PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE"

Transkript

1 PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE Børn og Unge 33/95 Af Annette Wiborg Nu går jeg ind i en skov..., siger støttepædagogen, mens hun med fingrene arbejder sig ned over barnets runde lægge, på vej mod fødderne:...her møder jeg en nisse og en alf, siger hun og præsenterer hver tå som et væsen i skoven...og barnet bliver trygt, spænder af og bliver dus med sin krop. Sådan kan massage bruges overfor børn, fortæller parret Eirik og Annette Tollefsen, der arbejdet på at gøre massage til et alment accepteret pædagogisk redskab.. Mens børn er helt små. bliver de nusset og holdt om, aet, kysset, klappet og nulret. Men der går ikke mange år, så slår vores kulturbetingede berøringsangst igennem: den ni-årige frække skoledreng får højst et anerkendende dunk i ryggen eller klap på hovedet. Men vilde drenge har også behov for at blive holdt om, rørt ved. Og mange små og store børn ville falde mere til ro, blive gladere og bedre til koncentration og indlæring, hvis vi erstattede nogle af vores mange ord med berøring. Følesansen er generelt den sans, som vi giver mindst opmærksomhed, fordi vores kultur har svært ved at acceptere berøring og massage. Vi har en tendens til at glemme vigtigheden af berøring. Vi har ingen tradition for det, som man har det i andre dele af verden, siger den norskfødte børnehavepædagog Eirik Tollefsen, der gennem de seneste år har udviklet en helhedsmassage som et pædagogisk redskab over for urolige, samspilsramte, multihandicappede, autistiske eller andre børn med sanseintegrationsproblemer. Sammen med sin kone, støttepædagogen Annette Tollefsen, har han i teori og praksis arbejdet for at gøre massage til et alment accepteret redskab i bofællesskaber, dag- og døgninstitutioner og indenfor det psykiatriske system. Mens Annette Tollefsen anvender massageformen som støttepædagog for den 3- årige Thit i den integrerede institution Bakkely i Ry, er Eirik Tollefsen den udfarende kraft og rejser rundt som underviser, supervisor og kursusleder i pædagogisk regi, primært i SL- regi, men også i stadig stigende grad indenfor dagområdet og det vil sige blandt BUPL medlemmer. Skal pædagoger nu til at være behandlere og gå fysioterapeuter i bedene? Nej, men de kan bruge massagen som ét af mange pædagogiske redskaber og lære at blive bedre til at give omsorg ved også at stimulere børnenes følesans, fastslår Eirik Tollefsen, da vi besøger ham og Annette i deres Center for Massage og Bevidsthed i Ry. For Eirik Tollefsen, der er uddannet børnehavepædagog på Dr. Mauds Minne i Trondheim, er den pædagogiske massage også et redskab til personlig vækst og udvikling for den pædagog, der giver massagen. Men massagen som redskab er endnu ikke alment accepteret. I Norge er det endnu aldrig lykkedes Eirik Tollefsen at komme igennem med budskabet. Og i Danmark er det først de seneste 5-6 år, at det er blevet almindeligt udbredt som andet end et rent fysioterapeutisk redskab overfor handicappede, folk med muskalinfiltrationer og spastiske lidelser m.m.

2 Lille Thit Annette Tollefsen har dog som støttepædagog givet massage til sine støttebørn gennem de seneste ti år, med helt igennem positiv respons fra så vel børnene som deres forældre, kollegaer og andre samarbejdspartnere. Massage er et af de få redskaber, som man meget hurtigt kan måle effekten af og mærke, at det er noget godt der sker. Det er det redskab, jeg føler, jeg er kommet længst med i forhold til børn, fortæller hun. Thit på 3,5 år er en af dem. Hun er middel til svært tunghør, har en mild grad af spastiske lammelser i højre side. En dejlig unge med en stærk vilje, som dog har sociale problemer, bl.a. fordi hendes talesprog og hendes motorik ikke er lige så udviklet som hendes jævnaldrendes. 30 timer om ugen har hun Annette Tollefsen som støttepædagog i Bakkely, og i perioder får hun massage hver dag, fordi den tætte kontakt med Annette beroliger hende og ruster hende til bedre at kunne overskue hverdagen med dens mange udfordringer. Hvert barn kræver sin helt specielle tilgang. For Thit er det dejligt at blive sunget til og leget med, mens hun får massage. Nu går jeg ind i en skov, siger Annette, mens hun med fingrene arbejder sig ned over Thits runde lægge, ned mod fødderne:...her møder jeg en nisse og en alf, siger hun og præsenterer hver tå som et væsen i skoven, som Thit så hilser på. Med den form for legende og beroligende massage bliver hun tryg, spænder af og bliver dus med sin krop, der ikke altid vil helt, som hun gerne vil. Efter sådan en gang massage er det tydeligt, at selvom Thit har været ked af det og indesluttet om morgenen, bliver hun glad og stærk og får lyst og overskud til at møde de andre børn, uden nødvendigvis at skulle bruge Annette som kontaktled. Massagen foregår i et lunt rum, hvor der skal være ro. I Bakkely har Annette i mangel af bedre medbragt sin egen massagebriks og klappet den op på stuens toilet og vaskerum, mens de andre børn på stuen er ude på legepladsen eller sover til middag. Hun har ansøgt om at få opsat en sammenklappelig briks i rummet, men drømmer om en karnap, hvor hun og andre støttepædagoger kan mødes og trække sig tilbage i perioder med deres støttebørn - og bl.a. give dem massage. Påvirker sanseintegrationen Eirik Tollefsen ser følesansen som en af de fundamentale sanser, hvis stimulation en forudsætning for, at de andre sanser kan spille sammen. Og det er ikke bare noget, han har fundet på. Det er almindeligt videnskabeligt anerkendt, at sanseintegrationen - evnen til at kunne modtage, organisere og bearbejde stimuli, både internt fra vores krop og udefra gennem øjne, ører, næse og mund - er forudsætningen for, at vi kan handle meningsfyldt og målrettet på alle de stimuli, vi konstant bombarderes med. Og en velfungerende sanseintegration er en af forudsætningerne for frigivelse af hjernekapacitet til bearbejdning af komplekse færdigheder som f.eks. at læse, skrive og regne. Eirik Tollefsen: Flere og flere børn inden for normalområdet får problemer, der i mange tilfælde handler om sanseintegration. Og ved at massere barnet, styrker du centralnervesystemet og påvirker sanseintegrationen i positiv retning. Man kan sige, at man ved at stimulere følesansen, bidrager til en balance i hjernen, der virker befordrende på hjernens udvikling. Den form for massage, som Eirik og Annette praktiserer som et pædagogisk redskab, er en helhedsmassage, som ikke bare er bearbejdning af nogle kilo kød

3 og knogler, men en berøring, der omfatter krop, følelser, tanker og sjæl. Barnet som en helhed. Massagen bliver én blandt mange måder at være sammen på. Det primære ved helhedsmassagen er omsorgsaspektet og samspillet mellem giveren og modtageren. Trygheden. Kropsbevidstheden.. Det har meget med følelser at gøre. Berøringssansen er en sans, som der ikke lægges særlig meget vægt på i Norden. Men den har børn utrolig behov for at få stimuleret. Og jo ældre børnene bliver, jo mindre får de. Vi har en tendens til at glemme vigtigheden af berøring, for vi har ingen tradition for det, som man har det i andre dele af verden, siger Eirik Tollefsen, der selv er vokset op i et barsk klima som søn af en kulminearbejder på Svalbard nord for Polarcirkelen. Etisk afklaring Vi pædagoger er traditionelt gode til at bruge munden. Til at sætte ord på. At vi også kan være gode til berøring viser vi, når et barn har slået sig og vi trøster det og gnider det ømme knæ eller tager barnet på skødet. Men den ressource, som vi alle har et eller andet sted i os, skal vi blive bedre til at finde frem. Massagen er på mange måder grænseoverskridende og kræver en professionel og afklaret holdning til de etiske aspekter ved at gå så tæt ind på et andet menneske. Derfor har Eirik Tollefsen i samarbejde med Socialpædagogernes Landsforbund udarbejdet tre sæt vejledninger til henholdsvis personalet, brugerne og de pårørende om pædagogisk massage. Vi har i Nordeuropa en usynlig grænse, der siger, bliv fra mig i en afstand af 160 cm. Antropologer har undersøgt de New Zealandske maoriers grænse, som er 60 cm. Det betyder, at vi kan se og høre, men ikke lugte og føle hinanden, når vi kommunikerer. Til forskel fra maorierne, for hvem lugtesansen siges at være den vigtigste sans, hvor syns- og høresansen er den dominerende hos os. Grænserne er meget kulturelt betingede, og derfor kan vi nordeuropæere føle det direkte ubehageligt og grænseoverskridende, hvis andre mennesker kommer tættere på. De grænser skal man være meget bevidst om, hvis man som pædagog giver massage til børn og unge. For mig er det meget vigtigt, at den massage, der anvendes, er en afgrænset massage, som f.eks. aldrig involverer intime kropsdele og som altid gives i respekt for brugerens grænser, motivation og personlige integritet. Jeg presser aldrig en massage igennem, hvis jeg fornemmer, at modtageren ikke er parat. Fordelen med massagen er, at berøringen er en fin indgangsvinkel til at komme tættere på under rammer, der gør det legalt. Men det kræver at du er helt klar på de etiske principper og holdninger, den pædagogiske massage hviler på. Når du giver massage, vil du altid komme tæt på kroppens historie og de ting, der kan have hobet sig op. Det gælder, uanset om det er et handicappet barn eller et barn indenfor normalområdet, der får massage. Det kan også være provokerende for mange at være i modtagerens rolle. Her gælder det om at være lydhør, for massagen skal altid ske på modtagerens præmisser. Jeg ville aldrig sige: Lig roligt!, hvis et barn bliver uroligt efter fem minutter. Så vil jeg runde massagen af, og det er så dét! På længere sigt vil barnet måske kunne modtage mere, måske ikke.

4 Sang eller fodboldkamp Den pædagogiske massage skal ikke kræve noget af modtageren, og den skal ikke gøre ondt. Jeg har, som den der giver massage, intet, jeg skal have igennem. Det drejer sig om at gøre noget for, at barnet får det godt. Og det, der er så spændende ved den form for massage, er, at der ikke er to børn, der er ens og således reagerer forskelligt på berøring. Et hyperaktivt barn kan have svært ved at ligge stille og bare modtage, og så gælder det om at finde en indfaldsvinkel, der motiverer barnet og gør det trygt og glad. Det skal måske mødes med en indfaldsvinkel, der hedder fodbold eller sang. Måske skal massagen af dette barn indledes med en rask fodboldkamp, så barnet ikke føler sig presset. Derefter vil massagen måske få barnet til at falde til ro og slippe lidt af det kunstige forsvar, så barnet kan begynde at mærke sig selv og sit åndedræt. Massagen har den virkning, at pulsen bliver roligere, kropstemperaturen falder og stressniveauet damper af, vel at mærke hvis massagen sker i en tryg atmosfære, der er genkendelig og respekterer grænserne. Det drejer sig om at barnet kommer til at mærke sin krop, afgrænse sit jeg og blive holdt fast. Afgrænsningen er vigtigt for hyperaktive og andre urolige børn, for de forsøger at så meget check på alt, hvad der foregår for at bygge en tryg tilværelse op, at de glemmer sig selv, forklarer Eirik Tollefsen. Men pædagogisk massage er ikke behandling, understreger han: det er en handling mellem mennesker, ikke behandling. Som behandler tager du ansvar for et menneske for en stund, som pædagog understøtter du den andens proces i et samspil, men ikke for at lave om på vedkommende. Det er vigtigt at sætte sig som mål, at barnet får det bedre med sig selv, men uden at der ligger noget som helst pres for at mestre dette Skrækken for incest I en tid med angst for beskyldninger om incest og overgreb, kræver massage en afklaret holdning og klare informationer om, hvad massagen går ud på. Eirik Tollefsens svar på frygten for incestklager er åbenhed og klare linjer: Åbenhed i form af klare informationer, i form af vejledninger til kollegaer, pårørende og brugere om, hvad der skal foregå. Vejledningerne skal være frit tilgængelige, og jeg anbefaler altid at lave arbejdsnotater om, hvad massagen den pågældende dag har omfattet. Eventuelt opsætning af videokameraer det bruges i mange døgninstitutioner så en hver kan checke, hvad der er foregået. Og som det nemmeste en åben dør ind til massagerummet, selvom et lukket rum er at foretrække. Men en lukket dør kan give problemer, og det er så vigtigt at have ryggen fri Eirik Tollefsen har også et meget afklaret forhold til faggrænser, f.eks. i forhold til fysioterapeuterne, som jo traditionelt behandler med massage. Den pædagogiske massage kan fint udføres i sammenspil med fysioterapeuterne, som traditionelt behandler specifikke muskelgrupper med dybtgående massage. Den pædagogiske massage er mere overfladisk og helbredspræget, men det vil være en god ide at rådføre sig med andre faggrupper som f.eks. fysioterapeuterne og psykoterapeuterne, hvis man gennem massagen bliver opmærksom på fysiske eller psykiske problemer, som man ikke kan tackle. Pædagogisk massage er ikke terapi. Den skal foregå i et samarbejde, og det er vigtigt, at pædagogen aldrig bruger barnet som prøveklud. Vi har vores faglighed, og vi kan uddybe vores viden om f.eks. massage for at bruge den i vores pædagogiske arbejde. Men vi skal aldrig gå

5 bedene og blive lommepsykologer eller kvaksalvere. Vores indgang til børnene er omsorgen. Det er den, vi som pædagoger er gode til. Vi skal også bare lære den fysiske side, siger Eirik Tollefsen. Massagen som naturlig del Min filosofi er, at man altid kan blive bedre. Men man skal turde at tænke nyt og turde udforske. Og man kan ikke begive sig ind på at give pædagogisk massage til børn og unge uden at have et vist fundament i form af undervisning i metoden. Min filosofi er, at man altid kan blive bedre. Men man skal turde at tænke nyt og turde udforske. Og man kan ikke begive sig ind på at give pædagogisk massage til børn og unge uden at have et vist fundament i form af undervisning i metoden. Eirik Tollefsen anbefaler, at man tager nogle dages kursus, som senere kan blive fulgt op af professionelt supervision. Eirik Tollefsen har i flere omgange undervist pædagogstuderende på seminarier, men han rejser også rundt og giver kollektive huskurser i bofællesskaber, dag og i døgninstitutioner, og han tilbyder i samarbejde med socialpædagogernes landsforbund en massage uddannelse, der er bygget op om fire moduler á fire dages varighed. Eirik Tollefsen anbefaler, at man tager nogle dages kursus, som senere kan blive fulgt op af professionelt supervision. Eirik Tollefsen har i flere omgange undervist pædagogstuderende på seminarier, men han rejser også rundt og giver kollektive huskurser i bofællesskaber, dag og i døgninstitutioner, og han tilbyder i samarbejde med socialpædagogernes landsforbund en massage uddannelse, der er bygget op om fire moduler á fire dages varighed. Min vision er, at man i alle institutionstyper dag såvel som døgninstitutioner tager massagen ind som et pædagogisk tilbud på linje med andre aktiviteter og anvender den, når man skønner, der er brug for den. At der i enhver institution er én, som er god til at give massage, og som man kan trække på, når et barn skønnes at have brug for særlig omsorg i form af massagen. Jeg mener ikke, at alle børn skal have massage hele tiden, men visse børn kan have gavn af det i perioder. Jeg drømmer om, at massagen kunne blive en naturlig del af vores liv og vores måde at være sammen på, siger Eirik Tollefsen. Min vision er, at man i alle institutionstyper dag såvel som døgninstitutioner tager massagen ind som et pædagogisk tilbud på linje med andre aktiviteter og anvender den, når man skønner, der er brug for den. At der i enhver institution er én, som er god til at give massage, og som man kan trække på, når et barn skønnes at have brug for særlig omsorg i form af massagen. Jeg mener ikke, at alle børn skal have massage hele tiden, men visse børn kan have gavn af det i perioder. Jeg drømmer om, at massagen kunne blive en naturlig del af vores liv og vores måde at være sammen på, siger Eirik Tollefsen. Eirik Tollefsen ser også den pædagogiske massage som et redskab til personlig og pædagogisk vækst: Mange pædagoger taler om, at de er udbrændte og føler, at de bør finde noget andet at tage sig til. Men i stedet for at forlade pædagogikken, hvorfor så ikke gå dybere ind i den?eirik Tollefsen ser også den pædagogiske massage som et redskab til personlig og pædagogisk vækst: Mange pædagoger taler om, at de er udbrændte og føler, at de bør finde noget andet at tage sig til. Men i stedet for at forlade pædagogikken, hvorfor så ikke gå dybere ind i den? Hvis du skal blive god til at give pædagogisk massage, kræver det, at du har en god indfølingsevne. At du har en stor rummelighed og kan rumme mange mennesker. At du er god til at være tilstede. Og det er noget, vi alle sammen kan

6 blive bedre til. Hvis du skal blive god til at give pædagogisk massage, kræver det, at du har en god indfølingsevne. At du har en stor rummelighed og kan rumme mange mennesker. At du er god til at være tilstede. Og det er noget, vi alle sammen kan blive bedre til. Pædagoger er så sultne efter redskaber til at vokse i sig selv. Og hvis man får et redskab til at fordybe sig, vil man måske få fat i den daglige glæde, siger Eirik Tolllefsen. Pædagoger er så sultne efter redskaber til at vokse i sig selv. Og hvis man får et redskab til at fordybe sig, vil man måske få fat i den daglige glæde,siger Eirik Tolllefsen.

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Kohavehuset Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Mindfulness & singleture

Mindfulness & singleture 016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Eve Nyd en uge i balance sammen med andre der rejser alene Mindfulness & singleture Mindfulness

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Service deklaration Lindegården 2010 1

Service deklaration Lindegården 2010 1 Service deklaration Lindegården 2010 1 Værdigrundlag...3 Målgrupperne...4 Formål og målsætning...4 Visitation...4 Fysiske rammer...5 Personale...5 Pædagogik...6 Bruger og pårørende råd...6 Ledsagerordning...7

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE

LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE April 2015 Udarbejdet af: Stine, Marianne, Connie og Inger NYBORG KOMMUNE LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE Sproglig udvikling I forhold til vores børns alderstrin har vi fokus på at understøtte det enkelte

Læs mere