Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede"

Transkript

1 Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Eirik Tollefsen uddannet pædagog fra Trondheim 1979; arbejde i institutioner i Danmark fra 1982; massagelærer i 1984; mange års erfaring med praktisk massagearbejde indenfor et bredt specialpædagogisk område; leder af den 2-årige massageuddannelse på Center for Pædagogisk Massage fra 1992; holder foredrag og kurser i massage som pædagogisk redskab. «Berøring er et selvstændigt sprog med et stort register. Gennem berøring kan vi kommunikere stemninger som ikke kan siges, for berøring er følelsens sande stemme» (ASHLEY MONTAGU) 20 JUNI 2009

2 Følesansen «sansernes moder» At modtage følesansindtryk gennem huden har stor indvirkning på, hvordan vi har det både fysisk og psykisk og på, hvordan vi oplever det «at være til». Huden er vort største sanseorgan, og det medfører, at overalt er vi påvirkede og påvirkelige af de sanseindtryk, vi modtager gennem den. Hudens følesans nævnes som den tidligst udviklede sans, idet den fungerer, allerede når vi som fostre er 6-8 uger gamle, og følesansenerverne er så mangfoldige og udvikles i så tæt tilknytning til hele centralnervesystemet, at følesansen dels benævnes som sansernes moder og dels som det ydre centralnervesystem, en pendant til det indre, der omfatter rygmarv, hjernestamme og storhjerne. Følesanseindtryk bearbejdes og har indflydelse på, hvad der foregår og opleves i hele menneskets eksistensform. Fysiologisk stimulerer det blodcirkulation, stofskifte og hormonelle processer. Psykisk påvirker det følelser og hukommelse, og intellektuelt har det indflydelse på kognitive processer med opfattelse, analyse, erkendelse og planlægning. Tilsammen får de afgørende betydning for organfunktion, sundhed, selvopfattelse, trivsel, problemløsning og handling. Men følesanseindtryk fås i samspil med andre og med omverden, og derved får andre og omverden stor betydning for, hvordan det enkelte menneskes vilkår bliver for at trives både indeni sig selv og udadtil, ligesom det får betydning for dets udvikling og læring. Derfor er det vigtigt, hvilke muligheder for følesanseindtryk pædagogisk personale giver i dagligdagen og igennem miljøet. Følesanseindtryk gives i: omsorgsfunktioner f.eks. som støtte i den daglige pleje spontane eller tilrettelagte sansestimulerende aktiviteter f.eks. ball-punktur (bold med nupret overflade) massage eller pædagogisk massage udenpå tøjet eller direkte på huden naturlige spontane følelsesudtryk f.eks. et fast venskabeligt klap på skulderen som anerkendelse, en ømhedstilkendegivelse som at ae én på kinden eller ved trøst at lave ensartede strøg i retning fra skuldrene og nedad ryggen vor kulturs hilseformer f.eks. håndtryk eller knus kulturelt betinget socialt samvær som f.eks. dans, leg og idrætslige aktiviteter. Det er alt sammen vigtige dele i vores kropskultur. Men der er stor forskel på, i hvilket omfang og i hvilken grad vi i Norden praktiserer denne kropskultur, JUNI

3 og hvor meget vi som pædagogisk personale er os den og dens betydning bevidst. At være fysisk og psykisk udviklingshæmmet indebærer ofte, at eksistensen udpræget opleves gennem den sansende og handlende krop. Det er kroppen, man «tænker med», og det foregår fortrinsvis i ubevidste og automatiserede processer. Kroppen har en tavs viden om sig selv, og det er denne iboende viden, kroppen handler ud fra. Her vil krops- og sanseoplevelser virke motiverende og vække den opmærksomhed, hvortil kropslig bevidsthed kobles - parat til mødet med nye udfordringer. Pædagogisk massage og dens indvirkning på krop og psyke Pædagogisk massage er en særligt hensyns tagende massageform, der kombinerer pædagogisk viden med kunsten at kom munikere gennem berøring og massage. Pædagogisk massage er en af de klare entydige veje til på en enkel overskuelig, etisk afstemt og individuelt tilpasset måde at få lejlighed til at sanseopleve sig selv og være i tillids skabende og empatisk samspil med en anden, da rammerne i og omkring massagen er præget af ro og nærvær og har en beroligende effekt. Berøringsformerne i massagen virker med deres variationer og med deres rytmiske regelmæssighed og gentagelser afslappende på spændinger. Den energi, som ellers var bundet til disse, nedtones eller frigøres. Men den pædagogiske massage kan også udføres så den hæver vågenhedsniveauet (arausalniveauet) i det den kan virke opkvikkende og forfriskende og 22 JUNI 2009

4 således være god til modtagere præget af passivitet og indadvendthed. Berøring i form af massage har omfattende indvirkning på organismen. Strøg og greb aktiverer følesanserne i både huden og musklerne. Huden rummer følesanseceller for blid berøring, temperatur, tryk og smerte. Som helhed benævnes dette: den taktile sansning. Muskler, sener og led rummer kroppens dybdefølesanseceller for træk, tryk, temperatur og smerte og benævnes tilsammen: den kinæstetiske sansning. Via følesansenervesignaler, som aktiveres gennem massagens berøring, greb, strøg, rytme og kraft, påvirkes blodomløb, stofskifteprocesser og hormonsystem. Hormonudskillelse relateres til en række reaktioner, som ofte kommer markant til syne hos fysisk/psykisk udviklingshæmmede: angstreaktioner. Ved angst udskilles hormonerne adrenalin og noradrenalin i binyremarven. De sætter kroppen i kriseberedskab ved henholdsvis at øge blodsukkerkoncentrationen, hjerterytmen og blodtrykket. Det opleves f.eks. i forbindelse med forskrækkelse. Massage udført med rolige, faste massage greb i en tryg atmosfære beroliger og dulmer disse angstreaktioner smertereaktioner. Ved smerte udløses kroppens eget morfinlignende hormon: endorfin, som virker beroligende på stressbelastninger og dulmende på smerte. Endorfinproduktionen stimuleres ved massage af musklerne, hvorved der fremkaldes afspænding i det pågældende område med smertedæmpende indvirkning på såvel krop som psyke stressreaktion. Ved stress øges binyrebarkens udskillelse af hormonet kortisol, og det medfører at immunforsvaret undertrykkes og svækkes. Massage derimod medfører med sin beroligende og afspændende virkning, at udskillelsen af kortisol reduceres, så immunforsvaret styrkes. Selv så enkel en handling som det at blive holdt i hånden kan reducere kroppens kortisolniveau depression. Ved depression øges binyremarvens udskillelse af hormonet noradrenalin. Koncentrationen kan nedsættes gennem massage, og derved dæmpes depressionen. Noget ganske særligt gør sig gældende for hormonet: oxytocin, som er et relativt nyopdaget hormon. Oxytocin frigøres i huden ved langsom og blid berøring og fremkalder derved direkte en følelse af velbehag, som skaber grundlæggende tillid og aktiverer tilknytningsprocesser. Eksempel: Når moderen langsomt og blidt berører sit nyfødte barns bløde hud, frigøres hormonet såvel i moderen som i barnet, idet moderens berøring aktiverer barnets hudfølesansning og oxytocinproduktion, og bevægelsen mod barnets hud tilsvarende aktiverer moderens hudfølesansning og oxytocinproduktion. Indvirkningen går begge veje og får dermed afgørende betydning for relationsdannelse, det gælder også, som den viser sig i livets senere forhold og vilkår. Den blide berøring, som finder sted i omfav- JUNI

5 nelse, kærtegn, trøst og andre omsorgstilkendegivelser, vækker m.a.o. velbehag, tillid og lyst samt aktiverer ubevidst åbenhed og modtagelighed, som får mennesket til at orientere sig henimod og knytte sig til den, som forårsager oplevelsen. Alle former for følesanseoplevelser rummer imidlertid udviklings- og læringsaspekter f. eks. i form af: stimulation af eksisterende neurologiske netværk (spor) dannelse af nye spor gennem nye oplevelser og udfordringer styrkelse af den kropslige læring ved gennem sansning og følelser at mærke, opleve, forstå og erkende sin væren i egen krop dvs. få kropslig bevidsthed styrkelse af selvbevidsthed og af socialog omverdensbevidsthed gennem kontakt, samspil og handleforløb styrkelse af evne til fordybelse og koncentration og til at rumme kontinuitet og overblik. 24 JUNI 2009

6 Dette indikerer, at berøring her i form af massage - kan få en betydningsfuld beroligende, afspændende, udviklende og lærende funktion og indflydelse på alle mennesker. Pædagogisk massage ved sanseintegrationsforstyrrelser i følesansen Sanseintegrationsforstyrrelser i følesansen kan føre til underreagerende eller overreagerende følesansning. Fælles for dem er, at de ofte resulterer i mangelfuld føleerfaring (sensorisk deprivation). Følgerne kan blive social isolation og konfliktfulde relationer med deraf følgende ensomhed og negligering af egne behov for berøring. Der er derfor brug for målrettet, tidlig og opfølgende indsats, hvor berøring, sanselege og massage er et velegnet pædagogisk middel til at stabilisere, modne og udvikle det taktile sansesystem. Underreagerende følesans (hypoarausal) ses ved, at der skal meget påvirkning til både i styrke og varighed for, at den ønskede sanseoplevelse opnås. De ydre tegn kan være, at den udviklingshæmmede: ønsker at vedblive med at blive gynget, få karruselture, få svingture, blive transporteret i fart viser manglende lyst eller decideret modvilje mod selv at medvirke i motorisk indsats i forbindelse med sansestimu lerende aktiviteter pjasker ukontrolleret med vand og ikke stoppes af at blive iskold eller stå i dyngvåde sko spiser ved uophørligt at proppe mad i munden og spiser uden fornemmelse for mæthed og evt. med opkastning til følge ønsker at vedblive med at blive kælet for, kildet eller tumlet med, er klæbende eller på anden måde grænseløs i sin adfærd. Adfærden ved en underreagerende følesans kan munde ud i en passiv reaktion ofte præget af stereotypier eller hektisk omkringfarende adfærd uden mål og med» i forsøget på at skaffe tilstrækkeligt med sansestimuli. Ved underreagerende følesans skal massage rumme megen påvirkning til både i tempo, varighed og styrke, for at den ønskede sanseoplevelse opnås, idet det taktile sansesystem fungerer trægt eller sløvt. Modtagere med underreagerende føle sans har brug for en langsom start på massagen, hvor tempoet afstemmes efter dennes kropslige reaktion. Senere masseres gradvist i et hurtigere tempo, dog uden at det virker stressende eller overstimuler ende. Således at blive «vækket» kan hjælpe mod tageren til at blive nærværende i krop og psyke. I tilfælde hvor en underreagerende følesans kommer til udtryk som hyperaktivitet, og hvor modtageren følgelig har svært ved at falde til ro, er der behov for en afgrænset massage udført med fast berøring og langsomme bevægelser. Under massagen kan pædagogen måske yderligere berolige med nynnen og blide rytmiske bevægelser eller evt. placere en hånd på langs af modtagerens brystben og dermed støtte modtageren i at gå over til en dybere vejrtrækning. Overreagerende følesans (hyperarausal), benævnes også som: taktil skyhed og ses JUNI

7 ved uventet kraftig reaktion på selv ganske lette følesansepåvirkninger. De ydre tegn kan være, at den udviklingshæmmede: kigger væk, viger tilbage fra fysisk nærhed s tivner, afviser og/eller vrider sig udenom ved berøring protesterer, skriger, græder eller slår ved fysisk kontakt udtrykker angst, flygter, gemmer sig eller bliver omkringfarende reagerer indadrettet selvskadende. Mennesker med følesanseintegrationsforstyrrelser bliver ofte taktil sky, men har ligesom normalt reagerende mennesker brug for nærhed og sansestimulation for at trives og udvikles, også selvom de vægrer sig mod selve følesanseindtrykkene og måske giver kropsligt og verbalt udtryk for, at de helst vil undvære dem. Reaktionen kan sammenlignes med den normalt forekommende afvisning af berøring, alle kan opleve engang imellem i forbindelse med fysisk eller psykisk stress. Ved en overreagerende følesans er forudsætningen for en vellykket massage, at der fokuseres på tilvænning, hvor der skabes tillid og tryghed mellem pædagogen og den udviklingshæmmede og overfor den forestående handling. Trygheden understøttes af genkendelighed i form af gentagelser og forudsigelighed i rammer og handling. Opbygningen i berøringskontakten skal her foretages gradvist, og hvert lille tiltag må fra giverens side følges op af afventning på modtagerens nonverbale eller verbale accept eller afvisning. I berøring og massage er rolig trykpåvirkning af følesanseceller dybt i væv og muskler sammen med håndfaste rolige gnidninger egnet som afgrænsning og dæmpe overreaktionen og på længere sigt er målet, at der opnås et mere afslappet og afbalanceret forhold til berøring, frem mod bedre trivsel og åbning for erfaringsdannelse, mere nuancerede kontaktformer og samspil med andre. En overreagerende følesans kan også give sig udtryk i spændte muskler, og den udviklingshæmmede kan have gavn af hjælp til at give slip. Her arbejdes med kontrasterne mellem det at spænde op og det at give efter. Resultatet bliver ofte en dynamisk massage, som er med til at nuancere og afbalancere modtagerens totale kropsoplevelse og psyke og udbygge det fysiske og psykiske følelsesregister og mestringen af det. Samspil og signaler i kropssprog Arbejdsmetoden i pædagogisk massage baseres på et samspil mellem giveren og modtageren. Samspillet er kendetegnet ved, at begge parter påvirker forløbet og bidrager til det. I kommunikationen går verbale og nonverbale meddelelser begge veje - fra pædagogen f.eks. i form af opmærksomhed, nærvær, initiativ, spørgsmål og involvering og fra den udviklingshæmmede i form af respons, fordybelse og udtryk for ønsker f.eks. ved, at benet strækkes frem som tegn på et ønske om at få massage der eller ønsker at vise sin accept og deltagelse i massagen ved at holde om massageolieflasken under massagen. Den naturlige og legitime nærhed, som følger af berøringen i mas- 26 JUNI 2009

8 sagen, giver fortrolighed og skaber tillid. Når tilliden bliver gensidig, opstår åbenheden for dannelse af sociale relationer. Kontaktforholdet må fra pædagogens side rumme kvaliteter som forståelse, respekt og empati, og der må i praksis være kontinuitet, forudsigelighed, afpassede udfordringer og rammer i aktiviteten, ligesom der må vises understøttende holdning til den udviklingshæmmedes motivation, initiativer, engagement og udholdenhed. Ofte er det vigtig at starte massagen på små og afgrænsede kropsområder og langsomt udbygge dens omfang og være opmærksom på at overgangene til det nye ikke bliver for store. For nogle vil overgangen fra den indledende kropspleje i badeværelse til massage i massagerummet på massagebriksen være for krævende. For at mindske overgangen kan den udviklingshæmmede starte med at sidde i kørestolen, på en stol, en madras eller i en sækkestol. Som arbejdsredskab fordrer berøring og massage en aktiv involvering fra pædagogens side både i forhold til den udviklingshæmmede og til sig selv som giver. Pædagogen må desuden være psykisk afbalanceret, nærværende og bevidst om egen krop, egne grænser og fremtoning. Kroppen udsender hele tiden bevidste og især ubevidste signaler. I samspil med udviklingshæmmede kommunikerer signaler i kropsproget langt mere, end man almindeligvis tillægger det i forhold til det JUNI

9 verbale sprog, og kropssproget har dermed vidtrækkende betydning i den samlede kommunikation. For at kunne forstå og tolke den udviklingshæmmedes kropslige signaler er det vigtigt, at pædagogen har kendskab til modtageren og bruger sin intuition, empati, iagttagelsesevne og faglige viden til at opfange og vurdere de mange former for signaler, der frem kommer, især gennem kropssproget i forbindelse med massage. Under massage ses signaler som: forandringer i vejrtrækningen f.eks. pludselig opstået mere hektisk åndedræt eller dybe suk stemmelyde eller ændringer i stemmelejet spændingsgrad i musklerne f.eks. et ben, som bliver så afspændt, at det f.eks. falder ud til siden uro f.eks. rastløshed og stillingsskift øjenbevægelse og - udtryk. F.eks. sitrende eller vigende blik små ændringer i mimik f.eks. små trækninger i mundvigen, omkring øjnene eller i panden ændring i ansigtsfarve f.eks. koldsved eller varmestigning. Afgrænsning og psykiske reaktioner Behov for at arbejde med afgrænsning er kendetegnende for mennesker med psykisk og fysisk udviklingshæmning. I forbindelse med berøring understøttes denne afgræn- 28 JUNI 2009

10 sning i praksis f.eks. ved at modtageren beholder tøjet på under massagen, idet tøj kan opfattes som en naturlig intimitetsgrænse og opleves som markering af personlig integritet. Nogle udviklingshæmmede har en svag evne til at mærke og til at sætte grænser omkring sig selv og for egen adfærd, og de kan med fordel støttes i at opøve evnen. Andre har en overdreven tendens til grænsedragning og har glæde af at blive lettet lidt i det. Begge dele indgår i så fald som et pædagogisk mål med massagen. Som grundholdning skal det nævnes at seksualitet holdes helt adskilt fra pædagogisk massage. Berøring og seksualitet er dog tæt relateret til hinanden, og det kræver derfor klarhed om metoden i afgrænsningen mellem de to områder f eks. indgår erogene zoner ikke i massagen. Som oftest bliver massage ledsaget af dybe veltilfredse suk hos den udviklingshæmmede og tilkendegivelser om, verbalt eller nonverbalt, hvor dejligt det her og nu er at få massage. Men erindringer om tidligere oplevelser kan også dukke frem, fordi alle typer erindringer oplagres i såvel krop som psyke og danner spor af både positiv og negativ art. Selv med pæda gogisk massages samlende og afbalan cerende virkning og med en udførelse præget af indføling, faglig kunnen og pædagogisk kendskab til modtageren, kan giveren derfor ikke på forhånd vide, hvad modtageren kan komme i kontakt med i sig selv under massagen. Alene af den grund bør giveren gå langsomt frem i opbygningen af massagens indhold og omfang. Massage kan f.eks. bringe modtageren ind i en følelse af afmagt over at mærke savnet af mennesker, som den udviklingshæmmende er eller har været i nær tilknytning til. At mærke savn kan være smertefuldt og give reaktioner som tristhed, midlertidig utilpashed og almen sårbarhed, og det kan forårsage følelsesudladninger. Efterfølgende kan det imidlertid også åbne for erkendelse og forståelse afhængigt af modtagerens forudsætninger, fordi massagens alment afspændende virkning på krop og psyke giver energioverskud til at bearbejde problemstillinger frem mod en dybere afklaring, selvforståelse og harmoni. Den efterfølgende pædagogiske opbakning i forbindelse med massage stiller krav til pædagogens evne om i nærvær at kunne rumme situationen, støtte op med åbenhed, give trøst og tryghed, vise accept og forståelse, hjælpe den udviklingshæmmende til at rumme egne følelser og evt. sætte ord på dem i fald af at det er muligt. Hvor det skønnes, at der er behov for en indsats, der rækker udover pædagogens kompetence, formidles kontakt til faggrupper, som kan varetage denne, men det skal ikke afholde pædagogisk personale fra at inddrage og anvende pædagogisk massage som det alment trivsels - og udviklingsfremmende middel, det er, indenfor det specialpædagogiske arbejdsområde. Uddybende viden og anvisning af massagepraksis med greb og strøg ses i: «Berøring & dens betydning massage som pædagogisk redskab», som omtales andet sted i bladet. JUNI

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede af Eirik Tollefsen pædagog og massagelærer Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Berøring er et selvstændigt sprog med et stort register. Gennem berøring kan

Læs mere

Berøringens betydning i arbejde med demente

Berøringens betydning i arbejde med demente Berøringens betydning i arbejde med demente Eirik Tollefsen (pædagog og massagelærer) Hanne Borup (pædagog og forhenværende seminarielærer) Jonna Mogensen (social- og sundhedsassistent, medlem af FOA)

Læs mere

Med Sundhed i fingrespidserne

Med Sundhed i fingrespidserne Med Sundhed i fingrespidserne - Pædagogisk Massage for personer med psykisk funktionsnedsættelse Af: Camilla Grigoriou - 22110543 Birgit Hinrichsen og Greta Jo Larsen 74.215 anslag 12/06-2014 University

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Rødt. Lys. Orange Lys

Rødt. Lys. Orange Lys Blåt Forbedrer Føle-/bevægefunktionen Hyper- /hyposensitivitet Sanser som berøring, temperatur / forandringer, tryk og smerteopfattelse. Smagssans Social integration Afhjælper indsovningsproblemer og sorg

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE

PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE PÆDAGOGIK I FINGERSPIDSERNE Børn og Unge 33/95 Af Annette Wiborg Nu går jeg ind i en skov..., siger støttepædagogen, mens hun med fingrene arbejder sig ned over barnets runde lægge, på vej mod fødderne:...her

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Gryende selv. 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik

Gryende selv. 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik Roller Gryende selv 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik Kerneselv 3 mdr. Samspil Subjektiv selv 8 mdr. Samforståelse Barnets psykiske indre verden overføres til den ydre 1+1>2 Verbal selv 15 mdr. Samtale

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art: Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej 2 8240 Risskov 8240 Risskov Tlf.: 86211982 eller 20146516. Tlf.: 20146516 E-mail: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere