BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

2 BEFOLKNINGSPROGNOSE INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 1 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I EVALUERING AF SIDSTE ÅRS PROGNOSE 17 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 18 VÆKSTSCENARIO 23 OPLANDSMODELLEN 24 DELOMRÅDERNES UDVIKLING 26 BEREGNINGSMETODE 62 BOLIGPROGRAM 65

3 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 KONTAKTOPLYSNINGER ANNE MARIE MØLLER CHRISTIANSEN Faaborg-Midtfyn Kommune Telefon: annmc@faaborgmidtfyn.dk Website: SØREN STAAL COWI A/S Afd Økonomi og Management Telefon: sost@cowi.com Website: Forsidefoto: Udsigt over Faaborg fra Wikipedia

4 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at stige fra personer primo 2018 til personer primo 2031 Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på personer eller 2,6%. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 6,4% Figur 1 - Faktiske (blå) og forventede (røde) indbyggertal i Faaborg-Midtfyn Kommune pr. 1/1 Stigningen i befolkningstallet forventes især at ske på baggrund af en stor stigning i antallet af 75+ årige, jf. figuren nedenfor. Der forventes at ske en stigning i antallet af små børn (0-7 årige), mens antallet af større børn (8-17 årige) forventes at falde. Blandt de årige er

5 BEFOLKNINGSPROGNOSE 3 der også stor forskel; antallet af årige forventes at falde, antallet af årige forventes at stige og antallet af årige forventes at falde. Endelig er der aldersgruppen for personer på mindst 60 år, hvor der generelt forventes en stor stigning, dog ikke blandt de årige. Figur 2 Aldersfordeling blandt indbyggere i Faaborg-Midtfyn Kommune OPDELING AF BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der i de fleste år ( undtaget) været en stigning i befolkningstallet. Stigningen skyldes især, at der i perioden (undtaget ) har været flere tilflyttere end fraflyttere. Figur 3 Historisk og forventet fødsels- og flyttebalance i Faaborg-Midtfyn Kommune

6 BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 Befolkningsudviklingen er bestemt af udviklingen i fødselsbalancen (fødte minus døde) og udviklingen i flyttebalancen (tilflyttede minus fraflyttede). FØDSELSBALANCEN I hele prognoseperioden forventes der at være et fødselsunderskud (flere døde end fødte) i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvilket også har været tilfældet i de historiske år. Figur 4 - Udvikling i fødsler, dødsfald og fødselsbalancen Flyttebalance FLYTTEBALANCEN Faaborg-Midtfyn Kommune har siden 2014 haft et flytteoverskud (flere tilflyttere end fraflyttere). I prognoseperioden forventes der også at være flytteoverskud i alle årene. Figuren nedenfor viser hhv. til- og fraflyttere samt flyttebalancen. Figur 5 Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance

7 BEFOLKNINGSPROGNOSE 5 Tilflyttere til nye boliger Tilflytninger hænger naturligt sammen med opførelsen af nye boliger. I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der i årene gennemsnitligt tilflyttet 129 nye boliger pr. år, mens der ventes at blive opført gennemsnitligt 147 boliger om året i prognoseperioden. Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med flere tilflyttere pr. bolig i et parcelhus end i etagebolig. Ligeledes er aldersfordelingen forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. Figur 6- Nye boliger for den historiske periode og prognoseperioden fra 2018

8 BEFOLKNINGSPROGNOSE 6 BAGGRUND Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden primo 2018 til primo Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de historiske år ( ) samt boligprogrammet i prognoseperioden. Boligprogrammet er udarbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere, og dermed skrue op eller ned for befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af indbyggertallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. HISTORISK GRUNDLAG Befolkningsprognosen er bygget op om en lang række valg og forudsætninger. For hvert af prognosens parametre vælges der en historik som danner grundlag for prognosen. Dette afsnit beskriver forudsætninger og valg for de enkelte parametre (flytninger, fødsler og dødsfald) samt resultater for samme parametre. Nedenstående figur viser befolkningsudviklingen for Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor den blå farve angiver fødselsbalancen, den røde angiver nettotilflytningen, den grønne viser nettovandringen mens den grå streg viser den totale udvikling for året.

9 BEFOLKNINGSPROGNOSE 7 Figur 7 Befolkningsudvikling fordelt på fødselsbalance, nettotilflyttede og nettoindvandrede Kilde: Demografix Note: De grå vandrette streger viser den samlede befolkningsudvikling i det pågældende år. Den samlede befolkningsudvikling svarer til summen af de tre farvede søjler (fødselsbalance, nettotilflyttede og nettoindvandrede). Befolkningstilvæksten inkluderer ikke eventuelle korrektioner i de enkelte år. CENTRALE FORUDSÆTNINGER I PROGNOSEN I forbindelse med udarbejdelse af befolkningsprognosen er der lavet nogle antagelser omkring, hvordan fertiliteten, mortaliteten og flyttemønstre udvikler sig i fremtiden. I denne befolkningsprognose er der lavet følgende antagelser om de tre forskellige parametre: Fertilitet Til at fremskrive antallet af fødsler i prognosen er det antaget, at fertiliteten blandt kvinder i alderen år i 2018 vil være et gennemsnit af kommunens fertilitetsniveau i perioden Fertiliteten antages ikke at være den samme i hele kommunen, da der er historiske forskelle mellem de forskellige områder i kommunen. Kommunen er inddelt i en række parameterområder og for hvert område er der beregnet et separat fertilitetsniveau. Parameterområderne fremgår af i afsnittet om beregningsmetoden på side 62. Endvidere er der anvendt en generel fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, som anvendes i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af årige kvinder ganget med den aldersbetingede fødselshyppighed.

10 BEFOLKNINGSPROGNOSE 8 Figur 8 Fertilitet (antal levendefødte pr. år pr kvinder i alderen år) Kilde: Demografix og Danmarks Statistik, Tabel FOD407 Figur 9 Aldersbetinget fødselsniveau for Kilde: Demografix og Danmarks Statistik (Tabel FOD33)

11 BEFOLKNINGSPROGNOSE 9 Mortalitet Til at udregne mortaliteten sandsynligheden for at en person dør givet personens alder og køn tager prognosen udgangspunkt i de generelle dødelighedstavler, der offentliggøres af Danmarks Statistik. De generelle dødelighedstavler justeres i forhold til kommunens historiske dødelighed i perioden Det medfører, at den landsdækkende mortalitet ganges med 0,95. Prognosen tager højde for en stigende levealder i fremtiden, ved gradvist at nedjustere sandsynligheden for at en person dør i løbet af prognoseperioden. Figur 10 Mortalitet (aldersklassens dødshyppighed) Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FRDK417 Figur 11 Faaborg-Midtfyn Kommunes mortalitetsniveau Kilde: Demografix

12 BEFOLKNINGSPROGNOSE 10 Flyttemønstre De fremtidige flytninger i 2018 forventes at ligne flyttehistorikken fra Fra 2019 forventes niveauet af flytninger at ligne flyttehistorikken fra Figur 12 Tilflyttere til- og fraflytning fra eksisterende boliger i Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Demografix Nye boliger Foruden de generelle flyttemønstre afhænger flytningerne af, hvor mange boliger der bliver opført i prognoseperioden. I prognosen forventes der at blive opført nye boliger. I den historiske periode er der bygget en blanding af parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. I prognoseperioden forventes der, at parcelhusene vil udgøre en noget større andel af byggeriet. Samlede tal og detaljeret oversigt over forventningerne kan findes i hhv. 'Prognosens hovedresultater' ovenfor, og 'Boligprogram' sidst i rapporten. Figur 13 - Fordeling af nyopførte boliger efter type hhv. historisk og prognosemæssigt På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen antages det, at 37 % af tilflytterne til nye boliger i gennemsnit vil komme fra en anden kommune. De resterende forventes at komme fra Faaborg-Midtfyn Kommune selv.

13 BEFOLKNINGSPROGNOSE 11 FLYTNINGER BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER Flyttebalancen opgøres som tilflyttere minus fraflyttere. Tilflyttere kan deles op i 1) Mellemkommunale tilflyttere, 2) Udenlandske tilflyttere, 3) Flygtninge og 4) Tilflyttere til nye boliger. Tabellen nedenfor viser fordelingen af eksterne til- og fraflyttere mht. om de er mellemkommunale, eller udenlandske. De enkelte grupper beskrives i de følgende afsnit. Som det ses, har indvandringen stor betydning for flyttebalancen og befolkningsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Flyttehistorik for Faaborg-Midtfyn Kommune Tabel 1 Flyttehistorik for Faaborg-Midtfyn Kommune i perioden Kilde: Demografix Figur 14 Gennemsnitligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller for perioden

14 BEFOLKNINGSPROGNOSE 12 Kilde: Demografix MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Top 20 over de kommuner der har størst årlig flytteudveksling med Faaborg-Midtfyn Kommune Tabel 2 Top 20 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Demografix

15 BEFOLKNINGSPROGNOSE 13 Nettotilflytning i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune i 2017 Figur 15 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i Kilde: Demografix Note: De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Faaborg-Midtfyn Kommune end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Faaborg-Midtfyn Kommune end de har afgivet.

16 BEFOLKNINGSPROGNOSE 14 TILFLYTTERE TIL NYE BOLIGER I prognosemodellen er der indlagt data for det realiserede boligbyggeri i de historiske år, ligesom det forventede boligbyggeri i prognoseperioden er medregnet. For mere information om boligudbygning, se bilaget Boligprogram. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. I prognosen anvendes følgende tal for tilflytningen til nye boliger i Faaborg-Midtfyn Kommune: Figur 16 - Tilflytningsprofiler for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger

17 BEFOLKNINGSPROGNOSE 15 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2017 Figur 17 Kommunernes relative befolkningsvækst (i procent) i 2017

18 BEFOLKNINGSPROGNOSE 16 Kilde: Statistikbanken, Tabel BEV107 Tabellen nedenfor viser foruden Faaborg-Midtfyn Kommune de fem kommuner med højst relativ befolkningsvækst, de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst samt de ti kommuner, der ligger tættest på Faaborg-Midtfyn Kommune ift. befolkningsudvikling. Den procentvise ændring spænder fra -0,8 % til +3,7 % (når der ses bort fra Christiansø). Tabel 3 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 2017 Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FOLK1A Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten.

19 BEFOLKNINGSPROGNOSE 17 EVALUERING AF SIDSTE ÅRS PROGNOSE I forbindelse med udarbejdelsen af den årlige prognose ses der på, hvordan det seneste års befolkningsudvikling har været sammenholdt med de forventninger man havde i iht. sidste års prognose. For Faaborg-Midtfyn Kommune viste sammenligningen af faktisk udvikling 2017 mod befolkningsprognose 2017 følgende: Der var en større vækst i indbyggertallet end forventet. Stigningen var på 64 personer flere personer end ventet. Afvigelsen skyldes især, at der kom flere mellemkommunale tilflyttere end ventet. Der var fire flere fødsler og ni flere dødsfald end forventet. I sidste års prognose forventede vi at fødselsbalancen var minus 142, men fødselsbalancen endte på minus 147. Tilflytningen korrigeret for flygtninge var større end ventet (+. Også fraflytningen var større end ventet men kun en smule (+29). Samlet set var der i 2017 en positiv flyttebalance på 310 personer. Alt i alt viste den faktiske udvikling i 2016 en større befolkningstilvækst end ventet, hvilket især skyldes, at der kom flere mellemkommunale tilflyttere end ventet. Tabel 4 - Sammenligning af sidste prognose med den faktiske udvikling i 2017 Befolkning primo Faktisk Prognose Afvigelse Afvigelse (pct.) Levendefødte % Døde % Fødselsoverskud Tilflyttede % - heraf flygtninge % - heraf øvr. fra udland % - heraf mellemkommunale % Fraflyttede % Nettotilflyttede Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkning ultimo Kilde: Befolkningsprognose 2017

20 BEFOLKNINGSPROGNOSE 18 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Der ventes store stigninger i aldersgrupperne over 65 år, hvor aldersgruppen 80+ år ventes at opleve den største stigning. Nedenstående tabel viser udviklingen for de enkelte aldersgrupper i prognoseperioden i faktisk antal og procentvis udvikling. Tabel 5 Udvikling i antallet af personer i Faaborg-Midtfyn Kommune, grupperet efter alder. Tal er opgjort primo året

21 BEFOLKNINGSPROGNOSE 19 Forskydningen i alderssammensætningen fra primo 2018 til prognosens sidste år er illustreret i figuren nedenfor. Figur 18 Den relative aldersfordeling i 2018 for Faaborg-Midtfyn Kommune og hele landet, samt i Faaborg-Midtfyn 2031 Figur 19 Forventet udvikling i forskellige aldersgruppers andel af den samlede befolkning

22 BEFOLKNINGSPROGNOSE 20 Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år. Antal personer i de forskellige aldersgrupper forventes at udvikle sig på følgende måde:

23 BEFOLKNINGSPROGNOSE 21

24 BEFOLKNINGSPROGNOSE 22

25 BEFOLKNINGSPROGNOSE 23 VÆKSTSCENARIO Faaborg-Midtfyn har udarbejdet to ekstra scenarier for befolkningsudviklingen: Vækstscenario 1: Der opføres flere nye boliger i perioden , så der d. 1/ er flere indbyggere i Faaborg-Midtfyn Kommune ift. indbyggertallet d. 1/ Vækstscenario 2: Danmarks Statistik forventer at hele landet stiger med 6,35 % fra 1/ til 1/ Hvis Faaborg-Midtfyn Kommune skal have samme vækst, ville det svare til, at vi skulle være indbyggere den 1/ For at nå målet opføres der flere boliger i perioden Figuren nedenfor viser befolkningsudviklingen i de forskellige scenarier. Figur 20 Indbyggertal i 2018-prognosen samt de to vækstscenarier prognosen Vækstscenarie 1 ( indbyggere) Vækstscenarie 2 (Vækst som DST) Begge vækstscenarier er baseret på en større boligudbygning end forudsat i den officielle prognose. I forhold til den officielle prognose skal der opføres 81 ekstra boliger i vækstscenarie 1 og 639 ekstra boliger i vækstscenarie 2. Figur 21 Boligudbygning i 2018-prognosen samt de to vækstscenarier prognosen Vækstscenarie 1 ( indbyggere) Vækstscenarie 2 (Vækst som DST) Boligerne er placeret i tre udviklingsområder i hhv. Årslev, Ringe og Nr. Lyndelse. Det forudsættes at boligerne tilflyttes som store parceller og at 80% af tilflytterne vil være tilflyttere fra andre kommuner.

26 BEFOLKNINGSPROGNOSE 24 OPLANDSMODELLEN I dette afsnit er befolkningsprognosen beregnet med en anden metode. Den nye metode kaldes "Oplandsmodellen". Forskellen mellem den Afgangsmodellen (den model, der er anvendt i den resterende del af rapporten) og Oplandsmodellen er, at i Afgangsmodellen først kan komme en tilflytter, hvis der er en afgangs dvs. at der skal være en fraflytning eller et dødsfald af en person på mindst 18 år. I Oplandsmodellen er antallet af mellemkommunale tilflyttere i stedet beregnet på baggrund af et markedsandels-princip. Eksempel på Oplandsmodellen: Hvis der i Odense Kommune bor årige mænd og 50 af disse mænd vælger at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK), så har FMK en markedsandel på 5 pct. I Oplandsmodellen antages det, at der også i fremtiden vil flytte 5 pct. af de 18-årige mænd fra Odense til FMK. Til at fremskrive den fremtidige befolkning i oplandskommunerne anvendes de kommunale befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik. I tabellen nedenfor er det uddybet, hvilke forskelle der er i mellem de to forskellige modeller: Hvornår sker tilflytning? Hvilken rolle spiller nye boliger? Hvad bestemmer tilflytterprofilet (alder, køn) Fordele OBS-punkter Oplandsbaseret Tilflytning til prognosekommunen sker som følge af "naturlig" fraflytning i kommunens opland. Antallet af tilflyttere er således uafhængigt af antal fraflyttere og døde. Tilflytningen sker uanset om, der opføres nye boliger eller ej. Ved opførelsen af nye boliger sker der dog en ekstra ekstern tilflytning alt efter hvad splitfaktoren er for de nye boliger. Den fremtidige befolkning i flytteoplandet afgøre hvem der flytter til prognosekommunen. Vægtning af historiske år afgør hvor store andele af hver køns- og aldersgruppe der tilflytter fra oplandet. Modellen sikrer at man ikke prognosticerer en større tilflytning af en given aldersgruppe end der er grundlag for ift. oplandsbefolkningen. F.eks. kan en kommune ikke forvente at tiltrække ligeså mange 17 årige i fremtiden, hvis årgangene i oplandet bliver mindre. Tilflytning prognosticeres uanset om der er en bolig eller ej, fordi det forudsættes at en bolig vil blive bygget, hvis efterspørgslen er der. Afgangsbaseret Tilflytning til prognosekommunen sker, når der frigives ledig boligmasse enten som følge af fraflytning eller dødsfald. Antallet af tilflyttere er således afhængig af antallet af fraflyttere og døde. Tilflytning sker kun, hvis der findes ledige boliger. Ledige boliger skabes ved fraflytning og dødsfald fra eksisterende boliger samt opførelsen af nye boliger. De aldersgrupper, der hidtidigt er tilflyttet, forventes at tilflytte fremover. Vægtning af historiske år afgør hvor mange i hver køns- og aldersgruppe der tilflytter. Der kan ikke ske tilflytning uden frigivelse af boligmasse enten ved fraflytning og død eller ved nye boliger. Boligudbygningen forudsætter tilflytning, men hvis boligudbygningen ikke realiseres, f.eks. fordi boligerne ikke kan sælges eller ikke opføres, vil prognosen skyde forkert.

27 Befolkning (pr. 1/1) BEFOLKNINGSPROGNOSE 25 De to forskellige metoder Oplandsmodellen og Afgangsmodellen giver stort set de samme resultaterne i de første fire prognoseår. Herefter begynder Oplandsmodellen at give mere positive resultater. Oplandsmodellen tager udgangspunkt i hvordan oplandsbefolkningen forventes at udvikle sig og i FMK's tilfælde er det især udsigt til vækst i Odense som smitter positivt af på prognosen. Afgangsmodellen er uafhængig af oplandets udvikling og gentager alene den udveksling der historisk har været med andre kommuner og tager derved ikke højde for udvikling i oplandet. Figur 22 Forventet befolkningsudvikling i de tre forskellige modeller Oplandsmodellen Afgangsmodellen Danmarks Statistik

28 BEFOLKNINGSPROGNOSE 26 DELOMRÅDERNES UDVIKLING Befolkningsudviklingen vil variere mellem delområderne idet disse har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Faaborg-Midtfyn Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 150 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter ligesom f.eks. by og land er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som f.eks. større plejehjem, handicapboliger eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Faaborg-Midtfyn Kommune kan ses på side 63. De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor indbyggertallet 2018 er lig indeks 100. Alle indbyggertal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk, at personer bosat på administrative adresser ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau. Sammentællinger af indbyggertal på de enkelte distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske indbyggertal og indekserede indbyggertal for forskellige aldersgrupper i 2018 og i prognoseperioden.

29 BEFOLKNINGSPROGNOSE 27

30 BEFOLKNINGSPROGNOSE 28 SAMLET FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

31 BEFOLKNINGSPROGNOSE 29 STOROMRÅDER Kommunen er opdelt i fem overordnede områder med hver sit særpræg i forhold til f.eks. bosætning. 1. Forstæderne: Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ferritslev / Rolfsted, Allested / Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. 2. Landbrugslandet: I midten af kommunen ligger Landbrugslandet med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i Landbrugslandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe, til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. I Landbrugslandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. I Landbrugslandet er der mulighed for at bo "ude på landet" til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. 3. Skov- og bakkelandet (Det grønne område): Skov- og bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skov- og bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Byerne i Skov- og bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Skov- og bakkelandet skal selvfølgelig have et "almindeligt" udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Udviklingen i Skov- og bakkelandet går langsommere end i forstæderne og til dels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. 4. Det maritime Sydfyn (det blå område): Det maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som f.eks. Dyreborg og Falsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i "drømmehuset" efter måske at have boet mere "rationelt" i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med "deltidsboliger" for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. 5. Motorvejsbåndet: På tværs af de trygge forstæder og Landbrugslandet går Motorvejsbåndet, som omfatter Årslev / Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse / Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i Motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I Motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense og Svendborg mv., som giver byerne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet.

32 BEFOLKNINGSPROGNOSE 30 Figur 23: Stordistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune Område Det blå område Det grønne område Forstadsområder Landbrugsområdet Motorvejsnær Ukendte adresser Total Område Det blå område Det grønne område Forstadsområder Landbrugsområdet Motorvejsnær Ukendte adresser Total

33 BEFOLKNINGSPROGNOSE 31 Det blå område 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Det grønne område 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

34 BEFOLKNINGSPROGNOSE 32 Forstadsområder 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Landbrugsområdet 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

35 BEFOLKNINGSPROGNOSE 33 Motorvejsnær 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

36 SKOLEDISTRIKTER Figur 24 - Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 34

37 BEFOLKNINGSPROGNOSE 35 SAMLET UDVIKLING Område Brobyskolerne (Allested-Vejle) Brobyskolerne (Pontoppidan) Broskolen, Afd. Bøgehøj Broskolen, Afd. Rolfsted Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Skole Horne Skole Nordagerskolen Svanninge Skole Tingagerskolen Tre Ege Skolen - Afd. Kværndrup Tre Ege Skolen - Afd. Ryslinge Øhavsskolen, Afd. Svanen Øhavsskolen, Afd. Uglen Ukendte adresser Total Område Brobyskolerne (Allested-Vejle) Brobyskolerne (Pontoppidan) Broskolen, Afd. Bøgehøj Broskolen, Afd. Rolfsted Bøgebjergskolen Carl Nielsen Skolen Espe Skole Horne Skole Nordagerskolen Svanninge Skole Tingagerskolen Tre Ege Skolen - Afd. Kværndrup Tre Ege Skolen - Afd. Ryslinge Øhavsskolen, Afd. Svanen Øhavsskolen, Afd. Uglen Ukendte adresser Total

38 BEFOLKNINGSPROGNOSE 36 UDVIKLING FORDELT PÅ SKOLEDISTRIKTER Brobyskolerne (Allested-Vejle) 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Brobyskolerne (Pontoppidan) 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

39 BEFOLKNINGSPROGNOSE 37 Broskolen, Afd. Bøgehøj 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Broskolen, Afd. Rolfsted 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

40 BEFOLKNINGSPROGNOSE 38 Bøgebjergskolen 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Carl Nielsen Skolen 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

41 BEFOLKNINGSPROGNOSE 39 Espe Skole 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Horne Skole 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

42 BEFOLKNINGSPROGNOSE 40 Nordagerskolen 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Svanninge Skole 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

43 BEFOLKNINGSPROGNOSE 41 Tingagerskolen 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Tre Ege Skolen - Afd. Kværndrup 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

44 BEFOLKNINGSPROGNOSE 42 Tre Ege Skolen - Afd. Ryslinge 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Øhavsskolen, Afd. Svanen 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

45 BEFOLKNINGSPROGNOSE 43 Øhavsskolen, Afd. Uglen 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

46 BEFOLKNINGSPROGNOSE 44 BØRN- OG UNGEDISTRIKTER Figur 25: Børn- og ungedistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune Område Midt Nord Syd Ukendte adresser Total Område Midt Nord Syd Ukendte adresser Total

47 BEFOLKNINGSPROGNOSE 45 Midt 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total PGBR Nord 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

48 BEFOLKNINGSPROGNOSE 46 Syd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

49 BEFOLKNINGSPROGNOSE 47 LOKALSAMFUNDSOMRÅDER Figur 26: Lokalsamfundsområder i Faaborg-Midtfyn Kommune

50 BEFOLKNINGSPROGNOSE 48 Område Allested - Vejle Lokalråd Avernakø Lokalråd Bjørnø Lokalråd Brobyværk Lokalråd Byforum Ringe Bøgebjerg Lokalråd (Pejrup, V. Aaby og Aastrup) Diernæs Landsbyforening Forum Ferritslev-Rolfsted Faaborg Byforum Heden - Gestelev - Vantinge Lokalråd Hillerslev sogns Beboerforening/Lokalråd Krarup - Espe Lokalråd Kværndrup sogns Lokalråd Lokalrådet for Faldsled m.fl Lokalrådet for Gislev Lokalrådet for Horne Land Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge Lokalrådet for Ryslinge Lokalrådet for Årslev Lyø Lokalråd Nr. Broby Lokalråd Nr. Lyndelse - Nr. Søby Lokalråd Rudme Lokalråd Søllinge Lokalråd Udviklingsområdet for Haastrup V. Hæsinge Lokalråd Ukendte adresser Total Område Allested - Vejle Lokalråd Avernakø Lokalråd Bjørnø Lokalråd Brobyværk Lokalråd Byforum Ringe Bøgebjerg Lokalråd (Pejrup, V. Aaby og Aastrup) Diernæs Landsbyforening Forum Ferritslev-Rolfsted Faaborg Byforum Heden - Gestelev - Vantinge Lokalråd Hillerslev sogns Beboerforening/Lokalråd Krarup - Espe Lokalråd Kværndrup sogns Lokalråd Lokalrådet for Faldsled m.fl Lokalrådet for Gislev Lokalrådet for Horne Land Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge Lokalrådet for Ryslinge Lokalrådet for Årslev Lyø Lokalråd Nr. Broby Lokalråd Nr. Lyndelse - Nr. Søby Lokalråd Rudme Lokalråd Søllinge Lokalråd Udviklingsområdet for Haastrup V. Hæsinge Lokalråd Ukendte adresser Total

51 BEFOLKNINGSPROGNOSE 49 Allested - Vejle Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Avernakø Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

52 BEFOLKNINGSPROGNOSE 50 Bjørnø Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år 3-5 år 6-16 år år år år år år Total Brobyværk Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

53 BEFOLKNINGSPROGNOSE 51 Byforum Ringe 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Bøgebjerg Lokalråd (Pejrup, V. Aaby og Aastrup) 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

54 BEFOLKNINGSPROGNOSE 52 Diernæs Landsbyforening 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Forum Ferritslev-Rolfsted 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

55 BEFOLKNINGSPROGNOSE 53 Faaborg Byforum 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Heden - Gestelev - Vantinge Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

56 BEFOLKNINGSPROGNOSE 54 Hillerslev sogns Beboerforening/Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Krarup - Espe Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

57 BEFOLKNINGSPROGNOSE 55 Kværndrup sogns Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Lokalrådet for Faldsled m.fl. 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

58 BEFOLKNINGSPROGNOSE 56 Lokalrådet for Gislev 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Lokalrådet for Horne Land 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

59 BEFOLKNINGSPROGNOSE 57 Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Lokalrådet for Ryslinge 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

60 BEFOLKNINGSPROGNOSE 58 Lokalrådet for Årslev 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Lyø Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år 3-5 år 6-16 år år år år år år Total

61 BEFOLKNINGSPROGNOSE 59 Nr. Broby Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Nr. Lyndelse - Nr. Søby Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

62 BEFOLKNINGSPROGNOSE 60 Rudme Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total Søllinge Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

63 BEFOLKNINGSPROGNOSE 61 Udviklingsområdet for Haastrup 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total V. Hæsinge Lokalråd 0-2 år år år år år år år år Total år år år år år år år år Total

64 BEFOLKNINGSPROGNOSE 62 BEREGNINGSMETODE Ændringer i indbyggertallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Faaborg-Midtfyn Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i en række basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter ligesom by- og landområder er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for den historiske periode. Ud over indbyggertal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune i de historiske år. Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata opgjort på basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, inden for hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ensartede. Den anvendte parameterområdesamling fremgår af figuren nedenfor.

65 BEFOLKNINGSPROGNOSE 63 Figur 27 - Parameterområder i Faaborg-Midtfyn Kommune Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner udgangspunkt for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i de udvalgte historiske år bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. BEFOLKNINGSLIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: Pt = P0 + (F D) + (Tf Ff), hvor: P0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t0) Pt er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t0) D er antal døde i et delområde i perioden (t t0) Tf er antal tilflyttere (inklusiv flygtninge) til et delområde i perioden Ff er antal fraflyttere i et delområde i perioden.