaget i henholdsvis det sydøstlige tagbærende stolpehul (x61) og det sydlige tagbærende stolpehul i andet stolpesæt fra vest (x67) (fig. 1). Blandt kornsorterne var byg dominerende, mens hvede kun fandtes i ganske få eksemplarer (tabel 2). De nærmere bestemte kornkerner fra byggen var alle fra avnklædt byg, så det er meget sandsynligt, at kun denne bygsort var til stede i langhuset i den pågældende periode. Nogle af hvedekernerne kan bestemmes som mulig emmer, men mulige speltkerner er også fundet, så begge sorter har sandsynligvis været til stede i langhuset. Byg og hvede var ikke de eneste dyrkede arter i prøverne. Også hør og sæddodder blev fundet om end i meget beskeden mængde. Ligeledes var der også kun ganske få ukrudtsfrø i prøverne, og her var der fortrinsvis tale om markukrudt som hvidmelet gåsefod og bleg-/fersken pileurt m.fl. (tabel 2). Generelt er der kun ganske få spredte makrofossiler i samtlige prøver fra K1. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere noget om funktionsinddeling af huset ud fra makrofossilernes fordeling. Intet tyder på, at kornet og sæddodder- og hør-frøene/-planterne har været opbevaret inden i selve langhuset, da der så burde forefindes makrofossiler i langt større antal. I stedet må konklusionen af de spredte fåtallige makrofossiler fra hvede, byg, sæddodder og hør være, at de har været udnyttet inde i huset, men hvor og præcist hvordan må stå hen i det uvisse. Alle fire afgrøder kan være udnyttet som føde, mens der også kan være udvundet olie fra de olieholdige planter hør og sæddodder. 4

6 Figur 1. Gårdsanlægget med langhus K1 og økonomibygningerne K2, K4 og K5. Anlægsnumre og floteringsprøvernes x-numre er skrevet ind. Den mulige økonomibygning K2 (prøve x41-46) Prøverne fra det midterste sæt tagbærende stolper blev ikke analyseret nærmere, da den sydlige prøve kun indeholdt ganske få kornkerner, og der slet ikke blev observeret makrofossiler i den nordlige (tabel 1). De øvrige tagbærende stolpehuller indeholdt alle mange makrofossiler, som blev analyseret nærmere (fig. 1). I bygningen som helhed blev der fundet store mængder avnklædt byg, emmer/spelt samt hør og sæddodder. Desuden blev der fundet forholdsvis mange kerner af havre, mens der kun blev fundet ganske få mulige kerner fra brødhvede og ukrudtsfrø (tabel 2). I K2 er fordelingen af makrofossilerne meget interessant. Der ser ud til at være en klar og fast inddeling af bygningen. Prøverne x45 og x46 fra den vestlige del af huset er klart domineret af kornkerner (tabel 2). Blandt kornet er den avnklædte byg dominerende, mens hvede i form af emmer eller spelt ikke findes nær så hyppigt, men de findes dog i en forholdsvis stor mængde. Derimod findes havre kun i meget små mængder, hvilket kunne antyde, at denne sort ikke har været selvstændigt dyrket, men forekom som ukrudt i avnklædt byg- og emmer-/speltmarkerne. Både byggen og hveden ser ud til at være i hvert fald delvist renset, idet der kun forekommer ganske få ukrudstfrø i prøverne. Dette kan dog også skyldes ukrudtsfrie marker. De ganske få frø fra hør og sæddodder fra x45 skal muligvis også betragtes som ukrudt, eller som indslag fra tidligere dyrkning på markerne. Det er også muligt, at de oprindeligt stammer fra den anden ende af bygningen og er slæbt med hen i vestenden. Den østlige ende af bygningen (prøve x41 og x42) er nemlig klart domineret af hør- og sæddodderfrø, mens der kun forekommer forholdsvis få kornkerner i form af avnklædt byg og forskellige hvedesorter (tabel 2). Det er altså hør og sæddodder, der er hovedafgrøden i denne ende af bygningen. Spørgsmålet er så, om man kun har dyrket hør, og om sæddodder er at betragte som en ukrudt, eller om sæddodder også blev anset som en afgrøde? Forhol- 5

7 x-nr Prøvestørrelse ml Avena sp Havre Hordeum vulgare var. vulgare Avnklædt byg Hordeum vulgare sp Byg Triticum aestivum 2 32 Brødhvede Triticum cf. aestivum Mulig brødhvede Triticum cf. dicoccum Mulig emmer Triticum dicoccum/spelta Emmer/spelt Triticum cf. spelta Mulig spelt Triticum sp Hvede Triticum sp., avnbase 1 1 Hvede, avnbase Cerealia indet f f f ml frag f ml frag ml frag 32f f f f 2f f f 6f f Korn Arrhenatherum elatius 1 Draphavre Camelina sativa ml (ca frø) Sæddodder Linum usitatissimum ml (ca frø) Hør Rubus cf. ideaus 1 Mulig hindbær Bromus/Avena sp. 1 Hejre/havre Chenopodium album Hvidmelet gåsefod Fallopia convolvulus 5 Snerle pileurt Galium sp. 2 1 Snerre Persicaria merculosa/ lapathifolium Ferskenbladet / Blegbladet pileurt Plantago lanceolata 1 Lancetbladet vejbred Poaceae sp Græs cf. Poaceae sp. 1 Mulig græs Polygonum aviculare Vejpileurt Polygonum sp. 3 1 Pileurt Potentilla sp. 1 Potentil Ranunculus cf. acris 2 Mulig bidende ranunkel cf. Ranunculus flammula 2 Mulig kær-ranunkel Ranunuculus cf. sceleratus 1 Mulig tigger ranunkel Ranunuculus sp. 5 1 Ranunkel Rumex acetosella Rødknæ Scirpus sp Kogleaks Spergula arvensis Spergel Stellaria sp. 1 Fladstjerne Stellaria/Cerastium sp. 1 Fladstjerne / Hønsetarm Thlaspi arvense Almindelig pengeurt cf. Thlaspi arvense 1 Mulig almindelig pengeurt cf. Trifolium sp. 2 Mulig kløver Urtica dioica 1 Stor nælde cf. Viola sp. 2 Mulig viol Indet Ubestemmelig Trækul xxx xxx xxx x xx xxx xxx xxx xx xxx xx xx xx x xx Tabel 2. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra Ågård Nord. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst og xxxxx er størst. Bæmrkninger: x41) 1 cm3 klump af Camelina sativa, x45) Flere små kornkerner, x53) 30 cm3 klump af Camelina sativa + 5 mindre klumper. Flere små kornkerner, x54) 9 mindre klumper Camelina sativa, x55) Optalt 2 ml. Linum til 520 frø og 2 ml. hele Camelina til 2430 frø. Der er dog mange fragmenterede Camelina. Flere klumper sammenbrændt Linum og Camelina - enkelte indeh. begge arter, x56) 1 lille klump Camelina sativa. 6

8 det mellem hør og sæddodder både hvad angår antal og volumen er på en sådan måde, at det er meget svært at forestille sig, at sæddodder blot er en ukrudtsplante. Den forekommer med en sådan hyppighed, og frøet varierer meget i størrelse fra hørfrøet, så det ikke burde være svært at få den renset fra, hvis det var det, man ønskede. Sæddodderen bør derfor ikke betragtes som en ukrudtsplante, men som en nytteplante. Om den har vokset på egne marker, eller om den blev dyrket sammen med hør, er det dog svært at svare på, idet det ikke er muligt i disse to prøver at se, om de to arter blev opbevaret hver for sig. Blev de det, er det mest sandsynligt, at de også blev dyrket hver for sig, mens det er højst sandsynligt, at de blev dyrket sammen, hvis de blev opbevaret sammen. Ud fra makrofossilanalysen kan det konkluderes, at der højst sandsynligt er tale om en økonomibygning, hvor man opbevarede de dyrkede afgrøder. Afgrøderne blev tilsyneladende opbevaret efter et meget fast mønster, da billedet ellers ville have været mere udvisket. Kornet blev i denne bygning opbevaret (delvist renset) i den vestlige ende, sandsynligt hovedsageligt i den nordre del, da kornet fortrinsvis er fundet i x45 (fig. 1). I bygningens midte har der tilsyneladende ikke været opbevaret noget, og der er heller ingen tegn på, at der er tale om et aktivitetsområde, så det er muligt, at der er tale om et indgangsparti. Mod øst har man opbevaret de olieholdige planter hør og sæddodder igen tilsyneladende hovedsageligt mod nord i nærheden af den tagbærende stolpe, hvorfra x41 er udtaget. Den mulige økonomibygning K5 (prøve x53-57) og K4 (x33-36) Der blev ikke udtaget en prøve fra det sydøstligste tagbærende stolpehul, mens det nordøstligste tagbærende stolpehul kun indeholdt så få makrofossiler, at en nærmere analyse ikke blev foretaget (fig. 1). De øvrige tagbærende stolpehuller i bygningen samt nedgravningen i det nordvestligste tagbærende stolpehul (x30) indeholdt alle mange makrofossiler, som blev analyseret nærmere. I bygningen som helhed blev der fundet endog meget store mængder sæddodder og hør samt en smule korn fortrinsvis i form af avnklædt byg, men også en smule havre, muligvis brødhvede og emmer/spelt. Fordelingen af de forskellige sorter er ikke nær så klar som i K2, idet hør og sæddodder findes i store mængder i alle fire prøver (tabel 1), ligesom der findes kornkerner i alle de nærmere analyserede prøver. Der er dog ingen tvivl om, at der har været et lager af hør og sæddodder sandsynligvis i hele den vestlige del af bygningen, da særligt x53 og x55 indeholder store mængder hør og sæddodder, heraf en del i større eller mindre klumper af sammenbrændte frø. Spørgsmålet er så, hvad kornkernerne repræsenterer? Umiddelbart kan det se ud til, at der oprindeligt kan have været et lager af avnklædt byg i nærheden af de to vestligste stolpehuller. Så umiddelbart må K5 tolkes som en økonomibygning, hvori der var oplagret olieholdige planter hør og sæddodder, muligvis har der tidligere også været oplagret korn. I den forbindelse kunne det måske være interessant at vende opmærksomheden mod den ikke nærmere analyserede mulige udbygning K4. Her er der kun fundet ganske få makrofossiler (tabel 1), men der er fortrinsvis tale om kornkerner fra byg, hvede og havre og kun meget få frø fra hør og sæddodder. Det er derfor muligt, at K4 kan have været en økonomibygning, hvori der blev oplagret korn. I den forbindelse kunne det måske være interessant at se nærmere på prøverne fra K4, hvis der engang bliver mulighed for det. 7

9 Hvis K4 ses i sammenhæng med K5 og til dels K2, vil en oplagt tolkning ud fra makrofossilerne være, at K2 er den ældste fase af udbygningerne, idet der blev oplagret både korn og olieholdige frø i hver sin ende. Efter at K2 blev nedlagt, kan den være efterfulgt af K5, hvor man til en start opbevarede både korn og olieholdige frø. Senere er det så muligt, at man har valgt at bruge K5 til udelukkende at oplagre de olieholdige planter i, mens man byggede et nyt udhus til kornet (K4). Dette er en mulig tolkning af udbygningerne, men der er selvfølgelig mange andre mulige tolkninger. Fundene af makrofossiler fra x53-56 kan også være med til at belyse problematikken omkring forholdet mellem hør og sæddodder. I alle prøverne forekommer sæddodder i sammenbrændte klumper, mens klumper af hør kun forekommer i x55. Grunden til, at en del af sæddodderen og hørret forekommer i tæt sammenbrændte klumper, kunne muligvis være, at det har været opbevaret i en eller anden form for beholder, hvilket også umiddelbart virker logisk. De fleste klumper består som nævnt mestendels af rent sæddodder, men fra x55 findes klumper, hvori der både forekommer hør og sæddodder, samt flere hørfrø hvorpå der er fastbrændt et sæddodderfrø. Disse fund kunne pege i retningen af, at hør og sæddodder blev opbevaret sammen og dermed også sandsynligvis blev dyrket sammen. Det er dog selvfølgelig også muligt, at sammenblandingen er sket under eller efter oplagringen. Hvis hør og sæddodder rent faktisk blev dyrket sammen, peger det i retning af, at det er de olieholdige frø, man har udnyttet frem for plantestænglerne, da der ikke kendes fund af sæddodderstængler, der er blevet udnyttet til f.eks. klæde, som det kendes i forbindelse med hør. Dette virker også logisk, da det er frøene, der tydeligvis er oplagret i udbygningerne. Med hensyn til ukrudtsfrøene er der ikke meget at bemærke for K5 ud over, at der er forholdsvis få ukrudtsfrø i prøverne, og hovedparten af disse frø stammer fra mulige markukrudtsplanter. Disse frø er sandsynligvis kommet ind med afgrøden i forbindelse med høstning af afgrøder, som kun har været delvist rensede før oplagring. Mulig offergrube OF (x30) X30, som stammer fra en nedgravning i K5 s nordvestligste tagbærende stolpe, ser ikke umiddelbart ud til at være en offergrube for afgrøder, men det er selvfølgelig muligt, at der har været ofret andet end korn/frø i den. Indholdet af makrofossiler peger i retning af, at de stammer fra de ældre faser i bygningen (K2 og K5), idet indholdet svarer til indholdet fra disse bygningers prøver blot i et langt mindre omfang. Det vil sige, at der sandsynligvis er tale om makrofossiler fra de ældre faser, som ved et tilfælde er havnet i grube OF i forbindelse med dens gravning eller opfyldning. Hegn K8 (x ) Fra hegnet var to prøver egnede til en nærmere analyse (tabel 2 & fig. 1). I begge prøver blev der fundet kornkerner, fortrinsvis i form af avnklædt byg, men også en smule emmer/spelt samt ganske få frø fra hør, sæddodder og markukrudt. Overordnet set stemmer denne fundsammensætning fint overens med fundene af makrofossiler i gårdsanlægget. Umiddelbart føjer disse to prøver intet nyt til lokaliteten, men det er dog sandsynligt, at makrofossilerne skal ses i sammenhæng med makrofossilerne fra bygningerne og sandsynligvis oprindeligt stammer herfra. 8

10 X388 fra K22 X388 stammer fra et tagbærende stolpehul i K22. Der forekommer enkelte kornkerner i prøven, som dog hovedsageligt er så dårligt bevaret, at de ikke kan bestemmes, men der forekommer både avnklædt byg og mulig emmer i prøven. Desuden fandtes der enkelte ukrudtsfrø. Det mest interessante ved prøven er ét enkelt undseligt frø. Det stammer nemlig sandsynligvis fra et hindbær. Det kan selvfølgelig være havnet på bopladsen tilfældigt, men det kan også være et tegn på en indsamling af vilde bær og planter, som ville være naturlig, og som kendes fra alle forhistoriske perioder, men som ofte er svær at spore i makrofossilmaterialet. X142 fra K7 X142 stammer fra et tagbærende stolpehul i K7. Ligesom x388 er det én makrofossil, der gør denne prøve interessant. Der er nemlig fundet en rodknold fra draphavre. Disse rodknolde er spiselige og er af denne årsag sandsynligvis indsamlet til forråd. Indtil for nylig har disse rodknolde været meget sjældne fund, men efterhånden dukker der flere og flere op på Fyn enkelte fra bopladser som her, men også fra gravfelter som OBM 3825 Brudager. Opsamling Kornet og kornets behandling Avnklædt byg er den klart dominerende kornsort på lokaliteten, mens emmer eller spelt også forekommer i en sådan mængde, at de må være at betragte som selvstændigt dyrkede afgrøder. Til gengæld er det usandsynligt, at brødhvede og havre har været selvstændigt dyrket. I stedet har disse kornsorter sandsynligvis forekommet som ukrudt på byg- og emmer-/ speltmarkerne. Selve agerbrugsprocesserne er det ud fra fundene svært at udtale sig om, idet der kun er meget få ukrudtsfrø i prøverne og kun én avnbase. Umiddelbart er det muligt at konkludere, til dels ud fra andre fund, at afgrøderne (inkl. hør og sæddodder) sandsynligvis har været oplagret delvist rensede, idet der fortrinsvis er tale om frø fra mulige markukrudtsplanter, og en stor del af frøene er nogenlunde på størrelse med kornkerner, hvorved de er svære at sortere fra kornkerner ved sigtning og lignende. En anden mulig, men ikke så sandsynlig, forklaring kan være, at markerne har været stort set fri for ukrudt pga. lugning. Byggen har sandsynligvis været oplagret tærsket, mens emmeren/spelten sandsynligvis har været opbevaret i avnerne på trods af de manglende fund af avnbaser og aksled (Hillman 1981, s. 138; 1984, s. 4, s. 8). Hvorvidt markerne var gødskede, og hvordan høsten foregik, er det desværre ikke muligt at udtale sig om ud fra fundene, men fund fra Drengsted viser, at markerne blev gødet om end ikke hvert år (Mikkelsen & Nørbach 2003, s. 203), mens fund fra Overbygård peger i retning af, at høstningen er foregået lavt på stråene (Henriksen & Robinson 1994, s. 27). 9

11 Hør og sæddodder Både hør og sæddodder forekommer i så store mængder, at det må anses for sandsynligt, at begge planter har været dyrket som afgrøder. Tilsyneladende er de dyrket sammen, hvilket medfører, at de sandsynligvis først og fremmest er blevet dyrket pga. deres olieholdige frø, som enten kan være anvendt i madlavningen, eller man kan have udvundet olien af frøene og anvendt den. Hvorvidt hørstænglerne har været udnyttet til klæde er nok mere usikkert, da det i givet fald sandsynligvis ville være nemmere at dyrke arterne hver for sig. Umiddelbart peger de sammenbrændte klumper af hør og sæddodder på, at frøene har været opbevaret i en eller anden form for beholder, hvilket også umiddelbart virker logisk, da det mindsker spild og desuden beskytter mod fugt og skadedyr. Indsamlede planter Ofte findes der ikke ret mange spor efter indsamling på lokaliteter fra jernalderen, og Ågård Nord er ingen undtagelse. På denne plads er der kun observeret to spor efter indsamling, nemlig hindbær fra x388 (K22) og draphavre fra x142 (K7). Indsamling af hindbær kendes fra fund helt tilbage til neolitikum (Jessen 1939, s. 65), men er sandsynligvis også forekommet tidligere. Som nævnt har indsamlingen af rodknolde fra draphavre indtil for nylig været ukendt i Danmark, men de dukker i stigende grad op i fynske fund. Indsamling har nok ikke været helt så sjælden, som det fremgår af fundene. Problemet med forhistoriske vilde bær, frø og nødder er, at de ofte ikke kom i nærheden af ild i forbindelse med en eventuel tilberedning, hvorved de ikke blev forkullet og dermed bevaret. En mulig tolkning af gårdsanlægget indeholdende K1, K2, K4, K5 og K8 ud fra makrofossilerne Det ser ikke ud til, at der har været oplagret afgrøder i langhuset K1. De få makrofossiler, der fandtes i huset, må være bragt ind i huset i forbindelse med, at de skulle bruges i madlavningen e.l. Afgrøder ser ud til at være blevet oplagret i økonomibygningerne K2, K4 og K5. Ud fra fordelingen af makrofossilerne kunne det se ud til, at K2 er den ældste økonomibygning, hvor kornet var oplagret i den vestlige ende af bygningen, mens hør og sæddodder fandtes i den østlige ende. De to mulige rum med afgrøder var tilsyneladende adskilt af et indgangsrum, hvori der ikke blev opbevaret afgrøder. På et tidspunkt er K2 blevet afløst af K5, som muligvis først har fungeret som opbevaring for både korn og hør/sæddodder, men senere kun for hør og sæddodder, mens K4 blev bygget som oplagringsplads til kornet. Dette er ud fra makrofossilerne en mulig tolkning af gårdsanlæggets udvikling, men man skal være opmærksom på, at der er mange andre mulige tolkninger. Usædvanlige forhold på lokaliteten Der er flere usædvanlige træk ved fundene fra Ågård Nord. Hvede er ikke en almindeligt forekommende afgrøde i perioden, særligt fundene af mulig spelt og brødhvede peger bagud i tid, mens emmer godt kan forekomme i perioden. Også den store mængde frø fra sæddodder, som tilsyneladende 10

12 er en selvstændig afgrøde, peger på samme måde bagud, idet den var almindeligt dyrket i førromersk jernalder, men så småt blev fortrængt af hør i romersk jernalder. Det var tilsyneladende endnu ikke sket, da lokaliteten på Ågård Nord var beboet i yngre romersk jernalder. Mens flere elementer således peger bagud i tid, mangler den nye afgrøde i romersk jernalder, rugen. Det kan være derfor, at man har valgt at holde fast i hveden for ikke at risikere en for ensidig satsning på én afgrøde (byg) og dermed løbe risikoen for en fejlslagen høst. Litteraturliste Henriksen, P. S. & Robinson, D. 1994: Ældre jernalderens agerbrug: arkæobotaniske analyser af kornfundene fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU Rapport nr. 12, Hillman, G. 1981: Reconstructing Crop Husbandry Practices from Charred Remains of Crops, s I: Mercer, R. (ed.): Farming Practice in British Prehistory. Edinburgh. Hillman, G. 1984: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s.1-41 I: van Zeist, W. & Casparie, W.A. (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam. Jessen, K. 1939: Kornfund. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1939, s Mercer, R. (ed.) 1981: Farming Practices in British Prehistory. Edinburgh. Mikkelsen, P. H. & Nørbach, L. 2003: Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder. Højbjerg. van Zeist, W. & Casparie, W.A. (eds.) 1984: Plants and ancient man. Studies in palaeoethnobotany. Rotterdam. 11

13 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Arrhenátherum elátius L. Draphavre cm høj. Blomstrer juni-juli. Spiselige rodknolde. Findes på strandvolde, strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter (Hansen 1993). Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med Hørplanten. Er tæt forbundet med Hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950). Hordeum vulgare Vulgare L. Avneklædt Byg cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Hansen 1993). Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993). Rubus cf. ideaus L. Hindbær. 1-1,5 m høj. Blomstrer juni. Sætter bær. Skove, krat, skovrydninger (Hansen 1993). Triticum aestivum L. Brødhvede. Triticum dicoccum L. Emmer. Triticum spelta L. Spelt. Højde cm. (Hansen 1993). Identificerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante ( frø), dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstring og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922). Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950). Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993). Polygonum aviculare L. Vej Pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning julioktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922). Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj, omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922). Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt 12

14 i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Agerjord, især næringsfattig bund. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922). Thlaspi arvense L. Almindelig pengeurt cm høj. Blomstrer maj-juni. Agerjord, ruderater (Hansen 1993). Urtica dioica L. Stor Nælde cm høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juli-august. Skadelig i varige græsmarker på muldrig eller moseagtig jord. Askeskove, hegn, vejkanter, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993). Svært adskillelige planter Persicaria merculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922). og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993). Usikker bestemmelse Ranunculus acris L. Bidende Ranunkel cm høj (20-70 cm). Omkring frø pr. plante. Blomstrer maj-juli (maj-august).flerårig. Giftig og vrages af græssende dyr, almindelig på enge og forsømte græsmarker. Halvfugtige enge, overdrev og vejkanter. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993). Ranunculus flammula L. Kær-Ranunkel cm høj, blomstrer juni-august. Fugtige enge samt i og ved vandhuller. (Hansen 1993). Ranunculus cf. sceleratus L. Tigger-ranunkel cm høj. Blomstrer juniaugust. Bredde af søer, damme og grøfter, væld, vandlidende agerjord (Hansen 1993). Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Bromus sp. Hejre sp. Cerastium sp. Hønsetarm sp. Galium sp. Snerre sp. Poaceae sp. Græsser Polygonum sp. Pileurt sp. Potentilla sp. Potentil sp. Ranunuculus sp. Ranunkel sp. Scirpus sp. Kogleaks sp. Stellaria sp. Fladstjerne sp. Trifolium sp. Kløver sp. Viola sp. Viol sp. 13

15 Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København. Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. O. Høst 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag. Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp

16 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 15

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015

Læs mere

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762)

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca. 200600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

FHM 4296/144, Kildebjerg I

FHM 4296/144, Kildebjerg I FHM 4296/144, Kildebjerg I Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af SBM 983, Kildebjerg I Peter Mose Jensen, cand.mag. Peter Hambro Mikkelsen, ph.d. KONSERVERINGS

Læs mere

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751)

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra ældre romersk affaldsgrube Peter Mose Jensen AFDELING FOR

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716)

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossiler fra yngre romersk jernalderhus, jernudvindingsovne fra yngre jernalder samt

Læs mere

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374)

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af grubefyld fra ældre jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra SIM 3/2005, Troldbjerg (FHM 4296/616) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264)

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96 Arkæobotanisk analyse af to hustomter fra ældre jernalder Peter Mose Jensen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej.

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej. OBM 7982, Lumbyvej Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra Rosgårde (SMS 731A), Hedevang (SMS 818A), Tinghøj Huse (SMS 871A), Sdr. Ørum (SMS 797A)

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866)

HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossil- og funktionsanalyse af et langhus fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING THY 2269, Sundby KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af forkullet materiale fra udsmidslag og hustomt fra yngre bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS -

Læs mere

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VMÅ 2405 Tandrupgaard (FHM 4296/94) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse ESM 1658 Uglviggård (FHM 4296/450)

Læs mere

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)

TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,

Læs mere

ASR 1710, Østertoften

ASR 1710, Østertoften ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG

Læs mere

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337)

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af en hustomt fra førromersk jernalder Louise Bjerre Petersen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877)

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af udvalgte prøver fra huse fra yngre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167)

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra et hus fra sen ældre romersk jernalder (100-200 e.kr.) Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127)

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 21/1 2009 Arkæobotanisk analyse fra Tokkendrup (OBM 7730, FHM 4296/188), ældre romersk jernalder. Indledning: Under udgravningerne

Læs mere

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De arkæobotaniske analyser Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850)

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) Makrofossilanalyse af materiale fra et treskibet hus fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Fenna J. Feijen, cand. mag. & Marianne Høyem Andreasen, mag.art.

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234)

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk diskussion af to middelalderlige gårdsanlæg Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603)

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Afgrøder fra yngre romersk/ældre germansk jernalder KONSERVERINGS-

Læs mere

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025)

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049)

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af makrofossiler fra brønd fra slutningen af 1200-tallet/ begyndelsen

Læs mere

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089)

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af senneolitiske gruber samt hustomter fra romersk/germansk jernalder Peter

Læs mere

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497)

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra ældre bronzealderhus Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853)

KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) KNV00079, SEAS Salby-Ølby (FHM 4296/1853) Kombineret makrofosil- og vedanalyse af trækul og makrofossiler fra en urnebrandgrav fra yngre bronzealder, periode V Peter Mose Jensen og Rie Bloch Holm Afdeling

Læs mere

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666)

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) Makrofossilanalyse af et lag fra en nedgravning fra 1300-tallet Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 9 2017 OBM

Læs mere

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen FHM 4296/146, Ålum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803)

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af korn- og frøprøver fra yngre bondestenalder, bronzealder, førromersk

Læs mere

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740)

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossilanalyse af bundlag og stolpehuller i grubehuse KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen VMÅ 2321, Gøttrup KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907)

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af hustomt og saddeltagshegn fra ældre germansk jernalder Jannie Holm Larsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483)

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Moesgård Museum Afgrøder og indsamlede planter fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097)

Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097) Makrofossilanalyse fra OBM 5537, Stenløsevej etape 2 (FHM 4296/1097) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af rugfund fra ældre germansk jernalder Peter Mose Jensen

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup

Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup Arkæobotanisk analyse fra FHM 86 Grenåvej, Skødstrup Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.-96) Arkæobotanisk analyse fra tidlig førromersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KO N S E RV E R I N

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878)

Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878) Makrofossilanalyse fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af udvalgte prøver fra to huse fra perioden 400600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder

Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder Fynske, arkæobotaniske fund fra landbebyggelser i perioden fra romersk jernalder til middelalder Af Peter Mose Jensen, Moesgaard Museum 2013 Delrapport 1 af forskningsprojekt Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur

Læs mere

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VSM 64G Vindelsbæk og VSM G771 Teglværksvej 31 Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825)

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) Arkæobotanisk analyse af prøver fra vikingetidige grubehuse Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 31 2016 FHM

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi. Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 12 * 2003 Arkæobotaniske

Læs mere

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016

Læs mere

KHM 2420, Korshøjgård

KHM 2420, Korshøjgård KHM 2420, Korshøjgård Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af overgangen mellem bronzealder og jernalder fra Korshøjgård KHM 2420 (FHM 4296/279) Peter Mose Jensen KONSERVERINGS

Læs mere

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215)

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) Arkæobotanisk analyse af prøve fra et muligt husoffer i et langhus fra yngre romersk/ ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj fra Aalborg. Peter Steen Henriksen & Jan Andreas Harild NNU Rapport nr. 13 * 2002

Læs mere

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107)

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) Makrofossilanalyser af grubehuse fra vikingetiden Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 16 2017 MKH 1849,

Læs mere

HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232)

HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232) HOM 1892 Galgehøj (FHM 4296/232) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af affaldsgrube fra førromersk jernalder Peter Mose Jensen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058)

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af stolpefyld fra to førromerske hustomter Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320)

HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4692/1320) Arkæobotanisk analyse af en yngre bronzealdergrube samt 14 jernudvindingsovne fra romersk jernalder (/ældre germansk jernalder) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads.

Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads. Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Tinghøj I. Makrofossilanalyser fra en ÆGJ-boplads. Peter Steen Henriksen TINGHØJ 1 NNU Rapport nr. 35 * 2008 0 NNU-rapport nr. 35 (2008), Tinghøj I, SMS 927A,

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991)

Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Makrofossilanalyse fra OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra en yngre romersk-ældre germansk jernalder-bebyggelse Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

Draphavre og vikke fra en boplads fra yngre førromersk jernalder

Draphavre og vikke fra en boplads fra yngre førromersk jernalder Draphavre og vikke fra en boplads fra yngre førromersk jernalder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af FHM 4702, Elmehøjsager II (FHM 4296/326) Marianne Høyem Andreasen

Læs mere

Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2)

Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2) '. 'j'!. NATUR OG KULTUR Makrof oss i I analyser fra Viger sted Øl (SM V01018-2) Annine S. A. Moltsen NOK rapport nr. 30-2007 NOK Rapport nr. 30-2007 Ophavsret og andre immaterielle rettigheder til denne

Læs mere

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726)

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af materiale fra ovngrube fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder Peter

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095).

Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3941 Naboløs, KBM 3945 Laksegade og KBM 3947 Højbro Plads/Læderstræde i det indre København (NNU j.nr. A9095). NNU Rapport 19, 2012. Mette Marie Hald 1. Indledning

Læs mere

FHM 4296/105, Lumbyvej

FHM 4296/105, Lumbyvej FHM 4296/105, Lumbyvej KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af OBM 8900 Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 1 2005 FHM 4296/105,

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323)

HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) HBV 274, Solar II Vejen Vestermark (FHM 4296/1323) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra huse, kældre, en ovn og en mulig grav fra romersk og germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for

Læs mere

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351)

HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) HAM 5186, Agerskov (FHM 4296/1351) Makrofossilanalyse og vedanatomisk analyse af delvist udgravet hus fra ældre jernalder Neeke Hammers og Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

ÅHM 5354, Postgården (4296/71)

ÅHM 5354, Postgården (4296/71) ÅHM 5354, Postgården (4296/71) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analysis of carbonized plant remains from an Early Germanic Iron Age (Ældre germansk jernalder) cremation burial Santeri Vanhanen, BA

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder.

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder. Bygherrerapport af David Brink Indledning Planer om byggeri på en grund i Trekroner Forskerpark ved RUC betød, at Roskilde Museum foretog en arkæologisk

Læs mere

HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384)

HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384) HBV 1454, Holsted Åmark II (FHM 4296/1384) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra jordfæstegrav og gruber fra yngre neolitikum Peter Mose Jensen AFDELING

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Vævning i senneolitikum

Vævning i senneolitikum Tekstilarkæologi Vævning i senneolitikum Af Michael Borre Lundø og Jesper Hansen, Odense Bys Museer 22 Fynboer og Arkæologi Det er relativt sjældent, at man støder på fund, der kan fortælle noget om stenalderfolkets

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø

FHM 4427/8 Egehoved, Alrø FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG

Læs mere

Østerild Klitplantage

Østerild Klitplantage Østerild Klitplantage Peter Steen Henriksen og Morten Fischer Mortensen Pollen- og markofossilundersøgelser af marksystem fra sen Bronzealder og efterfølgende miljøændringer NNU rapport 82, 2014 Museum:

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum

Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum HAM 4980, Kærgård, x399 (FHM 4296/1186). Analysis of macrofossils from a cellar from the Early Roman Iron Age, Kærgård Introduction A rescue

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af indholdet af to latrintønder på Kultorvet, KBM 3959 (NNU j.nr. A. 9337).

Arkæobotanisk analyse af indholdet af to latrintønder på Kultorvet, KBM 3959 (NNU j.nr. A. 9337). Arkæobotanisk analyse af indholdet af to latrintønder på Kultorvet, KBM 3959 (NNU j.nr. A. 9337). Mette Marie Hald 1. Introduktion I sommeren 2011 blev der under udgravningerne ved Kultorvet fundet to

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder

Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder 1 Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 5 Bygherrer: Lise-Lotte og John Nielsen 2 Indledning. I og lige omkring Aalestrup er registreret

Læs mere

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere